Energi-coaching af boligejere i
|
|
- Lone Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samskabelse med energi Energi-coaching af boligejere i fællesskaber Short version: Af Morten Mejsen Westergaard, Middelfart Kommune, og Martin Vesterbæk, TREFOR
2 Samskabelse med energi; Energicoaching af boligejere i fællesskaber Sammen med Kolding, Vejle og Fredericia Kommuner har Middelfart sammen med TREFOR igennem projekt Strategisk Energiplanlægning 2.0 i region Syddanmark udviklet et nyt koncept, der skal fremme energiforbedringer i privatboliger i landsbyer. Det er en ny måde at motivere til energiforbedringer i privatboliger og få taget hul på leverancer af bedre energikilder i boliger. Samtidig dannes en ny tilgang til kommunernes forpligtende samskabelsesrolle og procesejerskab i partnerskaber. Baggrunden for nytænkningen af roller og samarbejdsformer er de danske erfaringer med energivejledning, som vi prøver at tilføre praktiske antropologiske og sociologiske forskningsdimensioner. Der skal tænkes nyt, hvis Danske Energimålsætninger skal nås. Der skal tænkes nyt, både hvad angår motivationsfaktorer for energiforbedringer i privatboliger og organisering af indsatserne. Vi satser på sociologi og samskabelse. Konceptet er testet i mindre forsøg og vil blive gentaget. Baggrund og introduktion til et nyt energikoncept Langt hovedparten af dansk energiindsats bunder i en naturvidenskabelig og teknisk rationel tilgang. Den er nødvendig men den må ikke stå alene. Mennesket agerer ud fra mange andre rationaler end det rationelle. Mennesket træffer også, meget ofte endda, beslutninger og ikke-beslutninger ud fra følelser, erfaringer og andre rationaler. Dette gælder i særdeleshed i den civile sfære, hvor vi træffer boligejeren i vores bestræbelser på at motivere boligejeren til energiforbedringer. sådan plejer vi at gøre Påstanden er, at vi typisk i samarbejde med energiselskaber, energitjenesten og andre energiaktører ofte giver boligejeren funktionsopdelt teknisk/rationel energivejledning. Enten vha. hjemmesider og energiberegnere, eller samarbejder hvor en energivejleder besøger boligejeren og udarbejder en rapport. Måske holder kommunen så et borgermøde, eller to, hvor der er opsamlinger.
3 Nogle gange bruger man energihåndværkere eller lignende men værdikæden er stort set ensartet i den logiske forståelse, organisatoriske komposition, kommunikationsform og udførelse: Den er teknisk, Der tales lystigt om Kwh, COP, u-værdier og lignende. Faktisk kan sådanne processer være glimrende, spørgsmålet er, om vi ikke kunne gøre dem lidt bedre? Energi-coaching. Ny metode og nyt beslutningsgrundlag for boligejeren I en meget forsimplet fremstilling arbejder vi med en proces, hvor klassisk energirådgivning suppleres med sociologisk og forskningsbaseret samtaletekniker med boligejerne. Identifikation af boligejere og fællesskaber. I vores arbejde har vi valgt landsbyer, der besidder følgende karakteristika. 1. De skal selv demonstrere, at de har interesse i en fælles proces. I praksis har landsbyerne selv søgt kommunen, om de kunne få en proces. Det er ud fra en noget-for-noget tankegang. Hvis ikke de selv er engagerede og der er et samskabelsespotentiale, så skal kommunerne ikke bruge tid på dem. 2. De skal helst være uden kollektiv energiforsyning og have en ældre boligmasse. I praksis betyder det, at der forventeligt hurtigt kan produceres succeshistorier ved eks. simple efterisoleringsopgaver. Næste skridt er at afholde et meget lokalt borgermøde, gerne med politisk deltagelse, og en pragmatisk dagsorden. Herefter besøges boligejerne individuelt. Supplementet i forbindelse med besøg hos boligejeren består i en spørge- og samtaleteknik, der foretages som del af den klassiske energivejledning. Denne udføres af kommunens dedikerede ressourceperson. Samtalen har en klar adskillelse fra energivejlederens tekniske analyse og vejledning, der selvsagt stadig er vigtig og gennemføres efterfølgende. Det er ligeledes kommunen, der har ansvaret for at motivere boligejerne til at søge og hjælpe hinanden med konkrete løsninger. Kommunen skal m.a.o coache. Kommunen får dermed en central rolle i energiprojekter. Rollen er at være fællesskabets aktør og tovholder. Boligejerne er heller ikke i tvivl kommunen har en helt anden rolle end eksempelvis energihåndværkere. Kommunen skal ikke sælge noget kommunen skal få noget godt til at ske. Spørgeteknik til energi-coachingen tager udgangspunkt i, at det er boligejeren, der har den rigtige viden, det er boligejeren og han/hendes livsverden, der skal tages udgangspunkt i.
