w PLaN-& PROjEKTINFORmaTION maj2012

Transkript

1 PLAN- & PROJEKTINFORMATION maj2012

2 Plansamarbejde 1 - kommuneplan PLAN- OG PROJEKTINFORMATION Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. Plan- og projektinformationen omfatter aktiviteter, planer og projekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. På findes der flere oplysninger om mange af de konkrete projekter. Denne information har status pr. maj 2012 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. Plan- og Koordineringsgruppen: Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning Vicedirektør Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøchef Michael Damm, Teknik- og Miljøforvaltningen Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne Afdelingschef Lis Rom Andersen, Skole- og Kulturforvaltningen Vicedirektør Bo Blicher Pedersen, Ældre- og Handicapforvaltningen Afdelingsleder Hans Chr. Mariegaard, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen De 4 plansamarbejder Magistrat og Direktørgruppen har i en publikation skabt et overblik over fire fysiske samarbejder i kommunen. Det er tanken, at der efter nyvalg til byrådet udarbejdes en ny og opdateret 2. udgave som rummer byrådets planlægning for byrådsperioden. Nærværende Plan- og projektinformation er opbygget efter de fire plansamarbejder, som er følgende: Plansamarbejde 1 rummer de planbidrag der knytter sig til By, infrastruktur og åben land og sammenhængskraften sikres via Kommuneplan strategien. Plansamarbejde 2 rummer de planbidrag der knytter sig til Erhverv- og beskæftigelse, og sammenhængskraften sikres via Erhvervsplanen. Plansamarbejde 3 rummer de planbidrag der knytter sig til landdistriktet og de små byer, og sammenhængskraften sikres via Landdistriktspolitikken. Plansamarbejde 4 rummer de planbidrag der knytter sig til Miljø og Bæredygtig Udvikling, og sammenhængskraften sikres via Bæredygtighedsstrategien. Direktørgruppen har bl.a. haft følgende målsætninger for strategien: - Sikre at byrådet har overblik og kan se sammenhængene. - Tæt samarbejde mellem fagforvaltningerne, med fokus på hele løsninger og fokus på de store linjer. - Strategien skal afklare snitflader, skabe overblik og sikre sammenhæng. I Økonomi og anlæg BF II FV TM Sammenhæng SBU Sundhed I II i III IIV Planer ÆH Realisme Indhold Plansamarbejde 1 - Kommuneplan Overordnet fysisk planlægning Projekter Forsyningsplanlægning Plansamarbejde 2 - Erhverv og beskæftigelse Plansamarbejde 3 - Landdistriktet Plansamarbejde 4 - Miljø og bæredygtighed Oversigt over lokalplaner Ledige arealer til erhvervs- og boligformål III SK Overblik FB IV 2

3 Plansamarbejde 1 - kommuneplan PLANSAMARBEJDE 1 - KOMMUNEPLAN Overordnet fysisk planlægning Tværgående indsatser Byrådet har besluttet at følge op på planstrategien ved at få belyst 15 mulige tværgående projekter forud for budgetlægningen. De Tværgående indsatser Planstrategiens udmøntning beskriver kort de 15 indsatser, som i øjeblikket er ved at blive belyst nøjere på tværs af traditionelle forvaltningsskel. Hovedstrukturrevision 2012 Planstrategi 2011 er udgangspunktet for den kommende revision af kommuneplanen. Med godkendelsen af Planstrategien har byrådet besluttet, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed i denne byrådsperiode. Den fulde revision af kommuneplanen er tilrettelagt som to delprojekter. Først ønskes der gennemført en revision af kommuneplanens hovedstruktur Hovedstrukturrevision med særlig fokus på omsætning af visionerne fra Planstrategi Parallelt med Hovedstrukturrevision 2012 igangsættes ultimo 2012 en mere traditionel revision af kommuneplanens retningslinier, by- og bydelsbeskrivelser samt rammer Kommuneplanrevision Denne revision omhandler hovedsagelig konsekvensrettelser i forhold til arbejdet med en ny Hovedstruktur samt arbejdet med de Tværgående Indsatser. Hovedstrukturrevision 2012 forventes gennemført i en meget komprimeret proces, så der kan være et forslag klar til offentlig debat i efteråret 2012 og en endelig godkendelse primo Endvidere er det intentionen, at der ud over omsætningen af Planstrategiens visioner også skal arbejdes med at skabe en mere målrettet og tydelig plan med politisk ejerskab. I lyset heraf samles og koordineres de eksisterende 14 hovedstrukturtemaer til 4 nye temaer: 1. Aalborg - Norddanmarks vækstdynamo 2. Byerne - Et godt sted at bo, hele livet 3. Nødvendige forbindelser - mobilitet 4. Det åbne land Endelig vil Hovedstrukturrevision 2012 introducere nye tanker om Byregionen Aalborg. Tanker der omhandler nødvendigheden af strategiske samarbejder mellem byer såvel indenfor som udenfor regionen for at skabe og fastholde vækst i Aalborg og dermed i regionen. De 15 indsatser er: 1. Letbane Højklasset kollektiv trafikspor 2. Aalborg Havn 3. Lufthavnen 4. Cykelbyen Aalborg 5. Nye byvækstmuligheder langs Vækstaksen 6. Aalborg Centrum og havnefront som oplevelseszone 7. Karolinelund 8. Åbning af Østerå 9. Byer, netværk og det gode samarbejde 10. En god by at bo - Hals 11. En god by at bo i Nibe 12. En god bydel at bo i - Hadsundvej 13. En god bydel at bo i - Nørresundbys havnefronter 14. En god bydel at bo i - Østre Havn 15. Fremtidens Forstad Der sker løbende afrapporteringer fra de enkelte indsatser på byrådets temamøder. 3

4 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Vindmølleplanlægning Testmøller ved Nordjyllandsværket I forlængelse af planlægningen for testcentret ved Østerild, har Naturstyrelsen arbejdet med en udpegning af arealer til testpladser til serie-0 møller. I Aalborg Kommune er der peget på et areal i tilknytning til Nordjyllandsværket, som et ud af 24 potentielle områder på landsplan. Kommunen har hele vejen igennem tilkendegivet, at ville arbejde for en placering af testmøller i tilknytning til Nordjyllandsværket. Den geografiske afgrænsning af området er endnu ikke afklaret. Kommunen vil blive inddraget i det videre arbejde med en konkret planlægning for området. Ny vindmølleplan Arbejdet med at udarbejde en ny vindmølleplan for Aalborg Kommune er igangsat. Debatfolderen Fremtidens vindmølleplanlægning i Aalborg Kommune har været i offentlig høring, for at få konkrete forslag, idéer og bemærkninger til planlægningen. Høringen har resulteret i 50 konkrete projektforslag samt otte øvrige bemærkninger. De enkelte områder og ansøgninger skal nu analyseres og vurderes nærmere. I Aalborg kommunes klimastrategi arbejdes der med konkrete målsætninger for, hvor stor en andel af kommunens elforbrug, der skal dækkes af strøm produceret af vindmøller. En af de vigtige parametre er at sikre sammenhæng mellem vindmølleplanen og disse målsætninger. Det vil sige, at målsætningerne i klimastrategien skal omsættes til konkrete vindmølleområder i vindmølleplanen - enten i form af nye områder eller i form af større møller i eksisterende områder. Omregnet betyder det, at der skal udlægges nye vindmølleområder til opstilling af noget der ligner vindmøller. Biogasplanlægning Med lanceringen af Grøn Vækst i april 2009, blev der sat fokus på biogas i Danmark, i kraft af målsætningen om, at op til 50% af husdyrgødningen skal forarbejdes i et biogasanlæg i I juni 2010 er der indgået aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeren om planlægning for fælles biogasanlæg. Aftalen indebærer, at kommunerne skal tilvejebringe 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for større fælles biogasanlæg senest i Et fælles biogasanlæg, er et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at større fælles biogasanlæg for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 t husdyrgødning eller derover pr. døgn. Målet er, at der i kommuneplanen ud fra en helhedsvurdering, udpeges områder, hvor der sandsynligvis vil kunne placeres et eller flere biogasanlæg. En ansøgning om placering af et anlæg, vil efterfølgende skulle behandles/vurderes konkret ud fra anlægget og områdets bindinger, herunder udarbejdelse af Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og lokalplan. Kommunen har offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg for fælles biogasanlæg til høring i perioden fra den 2. april til den 21. juni I tillægget er der forslag om 7 områder hvor det kan blive muligt at placere et fælles biogasanlæg. Det forventes at et tillæg vil kunne vedtages endeligt i sensommeren Østre Havn Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen. Østre Havn er udpeget som byomdannelsesområde i kommuneplanen og et indsatsområde i planstrategien. Målet er at skabe en ny bæredygtig videnbydel, med fokus på kulturarv, moderne storskala-arkitektur og byliv. A. Enggaard og TK Development er de primære grundejere. Der er primo 2012 vedtaget en lokalplan for den vestlige del af Østre Havn (korn- og foderstofområdet). Det er en rammelokalplan for helheden - suppleret med detaljerede lokalplanbestemmelser for de delområder, hvor der er konkrete projekter på vej. Der er desuden et lokalplanforslag på vej for den østlige del. Der arbejdes aktuelt med flere konkrete boligprojekter. Ved havnefronten tættest på Musikkens Hus tænkes opført et eksklusivt ejerboligbyggeri. Tre eksisterende silobygninger tænkes delvist ombygget/delvist genopført som hhv. seniorressort og boliger til unge. Endelig planlægges der boliger for unge som nybyggeri. 4

