NYT OM KOLLEKTIV ARBEJDSRET november 2011

Transkript

1 NYT OM KOLLEKTIV ARBEJDSRET november Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K tlf fax aretten@arbejdsretten.dk Ansvarshavende redaktør Henrik Sandby 1

2 ARBEJDSRETTENS DOMME... 3 DEN 6. OKTOBER (AR ) MED UDVIDET FORMANDSKAB... 3 LO FOR 3F, PRIVAT SERVICE, HOTEL OG RESTAURATION, MOD DA FOR DI OVERENSKOMST II VED DI... 3 Ikke i strid med hovedaftalens støtteforbud at optage en virksomhed som medlem og støtte den i forbindelse med et tidligere fremsat overenskomstkrav... 3 DEN 13. OKTOBER (AR )... 3 LÆRERNES CENTRALORGANISATION FOR DANMARKS LÆRERFORENING FOR LÆRERKREDSEN FAABORG-MIDTFYN, KERTEMINDE OG NYBORG MOD KL FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE... 3 Kommune og lærerkreds blev hver især frifundet for at betale bod til den anden part... 3 DEN 20. OKTOBER (AR.0282)... 5 LO FOR FOA MOD KL... 5 Bod til organisation for sin rådgivning... 5 DEN 27. OKTOBER (AR.0351) UDEN FAGLIGE DOMMERE... 5 SMYRIL LINE P/F MOD LO FOR 3F - TRANSPORTGRUPPEN... 5 Varslet konflikt kendt ulovlig... 5 DEN 16. NOVEMBER (AR.0455) MED UDVIDET FORMANDSKAB OG UDEN FAGLIGE DOMMERE... 6 LO FOR 3F MOD GLS-A... 6 Stedet for afholdelse af fællesmøder... 6 FAGLIGE VOLDGIFTSAFGØRELSER.6 FORTOLKNINGSSPØRGSMÅL MV Overenskomster på DI-området... 6 Overenskomster med Dansk Erhverv Arbejdsgiver... 7 Overenskomst med Tekniq... 8 Overenskomst med Grafisk Arbejdsgiverforening... 8 Overenskomster på landbrugsområdet mv... 8 Overenskomster med mediearbejdsgiverforening... 8 Overenskomst med finanssektoren... 8 Forskellige overenskomster på det private område... 8 Overenskomst med kooperationen... 9 Statslig overenskomst... 9 Regionale og kommunale overenskomster... 9 SPØRGSMÅL OM OVERENSKOMSTBRUD MV Private overenskomster Overenskomster på det offentlige område SPØRGSMÅL OM USAGLIG AFSKEDIGELSE MV Private overenskomster Kommunale og regionale overenskomster Kooperationen Generelt om tillidsrepræsentanter mv FORMALITETSSPØRGSMÅL DE ALMINDELIGE DOMSTOLE ØSTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 16. JUNI (15. AFD. B ) DANMARKS RADIO MOD DANSK JOURNALISTFORBUND SOM MANDATAR FOR ET MEDLEM Ikke bevist at afskedigelse af 63-årig ikke var udtryk for aldersdiskrimination ØSTRE LANDSRETS DOM AF 29. JUNI (6. AFD. V ) HK/DANMARK SOM MANDATAR FOR ET MEDLEM MOD KØGE KOMMUNE Ikke bevist at opsigelse af hørehandicappet ikke var udtryk for forskelsbehandling VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 26. MAJ (11. AFD. B ) TRYG FORSIKRING MOD ÅRHUS KOMMUNE OG DANSK METAL SOM MANDATAR FOR ET MEDLEM.. 14 Et skibsværft havde overtaget det sikkerhedsmæssige og erstatningsretlige ansvar i forhold til indlejet arbejdskraft VESTRE LANDSRETS KENDELSE AF 6. JUNI (2. AFD. B ) DJØF SOM MANDATAR FOR ET MEDLEM MOD EM APS AF 23/ Selvom mulighederne for at opnå dækning hos LG var tvivlsom havde en person, som havde udført arbejde for et nu insolvent selskab retlig interesse i, at det blev tage under konkursbehandling HØJESTERETS DOM AF 6. OKTOBER (35/2009) PROSA SOM MANDATAR FOR A MOD B Allerede fordi lønmodtager ikke var omfattet af jobklausuler eller påført begrænsninger i sine erhvervsmuligheder som følge heraf, var et ansættelsesbevis uden bemærkning herom, ikke mangelfuldt HØJESTERETS DOM AF 12. OKTOBER (63/2010) DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND SOM MANDATAR FOR E MOD A

3 Elev havde ret til erstatning for arbejdsgivers ophævelse af uddannelsesaftale HØJESTERETS DOM AF 24. OKTOBER (110/) RIGSADVOKATEN MOD T Om beskæftigelse af udlænding uden arbejdstilladelse HØJESTERETS DOM AF 11. NOVEMBER (349/2008) SHAPE INTERCOIFFURE VED FRISØRMESTER LENE HANSEN MOD DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND SOM MANDATAR FOR ET MEDLEM Godtgørelse efter ligebehandlingsloven HØJESTERETS DOM AF 15. NOVEMBER (131/2009) BUPL SOM MANDATAR FOR ET MEDLEM MOD ODENSE KOMMUNE Erstatningspligt for psykisk skade LITTERATUR FREMSTILLINGER ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG ØKONOMI LOVKOMMENTAR DOMSSAMLING VEJLEDNINGER ARTIKLER Arbejdsrettens domme Dommenes fulde tekst kan ses på Den 6. oktober (AR ) med udvidet formandskab LO for 3F, Privat Service, Hotel og Restauration, mod DA for DI Overenskomst II ved DI Ikke i strid med hovedaftalens støtteforbud at optage en virksomhed som medlem og støtte den i forbindelse med et tidligere fremsat overenskomstkrav Lalandia Billund A/S, der blev stiftet i 2004 med henblik på etablering af feriecentret Lalandia Billund, indgik den 9. marts 2009 med den lokale afdeling af 3F en virksomhedsoverenskomst, som tog udgangspunkt i industrioverenskomsten mellem DI og CO-industri. Overenskomsten var, gjaldt fra den 1. marts 2009, indtil den efter de til enhver tid mellem Dansk Industri og CO-industri gældende regler opsiges til ophør, dog tidligst pr. 1. marts Overenskomsten tog ikke forbehold for hovedforbundets godkendelse, men den lokale afdeling af 3F orienterede forbundet om overenskomsten. Forbundet kunne ikke godkende overenskomsten, idet man mente, at faggrupperne i Lalandia Billund var omfattet af overenskomsten indgået mellem 3F og HORESTA; og lokalafdelingen blev pålagt at bringe forholdet i orden. Da dette ikke skete, opsagde forbundet den 23. november 2009 overenskomsten, og der blev samtidig afgivet konfliktvarsel. 2 dage senere søgte Lalandia Billund optagelse som medlem i DI, der optog virksomheden med virkning fra 1. oktober F indbragte sagen for Arbejdsretten med anbringende om, at DI ved at optage Lalandia Billund som medlem og støtte virksomheden i forbindelse med 3F's overenskomstkrav havde handlet i strid med støtteforbuddet i hovedaftalens 2, stk. 6. Arbejdsretten udtalte, at støtteforbuddet ikke forhindrede DI i at optage Lalandia Billund som medlem eller i at yde bistand til virksomheden, medmindre der inden indmeldelsen var etableret arbejdsstandsning, eller arbejdsstandsning efter forgæves forhandling var klart bebudet. Der var ikke etableret arbejdsstandsning forud for Lalandia Billunds indmeldelse i DI den 25. november 2009, og det kunne efter bevisførelsen ikke anses for godtgjort, at der forud for konfliktvarslet den 23. november 2009 havde været ført forgæves forhandling om overenskomstforholdene mellem virksomheden og 3F, eller at virksomheden havde afvist at indgå i sådan forhandling. Arbejdsretten tog herefter indklagedes påstand om frifindelse til følge. Den 13. oktober (AR ) Lærernes Centralorganisation for Danmarks Lærerforening for Lærerkredsen Faaborg- Midtfyn, Kerteminde og Nyborg mod KL Faaborg-Midtfyn Kommune Kommune og lærerkreds blev hver især frifundet for at betale bod til den anden part 3

