Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse

Transkript

1 Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Ba.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Med ændringer oktober 2013, februar 2014, september 2014, november 2014, juni 2015, april 2016 og september 2016 jf. studieordningens 26. Sag.nr Indledning Den juridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 180 ECTS (European Credit Transfer System). Stk. 2. Denne studieordning omfatter den juridiske bacheloruddannelse semester på Aalborg Universitet. Stk. 3. Studieordningen er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer, samt bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) med senere ændringer. Stk. 4. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universiteterne (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterskalabekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 219 af 27. februar 2015 om pligtmæssig elektronisk kommunikation, bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 om lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. 2. Studienævn og fakultet Den juridiske bacheloruddannelse hører under Det Juridiske Studienævn og Den Juridiske Skole ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Stk. 2. Bacheloruddannelsen er tilknyttet Det Juridiske Censorkorps. 1

2 3. Optagelse Optagelse på den juridiske bacheloruddannelse forudsætter en bestået adgangsgivende gymnasial eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx eller tilsvarende) samt opfyldelse af følgende specifikke adgangskrav: 1) Dansk: Niveau A 2) Engelsk: Niveau B 3) Historie, Idehistorie, Samfundsfag eller Samtidshistorie: Niveau B Stk. 2. Inden udgangen af første studieår (2. semester) skal den studerende have deltaget i alle eksamener, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøverne, for at kunne fortsætte på uddannelsen. Stk. 3. De eksaminer, der er en del af førsteårsprøverne, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår (4. semester), for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende på det tidspunkt har gennemført 3 eksamensforsøg. 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Den juridiske bacheloruddannelses betegnelse er på dansk: Den juridiske bacheloruddannelse, Ba.jur. og på engelsk: Bachelor of Laws, LL.B. 5. Uddannelsens faglige profil og formål Uddannelsens formål Den juridiske bacheloruddannelse har til formål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk indhold i såvel private som offentlige virksomheder, institutioner og organisationer. Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på den juridiske kandidatuddannelse. Uddannelsens fag Stk. 3. Den juridiske bacheloruddannelse består af i alt 180 ECTS konstituerende fagelementer, hvoraf 160 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske fagelementer og undervisningsaktiviteter inden for 4 forgreninger af juraen: retsteori, offentligret, formueret og procesret. 10 ECTS omfatter et valgfag med juridisk indhold (efter den studerendes valg) og yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt. Stk. 4. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk. 5. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver samt gruppeprojekter. Stk. 6. Mål, indhold, læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte fag beskrives i De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver kundskaber og metodiske færdigheder inden for de juridiske fagområders videnskabelige discipliner, herunder teori og metode. En bachelor i jura skal gennem sin uddannelse opnå en bred faglig viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer. 2

3 En bachelor i jura giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer: Viden om: Juridisk metode Hvorledes juristen finder, tilegner sig og anvender relevante kilder i den juridiske bedømmelse Juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retsforhold Retssystemets opbygning Færdigheder i: Anvendelse af juridisk metode til at identificere et givet retsfaktum og fastlægge gældende ret inden for uddannelsens fagområder Analyse og vurdering af lovgivning inden for forskellige reguleringsområder Analyse og fortolkning af en juridisk argumentation, herunder formidling af nuanceret argumentation i forhold til løsning af juridiske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister Vurdering, fortolkning og kvalificering af formueretlige/offentligretlige/ procesretlige problemstillinger under hensyntagen til relevante retsregler Kompetencer til: Løsning af retsspørgsmål på grundlag af retsfakta Håndtering af komplekse situationer i studie- og arbejdssammenhænge inden for juridiske fagområder samt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Selvstændig og løsningsorienteret deltagelse i fagligt og tværfagligt samarbejde Identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring Skriftligt og mundtlig kommunikation i et præcist sprog. 7. Regler om fag og valgfag De obligatoriske juridiske fag udgør i alt 160 ECTS, fordelt på 16 fag. Stk. 2. Den formueretlige faggruppe er opdelt i 3 moduler, henholdsvis Formueret I, Formueret II og Formueret III. De formueretlige moduler består af flere fag, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Modulerne er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Hvert modul afsluttes med samlet prøve for fagene indeholdt i det pågældende modul. Stk. 3. De valgfrie juridiske fag udgør 10 ECTS og vælges på 6. semester med henblik på specialisering. Stk. 4. Et valgfag kan erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end jurauddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfag der skal erstattes skal godkendes af studienævnsformanden. Stk. 5. De udbudte valgfag fremgår af valgfagskataloget på studiets hjemmeside. Stk. 6. Semesterplacering, fag, ECTS samt prøveform med censurform, fremgår af det følgende skema. 3