5 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Der er også konkrete planer om et kontorhus mellem havnebassinet og Nyhavnsgade samt ombygning af to pakhusbygninger til unikke erhvervs- og/ eller undervisningslejemål. Platform 4 er flyttet til Karolinelund, og for dette pakhus er der indgået lejeaftale med ingeniørfirmaet Moe og Brødsgård. Nedrivning af ikke-bevaringsværdige bygninger er godt i gang og vil pågå i godt og vel et år fra nu. Tiloversblevne arealer, som ikke umiddelbart skal bebygges, tænkes herefter indrettet midlertidigt til ophold/aktivitet eller parkering. Som en opfølgning på Planstrategien (indsatsområde 14) er der konstateret et fremtidigt udækket behov for børnepasning i Vejgaard/Midtbyen samlet set blandt andet som følge af Østre Havn omdannelsen. Den forventede befolkningsudvikling indikerer desuden et reelt behov og potentiale for udbygning med boliger til seniorer på Østre Havn. Detailhandel i City Syd I starten af 2009 blev der igangsat et planlægningsarbejde for City Syd med henblik på at muliggøre konkrete udbygningsønsker, samt at få et samlet og opdateret plangrundlag for City Syd i overensstemmelse med Planloven og Kommuneplan 09. Formålet med en samlet planlægning er at få et entydigt administrationsgrundlag for aflastningscentret City Syd. I lokalplanarbejdet er der sat fokus på regulering af omfanget af butikker, trafik og parkeringsforhold, grønne principper langs veje og på parkeringspladser, oplag, afledning af overfladevand samt skiltning. I alt udarbejdes fire lokalplaner der samlet set dækker hele aflastningscentret. De tre lokalplaner, der er vedtaget, indeholder konkrete udbygningsønsker, der kan rummes indenfor kommuneplanens retningslinier for detailhandel i City Syd. Med udgangspunkt i lokalplanerne for Bauhaus og Shoppen, er udvidelserne af både bygninger og anlæg af parkeringspladser ved at være på plads. Med udgangspunkt i lokalplanen for den nordlige del af City Syd er gang i byggeriet af en udvidelse af Aalborg Storcenter med, m 2 udvalgsvarebutikker. Lokalplanen giver legeledes mulighed for et parkeringsdæk på parkeringsarealet på nordsiden af Bilka. Projekt Nye vejanlæg i Aalborg Syd omfatter anlæg af Egnsplanvej, ændring af motorvejsafkørslen til Aalborg Syd og en forbindelse mellem City Syd og motorvejen. Egnsplanvej Egnsplanvej er den tværgående forbindelse mellem Hadsund Landevej og motorvejen. Egnsplanvej vil afhjælpe de problemer, der vil komme på Universitetsboulevarden ved den fortsatte vækst i universitetsområdet, og i det sydøstlige Gug. Egnsplanvej vil også være en direkte forbindelse fra motorvejen og det vestlige Aalborg til det kommende Universitetssygehus. Mariendals Mølle indføringen Motorvejsafkørslen Aalborg Syd ændres for at koble Egnsplanvej på motorvejen og for at etablere den direkte forbindelse fra Aalborg Vest til Aalborg Øst. Motorvejen udvides med et spor i hver retning, og der etableres parallelle ramper på strækningen ved afkørslerne Aalborg C og Aalborg Syd for at gøre det nemmere at komme på og af motorvejen. Motorvejsafkørsel til City Syd Vejdirektoratet har udarbejdet en VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse. Dette arbejde blev afsluttet i efteråret Arbejdet med en 3. Limfjordsforbindelse er afgørende for, hvordan City Syd kobles til motorvejen. Aalborg Byråd har i den forbindelse anbefalet en vestlig forbindelse over Egholm. Dertil arbejdes med to forskellige muligheder for sammenkobling med City Syd: 1. At forbinde City Syd med motorvejsafkørslen Aalborg Syd over Dallvej. 2. At etablere en direkte motorvejsafkørsel syd om Dall. Begge muligheder vil medføre en afhjælpning af den daglige kø på Hobrovej gennem Skalborg, da begge løsninger vil optage trafikken mellem City Syd og motorvejen. I 2010 er projektering af vejanlæggene Egnsplanvej og ændret tilslutningsanlæg på E45 igangsat. Projekt for ændret tilslutningsanlæg på E45, og dermed anmodning om tilslutning af Egnsplanvej til E45 er fremsendt til Vejdirektoratet, som har meddelt forhåndstilsagn i Projekteringsarbejdet for Nye vejanlæg i Aalborg Syd fortsætter i 2012 samtidig med, at der i 2012 gennemføres arealerhvervelse og anlægsarbejderne udbydes i totalentreprise. Anlægsarbejdet for Egnsplanvej opstartes ultimo 2012 og forventes afsluttet 2014 og med tilslutningsanlæggene til E45 afsluttet i Nye veje i Aalborg Syd Som følge af en stadig stigende byudvikling i Aalborg, og hermed en stigende trafikmængde, er det besluttet at etablere en sammenhængende tværgående forbindelse i det sydlige Aalborg, som sammenbinder Hadsund Landevej ved Universitetsområdet i Aalborg Øst med motorvejen og det regionale centerområde City Syd i den sydvestlige del af Aalborg. Hobrovej Dallvej B Nyt tilslutningsanlæg Mariendals Mølle Indføring C1 Ny Dallvej Indkildevej Motorvej E45 Busvej Vissevej GUG Zeus Vej Jernbanen A Egnsplanvej Egnsplanvej Karlfelts Allé SØNDER TRANDERS GISTRUP Hadsundvej Hadsund Landevej VISSE Siloer og pakhuse genopstår som ungdomsboliger og erhvervslejemål. Projektet tager udgangspunkt i VVM-redegørelse & Miljøvurdering Nye vejanlæg i Aalborg Syd, som er en forudgående undersøgelse. VVM-redegørelsen er udarbejdet af Aalborg Kommune. Rådgivervirksomheden Rambøll startede 1. september 2010 med skitseprojekteringen af den Egnsplanvej samt dens tilslutning til E45. orvejsindføring Motorvej E45 C2 Motorvejsindføring til City Syd 5

6 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Godsbanearealet Med baggrund i et initiativ om at etablere Campus på DSB s arealer blev en byomdannelse for Godsbanearealet i sin helhed igangsat primo Godsbanearealet er udpeget som byomdannelsesområde, grønt indsatsområde og arkitektonisk eksperimentarium i kommuneplanen. Med omdannelsen er det ønsket at få skabt et bæredygtigt og levende byområde med blandede byfunktioner, hvor Campus udgør et væsentligt element. Med omdannelsen bliver der mulighed for at styrke byens blå og grønne forbindelser ligesom der arbejdes med viden og oplevelse, mangfoldighed, byliv, kulturhistorie samt sammenhæng til nærliggende omdannelsesområder. Planerne for Godsbanearealet blev vedtaget i december Som bilag til lokalplanen er der udarbejdet et kvalitetsprogram, som beskriver koncepter for bebyggelser, opholdsarealer, vej og stier. Byggerierne for hhv. studenterkursus samt ungdoms- og familieboligerne er godt i gang. Der var rejsegilde på begge byggerier i første kvartal af Der er udarbejdet en vision for Godsbanearealets friarealer. Friarealerne tænkes omdannet til et rekreativt landskab, som kan mere end at være smukt. Landskabet skal nemlig også kunne håndtere fremtidens nedbørsudfordringer. Der er lavet en kortfilm, der viser visionen for, hvordan regnvandet på Godsbanearealet ønskes håndteret i fremtiden. Filmen kan ses på Aalborgs kommunes hjemmeside under Godsbanearealet. Resultatcenter AK Arealer Siden den 1. januar 2010 har resultatcenter AK- Arealer eksisteret I Teknik- og Miljøforvaltningen som et særligt afgrænset budgetområde i forvaltningen. Formålet med oprettelse af resultatcentret AK Arealer er at motivere til effektiv udnyttelse af kommunens arealer, herunder at sikre størst mulig økonomisk effektivitet i anvendelsen og disponering af kommunens arealer. Et særligt fokus er kundeområdet med kommunens service omkring grundsalg og byggemodning. Resultatcenter AaK Arealer varetager følgende opgaver: Salg, køb og udleje af arealer. Alle opgaver i relation til byggemodning. Alle opgaver i forbindelse med renhold og vedligehold af alle kommunens jordarealer med tilhørende veje, stier, vandløb mv. herunder grundejerforpligtelser. Planlægning og udvikling på de kommunale arealer. Kundebetjening og juridisk sagsbehandling i forbindelse med salg af arealer. Analyser af ejendomsmarkedet og input til budgetforhandlingerne vedr. byggemodning og arealopkøb. Der er ved at blive lagt sidste hånd på en grundsalgshjemmeside som er fælles mellem AK Arealer og Aak Bygninger. Hjemmesiden går online i juni På samme tid eller umiddelbart herefter erstattes lovpligtige annoncer i avisen med en annoncering på hjemmesiden. Kommunens ejendomme/arealer er opdelt mellem AK Bygninger og AK Arealer og oplysningerne er gjort tilgængelige i en intern web-gis løsning. Hermed er der entydighed omkring, hvem der kan tage beslutninger om salg af ejendomme, hvem der modtager de høringssvar mv. som efter særlovgivningen skal tilsendes ejere. Der er skabt et internt overblik over, hvordan og af hvem kommunens grundejeropgaver skal løses internt i Teknik- og Miljøforvaltningen. Ejendomsmarkedet er stadig præget af finanskrisen og AK Arealers salg af jord forventes påvirket heraf. AK Arealer har indtil nu haft fokus på den interne organisation omkring de kommunale ejendomme, og på at gøre salgsmaterialet mere kundevenligt. 6

