Referat Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Jobcenter Svendborg, Ramsherred 12, stort mødeloka

Transkript

1 Referat Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Jobcenter Svendborg, Ramsherred 12, stort mødeloka Deltagere: Rita Andreasen, Claes Bidstrup, Solveig Christensen, Frank Edelberg Jensen, Lene Pilegaard Munter, Lisa Pihl, Grete Schødts, Jørgen Lørvig Jensen, Lone B. Larsen, Sten Jensen Afbud: Siham Christensen, Anne Marie Gamtofte, Freddy Nymark Knecht, Bo Nissen, Leif Nybo Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Orientering fra formand og sekretariat Oversigter over løntilskudsjob Regnskab 2011 samt budget Projektansøgning "Proaktive Unge" Projektansøgning "Virksomhedsmentorer" - Uddannelse og netværk Endelig opgørelse af flaskehalsbevillingen for Orientering om virksomhedscenterpladser Årsstatistik fra Beskæftigelsesankenævn Syd og Det sociale nævn Syd Indsats for førtidspensionister der ønsker at arbejde Praksisundersøgelse på fleksjobsområdet Puljebevilling til en målrettet indsats for årige jobklare Eventuelt...11

2 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Orientering fra formand og sekretariat 12/2329 Beslutningstema: Sekretariatet kan på mødedagen kontaktes på tlf eller tlf Sagsfremstilling: Orientering fra formand Orientering fra sekretariat - Orientering om delresultater fra brugerundersøgelse Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Formanden orienterede om byrådsbehandling om forslag om borgeres mulighed for foretræde ved behandling af fleksjob og pension. 2. Oversigter over løntilskudsjob 12/2751 Beslutningstema: Udlevering af lister over løntilskudsansættelser. Sagsfremstilling: Sammen med de kvartalsvise oversigter over virksomhedspraktikker fra jobcentret modtager LBR i dag oversigter fra Langeland og Svendborg Kommuner over løntilskudsansættelser i de to kommuner. Jobcentret har fået en henvendelse fra LO, som ønsker at jobcentret også udleverer lister over løntilskudsansættelser ved private arbejdsgivere. Indsatsen for forsikrede ledige understøttes nu af kommunal IT. Jobcentret har derfor mulighed for at trække de samme oplysninger vedrørende tilbud om løntilskud, som der hidtil er blevet trukket vedrørende tilbud om virksomhedspraktik. Der er således ikke længere de tekniske barrierer for at trække oplysningerne, som der var tidligere. 1

3 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Indstilling: LBR bedes beslutte, om LBR i stedet for de nuværende oversigter fra Langeland og Svendborg Kommuner fremover ønsker at modtage en samlet oversigt over offentlige og private løntilskudsansættelser fra jobcentret, svarende til oversigten over virksomhedspraktikker. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : LBR ønsker fremover en samlet oversigt over offentlige og private løntilskudsansættelser sammen med oversigten over virksomhedspraktikker. 3. Regnskab 2011 samt budget /1556 Sagsfremstilling: På mødet fremlægges og gennemgås relevante bilag vedr. regnskab 2011 og budget Bilag kan ikke fremsendes med dagsordenen, da den endelige udmelding for 2012 endnu ikke er modtaget. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Til efterretning 4. Projektansøgning "Proaktive Unge" 12/2730 Beslutningstema: Projektansøgning Proaktive unge Rette valg af uddannelse fra Nørtoft Trivsel. 2

4 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af den 16. januar Nørtoft Trivsel ansøger om kr. til gennemførsel af projektet, der består af 5 holdforløb for samlet cirka 100 unge i alderen år. De 5 holdforløb er tænkt som f.eks. klasser i 9. eller 10. klasse, klasser på ungdomsuddannelser samt hold sammensat blandt jobcentrets målgrupper. Ansøgeren angiver baggrunden som projektet som regeringens målsætning om at 95 % af de kommende ungdomsgenerationer skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafaldet på ungdomsuddannelserne ses som et stigende problem, der udover de boglige krav også skyldes at de unge mangler personlig støtte, respons og opmærksomhed i uddannelsesforløbet. Nørtoft Trivsel vil via deres coachingconcept give de unge livsmodet tilbage og gøre dem i stand til at træffe bevidste valg. Conceptet skal hjælpe dem til større selvværd, så de bliver i stand til at søge den rette hjælp og vejledning. Projektet består af 5 coachingsessioner af 3 timers varighed til hvert af de 5 hold. Sessionerne afholdes med 2-4 ugers mellemrum. Sideløbende vil cirka 10 unge have mulighed for at få individuel coaching efter behov. Jobcentret kan rekruttere borgere, unge under 18 år rekrutteres i et samarbejde mellem Jobcentret og UU-centret og ansøgeren sørger for kontakt til skoler og uddannelsesinstitutioner. Ansøgeren forventer, at coachingen kan foregå i klasselokaler på institutionerne eller i jobcentret. Der forventes at starte 2-3 hold op i april, der afsluttes inden sommerferien og 2-3 hold fra august til november. Derudover afholdes en inspirationsdag for fagpersonale i december måned. For nærmere indhold og udspecificeret budget henvises til vedlagte ansøgning. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet bevilges eller der gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Proaktive unge", Nørtoft Trivsel.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag 3

5 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Projektansøgning "Virksomhedsmentorer" - Uddannelse og netværk 12/2732 Beslutningstema: Projektansøgning Virksomhedsmentorer Uddannelse og netværk fra Nørtoft Trivsel Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 16. januar Nørtoft Trivsel ansøger om kr. til uddannelse af 20 virksomhedsmentorer. Uddannelsesforløbet består af 2 dages kursus samt en telefonisk coachingsession til hver enkelt mentor samt en fælles mentornetværksdag. På de 2 dags kurser vil der være en vekselvirkning mellem oplæg, undervisning, debat og gruppearbejde. Formålet med kurset er at gøre mentorerne bevidste om deres rolle og give dem nogle redskaber, der gør dem mere sikre i deres tilgang til de borgere, de er mentorer for. 1-3 måneder efter kurset afholdes den telefoniske coaching, der har til formål at fastholde den proces mentorerne har igangsat. 3-6 måneder efter mentorkurset afholdes mentornetværksdagen, der har til formål at oppudse mentorernes færdigheder og genopfriske værktøjerne. Projektperioden er angivet til 1. Marts til 30. September For yderligere information henvises til den vedlagte ansøgning samt bilag, der beskriver programmet for de 2 kursusdage. Indstilling: Det indstilles, at LBR beslutter om projektet skal bevilges eller der skal gives afslag. Bilag: Åben - Bilag 1,Program, virksomhedsmentorkursus.docx Åben - Ansøgningsskema til LBR Svendborg, virksomhedsmentorer Nørtoft Trivsel.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag 6. Endelig opgørelse af flaskehalsbevillingen for