4 Den juridiske bacheloruddannelse Semester Modul ECTS Prøveform 1. semester Juridisk metode 5 Skriftlig 2-timers kortsvarseksamen (intern prøve) Statsorganerne 5 Projektprøve (ekstern censur) Formueret I Erstatningsret Aftaleret 10 Skriftlig 5-timers eksamen (ekstern censur) 10 Mundtlig eksamen (ekstern censur) 2. semester Folkeret og statsforfatningsret (grundrettigheder) 10 Skriftlig 5-timers eksamen (intern prøve) Strafferet og straffeproces 10 Skriftlig 5-timers eksamen (ekstern censur) Familieret og arveret 10 Skriftlig 5-timers eksamen (ekstern censur) 3. semester Retsvidenskabsteori 10 Skriftlig 5-timers eksamen (intern prøve) Forvaltningsret 10 Skriftlig 5-timers eksamen (ekstern censur) Civilproces 10 Skriftlig 3-timers eksamen (ekstern censur) 4. semester EU-ret 10 Skriftlig 4-timers eksamen (ekstern censur) Formueret II Køberet 10 Skriftlig 5-timers eksamen (ekstern censur) Obligationsret I Indledende tingsret 10 Mundtlig eksamen International privatret (ekstern censur) 5. semester Markedsret 10 Skriftlig 4-timers eksamen Formueret III Obligationsret II Konkursret Eksekutionsret Panteret (ekstern censur) 10 Skriftlig 5-timers eksamen (ekstern censur) 10 Mundtlig eksamen (ekstern censur) 6. semester Selskabsret 10 Mundtlig eksamen (ekstern censur) Valgfag 10 Prøveform fremgår af fagbeskrivelsen (ekstern censur) Bachelorprojekt 10 Projektprøve (ekstern censur) 4

5 8. 1. semester Semesteret består af følgende fag (undervisnings-ects angivet i parentes). - Juridisk metode (5 ECTS) - Statsorganerne (5 ECTS) - Formueret I (20 ECTS) o Aftaleret o Erstatningsret Stk. 2. Juridisk metode Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende kendskab til den juridiske terminologi og metode. Indhold: Juridisk metode, grundlæggende forståelse af den juridiske beslutningsproces, herunder gyldige kilder og elementær forståelse af hensyn og kriterier, samt grundlæggende kildesøgning. juridisk metode på grundlæggende niveau Grundlæggende retskildeteori Fremherskende fortolkningsmetoder Juridisk metodes alogiske karakter Betydningen af retsområdernes værdigrundlag Forskellig vægtning af retskildematerialer Grundlæggende juridisk argumentation redegøre for metodisk terminologi søge retskildemateriale tolke retskildemateriale vægte og afveje retskildemateriale og hensyn, og redegøre for grundlaget for den retlige beslutning grundlæggende redegøre for metodiske tilgange til løsning af retlige problemstillinger identificere og kvalificere retligt relevante fakta søge retskildemateriale metodisk til brug for løsningen, herunder at kortlægge, analysere og vurdere skrevne retsregler, retsafgørelser mv. redegøre for retslitteraturens betydning, analysere og vurdere en juridisk argumentation med støtte i den grundlæggende metodiske viden senere at udvikle kompetencer til dybere analyser af retsskabelsen, retsvidenskabelig erkendelse og retlige løsningsmodeller af enhver problemstilling Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveform: Skriftlig 2 timers kortsvarsprøve uden hjælpemidler. 5

6 Stk. 3. Statsorganerne Mål: Den studerende skal opnå grundig viden om de øverste statsorganer og om grundlæggende begreber og relevante retskilder inden for den institutionelle del af statsforfatningsretten. Den studerende skal blive i stand til at anvende denne viden på konkrete problemstillinger. Desuden skal den studerende kunne vælge og afgrænse et emne, finde kildemateriale og på baggrund heraf beskrive og analysere et juridisk emne i et klart og velstruktureret sprog. Indhold: De øverste statsorganers, dvs. regeringens, folketingets og domstolenes forfatningsretlige stilling, såvel organisatorisk som funktionelt, disses beføjelser, procedurer og begrænsninger, der følger af grundloven, samt kompetencefordelingen mellem organerne. Desuden viden om projektarbejde i grupper. De øverste statsorganer, dvs. regeringen, folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling, så vel organisatorisk som funktionelt, disses beføjelser, procedurer og begrænsninger, der følger af grundloven samt kompetencefordelingen mellem organerne Udarbejdelse af en fagligt funderet præsentation af juridisk stof, i almindelighed som en præsentation af gældende ret på et afgrænset retsområde Projektarbejde i grupper Redegøre for grundlæggende begreber og terminologi inden for den institutionelle del af statsforfatningsretten Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser og afgørende retspraksis Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget Vælge og afgrænse et emne, finde kildemateriale og på baggrund heraf beskrive og analysere et juridisk emne Formulere sig klart og velstruktureret såvel skriftligt som mundtligt med anvendelse af korrekt terminologi Igangsætte og gennemføre fagligt samarbejde Opstille målsætninger og evaluere eget og andres arbejde Forstå gældende ret vedrørende statsorganerne Videreformidle denne indsigt til andre under anvendelse af korrekt terminologi Undersøge og analysere retsstillingen på et udvalgt retsområde og redegøre for dette i en samlet skriftlig fremstilling Indgå i gruppearbejde Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelsesopgaver og projektarbejde. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveform: Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i det udarbejdede projekt. 6