4 Her er tale om generelle spørgsmål, og det bidrager til at der skabes en relation mellem kommune og boligejer. Spørgsmålene er skala-spørgsmål (der skal vurderes på oplevelser og ønsker i en skal fra 1-10) og omfatter emnerne om oplevelse af: Dagslys Akustik/støj Termisk Komfort/rar temperatur Æstetik og materialer Hjemmets funktion Hjemmets muligheder Boligejerens forhold til fællesskabet Med mere Med coaching-samtalen opnås udvidet beslutningsgrundlag for boligejeren, således at det er boligejerens livsverden og egne indsigter suppleret med en smule energifaglighed, som er beslutningsgrundlag. Temaspørgsmålene stilles efter de anvisninger vi finder i coaching litteraturen (eks. kulør-metoden). Processen bliver således, overordnet, noget der ligner:
5 Efterfølgende møder (evt. flere) Identifikation af boligejere og fællesskab og møde Aftale om energi- og hjemmecoaching Energi-coaching og Boliggenennemgang Rapportskrivning - energirapport Gennemgang af energirapport og hjemmecoaching baseret på kvalitative spørgsmål Processen suppleres op med et antal borgermøder, hvor boligejerne ligeledes kan snakke om andre ting end energi. Det handler om at skabe en boligejerbevægelse, der går i en samskabelsesretning snarere end at gå i takt til et projektlederskema. Derfor skal kommunen være meget flexibel, hurtig og indlevende for at forstå og servicere boligejerne i processen. Erfaringerne fra første konceptest er at: Konceptet er testet i relation til ph.d studie samt feltstudie i Middelfart. Umiddelbart er erfaringerne så gode, at vi gentager konceptet. Vi bemærker, at vi gennem konceptet oplever at: Energirådgiveren fra TREFOR værdsatte, at kommunen engagerede sig, og stod for den del af samarbejdet med boligejeren. Kommunen kunne aktivt deltage i processen uden at tale om specifikke produkter. Det var en stor fordel at have denne klare rolle for det kommunale engagement. Kommunen oplevede en bedre, tydeligere og vigtigere rolle i sådanne processer En stor del af boligejerne oplevede mere Proces-tryghed ved at kommunen deltog. Processen blev mere tidskrævende men effekterne mere kraftfulde. Boligejerne følte sige mere informerede og mere interesserede i energiforbedringer Boligejerne følte sig i kontrol samtidig og bedre i stand til at beslutte om energiforbedringer
6 Boligejerne forstår og fornemmer de mange fordele ved energiforbedringer Boligejerne finder et bedre sprog, der gør dem mere komfortable med samtalen Boligejerne er i stand til at vælge den bedste energiforbedrings strategi, der passer dem bedst Sidst, men ikke mindst. Modellen giver anledning til et mere engageret og forpligtende samarbejde mellem energivejleder (ofte et selskab), kommune og boligejere. Dette fordi alle partere skal investere i processen, hvor målet er helhedsorienteret energiforbedringer gennem energi-coaching. Kort og godt: En mere helhedsorienteret, tryg proces med klare roller og engagement. Hvilke antropologiske pointer er det vi henviser til? I det følgende beskrives afgørende pointer og ny anvendt viden, fra to forskningsprojekter. De pointer, den viden, bringes direkte i spil i selve energicoachingen. Pointer kommer fra analyser fra hhv. individ- og gruppeniveau. Antropologi på individniveau - Nicolas Galiotto forskningspointer 1. Nicolas har lavet dybdestudier af to sæt boligejere, og ført coachende samtaler med boligejerne. I forvejen overvejede boligejerne energiforbedringer. På sin vis kan man definere