6 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den /18136 Sagsfremstilling: Der er modtaget den endelige opgørelse for 2010 af den særlige bevilling til forebyggelse og afhjælpning af mangel på arbejdsmarkedet (flaskehalsbevillingen). Kommunernes tilskud kan maksimalt udgøre 50 procent af kommunernes udgifter til flaskehalsindsatsen og kan ikke overstige de tidligere udmeldte acontobeløb. Svendborg Det tidligere udmeldte acontobeløb udgjorde kr. Kommunens udgifter til flaskehalsindsatsen er opgjort til kr. og på den baggrund har Arbejdsmarkedsstyrelsen opgjort Svendborgs endelige tilskud til ,50 og kommunen skal dermed tilbagebetale ,50 kr. Langeland Langelands udmeldte acontobeløb udgjorde kr. Udgifterne er opgjort til kr. Det endelige tilskud bliver dermed det udmeldte acontobeløb på kr. Ærø Ærøs udmeldte acontobeløb udgjorde kr. Udgifterne til flaskehals er opgjort til kr. Det endelige tilskud bliver dermed lig acontobeløbet. Som led i udmøntning af aftalen Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed bortfaldt den særlige flaskehalsbevilling fra Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr af 16. december Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Til efterretning 5

7 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Orientering om virksomhedscenterpladser 12/2358 Sagsfremstilling: LBR bad på møde den 21. December om en oversigt over de aktuelle virksomhedscenterpladser. Virksomhedscenterpladserne, viser de arbejdsgivere, der har indgået en fast aftale om at stille en eller flere pladser til rådighed til ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Virksomhedscenterpladser.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Til efterretning 8. Årsstatistik fra Beskæftigelsesankenævn Syd og Det sociale nævn Syd /637 Sagsfremstilling: Statsforvaltningen Syddanmark fremsender hvert år en årsstatistik over afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Beskæftigelsesankenævnet har i 2011 truffet afgørelser, og der er i løbet af året set en stigende sagsbehandlingstid fra gennemsnitlig 11,6 uger i 1. Kvartal til 15,9 uger i 4. Kvartal. Den stigende sagsbehandlingstid skyldes driftsforstyrrelser som følge af nyt IT system. Beskæftigelsesankenævnet har behandlet 240 sager fra Svendborg og 34 sager fra Langeland. Beskæftigelsesankenævnet har af disse afvist 10 procent i Svendborg og knap 9 procent på Langeland, hvilket oftest skyldes, at klagefristen er overskredet uden gyldig grund. Afgørelserne er truffet indenfor Dagpengeloven, Lov om Aktiv Social Politik, Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik og Lov om social pension og dækker således både afgørelser truffet i Jobcenter Svendborg, afgørelser truffet i de to kommuners ydelseskontorer og afgørelser truffet i kommunernes pensionsudvalg. I Svendborg kommune er knap 33 procent af afgørelserne på sygedagpengeområdet, 27 procent vedrører Lov om aktiv social politik, knap 18 procent vedrører Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 22 procent vedrører pensionslovgivningen. De tilsvarende tal for Langeland er knap 9 procent der vedrører sygedagpenge, 41 procent vedrører aktiv 6

8 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den socialpolitik, 3 procent vedrører beskæftigelsesindsatsloven og 47 procent vedrører pensionslovgivningen. På regionsplan er tendensen, at knap 46 procent vedrører sygedagpenge, 27 procent vedrører aktiv socialpolitik, 9 procent vedrører beskæftigelsesindsatsloven og 16 procent vedrører pensionslovgivningen. Svendborg Kommune har således flere afgørelser vedrørende Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og pensionsloven end regionen og færre der vedrører sygedagpenge. På de 2 områder får kommunen stadfæstet 81 procent af sagerne, mens den tilsvarende procent på sygedagpengeområdet er 62 procent. Samlet får Svendborg kommune stadfæstet 67 procent af alle sager. 15 procent ændres eller ophæves og 8 procent hjemvises til fornyet behandling. Langeland Kommune får stadfæstet knap 62 procent, ændret 9 procent og hjemvist knap 21 procent af sagerne. Hjemvisningerne og ændringerne vedrører Lov om en aktiv socialpolitik og pensionslovgivningen. I den vedlagte årsstatistik er der mulighed for at se fordelingen af afgørelsestyper på de forskellige lovområder for samtlige kommuner i Beskæftigelsesregion Syd. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Årsstatistik Beskæftigelsesankenævn Syd og Det Sociale Nævn Syd.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Til efterretning 9. Indsats for førtidspensionister der ønsker at arbejde 10/3842 Sagsfremstilling: På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 9. november 2011 bad udvalget administrationen undersøge mulighederne for at fortsætte med en aktiv og opsøgende indsats overfor førtidspensionister, der ønsker tilknytning til arbejdsmarkedet i form af f.eks. et skånejob. Baggrunden var, at Svendborg indtil 31. oktober 2011 deltog i et projekt sammen med 14 andre jobcentre. Projektet bestod af en opsøgende indsats overfor borgere, der modtager førtidspension, men som har et ønske om at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet opnåede rigtig gode resultater i Svendborg. Den samlede rapport for alle deltagende kommuner afventes fortsat. 7