4 En kommune havde i en fra HRafdelingen sendt i foråret 2009 til bl.a. den lokale lærerkreds, meddelt, at aftaler om ansættelse af tjenestemandspensionister ved kommunen skoler alene kunne indgås med HR-afdelingen og ikke, som der hidtil havde været givet delegation til, med skolelederne på de skoler, hvor lærerne skulle ansættes. Baggrunden for udmeldingen var flere tilfælde, hvor pensionerede tjenestemænd efter aftaler indgået mellem en skoleleder og lærerkredsen var blevet ansatte i overenskomstdækkede, tidsbegrænsede stillinger på vilkår om, at de oppebar fuld overenskomstmæssig løn oven i deres tjenestemandspension. Kommunens mail blev ud over til lærerkredsen også sendt til skolelederne. I slutningen af oktober 2009 rettede en skoleleder ansat i kommunen henvendelse til lærerkredsen om ansættelse af en pensioneret tjenestemand i en tidsbegrænset overenskomstlønnet stilling. Henvendelsen resulterede i, at skolelederen og lærerkredsen indgik en aftale om ansættelse på samme vilkår, som der tidligere var indgået aftale med lærerkredsen om. I november 2009 meddelte HR-afdelingen, efter at have blevet bekendt med aftalen, at der ikke ville blive udfærdiget et ansættelsesbrev på de i aftalen fastsatte ansættelsesvilkår. Lærerkredsen og skolelederen svarede kommunen i flere mails, at de anså sig for kompetente til at indgå aftalen. Kommunen fremsendte i tilknytning hertil et udkast til en generel aftale til lærerkredsen, som denne afviste. I december 2009 indgik lærerkredsen en lignende aftale for en anden pensioneret tjenestemandsansat lærer, også denne gang blev aftalen indgået med en lokal skoleleder, som havde rettet henvendelse til lærerkredsen herom. I februar 2010 blev der over for kommunen fremsat krav om udbetaling af løn til de to pensionerede tjenestemænd i henhold til de med skolelederne indgåede aftaler. Kommunen afviste at være bundet af de aftaler, som var indgået mellem de to skoleledere og lærerkredsen, og udfærdigede i stedet ansættelsesbreve for de to lærere baseret på timelønsafregning. Disse vilkår blev imidlertid ikke accepteret af lærerne og lærerkredsen. Efter flere forgæves mæglingsforsøg indbragte lærerkredsen kommunen for Arbejdsretten, idet man påstod kommunen idømt bod for overtrædelse af parternes overenskomst, da parterne i tilknytning til overenskomstens bestemmelse om, at den ikke omfattede pensionerede tjenestemænd, havde aftalt, at ansættelsesvilkårene ved ansættelse af pensionerede tjenestemænd skulle aftales mellem ansættelsesmyndigheden og Lærernes Centralorganisation. Kommunen påstod sig frifundet, og nedlagde samtidig en selvstændig påstand om, at lærerkredsen skulle idømmes en bod for på illoyal måde at have forsøgt at forpligte kommunen i henhold til de indgåede aftaler på trods af, at lærerkredsen måtte have været klar over, at aftalerne ikke var gyldigt indgået. Arbejdsretten udtalte, at kommunen ikke havde godtgjort, at man i forhold til lærerkredsen havde været berettiget til at se bort fra den ansættelsesaftale, som lærerkredsen i oktober 2009 havde indgået med den lokale skoleleder. Kommunen havde derfor ved ensidigt at fastsætte den pågældende lærers ansættelsesvilkår brudt sine overenskomstmæssige forpligtelser over for lærerkredsen. Som følge af kommunens reaktion og udmeldinger i november 2009 kunne lærerkredsen derimod ikke ved indgåelsen af aftalen i december 2009 have været i tvivl om, at aftalen var i strid med meddelelsen i HR-afdelingens mail i foråret Arbejdsretten fandt, at det ikke var i strid med kommunens overenskomstmæssige forpligtelser, at man i denne situation ensidigt havde fastsat den pågældende lærers ansættelsesvilkår, ligesom retten fandt, at lærerkredsen ved at have indgået den pågældende aftale havde tilsidesat sin pligt til at agere loyalt i overenskomstforhold. Arbejdsretten fandt dog, at der i begge de pligtstridige forhold også var udvist kritisabel adfærd fra modpartens side, og frifandt derfor 4

5 begge parter for den anden parts påstand om betaling af bod. Den 20. oktober (AR.0282) LO for FOA mod KL Bod til organisation for sin rådgivning Sagen drejede sig om, hvorvidt KL ved sin rådgivning til Hvidovre Kommune under konflikten på det kommunale område i 2008 havde handlet overenskomststridigt og dermed pådraget sig et bodspådragende organisationsansvar. Arbejdsretten tiltrådte indledningsvis, at den omstændighed, at en part afventer udfaldet af en faglig voldgiftsretsbehandling, inden man anlægger sag ved retten, ikke er til hinder for, at modparten kan idømmes bod for et forhold, som den faglige voldgiftsret har fundet overenskomststridigt. Herefter bemærkede retten, at det efter dens faste praksis ikke medfører bodsansvar, at en faglig voldgiftsret har konstateret, at der har foreligget et overenskomstbrud, hvis det underliggende fortolkningsspørgsmål har været tvivlsomt og først endeligt er afklaret ved voldgiftsafgørelsen. Omvendt pålægges der bodsansvar, hvis det lægges til grund, at der ikke har foreligget nogen reel usikkerhed omkring fortolkningen af den pågældende overenskomst eller aftale. Henset til aftalens udtrykkelige ordlyd, og til at indklagede i øvrigt ikke havde søgt at føre bevis for, at der forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at aftalen skulle kunne fortolkes imod sin ordlyd, fandt retten, at fortolkningsspørgsmålet ikke kunne give anledning til en sådan usikkerhed, at indklagede var berettiget til at fastholde sit standpunkt på fællesmødet med den følge, at klageren måtte indlede en fagretlig behandling af sagen. KL pådrog sig derfor et bodsansvar. Boden på kr. blev fastsat under hensyn til, at KLs rådgivning af Hvidovre kommune førte til et klart overenskomstbrud fra kommunens side. Der kunne derfor ikke blive tale om at begrænse boden til en ren ordensbord. Endvidere var KL en meget stor arbejdsgiverorganisation. På den anden side blev der lagt vægt på, at der er tale om en enkeltstående, meget lille sag af yderst ringe betydning for klager og den pågældende medarbejder, og på, at Hvidovre kommune umiddelbart efter voldgiftssagens afslutning efterbetalte det skyldige lønkrav. Den 27. oktober (AR.0351) uden faglige dommere Smyril Line P/F mod LO for 3F - Transportgruppen Varslet konflikt kendt ulovlig Det færøske rederi, Smyril Line, begyndte i oktober 2010 at besejle Hirtshals Havn med færgen Norröna, der sejler mellem Danmark, Færøerne og Island. 3F henvendte sig i efteråret 2010 til rederiet, hvorefter forhandlinger om indgåelsen af en tiltrædelsesoverenskomst til Fællesoverenskomsten mellem DI og 3F for havnearbejdere påbegyndtes. Under forhandlingerne opstod der mellem parterne uenighed om, hvorvidt surrings- og lastsikringsarbejdet af gods på skibet skulle udføres af skibets besætning, eller om det skulle udføres af havnearbejdere. 3F stillede krav om, at arbejdet efter en opstartsperiode i det hele skulle udføres af havnearbejdere. Parterne kunne ikke blive enige, og i maj varslede 3F konflikt over for Smyril Line. Smyril Line mente, at konflikten var ulovlig, og parterne blev enige om at lade Arbejdsretten bedømme konfliktens lovlighed, førend den ville kunne iværksættes. Til støtte for, at den varslede konflikt var ulovlig, henviste Smyril Line bl.a. til, at der i Hirtshals Havn er kutyme for, at surrings- og lastsikringsarbejdet ikke udføres af havnearbejdere, men af besætningen om bord 5