7 Plansamarbejde 1 - kommuneplan AaK - Bygninger I januar 2010 oprettedes AaK Bygninger med organisatorisk placering i Borgmesterens Forvaltning, afdelingen fungerer som en virksomhed, der på markedsvilkår sælger tekniske rådgivningsydelser til forvaltningerne, på lokale, og bygningsområdet. AaK Bygninger er en videreførelse af tidligere afdelinger på området, tillagt flere og nye ansvarsområder. Formålet med etableringen er, ud over den tekniske rådgivningsfunktion, at sikre en effektiv udnyttelse af kommunens bygningsmasse på 1 mio. m 2, herunder at optimere den tværgående kommunale anvendelse af lokaler og bygninger. I 2011 har implementeringen af hele lejekontraktområdet fyldt meget. Med ejerbeføjelsen, administrerer AaK Bygninger i dag 3 kategorier af lejekontrakter: EKSTERNE - hvor vi udlejer egne bygninger til private og erhverv. INTERNE - hvor der er indgået lejekontrakter mellem alle vore egne institutioner og AaK Bygninger, og her er formålet at understøtte en effektiv anvendelse af bygningsmassen ved indførelse af økonomiske incitamenter, der tilskynder til løbende optimering af lokaleanvendelsen. FREMMEDE - lejemål hvor Aalborg Kommunes forvaltninger og institutioner lejer sig ind hos private ejendomsselskaber. Her er hensigten at reducere antallet af fremmede lejemål på færre og mere hensigtsmæssige lejemål, herunder at gennemføre en effektivisering af kommunens anvendelse af fremmede lejemål og mindske omfanget af deponerede midler og den samlede huslejesum. Parkeringsstrategi og P-huse Parkeringshandlingsplan Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i januar 2009 vedtaget en Parkeringsstrategi for kommunen. Strategien sætter fokus på parkeringsudviklingen i Aalborg de kommende 10 år. Den har til formål at optimere antallet af parkeringspladser i den centrale midtby og skabe en hensigtsmæssig balance imellem kravet om p-pladser og det faktiske behov. Dette arbejde videreføres i en parkeringshandlingsplan, som i øjeblikket er under udarbejdelse. Parkeringshandlingsplanen vil skitsere rammerne for de kommende års prioriteter på parkeringsområdet. Parkeringshandlingsplanen vil berøre p-regnskabet i og omkring midtbyen, p-licensordningen og vurderer takstzonernes afgrænsning samt sætte fokus på at ensrette tiden på de tidsbegrænsede pladser. Derved er visionen er at skabe en rigtig balance mellem korttidsparkering og langtidsparkering, der jf. parkeringsstrategien skal henvises til de større p-anlæg i periferien af midtbyen. Parkeringshandlingsplanen vil samtidig fokusere på bæredygtige og teknologiske parkeringsløsninger, idet et naturligt fokus på elbiler i disse år er aktuelt. Betalingsparkering i Nørresundby Betalingsparkering blev indført i Nørresundby Midtby medio Visionen er at regulere forholdene, hvorfor der på de større p-pladser er indført betaling til taksten 7 kr./time, mens der på de resterende p-pladser er indført en tidsbegrænset parkering på 30 min. Der er samtidig indført en p- licensordning for beboerne samtidig med at det er muligt at benytte abonnementskort. Et nyt elektronisk p-info-system er etableret i begyndelsen af Trafikalt og teknisk kan det opfylde nutidens krav om fleksibilitet og udbygningsmuligheder. Det nye p-info-system tilsluttes en række nye private anlæg bl.a. C.W. Obels og Friis`parkeringshus, der i større grad betjener de nødvendige p-udbud. Sauers Plads er opført med et parkeringsdæk, og åbnede i marts Udvidelsen af Sauers Plads medførte yderligere ca. 130 pladser og på Sauers Plads findes der i alt 360 parkeringspladser. Betalingsparkering blev indført i Nørresundby Midtby medio I 2011 blev arbejdet i AaK Bygninger intensiveret omkring indstillingen af lejemål og bygninger til salg, herunder køb og genudlejning af bygningerne. Under varetagelsen af AaK Bygninger`s ejerbeføjelse, foregik der desuden en tværgående prioritering af ledige lokaler og bygninger med udgangspunkt i udviklingen og optimering af bygnings - funktionaliteten. 7

8 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Projekter Aalborg Havnefront Efter indvielsen i oktober 2011 er der på den centrale havnefront (fra Limfjordsbroen til Rendsburggade) foretaget forskellige opfølgende arbejder. Desuden er sikkerheden øget ved opsætning af flere pullerter m.m. Aalborg Kommune modtog for den nye havnefront den 16. novenber 2011 Den Danske Lyspris for en sjældent set stemningsfuld og velfungerende belysning, og i januar 2012 Den Danske Vejpris for nye og miljørigtige vejbelysningsanlæg. Havnebadet Havnebadet er lukket i vinterhalvåret. Badet benyttes dog fire dage om ugen af vinterbadeklubben Lillebjørn som har ca. 50 aktive medlemmer. Lokale og Anlægsfonden har besigtiget anlægget og støtten er udbetalt. Udvikling og etablering af yderligere sikkerhedstiltag pågår. Musikkens Hus området Lokalplan til afløsning af rammebestemmelserne i lokalplan blev vedtaget i byrådet den 14. november Lokalplanen er byggeretsgivende for området vest for Musikkens Hus og giver endvidere mulighed for nedrivning af Kvægtorvet. Dette skete ved årsskiftet 2011/12. Alle udbudte grunde i området er solgt. Der forventes derfor opført følgende i området: Ungdomsboliger med erhverv i stueetagen m² i op til 14 etager. Ungdomsboliger med erhverv i stueetagen m² i op til 7 etager. Ungdomsboliger med erhverv i stueetagen (hjørnet af Nyhavnsgade og Rendsburggade) m² i 7 etager. Boligforeningen Himmerland er bygherre på alle projekter. Uddannelsesinstitution m². Bygherren er A. Enggaard/KPC. Bygningen forventes udlejet til universitetsformål. Alle projekter er med Henning Larsen Architects og COWI som rådgivere. Tilbud på P-kælder vest for Musikkens Hus med mindst 200 offentlige p-pladser blev godkendt på byrådsmødet 26. marts Byggestart forventes medio Musikkens Hus: Byggeriet pågår og er planlagt til ibrugtagning af musikuddannelserne ved studiestart 2013 og musiksalen ultimo Landskabsprojekt for Musikkens Hus området: Landskabsprojektet er pt. i rådgiverudbud. Det forventes at rådgiverteamet er valgt og projektering er opstartet medio Udførelsen af landskabsprojektet skal følge byggerierne i området. Nørregadeforbindelsen Formålet med Nørregadeforbindelsen er, at skabe en attraktiv fodgængerforbindelse mellem gågaden og havnefronten. Desuden ønskes opført en ny bebyggelse mod den ny passage og Nyhavnsgade i sammenhæng med ejendommene på den vestlige side af Løkkegade, og at skabe bedre udearealer i forbindelse med biblioteket. Det var forudsat, at indtægterne fra salget skulle bruges i området til gennemførelse af fodgængerforbindelsen, herunder ændring af adgangsforholdene for bibliotekets busser. Imidlertid skabte salget ikke tilstrækkeligt økonomisk råderum for en realisering af det samlede projekt. I første omgang udføres derfor kun passagen nord for Østerbro samt adgangsforholdene for bibliotekets bogbusser. Opførelsen af projekt med ungdomsboliger er opstartet. NørreSundby Boligselskab og Calum er bygherrer og rådgivere er arkitektfirmaet Nørkjær & Poulsen og ingeniørfirmaet Rambøll. Byggeriet forventes afsluttet omkring årsskiftet 2012/13. Udvendige anlægsarbejder forventes afsluttet med udgangen af

9 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Karolinelund Efterårets debatperiode viste en massiv interesse fra borgerne; Kommunen modtog ca tilkendegivelser vedr. Karolinelunds fremtidige anvendelse. Der var en lang række forslag til tematisering af parken, men også de mere generelle forslag som folkepark og bypark. Indholdsmæssigt er der en meget bred palet af idéer til parkens indretning, men ønsker som går igen hos mange er åbning af Østerå, en grøn profil, legeplads, udendørs scene, spændende belysning, plads til at eksperimentere, plads til marked, blomster, borde og bænke, mange (gratis) forbindelser til området samt mulighed for fysisk aktivitet, herunder aktiv brug af træerne - et parkområde der kan bruges af byens borgere og besøgende og som medvirker til at brande Aalborg. I forhold til bebyggelse er der ligeledes mange forslag. Det, der samlet set kendetegner disse idéer, er det publikumsorienterede det, der kan spille sammen med funktioner i parken; caféer, restauranter o.l. forskellige former for pavilloner samt byggeri der kan rumme fx univeristarium, eksperimentarium, museum, aktivitets- eller børnekulturhus. Ønsker om at åbne Karolinelund sammenholdt med områdets relativt gode stand efter nedtagning af forlystelserne, banede primo 2012 vejen for en beslutning om at åbne parken for midlertidige aktiviteter frem til sommeren Efter parkens åbning for offentligheden den 11. maj 2011, fremstår den ikke i sin endelige form, men bliver et bynært og tilgængeligt område, som kan bruges til forskellige aktiviteter, imens planlægningen for parkens fremtid er i gang. Bl.a. er det besluttet, at Platform 4 flytter ind i Påfuglen i den midlertidige periode, ligesom det er planen, at Skråen skal afholde et antal koncerter i Karolinelund hen over sommeren. Herudover er der lagt op til, at borgerne kan spille en aktiv rolle i forhold til offentligt tilgængelige aktiviteter og arrangementer i parken. Imens drøftes Karolinelunds fremtid fortsat. I den forestående debat om kommuneplanens hovedstruktur vil Karolinelund blive et fokusområde, og borgernes henvendelser fra debatperioden vil blive brugt som input til drøftelserne. Eternitten Med omdannelsen af Eternitten er det ambitionen at skabe en optimal ramme for det moderne liv med dets glidende overgange mellem arbejde, fritid, bolig, indkøb og oplevelser. Eksperimenterende arkitektur og kreativ genbrug af industrihistoriske kulturspor skal være med til at skabe identitet i den nye bydel. Eternitten er udpeget som byomdannelsesområde i kommuneplanen. I 2009 og 2010 vedtog Byrådet lokalplaner for to store delområder. S. Enggaard/ Pape, Calum, FLS Real Estate og CV Obel er grundejere. Byomdannelsen på Eternitten bliver stadig mere og mere konkret. De fleste af de industribygninger, der ikke skal bevares, er nedrevet og facaderne på de bevarede dele af Cementfabrikken Danmarks bygninger er sat i stand. Der er flyttet beboere ind i de almene familieboliger i kridtgraven, og en række andre boligprojekter er under opførelse i form af ungdomsboliger, døveboliger og familieboliger. I den nordlige del er et bydelscenter ved at tage form. Her ligger Føtex og Netto omkring den nyanlagte Alexander Foss Gade, hvor det er hensigten at skabe et afbalanceret mix mellem fodgængere, cyklister og biler - krydret med kulturarvselementer og beplantning. Det eksperimenterende Visionshus på hjørnet af Østre Allé og Sønderbro er taget i brug af COWI, KPF Arkitekter, BDO og Fitnessworld. Visionshuset er et konkret eksempel på hvordan der arbejdes med at gøre Eternitten til et attraktivt videnbymiljø. De bevarede siloer fortæller historien om Eternitfabrikken. 9

