(HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG?"

Transkript

1 (HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG? Policy vurderinger, policy effects og andre forklaringer af JØRGEN GOUL ANDERSEN Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C. Maj 1995 ARBEJDSPAPIR NR. 2 FRA DET DANSKE VALGPROJEKT

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord maj Indledning Valgene 1984 og a. Schlüter-regeringens fiasko ved 1987-valget... 4 b. "Fætter højben-effekten" ved 1984-valget Alternative forklaringer... 7 a. Regeringssamarbejdet blev accepteret... 7 b. Personfaktorer c. EU-afstemningen Regeringens politik Skattereformen Arbejdsmarkedsreformen/regeringens arbejdsløshedsbekæmpelse Statsfinanser Opsvinget og æren derfor Sammenfatning Litteratur Bilagstabeller... 24

3 (HVORFOR) VINDER REGERINGEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG? Policy vurderinger, policy effects og andre forklaringer Jørgen Goul Andersen Forord maj 1995 Dette arbejdspapir er skrevet i juli/august 1994, delvist som oplæg til valgundersøgelsen 1994, og delvist på grundlag af en række foredrag mv., afholdt i foråret Da valget kom tidligere end forventet, blev artiklen aldrig offentliggjort. I bagklogskabens lys og med valgundersøgelsens resultater i hånden kunne nogle hypoteser og tolkninger friste til revision/nuancering omkring bl.a. økonomiens og personfaktorers betydning. Men papiret er, bortset fra et par fodnoter og et par sproglige rettelser, trykt i den oprindelige version og indgår som supplerende materiale i forbindelse med tolkningen af resultaterne fra valgundersøgelsen. Papirets værdi i dag består først og fremmest i, at der er foretaget en omfattende indsamling af materiale fra meningsmålinger mv. i 1980'erne og 1990'erne til belysning af forskellige mulige forklaringer på Nyrup I-regeringens manglende appel til vælgerne. 1

4 1. Indledning Få regeringer har været så bevidste om den mulige sammenhæng mellem økonomi og vælgeradfærd som Poul Nyrup Rasmussens fireparti-regering Selv om politikken utvivlsomt primært har været tilrettelagt ud fra andre - og mere ideelle - motiver end ønsket om genvalg, så har regeringens adfærd på snart sagt alle punkter ladet sig forudsige ud fra teorierne om "the political business cycle". Regeringen har også talt ganske åbent om, hvor meget det betød for dens succes ved næste valg, at det forinden lykkedes at "knække arbejdsløshedskurven". I løbet af 1994 er regeringens politik på snart sagt alle områder lykkedes. Den økonomiske vækst tegner til at overgå alle forventninger, drevet af såvel succes på eksportmarkederne som en stigning i privatforbruget, der overgår de mest optimistiske spådomme, inklusive regeringens egne. Kun arbejdsløsheden falder lidt langsommere end forventet, men forbrugertillidsundersøgelserne viser alligevel en markant stigende forventning blandt vælgerne om, at det også vil lykkes at nedbringe ledigheden. Tabel 1. Meningsmålinger Procent. Vejet gennemsnit valget jan. feb. mar. apr. maj jun. aug. sep. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. maj jun. A. SD B. RV C. Kon D. CD F. SF Q. Kr.F V. V Z. Frp Ø. Ø Øvr

5 I alt A+F+Ø+øvr B+D+Q C+V+Z A+F+B ABDQ-reg K i l d e r : Vejet gennemsnit af Observa/BT, Greens/Børsen, Sonar/Jyllands-Posten, Gallup/Berlingske og Vilstrup/Politiken. Observa og Sonar medtager kun opstillingsberettigede partier. Alligevel har få regeringer haft det så svært blandt vælgerne som netop Nyrup-regeringen. Trods den største økonomiske fremgang i 7 år stod regeringen i juni 1994, få måneder forud for valget, i meningsmålingerne til en samlet tilbagegang på omkring 8 procentpoint, sammenlignet med valget. Af denne tilbagegang var omkring 3 procentpoint dog sket allerede forud for regeringsdannelsen, idet den skandaleombruste KV-regering i 1991 og 1992 havde pænt stigende tilslutning blandt vælgerne, jf. tabel 1. Tilmed står højrefløjen (VKZ) til deres bedste valg siden 1920'erne og truer med et rent VKZ-flertal. Regeringens skæbne afgøres naturligvis først på valgdagen. Men indtil videre tyder meningsmålingerne altså på en voldsom tilbagegang, trods kraftig økonomisk vækst, positive samfundsøkonomiske vurderinger på ekspertniveau, og de mest positive samfunds- og privatøkonomiske vurderinger blandt borgerne siden begyndelsen af midtfirsernes opsving, jf. resultaterne fra forbrugertillidsundersøgelserne i bilag 2. Hypotesen er her, at den manglende tilslutning til regeringen navnlig skyldes manglende tilslutning til hovedparten af regeringens økonomiske politik. Det gælder: - Skattepolitikken, hvor skattereformen var upopulær både af samfundsøkonomiske, privatøkonomiske og fordelingspolitiske grunde. 3

