VIBORG BANEBY KONKURRENCEPROGRAM

Transkript

1 VIBORG BANEBY KONKURRENCEPROGRAM

2 2 Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Viborg Kommune i samarbejde med Rambøll Danmark A/S. Tryk: Digisource Danmark A/S, marts Forside: Gangbroen over banen Foto: Nina Malling Denne side: Viborg Station Foto: Nina Malling Øvrige fotos og illustrationer: Viborg Kommune og Rambøll Danmark A/S, hvor intet andet er angivet. Læs mere om byplankonkurrencen og projekt Viborg Baneby på

3 VELKOMMEN TIL VIBORG BANEBY 3 Viborg Byråd byder i samarbejde med Realdania de prækvalifi cerede hold velkommen i byplankonkurrencen om Viborg Baneby. Vi glæder os over, at så stærke og kvalificerede hold ønsker at være med til at tegne stregerne til fremtidens Viborg. Viborg har i det seneste årti haft en markant vækst i indbyggertal og arbejdspladser, og spiller som kommunens hovedby en central rolle i Region Midtjylland. Byrådet ønsker med denne konkurrence at bidrage til fortsat udvikling af Viborg og herigennem tiltrække nye borgere og virksomheder. Samtidig ønsker vi at sætte fokus på, hvordan man gennem omdannelsen af centralt beliggende erhvervs- og banearealer kan opnå en levende, banebrydende og bæredygtig by. Viborg Byråd er i den forbindelse glad for, at Realdania er indgået i samarbejdet om byplankonkurrencen, som forhåbentligt kan være til inspiration for andre byer, der står overfor lignende udfordringer. Viborg Baneby har et helt særligt potentiale med en central beliggenhed ved kommunens vigtigste knudepunkt for kollektiv trafi k - tæt på Viborgs attraktive, historiske bymiljø med handel og kulturtilbud og de rekreative arealer ved Søndersø. Bydelens omdannelse fra industri til moderne bolig- og serviceby må forventes at ske over en længere årrække. Udfordringen vil derfor også være at skitsere en plan for en ambitiøs udvikling, der respekterer de eksisterende virksomheder og samtidig skaber attraktive muligheder for en fortsat omdannelse. I Byrådet glæder vi os over, at der allerede i den indledende dialog har vist sig interesse for at etablere sig i området. Vi ser med spænding og forventning frem til at få nogle visionære bud på, hvordan Viborg Baneby kan udvikles som et aktiv for hele Viborg Kommune. På vegne af Viborg Byråd og Realdania Søren Pape Poulsen Borgmester Med konkurrencen for banebyen håber vi på at få nogle spændende bud på den fremtidige disponering af bydelen og områdets sammenhæng med omliggende bydele og Søndersø. Ikke mindst veltænkte forslag til udvikling af stationsområdet, der kan forbedre sammenhængen på tværs af baneterrænet og bryde barrierevirkningen, vil være afgørende for en vellykket plan.

4 Trial- og parkouranlæg ved remisen Foto: Nina Malling

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Vision og Værdier Nytænkende, moderne og højteknologisk Kvalitet Sund og bæredygtig Tilgængelighed Dialog 9 5 Betingelser for konkurrencen 41 6 Bilag til Konkurrencen 47 2 Konkurrenceopgaven Gør Viborgs visioner til virkelighed Skab attraktive udviklingsmuligheder Skab en bydel af høj kvalitet Skab en bydel med forbindelser Skab en plan med fl eksibilitet og økonomisk realisme 19 3 Området Regionen Byen Stedet 24 4 Forudsætninger Generelle forudsætninger i området Områdets udnyttelsesgrad Områdets fremtidige anvendelse Infrastruktur Bæredygtighed Støj, luftforurening og lugt Forsyningsforhold Planforhold Stedsspecifi kke forudsætninger Område A - kanten til byen Område B - baneområdet Område C - fl aden mod syd 38

6

7 1 VISION OG VÆRDIER 7 Stationsområdet i Viborg midtby skal være en levende, banebrydende og bæredygtig bydel. Det er visionen for Viborg Baneby og baggrunden for afholdelsen af byplankonkurrencen. Viborg Byråd ønsker endvidere, at der er fokus på følgende værdier i planlægningen af bydelen: Nytænkende, moderne og højteknologisk Kvalitet Sund og bæredygtig Tilgængelighed Dialog Værdierne beskrives mere detaljeret i det følgende afsnit. 1.1 Nytænkende, moderne og højteknologisk Nye banebrydende forbindelser skal knytte Viborg Baneby tæt sammen med Viborg midtby. Viborg Baneby skal være et nytænkende eksempel på, hvordan en variation af boliger, bymæssige erhverv, kultur og fritidstilbud kan integreres i en plan for en ny bydel. Planen skal have den fornødne fl eksibilitet til at sikre at Viborg midtby her kan suppleres og udvikles med nye funktioner, som måtte vise sig nødvendige i fremtiden. også være ramme om et pulserende og aktivt byliv, der kan stimulere byens fremtidige erhvervsmæssige, kulturelle og befolkningsmæssige udvikling. 1.2 Kvalitet Viborg Baneby skal være af høj kvalitet målt på både indhold, faciliteter og fysiske rammer. Viborg har mange kvaliteter indenfor natur, fritid, kultur og historie, der gør kommunen til et attraktivt sted at bosætte sig. Viborg Baneby skal med nye tilbud om byboliger i en ramme af grønne oaser og rekreative muligheder tilføre Viborg en større bredde i boligudbudet og dermed yderligere styrke bosætningen. Viborg Baneby skal også tilbyde et attraktivt erhvervsmiljø med de bedste rammebetingelser, både for det nye domicil og for virksomheder, der i en overgangsperiode etablerer sig i området. Bydelens høje synlighed, gode adgang fra vejnettet og beliggenheden tæt på byens liv og den kollektive trafi k er et godt afsæt herfor. Viborg Baneby skal fremtræde som Viborgs nye havnefront, markant, synlig og med arkitektur af høj kvalitet. Vigtige historiske spor og karakterfulde bygninger skal indgå i nye sammenhænge, så historien lever videre og bidrager til mangfoldighed og nye oplevelser. Viborg Baneby skal være et moderne byområde, hvor dagligdags udfordringer skal løses med innovativ brug af nutidens og fremtidens højteknologi. Bydelen skal have en intimitet og dynamik, der kan bringe brugerne af byen sammen og danne et engagerende fællesskab. Den skal