9 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den På baggrund af Arbejdsmarkedsudvalgets opfordring har Jobcenter Svendborg valgt fortsat at prioritere området. Ansvaret for den opsøgende indsats placeres hos en medarbejder i jobkonsulentteamet. I det oprindelige projekt bestod den opsøgende indsats af breve til samtlige yngre førtidspensionister, der fik relevant informationsmateriale og tilbud om personlige samtaler. Fremover vil indsatsen bestå af en mere målrettet opsøgende indsats. I første omgang prioriteres en indsats i forhold til Hømarksområdet, hvor 21 procent af beboerne modtager førtidspension. Der er dermed en stor potential gruppe af borgere, der kunne være interesserede. Indsatsen er et frivilligt tilbud om hjælp til afklaring af mulighederne for fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet og hjælp til kontakt med mulige arbejdsgivere. Økonomiske konsekvenser: Indsatsen etableres indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Til efterretning 10. Praksisundersøgelse på fleksjobsområdet 11/44053 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesankenævnet har en forpligtigelse til at vejlede og koordinere kommunernes praksis, hvilket typisk sker i form af praksisundersøgelser. Beskæftigelsesankenævnet i Syddanmark valgte i 2010 at afprøve et nyt formidlingsprojekt, hvor der blev afholdt 5 møder, hvor Beskæftigelsesankenævnet gennemgik regler og praksis for bevilling af fleksjob. Dels som opfølgning på dette vejledningsprojekt og dels som en generel undersøgelse af kommunernes praksis ved tilkendelse af fleksjob har Beskæftigelsesankenævnet gennemført en praksisundersøgelse. Selve undersøgelsen kan læses på 8

10 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Alle kommuner i regionen har deltaget med hver 6 sager. Således er der indgået 105 sager i nævnets undersøgelse. Resultatet er, at der i 58 procent af de indsendte sager er sket tilkendelse af fleksjob på et forkert grundlag. Nævnet konkluderer, at der ses 2 overordnede problemstillinger i forhold til forkert tilkendelse. Der ses ikke i sagerne, at alle relevante foranstaltninger for at fastholde eller bringe borgeren i ordinær beskæftigelse har været afprøvet. Kommunerne har ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt nedsat før borgeren kan omfattes af reglerne for fleksjob. Nævnet peger på følgende forhold som årsag til, at kommunerne har tilkendt fleksjob med urette: At der kun er sket meget kort afklaring/arbejdsprøvning At afklaring kun er sket på hidtidig arbejdsplads/hidtidige arbejdsfunktioner, og at afklaringen i den konkrete situation ikke kan anses for fyldestgørende. At nødvendige skånebehov ikke er opfyldt At afklaring har vist at den pågældende kunne arbejde timer om ugen At kommunen ikke har forholdt sig kritisk til timetal og effektivitet. At der ikke har været fokus på tilbagevenden til ordinært arbejde At der er taget for meget hensyn til de hjemlige forhold. Jobcenter Svendborg har deltaget i undersøgelsen med 6 sager. Beskæftigelsesankenævnet har vurderet, at alle sager er tilkendt korrekt. På baggrund af Jobcenter Svendborgs positive resultat i undersøgelsen har jobcentret bidraget med oplæg til de øvrige kommuner om den optimering af arbejdsgange der er sket på området. Beskæftigelsesankenævnets undersøgelse giver ikke anledning til justering af Jobcenter Svendborgs nuværende tilkendelsespraksis. Det vurderes, at de anbefalinger som praksisundersøgelsen beskriver, er fuldt implementeret i Jobcenter Svendborg, hvilket undersøgelsen også vidner om. På den baggrund fastholdes den nuværende praksis i fleksjobsudvalget. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : 9

11 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Til efterretning 11. Puljebevilling til en målrettet indsats for årige jobklare 11/43178 Sagsfremstilling: BR Syddanmark udmeldte en ekstra bevilling til en målrettet indsats for årige indenfor bygge- og anlægsområdet og det ufaglærte område, som er langtidsledige eller i særlig risiko for langtidsledighed. Jobcenter Svendborg har søgt og fået bevilget kr. fra puljen. I Jobcenter Svendborgs ansøgning var der særlig fokus på det ufaglærte område. Unge jobklare kontanthjælpsmodtagere visiteres i dag til forløbet Sæt Kurs hos AOF. Sæt Kurs er et tilbud, der består af 2 forløb, dels 3 ugers introducerende og afklarende vejledningsforløb og dels af et efterfølgende uddannelses- og virksomhedsrettet forløb på 23 uger. Det har desværre vist sig, at en del af de unge er længere fra uddannelse eller arbejdsmarkedet og derfor falder fra i løbet af det uddannelses- og virksomhedsrettede forløb. Jobcentret har søgt og fået bevilling til en særlig indsats for denne gruppe, bestående af et parallelforløb til Sæt Kurs. Parallelforløbet består af en særlig håndholdt indsats, hvor der er fokus på blandt andet mentorordning, målsætningsarbejde, sundhed og udvikling af personlige og sociale kompetencer. I den virksomhedsrettede del af forløbet vil der være netværksmøder hver anden uge for at fastholde de unge. Der forventes unge i løbet af Der kan rekrutteres både jobklare kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere til forløbet Økonomiske konsekvenser: Der er søgt og bevilget kr. fra Beskæftigelsesregion Syddanmark Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Til efterretning 10

12 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Eventuelt Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der blev orienteret om afholdt Unge-konference 11

13 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:30 Rita Andreasen Claes Bidstrup Siham Christensen Solveig Christensen Anne Marie Gamtofte Frank Edelberg Jensen Freddy Nymark Knecht Lene Pilegaard Munter Bo Nissen Leif Nybo Lisa Pihl Grete Schødts Jørgen Lørvig Jensen Lone B. Larsen Sten Jensen 12

14 Bilag: 4.1. Projektansøgning "Proaktive unge", Nørtoft Trivsel.doc Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 01. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17169/12