casenes tilblivelse som en slags aktions-forskning, hvor forskeren deltog aktivt. Begge cases, med samtaleteknikerne i anvendelse, resulterede med dybderenoveringer af begge boliger. Følgende kendetegner boligejeren, der har valgt at deltage/modtage/købe energirådgivning. Boligejerne er: Non-expert decision makers Very involved homeowners Homeowners very emotional Small project with few resources Nævnte 4 parametre er helt afgørende at forstå og håndtere konkret i forbindelse med energicoaching. Forskningen peger selvsagt på endnu flere nuancer og forhold, der bør tages højde 1 Ph.d. afhandling, Aalborg Universistet, The Integrated Renovation Process Experiences and Future Developments Needed, ISSN , DCE Technical Memorandum No. 166
7 for. Men for at gøre energi-coaching operationel blev der prioriteret benhårdt og i Middelfart arbejdet kun med de udvalgte pointer. Med de parametre in mente, kan man godt forstå, at nogle tekniske rapporter kan virke som et mindre egnet udgangspunkt for en samtale om energiforbedringer. DREAM projektets forskningspointer 2 Ved Teknologisk Institut i Århus har Marie Aarup og Karina Svanborg s antropologiske forskning vakt opsigt. De to antropologer har forsket i energiomstilling i landsbyer. Helt konkret er et af spørgsmålene, hvordan udrulles varmepumper i stor stil i områder uden kollektiv energiforsyning? Og det er meget mere end tekniske og økonomiske rationaliteter, der står på spil. Fx viser det sig, at lige præcis denne befolkningsgruppe ikke bare er udenfor kollektiv energi-forsyning, men i det hele taget oplever sig selv som udenfor, og derfor skal klare sig selv, ved egen og naboers hjælp. Man står sammen som lokalsamfund og bygger selv den lokale hal, man bytter sig frem og man er i det hele taget selvkørende Tilsvarende forhold kendetegner boligejeren i disse landsbyer. Disse er: Gør-det-selv Praktik/funktionalitet Kontrol/suverænitet Den gode handel/anti-frås Disse pointer er ret vigtige, når vi betragter boligejeren som en del af et samfund, hvor pointerne ofte realiseres i fællesskab. Anvendelse af forskningspointer: Energi-coaching der flytter boligejeren fra at være umyndiggjort energi-ignorant til suveræn hjemmeekspert Tager vi antropologiens pointer for gode varer, så står den klassiske energirådgivning derfor overfor meget groft sagt - at skulle rådgive boligejeren om noget, han/hun ikke ved en pind om. 2 Se mere på
8 Dertil søges at motivere boligejeren til tage beslutning om noget boligejeren egentlig ikke har kontrol over, hvilket sætter boligejeren i en position med risiko for at opleve tab af suverænitet (ansigtstab). Det er ikke en optimal beslutningssituation. Inddrager vi derimod de kvalitative hjemme-coaching spørgsmål vender situation på en tallerken. Igennem energicoachingens proces føres boligejeren igen tilbage til førersædet. Kontrol og suverænitet placeres entydig hos boligejeren. Og da spørgsmålene netop er kvalitative og entydigt afgøres af boligejeren, transformeres han/hun til en ekspert beslutningstager. Dette er en langt bedre beslutningssituation, der selvsagt har energiforbedring som ambition og det er vel og mærket boligejerens ambition. Således demonstrere Sociologien og antropologien at have overbevisende pointer, der bør involveres i energiforbedringsprocesser. Der er mange pointer og erfaringer denne artikel ikke indeholder. Den interesserede læser er velkommen til at kontakte forfatterne for uddybninger.