6 på skibet. 3F gjorde heroverfor bl.a. gældende, at forbundets naturlige faglige dækningsområde omfatter alt arbejde, herunder surring, i forbindelse med lastning og losning af gods på skibe i danske havne, jf. herved Fællesoverenskomstens 7 om indenbords arbejde og ordningen i andre danske havne, og at ordninger, der afviger fra dette, er historisk begrundet og ikke kan påberåbes af Smyril Line. Arbejdsretten lagde i sin afgørelse til grund, at ingen havnearbejdere i Hirtshals Havn udfører arbejde med lastsikring og surring om bord på skibene. Arbejdet med lastsikring og surring er et arbejde, der i det hele udføres om bord på skibet. Der er tale om et arbejde, der har stor betydning for skibets sødygtighed, og det endelige ansvar for, at det er udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, påhviler skibsføreren. Smyril Line havde derfor været berettiget til at modsætte sig 3F s krav om, at rederiet i en tiltrædelsesoverenskomst skulle acceptere, at lastsikrings- og surringsarbejdet om bord på Norröna i Hirtshals Havn udelukkende skal udføres af havnearbejdere. Den varslede konflikt måtte derfor anses for ulovlig. Den 16. november (AR.0455) med udvidet formandskab og uden faglige dommere LO for 3F mod GLS-A Stedet for afholdelse af fællesmøder Sagen drejede sig om, hvorvidt Gartneri,- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS- A) havde begået brud på de fagretlige regler og skulle betale bod ved at fastholde, at et fællesmøde med LO skulle afholdes på GLS- A s kontor i Århus og ikke i København. Arbejdsretten gav LO medhold i, at LO kan forlange, at fællesmøder med GLS-A afholdes i København, idet Arbejdsretten fandt det mest nærliggende at antage, at det ved indgåelsen af hovedaftalen mellem LO og SALA i 1974 var forudsat, at fællesmøder skulle afholdes i København, med mindre parterne i det enkelte tilfælde aftalte andet. Arbejdsretten henviste i den anledning til, at det fremgår af C. Ove Christensens Lov om Arbejdsretten med kommentarer, at såvel LO som SALA til brug ved Folketingets forhandlinger om loven havde udtalt, at fællesmøder altid havde været afholdt i København, og at det af praktiske grunde må anses for mest hensigtsmæssigt, at denne ordning blev bibeholdt. Da der imidlertid indtil afsigelsen af denne dom har foreligget en begrundet tvivl om spørgsmålet, fandt Arbejdsretten ikke grundlag for at pålægge GLS-A bod, hvorefter GLS-A blev frifundet for LO s bodspåstand. Faglige voldgiftsafgørelser Fortolkningsspørgsmål mv. Overenskomster på DI-området Kendelse af 12. april Sag nr Poul Søgaard Fødevareforbundet NNF mod DI for Stryhns A/S anciennitetskrav for modtagelse af branchetillæg for medarbejdere, der ikke er omfattet af rammeaftale om akkord mv.) Kendelse af 16. maj Sag nr Poul Søgaard CO-industri for Dansk Metal mod DI Overenskomst I for Aalborg Industries A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om retten til at deltage i et virksomhedsbetalt relevant kursus efter opsigelse som følge af nedskæringer) Forlig efter tilkendegivelse af 23. maj Sag nr. FV Vibeke Rønne 6

7 Serviceforbundet og Fagligt Fælles Forbund mod DI for ISS Facility Service A/S medarbejdere, der arbejder under særbestemmelserne for skadeservice og levnedsmiddelindustrien, har krav på anciennitets og servicetillæg under sygdom) Forlig efter tilkendegivelse af 30. maj Sag nr. FV Poul Sørensen Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen, mod DI Overenskomst I ved DI (ATD) Fortolkning af parternes overenskomstgrundlag som udformet ved forligsmandens mæglingsforslag (om provisionslønnede taxichaufførers ret til det generelle tillæg/branchetillæg pr. time) Forlig efter tilkendegivelse af 29. juli Sag nr Poul Søgaard CO-industri for Dansk Metal for et antal medlemmer mod DI Overenskomst I for Toppenberg Maskinfabrik A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om en virksomheds medarbejdere, der udførte arbejde hos en anden virksomhed, kunne anses for vikarer og dermed omfattet af den anden virksomheds lokalaftaler) Kendelse af 12. september Sag nr. FV Jytte Scharling Serviceforbundet og 3F, Privat Service, Hotel og Restauration, mod DI Overenskomst II ved DI for ISS Facility Services A/S Fortolkning af arbejdsmiljølovgivningen og parternes overenskomst (om det er en gyldighedsbetingelse for valg af uorganiserede til sikkerhedsrepræsentanter, at valget er godkendt af forbundene) Forlig efter tilkendegivelse af 10. oktober Sag nr. FV.0007 Poul Sørensen Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst I ved DI det er arbejdsgiver eller medarbejder, der skal betale for fornyelse af førerkort til brug for digitale fartskrivere) Kendelse af 2. november Sag nr. FV.0033 Tine Vuust Fagligt Fællesforbund mod DI for Vejle Taxas Økonomiske Forening foreningen er berettiget til at give rabat til kunderne uden at kompensere chaufførerne for den heraf følgende nedsættelse af grundlaget for lønafregningsprocenten) Forlig efter tilkendegivelse af 16. november FV Niels Waage Fagligt Fælles Forbund mod DI for Responce A/S Fortolkning af sideprotokollat indgået i forbindelse med aftale om overenskomstdækning ved indmeldelse i arbejdsgiverforening (om forbundets pligt til at medvirke til, at virksomheden kunne opnå forhold omkring hviletid og fridøgn som var da var gældende for anden ambulancekørsel) Overenskomster med Dansk Erhverv Arbejdsgiver Forlig efter tilkendegivelse af 14. september Sag nr. FV.0045 Vibeke Rønne HK/Privat mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver generel pligt til at oplyse, hvorvidt arbejdsgiverforeningens medlemmer har oprettet sundhedsordning) Forlig efter tilkendegivelse af 1. november Sag nr. FV Poul Sørensen Serviceforbundet mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for F.A. Thiele A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om virksomheden på grund af en kutyme i branchen havde været uberettiget til at modregne overenskomstmæssige stigninger i 7