15 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Proaktive unge Rette valg af uddannelse Projektperiode : 1. marts december 2012 Målgruppe : Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år. Coachingforløbene bliver tilbudt holdvis/klassevis. Det kan være 9. & 10. klasser, klasser på ungdomsuddannelser mv. Her ud over er det tiltænkt, at det skal tilbydes til unge som jobcentret er i kontakt med, det kan være kontakthjælpsmodtagere, forsikrede ledige og unge sygedagpengemodtagere. Her vil det også foregå holdvis, og forløbet kan afholdes parallelt med den beskæftigelsesrettede indsats der i forvejen er iværksat fra jobcentrets side. Projektansvarlig organisation Kontaktperson Navn: Nørtoft Trivsel Adresse: Sdr. Højrupvejen 31, 5750 Ringe Telefon: Navn: Erling Nørtoft ICC. Cert.Business Coach, socialrådgiver Adresse: Sdr. Højrupvejen 31, 5750 Ringe Telefon erling@noertoft-trivsel.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Folketinget har sat et mål om at 95 % af de kommende ungdomsgenerationer gennemfører en uddannelse i Beskæftigelsesministeriet har ligeledes i udmeldingen til indsatsområder for anvendelsen af LBR midler i 2012 udvalgt de mange unge uden uddannelse som indsatsområde. Den høje frafaldsprocent hører til blandt

16 de højeste i EU. Sammenlignet med de andre EU-lande ligger Danmark nummer 19, når man ser på hvor mange, der får en uddannelse umiddelbart efter folkeskolen. Frafaldet på ungdomsuddannelserne er et stigende problem, og mange af de unge ender på kontanthjælp i en kortere eller længere periode. Årsagerne til det voldsomme frafald på ungdomsuddannelserne skyldes dels de boglige krav, men også at de unge mangler personlig støtte, respons og opmærksomhed i uddannelses-forløbet, ligesom mange er usikre på, om de er gode nok, idet de ofte har en lav selvopfattelse. Nørtoft Trivsel har udviklet et projekt, som skal hjælpe, støtte og motivere unge til at vælge og efterfølgende fastholdelse dem til den valgte ungdomsuddannelse, idet fokus lægges på personlig udvikling og en modenhedsfremme som gør, at de unge står stærkere i forhold til de krav uddannelses-institutionerne stiller. Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Nørtoft Trivsel har udviklet et coachingkoncept, hvor formålet er at gøre de unge i stand til at træffe mere bevidste valg, hvor større ansvarsfølelse og ejerskab af de beslutninger der bliver truffet bliver en del den unges identitet. Vi ønsker at gøre de unge mere proaktive, give dem ansvaret for eget liv tilbage og give de værktøjerne og muligheder til at træffe de valg der er de rigtige for den enkelte. Vi vil klæde dem på til at blive i stand til at sætte bevidste mål for deres liv, sådan at de bliver i stand til at mærke ordentlig efter hvad der er det rette for netop dem. Der findes i dag mange muligheder for de unge for at få hjælp. Dette projekt, vil gøre de unge i stand til at finde ud af

17 hvad de vil rent uddannelsesmæssigt og gøre dem i stand til at opsøge den rette hjælp og sparring. En netop offentliggjort undersøgelse, fra Folkesundhed og kvalitetsudvikling, viser at op mod 39 % af unge studerende føler sig stressede og at de mange valg og muligheder, er en del af årsagen til følelsen af stress. Dette projekt gør dem i stand til at træffe de rigtige valg undervejs, det er det grundlæggende for, at de er modtagelige overfor den hjælp andre fagpersoner kan tilbyde i forhold til valg og gennemførelse af en uddannelse. Hvis ikke den unge selv ved hvad vedkommende vil, så bliver det en ren gættekonkurrence, for både den unge og de velmenende fagpersoner. Ejerskabet og ansvaret for beslutning udebliver hos den unge, hvilket vi tror, er en stor del af årsagen til det store frafald. Beslutningen er blot endnu et forsøg på at tilfredsstille andres behov, herunder forældre, lærere og vejledere mv. Angsten for, hvad der dog kunne ske hvis lysten slap fri og blev synlig og alt blev kaos inden i og uden for én selv er så stor at det måske er et flertal der lever i nøjsom glædesfattig pligtfuldhed maskeret under hensynet til andre. Det vil vi gerne hjælpe de unge med at ændre! Vi vil give dem livsmodet tilbage og følelsen af at de er velkomne. Vi vil hjælpe dem med at finde retten til følelser og retten til at handle med selvværdet i behold, vi vil give dem retten til at eksistere og føle sig velkomne. At føle sig overflødig som ung går ud over både selvværdet og selvtilliden. Vi har udviklet et coachingkoncept der gør de unge i stand til at mærke efter og træffe bevidste valg. Det vil give dem nogle positive oplevelser frem for flere nederlag. De vil få øget selvværd og selvtillid, de bliver i stand til at opsøge den rette hjælp og vejledning. De vil føle

18 sig ønsket, værdsat og mere ligeværdige. De vil få en oprigtig følelse af at de er værdsat, og at der er brug for dem. Vi vil give dem ansvaret tilbage, gennem forløbet lærer dem også hvordan de kan hjælpe og støtte hinanden, til at tage et fælles ansvar for hinanden og være en ressource for hinanden. De lærer at investerer i deres egen fremtid, væk fra offerrollen og i stedet lære at træffe et proaktivt valg gennem indre motivation. Effekten vil være, at flere vil gå i gang med en uddannelse, frafaldet vil blive mindsket, da det er bevidste valg der ligger bag, de er klar over konsekvenserne af deres valg. De bliver klædt på til at følge deres mål og planer. De bliver i stand til at tackle frygt, usikkerhed, modstand og tilbageskridt mv. De bliver i stand til at bede om den rette hjælp og selv tage et ansvar for egen situation. Formålet med projektet er at rust de unge til at gennemføre et uddannelsesforløb i egen energi og selvdisciplin. Deltagerantal : Der afvikles 5 holdforløb med gennemsnitligt 20 unge pr. hold, i alt vil ca. 100 unge få muligheden for at være med. Herudover er det planen at der afvikles 1 inspirationsdag for fagpersoner, så i alt ca. 20 medarbejdere vil få muligheden for at blive klædt på til at videreføre erfaringerne og implementere dem. Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Gennem et coachingforløb giver vi de unge en grundig indføring i coaching og dets metoder. Via coachingen, motivationsarbejde og den proces vi sætter i gang hjælper vi de unge til at blive proaktive og derved give dem det bedste grundlag for at træffe et bevidst valg om deres fremtidige uddannelse og studie. Effekten vil være at flere vil træffe det rigtige valg, og derved undgår at vælge det forkerte studie. Ligeledes vil