Hvem bor på landet i fremtiden?
Hvem bor på landet i fremtiden? Fokusgruppemøde Region Midt 16.09.2014 Marie Aarup Energiantropolog Teknologisk Institut Fokusgruppemøde Region Midt 18.09.2014 Fokus for dagens oplæg Hvem bosætter sig
Læs mereEnergiforbrugere Motivationer og adfærdstendenser på energiområdet. Seminar d. 29. April 2014
Energiforbrugere Motivationer og adfærdstendenser på energiområdet Seminar d. 29. April 2014 Energiantropologi, Teknologisk Institut Karina Svanborg, energiantropolog Cand.it (antropologi / IT og Organisationer)
Læs mereEvaluering - kommuner
Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at
Læs mereDelprojektrapport Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark
Delprojektrapport Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark Frist for aflevering: Mandag den 1. juni 2015 Bemærk: Udkast afleveres fredag den 15. maj 2015 Skabelon for delprojekter Formålet med delprojektrapporten
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter
Læs mere2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status
Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR
Læs mereAntropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau
Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske analyser fra DREAM fase 1 December 2012 Februar 2013 Oktober November 2013 Marie Aarup Energiantropolog, Teknologisk
Læs mereMen jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.
Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs mereARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013
ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereRudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole
Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man
Læs mereINTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE
INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE INDLEDNING Cases til inspiration for kommuner og aktører - med udgangspunkt i forskellige kommunetilgange Beskrivelse
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereKENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer
KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereDREAM. Danish Renewable Energy Aligned Market. Vi arbejder for tidlig kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger
DREAM Danish Renewable Energy Aligned Market Vi arbejder for tidlig kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger DREAM Workshop Hvordan bringes genereret viden og værktøjer i spil? Program 10:00 10:10
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereAntropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015
Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser DREAM workshop d. 15. januar 2015 DREAM - Danish Renewable Energy Aligned Market Sammenfatning af resultater i en lille folder (www.teknologisk.dk/ydelser/energiantropologi/33289)
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereForstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi
Forstå og forme fremtiden Udviklingsstrategi 2019-2022 Hvorfor har vi en udviklingsstrategi for koncernen? EFKMs strategiske fokus på udvikling skal sikre, at vi som en effektiv koncern er gearet til fremtiden.
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereEvaluering af topledelsen i Glostrup Kommune. Resultater og perspektiver
Evaluering af topledelsen i Glostrup Kommune Resultater og perspektiver Indhold Introduktion og baggrund for forløbet Resultater fra de fire evalueringstemaer Kommunikation Kultur Helhedsblikket og tværgående
Læs mereKvalitet i aktiveringsindsatsen
Kvalitet i aktiveringsindsatsen Møde med jobcentercheferne 2. december 2010 1 Disposition Baggrunden Formålet og målet med analysen Metode og datagrundlag Resultater Hvad forstås ved kvalitet i aktiveringsindsatsen?
Læs mereKapitler i fortællingen / dagsorden. 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns. 2. Strategisk omsætning af ny læring SEP 2.