7 Stk. 4. Formueret I Formueret I består af fagene aftaleret og erstatningsret. Aftaleret: Mål: De studerende skal opnå grundige, grundlæggende færdigheder i aftaleret og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. De skal endvidere have en forståelse for aftalerettens helt grundlæggende betydning for næsten al juridisk regulering. Indhold: Indgåelse, fortolkning og ugyldighed af kontrakter samt fortolkning af disse. Grundlæggende elementer og tankegange i aftaleretten Regler og principper for aftaleindgåelse Lovbestemte og ulovbestemte gyldighedsregler inden for formueretten Formuerettens fuldmagtsregler Fortolkning af aftaler Formulere sig klart og velstruktureret om aftaleretlige spørgsmål Anvende korrekt juridisk terminologi Redegøre for indholdet af aftaleretlige regler, og Identificere aftaleretlige problemer og anvende aftaleretlige regler på konkrete tilfælde Identificere aftaleretlige problemer Kvalificere aftaleretlige problemer, og Begrunde den juridiske løsning af aftaleretlige spørgsmål Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser, studenterinstruktioner og cases Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveformer: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med faget erstatningsret. De to prøver aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen. Erstatningsret: Mål: De studerende skal opnå grundige, grundlæggende færdigheder i erstatningsret og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. De skal endvidere have en forståelse for erstatningsrettens helt grundlæggende betydning for næsten al juridisk regulering. Indhold: De grundlæggende betingelser for erstatningsansvar samt særlige erstatningsretlige emneområder vedrørende bl.a. børn, arbejdsgivere og færdsel. Grundlæggende elementer og tankegange i erstatningsretten 7

8 Regler og praksis om erstatning uden for kontraktforhold Betingelser, der skal opfyldes, for at skadevolder bliver ansvarlig for en skade Betingelser for at blive ansvarlig for andres fejl Virkningen af skadelidtes egen skyld Formulere sig klart og velstruktureret om erstatningsretlige spørgsmål, Anvende korrekt juridisk terminologi, Redegøre for indholdet af erstatningsretlige regler og Identificere erstatningsretlige problemer og anvende erstatningsretlige regler på konkrete tilfælde Identificere erstatningsretlige problemer Kvalificere erstatningsretlige problemer, Begrunde den juridiske løsning af erstatningsretlige spørgsmål Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser, studenterinstruktioner og cases Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveformer: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med faget aftaleret. De to prøver aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen Semester Semesteret består af følgende fag (undervisnings-ects angivet i parentes) - Folkeret og statsforfatningsret (grundrettigheder) (10 ECTS) - Strafferet og straffeproces (10 ECTS) - Familieret og arveret (10 ECTS) Stk. 2. Folkeret og statsforfatningsret (grundrettigheder) Mål: Den studerende skal opnå en grundlæggende forståelse for folkeretten og for grundrettigheder, som de fremgår af Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Den studerende skal kunne anvende denne forståelse på konkrete problemstillinger ud fra juridisk metode. Indhold: De væsentligste internationale institutioner og folkeretlige instrumenter. Folkerettens almindelige del, herunder historie, retskilder, retssubjekter samt begreber og grundprincipper. Udvalgte dele af folkerettens specielle del, herunder traktatret, jurisdiktion og immunitet, og forholdet mellem folkeretten og national ret. Desuden individets grundlæggende rettigheder efter Grundloven og EMRK, herunder retskilder og status i national ret, fortolkning, begrænsninger, samt centrale borgerlige og politiske samt økonomiske og sociale rettigheder. 8

9 Folkerettens almindelige del, herunder dens historie, retskilder, retssubjekter, begreber og grundprincipper De vigtigste internationale institutioner og folkeretlige instrumenter Folkerettens specielle del herunder traktatret, spørgsmålet om jurisdiktion og immunitet, forholdet mellem folkeret og national ret samt andre udvalgte emner Individets grundlæggende rettigheder efter Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder emnerne kilder og status, fortolkning og begrænsninger samt centrale rettigheder Redegøre for folkeretten samt reglerne om forfatnings- og menneskerettens grundlæggende rettigheder Beskrive de vigtigste folkeretlige og menneskeretlige instrumenter Redegøre for folkerettens, forfatningsrettens og menneskerettens grundbegreber Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til folkeretten, Grundloven og EMRK Afgøre og vurdere relevante faktuelle og retlige spørgsmål inden for faget ved brug af juridisk metode Analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde Identificere og afgøre processuelle og materielle spørgsmål Redegøre for håndhævelse og afgøre de retlige konsekvenser af staters overtrædelse Anvende korrekt folkeretlig, forfatningsretlig og menneskeretlig terminologi Kunne kortlægge, analysere og vurdere lovgivning, retskilder og retslitteratur inden for folkeret og grundlæggende rettigheder (Grl. og EMRK) på dansk Fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i folkeretten og vedrørende individets grundlæggende rettigheder, herunder analysere og vurdere en juridisk argumentation Vurdere, fortolke og formulere retlige instrumenter om folkeret og individets grundlæggende rettigheder under hensyntagen til relevante retsregler Kunne identificere og formulere problemstillinger inden for folkeretten og individets grundlæggende rettigheder, vælge relevante løsninger og begrunde disse Kunne formidle sin indsigt over for både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt skriftligt sprog Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenterinstruktioner, cases, afleveringsopgaver samt øvelsesopgaver fra opgavebank. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. udtømmende opfyldelse af fagbeskrivelsens læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Prøveform: Skriftlig 5 timers eksamen. Stk. 3. Strafferet og straffeproces 9