8 minimallønningerne i medarbejdernes personlige tillæg) Overenskomst med Tekniq Kendelse af 20. oktober Sag nr. FV.0106 Jon Stokholm Dansk El-Forbund for et medlem mod TEKNIQ for Kemp & Lauritzen A/S Fortolkning af parternes overenskomst og afgørelser i henhold hertil (om en medarbejder kan opsiges under vejrlig, således at opsigelsesvarslet løber under hjemsendelsen og modtagelsen af dagpenge) Overenskomst med Grafisk Arbejdsgiverforening Kendelse af 28. oktober Sag nr. FV Mogens Hornslet, Poul Sørensen og Per Sørensen HK/Privat for et medlem mod Grafisk Arbejdsgiverforening for Sangill Grafisk I/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om varighedsbegrænsningen for betaling af feriegodtgørelse under sygdom i forbindelse med graviditet, barsel og adoption kunne tilsidesættes som stridende mod ferieloven og/eller graviditetsdirektivet og/eller ligebehandlingsdirektivet/ligebehandlingslove n og/eller ligelønsdirektivet/ligelønsloven) Overenskomster på landbrugsområdet mv. Kendelse af 7. oktober Sag nr. FV.0054 Tine Vuust Serviceforbundet mod Mejeribrugets Arbejdsgiverforening for Cremo Ingredients A/S beregning af normalarbejdstiden i en turnusperiode, hvor der falder søgnehelligdage) Kendelse af 12. oktober Sag nr. FV.0084 Jens Kristiansen Fagligt Fælles Forbund mod Gartneri-, Landog Skovbrugets Arbejdsgivere praktikantaftaler kun omfatter statsborgere fra lande, som ikke har fri indrejse i Danmark) Kendelse af 12. oktober Sag nr. FV.0083 Jens Kristiansen Fagligt Fælles Forbund mod Gartneri-, Landog Skovbrugets Arbejdsgivere for Graff Kristensen A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om pligt til efterbetaling af pensionsbidrag til udenlandske praktikanter) Overenskomster med mediearbejdsgiverforening Forlig efter tilkendegivelse af 21. oktober Sag nr. FV.0086 Poul Sørensen Dansk Journalistforbund for et medlem mod Foreningen af TV2-regioner for TV2Øst Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomstforhold (om det havde været kutyme at tilbyde FTP-elever tidsbegrænset ansættelse efter elevtiden, og om der i givet fald var handlet i strid med kutymen og ligebehandlingsloven ved ikke at tilbyde en gravid elev sådan ansættelse) Overenskomst med finanssektoren Kendelse af 13. oktober Sag nr. FV.0006 Poul Søgaard, Lene Pagter Kristensen og Jytte Scharling Finansforbundet for Assurandørforeningen i SEB Pension mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening for SEB Pension Fortolkning af parternes overenskomst og funktionærloven (om væsentlige forringelser af lønvilkår også skulle varsles over for den enkelte medarbejder med dennes individuelle opsigelsesvarsel) Forskellige overenskomster på det private område 8

9 Forlig efter tilkendegivelse af 21. oktober Sag nr. FV Niels Waage Fag og Arbejde for et medlem mod KA Pleje for Nordpleje ApS Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst og personalestyrelsens cirkulærer (om beregning af kørselsgodtgørelse) Kendelse af 3. november Sag nr. FV.0120 Per Sørensen Fødevareforbundet NNF mod Jutland Meat A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst og funktionærloven (om afskedigelse af et medlem af virksomhedens samarbejdsudvalg kunne afskediges med henvisning til funktionærlovens 120-dages regel og om vedkommende havde krav på yderligere opsigelsesvarsel) Overenskomst med kooperationen Forlig efter tilkendegivelse af 6. oktober Sag nr. FV Niels Waage HK/privat mod CO-industri berettigelsen af udvidet vagtordning mellem jul og nytår) Statslig overenskomst Forlig efter tilkendegivelse af 10. oktober Sag nr. FV.0062 Poul Sørensen Fagligt Fælles Forbund mod Finansministeriet Fortolkning af parternes overenskomstforhold (om forbundet er bundet af ministeriets organisationsaftale med Dansk Funktionærforbund, hvorefter rengøringsarbejde udført af mandlige rengøringsassistenter hører under denne og dermed er undtaget fra organisationsaftalen med forbundet) Regionale og kommunale overenskomster Kendelse af 14. februar Sag nr Poul Søgaard Fag og Arbejdede mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn forståelsen af arbejdstidsreglerne i forbindelse med en konflikt) Forlig efter tilkendegivelse 7. juli Sag nr. FV Poul Søgaard Akademikernes Centralorganisation mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn akademikere har ret til betalt frihed jule- og nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag, herunder om kravet kan støttes på en kutyme) Forlig efter tilkendegivelse af 13. juli Sag nr. FV og 0065 Poul Søgaard Fagligt Fælles Forbund mod Kommunernes Landsforening for Kolding og Vejen kommuner forståelsen og anvendelsen af bestemmelser om oprettelse og anvendelse af anciennitetslister samt afskedigelse under vinterhjemsendelse) Forlig efter tilkendegivelse af 28. september Sag nr. FV Niels Waage Fag og Arbejde mod Regionernes Lønningsog Takstnævn for Region Sjælland Fortolkning af parternes overenskomstforhold (om varsling af stillingsændringer for tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i forbindelse med nedlæggelse af sygehus og overførelse af funktionerne til et andet) Forlig efter tilkendegivelse af 12. oktober Sag nr. FV.0037 Poul Søgaard Fag og Arbejde mod Regionernes Lønningsog Takstnæven og Region Nordjylland 9

10 tildeling af kvalifikationstillæg efter endt uddannelse som opskolet sygehjælper) Forlig efter tilkendegivelse af 27. oktober Sag nr. FV.0088 Vibeke Rønne Fag og Arbejde mod KL Fortolkning af parternes overenskomstforhold (om lokalaftales dækningsområde efter kommunesammenlægningen) Spørgsmål om overenskomstbrud mv. Private overenskomster Forlig efter tilkendegivelse af 26. juli Sag nr. FV Poul Sørensen Fagligt Fælles Forbund mod Gartneri-, Landog Skovbrugets Arbejdsgivere for Gartneriet Rosa ApS Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om indlejede vikarer skulle aflønnes i henhold til denne) Kendelse af 23. september Sag nr. FV.0100 Jon Stokholm Dansk El-Forbund for et medlem mod EH Gruppen ApS, nu under konkurs Udeblivelsesafgørelse som følge af boets manglende indtræden (om erstatning for manglende løn efter opsigelser og godtgørelse for manglende ansættelsesbeviser) Overenskomster på det offentlige område Forlig efter tilkendegivelse af 27. maj Sag nr. FV Poul Sørensen FTF for BUPL mod Kommunernes Landsforening for Århus Kommune Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om meddelte og accepterede stillingsforandringer var så væsentlige, at de kunne sidestilles med opsigelser, således af forbundet skulle have været forhåndsunderrettet) Forlig efter tilkendegivelse af 27. september Sag nr. FV.0047 Vibeke Rønne Fag og Arbejde for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte mod Kommunernes Landsforening for Nyborg Kommune Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om bestemmelserne vedrørende ansættelsesbeviser var tilsidesat) Forlig efter tilkendegivelse af 10. oktober Sag nr. FV.0062 Poul Sørensen Fagligt Fælles Forbund mod Finansministeriet Fortolkning af parternes overenskomstforhold (om forbundet er bundet af ministeriets organisationsaftale med Dansk Funktionærforbund, hvorefter rengøringsarbejde udført af mandlige rengøringsassistenter hører under denne og dermed er undtaget fra organisationsaftalen med forbundet) Spørgsmål om usaglig afskedigelse mv. Private overenskomster Kendelse af 22. juli Sag nr Poul Søgaard Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod DI Overenskomst I for Smurfit Corr Print A/S Afgørelse (om berettigelsen af bortvisning af tillidsrepræsentant) Forlig efter tilkendegivelse af 8. september Sag nr. FV.0047 Tine Vuust Fødevareforbundet NNF for et medlem mod DI for Danish Crown Ringsted Afgørelse (om medarbejder afskediget på grund af manglende faglig kvalitet havde krav på fratrædelsesgodtgørelse) Kendelse af 10. oktober Sag nr. FV.0044 Mogens Kroman 10