19 flere vælge at gå i gang med en videregående uddannelse da de bliver mere bevidste om deres ansvar for eget liv og konsekvenserne ved vælge at videreuddanne sig kontra konsekvenserne ved at lade være. En del af konceptet er, at de unge ved selvstudie arbejder med deres egne mål mellem de moduler vi har, herved bliver det en kontinuerlig løbende proces de har iværksat. En anden effekt af vores forløb vil være at de hver især får et større kendskab til egne reaktionsmønstre, udfordringer, svage og stærke sider mv. Vi hjælper den enkelte elev til at blive den bedste udgave af sig selv, med succes oplevelser, øget selvværd og livsglæde til følge. Konceptet omfatter følgende: 5 coachingsessioner på holdniveau a 3 timers varighed. Deltagerantal pr. hold vil være ca. 20 personer. Sessionerne afholdes med 2-4 ugers mellemrum. Holdene kan enten bestå af hele skoleklasser, en udvalgt elevskare, eller borgere der er i kontakt med jobcentret som enten er ledige eller sygemeldte. Sessionerne vil omfatte coaching og motivationsarbejde, formålet er at give de unge ejerskab i deres valg af videregående uddannelse og give dem de rette redskaber til at træffe et bevidst valg. Således at flere vælger at påbegynde en uddannelse og rent faktisk også gennemfører den. De får en grundig indføring i coachingbegrebet og de lærer hvordan de kan bruge coaching som et bevidst og effektivt værktøj til at fastsætte og opnå realistiske mål som de selv har taget ejerskab og ansvar for. Vi hjælper kort sagt de til at få det

20 optimale ud af dem selv og deres valg, med øget succes, selvværd og livsglæde til følge. Undervejs vil følgende elementer bl.a. indgå: motivationsarbejde målafklaring, og hvordan holdes fokus på målet så det opnås? Hvad kan forhindre Jer i at opnå jeres mål? forventningsafstemning, samt at gøre dem realistiske struktur og planlægning frygt feedback, sige hvad man gerne vil have, samt bede andre om hjælp sige fra, grænsesætning og lytte til egne grænser energi, hvad giver energi og hvad tager energi Hvordan træffes bevidste valg konsekvenser hvordan de bliver proaktive Herudover vil der som sagt blive planlagt et kursusforløb for fagpersoner, hvor de vil blive introduceret til coaching og motivationsarbejde som arbejdsmetode, samt introduceret til en model i hvordan de kan implementere projektets resultater og erfaringer i deres fremadrettede arbejde. Planen er at der afholdes 5 holdforløb for de unge, i alt vil ca. 100 unge få muligheden for at være med. Her vil der desuden være mulighed for et coachingforløb sideløbende med til ca. 10 unge, hvis det vurderes at de vil have behov for det Herudover er det planen at der afvikles 1 inspirationsdag for fagpersoner, så i alt ca. 20 medarbejdere vil få muligheden for at blive klædt på til at videreføre erfaringerne og implementere dem. De valgte metoder handler om at få

21 deltagerne til at se sig selv, og styrke de ressourcer de besidder, for derigennem tage ansvar for deres egen situation. Deltagerne skal se muligheder frem for begrænsninger, og der vil være fokus på de positive aspekter af at træffe et bevidst valg om uddannelse. Jobcentret Jobcentrets rolle vil være at formidle tilbuddet til de unge som ønskes tilknyttet projektet, det kan evt. være i kraft af at projektet bliver tilkoblet et aktiverings tilbud som de unge i forvejen er en del af. Dette projekt kan køres sideløbede med den anden beskæftigelsesrettede indsats der evt. i forvejen er iværksat. Unge er evt. er i VIP kan inviteres ind på undervisningsdage og deltage i dem sideløbende med deres praktik. Unge under 18 år som har afsluttet folkeskolen men endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse er også tiltænkt at kunne være i målgruppen. Det forventes at Jobcentret sammen med Uddannelsesvejledningen er behjælpelige med at formidle kontakten til dem. Nørtoft Trivsel søger for kontakten til skoler og uddannelsesinstitutioner i kommunerne med henblik på information om projektet og muligheden for at deltage. Lokaler Det forventes at projektet kan afholdes sammen med anden aktivitet der i forvejen er iværksat. Herved forstået således at det forventes at de skoler som evt. ønsker et hold tilknyttet også stiller lokaler til rådighed. Det forventes ligeledes at Jobcentret stiller lokaler til rådighed i forhold til afholdelse af forløbende for de unge som jobcenteret er i kontakt med. Ved afholdelse af inspirationsdagen for

22 medarbejdere er det planlagt at leje egnet lokale til dette. Evaluering De unge vil udfylde et evalueringsskema efter det sidste modul. Sammendrag af disse evalueringer sammenholdt med vores bliver fremsendt til LBR, og det øvrige Jobcenter i det omfang det ønskes. Tids- og handleplan: Projektet opstartes i marts, hvor de unge /holdene udvælges og indbydelser sendes ud. Det forventes at 2-3 hold startes op i april og afsluttes inden 1. juli. De resterende 2-3 hold opstartes i august/september og afsluttes inden udgangen af november. Inspirationsdagen for fagpersoner afholdes i uge 49 eller 50. Evaluering og slutstatus udarbejdes inden udgangen af december. Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Målsætningen er at de unge som enten på kontanthjælp, dagpenge eller evt. sygemeldte bliver klædt på til at træffe et bevidst valg om fremtidig uddannelse. Vi forventer at 80 % af denne målgruppe enten påbegynder en uddannelse, eller får søgt om optagelse på en uddannelse med henblik på en opstart når det er muligt. I den ventetid der evt. vil være indtil opstart på en uddannelse forventer vi at de selv vil gøre en aktiv indsats til at blive klar til studiestart. Dette gennem den nødvendige forberedelse til det, omlægning af vaner mv. samt evt. et arbejds- eller praktikforløb som de selv er aktive for at iværksætte sammen med jobcentret. For de unge som allerede er i uddannelsessystemet på en ungdomsuddannelse forventer vi at frafaldsprocenten vil falde. For de unge som evt. vælger et skift fra en