8 Viborg Citymarathon passerer stationsområdet Foto: Nina Malling

9 9 1.3 Sund og bæredygtig Viborg Kommune har i sin udviklingsstrategi fokus på, at få jernbaneforbindelsen Aarhus - Struer udnyttet optimalt. Det er ønskeligt, at der skabes bedre og hurtigere forbindelser, så byerne langs med banen bliver mere attraktive for bosætning. Herunder er udviklingen af arealerne omkring Viborg Station et centralt tema. Viborg Baneby skal være en bæredygtig bydel, både økonomisk, socialt og miljømæssigt og understøtte Byrådets vision om en sund og grøn kommune. Udviklingen og planlægningen af bydelen skal derfor ske efter bæredygtige principper og være fl eksibel nok til at kunne tilpasses ændringer i markedet og fremtidige klimamæssige udfordringer. Bydelen skal stimulere til et sundt og aktivt hverdagsliv og fremme mental og fysisk sundhed. De offentlige rum skal give mulighed for fysisk aktivitet, leg og møder mellem mennesker i trygge rammer. Planlægningen af færdsel og parkering skal fremme aktiv transport, sikre et sundt miljø med begrænset forurening og støj og sikre let adgang til nærliggende naturområder. moderne, dynamisk og effektivt transitpunkt, samt en attraktiv ramme om mødet med Viborg by. God tilgængelighed er af stor vigtighed for Viborg midtbys fortsatte udvikling. Byrådet har derfor besluttet at afsætte midler til at etablere en ny vej på baneterrænet i Viborg Baneby, der sikrer at vejnettet kan bære en udvidelse af regionshospitalet og handelscentret. 1.5 Dialog Viborg Baneby skal udvikles i et frugtbart samarbejde mellem Viborg Kommune, grundejerne og beboerne i området, samt i samspil med investorer og andre interessenter. Byrådet har derfor lagt stort vægt på at være inddragende i det forberedende arbejde. De værdier og mål, som præsenteres i dette konkurrenceprogram er i høj grad baseret på resultatet af denne dialog en dialog, der fortsætter fremover, når resultatet af konkurrencen skal omsættes til konkret planlægning og udvikling. Bebyggelsen skal være kompakt og energirigtig og demonstrere, hvordan grønne elementer kan integreres i en tæt by, gerne kombineret med lokal afl edning af regnvand. 1.4 Tilgængelighed Viborg Baneby skal være let tilgængelig for alle. Der skal skabes nye forbindelser mellem Viborg Baneby og Viborg midtby på tværs af baneterrænet. Styrkede forbindelser er en forudsætning for at midtbyen og banebyen gensidigt kan profi tere af hinanden. Udviklingen af Viborg Baneby skal styrke Viborg Station og Rutebilsstation - kommunens vigtigste knudepunkt for kollektiv trafi k- som et

10 Viborg Baneby Markante punkter i området

11 2 KONKURRENCEOPGAVEN 11 Der er en række konkrete mål, der skal nås for at tilføre konkurrenceområdet nye værdier og hæve de værdier, der allerede er i området. Målene skal nås inden for den ramme af bindinger og muligheder, der beskrives i afsnit 4 i dette konkurrenceprogram. Konkurrenceopgaven, der er beskrevet i de følgende punkter, skal ses som en konkretisering af konkurrencens bedømmelseskriterier, som er beskrevet i programmets afsnit 5 om betingelserne for konkurrencen. Her fi ndes også en nærmere angivelse af hvilket afl everingsmateriale besvarelsen skal omfatte. 2.1 Gør Viborgs visioner til virkelighed En af de vigtigste opgaver for konkurrencedeltagerne er at vise, hvordan visionen - Viborg Baneby skal være en levende, banebrydende og bæredygtig bydel - kan omsættes til virkelighed. I besvarelserne ønskes derfor bud på: Hvordan Viborg Baneby kan udvikles som en sammenhængende helhed gennem en robust og fl eksibel bebyggelsesplan, der kan sikre en attraktiv og levende bydel med selvstændig identitet, og kan bidrage til at udvikle Viborg i den takt som fremtiden byder. Hvordan udvikling af arealerne omkring banen kan bidrage til at nedbryde den barrierevirkning banen har i dag, så sammenhængen mellem midtbyen og sydbyen på tværs af banen forbedres. Hvordan Viborg Baneby kan udvikles, så der skabes en bæredygtig profi l for bydelen, og et øget grundlag for og forbedret adgang til kollektiv trafi k. Viborg Baneby omfatter godt 70 ha, hvoraf 50 ha - et areal på størrelse med hele Viborgs tætte midtby - reelt står for eller er under omdannelse. Det giver en unik chance for at nytænke bydelsstrukturen og tilføre nye funktioner, der kan skabe en ny selvstændig identitet og nyt liv, der også vil være til gavn for resten af Viborg. Viborg Baneby kan således få stor betydning for Viborgs fremtidige udvikling. Det er dog en forudsætning, at det afsondrede bane- og erhvervsområde integreres med de omliggende byområder. Særligt vil en forbedret sammenhæng med midtbyen tilføre bydelen ny værdi. Det er ambitionen, at konkurrencen vil anvise nye løsninger på, hvordan et baneareal kan ændres fra en barriere til at være et integreret byrum i byen til glæde for Viborg og for byer med lignende udfordringer. Bymæssig fortætning og attraktive forbindelser kan bidrage til at give Viborg Baneby en bæredygtig profi l ved at skabe kort afstand til service, infrastruktur, bycenter og understøtte den kollektive trafi k.