10 Mål: De studerende skal opnå grundige, grundlæggende færdigheder i strafferet og straffeproces og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. De skal endvidere have forståelse for sanktionssystemet og for strafferettens og straffeprocessens placering i samfundet. Indhold: straffeteorier, strafferetlig lovanvendelse, straffrihedsgrundene, tilregnelse, forsøg og medvirken samt international strafferet. Udvalgte dele fra strafferettens specielle del herunder forbrydelser mod liv og legeme og berigelsesforbrydelserne. Formål med at kriminalisere en given adfærd De strafferetlige reglers opbygning De grundlæggende ansvarsbetingelser, herunder legalitetsprincippet Forsøg, medvirken, tilregnelse, tilregnelighed, forældelse og straffrihedsgrundene Virksomhedsansvar Udstrækningen af dansk straffemyndighed samt anvendelsen af reglerne i tid De strafferetlige sanktioner og principper for straffastsættelse Udvalgte dele af straffelovens specielle del (de enkelte forbrydelser) Grundlæggende straffeprocessuelle regler og principper De straffeprocessuelle reglers formål og funktion Reglerne om tvangsindgreb, tiltalefrafald og tiltalerejsning Fortolke straffebestemmelser med inddragelse af alle de retskilder, som er relevante for den pågældende bestemmelse Anvende straffelovens almindelige del Redegøre for og reflektere over de grundlæggende betingelser for strafferetligt ansvar og de strafprocessuelle principper, og Afgøre hvilke straffebestemmelser, der skal anvendes Kvalificere og identificere straffeprocessuelle problemer Finde/søge information, forholde sig kritisk og selvstændigt til strafferetten og sætte strafferetten i en bredere samfundsmæssig kontekst Anvende de almindelige bestemmelser på enhver straffebestemmelse Formulere sig klart og velstruktureret om strafferetlige spørgsmål Anvende korrekt strafferetlig terminologi Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og cases. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveform: Skriftlig 5 timers eksamen. Stk. 4. Familieret og arveret 10

11 Mål: Den studerende skal identificere, analysere, vurdere og velformuleret konkludere på familieog arveretlige problematikker i konkrete cases ved anvendelse af korrekt familie- og arveretlig terminologi. Indhold: De familieretlige grundbegreber og retslig regulering ved ægteskabets indgåelse og opløsning, retsforholdet og aftaler mellem ægtefæller og ugifte samlevende, formueordninger og bodeling ved skilsmisse, børns retsstilling når forældre er i en retlig tvist samt pensionsrettigheders behandling ved skilsmisse og død. De arveretlige grundbegreber og den retlige regulering af tvangsarv, den legale arveret, testationsmuligheder, uskiftet bo, arvehenstand samt livs- og dødsgaver. Familieretlige og arveretlige grundbegreber Reglerne om ægteskabet og registreret partnerskabs indgåelse og opløsning Retsforholdet mellem ægtefæller Aftaler mellem ægtefæller Formueordninger og bodelingen mellem ægtefæller Retsforholdet mellem ugifte samlevende Forsikringer og pensionsrettigheders behandling ved skilsmisse og død Børns retsstilling i relation til forældremyndighed, samvær og bopæl Børns forsørgelse og adoption Reglerne om tvangsarv og den legale arveret Reglerne om testationsretten Reglerne om uskiftet bo, arvehenstand samt livs- og dødsgaver Redegøre for familie- og arveretlige regler Identificere og kvalificere familie- og arveretlige spørgsmål i konkrete sagsforløb Vurdere og analysere familie- og arveretlige problemer i relation til konkrete sager Argumentere, vurdere og konkludere på forskellige mulige juridiske løsninger af konkrete problemstillinger i konkrete sagsforløb Formulere sig klart og velstruktureret om familie- og arveretlige spørgsmål Anvende korrekt familie- og arveretlig terminologi Kunne kortlægge, analysere og vurdere lovgivning, retskilder og retslitteratur inden for dansk familie- og arveret Fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i familie- og arveret, herunder analysere og vurdere en juridisk argumentation Vurdere, fortolke og formulere familie- og arveretlige aftaler under hensyntagen også til andre relevante retsregler som for eksempel aftaleretten Kunne identificere og formulere problemstillinger inden for familie- og arveretten samt vælge relevante løsninger og begrunde disse Analysere og vurdere relevante familie- og arveretlige regler og deres økonomiske konsekvenser for eksempelvis ægtefæller og ugifte samlevende Kunne formidle sin indsigt over for både fagfæller, ikke-specialister, samarbejds- partnere og brugere i et korrekt skriftligt sprog 11

12 Kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og studenterinstruktion. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. udtømmende opfyldelse af fagbeskrivelsens læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Prøveform: 5 timers skriftlig eksamen Semester Semesteret består af følgende fag (ECTS angivet i parentes). - Retsvidenskabsteori (10 ECTS) - Forvaltningsret (10 ECTS) - Civilproces (10 ECTS) Stk. 2. Retsvidenskabsteori Mål: Den studerende skal opnå grundig, grundlæggende viden om erkendelse, kritisk refleksion og retsvidenskabernes relationer hertil, samt hvorledes filosofiske teorier og retsvidenskabelige resultater er forbundne. Den studerende skal endvidere opnå færdigheder i at analysere tekster i tilknytning til den viden samt selvstændigt søge kildemateriale til brug for analyse, herunder fortolkning, af retten. Indhold: Erkendelses- og retsfilosofier, metodekriterier, kildemateriale og disses betydning. Almen videnskabsteori, herunder ontologi og epistemologi Retlige teorier i videnskabsteoretisk perspektiv Forskelle i retsteoretiske retninger Grundlag for retlig erkendelse Forekomst og værdi af retskildemateriale Retsdogmatiske ideologiers betydning for valg af retskildemateriale, retskildematerialets anvendelse og retlig argumentation Redegøre for videnskabsteoretiske og retsvidenskabsteoretiske tanker Vurdere og analysere teoretiske tanker Søge, finde og analysere retskildemateriale Identificere spørgsmål af betydning for retskilders værdi Afgøre de retlige konsekvenser af analyserne Anvende en korrekt terminologi Redegøre for videnskabs- og retsteoretiske tanker, herunder: o Identificere disse samt de identificere de behov, der søges opfyldt o Identificere, analysere og beskrive konsekvenser af teorier o Kritisk redegøre for indholdet af teorier 12