10 Kattesundet Frederiksgade Plansamarbejde 1 - kommuneplan Sankt Jørgens Gade Reberbansgade Teaterkvarteret Det er besluttet at genoptage den indledende planlægning af området ved Buldolfi Plads, med afsæt i en større del af byområdet, kaldet Teaterkvarteret. Der er igangsat en analyse af bydelens rolle med henblik på at fremkomme med forslag til en opgavebeskrivelse for en byomdannelsesproces i området. Opgaven skal ses i sammenhæng med den tværgående indsats i planstrategiregi, nr. 6. Aalborg Centrum og havnefront som oplevelseszone. Dette indsatsområde drives af Skole- og Kulturforvaltningen og beskæftiger sig med bymidtens særlige potentiale for oplevelse, særligt i relation til historiske, kulturelle og handelsmæssige aktiviteter. Opgaven kan qua områdets kompleksitet kobles til alle fire dele af planstrategien: Vækstaksen, Nødvendige forbindelser, Den attraktive storby, og Et godt sted at bo. Dalgasgade Urbansgade Ladegårdsgade Holbergsgade Stengade Urbansgade Vesterbro Jens Bangs Gade Vesterbro Vesterbro Vesterbro Tiendeladen Vesterbro Algade Jernbanegade Gravensgade Vesterå Algade Vingårdsgade Bispensgade Klosterjordet Adelgade Budolfi Plads C.W. Obels Plads Dokt C.W. Obels Plads Algade orens Gyde Krogen Gammeltorv Maren Turis Gade Cortesgyde Skipper Clements Gade Synagogegade Østerågade Roldgade Gråbrødregade Østerågade Algade Lille Kongensgade Endvidere skal resultaterne fra fordebatten om Budolfis Plads indgå i den videre planlægning. Med afsæt i en scenarietænkning skal analysen afdække bydelens udviklingspotentiale. Det vil give en mere præcis indikation af, hvordan den kommende byomdannelsesindsats kan målrettes Teaterkvarterets styrker i forhold til Aalborgs byudvikling generelt. Analysen vil bl.a.omhandle: Områdets rolle i det samlede byperspektiv. Bydelens særlige kultur- og oplevelses potentialer. Potentialet i middelalderbyens særlige labyrintiske bebyggelsesstruktur. Udvikling og tendenser i erhverv, detailhandel og boligmarked. Fremtidens demografiske udfordringer. Mobilitet, trafikstruktur og parkering i og omkring Teaterkvarteret. På baggrund af mapping, interviews af interessenter, scenarie-studier mv. fastlægges en vision/målsætning for omdannelsen. Lille Nygade Slotspla dsen Slotsgade Slotspladsen Foranalysen vedr. bydelens rolle forventes afsluttet ultimo juni Forslag til tids- og procesplan for den videre proces udarbejdes parallelt med foranalysen. Braskensgade Slotsgade Nyhavnsgade Nytorv Fjordgade Nyhavnsgade Gammel Havn Nørresundby Havnefront Byomdannelse mellem broerne Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en større renovering af havnepromenade og kajkant undervejs, herunder højvandssikring af strækningen mellem de 2 broer. På de bagvedliggende arealer, på den tidligere slagterigrund og kosangasgrunden, er en række nye byggerier skudt op og flere er på vej, bl.a. Fremtidens Plejehjem. Havnepromenade / højvandsikring Den 1. etape af anlægsprojektet omfattende delvis etablering af højvandssikring samt ledningsarbejder er gennemført i 2010/11. Der er afsat midler til resterende arbejder vedr. etablering af havnepromenade og tilgrænsende havnerum i 2013 og frem. I alt er der afsat ca. 32 mio. kr. til renovering af havnefronten. rettet område langs jernbanen, her pågår dialog vedr. opførelse af bådhuse. Den midlertidige betalingsparkering vest for Sejlklubbens Klubhus er nu stoppet efter påklage til Naturklagenævnet. Her har efterfølgende været dialog med de nærmeste naboer vedr. opstilling af en landskabsskulptur hen over sommeren (i samarbejde med studerende ved Art & Technology, Aalborg Universitet), idéen er dog skrinlagt, idét beboerne imødeser et kommende og mere gennemgribende kvalitetsløft af havnepladsen. ade Vesterbro rbro Vesterbro Kirke gårdsgade Vesterbro Vesterbro Europa Plads Frederikskildev ej Vesterbro Prinsensgade Grønnegangen Prinsensgade Sankelmarksgade Danmarksgade Christiansgade Danmarksgade Boulevarden Prinsensgade John F. Kennedys Plads Bleggårdsgangen Boulevarden Boulevarden Danmarksgade Louisegade Brandstrupsgade Rantzausgade Steen Blichers Gade Rantzausgade Rantzausgade Ågade Ågade Ågade Møllegade Hjelmerstald Ågades Passage Rosenlundsgade Peder Barkes Gade Føltveds Passage Niels Ebbesens Gade Vor Frue Stræde Arkivstræde Pederstræde Niels Ebbesens Gade Bredegade Priorgade Jyllandsgade Klokke Frederikstorv Trækbanen Trækbanen Jyllandsgade støbergade Danmarksgade Sankt Mortens Gade Teaterkvarteret Nørregade Søndergade Dag Hammarskjølds Gade Kayerødsgade Meters Sauers Plads Toldstrupsgade Toldstrupsgade Mens vi venter har lokale beboere bl.a. anmodet om mulighed for etablering af midlertidigt anlæg til vinterbadning, i den forbindelse er der gennemført en fornyet undersøgelse af områdets badevandskvalitet jf. nye grænseværdier. Målingerne viser, at vandkvaliteten er tilfredsstillende, badning kan dog kun tillades under forudsætning af, at der kan etableres en overvågning i forhold til mulig spildevandsudledninger fra eksisterende overløbsbygværk, tilsvarende procedure ved Havnebadet. Sejlklubbens vinterbådoplag er rykket til et nyind- Jyllandsgade Vesterbro 10

11 E45 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Fremtidens Plejehjem I områdets vestlige del er der nu taget første spadestik til opførelse af Fremtidens Plejehjem. Byggeriet vil foruden ca. 70 plejehjemboliger indeholde restaurant, aktivitetscenter, motionsrum m.m. Det er tanken, at restauranten også vil være åben for offentligheden og dermed potentielt blive et mødested for områdets beboere nye som gamle! Fremtidens Plejehjem er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Ældre- og Handicap forvaltningen, Nørresundby Boligselskab, Kuben Management og Brains Business ICT North Denmark. Det tekniske team består af Ingeniørfirmaet Grontmij Carl Bro A/S, Østergaard Arkitekter, Nørkær+Poulsen Arkitekter, Metopos Landskabsarkitekter og Innovation Lab. Yderligere information om Fremtidens Plejehjem kan findes på hjemmesiden Øvrige byggerier i området I alt 3 af lokalplanens 7 delområder er nu udbygget med primært boliger, i et mix af ejer- og lejerboliger, inkl. knap 100 ungdomsboliger. I delområdet umiddelbart vest for Føtex er der planer om opførelse af ca. 130 ustøttede almene familieboliger, her pågår aktuelt dialog med bygherre vedr. en startredegørelse i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan, der vil muliggørelse opførelse af boliger mod Vestergade. Nyt Universitetshospital Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Kommune ønsket at samle sygehusfunktionerne i Aalborg i et nyt Universitetshospital i Aalborg Øst. De nyeste bygninger på Aalborg Sygehus Syd skal dog fortsat bruges i en årrække, idet der blandt andet skal være ambulante funktioner i Medicinerhuset og Onkologibygningen. Region Nordjylland fik i marts måned Regeringens endelige tilsagn om 4,1 mia. kr. til byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital. På baggrund af en projektkonkurrence mellem seks konsortier har Regionen i marts måned udpeget to projekter, Curavita og Indigo, som er gået videre til forhandlingsrunden. Her får konsortierne mulighed for at forbedre deres forslag indenfor arkitektur, funktionalitet og økonomi. Regionen forventer at kunne udpege ét vinderprojekt før sommerferien. Projektet omfatter et hospitalskompleks på m 2 og forslag til en strukturplan for det samlede konkurrenceområde på 92 ha. Planen skal blandt andet indeholde forslag til placering af andre sygehusfunktioner som psykiatri, depot og sygehusapotek. Derudover omfatter projektet også forslag til et universitetsbyggeri til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som kan sammenbygges med hospitalet. Læs mere om konkurrencen på Når vinderprojektet er udpeget skal der udarbejdes en ny lokalplan, som skal fastsætte de mere konkrete og detaljerede bestemmelser om byggeriet. Sideløbende skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Dette kommer til at foregå samtidig med, at vinderprojektet bliver tegnet færdigt. 1. spadestik forventes taget i efteråret City in between konkurrence i det østlige Aalborg Aalborg kommune er én af i alt 6 kommuner, der er udvalgt til at deltage i Realdanias aktuelle kampagne Fremtidens Forstæder. Kampagnes formål er overordnet at inspirere og indhente viden om en mere bæredygtig byudvikling i vores forstæder ved gennemførelse af forskellige konkurrencer. I Aalborg er konkurrencens focus-område en større del af det østlige Aalborg, kaldet City in between. Kommunens deltagelse i konkurrencen vurderes som en opportun mulighed for at indtænke områdets aktuelle store offentlige og private investeringer i et helhedsperspektiv for bydelens udvikling, så eksempelvis udlægning af nye erhvervs- og boligområder ses i sammenhæng med det kommende byggeri af et nyt Universitetssygehus, etablering af højklasse kollektiv trafikforsyning mv. Ved at inddrage Klarup og Storvorde i konkurrenceområdet sikres endvidere opfølgning på aftaler, indgået i forbindelse med kommuneplan 09 omkring gennemførelse af en arkitektkonkurrence vedr. udlægning af nye boligområder ved de 2 oplandsbyer. Konkurrencen er samtidig muligheden for at følge op på planstrategiens indsatsområder og videreføre indsatsen i projektet Forstadens Tænketank. Resultatet vil tidsmæssigt kunne indpasses i processen vedr. den kommende kommuneplanrevision 2013 og give inspiration i forhold til kommende udviklingsplaner for det østlige Aalborg. Indhold og temaer City in between skal være et internationalt eksempelprojekt på fremtidens bæredygtige forstad, med særligt fokus på at undersøge muligheder for at skabe større sammenhæng i og imellem forstadens typiske enklaver. Konkurrencen har et bredt perspektiv, og sigter mod at få bud på at styrke bydelens sammenhængskraft i forhold til såvel det fysiske niveau (infrastruktur, boformer og landskab), det samfundsmæssige niveau (udvikling af et øget samspil og integration mellem erhvervs-, institutions- og boligområder) som det organisatoriske niveau (bud på dannelse af nye partnerskaber til realisering af konkurrencens forslag). LUFTHAVN E39 E45 LIMFJORDEN EGHOLM NØRRESUNDBY 180 E45 NØRRESUNDBY HAVNEPROMENADE RØRDAL AALBORG HAVNEPROMENADE MUSIKKENS HUS NORDKRAFT HASSERIS VEJGÅRD GODSBANE- AREALET ETERNITGRUNDEN AALBORG ØSTER SUNDBY ØSTER UTTRUP NØRRE TRANDERS FREJLEV SKALBORG KÆRBY VÆKSTAKSE GROWTH AXIS GUG KONKURRENCEOMRÅDE DET ØSTLIGE AALBORG COMPETITION AREA EASTERN AALBORG SØNDER TRANDERS KLARUP 595 STORVORDE 180 VISSE GISTRUP DALL VILLABY LUNDBY BAKKER SVENSTRUP 507 N E45 11