12 Viborg Baneby Forandringer på vej

13 Skab attraktive udviklingsmuligheder Viborg Baneby skal udvikles til et attraktivt og oplevelsesrigt byområde med en mangfoldighed af anvendelser. Hovedvægten i besvarelserne skal lægges på bolig og byintegrerbare erhverv, herunder de erhverv, hvor Byrådet ser et særligt potentiale for vækst jf. afsnit Der kan også indgå forslag om detailhandel jf. pkt Viborg Baneby skal også være en levende og åben bydel med aktivitetsmuligheder for borgere uden for banebyen. Kultur- og fritidslivet i området er i dag i en positiv udvikling og et yderligere udbud af faciliteter kan bidrage til at gøre bydelen attraktiv for omdannelse og udvikling, jf. pkt Midlertidige eller permanente kultur- og fritidsaktiviteter kan indgå, udendørs, i ubenyttede haller eller f.eks. den fredede remise. Der kan evt. anvises en placering til et skateranlæg, hvor det ikke er til gene for støjfølsomme anvendelser. Banedanmark forbereder salg af den fredede remise ved Viborg Station og den nuværende anvendelse forventes at ophøre. Bygningen er i gældende lokalplan udlagt til kulturformål. Der ses gerne forslag til nye anvendelsesmuligheder, der er drevet af private og gerne giver offentligheden adgang, jf. afsnit Der ønskes udpeget et areal til en større oplevelsesattraktion som et supplement til det nuværende kulturliv og et bidrag til at styrke turisme, handelsliv og bosætning jf. pkt Arealet skal være så fl eksibelt, at det kan konverteres til andre formål uden væsentlige konsekvenser for den overordnede bebyggelsesplan. Viborg Private Realskole ønsker at fl ytte fra sin nuværende placering på Trekronervej og bygge nyt på BachGruppens arealer i Viborg Baneby jf. pkt Realskolens faciliteter og udearealer kan eventuelt benyttes af kvarterets beboere, fritidsklubber mm. uden for skolens åbningstid og dermed gøres til et fælles aktiv for Viborg Baneby. Arealet skal være så fleksibelt, at det kan konverteres til andre formål uden væsentlige konsekvenser for den overordnede bebyggelsesplan. Det fremtidige parkeringsbehov skal indtænkes i bebyggelsesplanen for konkurrenceområdet jf. afsnit Foreslås parkeringspladsen mellem station og remise bebygget, må det som udgangspunkt forventes at der skal etableres et tilsvarende antal parkeringspladser et andet sted nær stationen jf. afsnit I besvarelserne ønskes derfor bud på: Hvordan Viborg Baneby kan udvikles som et attraktivt og oplevelsesrigt byområde for moderne byboliger og fremtidens erhverv, f.eks. IT. Planen for byområdet skal samtidigt være så fl eksibel, at den kan tilpasses fremtidige behov og muligheder. Hvordan midlertidige eller permanente aktiviteter som fritidsog kulturtilbud, selvorganiseret idræt, breddeidræt, aktiviteter omkring realskolen, mv., kan tilføre særlige kvaliteter til bydelen og fremme byomdannelsen og en social bæredygtighed på lang sigt. Besvarelserne kan bl.a. omfatte forslag til nye anvendelser til remisen, placering af et skateranlæg, mv. Hvor der i bebyggelsesplanen kan udpeges et lettilgængeligt område, der kan konverteres til en større oplevelsesattraktion. Hvordan et lettilgængeligt areal til Viborg Private Realskole kan integreres i den overordnede plan og Realskolens faciliteter og omgivelsesarealer kan gøres til et fælles aktiv for Viborg Baneby, evt. i samspil med andre faciliteter i området. Hvordan en realistisk parkeringskapacitet kan indpasses i bydelen og hvordan parkeringsanlæggene kan udformes, så de bidrager til ønsker om byliv, byrumsmæssige og evt. rekreative kvaliteter - under hensyn til områdets anvendelse, bebyggelsestæthed, økonomi og bæredygtighed.

14 Den fredede remise Foto: Nina Malling

15 Skab en bydel af høj kvalitet Den bymæssige kvalitet er afgørende for at gøre Viborg Baneby attraktiv. Udviklingen af Viborg Baneby skal ske efter bæredygtige principper, der bidrager til et bedre miljø og en højere livskvalitet, og er socialt og økonomisk bæredygtige og realistiske, jf. afsnit I Viborg Baneby skal der skabes rammer for en moderne kompakt bebyggelse med grønne åndehuller og friarealer som et aktiv for bydelens beboere og virksomheder. Der kan placeres enkelte høje bygninger på strategisk udvalgte steder, som vartegn for bydelen, men på en sådan måde, at de ikke forringer kvaliteten af andre bygninger bl.a. ved skyggefald, mistet udsigt, øget vindbelastning m.m. De grønne elementer og byrum bør indgå i en grøn struktur for området og bindes sammen med omgivende grønne områder, Søndersø og cykelstierne, samt udformes så der gives gode muligheder for et sundt og aktivt hverdagsliv. Afl edning af overfl adevand i bydelen skal baseres på lokal afl edning, hvor overfl adevand opsamles og så vidt muligt nedsives og/eller genbruges inden for nærområdet. Gerne så regnvandshåndteringen kombineres med oplevelsesrige byrum og rekreative anvendelser. Herunder kan et planlagt regnvandsbassin ved remisen indgå, jf. afsnit af nedlagte jernbanespor, ældre erhvervsbygninger og stedets karakter. Denne historie kan - sammen med hærvejens rute gennem området - måske fortælles på en ny måde, så den lever videre og bidrager med nye oplevelser af høj kvalitet. I besvarelserne ønskes derfor bud på: Hvordan udformningen af en bydelsplan for Viborg Baneby kan sikre en oplevelsesrig, byplanmæssig sammenhæng og kvalitet. Hvordan der kan integreres en høj grad af miljømæssig bæredygtighed i bydelen, herunder hvordan energiløsninger kan integreres og hvordan vand- og naturkvaliteter kan indarbejdes som en del af en bæredygtig landskabsbearbejdning - som attraktion, udfoldelsesmulighed og som en integreret del af regnvandshåndteringen. Hvordan områdets kulturhistorie kan tydeliggøres og banedriften og de industrielle spor i erhvervsområdet inspirere til midlertidige såvel som til blivende anvendelser. Viborg Baneby ønskes udviklet på grundlag af de nyeste grønne energiteknologier, f.eks. med mulighed for solceller på tagfl ader. Der ses derfor gerne alternative forslag til, hvordan nye energikilder kan integreres i området. Både bane- og erhvervsområdet rummer en vigtig del af byens moderne historie, der ses i remisen, stationsbygningen, signalposten, traceet

16 Viborg Baneby Vigtige forbindelser

17 Skab en bydel med forbindelser I Viborg Baneby skal nye forbindelser over baneterrænet og forbedret sammenhæng til Viborg midtby bringe de adskilte bydele sammen. Dette er en forudsætning for, at Viborg midtby og Viborg Baneby gensidigt kan styrke hinanden. I dag er eneste forbindelse mellem byområderne nord og syd for banen den smalle cykel- og gangbro, som også forbinder banegårdens perroner. Det er også væsentligt, at Viborg Baneby integreres med boligbebyggelserne i konkurrenceområdet og de omkringliggende byområder, så der opnås et balanceret løft af hele den sydlige del af Viborg. Forbindelserne til den øvrige by, søerne og de overordnede stier er i den sammenhæng vigtige for, at de tilstødende områders kvaliteter kan inddrages som aktiver i udviklingen af Viborg Baneby. De overordnede stisystemer er nærmere beskrevet i afsnit Byrådet har besluttet at afsætte midler til at etablere en ny vej på baneterrænet. Vejens formål er at sikre god tilgængelighed til Regionshospitalet og afl aste den nuværende centerring, så denne fortsat kan afvikle trafi kken til midtbyen - også ved en udvidelse af handelscentret. Der er skitseret på og foretaget beregninger af alternative vejforløb henholdsvist nord eller syd for banesporene, jf. afsnit og tilhørende bilag. Viborg Station og Rutebilsstation udgør kommunens vigtigste knudepunkt for kollektiv trafi k. Det er et mål at udviklingen af Viborg Baneby styrker det kollektive trafi kcenter som et moderne, dynamisk, effektivt transitpunkt og som en attraktiv ramme om mødet med Viborg by. Det er herunder vigtigt, at der fortsat er gode adgangs- og parkeringsforhold for bilister og cyklister, der skal rejse med kollektiv trafik. Jf. afsnit I besvarelserne ønskes derfor bud på: Hvordan forbindelsen mellem Viborg Baneby og Viborg midtby kan forbedres og oplevelsen af sammenhæng mellem de i dag adskilte bydele fremmes på måder, der økonomisk forventes at kunne realiseres. Hvordan de eksisterende boligbebyggelser indenfor konkurrenceområdet kan integreres som en naturlig del af den overordnede plan og tilføres en forøget kvalitet i tilbud og faciliteter. Ligeledes hvordan Viborg Baneby kan forbindes med de omkringliggende områder med særligt fokus på adgangen til Søndersø, koblingen af den midtjyske cykelstjerne samt en oplevelsesrig udnyttelse af hærvejens rute gennem området. Besvarelsen skal omfatte en overordnet vej- og stiplan. Hvordan en ny vej på baneterrænet konkret kan indpasses i byen på en måde, der tilfører baneområdet nye kvaliteter og funktionelle sammenhænge, herunder om banevejen kan give nye muligheder for at udvikle trafi kcenteret. Konkurrencedeltagerne skal - ud fra en helhedsvurdering af funktionalitet, bymiljø, og økonomi vælge den vejløsning holdet fi nder bedst og begrunde valget. Hvordan det kollektive trafi kcenter kan understøttes og udvikles i samspil med cykel- og gangforbindelser i området og evt. den nye banevej, herunder hvordan synergien mellem Rutebilsstation og Viborg Station kan forbedres.