6 - Arbejdsmarkedspolitikken, som vælgerne opfatter som virkningsløs. - Den offentlige udgiftspolitik, som vælgerne opfatter som uansvarlig. Det følger heraf, at regeringen næppe får en særlig stor del af æren for hverken den privat- eller samfundsøkonomiske fremgang. Endelig er det hypotesen, at tilliden til regeringens politik har været forværret på grund af en udbredt opfattelse af, at den bundede helt eller delvist i taktiske overvejelser (the political business cycle). Det ligger ikke i hypotesen, at et valgnederlag til regeringen er uafvendeligt. For det første må vælgernes skepsis over for regeringens politik være aftaget noget i forbindelse med de forbedrede samfundsøkonomiske resultater. En tilbageerobring af dele af de frafaldne og/eller usikre vælgere burde alt andet lige være lettere på grund af det økonomiske opsving. For det andet kan valgkampens argumenter som altid flytte vælgere. Og for det tredje kan valgkampen dreje diskussionen mere hen på, hvad der skal ske fremover, end på den førte politik. Her er det en nærliggende hypotese, at dele af et evt. VKZ-flertals politik vil virke skræmmende på vælgerne, så de under de relativt gunstige økonomiske konjunkturer vil være mere lydhøre over for et budskab om fortsættelse af status quo. Alt dette afhænger imidlertid af partiernes strategi under valgkampen. 4

7 2. Valgene 1984 og 1987 Hypotesen om, at tilliden til den førte politik og ikke kun resultaterne er afgørende, kan underbygges på forskellig vis. Den borgerlige firkløverregerings vælgertilslutning frem til valgene i 1984 og 1987 trækker hver for sig i samme retning. a. Schlüter-regeringens fiasko ved 1987-valget Da Poul Schlüter's firkløverregering gik til valg i 1987, var det også med gode økonomiske resultater i ryggen. Alligevel fik de "ikke-borgerlige partier" (inklusive de Grønne og Fælles Kurs) 50 procent af stemmerne - samme andel som ved venstrepartiernes to bedste valg i 1979 og Nu kunne det naturligvis indvendes, at der var økonomisk afmatning i 1987, bl.a. som følge af "kartoffelkuren" i 1986, samt at bekymringen over betalingsbalancen var i hastig tiltagen efter katastrofeunderskuddet i Men flere forhold taler imod denne tolkning: - Nok var forbrugernes/borgernes forventning til samfundsøkonomien for længst kulmineret i 1987 (jf. bilag 2), men de økonomiske vurderinger var dog fortsat langt mere positive end i de efterfølgende år. - Ifølge meningsmålingerne var Schlüter-regeringens popularitet bestemt ikke større i 1985 og 1986, hvor der i lange perioder var "rødt flertal" blandt vælgerne. Vendepunktet kom med indgrebet i overenskomsterne i 1985, jf. bilag 3. - Skuffelsen over betalingsbalancen i 1987 kunne ikke komme Socialdemokratiet til gavn, idet vælgernes tiltro til, at Socialdemokratiet kunne gøre det bedre, aftog i takt med, at tilliden til regeringens politik svandt ind (bilag 1). 5