Temamøde, landsbynærvarme, energiplanlægning Udgangspunkt i et borgerdrevent udviklingsforløb. Kapitler i fortællingen / dagsorden 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk omsætning
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereVÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z
I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereFra felt til værktøjer. kort fortalt
Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereVidencenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed
2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereVELKOMMEN TIL SESSION 1
SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 1 Ledige i udsatte boligområder hvordan kan vi samskabe os til nye veje? SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF
Læs mereSkab dig - unik! Kurser Forår 2014
Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode
Læs mereVisitationen, Afklaring og Forebyggelse. Borgernes oplevelse 2017
Visitationen, Afklaring og Forebyggelse Borgernes oplevelse 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND/FORMÅL/METODE..3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 4 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 OPSAMLING 19 Kolofon: Bent Sørensen, Kvalitets-
Læs mereSensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS
Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 1. møde d. 20. juni 2013
ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 1. møde d. 20. juni 2013 BOLIGEJERNE I FOKUS Arbejdsgruppens formål Overordnet: Sikre at udviklingen af Grøn Boligkontrakt tager udgangspunkt i boligejernes behov - via
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereEjerstrategi. TrekantBrand
Ejerstrategi TrekantBrand Formål og baggrund TrekantBrand er stiftet og ejet af Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner i fællesskab og fungerer som hele Trekantområdets sikkerhedsnet.
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereFÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED
Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereCASE: Succes med salgsoptimering
CASE: Succes med salgsoptimering Denne case handler om salgsoptimering.casen kan give salgschefen og sælgerne viden om, hvordan de med enkle og ufarlige midler kan skabe et flow i salgsarbejdet, så tingene
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereRekruttering af frivillige 21. september Carsten Blomberg Hansen
Rekruttering af frivillige 21. september 2016 Carsten Blomberg Hansen Rekruttering af frivillige Program 1. Velkommen 2. Baggrund Frivilliges forskellighed Det traditionelle og det moderne Samfundstendenser
Læs mereKøkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet
Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereMILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu
MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet
Læs mereBilag. Innovationsforslag - Resultater af workshoppen den 11. juni 2010. Lavet i forbindelsen med FlexEl projektet 2010. Kontakt: Innovationsmanual
Innovationsmanual Lavet af: Teknologisk Institut Teknologisk Partnerskab og Køle og varmepumpeteknik i Århus Kontakt: Sanne Schultz, specialestuderende Teknologisk Institut 2812 1100 sach@teknologisk.dk
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereKorpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere
Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Udviklingsplaner v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Hvorfor udviklingsplaner? Vi handler hver dag. Vi skal handle påmåder, der bringer os nærmere vores fælles
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0
ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs mereUdvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse
Kundens navn Tilbuddets titel. Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse Den DAG. MÅNED, ÅR Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse Aktionslæring betyder,
Læs mereKursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år
Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursussted Dato, år 1 Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursusprogram Work-shops! Om Energitjenesten Introduktion til kursus og drejebogen Formålet
Læs mereElisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle
Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil
Læs mereBUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE
BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang
Læs mereHvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?
Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste
Læs mereMorsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune
Morsø Kommune Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune En fælles indsats inddragelse af interessenter Morsø Kommune Før bedre Bolig på Mors Inddragelse af interessenter i Morsø Kommune.
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereInformationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde
Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Koncern overblik TREFOR TREFOR A/S TREFOR INVEST TREFOR Vand A/S 45,73 % IRD A/S 2 Stensåsa Vindkraft AB Lerkaka
Læs mereAfrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013
Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats Herning 5. september 2013 1 Indledning Torsdag den 5. september mødtes 21 deltagere til workshop i Innovatorium, Herning for at diskutere og følge
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereSIP - Baggrund og formål
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereABC for mental sundhed i Aalborg Kommune. Et kommunalt perspektiv på implementeringen af ABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed i Aalborg Kommune Et kommunalt perspektiv på implementeringen af ABC for mental sundhed ABC for Mental Sundhed? Australsk forskningsbaseret indsats Første universelle mental sundhedsfremmende
Læs mereHvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker!
Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Tænk på sidst du købte noget meget dyrt! Købte du det der var mest logisk? Er du sikker? Ville den sælger du fravalgte være enig? Kunden og
Læs mereVIL KAN SKAL -MODELLEN
en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til
Læs mereKlimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015
Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mere