13 o Kunne formidle sin indsigt overfor både fagfæller og ikke-specialister i et korrekt skriftligt sprog o Finde, analysere og anvende retskildemateriale, herunder: Identificere eksistens og forekomst og beskrive dette Fremkomme med begrundede analyser af indholdet af dette Kritisk vurdere og præcist formulere betydningen heraf Beskrive det mulige omfang af retskildemateriale på et givet område Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveform: Skriftlig 5 timers eksamen. Stk. 3. Forvaltningsret Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende færdigheder i den almindelige forvaltningsret og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. Herudover skal forvaltningsretten kunne anvendes på specielle forvaltningsretlige fag, som eksemplificeres ved arbejdsmarkedsret. Indhold: Forvaltningsmyndigheders opbygning, relevante retskilder, kompetenceforhold, sagsbehandlingsregler, hjemmel og andre indholdsmæssige grundsætninger, prøvelses- og tilsynsmuligheder, tilbagekaldelse og myndigheders erstatningsansvar. Herudover undervises der i grundlæggende arbejdsmarkedsret. Den almindelige forvaltningsrets og arbejdsmarkedsrettens begreber, retskilder og videnskabelige problemstillinger Forvaltningsorganers (herunder kommunale organers) funktioner, organisation og opbygning Betydning af forskellige organiseringer og kompetencefordeling, herunder det kommunale styrelsessystem i grundtræk (organisationen, opbygning mv.) Forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler og de indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelser, herunder kommunalfuldmagten, dens baggrund og begrundelse Forvaltningsmyndigheders erstatningsansvar Reglerne om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser Prøvelsessystemerne ved rekurs, ombudsmanden, kommunaltilsyn og domstolene. Den almindelige forvaltningsrets kombination og forhold til specielle forvaltningsretlige discipliner (konkret arbejdsmarkedsretten) Socialforvaltningsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger De særlige socialretlige sagsbehandlingsregler og forholdet til den almindelige forvaltningsret Afgøre og vurdere forvaltningsretlige spørgsmål Redegøre for forvaltningsretlige regler Analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde 13

14 Identificere og afgøre om indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelse (hjemmel, magtfordrejning mv.) er iagttaget Afgøre om sagsbehandlingsregler konkret er overtrådt og angive relevante argumenter af betydning for vurderingen heraf samt de retlige følger Afgøre de retlige konsekvenser af en overtrædelse af forvaltningsregler Redegøre for relevante prøvelsesmuligheder Anvende arbejdsmarkedsretlige begreber og terminologi Identificere arbejdsmarkedsretlige problemstillinger og anvende de relevante retskilder til at løse disse Anvende juridisk metode på forvaltningsretlige og arbejdsmarkedsretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til forvaltningsretlige og arbejdsmarkedsretlige regler Formulere sig klart og velstruktureret om forvaltningsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt forvaltningsretlig terminologi Fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i forvaltningsret Håndtere forholdet mellem almindelige forvaltningsretlige regler og specielle forvaltningsretlige regler Give et kvalificeret bud på, hvordan relevante prøvelsesorganer vil afgøre konkrete sager Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveform: Skriftlig 5 timers eksamen. Stk. 4. Civilproces Mål: At sætte de studerende i stand til at identificere og løse cilvilprocessuelle problemstillinger. Indhold: Faget indeholder de mest centrale civilprocesretlige problemstillinger. Domstolssystemets opbygning og aktører Menneskerettigheder og EU-ret i civilprocessen Dispositions- og forhandlingsprincippet Domstolenes saglige og stedlige kompetence Domstolenes internationale kompetence Kumulation, gruppesøgsmål mv. Sagsbehandlingen i første instans Udeblivelse Småsags- og inkassoproces Anke og kære Bevisførelse, herunder edition og sagkyndig medvirken Sagsomkostninger Retskraft Voldgift 14

15 Identificere, kvalificere og vurdere civilprocessuelle spørgsmål Redegøre for indholdet af civilprocessuelle regler, herunder både nationale og internationale civilprocessuelle regler Håndtere civilprocessuelle problemer Formulere sig klart og velstruktureret om procesretlige spørgsmål og anvende korrekt procesretlig terminologi Argumentere og konkludere vedrørende forskellige mulige juridiske løsninger af konkrete problemstillinger i sagsforløbet Identificere, kvalificere og vurdere civilprocessuelle spørgsmål Redegøre for indholdet af civilprocessuelle regler, herunder både nationale og internationale civilprocessuelle regler Håndtere civilprocessuelle problemer Formulere sig klart og velstruktureret om procesretlige spørgsmål og anvende korrekt procesretlig terminologi Argumentere og konkludere vedrørende forskellige mulige juridiske løsninger af konkrete problemstillinger i sagsforløbet Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, cases og afleveringsopgaver. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveform: Skriftlig 3 timers eksamen semester Semesteret består af følgende fag: - EU-ret (10 ECTS) - Formueret II (20 ECTS) o Køberet o Obligationsret I o Indledende tingsret o International privatret Stk. 2. EU-ret Mål: At sætte de studerende i stand til at identificere og løse EU-retlige problemstillinger. Indhold: Faget indeholder de mest centrale EU-retlige emner. EU-rettens regler og principper De EU-retlige retskilder 15