18

19 Skab en plan med fleksibilitet og økonomisk realisme Økonomisk bæredygtighed er et afgørende fundament for udviklingen af Viborg Baneby, da omdannelsen overordnet skal ske på markedsvilkår. Det er derfor et mål, at konkurrencebesvarelsen giver svar på, hvordan Viborg Baneby kan udvikles med primært private investeringer, og hvordan Viborg Kommune bedst kan understøtte denne udvikling. Det skal bemærkes, at Viborg Kommune kun ejer få og små arealer i konkurrenceområdet og ikke i større omfang forventer at etablere kommunale funktioner i konkurrenceområdet. Bydelsplanen skal således give grundejere et økonomisk incitament for at omdanne ejendomme og være så robust og fl eksibel, at den kan realiseres i mindre etaper, når den enkelte grundejer ønsker det og opnår mulighed herfor. Der forventes et udviklingsperspektiv på år. Det fremgår af afsnit hvor mange m 2 bebyggelse, der forventes opført i de enkelte delområder. Området rummer i dag fl ere virksomheder, der afgiver støj i en grad, så det umiddelbart begrænser mulighederne for at omdanne naboarealer til støjfølsom anvendelse. Lovligt eksisterende virksomheder forudsættes at fortsætte deres aktiviteter i området på ubestemt tid. Omdannelse af de omliggende ejendomme, særligt ved Gardit, forudsætter således særlige tiltag, der er uddybet nærmere i afsnit og tilhørende bilag. I besvarelserne ønskes derfor bud på: Hvordan Viborg Baneby kan disponeres ud fra den anviste fordeling af etagearealer under hensyn til skyggefald, gener fra vind, blokering af udsigt m.m., samt hvilken sammensætning af anvendelsesmuligheder, der vil bidrage optimalt i forhold til økonomi og bygningsstruktur og samtidig skabe et attraktivt hele. Hvordan og med hvilke tiltag Viborg Kommune bedst kan understøtte udviklingen af banebyen under hensyntagen til begrænsede investeringsmuligheder. Hvordan bydelsplanen kan udformes så robust og fl eksibel, at planens enkeltdele kan realiseres vilkårligt indenfor en overordnet hovedstruktur uden at de langsigtede kvaliteter går tabt. Hvordan virksomheden Gardit kan integreres i planen, så virksomhedens aktiviteter kan fastholdes på den nuværende lokalitet på ubestemt tid samtidig med, at naboejendomme kan udvikles, og så virksomhedens ejendom på længere sigt kan omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde.

20 Viborg by Konkurrenceområdet i omrids

21 3 OMRÅDET 21 Viborg er en af landets ældste byer. Viborg (tidligere Vi-bjerg - helligt bjerg) var fra Knud den Stores tid i tallet et religiøst og handelsmæssigt mødested for hele Jylland. Byen blev bispesæde i 1065 og var frem til enevælden i 1660 det sted, hvor Danmarks konge blev godkendt - kongehyldet. Viborg blev lidt en stilfuld embedsmandsby, hvilket stadig kan ses i beskæftigelsesstrukturen med mange offentlige arbejdspladser; Region Midtjylland, Regionshospitalet Viborg, Vestre Landsret, Retten i Viborg, Landsarkivet Nørre Jylland, Viborg Stift og Viborg Rådhus. Senest har regeringen besluttet at samle de tre jysk-fynske stadsadvokaturer i Viborg. Banegårdens opførelse i 1896 uden for bygrænsen skabte grundlag for udbygning af byen og satte gang i erhvervsudviklingen. Fabrikkerne søgte tæt på banegården, hvor der var let adgang til kul og transport af varer, og området mellem bygrænsen og banegården udviklede sig til et larmende og sodet industrikvarter. Efter 2. verdenskrig blev et stort areal syd for jernbanen udlagt til industri som led i arbejdet med at adskille bolig og arbejdssted i Viborg. Først i 1960 erne tog udviklingen for alvor fart, og området blev udbygget på få år. Med etableringen af Viborg Baneby styrkes Viborgs betydning som et sted for udveksling mellem Viborg by og opland, og som et vartegn for en ny retning for Viborg med hensyn til bosætningsmuligheder, erhverv og rekreative faciliteter. Data Viborg Kommune er befolkningsmæssigt Region Midtjyllands tredjestørste kommune med ca indbyggere. De to største er Aarhus Kommune (ca indbyggere) og Randers Kommune (ca indbyggere). Fra har Viborg Kommune oplevet en stigning i indbyggertallet på 5,9 %. Indbyggertallet forventes de kommende år at stige med cirka 500 personer pr. år og passere i Viborg Kommune har i det seneste årti haft en markant vækst i arbejdspladser. I perioden er der netto skabt arbejdspladser i kommunen. Netto-indpendlingen til virksomheder i kommunen udgør ca personer. Tal fra Danmarks statistik fra 2007 viser at 97 % af virksomhederne i Viborg Kommune har under 50 ansatte. Flest virksomheder er lokaliseret inden for landbrug, skovbrug og fi skeri (1.296) tallet er dog nedadgående. Herefter følger handel (864), bygge og anlæg (607), ejendomshandel og udlejning (304), andre serviceydelser (247), transport (240) og sundhedsvæsen (227). Handel beskæftiger fl est, næsten medarbejdere. Herefter følger maskinindustri (6.100), sociale institutioner (5.600), offentlig administration, forsvar og politi (5.500), sundhedsvæsen (3.700), bygge og anlæg (3.600) og undervisning (3.300).