8 - Privatøkonomiske faktorer burde have givet regeringen et kanonvalg i 1987: Forud var ved 1987-overenskomsterne gået en veritabel "lønfest", som af eftertiden - formentlig ganske fejlagtigt - er blevet tolket som vidnesbyrd om arbejdsmarkedets strukturproblemer og størrelsen af den strukturelle ledighed (Goul Andersen 1994: ; Ibsen 1992). I lighed med Nyrup-regeringens initiativer i 1993 var "lønfesten" i 1987 forudsigelig ud fra teorien om "the political business cycle" - og i dette tilfælde var det måske også den mest nærliggende forklaring. b. "Fætter højben-effekten" ved 1984-valget 1984-valget stod endnu mere entydigt i det økonomiske opsvings tegn, og der er ingen tvivl om, at Schlüter-regeringen nød gavn af såvel det internationale rentefald som af konkurrenceevneforbedringen under den sidste Anker Jørgensen-regering i begyndelsen af 1980'erne. Det fik den socialdemokratiske opposition til at tale om "fætter Højben-effekten", og det er vel en udbredt opfattelse, at Schlüter-regeringen nød gavn af det voldsomme opsving i Men det er og bliver en temmelig tvivlsom tolkning. Nok er der ingen tvivl om, at Schlüter-regeringen fik det meste af æren for det økonomiske opsving i Regeringen gik også kraftigt frem i stemmetal, men navnlig på bekostning af Fremskridtspartiet. De socialistiske partier fik sammenlagt 46.6 procent (3.6 procent mindre end rekorden i 1979 og 1.6 procent mindre end i 1981). Så træerne vokser ikke ind i himlen - selv for en regering, der har økonomisk succes og opnår anerkendelse for det. Det afgørende argument er dog, at det i det hele taget synes at være en myte, at firkløverregeringens succes ved januarvalget 1984 skyldtes det økonomiske opsving. Et blik på meningsmålingerne i 1982/83 afslører den 6

9 oversete kendsgerning, at vælgerfremgangen i overvejende grad kom før opsvinget - endog før omslaget i forbrugernes vurderinger og forventninger. Omslaget til økonomisk optimisme hos forbrugerne skete mellem januar og maj Men langt hovedparten af regeringens fremgang skete fra august til december I december 1982 stod regeringspartierne til 41.5 procent tilsammen - en fremgang på 5.1 procent, sammenlignet med august 1982 (jf. tabel 2). Ved valget i januar 1984 fik regeringspartierne sammenlagt 42.8 procent, dvs. kun 1.3 procent mere, end meningsmålingerne viste i december Men i december 1982 var forbrugernes forventninger endnu stort set uændrede, og aktie- og obligationskurserne havde knapt nok bevæget sig. Det kan naturligvis tolkes på flere måder. Men den mest nærliggende er, at fremgangen for den første firkløverregering først og fremmest skal ses som et håndslag til den stramme politik for "økonomisk genopretning" - og kun i ringe grad som belønning for det økonomiske opsving. Vælgerflertallet havde tillid til den førte politik. Erfaringerne fra opsvinget i 1983 svækkede naturligvis ikke denne tillid. Men valgresultatet var mere en belønning for den økonomiske politik end for de økonomiske resultater. Opsvinget var ikke årsag til fremgangen. Situationen i 1993/94 synes nærmest at være den omvendte: Vælgerne har ikke haft tillid til den førte politik. Opsvinget har i bedste fald mildnet vælgernes skepsis. 7

10 Tabel 2. Vælgernes vurderinger af egen økonomi og samfundsøkonomien, samt tilslutning til firkløverregeringen, Nettotal vurdering af økonomien*) forventet regeringens Danmarks egen ledighed tilslutning til økonomi økonomi meningsmålingerne maj jun aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun aug sep okt nov dec jan *) Gennemsnit af bedømmelse af ændringer inden for det sidste år samt forventninger til de følgende 12 måneder. K i l d e r : Meningsmålinger udregnet som gennemsnit af Observa, AIM og Gallup (jf. Avisårbogen, div. årg.). Økonomiske vurderinger er hentet fra Danmarks Statistiks forbrugertillidsundersøgelser, jf. bilag 2. 8