12 Plansamarbejde 1 - kommuneplan I forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceprogrammet er der i samarbejde med områdets nøgleinteressenter samt repræsentanter for kommunens forskellige forvaltninger udviklet en tema-matrix, som illustrerer de temaer og potentialer, der vurderes som særlig relevante at fokusere på i forbindelse med besvarelse af konkurrencen. Der blev gennemført prækvalifikation ultimo 2011, hvor følgende. 5 teams blev udvalgt til at deltage i konkurrencens 1. fase: Team 1: Schønherr A/S, BIG, Rambøll UK, Active City Transformation, Tredje Natur, Analysehuset BBN CON- SULT, Malene Freudendal-Pedersen, Instituttet for Fremtidsforskning (IFF). Team 2: Allies and Morrison Urban Pactitioners, Juul Frost. Team 3: Henning Larsen Architects A/S, KCAP Holding BV, jaja architects Aps, Orbicon A/S, Marianne Levinsen Landskab Aps, Via Trafik Rådgivning A/S, 2+1 Idébureau A/S, Fakton Ventures BV. Potentialer Konkurrencetemaer City in between AALBORG C LUFTHAVN AIRPORT SAMMENHÆNGSKRAFT BOFORMER MOBILITET MØDESTEDER ca. 7 km AALBORG C LOKALE RESSOURCER LANDSKABET DET INTERNATIONALE VIDEN/ERHVERV AALBORG Ø AALBORG EAST Team 4: MVRDV BV og COBE Aps, Thing & Wainø Landskabsarkitekter Aps, Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører A/S, Boris Brorman Jensen, Hans Kristensen go Yngve Andrén Konsult AB. Team 5: Tegnestuen Vandkunsten A/S, Hausenberg Aps, Esbensen A/S, Sloth Møller A/S, Tyréns AB, ICP a/s og professor Peter Marskell. Konkurrencens 1. fase er netop afsluttet. Der er nedsat en dommerkomité, med deltagelse af Realdania, Aalborg kommune samt fagdommere, som sammen med en række faglige rådgivere fra kommunens forskellige forvaltninger skal beslutte, hvilke 2 af de 5 forslag der skal fortsætte i konkurrencens 2. fase. De 2 vindere fra 1. fase offentliggøres den 19. juni 2012 det forventes at konkurrencens endelige vinder kan afsløres 15. november Økonomi Projektets samlede økonomiramme er på 4,3 mio. eksklusiv moms, hvoraf Realdania bidrager med 2,3 mio. eksklusiv moms. Kommunens bidrag består af en ca. ligelig fordeling mellem henholdsvis kontantfinansiering og timer. ØST HAVNEN HARBOUR ERHVERV BUSINESS ROMDRUP Å LIMFJORDEN Forstædernes tænketank - fremtidens forstad i det østlige Aalborg Kommunens rolle som facilitator for samarbejde bliver stadig vigtigere for at kunne udvikle Aalborg. Det er Forstadens Tænketank et godt eksempel på. På tværs af aktører er der formuleret og underskrevet et charter, som skal sikre at aktørerne får mest muligt ud af hinanden, - til gavn for en række store investeringer og til gavn for hele Det østlige Aalborg. Forstadens tænketank for Det Østlige Aalborg er et ambitiøst forum, hvor centrale aktører kan dele viden om fremtidige indsatser og fungere som hinandens sparringspartnere. Målet er at skabe et visionært rum, hvor vores ideer og udviklingsplaner diskuteres frit. Der ligger en væsentlig udfordring i at få peget på tiltag, der i praksis kan bidrage til at realisere det fælles mål om at styrke sammenhængskraften i bydelen. Tænketanken har ikke beslutningskompetence, men kan bringe ideer og forslag tilbage i organisationerne til videre drøftelser. Tiltag og undersøgelser kan gennemføres ved etablering af ad hoc arbejdsgrupper/fokusgrupper. Projektet har direkte sammenhæng med Planstrategi 2011 (5 og 15), som sætter fokus på forstaden og samtidig udpeger en vækstakse, hvor Det Østlige Aalborg indgår. Aalborg Kommune tog i foråret 2011 initiativ til at afholde en række dialogmøder og et fælles kick-off seminar med seks organisationer, der samlet planlægger investeringer i Det Østlige Aalborg for knap 10 mia. kr. E45 UNIVERSITETS- OMRÅDET UNIVERSITY AREA OPLANDSBYER TOWNS KLARUP ROMDRUP LINDEBORG Å STORVORDE GISTRUP 12 SEJLFLOD KATTEGAT

13 Gåser Plansamarbejde 1 - kommuneplan Møderne har dannet grundlag et fælles charter for Tænketanken. Charteret blev diskuteret på et visionsseminar i november 2012 og efterfølgende underskrevet af direktørerne fra de enkelte aktører. Det underskrevne charter beskriver netværkets vision for bydelens udvikling og konkretiserer den i fire indsatsområder, som aktørerne forpligtiger sig til at arbejde for. Det er nu forventningen at mødes 2-3 gange i løbet af 2012 for at diskutere, hvordan vi kan drage nytte af hinanden. Konkret forventes Tænketanken at få mulighed for at diskutere og bidrage til konkurrenceprogrammet og den efterfølgende realisering af Fremtidens Forstad. En vigtig øvelse med netværket har været at få skabt en fælles forståelse og billede af Det Østlige Aalborg, hvor forhandling og dialog har været de væsentligste styringsprincipper. Projektet har opnået støttet fra Miljøministeriet og Realdania. Det støttede projekt er afsluttet ultimo 2011, men den nyetablerede Tænketank forventes at fortsætte med Aalborg Kommune i rollen som facilitator. NØRRESUNDBY NØRRESUNDBY Stigsborg Brygge Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale med Aalborg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal og en svovlsyretank. I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og fjorden som det identitetsskabende element. Den videre planlægning blev imidlertid stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret højere. Der er igangsat en planlægningsproces med henblik på at opføre en ny boligbebyggelse på det tidligere NB-stadion og arealet øst for Teknik- og Miljøforvaltningens administrationsbygning. Begge arealer er kommunalt ejet. Bebyggelsen skal ses i sammenhæng med den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for administrationsbygningen. Grunden ejes af Calum Ejendomsselskab og den gældende lokalplan udlægger området til primært kontorbyggeri. En ny lokalplan for Tømmerhandelsgrunden til kontorbyggeri og boliger forventes udarbejdet i foråret En omdannelse og bebyggelse af den tidligere Kemiragrund kræver en håndtering af jordforureningen. I det seneste år er der sket en monitering af grundvandsspejlet og samtidig er der tilvejebragt et bedre overblik over udbredelsen af forureningen med tungmetaller (kisaske), som er et restprodukt fra produktionen af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendelsen er ved at blive afklaret, men der Øster Hassing må forventes en generel hævning af terrænet. Vester Hassing Aalborg Cykelby Aalborg Kommune gennemfører fra en række initiativer for cyklister under projektet Aalborg Cykelby. Projektet får medfinansiering fra Statens pulje til mere cykeltrafik. Aalborg Kommune ønsker at skabe et højklasset cykelpendlernetværk og give Aalborg status af cykelby. For at opnå dette vil der i projektet blive gennemført ekstraordinære tiltag med fokus på Stor Aalborg, hvor der er det største potentiale for overflytning af bilture til cykel. Projektet fokuserer særligt på: at øge fremkommeligheden for cyklister, at forbedre trafiksikkerheden for cyklister, og at øge synligheden af tiltag for cyklister. Etablering af cykelsti/baner på Bonnesensgade er etablering af den første højklassede cykelpendlerrute mellem Aalborg Midtby og Universitet er i foråret 2012 påbegyndt. Etableringen af den højklassede cykelpendlerrute mellem Aalborg Midtby og City Syd er igangsat april 2012 og cykelstiprojektet vil være færdig ved udgangen af juli Etableringen af den højklassede cykelpendlerrute mellem Aalborg Midtby og Gug er igangsat inklusiv etablering af cykelsti på Vissevej mellem Sdr. Tranders Vej og Indkildevej. Cykelstien forventes færdig ultimo Der er opsat to forskellige typer cykelparkering, nemlig traditionelle stativer og kompaktparkering (2 etager). Der er i alt opsat ca. 200 nye cykelparkeringspladser i Aalborg Midtby i 2010 og 2011 i Aalborg Cykelby. I efteråret 2012 etableres yderligere 50 ekstra cykelparkeringspladser. For at gøre koblingen mellem bil og cykel lettere arbejdes der på at opstille servicefaciliteter for cyklister ved samkørselspladsen ved Universitetsboulevarden. Systemet skal bestå af individuelle cykelbokse, der kan udlejes til pendlere, hvor de får en sikker og individuel opbevaring af deres cykel og cykeltilbehør. Etablering forventes at kunne ske i efteråret 2012 i sammenhæng med renoveringen af samkørselspladsen. Forsøgsordning med cykling i gågaderne mellem kl er iværksat fra november 2011 og vil blive evalueret i efteråret Markedsføring af Aalborg Cykelby fortsætter med opdatering af hjemmeside, facebook og kampagneaktiviteter med det formål at skabe opmærksomhed på fordelene ved at cykle. Herunder er der som led i indvielsen af cykelpendlerruten til Aalborg Universitet iværksat konkurrencer og uddelt regnslag til cyklister på ruten. Vester Hassing AALBORG Gandrup Øster Sundby Nørre Tranders Gug Klarup Storvorde Dall Villaby Visse Gistrup Sejlflod 13