22 Regionen Viborg Kommune ligger centralt i Jylland og Region Midtjylland, kun en times kørsel fra Aarhus, Aalborg og en række større jyske provinsbyer. Herudover løber banestrækningen Aarhus-Struer gennem kommunen. Halvdelen af kommunens indbyggere bor i byer eller byområder, der betjenes af banen. Med hyppige afgange, god dækning og god hastighed er regionaltoget en vigtig trafi kforbindelse internt i kommunen og eksternt til omkringliggende byer. Region Midtjylland har i dag 1,25 millioner indbyggere og dækker et areal på godt kvadratkilometer - svarende til 30 procent af Danmarks areal. Region Midtjyllands politiske og administrative hovedsæde ligger i Regionshuset i Viborg. I Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland ses Østjylland som en international vækstregion, hvor en velfungerende overordnet infrastruktur er en vigtig forudsætning for regional udvikling og vækst. For at realisere denne vision er det Region Midtjyllands ambition at binde et udvidet østjysk bybånd sammen med Øresundsregionen via en bro over Kattegat, så hele landet bliver ét vækstcenter. Det udvidede østjyske bybånd rækker fra Randers i nord til Kolding i syd, Århus i øst og Viborg i vest. Hjørring Frederikshavn Statsveje af national betydning Statsveje af regional betydning Forslag til Hærvejsmotorvej Aalborg Skive Viborg Randers Holstebro Århus Silkeborg Herning Horsens Vejle Esbjerg Kolding Fredericia Odense Haderslev Svendborg Sønderborg Figur fra Den regionale udviklingsplan, Region Midt 2008: Kort fra Landsplanredegørelse 2006 tilføjet ellipse, der indikerer det udvidede østjyske bybånd. Kilde: Miljøministeriet, Landsplanredegørelse 2006, Nina Kampmann/Etcetera Design Viborg Kommune deltager aktivt i Hærvejskomitéen med henblik på etablering af Hærvejsmotorvejen op gennem det centrale Jylland. Grafi k: Viborg Kommune

23 23 Viborg Kommune deltager endvidere aktivt i Hærvejskomiteen sammen med en række jyske kommuner, regioner og virksomheder med henblik på etablering af Hærvejs-motorvejen op gennem det centrale Jylland og dermed passage i umiddelbar nærhed af Viborg. 3.2 Byen Viborg er med sine ca indbyggere ud af knap i hele kommunen den største by i kommunen med Bjerringbro som den næststørste med ca indbyggere. Således er Viborg hovedby efter størrelse, geografi, service-, kultur- og fritidsudbud, mv. Byrådet har med Viborg Midtbyplan fra 2009 beskrevet midtbyens bydele som en blomst med et handelscenter i midten omgivet af fi re blade. Konkurrenceområdet udgør en del af et af de fi re blade stationsbladet, men har også en klar forbindelse til søbladet og handelscenteret. Med Midtbyplanen ønsker Byrådet at sikre en overordnet sammenhæng i byens udvikling. Byplankonkurrencen om Viborg Baneby er et af fi re markante initiativer, Byrådet har igangsat på baggrund af planen. Landskabet omkring Viborg er blandt de smukkeste og mest varierede i Danmark. Landskabet, der geologisk er formet af indlandsisens virksomhed, rummer en rigdom af elementer - fra hedeslette til morænelandskabets kuperede terræn. Midtbyen er kendetegnet ved sin placering ved Nørresø og Søndersø og en velbevaret middelalderbykerne omkring Domkirken, Nytorv og Sct. Mogens Gade. Midtbyen ligger på skrænterne ned mod søen og på det bagvedliggende plateau med Domkirken som karakteristisk profil. Viborg har et dynamisk erhvervsliv med en god kombination af yngre og ældre virksomheder, hvoraf mange har en stærk international orientering. Dette gælder inden for såvel traditionel industri som for nye kreative erhverv, der danner grobund for fremtidig vækst og udvikling. Viborg har en lang række attraktioner inden for kultur og fritid, der både rækker tilbage i historien som Jyllands tidligere kroningsby og peger fremad til bl.a. håndbold på højt niveau. Det være sig middelalderbykernen, grønne områder ved søerne, sports- og kulturinstitutioner, et børnekulturcenter og et stærkt handelscenter i midtbyen. Viborg Midtbyplan: Midtbyplanens bladstruktur KASERNEBLADET STATIONSBLADET HANDELS- CENTRET BEVARINGS- BLADET SØBLADET

24 Stedet Konkurrenceområdet, som vi kalder Viborg Baneby, ligger umiddelbart syd for Viborg midtby. Området omfatter stationen og det nuværende baneareal, erhvervsområdet syd herfor omkring Marsk Stigs Vej og Indre Ringvej samt det eksisterende boligområde med villaer og etagebebyggelsen i den østlige del mod Søndersø. Stationsområdet Banegårds Allé og Toldbodgade danner den sydlige afgrænsning af Viborg midtby og dermed overgangen til Viborg Baneby. Banegårds Allé er adgangsvej til den sydlige del af handelscentret og en vigtig forbindelsesvej på tværs af Viborg midtby. Her ligger også Viborgs banegård og rutebilsstation, der samlet udgør byens og kommunens vigtigste knudepunkt for kollektiv trafi k. Umiddelbart vest for stationen ligger Viborg Svømmehal. Baneterrænet udgør en kilometerlang barriere mellem midtbyen og byområdet syd for banen. I dag er kun 2 spor i drift og en del af det tidligere sporareal er udlejet til parkering. En gangbro, der også forbinder banegårdens perroner, er den eneste forbindelse fra midtbyen over baneterrænet. Ved baneterrænet længst mod vest ligger Remisen, der en af de ældste bevarede rundremiser i Danmark. Remisen inkl. drejeskive og næromgivelser er fredet. På grusarealet lige øst herfor har Viborg Kommune etableret et midlertidigt cykeltrialog parkouranlæg, som er blevet en stor succes og tiltrækker unge fra nær og fjern. Boligområdet I løbet af 1920 erne voksede et lille beboelseskvarter med boliger til jernbanearbejderne Middagshøjkvarteret frem syd for banen og i 1940 bestod det af omkring 70 huse, primært villaer indrettet med to Viborg Baneby Fotograf: Henrik Laursen Broen over banen og boligområdet ved Middagshøjvej Foto: Henrik Laursen