11 Fagligt Fællesforbund for et medlem mod HORESTA Arbejdsgiver for Select Service Partner Denmark A/S Afgørelse (om berettigelsen af bortvisning) Forlig efter tilkendegivelse af 3. oktober Sag nr. AN (Afskedigelsesnævnet) Lene Pagter Kristensen HK/Privat for et medlem mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Nette I/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO hovedoverenskomsten (om bortvisnings saglighed) Kommunale og regionale overenskomster Forlig efter tilkendegivelse af 24. januar Sag nr Poul Søgaard Fagligt Fælles Forbund, Offentlig Gruppe, mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Syddanmark Afgørelse (om berettigelsen af bortvisning eller afskedigelse af tillidsrepræsentant) Forlig efter tilkendegivelse af 13. oktober Sag nr. FV Niels Waage HK/Kommunal mod KL for Jammerbugt Kommune Om fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om krav på forlænget opsigelsesvarsel for kommunal chef, der i forbindelse med kommunesammenlægningerne overgik til ansættelse i en anden kommune, men senere blev afskediget) Forlig efter tilkendegivelse af 2. november Sag nr. FV.0034 Poul Søgaard Fag og Arbejde for 2 medlemmer mod Aalborg Kommune Afgørelse efter behandling i afskedigelsesnævn (om berettigelsen af bortvisning eller afskedigelse) Forlig efter tilkendegivelse af 2. november Sag nr. FV.0035 Poul Søgaard Fag og Arbejde for et medlem mod Aalborg Kommune Afgørelse efter behandling i afskedigelsesnævn (om berettigelsen af afskedigelse) Kooperationen Forlig efter tilkendegivelse af 26. august Sag nr. FV Niels Waage Fagligt Fælles Forbund for Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening for et medlem mod Fagligt Fælles Forbund Afgørelse (om afskedigelse i forbindelse med sammenlægning af fagforeninger var driftsmæssigt og sagligt begrundet, samt om fagforeningens adgang til at modregne fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven i en særlig adgang til at få udbetalt 70 % af lønnen ved fratrædelse før det fyldte 65. år.) Generelt om tillidsrepræsentanter mv. Afskedigelse Kendelse af 22. juli Sag nr Poul Søgaard Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod DI Overenskomst I for Smurfit Corr Print A/S Afgørelse (om berettigelsen af bortvisning af tillidsrepræsentant) Forlig efter tilkendegivelse af 24. januar Sag nr Poul Søgaard Fagligt Fælles Forbund, Offentlig Gruppe, mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Syddanmark Afgørelse (om berettigelsen af bortvisning eller afskedigelse af tillidsrepræsentant) Forlig efter tilkendegivelse af 14. november Sag nr. FV Per Sørensen HK Privat for et medlem mod DI for G4S Security Services A/S Afgørelse (om berettigelsen af bortvisning eller afskedigelse af tillidsrepræsentant) 11

12 Andet Kendelse af 12. september Sag nr. FV Jytte Scharling Serviceforbundet og 3F, Privat Service, Hotel og Restauration, mod DI Overenskomst II ved DI for ISS Facility Services A/S Fortolkning af arbejdsmiljølovgivningen og parternes overenskomst (om det er en gyldighedsbetingelse for valg af uorganiserede til sikkerhedsrepræsentanter, at valget er godkendt af forbundene) Forlig efter tilkendegivelse af 28. september Sag nr. FV Niels Waage Fag og Arbejde mod Regionernes Lønningsog Takstnævn for Region Sjælland Fortolkning af parternes overenskomstforhold (om varsling af stillingsændringer for tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i forbindelse med nedlæggelse af sygehus og overførelse af funktionerne til et andet) Formalitetsspørgsmål Beslutning af 21. august 2010 Sag nr. FV Mogens Hornslet, Poul Sørensen og Per Sørensen HK/Privat for et medlem mod Grafisk Arbejdsgiverforening for Sangill Grafisk I/S Formalitetsafgørelse (om tvist, der drejede sig om, hvorvidt varighedsbegrænsningen i parternes overenskomst for betaling af feriegodtgørelse under sygdom i forbindelse med graviditet, barsel og adoption kunne tilsidesættes som stridende mod ferieloven skulle afvises som hørende under de almindelige domstole). Er fulgt op af realitetsafgørelse den 28. oktober. Forlig efter tilkendegivelse af 10. september Sag nr. FV.0099 Lene Pagter Kristensen Serviceforbundet for et medlem mod Boligselskabet Kastelshaven Formalitetsafgørelse (om tidsfristen for indbringelse af i en sag om berettigelsen af bortvisning af medarbejder, der var afvist fra de almindelige domstole, kunne anses for overholdt) De almindelige domstole Østre Landsrets ankedom af 16. juni (15. afd. B ) Danmarks Radio mod Dansk Journalistforbund som mandatar for et medlem Ikke bevist at afskedigelse af 63-årig ikke var udtryk for aldersdiskrimination En oversigt over afskedigelser og fratrædelser i forbindelse med en sparerunde med nedlæggelse af omkring 300 stillinger i DR viste en betydelig overvægt af 50/69-årige set i forhold til yngre medarbejdergrupper, og alle de 5 medarbejdere i DR Kultur, hvis ansættelsesforhold blev bragt til ophør var 55 år eller ældre. De pågældende opfattede den fratrædelsesordning, de blev tilbudt, som et alternativ til opsigelse. Herefter fandtes der at være påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, således at det påhvilede DR at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket i forhold til en 63-årig medarbejder, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 7 a. DR havde som begrundelse for opsigelsen af den pågældende overordnet henvist til, at det program, hun arbejdede for, skulle nedlægges, og at man i valget mellem at afskedige hende frem for andre lagde vægt på, at hun ikke besad flermedielle kompetencer. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at beslutningen om at opsige den pågældende blev af en divisionschef efter indstilling fra kulturchefen. Der havde efter det oplyste ikke foreligget skriftligt materiale med en beskrivelse af hver enkelt medarbejders 12

13 kvalifikationer til brug ved beslutningsprocessen, og det blev efter indholdet af divisions- og kulturchefernes forklaringer langt til grund, at førstnævnte ikke havde noget nærmere og sidstnævnte kun et mere overordnet kendskab til den 63-åriges personlige kvalifikationer. Kulturchefen havde endvidere ikke mere detaljeret kunnet redegøre for, hvorfor det netop var den 63- årige frem for en anden, han indstillede til afskedigelse, men havde med hensyn til hendes personlige kvalifikationer i forhold til andre medarbejderes henholdt sig til, at det var ud fra en helhedsvurdering og en samlet vurdering, at han vurderede, at andre kunne mere. Den 63-årige havde forklaret, at hun ud over at lave radioprogrammer havde haft succes med at designe en hjemmeside til et program og således havde erfaring med flere medier. Herefter fandtes DR ikke at have bevist, at ligebehandlingsprincippet i ovennævnte lov ikke var blevet krænket; og under hensyn til den 63-åriges anciennitet og lønniveau ved opsigelsen blev hun i medfør af lovens 7 tilkendt en godtgørelse på kr. Ugeskrift for Retsvæsen side 2854 Østre Landsrets dom af 29. juni (6. afd. V ) HK/Danmark som mandatar for et medlem mod Køge Kommune Ikke bevist at opsigelse af hørehandicappet ikke var udtryk for forskelsbehandling Diskriminationskriteriet handicap blev indsat i forskelsbehandlingsloven i 2004 med det formål at gennemføre dele af direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Definitionen af handicapbegrebet fremgår ikke af direktivet, men det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i praksis opereres med en forståelse af begrebet, hvorefter en person er handicappet, hvis der er en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren på opsigelsestidspunktet af såvel sig selv som af arbejdsgiveren blev anset for at have en varig hørenedsættelse med funktionsnedsættelse til følge, at denne affødte et kompensationsbehov, og at parterne dermed anså hende for handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Hørenedsættelse blev efterfølgende kompenseret ved en operation, hvorved der blev indopereret et implantat, men landsretten fandt, at sagsøgeren også herefter måtte anses for handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, idet der var tale om en kronisk tilstand, som uden implantatet medførte en fysisk funktionsnedsættelse, som ville afføde et kompensationsbehov, for at hun kunne fungere på lige fod med andre. Retten bemærkede herved, at hørenedsættelsen ikke kunne sidestilles med en sygdom, jf. herved præmis 44 i EU-domstolens dom af 11. juli 2006 i C-13/05. Det fremgik af opsigelsen, at den var begrundet med sagsøgerens dårligere hørelse og den megen sygdom som følge heraf. Hun havde hermed påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der er udøvet ulovlig forskelsbehandling. Det påhvilede følgelig sagsøgte at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. den nævnte lovs 7 a. Efter lovens 2 a skal arbejdsgiveren træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse på lige fod med andre. Disse foranstaltninger omfatter ifølge forarbejderne også, jf. direktivets betragtning 20, indretning af lokaler og ændret opgavefordeling. Landsretten lagde efter forklaringerne til grund, at sagsøgerens væsentligste problemer på arbejdspladsen som følge af hørenedsættelsen var almindelig støj samt telefonbetjening, hvilke også i sidste ende 13