14 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Ny cykelpendlerrute på Hobrovej Som endnu et projekt under Aalborg Cykelby vil Aalborg Kommune etablere en højklasset cykelpendlerrute mellem Aalborg Midtby og City Syd. På en del af strækningen er der allerede i dag cykelsti i østsiden. Anlægsprojektet har en samlet anlægsøkonomi på 7,4 mio. kr. Hele strækningen har været inddelt i mindre stykker, som så er blevet vurderet og prioriteret. Ud fra denne prioritering, er det valgt at etablere cykelstier på følgende strækningen: Cykelsti langs vestsiden af Hobrovej fra Ny Kærvej / Vestre Alle til syd for Valmuemarken. Cykelsti langs øst- og vestsiden af Hobrovej fra Østre Allé til syd for stoppestederne ved sygehuset inkl. ombygning af eksisterende busstoppesteder. Cykelsti langs vestsiden af Hobrovej mellem Mølleparkvej og tankstationen ved Shell. Færdiggørelse af cykelstier i begge sider mellem busstoppestederne ved sygehuset og frem til Mølleparkvej i vestsiden og Finsensvej i østsiden. På de resterende strækningen bibeholdes den eksisterende cykelbane. Der opsættes desuden cykeltæller- og pumpe ved Rømersvej. For at minimere behovet for arealerhvervelse, er vejbredden på strækningen mellem Østre Allé og Valmuemarken, hvilket medfører, at hastigheden reduceres til 50 km/t på denne strækning. Ved busstoppestederne ved Søndre Skovvej i østog vestsiden føres cykelstien bag om stoppestedet. Der er ved disse stoppesteder valgt minimumsbredder for cykelsti og fortov af hensyn til pladsforholdene. Ved Valmuemarken gøres buslommen bredere, så der er plads til cyklerne i en cykelbane mellem vejen og busholdepladsen. Busforbindelserne på Hobrovej opretholdes under anlægsarbejdet. Der vil dog kunne forekomme kortvarige ændringer af af- og påstigningsforhold, såsom midlertidig flytning eller nedlæggelse af enkelte busstoppesteder. Mens arbejdet står på, kan der forekomme ulemper for trafikken såsom indsnævringer af kørebanen og hastighedsbegrænsninger. Anlægsarbejdet på Hobrovej er igangsat den 2. april, og afsluttes senest den 29. juni Midtby og Universitetet. En analyse af bussernes fremkommelig har vist, at særligt på strækningen Sohngårdsholmsvej til Universitetet forekommer der store forsinkelser for bustrafikken afstedkommet af den tætte biltrafik. En busvej for den kollektive trafik vil være en væsentlig forbedring af fremkommeligheden for busserne og dermed et konkurrenceparameter overfor privatbilismen. Endelig vil busvejen spille en markant rolle i afviklingen af trafikken til det kommende Universitetssygehus i Aalborg Øst. Anlægsprojektet gennemføres i 2012 med ibrugtagning af bustracéet omkring 1. december Anlægsarbejdet er i grove træk opdelt i fire faser: 1. Vej fra Gigantium til E45 og fra Scoresbysundve til E45 i perioden fra maj til juli. 2. Vej til samkørselspladsen fra juli til august. 3. Underføring ved E45 i august Vej fra Scoresbysundvej til Sohngårdsholms vej inkl. krydsombygning fra august til november Universitetskorridoren - 1. etape Aalborg Kommune har fået bevilget statslig støtte på 30 mio. kr. til realisering af et højklasset kollektivt tracé Universitetskorridorens 1. etape fra og med krydset Th. Sauers Vej/ Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet. Anlægsprojektet er et fælles projekt mellem Sundhed og Bæredygtig Udvikling samt Teknik- og Miljøforvaltningen og har en samlet anlægsøkonomi på 60 mio. kr. Universitetskorridoren er 1. tape af den vigtigste kollektive trafikkorridor i Aalborg mellem Aalborg I forbindelse med lokalplanarbejdet var der i den 8 ugers offentlige høring stor fokus på orientering og inddragelse af de berørte parter til busvejen. Grundet den stramme tidsplan foregik planarbejdet og skitseprojekteringen sideløbende, velvidende at offentlighedsfasen kunne medføre ændringer til skitseprojektet og den senere detailprojektering af busbanen. De input, der er kommet, er indarbejdet i projektet. Busforbindelserne på Universitetsboulevarden/ Sohngårdsholmsvej opretholdes under anlægsarbejdet. Der vil dog kunne forekomme kortvarige 14

15 Plansamarbejde 1 - kommuneplan ændringer af af- og påstigningsforhold, såsom midlertidig flytning eller nedlæggelse af enkelte busstoppesteder, mens anlægsarbejder udføres det pågældende sted. Mens arbejdet står på, kan der forekomme ulemper for trafikken såsom indsnævringer af kørebanen og hastighedsbegrænsninger. Dette gælder specielt i de tidsrum, hvor krydsene skal bygges om (august november), samt når ledningsarbejderne skal udføres. Det forventes, at der altid er mindst ét kørespor fri i begge retninger. Cyklister vil også blive ledt uden om arbejdsstedet ved afspærring/ afmærkning. Fodgængere vil blive henvist til modsatte fortov med krydsninger ved signalanlæggene. Forud for anlægsarbejdet er der udarbejdet en lokalplan ( ) for Universitetskorridoren med tilhørende kommuneplantillæg (4.022). Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev forelagt Teknik- og Miljøudvalget og byrådet i august/september Planforslagene var i offentlig høring til november 2011, og blev endeligt vedtaget af byrådet i februar Anlægsprojektet havde første spadestik den 24. april ARCHIMEDES Aalborg er blandt de førende byer i Europa, hvad angår bæredygtig mobilitet. Med de stadig stigende energi- og miljøproblemer er det vigtigt for Aalborg Kommune, fortsat at bidrage positivt til arbejdet med at nedbringe energiforbruget og forureningen. Som led i dette arbejde gennemfører Aalborg Kommune, sammen med 5 andre europæiske byer, ARCHIMEDES projektet indenfor CIVITAS Plus programmet. Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge energieffektiviteten, øge andelen af biobrændstof og andre alternative brændstoffer, bidrage til en mere effektiv bytrafik, øge trafiksikkerheden i byområder samt øge andelen af bæredygtige transportformer, og herved reducere transportens miljøeffekter. Ud over at have en konkret effekt i byerne, indsamles og formidles erfaringerne, så de kan blive til gavn for andre byer i Europa af samme størrelse. ARCHIMEDES projektet afsluttes ultimo 2012, og er derfor nu i sin sidste fase. Demonstrationsprojekterne er gennemført, erfaringerne er ved at være indsamlet og sammenskrives nu i en omfattende evaluering. 50 bybusser kører på 10 % 2. generation biodiesel, lavet af slagteriaffald. Fra maj til september 2012 øges procenten til 20%. Der spares ca. der liter fossilt brændstof pr. uge, svarende til 480 t. CO 2 pr år. 40 varevogne og lastbiler hos Post Danmark kører på biodiesel. 10%, 15% eller 20% afhængig af årstiden. Der spares ca liter fossilt brændstof pr. uge svarende til ca. 140 t CO 2 pr år. 3 biodiesel-tankanlæg er etableret. Shuttlebusruten, der kørte mellem trafikknudepunkter, P-pladser og attraktioner i Aalborgs centrum i sommeren 2010 og 2011 køres igen i Både i 2010 og 2011 havde ruten lige over passagerer, mod et succeskriterium på mindst I 2010 anvendtes en hybridbus, der havde et 33% mindre brændstofforbrug end en almindelig bus. I 2011 anvendtes en bus på 30% biobrændstof. Implementeringsarbejde er gennemført på Rejsekortet. Udstyr er installeret i 80 bybusser og integration mellem Rejsekort og buspc udstyr er gennemført som del af ARCHIMEDES projektet. Rejsekortet er nu udbredt til øvrige bybusser. Der er ca aktive Rejsekort i Aalborg dvs kort, der benyttes mere end en gang pr. uge - med i alt ca rejser pr. uge. Der sælges ca kontantbilletter fra Rejsekortsystemet i Aalborg pr. uge. Udvides til resten af regionen i løbet af nye trafikinformationshjemmesider med mulighed for opsætning af personlige sider med netop de trafikinformationer, der er vigtige for brugeren, er etableret. og Nyt P-info system er implementeret i foråret Systemet er endnu ikke overtaget til drift. Der er gennemført to Cykelkampagner på 17 skoler med brug af internettet og mobiltelefoner som nye kommunikationskanaler % af eleverne var aktive i kampagneforløbet. 20% angav efter kampagnen, at de havde fået mere lyst til at cykle - og det ser ud til, at de også cykler mere. Arbejdet med Grønne køreplaner er afsluttet hos 10 virksomheder. Hos Siemens har det bl.a. medført indførsel af Pendler Elcykler, øget cykling og øget samkørsel. Østerbro bag Nordkraft er blevet ombygget til at fungere på de svage trafikanters præmisser. 5 hastighedszoner med 30 og 40 km/h og hastighedsdæmpende foranstaltninger er indført i Vejgård. Det har medført generelt lavere hastigheder i zonerne og større oplevet tryghed blandt beboerne. En Højklasset Cykelpendlerrute mellem centrum og Universitetet er etableret. Projektet omfatter fysiske ombygninger, serviceforbedringer for cyklister og nye ITS tiltag som ledelys til visning af grøn bølge for cyklister. Tællinger viser, at der på dele af strækningerne er en markant stigning i antallet af cyklister. Et højkvalitets bycykelsystem med 200 bycykler og 21 bycykelstationer. Vattenfall fortsætter som sponsor i sæson Sæsonen forlænges med en måned i 2013, hvis systemet fortsættes efter ARCHIMEDES projektet. 3 kampagner er kørt for delebilen. Brugen af delebilerne i Aalborg er dog fortsat faldende. 15