11 3. Alternative forklaringer Hypotesen om, at Nyrup-regeringens problemer skyldes dens politik, kan også underbygges ved at se på nogle af de mulige alternative forklaringer, der ikke forekommer videre plausible. a. Regeringssamarbejdet blev accepteret Blandt de alternative forklaringer på regeringens tilbagegang kunne man forestille sig, at det var regeringssamarbejdet, vælgerne var utilfredse med. CD-vælgerne foretrak tydeligvis et samarbejde med de borgerlige partier, KrF-vælgerne kan mistænkes for noget lignende. De radikale har måske været ambivalente. Og mange socialdemokratiske vælgere havde uden tvivl foretrukket et samarbejde med SF (f.eks. udnyttelse af S-SF-R-flertallet). Selv om strategien med at tage CD og KrF med i regeringen var parlamentarisk genial, fordi den isolerede VKZ-partierne og dermed så ud til at skulle sikre Socialdemokratiet regeringsmagten i årevis (VKZ har aldrig tidligere været i nærheden af et flertal), så kunne konstellationen give så megen utilfredshed blandt vælgerne, at det i sig selv satte flertallet over styr. Men meget taler imod denne tolkning: - Meningsmålingerne for februar 1993 viste ikke nogen tilbagegang for tilslutningen til regeringspartierne under ét, jf. tabel 1 ovenfor. CD gik 1 procentpoint tilbage, men de øvrige partier gik sammenlagt lige så meget frem. Socialdemokratiet så ud til at vinde stemmer (selv om resultatet er statistisk usikkert). - En Sonar-undersøgelse fra februar 1993 viste tilfredshed med den nye regering: 9

12 Som det fremgår af tabel 3, var vælgerne som helhed ganske godt tilfredse med dannelsen af Nyrup-regeringen i januar Socialdemokratiets vælgere var yderst godt tilfredse. Midtervælgerne med CD'erne som delvis undtagelse var rimeligt tilfredse. Og selv de borgerlige vælgere var ikke skingert utilfredse. Det er navnlig slående, når man sammenligner med vælgernes modtagelse af KVR-regeringen i Hele 58 procent var utilfredse med VKR - kun 22 procent tilfredse. Kun 35 procent var utilfredse med Nyrupregeringen - 39 procent tilfredse. Og kun 10 procent var meget utilfredse med Nyrup-regeringen. Tabel 3. Tilfredshed med regeringsdannelsen 1988 og Procent og opinionsbalancer KVR ABDQ Meget tilfreds 2 7 Ret tilfreds Hverken/eller (1988: ligeglad) Ret utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 4 4 I alt Opinionsbalance: Tilfreds minus utilfreds K i l d e r : Observa/JP ; Sonar/JP

13 Tabel 4. Tilfredshed med dannelsen af nuværende regering, primo februar 1993 alle Social- R, CD, K V Venstredemokratiet KrF flertal Tilfreds Hverken/eller Ret utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Overvægt tilfredse K i l d e : Som tabel 3. Tabel 4 viser, at kun 4 procent af socialdemokraterne var utilfredse. Og selv blandt VK-vælgerne var der ikke meget genklang for bl.a. Uffe Ellemann- Jensens heftige kritik. Også KV-regeringen efter 1990-valget blev i starten køligt modtaget. Her blev der ikke stillet et tilsvarende spørgsmål som i 1988 og Men hele 79 procent af vælgerne havde ifølge Sensor/Jyllands-Posten hellere set en flertalsregering. Heraf ønskede kun 15 procent en regering af alle borgerlige partier, mens 60 procent angav forskellige regeringer hen over midten. KVR-regeringen forblev i øvrigt upopulær i hele sin levetid, og politikertilliden scorede flere bundrekorder i perioden. KV-regeringen voksede sig derimod hurtigt ret populær - trods alle skandaler. Et år efter viste en Green-undersøgelse i dagbladet Børsen ( ), at kun 43 procent nu ønskede en flertalsregering hen over midten, mens 37 procent var imod. Med Nyrup-regeringen gik det lige modsat, hvilket kan aflæses både i opinionstallene og i Gallup's målinger af, "hvordan den nuværende regering 11

14 har klaret sig", jf. tabel 5. 1 Det begyndte nogenlunde i april 1993, men i juni havde vælgerne fået nok. Og i december 1993 havde vælgerne fået mere end nok. Trods en vis bedring i april 1994 finder man kun fem korte perioder siden 1946, hvor tallene er værre end i Tabel 5. Regeringens temperatur ifølge Gallup (Spm. "Mener De, den nuværende regering har klaret sig godt, nogenlunde godt eller ikke godt i den tid, den har eksisteret?" godt nogen- ikke ved opinionsbalance: lunde godt ikke "godt" minus "ikke godt" Firkløver aug jan KVR aug feb apr KV mar okt maj nov Nyrup apr jun dec apr K i l d e : Berlingske Tidende samt Goul Andersen (1992: 74-75). Det afgørende i denne sammenhæng er, at det først er efter nogle måneder, regeringen begynder at score dårlige karakterer (modsat KVR-regeringen). 1) Spørgsmålets validitet som indikator for regeringens popularitet er ikke ubestridelig. F.eks. må en ivrig modstander af regeringen, der anerkender regeringens evne til at klare parlamentariske vanskeligheder, nøgternt set svare, at regeringen klarer sig godt. I praksis følges tillidsspørgsmål, vurderinger af, hvordan regeringen har klaret sig, samt tilslutningen til regeringen i meningsmålingerne dog helt godt ad. 12