14 førte til hendes sygemelding, Problemerne med telefonbetjening blev midlertidigt løst ved omstilling af sagsøgerens telefon til afdelingschefens. Der blev endvidere indhentet tilbud på ombygning af sagsøgerens arbejdsplads. Tilbuddet ca kr. ekskl. moms kunne ikke anses for en uforholdsmæssig stor byrde, jf. lovens 2 a; men sagsøgte ombyggede ikke kontoret, og det var ikke godtgjort, at sagsøgte tog initiativ til at undersøge, om man kunne opnå tilskud til ombygningen ved hjemkommunen, herunder aftalte med sagsøgeren, at hun skulle forelægge tilbuddet for hjemkommunen med henblik på opnåelse af tilskud. Afdelingschefen forklarede, at hun med chefen for en anden afdeling havde aftalt, at hun kunne forelå sagsøgeren, at denne fremover fra sin egen, rolige, afdeling sammen med andre regnskabsmæssige opgaver skulle varetage en opgave for den anden afdeling, alt uden at telefonbetjening var nødvendig. Landsretten lagde efter oplysningerne om sagsøgerens kvalifikationer og det forhold, at man fra kommunens side agtede at tilbyde hende de pågældende funktioner, hvoraf hun allerede varetog nogle, til grund, at hun var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med denne nye stilling. Det bemærkedes i denne forbindelse, at det ikke kunne kræves, at sagsøgeren skulle kunne varetage den telefonbetjening, som var knyttet til hendes hidtidige stilling, for at hun kunne anses for kompetent, disponibel og egnet til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med sin stilling, jf. betragtning 17 i direktivet og konklusionens pkt. 2 i EUdomstolens dom af 11. juli 2006 i C-13/05, da der følger en forpligtelse til at træffe foranstaltninger vedrørende tilpasning af arbejdspladsen, således som det er udtrykt i lovens 2 a. Afdelingschefen forklarede, at sagsøgeren ikke fik tilbudt stillingen med de ny arbejdsopgaver, da hun var sygemeldt. Landsretten fandt imidlertid ikke, at sygemeldingen kunne fritage sagsøgte for forpligtelsen efter lovens 2 a til at tilbyde sagsøgeren denne stilling, hvorved særligt bemærkedes, at det netop var de hidtidige arbejdsopgaver kombineret med sagsøgerens hørehandicap, som var baggrunden for sygemeldingen. Landsretten fandt herefter, at sagsøgte ikke havde løftet sin bevisbyrde, jf. lovens 7 a, for at ligebehandlingsprincippet, jf. lovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 2, ikke var blevet krænket ved opsigelsen; og godtgørelsen efter lovens 7, stk. 1, blev under hensyn til længden af ansættelsesperioden skønsmæssigt fastsat til kr. svarende til ca. 5 måneders løn. Ugeskrift for Retsvæsen side 2880 Vestre Landsrets ankedom af 26. maj (11. afd. B ) Tryg Forsikring mod Århus Kommune og Dansk Metal som mandatar for et medlem Et skibsværft havde overtaget det sikkerhedsmæssige og erstatningsretlige ansvar i forhold til indlejet arbejdskraft En gennem et vikarbureau til værftet udlejet skibsbygger trådte i forbindelse med sit arbejde på et brandtæppe, som lå på gangarealet og dækkede over en åbentstående luge. Han kom til skade med sit ben og hånd/arm. Efter arbejdsmiljølovgivningen skal en arbejdsgiver sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og føre effektivt tilsyn med dette. Værftet fungerede som daglig arbejdsleder på arbejdet, og det tilrettelagde og uddelte arbejdsopgaverne og førte tilsyn med arbejdets udførelse. Det måtte på denne baggrund og efter oplysningerne om indlejeforholdet i øvrigt lægges til grund, at værftet i forbindelse hermed overtog det sikkerhedsmæssige ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen for skibsbyggeren. Værftet og dets forsikringsselskab var som følge heraf erstatningsansvarlig over for skibsbyggeren. Efter sygedagpengeloven kunne kommunen således gøre regreskrav for udbetalte sygedagpenge gældende mod værftet og dettes forsikringsselskab, ligesom 14

15 skibsbyggeren kunne rette sit fulde krav mod kommunen og dermed forsikringsselskabet. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen side 2425 Vestre Landsrets kendelse af 6. juni (2. afd. B ) DJØF som mandatar for et medlem mod EM ApS af 23/ Selvom mulighederne for at opnå dækning hos LG var tvivlsom havde en person, som havde udført arbejde for et nu insolvent selskab retlig interesse i, at det blev tage under konkursbehandling Det kunne lægges grund, at selskabet ikke ejede aktiver af værdi, samt at konkursrekvirenten kun meget kortvarigt have arbejdet for selskabet, og at der havde været drøftelser om medejerskab. Henset til, at selskabets status efter CVR var normal, at det ikke var begæret tvangsopløst, og at byretten havde afsagt udeblivelsesdom, hvorved vedkommende krav på løn mv. var taget til følge samt henset til, at alle selskabets aktiver var overdraget til et nærtstående selskab, mens retssagen mellem den pågældende og selskabet verserede, kunne den tvivl, der var om vedkommende mulighed for at opnå dækning for sit tilgodehavende hos Lønmodtagernes Garantifond ikke føre til, at han ikke havde retlig interesse i, at selskabet blev taget under konkursbehandling. Ugeskrift for Retsvæsen side 2751 Højesterets dom af 6. oktober (35/2009) PROSA som mandatar for A mod B Allerede fordi lønmodtager ikke var omfattet af jobklausuler eller påført begrænsninger i sine erhvervsmuligheder som følge heraf, var et ansættelsesbevis uden bemærkning herom, ikke mangelfuldt Sagen drejede sig om, hvorvidt en lønmodtager A under sin ansættelse i firmaet B var omfattet af en eller flere jobklausuler eller påført begrænsninger i sine erhvervsmuligheder som følge heraf, og hvorvidt den/disse i givet fald var et væsentligt vilkår i ansættelsesforholdet, som B havde pligt til at give A oplysning om i ansættelsesbeviset, jf. ansættelsesbevislovens 2, stk. 1. Efter bevisførelsen fandt Højesteret det ikke sandsynliggjort, at A under sin ansættelse hos B eller dettes datterselskab havde været omfattet af jobklausuler indgået mellem B og andre virksomheder. Endvidere fandt Højesteret ikke grundlag for at antage, at A i øvrigt havde været påført begrænsninger i sine erhvervsmuligheder som følge af aftaler mellem B og tredjemand. Allerede derfor havde B ikke været forpligtet til i medfør af ansættelsesbevislovens 2 at oplyse A om B s anvendelse af jobklausuler i visse situationer. Herefter fandt Højesteret det ikke fornødent at tage stilling til, hvorvidt en arbejdsgiver i medfør af ansættelsesbevislovens 2 generelt havde pligt til i ansættelsesbeviset at oplyse en lønmodtager om jobklausuler i aftaler mellem arbejdsgiver og tredjemand, der havde væsentlig betydning for lønmodtageren. Højesteret fandt dog anledning til at bemærke, at det efter ordlyden af 2, stk. 1, som pålagde arbejdsgiveren oplysningspligt om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, og eksemplifikationen i 2, stk. 2, af forhold omfattet af oplysningspligten var nærliggende at antage, at bestemmelsen i hvert fald som udgangspunkt ikke fandt anvendelse på ansættelsesbegrænsninger, der ikke fulgte af retsforholdet mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren, men var en indirekte følge af arbejdsgiverens retsforhold til en tredjemand. Bestemmelsen måtte imidlertid også fortolkes i lyset af indholdet af EU-retten, navnlig artikel 2 i Rådets direktiv af 14. oktober 1991 (91/533/EØF). Da 2 i ansættelsesbevisloven under alle omstændigheder ikke fandt anvendelse i den foreliggende sag som følge af, at der ikke forelå aftaler, der påførte A begrænsninger i hans erhvervsmuligheder, fandt Højesteret ikke anledning til at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen. 15