16 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Miljøzonen blev indført februar 2009; kravene til køretøjerne blev yderligere strammet i juli 2010 og fra november 2011 har miljøzonen også omfattet udenlandske køretøjer. Målsætning om reduktion af emission fra køretøjer ser ud til at være opfyldt. To mobiltelefonapplikationer til information om kollektiv trafik er udviklet. En ny mobil portal, og en Tag mig hjem funktion, der bruger mobiltelefonens GPS til at finde nærmeste bus er markedsført med bl.a. film på skærmene i bybusserne. Informationsskærme i alle Aalborgs bybusser med information om destination, næste stoppested med realtid kombineret med trafikinformation, nyheder og reklame. NT udvider nu systemet til flere busser. Trængselsdata fra TomTom anvendes til visning af trængsel i- og udenfor myldretiderne på interaktive Google Maps på TomTom-enheder til indsamling af yderligere data er installeret i vogne hos Aalborg taxa. Adaptivt trafikstyring system SPOT- er implementeret på en del af Østre Alle. Transporttiden falder med timer pr. år svarede til en samfundsmæssig værdi af 2.8 mill. kr. Der spares l brændstof, svarende til ca kr. og 76 t CO 2 pr år. Chaufførens dag er gennemført i 2010 og 2011, og kurser i øko- og sikker kørsel er gennemført for erhvervschauffører, i samarbejde med AMU. Miljøaktiviteter blev afviklet en hel uge, som del af European Mobility Week Aalborg er blevet BYPAD certificeret. Dvs. har fået gennemgået og vurderet processen omkring fastlæggelse og gennemførelse af kommunens cykelpolitik. I test en Elbil projektet, som delvist finansieres af ARCHIMEDES projektet, har 50 forskellige familier i Aalborg kørt over km i 10 elbiler i løbet af 2011, uden problemer. Projektet indsamler erfaringer med driftsstabilitet, brug i hverdagen og opladning. STRAKKS strategier for byudvikling i mellemstore nordiske kundskabsbyer Aalborg udvikler sig hastigt fra støvet industriby til en pulserende viden- og oplevelsesby, hvor byens brugere stiller nye krav til byen. Det udfordrer måden vi planlægger og udvikler byen på. For at understøtte denne transformation deltager Aalborg Kommune i byudviklingsprojektet STRAK- KS. Aalborg Kommune er Lead Partner i projektet, der også involverer Skedsmo Kommune (Lillestrøm ved Oslo), en række andre nordiske samarbejdspartnere og flere af byens aktører. Projektet afsluttes medio I STRAKKS har byerne gennem snart tre år haft fokus på at afprøve nye byudviklingsmetoder. Det er bl.a. sket ud fra en erkendelse af, at samarbejde og udvikling af netværk mellem erhvervsliv, kommune og forskning er vigtige temaer og krav til en fremtidens by. Byen skal planlægges og bygges, så den styrker erhvervs-, uddannelses- og kulturlivet. Samspillet mellem leverandørerne af bykvalitet og udvikling af nye former for samarbejde er derfor væsentlige temaer i STRAKKS. Erfaringerne fra STRAKKS indsamles og formidles til gavn for andre nordiske byer. Det sker primært i regi af Nordic City Network. Afprøvning af nye metoder i seks urbane laboratorier: Vestre Havnepromenade (erfaringsopsamling), Musikkens Hus (netværksskabelse og brugerinvolvering), Budolfi Plads (innovativ og kreativ erhvervsudvikling), Godsbanearealet (midlertidighed og brugerinddragelse), Østre Havn ( en ny bydel spirer - den gamle industri som udviklingsstrategi for en ny bydel) og Eternitten (den unikke kulturarv). Udvikling af strategi for oplevelseszonen i midtbyen/på havnefronten sammen med byens aktører. Igangsat foråret 2011 og nærmere beskrevet andensteds i materialet. STRAKKS udstilling på Utzon Centret, forår

17 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Ekskursion til Goteborg, forår Udstilling: Østre Havn En ny bydel spirer. Mulighed for at gå på opdagelse mellem siloerne på Østre Havn, hvor stedets fortid, nutid og visionerne for fremtiden præsenteres i udvalgte punkter. Mobiltelefonen inddraget som formidlingskanal med mulighed for at få fortællinger og planer vist på sin smartphone - alt efter hvor man befinder sig i området. STRAKKS vil evaluere såvel udstilling som det tværgående samarbejde, der har dannet rammen. Udstillingen er bl.a. udarbejdet sammen med Aalborg Universitet og områdets ejer A. Enggaard A/S. Borgermøde om lokalplan for Østre Havn, nytænkning af borgermødet med blanding af debat- og oplevelsesaktiviteter, november Evaluering af aktiviteterne på Østre Havn, maj Deltagelse i Nordic City Network konference, senest i Tromsø, august Etablering af hjemmeside: foråret Afholdelse og deltagelse i nordisk politiker-topmøde i Lillestrøm, januar Midtvejsevaluering af Eternitten som videnbydel, maj Løbende tværgående arrangementer og udveksling af erfaringer på tværs af landegrænser. Afslutningen på STRAKKS markeres med en konference i Aalborg den maj 2012, som følges op med en avis, der opsamler erfaringer og anbefalinger til byens professionelle aktører. Projektet afsluttes formelt medio juni Almene boligområder Nybyggeri samt større renoveringsprojekter og helhedsplaner Aalborg Kommunes boligprogram for 2011 til 2014, som blev godkendt af byrådet i 2010, omfatter almene boliger fordelt på ungdomsboliger, 337 familieboliger og 391 ældreboliger fordelt på ca. 40 byggeprojekter. Den samlede anlægssum bliver på ca. 4,3 mia. kr. og den kommunale medfinansiering i form af grundkapitalindskud bliver på ca. 300 mio. kr. Byggeriet af almene ungdomsboliger i Aalborg kommer til at udgøre ca. 70 % af det almene ungdomsboligbyggeri i Danmark over en 4-årig periode. Baggrunden er en rekordstor optagelse af nye studerende på Aalborg Universitet og et ønske om at understøtte denne udvikling via kommunal medfinansiering af nye ungdomsboliger. Desuden har kommunen ønsket at fremme beskæftigelsen inden for byggebranchen i en tid med lav byggeaktivitet. Byrådet har også ønsket, at de mange almene boliger og især ungdomsboligerne, hvor der skal konkurreres med andre universitetsbyer, skal være i særklasse, hvad angår arkitektur, kvalitet, bæredygtighed og ikke mindst indretning i forhold til at dække de kommende beboeres behov. Alle godkendelser har derfor været betinget af, at kommunen skulle godkende projekterne med hensyn til bæredygtighed og arkitektur, inden de blev sendt i licitation. Til at gennemføre og styre processen blev der i Teknik- og Miljøforvaltningen nedsat en projektgruppe på tværs af teamene i Plan og Byg. Der har i 2010 og 2011 været afholdt dialogmøder med de involverede boligorganisationer og deres rådgivere. For eksempel etablering af tilgængelighed, fælles opholdsarealer og fælles mødesteder m.v. samt drøftelse af placering og udformning af energimæssige tiltag i projekterne. Alle byggerier har nu fået godkendt projekt og anskaffelsessum efter at der har været afholdt licitation og de fleste byggerier er fysisk gået i gang. De øvrige forventes igangsat i år. Til almene renoveringsprojekter er der i budgetperioden afsat 3 mio. kr. om året, i alt 12 mio. kr., til kommunal driftsstøtte. Kommunen bidrager også, i samarbejde med de almene boligorganisationer, med medarbejderressourcer til de boligsociale indsatser i henhold til de vedtagne helhedsplaner i de udsatte almene boligområder. Den samlede anlægsinvestering for igangværende renoveringsprojekter er vurderet til ca. 3,0 mia. kr. Gennem dialogmøderne og den efterfølgende sagsbehandling er det lykkedes at påvirke arkitekturen i byggerierne og komme med input til projekterne med hensyn til indarbejdelse og prioritering af energimæssige tiltag og bæredygtighed i bred forstand. 17