23 uddannelse til en anden, her forventer vi at der ikke kommer noget slip i forløbet, forstået på den måde at skiftet kommer til at foregå i et tæt samspil med den unge, nuværende uddannelsessted, det nye uddannelsessted og den unges uddannelsesvejleder. Formålet med det er at inden den unge stopper et sted så er der en plan for hvad der efterfølgende skal ske, og at denne plan bliver iværksat med det samme. For elever i 9. kl. og 10. kl. her forventer vi at 95 % af dem bliver i stand til at træffe et bevidst valg om efterfølgende uddannelse, og også får søgt om optagelse. Forankringsmæssigt er det planen at coachingkonceptet skal munde ud en inspirationsdag til lærer, vejledere, sagsbehandlere, jobkonsulenter mv. Formålet med det er at erfaringerne videre gives og at de fagpersoner der fremadrettet skal arbejde med de unge bliver klædt på til det og får muligheden for at videreføre konceptet og implementere erfaringerne i deres arbejde med de unge. Projektet er ikke et alternativ til den vejledning der i forvejen findes, men projektet skal ses som et supplement og et nyt værktøj til at hjælpe de unge med at træffe de rette valg og efterfølgende holde fast i dem. Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år kr. eksklusiv moms. Omkostninger Noter Projektledelse kr. 01 Hold coaching, 5 hold a kr. pr. hold Individuel coaching kr kr. 03

24 unge a 4 timer, Øvrige betingelser timepris 400 Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales kr. efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation Inspirationsdag menes opgørelser over kr. indkøb 04 af materiale, annoncering, undervisning mm. eller til timeopgørelser personale over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Administration, kr. 05 Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte telefon, mv. budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Lokaleleje kr. 06 Hvis projektet strækker sig over flere finansår, vedr. afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet inspirationsdag i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe Kørsel eller indhold skal der kr. sendes 07 en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. I alt kr. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Noter: Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, august, Projektledelse, 1. oktober, 1. december. 40 timer a 400 kr. pr. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning time. fremsendes Dækker samlet ledelse, regnskab forberedelse, og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de evaluering budgetposter mv. der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum 02 en deltagerliste, Holdcoaching, en beskrivelse 5 hold af a projektets 5 gennemførelse, projektets resultater og evt. coachingsessioner videre forankring. på 3 timers varighed, i alt 15 coachingsessioner pr. hold. Gennemsnitlig 20 unge pr. hold. 03 Individuel coaching: Mulighed for 4 Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen individuelle coachingsessioner til 10 unge, Larsen tilbydes de unge der skønnes at kunne profitere af dette. 04 Inspirationsdag: dækker udgifterne til forberedelse, og afholdelse af inspirationsdagen ekskl. lokaleleje og forplejning. 05 Administration, telefon mv.. dækker kontorhold, frimærker, telefon mv. 06 Lokaleleje: Dækker udgifterne til dagsmødet ved inspirationsdagen 20 personer x 400 kr. 07 Kørsel: Dækker kørsel i forbindelse med afholdelse af coachingsessioner og inspirationsdag Budgettet er opstillet eksklusiv moms.

25 Bilag: 5.1. Bilag 1,Program, virksomhedsmentorkursus.docx Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 01. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17179/12

26 1. dag kl : Program for 2 dages Virksomhedsmentorkursus Velkomst ved Erling Nørtoft, kort præsentationsrunde af deltagere, samt præsentation af programmet og målsætningen bag det Grundlæggende viden om mentorordning og hvad du må som mentor Målafklaring og målplanlægning Hvordan laves der en realistisk handleplan for hvert enkelt mentorforløb, hvor formålet er klart defineret og de gensidige forventninger er afstemt? Hvordan omsættes målsætninger og handleplaner til konkret handling i det daglige arbejde? Gruppearbejde ud fra konkret case der bliver udleveret, her laves målafklaring, målplanlægning og handleplan for gennemførelse af mentorforløbet. Der skal tages stilling til hvordan mentees behov og jobcentrets forventninger kan omsættes til konkret handling i det daglige arbejde. Hvordan vil I sikre at målsætningen nås? Tilbagemelding på case og diskussion i fælles forum Frokost Hvilken grundlæggende viden skal du som mentor have om mentee på forhånd? Hvad har I behov for at vide om mentees baggrund, fysiske og psykiske tilstand, kultur mv? Hvordan opbygges en bæredygtig relation mellem mentor og mentee? Hvordan motiverer du mentee til at tage størst mulig ansvar for egen situation, hvordan skal ansvarsfordelingen være mellem jer? Gruppearbejde ud fra konkret case. Hvilken indflydelse har mentees baggrund, fysiske og psykiske tilstand, kultur mv. for planlægning og gennemførelse af mentorforløbet. Hvordan

27 finder I balancegangen på ansvarsfordelingen? Hvordan vil I sikre at mentee får den nødvendige tillid til jer? Tilbagemelding på case og diskussion i fælles forum Kaffepause Hvordan sikrer I jer at rammerne for forløbet er i orden, antal mentortimer, fysiske placering, kontaktform, hyppighed, varighed af forløbet mv.? Hvilke samarbejdsaftaler er der behov for mellem de involverede parter? Hvilken form for sparring og netværk har I som mentorer? Hvordan kan I bruge hinanden og samarbejdspartnere til at yde den bedst mulige indsats. Hvordan forholder I jer til jeres fortrolighed og tavshedspligt? Værdien af logbog og det at give mentee opgaver til at nå målet. Der tages udgangspunkt i konkrete eksempler. 2. Undervisningsdag kl : Kort gennemgang af program, samt tilbagemeldinger på overvejelser og erfaringer siden sidst Frygthåndtering Begrænsende overbevisninger Feedback, hvordan lærer du at give sansebaseret feedback til mentee? Bevidsthed om målet og opgaven Forhindringer og tilbageskridt Gruppearbejde ud fra konkret case. Hvordan håndterer I mentees eventuelle frygt og begrænsende overbevisninger? Hvordan giver I feedback? Hvordan vil I håndtere forhindringer der opstår undervejs og eventuelle tilbageskridt?