25 25 lejligheder. På skrænten etableredes kolonihaver - i dag Haveforeningen Klostervænget med ca. 9 grundstykker ned mod banen. Fra blev området udbygget med en almennyttig boligbebyggelse i 3-4 etager (Klostervænget med 433 boliger) og Plejecenter Klosterhaven (1985). Området ligger højt og har visse steder udsigt til Søndersø. Erhvervsområdet Med stadsingeniør Vilhelm Ehlerts byplan fra 1947 forsøgte Viborg for alvor at adskille arbejdsstedet fra boligen for at give virksomhederne bedre udviklingsmuligheder. Et areal på m² mellem Middagshøjkvarteret, Søndermarksvej, Marsk Stigs Vej og den senere Ringvej blev reserveret til industrien. Langsomt begyndte virksomhederne at se fordelene i at fl ytte ud og udvide fabrikken på området nær jernbane og ringvej. I takt med Viborgs byudvikling er nye erhvervsområder udlagt og etableret i byens vestlige udkant, hvor der er god forbindelse til det overordnede vejnet. I erhvervsområdet ved Marsk Stigs Vej er fl ere virksomheder lukket gennem de seneste år, og der er ikke fl yttet nye virksomheder til. Bl.a. er den tidligere slidbanefabrik ved Erik Glippingsvej blevet opkøbt og grunden oprenset for jordforurening med ønske om at omdanne arealet til boliger og lette erhverv. Senest har Vestas lukket fabrikken på Marsk Stigs Vej, et nyere industribyggeri, som nu er sat til salg. Af ældre industrivirksomheder er Gardit A/S i dag den eneste større tilbageblevne virksomhed i området. Det tidligere jernbanespor ind i området genfi ndes stadig som trace. stianlæg hele vejen rundt om søen, der bruges fl ittigt til såvel løb som søndags-spadsereture. Øst for konkurrenceområdet ligger Regionshospitalet Viborg. Bygningsmæssigt domineres hospitalet af den 13 etager høje sengebygning, der er synlig fra store dele af Viborg. Den øvrige bebyggelse ligger som en lavere base omkring sengebygningen og som randbebyggelse mod nord. I opføres et nyt p-hus mellem hospitalet og rutebilsstationen. Nordøst for konkurrenceområdet ved Toldbodgade ligger en tidligere slagterigrund, hvor der er mulighed for at opføre et nyt center Toldbodcentret. Centeret kan efter lokalplanen indeholde en stor dagligvarebutik, udvalgsvarebutikker, service, liberale erhverv, hotel og lignende i alt op til m². Alle butikker skal have adgang fra et ikke overdækket torveareal. Ved Fischers Plads har Byrådet igangsat planlægningen for et større område, hvor det forventes at give mulighed for at udvide butikscenteret Sct. Mathias Centret, og udbygge med andre centerformål så som service, liberale erhverv, restauranter og lign. samt evt. boliger. Planlægningen forventes at medføre en udvidelse af parkeringskapaciteten i området. Nord for Banegårds Allé er der stiforbindelse til Viborg Bibliotek. Konkurrenceområdet afgrænses mod syd og vest af blandede boligområder. Omgivelser Konkurrenceområdet omfatter endvidere et grønt areal ned mod Søndersø, kaldet Riegels grund. Arealet er medtaget, da det naturligt vil indgå i en forbindelse mellem Viborg Baneby og Søndersø. Søndersø er et væsentligt rekreativt naturelement for Viborg. Der er

26 Erhvervsejendom ved Erik Glippingsvej Foto: Nina Malling

27 4 FORUDSÆTNINGER 27 Konkurrenceområdet har en række forudsætninger, som både er bindinger og muligheder for opgavens løsning. Nogle af disse forudsætninger er stedsspecifikke og relaterer sig til geografi sk specifi kke steder i området, mens andre er generelle for det samlede konkurrenceområde. 4.1 Generelle forudsætninger i området Områdets udnyttelsesgrad Konkurrenceområdet opdeles i 3 områder med forskellige forudsætninger og potentialer. Erhvervsområdet (delområde E1 og E2) forudsættes over en årrække at gennemgå en omfattende omdannelse fra industri til blandet bolig- og erhvervsområde, suppleret med andre funktioner. Som forarbejde til konkurrencen er udført et volumenstudie, der undersøger 5 forskellige scenarier for volumenfordeling for Viborg Baneby. Scenarierne beskriver typiske modeller for byudvikling - fra lav forstad til tæt by med høje punkthuse, som alle vil kunne indgå som mulige resultater af den kommende konkurrence. Formålet har været at granske den bymæssige kvalitet, herunder konsekvenser for parkering og friarealer, ved forskellige måde at planlægge den nye bydel på og dermed forberede et referencegrundlag for bedømmelse af de indkomne forslag. På baggrund heraf er fastsat en højeste og laveste udnyttelsesgrad for erhvervsområdet. Forskning* viser at en bebyggelsestæthed på over % vil kunne underbygge et bæredygtigt bymiljø. Den laveste udnyttelsesgrad er fastsat med udgangspunkt heri. Den højeste udnyttelsesgrad er fastsat, så tætheden i delområde E2 matcher tætte boligområder i Viborg midtby, mens udnyttelsesgraden for E1 er sat noget højere. Erhvervsområdets grundareal (E1 + E2) er ca m². Det samlede etageareal for dette delområde forventes at ligge mellem m² og m². I besvarelserne skal oplyses etagekvadratmeter for den samlede bebyggelse i delområdet, dvs. summen af ny og bevaret bebyggelse for helhedsplanen uden etablering af Viborg Private Realskole. For baneterrænet og arealet nord for banen (delområde C) fastsættes ingen forventet udnyttelsesgrad, da denne blandt andet vil afhænge af den valgte vejløsning. Opgaven her vil være at anslå en overbevisende integration af banevejen og remisen, sammenbinding * Den tætte by - danske eksempler. Center for byplanlægning, jan. 2009