18 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Forsyningsplanlægning Varmeplan Varmeplanen for Aalborg Kommune gælder ikke for en specifik periode, men revideres løbende i form af projektforslag udarbejdet efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Der er i perioden afsat midler til revision og opdatering af den eksisterende varmeplanlægning for Aalborg Kommune. Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen revideres en gang i hver byrådsperiode. I vandforsyningsplanen fastlægges, hvordan kommunens borgere og virksomheder forsynes med vand, herunder bl.a.: Hvordan sikrer vi rent drikkevand? Forsyningsstruktur i form af forsyningsoplande for de almene vandværker samt muligheder for egen vandindvinding. Hvordan arbejder de almene vandværker sammen om sikkerhedsforbindelser, vandforsyning i det åbne land og grundvandsbeskyttelse? Arbejdet med at forhandle aftaler med lodsejerne, som er omfattet af delindsatsplanen i Aalborg Sydøst, om tinglysning af dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af grundvandet, er næsten færdigt. Forhandlinger om tinglysning af dyrkningsdeklarationer med lodsejere omfattet af indsatsplan for Hvorup og Vadum er begyndt. Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret varmeplan for Aalborg Kommune ikke have retsvirkning over for borgerne, men alene være vejledende. Planen vil dog være et godt værktøj for kommunen i forbindelse med godkendelse af projektforslag samt til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig varmeforsyning. Arbejdet med revision og opdatering af varmeplanen er i gang. Fase 1 omfatter afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde og løber frem til medio Fase 1 vil bl.a. indeholde følgende elementer: Kortlægning af lokale energiressourcer, herunder VE-ressourcer. Fastlæggelse af varmebehov og områdegrænser. Vurdering af muligheder for udvikling af det centrale kraftvarmeområde. Vurdering af muligheder for sammenbinding af fjernvarmesystemer og konvertering af individuelle naturgasområder. Byrådet har den 9. november 2009 vedtaget Vandforsyningsplan Udarbejdelse af Vandforsyningsplan er sat i gang. Indsatsplaner for grund vandsbeskyttelse Der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Områderne er udpeget i Statens Vandplaner. Nordjyllands Amt har vedtaget indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for OSD Hvorup, for OSD Vadum og for OSD Hammer Bakker og Tylstrup. Aalborg Kommune har vedtaget indsatsplan for OSD 1469 Hals og delindsatsplaner for Drastrup, Aalborg Sydøst, og Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Kort over OSD-områder, indvindingsområder og indsatsplaner i Aalborg Kommune De kollektive varmeforsyningsselskaber, varmeleverandører og øvrige interessenter i kommunen inddrages i arbejdet med revision og opdatering af varmeplanlægningen. Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde en indsatsplan for OSD Aalborg Sydøst og forventer at påbegynde udarbejdelse af indsatsplan for OSD Aalborg Sydvest medio

19 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Spildevandsplan Spildevandsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan. Byrådet har den 19. maj 2008 vedtaget en ny spildevandsplan for Aalborg Kommune, Spildevandsplan Med Spildevandsplan er der tilvejebragt et fælles grundlag for administrationen af spildevandsforhold i Aaborg kommune. Primo 2012 er der igangsat en generel revision af Spildevandsplan Dette arbejde forventes at forløbe frem til medio 2013, hvor det forventes, at der kan foreligge en politisk vedtaget revideret spildevandsplan. I vandplanerne er der i Aalborg Kommune udpeget i alt 42 udløb for opspædt spildevand (regnbetingede udløb), der skal ske en indsats ved, og der er ca. 635 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse), der skal foretage forbedret spildevandsrensning. De indsatser, der fastlægges i kommunens handleplan på baggrund af vandplanens krævede indsatser over for regnbetingede udløb fra kloaksystemet og indsatser over for spredt bebyggelse (uden for kloakerede områder), kan først bringes til udførelse, når de er indarbejdet i en godkendt spildevandsplan. Det betyder, at spildevandsplanen skal revideres, inden tiltagene kan udføres. Indsatserne indarbejdes i forbindelse med forarbejdet for den generelle revision, dvs. sideløbende med færdiggørelsen af handleplanen i efteråret 2012, således at ændringerne indbygges i den generelle revision. Spildevandsplan s initiativer er i fuld gang med at blive implementeret. Efter spildevandsplanens vedtagelse blev der igangsat undersøgelser, der skal klarlægge mulighederne for at forbedre forholdene for afledning af spildevand i sommerhusområdet ved Hals og Hou. Undersøgelserne er udført i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne, og som resultat af samarbejdet foreligger rapporten Hals-Hou, Sommerhuskloakering. Den fremtidige spildevandsafledning er herefter behandlet af Aalborg Byråd på byrådets møde den 15. juni Den 28. marts 2011 besluttede Aalborg Byråd, at der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen om spildevandskloakering af pilotområdet, samt at spildevandsplanen for den resterende del af sommerhusområdet Hals-Hou ændres, således at dette område angives som planlagt spildevandskloakeret, og at områdets status bibeholdes som nedsivningsområde. Endvidere blev det besluttet, at der udpeges et nyt delområde, hvor arbejdet fortsættes efter samme model som for pilotområdet, samt at der skal findes langsigtede løsninger med henblik på at fremtidssikre sommerhusområdet i forhold til klimaforandringerne med øget nedbørsmængde, højere grundvandsstand og højere vandstand i Kattegat. Et tillæg til spildevandsplanen er efterfølgende godkendt af byrådet den 26. september Herefter fortsættes arbejdet med det næste delområde, og Aalborg Forsyning, Kloak A/S iværksætter arealerhvervelse og udlicitering af kloakprojektet med henblik på, at kloakeringen af pilotområdet kan påbegyndes i begyndelsen af Det forventes, at der i 2012 kan foreligge et forslag til tillæg til spildevandsplanen for det næste delområde (delområde 2). Spildevandsplan kan ses på Affaldsplan I forbindelse med kommunesammenlægningen blev Affaldsplan udarbejdet. Planen skulle sikre en harmonisering på affaldsområdet i de fire kommuner, der blev lagt sammen til Aalborg Kommune. Da initiativerne i denne plan fortsat var ved at blive implementeret, blev det besluttet, at den lovpligtige plan, der skulle være gældende fra 2010, skulle laves som et tillæg. Dette tillæg, sammen med Affaldsplan , udgør dermed den samlede affaldsplan for Aalborg Kommune. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde en ny affaldsplan minimum hvert sjette år, og den næste plan skal ifølge den pt. gældende affaldsbekendtgørelse træde i kraft senest den 1. januar Fra 1. januar 2012 fik virksomhederne i Aalborg Kommune mulighed for at tilmelde sig genbrugspladsordningen, som betyder, at virksomheden får ret til at benytte Genbrugspladsen Sundsholmen. Der afregnes pr. besøg på pladsen afhængig af bilstørrelse. Henteordningen og bestillerordningen er implementeret. Alle enfamiliehuse har en grå beholder til papir og pap. Placeringen af kuber/containere til papir og pap, flasker og glas samt til småt jern og metal optimeres løbende. På flaskekuberne monteres der en minikube til batterier og mobiltelefoner, og på metalkuberne hvide minikuber til småt elektronik. Et nyt regulativ for husholdningsaffald trådte i kraft den 1. januar Nye regulativer for erhvervsaffald samt jordregulativ træder i kraft den 1. juli Affaldsplanen findes på 19

20 Plansamarbejde 2 - Erhverv og beskæftigelse Plansamarbejde 2 - Erhverv og beskæftigelse Servicemål for kommunens erhvervsservice En velfungerende kommunal erhvervsservice er vigtig for kommunens virksomheder. Erhvervsservice og virksomhedsudvikling er en central satsning i Aalborg Kommunes Erhvervsplan Et af de vigtige initiativer, der skal være med til at realisere denne satsning, er arbejdet med Servicemål for kommunens erhvervsservice. Aalborg Kommune har som den første kommune i Danmark indført mål for vores erhvervsservice. Målene præciserer overfor virksomhederne, hvad de kan forvente af deres kontakt med Aalborg Kommune på en række områder. Målene skærper også interessen og incitamentet for at levere en professionel erhvervsservice for medarbejderne i kommunen. På baggrund af Aalborg Kommunes vision om at være Den erhvervsvenlige kommune arbejder vi efter følgende overordnede servicemål for vores erhvervsservice: Aalborg Kommune giver dig overblik Aalborg Kommune leverer en koordineret og målrettet information om kommunens tilbud til erhvervslivet. Aalborg Kommune er din professionelle samarbejdspartner: Gennem professionel vejledning og målrettet sagsbehandling hjælper Aalborg Kommune din virksomhed på vej mod målet. Aalborg Kommune giver dig klar besked Aalborg Kommune giver dig klar besked om procedurer og sagsgange og leverer bindende sagsbehandlingstider. Under de overordnede servicemål, er der opstillet uddybende, lokale servicemål for kommunens væsentlige erhvervsserviceområder. Der er opstillet lokale servicemål på følgende områder: Etablering og udvidelse (fysisk planlægning, miljø og byggesager inkl. brandgodkendelse). Virksomhedsudvikling og vækst. Iværksættervejledning. Rekruttering af arbejdskraft. Fastholdelse af medarbejdere i forbindelse med sygdom. Servicemålene er et fælles projekt mellem følgende afdelinger i kommunen: Plan og Byg, Miljø, Forsyning, Jobcenter, Beredskabscenter og Erhvervsafdeling. Servicemålene har været i effekt fra den 1. september Der er gennemført en midtvejsmåling af servicemålene i april 2012, der viser, at brugerne af de givne servicefunktioner har været tilfredse og at de har beskrevet kommunen som værende en professionel og effektiv samarbejdspartner. I marts 2012 gennemførtes kampagnen Vi elsker erhverv, som satte fokus på, at kommunen står parat til at hjælpe virksomheder med at komme godt videre. Kampagnen omfattede bl.a. en USB-nøgle til kommunens virksomheder, som indeholder en række praktiske værktøjer til effektiv kontakt med kommunen. Servicemålene fortsætter i sin nuværende form til udgangen af Inden da træffes beslutning om, hvorvidt de skal justeres fra og med I efteråret 2012 gennemføres endnu en måling af, hvordan de involverede afdelinger lever op til målene. 20