16 EU-institutioner Generelle EU-retlige principper, herunder forholdet mellem EU-ret og national ret og forbud mod diskrimination og restriktioner Harmonisering Unionsborgerskabet Personers frie bevægelighed Varernes frie bevægelighed Etableringsretten Tjenesteydelsernes frie bevægelighed Domstolskontrol Angive EU-rettens grundbegreber Redegøre for indholdet af de almindelige regler i EU-retten Analysere betydningen af retspraksis fra EU-Domstolen Diskutere forskellige løsninger på almindelige EU-retlige problemstillinger, med inddragelse af relevante teoretiske opfattelser og praksis til begrundelse for løsningen Relatere emneorienteret problemstilling til EU-retlige regler og principper, herunder at afdække retstilstand på det udvalgte emneområde Anvende juridisk metode på EU-retlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til EU-rettens regler Formulere sig klart og velstruktureret om EU-retlige spørgsmål med anvendelse af korrekt EU-retlig terminologi Undervisnings- og arbejdsformer: Storholdsundervisning, studenterinstruktion på hold og skriftlige øvelsesopgaver. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveform: Skriftlig 4-timers eksamen. Stk. 3. Formueret II Formueret II består fagelementerne: Køberet, Obligationsret I, Indledende tingsret, Indledende privatret. Køberet Mål: At sætte de studerende i stand til at identificere og løse køberetlige problemstillinger. Indhold: Faget indeholder de væsentligste køberetlige problemstillinger. Køberetlige begreber og grundelementer og videnskabelige problemstillinger Sondringen mellem handelskøb, forbrugerkøb og civilkøb Misligholdelsestyper i købsaftaler 16

17 Misligholdelsesbeføjelser i køb Misligholdelsesbeføjelsernes bortfald Identificere det retlige indhold af en køberetlig tvist og beskrive denne i en køberetlig terminologi Anvende købelovens bestemmelser korrekt på køberetlige tvister Afgøre konkrete problemstilling ved anvendelse af købelovens bestemmelser og andre relevante retskilder Anvende juridisk metode på køberetlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til køberettens regler og principper Formulere sig klart og velstruktureret om køberetlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi Vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, opgaveløsning og studenterinstruktion. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det at undervisningen i Formueret I er fulgt. Prøveform: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med fagene obligationsret I, indledende tingsret og international privatret. Prøverne aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen. Obligationsret I Mål: At sætte de studerende i stand til at identificere og løse obligationsretlige problemstillinger. Indhold: Faget indeholder en række grundliggende obligationsretlige problemstillinger knyttet til kontraktsforhold. Obligationsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger Den almindelige obligationsrets principper og samspillet mellem disse og den specielle obligationsret Den obligationsretlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister Obligationsretlig argumentation og aftalefortolkning Betingelser for anvendelse af obligationsrettens misligholdelsesbeføjelser: naturalopfyldelse, ophævelse og erstatning i kontrakt (herunder sondringen mellem positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse) Indgåelse og fortolkning af aftaler om misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser 17

18 Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i, at: Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i obligationsretlig terminologi Anvende den almindelige obligationsrets principper i samspil med den specielle obligationsret, herunder blandt andet i samspil med køberetten Afgøre hvornår der foreligger misligholdelse i en konkret situation Afgøre hvilke misligholdelsesbeføjelser, der finder anvendelse i en konkret situation Anvende juridisk metode på obligationsretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper Formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt obligationsretlig terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, opgaveløsning og studenterinstruktion. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det at undervisningen i Formueret I er fulgt. Prøveform: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med fagene køberet, indledende tingsret og international privatret. Prøverne aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen. Indledende tingsret Mål: At sætte de studerende i stand til at identificere og løse tingsretlige problemstillinger. Indhold: Faget indeholder en række grundliggende tingsretlige problemstillinger. Tinglige rettigheder Tingsretlige begreber Løsøresælgerens beskyttelse mod kreditorer, aftaleerhververe og arvinger Løsørekøberens beskyttelse mod sælgerens insolvens Hovedspørgsmål vedrørende ejendomsforbehold Reglerne om ejerens beskyttelse over for aftaleerhververe i god tro Kvalificere grundlæggende tingsretlige problemer Anvende relevante retsregler og retsgrundsætninger på fakta Formidle løsning af tingsretlige spørgsmål Anvende juridisk metode på tingsretlige spørgsmål Håndtere samspillet mellem obligationsret og tingsret 18