15 Derfor er det regeringens politik i bred forstand og ikke regeringens sammensætning, der må være forklaringen på nedturen blandt vælgerne. b. Personfaktorer En anden mulighed, som også synes at kunne afvises, er vælgernes utilfredshed med Poul Nyrup Rasmussen (symboliseret ved udtrykket "uld i mund") og/eller deres tiltrækning af den mere karismatiske Uffe Ellemann-Jensen. Men også denne tolkning (som undtagelsesløst optræder i medierne, så snart et parti har frem- eller tilbagegang) forekommer mere end tvivlsom: - Socialdemokratiet vandt 1990-valget, uden at der kunne registreres nogensomhelst forandring i vælgernes bedømmelse af Svend Auken, jf. tabel 6. - Poul Nyrup Rasmussens personlige image blandt vælgerne var blandt de allerbedste helt frem til sommeren 1993 (tabel 6 og 7) - og bedømmelsen af Nyrup som minister 1993/94 afviger ikke stort fra bedømmelsen af Schlüter). 2 - Vælgernes bedømmelse af Uffe Ellemann-Jensen har altid været yderst ambivalent (jf. f.eks. Sonar/Morgenavisen Jyllands-Posten ). 3 2) Bedømmelser af statsministrenes virke giver, med enkelte undtagelser, analoge resultater (jf. Observa/- Morgenavisen Jyllands-Posten ; Sensor/Morgenavisen Jyllands-Posten ; ; Sonar/Morgenavisen Jyllands-Posten ; ; ; ). Bedømmelsen af regeringens virke følger nogenlunde parallelt karaktergennemsnittet for ministrene, jf. Sonar/ Morgenavisen Jyllands-Posten ; ; ). 3) En nogenlunde samtidig Gallup-måling (Berlingske Tidende ) afslører dog, at 57 procent af vælgerne ville finde Uffe Ellemann-Jensen velegnet som statsminister, mens kun 33 procent giver samme bedømmelse til Poul Nyrup Rasmussen. En sammenligning af nye og "gamle" venstrevælgere viser endvidere, at de nye venstrevælgere ikke alene bedømte Uffe Ellemann-Jensen mere positivt end vælgergennemsnittet, men endog mere positivt end de "gamle" venstrevælgere. F.eks. fandt 65 procent af de nye venstrevælgere Uffe Ellemann-Jensen "særdeles egnet", mod "kun" 54 procent af de "gamle". Dermed forekommer det ret sikkert at tilskrive personfaktoren betydning for Venstres fremgang (ligesom det er nærliggende at kæde Venstres tilbagegang i 1994 sammen med dalende vurdering af Uffe Ellemann- Jensen, der nu blandt vælgerne taber stort til Hans Engell som leder af en borgerlig regering (Greens/Børsen )). Derimod er det straks mere problematisk at tilskrive personfaktoren betydning for Socialdemokratiets (fortsættes...) 13

16 - Personfaktorer skal naturligvis ikke fraskrives enhver betydning, navnlig i konkurrencen mellem nærtbeslægtede partier, men en nærliggende tolkning er, at de ofte er af ringe betydning (f.eks. tilfældet Svend Auken ), eller at personvurderinger dækker over "personificerede politikvurderinger" (f.eks. dykkede skatteministerens karakterer dramatisk efter skattereformen; trafikministerens dykkede efter diskussionen om Øresundsbroen; og arbejdsministerens i forvejen dårlige karakterer er forringet mere end gennemsnittet for ministrene, jf. tabel 8). 4 3)(...fortsat) tilbagegang. En opdeling på trofaste og frafaldne socialdemokrater viser, at 62 procent af de trofaste fandt Nyrup egnet som statsminister. Blandt de frafaldne var tallet 36 procent. Det er naturligt nok lavere end blandt de trofaste, men det er fortsat højere end vælgergennemsnittet på 33 procent. Skulle personfaktoren være udslaggivende for frafaldet, måtte man forvente, at de frafaldne socialdemokrater havde væsentligt mere negative vurderinger af Nyrup end vælgergennemsnittet. Tilsvarende vurderede de frafaldne socialdemokrater Uffe Ellemann-Jensen relativt positivt (51 procent), men mindre end vælgergennemsnittet (57 procent). 4) En foreløbig analyse, der navnlig tager sigte på den generelle problematik, tillægger personfaktorer noget større betydning (jf. arbejdspapir nr. 4 fra valgprojektet, april 1995). Det igangværende arbejde med en samlet publikation fra projektet vil indeholde en nærmere analyse af effekten på valgresultatet. 14