28 Tilbagemelding på case og diskussion i fælles forum Frokost Hvordan holdes fokus og bevidsthed på målene og de ønskede forandringer? Grænser og grænsesætning, både i forhold til mentor og mentee. Selvcoaching og selvindsigt for mentor, hvordan passer I bedst på jer selv? Motivation, hvordan motiverer I mentee på bedst mulige vis, hvad skal der være fokus på? Gruppearbejde ud fra konkrete cases. Hvordan holdes kontinuerligt fokus på målet? Hvordan bliver I mere bevidste om jeres egne grænser og hvordan kan i hjælpe mentee til at sætte grænser, sige til og fra. Hvad kan I gøre for at øge mentees motivation? Kaffepause Hvordan holdes processen i gang, også efter mentorforløbet er stoppet? Hvordan afsluttes et mentorforløb? Opsummering af forløb, gennemgang af de vigtigste redskaber og fokuspunkter Evaluering af forløb samt planlægning af coachingsession for hver enkelt mentor. Med venlig hilsen Erling Nørtoft, Nørtoft Trivsel Int. Cert. ICC Businesscoach, socialrådgiver

29 Bilag: 5.2. Ansøgningsskema til LBR Svendborg, virksomhedsmentorer Nørtoft Trivsel.doc Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 01. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17172/12

30 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Virksomhedsmentorer Uddannelse og netværk Projektperiode : 1. marts september 2012 Målgruppe : Målgruppen er de mentorer som jobcentret køber fri på arbejdspladser i forbindelse med at integrere borgerne på arbejdsmarkedet igen. Det kan være borgere som har behov for en mentor ved opstart af fleksjob, sygemeldte der skal i optræningspraktik, ledige der skal i praktik, eller starte i job med løntilskud mv. Mentorerne kan være fra både private som offentlige arbejdspladser. Det kan være personer som er mentor for første gang, men det kan også være personer som har erfaring som mentor, men ønsker at blive klædt bedre på til det. Det kan ligeledes være personer som jobcentret påtænker at bruge som mentor i fremtiden, men endnu ikke har tilknyttet en mentee. Vores mål er, at uddanne landets bedste mentorer der efterfølgende kan give den enkelte mentee netop den sparring og støtte, som han eller hun har brug for. Vi ønsker at være med til at den overordnede målsætning omsættes til praktisk handling i det daglige, og sikre at bevidstheden om målet øges. Målet er, at uddanne 20 virksomhedsmentorer. Projektansvarlig organisation Navn: Nørtoft Trivsel Adresse: Sdr. Højrupvejen 31, 5750 Ringe Telefon: Nørtoft Trivsel har over 8 års erfaring

31 som ekstern aktør til både arbejdsmarkedsforvaltninger og børneungeafdelinger. Nørtoft Trivsel har gennem en årrække opbygget et kerneområde og særlig ekspertise omkring tilbagevenden til arbejdsmarkedet og nedbringelse af sygefravær. Vi har erfaring med at hjælpe jobcentre som ekstern aktør, men i lige så høj grad erfaring med at hjælpe virksomheder og deres medarbejdere med at nedbringe sygefraværet og hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdspladsen. Vi har stor erfaring og gode resultater i vores arbejde som mentorer, hvor vi i andre kommuner hjælper borgere tilbage på arbejdsmarkedet via vores helhedsorienterede indsats. Vi er landets førende indenfor eksterne mentorforløb til bl.a. sygemeldte, og benyttes bla. af CABI som eksterne oplægsholdere vedr. vores erfaringer og resultater som eksterne mentorer til sygemeldte. Nørtoft Trivsel arbejder på et højt fagligt niveau. Vi er uddannede socialrådgivere og ICC certificerede Coaches. Vi har derfor et godt kendskab til området og sagsgangene, hvilket danner grundlaget for en bæredygtig indsats. Kontaktperson Navn: Erling Nørtoft ICC. Cert.Business Coach, socialrådgiver Adresse: Sdr. Højrupvejen 31, 5750 Ringe Telefon erling@noertoft-trivsel.dk Erling Nørtoft er uddannet socialrådgiver og ICC Certificeret Businesscoach. Erling har en solid baggrund fra både den offentlige forvaltning og fra det private erhvervsliv. Han har i de seneste år arbejdet intensivt

32 på mentorområdet, og er en af landets mest erfarne og dygtigste eksterne mentorer. Den succes og de resultater han har opnået er skabt på baggrund af en vision og idealistisk drøm om at hjælpe og forbedre den enkeltes liv og livskvalitet. En af hans kvaliteter er en unik indlevelsesevne og forståelse for andre mennesker. Han er fokuseret på at udvikle og skabe nye metoder og måder at gøre tingene på, og er opmærksom på helheden i forhold til det enkelte menneske. Som underviser er Erling optaget af at skabe et forum hvor mennesker kan vokse og bruge deres talenter og færdigheder. Undervisningen bygger på hans massive praktiske erfaring kombineret med metodeudvikling og de lovgivningsmæssige muligheder der er. Erling arbejder ud fra at se de muligheder der er udover det synlige og velkendte som eksisterer i dag, og derved løbende udvikle bedre teknikker og arbejdsmetoder. Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Baggrunden for projektet er at der i dag stilles større og større krav til de mentorer jobcentret køber fri på arbejdspladserne. Baggrunden for det er, at de borgere som de bliver mentorer for, har et stigende behov for at deres mentor er klædt på til at tackle mentorforløbet på professionel vis og målrette deres mentorindsats til den enkeltes behov. For at give mentorerne den grundlæggende viden og værktøjerne til at løfte opgaven, så borgerne får det optimale ud af forløbet, så har vi udviklet en ny og yderst kompetent mentoruddannelse der bygger på de erfaringer og metoder vi gennem de senere år har udviklet på mentorområdet i kraft af vores virke som