16 Højesteret stadfæstede herefter Sø- og Handelsrettens dom. Med rettens tilladelse gengivet efter hvor hele dommen også kan ses. Højesterets dom af 12. oktober (63/2010) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund som mandatar for E mod A Elev havde ret til erstatning for arbejdsgivers ophævelse af uddannelsesaftale E blev i 2006 ansat som frisørelev i As frisørsalon i henhold til en uddannelsesaftale. A var ikke selv uddannet frisør, og uddannelsesaftalen blev derfor godkendt efter dispensation, hvorefter der i salonen skulle være ansat en frisør med frisøruddannelse til oplæring af E. Frisøren opsagde imidlertid sin stilling og A lukkede salonen. A ophævede derfor uddannelsesaftalen med E. E indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med krav om erstatning for uretmæssig ophævelse af uddannelsesaftalen, jf. erhvervsuddannelseslovens 61, stk. 2. Nævnet fandt ophævelsen af uddannelsesaftalen uberettiget og tilkendte E en erstatning på kr. A anlagde sag mod E, og byretten og landsretten gav A medhold i, at han havde været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen, under henvisning til, at det var en kendelig forudsætning for E, at A havde en uddannet frisør ansat, at A ikke kunne bebrejdes, at frisøren havde afsluttet ansættelsen, og at A havde gjort, hvad der var muligt for at forsøge at sikre, at E kunne fortsætte i en uddannelsesaftale. Højesteret tiltrådte, at det var en væsentlig og kendelig forudsætning for både E og A, at der var ansat en faglært frisør hos A, og at det i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige principper må bero på en risikoafvejning, om betingelserne i erhvervsuddannelseslovens 61, stk. 2, for ophævelse af uddannelsesaftalen på grund af en bristet forudsætning er opfyldt. A indgik uddannelsesaftalen med dispensation, da han ikke selv var frisøruddannet, og han var som arbejdsgiver ansvarlig for, at der som fastsat i dispensationen var ansat en frisør med frisøruddannelse i salonen. E var som elev uden indflydelse på, om dette vilkår kunne efterleves. På denne baggrund fandt Højesteret, at A var nærmest til at bære risikoen for, at uddannelsesaftalen ikke kunne opfyldes. Der forelå derfor ikke en bristet forudsætning, der efter erhvervsuddannelsesloven 61, stk. 2, gav A ret til at ophæve uddannelsesaftalen. E var herefter berettiget til erstatning, som i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets afgørelse og på baggrund af nævnets praksis passende kunne fastsættes til kr. Med rettens tilladelse gengivet efter hvor hele dommen også kan ses. Højesterets dom af 24. oktober (110/) Rigsadvokaten mod T Om beskæftigelse af udlænding uden arbejdstilladelse T var ved landsrettens dom dømt for overtrædelse af udlændingelovens 59, stk. 4, jf. stk. 5, ved i en periode på 29 måneder fra juli 2004 til december 2006 at have beskæftiget A, som ikke havde arbejdstilladelse, i sin virksomhed i et omfang af 3-4 timer i op til 3 gange om ugen. Virksomheden var en mindre restaurant uden andre ansatte og med et resultat, der ifølge årsregnskabet for de pågældende år svingede mellem ca kr. og ca kr. Landsretten havde som skærpende omstændigheder lagt til grund, at A ikke havde ret til at opholde sig her i landet, at T handlede forsætligt, og at T opnåede eller tilsigtede en økonomisk fordel ved at beskæftige A som sket. Sagen var indbragt for byretten den 25. maj 2007, byretten afsagde dom den 28. juni 2010, og landsretten afsagde dom den 28. januar (en bøde på kr.). Højesterets flertal udtalte bl.a., at det følger af forarbejderne til udlændingeloven, at 16

17 der i tilfælde, hvor der foreligger flere skærpende omstændigheder, som udgangspunkt skal udmåles en bøde, der overstiger kr. pr. måned. Under hensyn til ansættelsens begrænsede ugentlige timetal burde der, ligesom i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 549 H, ske en nedsættelse af den ifølge forarbejderne vejledende månedlige bødestørrelse. Under hensyn til, at der forelå flere skærpende omstændigheder, herunder at overtrædelsen var begået forsætligt, og at T herved havde tilsigtet at opnå en økonomisk fordel, kunne der dog ikke tages udgangspunkt i en bødestørrelse på under kr. månedlig. Da der var tale om lang tids ansættelse i et begrænset månedligt timetal i en mindre virksomhed med en beskeden indtjening, ville en bødefastsættelse på grundlag af en månedlig bøde på kr. imidlertid samlet føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf. På denne baggrund burde bøden som udgangspunkt fastsættes til kr. Under hensyn til den lange sagsbehandlingstid nedsattes bøden med kr., jf. herved straffelovens 82, nr. 13, og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret fastsatte herefter straffen til en bøde på kr. med dissens for en bøde på kr. Med rettens tilladelse gengivet efter hvor hele dommen også kan ses. Højesterets dom af 11. november (349/2008) Shape Intercoiffure ved frisørmester Lene Hansen mod Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund som mandatar for et medlem Godtgørelse efter ligebehandlingsloven Sagen drejede sig om, hvorvidt As ret til ligebehandling var blevet krænket i forbindelse med besættelsen af en stilling som frisørassistent og stedfortræder i frisørforretningen Shape Intercoiffure. Højesteret bemærkede, at eftersom A var ansat tidsbegrænset som frisørassistent i et barselsvikariat og var fratrådt efter udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse, skulle forholdet ikke bedømmes som en afskedigelse efter ligebehandlingslovens 9 og 16, stk. 4. Det forhold, at A ikke blev tilbudt fortsat ansættelse, skulle i stedet bedømmes efter ligebehandlingslovens 2 og 16 a. På baggrund af bevisførelsen fandt Højesteret, at det måtte lægges til grund, at Lene Hansen havde gjort sig skyldig i en krænkelse af ligebehandlingslovens 2, og Lene Hansen skulle derfor betale godtgørelse til A efter lovens 14. (dissens) Under henvisning til Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 957, og idet der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet givet i dommen, fastsatte Højesteret godtgørelsens størrelse til kr. Landsretten havde fastsat en højere godtgørelse. Med retten tilladelse gengivet efter hvor hele dommen også kan ses Højesterets dom af 15. november (131/2009) BUPL som mandatar for et medlem mod Odense Kommune Erstatningspligt for psykisk skade A blev sygemeldt efter et begivenhedsforløb på en personaleweekend og rejste efterfølgende krav om godtgørelse for svie og smerte mod Odense Kommune som arbejdsgiver. Begivenhedsforløbet vedrørte en følelsesmæssigt påvirket drøftelse i plenum af A s sygdomsbaserede fravær, som ifølge A endte med, at hun i overværelse af sine kollegaer reelt blev fyret. For Højesteret bestred kommunen ikke, at A var blevet påført en dokumenteret psykisk skade som følge af begivenhedsforløbet. Parterne var endvidere enige om opgørelsen af kravet på kr. Sagen for Højesteret angik, om der forelå et ansvarsgrundlag, og i givet fald om A s psykiske skade var omfattet af udtrykket personskade i erstatningsansvarslovens 1, om den psykiske skade var en påregnelig 17