19 Formulere sig klart og velstruktureret om tingsretlige spørgsmål Anvende korrekt terminologi Kunne vurdere og analysere om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Anvende juridisk metode på tingsretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til tingsretlige regler og principper Formulere sig klart og velstruktureret om tingsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt tingsretlig terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, opgaveløsning og studenterinstruktion. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det at undervisningen i Formueret I er fulgt. Prøveform: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med fagene køberet, obligationsret I, og international privatret. Prøverne aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen. International privatret Mål: At sætte de studerende i stand til at identificere og løse international privatretlige problemstillinger. Indhold: Faget indeholder en række grundlæggende internationale privatretlige problemstillinger. IP-retlige begreber og videnskabelige problemstillinger Den IP-retlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister IP-retlig argumentation og aftalefortolkning Centrale problemstillinger inden for international privatret Det internationale lovvalg ved internationale kontrakter Lovvalg i erstatning uden for kontrakt Det tingsretlige lovvalg Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i IP-retlig terminologi Anvende IP-retlige principper 19

20 Anvende juridisk metode på IP-retlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til IP-retlige regler og principper Formulere sig klart og velstruktureret om IP-retlige spørgsmål Anvende korrekt IP-retlig terminologi Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og opgaveløsning. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det at undervisningen i Formueret I er fulgt. Prøveform: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med fagene køberet, obligationsret I, og indledende tingsret. Prøverne aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen Semester Semesteret består af følgende fag (ECTS angivet i parentes). - Markedsret (10 ECTS) - Formueret III (20 ECTS) o Obligationsret II o Konkursret/rekonstruktion o Eksekutionsret o Panteret Stk. 2. Markedsret Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende færdigheder i den almindelige markedsret bestående af konkurrenceretten, markedsføringsretten og immaterialretten. Disse færdigheder skal kunne anvendes på konkrete markedsretlige problemstillinger. Indhold: Konkurrenceretlig markedsafgræsning, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler samt undtagelserne hertil, forbuddet mod misbrug af dominerende stilling; fusionskontrol; markedsføringslovens 1 og 18 og en introduktion til ophavsretten, patentretten, brugsmodelretten, designretten og varemærkeretten. Den studerende skal opnå viden: Om konkurrenceretlig markedsafgræsning, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler samt undtagelserne hertil, forbuddet mod misbrug af dominerende stilling og fusionskontrol; Om ophavs-, patent-, brugsmodel-, design-, og varemærkeret; og Om markedsføringslovens 1 og 18. opnår færdigheder i: At redegøre for indholdet af konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretten og deres forhold til hinanden; 20

21 At identificere konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige problemer ud fra et komplekst materiale; At analysere konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter; og At formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis: At anvende den juridiske metode på konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige spørgsmål; At kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretten; At kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold og begrundelse; og At formulere sig klart og velstruktureret om immaterialretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Prøveform: Skriftlig 4 timers eksamen. Stk. 3. Formueret III Formueret III består af fagelementerne Obligationsret II, Konkursret/rekonstruktion, Eksekutionsret og Panteret. Obligationsret II Mål: Den studerende skal opnå grundige, grundlæggende færdigheder dele af obligationsretten. Den studerende skal og kunne anvende disse færdigheder på konkrete problemstillinger i samspil med fagets øvrige fagelementer. Indhold: Passivitet, forældelse, condictio indebiti, kaution, herunder de forskellige kautionsformer. aftalens ophør ved naturalopfyldelse, aftalens ophør ved surrogater for fyldestgørelse (herunder eftergivelse og tvungen modregning), aftalens ophør uden fyldestgørelse (herunder opgivelse, præklusion, passivitet og forældelse) Stiftelser af kaution og garanti Kautionsformer Ændring af kautionsforholdet opnår færdigheder i: at identificere obligationsretlige problemer at kvalificere obligationsretlige problemer at anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta 21

22 at rubricere obligationsretlige begreber at argumentere for og imod forskellige løsninger af formueretlige spørgsmål at skelne mellem irrelevante og relevante fakta at operere med flere formueretlige discipliner at formulere sig klart og velstruktureret om formueretlige spørgsmål, og at anvende korrekt formueretlig terminologi Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis, at: I et vist omfang selvstændigt at deducere løsningen på komplekse formueretlige problemer Anvende juridisk metode på obligationsretlige spørgsmål, og Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det at undervisningen i Formueret II er fulgt. Prøveform: Skriftlig 5 timers eksamen og mundtlig eksamen sammen med fagene Konkursret, eksekutionsret og panteret. Prøverne aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen. Konkursret Mål: Den studerende skal opnå grundig, grundlæggende færdigheder materiel konkursret. Den studerende skal kunne anvende disse færdigheder på konkrete problemstillinger i samspil med fagets øvrige fagelementer. Indhold: Konkursens indtræden og retsvirkninger, aktiver og passiver i konkurs, samt omstødelse i konkurs. indtræden af konkurs ligebehandlings- og urådighedsprincippet i konkurs konkursmassen kreditorgrupper konkursorden og konkursprivilegier omstødelse i konkurs forholdet til panthavere og andre rettighedshavere opnår færdigheder i: at identificere konkursretlige problemer at kvalificere konkursretlige problemer at anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta at rubricere konkursretlige begreber at argumentere for og imod forskellige løsninger af formueretlige spørgsmål 22