28 28 af bydelene på tværs af banen og evt. udvikling af det kollektive trafi kcenter. I besvarelserne skal oplyses etagekvadratmeter på foreslået ny bebyggelse. Der forudsættes ikke at ske en større grad af fortætning af de eksisterende boligområder ved Middagshøjvej og Klostervænget (delområde B1 og B2). Her forventes omdannelsen primært at ske som følge af at boligområdet åbnes op mod det nuværende erhvervsområde og mod søen med etablering af nye fælles stiforbindelser og en sammenhængende grøn, rekreativ struktur. Der ses gerne i besvarelserne forslag til ny supplerende bebyggelse, men der fastsættes ingen forventet udnyttelsesgrad. I besvarelserne skal oplyses etagekvadratmeter på foreslået ny bebyggelse Områdets fremtidige anvendelse Hovedvægten i besvarelserne skal lægges på bolig og byintegrerbare erhverv, evt. suppleret med detailhandel jf. punktet herom. Besvarelserne skal desuden omfatte forslag til indpasning af Viborg Private Realskole og et areal til en oplevelsesattraktion. Endeligt ønskes bud på kulturelle, rekreative og grønne elementer, der kan understøtte Viborg Baneby som et attraktivt bolig- og erhvervsområde. De enkelte punkter uddybes nærmere i de følgende afsnit. Bolig Der er i disse år en tendens til, at folk i stigende grad bosætter sig i byerne. Denne tendens ses også i Viborg, som har oplevet en positiv befolkningstilvækst de senere år. Viborg Kommune har bl.a. fokus på at tiltrække pendlere, unge uddannelsessøgende og på at skabe attraktive boliger til byens seniorer. Med Viborg Baneby s kvaliteter, som bl.a. er nærheden til stationen og midtbyen, peger to lokale ejendomsmæglere på, at der vil være størst boligefterspørgsel fra seniorer 50+ og unge uden børn. Resultaterne fra det afholdte borgertopmøde peger dog på et bredt ønske om et blandet bolig- og erhvervsområde med boliger for både unge, børnefamilier og seniorer. En fl ytning af Viborg Private Realskole til Viborg Baneby kan medvirke til at gøre byområdet attraktivt for børnefamilier. Erhverv Erhvervsområdet i Viborg Baneby har et stort omdannelsespotentiale, særligt grundet områdets beliggenhed tæt ved stationen, midtbyen og synlighed fra større veje. Allerede nu pågår en gradvis omdannelse til lettere erhverv og detailhandel. Der er gennem de senere år sket en udfl ytning af større kontorarbejdspladser fra Viborg midtby til nybyggede kontordomiciler ved de større veje i byens periferi. Det er målet, at Viborg Baneby i fremtiden skal være attraktiv for disse og andre virksomheder, der kan integreres med boliger, institutioner mv. uden at være til gene. Rammerne kan være alt fra et lille kontor i stueetagen i en boligblok til lokaler i et større selvstændigt kontordomicil. De stationsnære arealer kan være egnede til f.eks. kontorerhverv, iværksættere, liberale erhverv mv., mens grundene langs de store veje er attraktive for f.eks. virksomheder med pladskrævende varegrupper og facadeerhverv. Viborg Byråd har i Udviklingsstrategi 2011 (se bilag) fokus på to overordnede målsætninger: At skabe et attraktivt erhvervsmiljø i konstant udvikling med fokus på de bedst mulige rammebetingelser og at målrette indsatsen mod områder med særlig potentiale for vækst. Disse områder er animation og nye medier grøn teknologi og bæredygtig produktion store oplevelser

29 29 Detailhandel Viborg er hovedcenter for detailhandelen i Viborg Kommune. Detailhandel skal som hovedregel etableres indenfor kommuneplanens butiksområder. Viborgs største butiksområder omfatter Viborg bymidte og afl astningscentret ved Holstebrovej i den vestlige del af Viborg. I bymidten er butikkerne koncentreret omkring gågaderne, men butiksområdet, hvor der kan etableres detailhandel, har en væsentlig større udstrækning. Der kan på sigt være mulighed for at udvide området, så det f.eks. omfatter dele af baneterrænet og dermed den nordlige del af konkurrenceområdet. Der er dog i dag fortsat udviklingsmuligheder for den oplevelsesorienterede handel nær gågaderne, særligt omkring Fischers Plads og på den tidligere slagterigrund. Konkurrenceområdet ses derfor ikke umiddelbart som en udviklingszone for butikker, der typisk placeres i bymidten. Besvarelserne kan dog omfatte forslag om anden form for detailhandel i den nordlige del af konkurrenceområdet (baneterrænet og arealet nord for). Det kan f.eks. være butikker, der på grund af størrelse, trafi k og varetilkørsel ikke kan indpasses i midtbyen eller forslag om at bruge detailhandel til at styrke centrale punkter i planen såsom det kollektive trafi kcenter eller en forbindelse på tværs af banen. I konkurrenceområdet ved Marsk Stigs Vej ligger et bydelscenter, der sikrer den lokale forsyning med dagligvarer for beboere i de omliggende boligområder. Her er i dag planlagt for m² detailhandel, hvoraf ca m² er etableret. Bydelscentret vil også i fremtiden skulle dække den lokale dagligvareforsyning for Viborg Baneby og kan efter den gældende lovgivning ikke udvides yderligere. Da Viborg Kommune er frikommune på detailhandelsområdet, kan der dog på sigt blive mulighed for en mindre udvidelse, hvilket kan indgå i besvarelserne. Endelig kan der generelt i besvarelserne indgå forslag om detailhan- del med særligt pladskrævende varegrupper, dvs. butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, havebrugsvarer, byggematerialer og i særlige tilfælde møbler. Arealer med synlig beliggenhed og gode tilkørselsforhold vurderes at være egnede hertil f.eks. langs Indre Ringvej og Marsk Stigs Vej. Sundhed og forebyggelse Viborg Kommune arbejder gennem forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på at skabe sunde rammer, og dermed gøre det lettere for borgerne at træffe sunde valg. Indretningen af Viborg Baneby skal stimulere til et sundt og aktivt hverdagsliv, der fremmer mental og fysisk sundhed. Det kan f.eks. ske ved at indtænke muligheder for fysisk aktivitet, leg og trygge mødesteder i de offentlige rum, at fremme gang og cykling i trafi k- planlægningen, sikre et sundt miljø med begrænset forurening og støj samt let adgang til nærliggende naturområder. Kultur og fritidsliv Viborg Kommune udgør sammen med Randers, Horsens og Silkeborg Kommuner Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Kulturel byudvikling er et af indsatsområderne i den fælles kulturaftale for , der skal bidrage til at udvikle interessante byer med bymidter, der summer af liv og aktiviteter tidligt og sent. Grundidéen er ved strategisk og tværfaglig brug af kulturelle ressourcer - at skabe lokal udvikling, øge kvaliteten af det offentlige rum og udvikle interessante rum, der skaber gode rammer for borgene at leve og bo i. De rekreative faciliteter i Viborg Baneby omfatter i dag Viborg Svømmehal, et midlertidigt anlæg for trialcykling og parkour ved remisen, en jernbaneklub i remisen, et kampsportscenter på Brovej 7-15 for fl ere kampsportsklubber (bl.a. karate), bokseklub, yoga, fi tness, Viborg Legeland og Banko VAK hallen.