33 eksterne mentorer og coaches. Formålet er at give mentorerne det bedst mulige fundament og praktisk orienterede værktøjer til at varetage mentorforløb, der indfrier de forventninger og mål, der forud for et mentorforløb bliver opstillet fra jobcentrets side. Formålet er ligeledes at igangsætte et mentornetværk, sådan at mentorerne fremadrettet har en erfa gruppe hvor de kan sparre hinanden, og udveksle erfaringer. Vi hjælper netværket i gang, så det kommer godt fra start, herefter er det meningen at mentorerne viderefører netværket på egen hånd. Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Målsætningen er, at mentorerne bliver så bevidste om deres rolle og opgave at de formår at give deres mentee den optimale sparring og støtte således at den iværksatte plan og indsats fra jobcentrets side forløber planmæssigt og den enkelte mentee integreres på arbejdsmarkedet igen i det omfang jobcentret har vurderet at det er muligt. Kvaliteten i hvert enkelt mentorforløb vil stige, i kraft af at mentorerne bliver mere bevidste om deres roller og deres tilgang til mentee. Mentorerne vil føle sig mere sikre i deres virke, da de får nogle brugbare redskaber til at løfte opgaven til et endnu højere plan. Mentorerne vil evaluere forløbet to gange, første gang efter afholdelse af det to dages kursus, og igen ved den opfølgende netværksdag, hvor de giver en samlet evaluering af hele forløbet. Sammendrag af disse evalueringer sammenholdt med vores bliver fremsendt til LBR, og det øvrige Jobcenter i det omfang det ønskes. Forankring af metoderne kan ske ved at Jobcentret efterfølgende benytter tilbuddet som et mentoruddannelsesforløb, herved er der mulighed for at opnå 50 % refusion fra

34 staten til udgifterne. På denne måde vil der fortsat være mulighed for at benytte vores koncept til at give mentorerne det bedst mulige grundlag for at varetage deres opgave. I det omfang Jobcenteret ønsker det, vil vi også komme ud til gruppemøder el. lign. for at videreformidle vores erfaringer. Deltagerantal : Målet er, at uddanne 20 virksomhedsmentorer. Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Projektet omfatter et 2 dages mentorkursus til virksomhedsmentorer. Herudover omfatter det en coachingsession til hver enkelt mentor pr. telefon. Denne session afholdes 1-3 måneder efter de har været på kurset. Formålet med denne coachingsession er at fastholde den proces mentorerne har igangsat og sikre at de fremadrettet benytter de værktøjer de har fået kendskab til under kurset. Coachingsessionen er ligeledes med til at øge ansvarsfølelsen hos hver enkelt mentor og derved fastholde bevidstheden omkring målet for deres mentee. Herudover er der planlagt en enkelt mentornetværksdag, denne afholdes 3-6 måneder efter selve mentorkurset. Formålet med denne opfølgningsdag er at få pudset mentorernes færdigheder af, genopfriske nogle af værktøjerne kombineret med enkelte nye. Herudover skal netværksdagen give dem mulighed for erfaringsudveksling, og give dem blod på tanden til på eget initiativ fremadrettet at mødes i et mentornetværk nogle gange om året, for at udveksle erfaringer og sparre med hinanden. Forløbet bliver således: To dages mentorkursus fra kl En coachingsession pr. tlf. til hver

35 enkelt mentor En mentornetværksdag fra kl Det to dages mentorkursus vil være en vekselvirkning mellem oplæg, undervisning, debat og gruppearbejde. Nogle af temaerne på kurset vil være: Grundlæggende viden om mentorordning og hvad du må som mentor Hvordan laves der en realistisk handleplan for hvert enkelt mentorforløb, hvor formålet er klart defineret og de gensidige forventninger er afstemt? Hvordan omsættes målsætninger og handleplaner til konkret handling i det daglige arbejde? Hvordan opbygges en bæredygtig relation mellem mentor og mentee? Hvordan forholder du dig til din fortrolighed og tavshedspligt? Hvilken grundlæggende viden skal du som mentor have om mentee på forhånd? Hvordan motiverer du mentee til at tage størst mulig ansvar for egen situation, hvordan skal ansvarsfordelingen være mellem jer? Feedback, hvordan lærer du at give sansebaseret feedback til mentee? Hvilken form for sparring og netværk har du som mentor? Hvilke samarbejdsaftaler er der

36 behov for mellem de involverede parter? Hvordan sikrer du dig at rammerne for forløbet er i orden, antal mentortimer, fysiske placering, kontaktform, hyppighed, varighed af forløbet mv.? Hvordan tackles forhindringer og tilbageskridt? Hvordan holdes processen i gang, også efter mentorforløbet er stoppet? Hvordan afsluttes et mentorforløb? Kursisterne vil få udleveret relevant materiale undervejs Jobcentrets rolle vil bestå af visitering af virksomhedsmentorer til forløbet. Nørtoft Trivsel sørger for udsendelse af indbydelse til kurset, tilmeldinger, kontakt til mentorer mv. Bilag 1: Program for to dages mentor kursus. Tids- og handleplan: Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Projektet opstartes i marts, hvor mentorerne udvælges og indbydelser sendes ud. Det To dages mentorkursus afholdes i april, coachingforløbene afvikles inden juli. Opfølgningsdagen afvikles i august eller september, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til mentorerne. Afsluttende status og evaluering fremsendes 1. okt. Vores mål er, at uddanne landets bedste mentorer der efterfølgende kan give den enkelte mentee netop den sparring og støtte, som han eller hun har brug for. Vi ønsker at være med til at den overordnede målsætning omsættes til praktisk handling i det daglige, og sikre at bevidstheden om målet øges.