18 følge af den ansvarspådragende adfærd, og om den psykiske skade var omfattet af arbejdsgiverens erstatningspligt. Højesteret tilkendte A kr. i godtgørelse for svie og smerte. Højesteret udtalte bl.a., at efter dansk rets almindelige erstatningsregler omfatter en personskade såvel fysiske som psykiske følger af en ansvarspådragende handling. Erstatningsansvarslovens kapitel 1 angår erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger. Lovens 1 omfatter personskade, og det er i 1, stk. 1, fastsat, at den, der er erstatningsansvarlig for en personskade, bl.a. skal betale godtgørelse for svie og smerte. Udtrykket personskade i erstatningsansvarslovens 1 må forstås i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler. Højesteret fandt, at den psykiske skade, som A var blevet påført, var omfattet af erstatningsansvarslovens 1. Højesteret fastslog efter en nærmere gennemgang og vurdering af bevisførelsen vedrørende begivenhedsforløbet, at personaleweekenden i forhold til A blev afviklet på en uforsvarlig måde, og at dette var ansvarspådragende for kommunen som arbejdsgiver. Den uforsvarlige afvikling af personaleweekenden medførte en betydelig forøgelse af risikoen for en psykisk skade af den indtrådte karakter hos en medarbejder, som ledelsen må have forstået befandt sig i en psykisk anspændt situation. Højesteret fandt derefter, at A s psykiske skade var en påregnelig følge af den uforsvarlige afvikling af personaleweekenden. A var direkte skadelidt som følge af den ansvarspådragende adfærd, og der var ikke grundlag for at anse den psykiske skade for at falde uden for, hvad der var omfattet af kommunens erstatningspligt. Landsretten var nået til et andet resultat. Med retten tilladelse gengivet efter hvor hele dommen også kan ses Litteratur Fremstillinger Karsten Naundrup Olesen: Offentlig opgave på kontrakt Gennemgår de mange aspekter i et offentligprivat samarbejde, herunder med hensyn til regulering af lønmodtageres stilling. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 200 sider. 300 kr. Lisbeth Faurdal: Aktuelle temaer i pensionsretten Drøfter og analyserer en række temaer i pensionsretten med henblik på at overveje, om den nugældende regulering er hensigtsmæssig, navnlig i relation til hvem der bestemmer, når væsentlige vilkår i en arbejdsmarkedspension ændres. Karnov Group 510 sider. 596 kr. + moms Anders Jørgensen: Decorumkravet for præster Indeholder en nærmere analyse af Decorumkravet for præster med tilknytning til det tilsvarende krav for øvrige offentligt ansatte. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 116 sider. 128 kr. Søren P. Krejler og Caroline Pontoppidan: Due diligence i praksis med fokus på finansielle og juridiske forhold Giver et godt overblik over, hvordan due diligence-processen, den systematiske og ofte omfattende undersøgelse af en virksomhed i forbindelse med virksomhedsovertagelse og omstrukturering, herunder fusion og refinansiering m.v., udføres i praksis med fokus på de juridiske og finansielle områder. Gennemgår herunder de typiske fokuspunkter i den ansættelsesretlige due diligence, 140 almindelige ansættelsesvilkår, opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser, særlige change-of-control bestemmelser, incitamentsaflønning, konkurrence-, kundeog jobklausuler, informations- og 18

19 forhandlingsforpligtelse, kollektive overenskomster og arbejdsretlige tvister. Karnov Group 227 sider. 396 kr. + moms Christian la Cour: Introduktion til dansk arbejdsret Har til formål at give et overblik, der skaber en sådan forståelse af emnet, at man kan vurdere, i hvilke situationer man tør vove sig ud i løsning af et givet problem, og hvornår der skal søges hjælp hos en specialist. Hans Reitzels Forlag 128 sider. 160 kr. Arbejdsmarkedspolitik og økonomi Thomas Mølsted Jørgensen: Arbejdsmarkedspolitik 8. udgave af bogen giver en grundlæggende indføring i arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik ved en beskrivelse af arbejdsmarkedets funktionsmåde med de tilknyttede organisationer og institutioner, det fagretlige system og overenskomstsystemet samt en gennemgang de seneste års udvikling i arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 167 sider. 230 kr. Bodil Damgaard og Eva Sørensen (redaktører) Styr på beskæftigelsespolitikken metastyring af netværk, aktører og processer Kortlægger og analyserer for første gang styringsnetværks rolle i den offentlige styring inden for et helt politikområde, beskæftigelsespolitikken. og giver dermed et samlet billede af den rolle, som metastyret netværksstyring spiller på alle niveauer fra det sub-lokale, over det kommunale, det regionale, det nationale til det overnationale EU-niveau. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 352 sider. 450 kr. Niels Lynggård Hansen og Peter E Storgaard: Løn, priser og indkomster Giver en grundig introduktion til den væsentlige rolle løn- og prisdannelsen spiller for den samfundsøkonomiske udvikling. I en lille åben økonomi som den danske spiller løn- og prisdannelsen en væsentlig rolle for den samfundsøkonomiske udvikling, herunder lønomkostningernes centrale betydning for danske virksomhedernes evne til klare sig i konkurrence med udenlandske samt lønningers og prisers afgørende betydning for danskernes forbrugsmuligheder og velstand. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 136 sider. 225 kr. Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen og Stine Rasmussen: Dansk arbejdsmarkedspolitik Skaber overblik over arbejdsmarkedspolitikken og den unikke danske model med relevante perspektiver og konkrete erfaringer med henblik på de kommende års udfordringer. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 164 sider. 270 kr. Lovkommentar Katrine Mulvad m.fl.: Lov om tjenesteydelser i det indre marked Giver et overblik over loven og forklarer, hvordan den indvirker på markedet og dets aktører, herunder EU-borgere i andre lande end deres oprindelsesland, bl.a. med hensyn til aflønning af arbejdskraft. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 267 sider. 550 kr. Domssamling Jørn Andersen og Jens Kristiansen: Arbejdsretligt Tidsskrift 2010 Indeholder i resumé og fuld tekst alle egentlige domme, som Arbejdsretten har afsagt i årets løb, samt resuméer af både udvalgte retsformandsafgørelser og afgørelser fra faglige voldgiftsretter. Hertil kommer en artikel om udformningen af faglige voldgiftsafgørelser og kommentarer til et par arbejdsretsdomme. Voldgiftsafgørelsernes fulde tekst kan ses på 19

20 og vil inden for en kortere tid, ligesom de resumerede retsformandsafgørelsers fulde tekst, kunne ses på Arbejdsretligt Tidsskrift Online. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 209 sider. 650 kr. Vejledninger Linda Rudolph Greisen: Kort om ansættelsesforhold En opfølgning af ret og pligt fra ansættelse til afskedigelse indeholder en kort omtale behandler hele ansættelsesforholdets forløb med omtale af de mest centrale love og regler. DA Forlag 76 sider 120 kr. + moms En analyse af en række arbejdsretlige forhold vedrørende foldboldspilleres ansættelse med udgangspunkt i FIFA regulations og DBU s standardspillerkontrakt, herunder problemstillinger med relation til ansættelsesforholdets ophør. Justitia (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 4/ side 3 Kia Dollerschell, Jacob Goldschmidt og Lars Svenning Andersen: Om bortvisning 3 korte artikler om anvendelse og håndtering af retsmidlet. Advokaten 08/ side 10 (kan også ses på Kort om job, graviditet og barsel 17. udgave af oversigten over såvel lovreglerne på området som den kollektive arbejdsretlige regulering af spørgsmålet om fuld eller delvis løn under graviditet, barsel og adoption med omtale af de ny regler og praksis i forbindelse med digital indberetning af syge og barselsdagpenge via NemRefusion. DA Forlag 46 sider. 120 kr. + moms Artikler Peter Blume: Om indhentelse af oplysninger om jobansøger Gennemgår Højesterets dom af 27. maj (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen side 2343 og omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets septembernummer), der klarlægger helbredsoplysningslovens område, yder et vigtigt bidrag til forståelse af persondataloven og kaster lys over de retlige rammer, der omgiver den grå og svært tilgængelige ansættelsesproces. Juristen 8/ side 239 (kan også ses på Kristian Aagaard Bach Mortensen og Jes Christian Fisker: Fodboldspillernes ansættelsesforhold 20