30 30 Andre rekreative potentialer i udviklingen af byområdet kan være banestierne, hærvejsruten, den lette adgang til midtbyens faciliteter og nærliggende naturområder samt de muligheder, som indpasningen af et regnvandsbassin ved remisen jf. pkt evt. kan give. Fra privat side arbejdes endvidere for etablering af et skateranlæg i Viborg. En placering nær det kollektive trafi kcenter vil give let adgang for et stort opland. Der kan evt. anvises en placering i Viborg Baneby, hvor det ikke er til gene for støjfølsomme anvendelser. Mange af faciliteterne i og omkring konkurrenceområdet ligger indenfor breddeidræt og bevægelse. I besvarelserne kan f.eks. arbejdes med at samle og integrere faciliteter for idræt, sundhed og bevægelse (med udgangspunkt i dem, der allerede er i området), da en øget synliggørelse også kan fremme idræt og sundhed. En anden mulighed kan være at samle faciliteter for den organiserede og selvorganiserede idræt (som skating, trial/parkour, løb, cykling) hvilket kan gøre det lettere at understøtte den selvorganiserede, der evt. kan få adgang til klubfaciliteter, hvis behovet opstår og over tid kan gøre fl ere til organiserede idrætsudøvere. Til orientering er eliteidrætten i Viborg i dag samlet omkring stadionområdet, hvilket der ikke er planer om at ændre på. Viborg Private Realskole I besvarelserne skal indgå forslag til hvordan en ny skole, Viborg Private Realskole, kan integreres i bydelen på BachGruppens ejendomme. Viborg Private Realskole ligger i dag i Viborg midtby ved Trekronervej uden idrætsfaciliteter og med begrænsede udvidelsesmuligheder og udearealer. Realskolen er vokset meget de seneste år og har i dag 32 klasser fra klasse med i alt ca. 600 elever. Skolen, der har mange elever fra oplandet, arbejder med planer om udfl ytning til Viborg Baneby nær Viborg Station. Det er vigtigt med en kort og sikker gangforbindelse fra en ny skole til station/ rutebilstation samt god adgang for biler. Konkret har skolen vist interesse for et område vest for Brovej (matr.nr. 62a, 65z og 65r af Viborg Markjorder) og undersøger i dialog med grundejer (Bach Gruppen) mulighederne for at realisere et sådant projekt jf. afsnit Skolen vurderer sit arealbehov til m² bebyggelse til skoleformål, m² til hal/gymnastik og m² til udearealer. På sigt ønskes mulighed for at etablere en børnehave på 800 m². Samlet forventes behov for en grund på ca m². Realskolens faciliteter og omgivelsesarealer kan evt. planlægges benyttet af kvarterets beboere udenfor skolens åbningstid og dermed gøres til et fælles aktiv for Viborg Baneby. Det reserverede areal skal kunne konverteres til andre formål uden væsentlige konsekvenser for den overordnede bebyggelsesplan. Attraktion I Viborg kunne man ønske sig en større oplevelsesattraktion som et supplement til det nuværende kulturliv og et bidrag til at styrke turisme, handelsliv og bosætning. Der er fra tid til anden ideer til hvad det kunne være, men der foreligger ingen konkrete projekter for en attraktion. En placering i Viborg Baneby er oplagt på grund af nærheden til station og midtby. Planen for Viborg Baneby skal være så fl eksibel, at en sådan attraktion kan integreres i bydelens udvikling. I den overordnede bebyggelsesplan skal udpeges et fl eksibelt og let tilgængeligt areal på ca. 5 ha., der alternativt kan anvendes til en større oplevelsesattraktion. Der ses gerne bud på type af attraktion og på om særlige bygninger som f.eks. remisen med fordel kan indgå heri. Endvidere ses attraktionen gerne integreret i bydelen med f.eks. dobbeltudnyttelse af parkering og uderum.

31 Infrastruktur Trafik og parkering De trafi kale forhold for konkurrenceområdet tager udgangspunkt i forslag til Trafi kplan for Viborg Midtby, som forventes endelig vedtaget i foråret Til brug for byplankonkurrencen er der udarbejdet et særskilt notat, som sammenfatter trafi kplanens forudsætninger, herunder de forventede fremtidige krav til områdets trafi kale indretning samt vurderinger af banevejsforbindelsen. Til orientering fremgår den gældende parkeringsnorm for stationsområdet endvidere af notatet. Ved planlægningen af stationsområdet vil der ske en konkret vurdering af det fremtidige parkeringsbehov med udgangspunkt i parkeringsnormen. Konkrete forhold kan medføre, at parkeringsbehovet er mere eller mindre end beskrevet i parkeringsnormen og begrunde at parkeringskravet i planlægningen afviger herfra. Heri kan f.eks. indgå overvejelser om dobbeltudnyttelse eller stationsnærhed. Der er ikke indført betalt parkering i Viborg, og der forventes ikke interesse fra private for opførelse af selvstændige p-huse i Viborg Baneby. Der henvises til bilaget Vejforhold Stationsområdet. Ny banevej Viborg Byråd har som del af budgetforliget besluttet, at der skal anlægges en ny vej på baneterrænet og afsat 15 mio. kr. årligt i 2013, 2014 og 2015 hertil. Den endelige stillingtagen til vejens linjeføring afventer resultatet af konkurrencen. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Trafi kplan for Viborg Midtby er undersøgt løsningsmodeller for såvel en nordlig som sydlig vejforbindelse på baneterrænet. Disse er nærmere beskrevet i bilaget Vejforhold Stationsområdet. Begge veje vurderes at give en tilfreds- stillende trafi kafvikling, men vejen syd for banen skønnes at blive en væsentligt dyrere løsning, blandt andet fordi denne linjeføring medfører 2-3 krydsninger med banen. I besvarelsen ønskes konkurrencedeltagernes bud på, hvordan den nye vej på baneterrænet konkret indpasses i byen. Det enkelte hold skal tage udgangspunkt i den vejføring, holdet ud fra en helhedsvurdering af bl.a. funktionelle, trafi kale, byarkitektoniske og økonomiske konsekvenser og muligheder fi nder er bedst. Der kan frit vælges en af de i bilaget beskrevne vejløsninger eller egne varianter herover. Valget af den foretrukne vejløsning samt fravalget af de øvrige skal begrundes i besvarelsen. Omfatter besvarelserne nye forslag til vejføringer forventes der indhentet bistand til vurdering af anlægsøkonomien af disse i forbindelse med bedømmelsen. Der henvises til bilaget Vejforhold Stationsområdet samt autocad-fi l med de forventede sporændringer ved en evt. nordlig banevej. Det kollektive trafikcenter Det kollektive trafi kcenter omfatter Viborg Banegård og Rutebilsstation jf. afsnit 4.3. Funktionerne ligger i to forbundne bygninger, men efter lukningen af kiosken i stationsbygningen, er der ingen direkte sammenhæng imellem dem. Brugerne af det kollektive trafi kcenter kan parkere på parkeringspladserne ved svømmehallen, mellem rutebilsstationen og regionshospitalet eller på det midlertidige p-anlæg syd for banen. P-pladsen ved rutebilsstationen nedlægges stort set i forbindelse med fl ytning af busdepotet i Det er ønsket, at trafi kcenteret skal være et dynamisk, effektivt transitpunkt og en attraktiv ramme om mødet med Viborg by med gode adgangs- og parkeringsforhold for de mange brugere af den kollektive trafi k. Jf. afsnit