23 Skelne mellem irrelevante og relevante fakta Operere med flere formueretlige discipliner Formulere sig klart og velstruktureret om formueretlige spørgsmål, og At anvende korrekt formueretlig terminologi Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis, at: I et vist omfang selvstændigt at deducere løsningen på komplekse formueretlige problemer Anvende juridisk metode på konkursretlige spørgsmål, og Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til konkursretlige regler og principper Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det at undervisningen i Formueret II er fulgt. Prøveform: Skriftlig 5 timers eksamen og mundtlig eksamen sammen med fagene obligationsret II, eksekutionsret og panteret. Prøverne aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen. Eksekutionsret Mål: Den studerende skal opnå grundig, grundlæggende færdigheder materiel eksekutionsret. Den studerende skal og kunne anvende disse færdigheder på konkrete problemstillinger i samspil med fagets øvrige fagelementer. Indhold: Pengekrav, aktiver, eksekutionens parter, tvangsauktion. Den studerende skal opnå viden om Fundamentet for eksekution Parternes stilling ved eksekution Genstanden for eksekution Arrest og forbud Samspillet mellem eksekution og øvrige formueretlige regler Identificere eksekutionsretlige problemer Kvalificere eksekutionsretlige problemer Anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta Rubricere eksekutionsretlige begreber Argumentere for og imod forskellige løsninger af formueretlige spørgsmål Skelne mellem irrelevante og relevante fakta Operere med flere formueretlige discipliner Formulere sig klart og velstruktureret om formueretlige spørgsmål, og At anvende korrekt formueretlig terminologi Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis, at: 23

24 I et vist omfang selvstændigt at deducere løsningen på komplekse formueretlige problemer Anvende juridisk metode på eksekutionsretlige spørgsmål, og Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til eksekutionsretlige regler og principper Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det at undervisningen i Formueret II er fulgt. Prøveform: Skriftlig 5 timers eksamen og mundtlig eksamen sammen med fagene obligationsret II, konkursret og panteret. Prøverne aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen. Panteret Mål: Den studerende skal opnå grundig, grundlæggende færdigheder materiel eksekutionsret. Den studerende skal og kunne anvende disse færdigheder på konkrete problemstillinger i samspil med fagets øvrige fagelementer. Indhold: Tinglysning, panterettens regler og principper for fast ejendom og løsøre samt overgang af fordringer herunder omsætningsgældsbreve. Tinglysningssystemet Sikring af tinglige rettigheder over fast ejendom og løsøre Indholdet af panterettigheder Forholdet mellem panthaver og pantsætter Tilbehørspanteret Virksomhedspant Underpant i løsøre Håndpant Reglerne om personskifte i skyldforhold De almindelige obligationsretlige betingelser for og retsvirkninger af personskifte i gensidigt bebyrdende retsforhold. Identificere panteretlige problemer Kvalificere panteretlige problemer Anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta Rubricere panteretlige begreber Argumentere for og imod forskellige løsninger af formueretlige spørgsmål Skelne mellem irrelevante og relevante fakta Operere med flere formueretlige discipliner Formulere sig klart og velstruktureret om formueretlige spørgsmål, og 24

25 At anvende korrekt formueretlig terminologi Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis, at: I et vist omfang selvstændigt at deducere løsningen på komplekse formueretlige problemer Anvende juridisk metode på panteretlige spørgsmål, og Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det at undervisningen i Formueret II er fulgt. Prøveform: Skriftlig 5 timers eksamen med og mundtlig eksamen; sammen med fagene obligationsret II, konkursret og eksekutionsret. Prøverne aflægges samlet; der gives en karakter for den skriftlige eksamen og en for den mundtlige eksamen Semester Semesteret består af følgende fagelementer (undervisnings-ects angivet i parentes). - Selskabsret (10 ECTS) - Valgfag (10 ECTS) - Bachelorprojekt (10 ECTS) Stk. 2. Selskabsret Mål: Den studerende skal opnå grundig, grundlæggende færdigheder i den almindelige selskabsret og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. Indhold: Selskabsretlige grundbegreber, EU-retlig forankring, identifikation, retlig karakteristik af aktie- og anpartsselskaber, stiftelse af kapitalselskaber, tegning, kapitalandele, kreditorbeskyttelse, egne kapitalandele, udbytte, kapitalejerlån, kapitaltab, generalforsamling, ledelse af selskabet, årsrapport, erstatning, likvidation, fusion og koncerner. De centrale emner under personselskabsretten, herunder: de gældende love, personselskabernes organisation, hæftelsesreglerne, erstatningsansvar, forholdet til tredjemand, navneretten og retspraksis De centrale emner under kapitalselskabsretten, herunder: gældende love, EUselskabsretten (særligt de selskabsretlige direktiver), kapitalandele (aktier og anparter), kapitaltilførsel gennem kapitalforhøjelse, udstedelse af konvertible gældsbreve, udbyttegivende gældsbreve eller warrants, kapitalafgang gennem kapitalnedsættelse, udbytte, kapitalejerlån eller erhvervelse af egne kapitalandele, kapitalselskabers organisation (herunder medarbejderrepræsentation, reglerne om ledelsens pligter, regningsretten, repræsentation mv.), reglerne vedrørende det centrale ledelsesorgans inhabilitet, spekulation i kapitalselskabets papirer, god selskabsledelse, generalforsamlingen (herunder minoritets- og individualbeskyttelse), erstatnings- og strafansvar, koncerner og ophør og strukturændringer (herunder opløsning ved betalingserklæring, likvidation, rekonstruktion, fusion, spaltning og virksomhedsoverdragelse) 25