17 Tabel 6. Partilederes troværdighed. Opinionsbalancer: Troværdig minus utroværdig. Procentpoint juni juni nov. juni marts A. Svend Auken Poul Nyrup Rasmussen +62 B. Niels Helveg/Marianne Jelved C. Poul Schlüter D. Erhard Jakobsen/Mimi F. Gert Petersen/Holger K. Nielsen Q. Niels Anker Kofoed V. Uffe Ellemann-Jensen Z. Pia Kjærsgaard K i l d e : Obs/JP ; Sensor/JP 15.7 og ; Sonar/JP og Tabel 7. Ministrenes karakterbog. Statsministeren samt gennemsnit af samtlige ministre maj jan. maj Statsministeren Gns. alle ministre Anm. Målt på skala fra -3 til +3. K i l d e : Observa/Morgenavisen Jyllands-Posten ; ; Sensor/Sonar/Morgenavisen Jyllands-Posten ; ; ; ; ;

18 Tabel 8. Karakterbog for enkelte ministre i Nyrup-regeringen, Statsminister Poul Nyrup R. Finansm. Mogens Lykketoft Sonar: Gns.karakter (skala -3 til 3) Observa: Op.bal.: Godt minus dårligt maj 93 jan. 94 maj 94 apr. 93 dec Skattemin. Ole Stavad Arbejdsmin. Jytte Andersen Trafikmin. Helge Mortensen Gns. alle ministre K i l d e : Som tabel 7, samt Gfk/BT ; c. EU-afstemningen Vanskeligere er det at afvise, at EU-afstemningen skulle have haft betydning. Godt nok lod 1992-afstemningen sig end ikke registrere som blot krusninger i meningsmålingerne - kurven for stort set samtlige partier var fuldstændigt flad, jf. bilag 3. Men i 1992 havde både tilhængere og modstandere for så vidt også grund til at være tilfredse: Modstanderne fik deres nej, og tilhængerne kunne ikke bebrejde deres politikere. I 1993 havde modstanderne måske større grund til at føle sig snydt eller manipuleret. Men for det første var sammenhængen mellem mistillid og afstemningsadfærd nøjagtig den samme i 1992 og 1993 (Goul Andersen 1993), og for det andet viser al erfaring, at EU-spørgsmålet sjældent har nogen afsmitning til dansk indenrigspolitik. Derfor synes det svært at forestille sig, at det skulle have nogen direkte indflydelse på afvandringen fra navnlig Socialdemokratiet. Ellers er det nemlig vanskelig at forklare, hvorfor de gennemgående langt 16

19 mere skeptiske SF-vælgere ikke gik over til Enhedslisten med dens klare afvisning af EU. Trods SF's "forræderi" oplevede Enhedslisten kun en fremgang i promillestørrelse i forbindelse med EU-afstemningen, jf. tabel 1. Alligevel skal man ikke fraskrive EU-faktoren enhver betydning. Således kan man godt forestille sig, at EU-afstemningen har medvirket til en demobilisering hos såvel S- som SF-vælgerne: De har ikke noget alternativ at gå til, men deres begejstring for deres normale parti er kølnet. I en sådan situation skal der ikke så meget til, før bægeret flyder over. Og regeringen kan ikke just siges at have været forsigtig i den efterfølgende periode: Straks efter afstemningen præsenterede regeringen en skattereform, som blev hastet igennem Folketinget - uden den normale konsensusdannelse, uden offentlig debat, og næppe videre gennemskuelig for vælgerne. Ydermere var reformens skattelettelser kædet sammen med et ja ved unionsafstemningen: Uden et ja, ingen skattelettelser. Efter denne tolkning skulle EU-politikken navnlig kunne virke som en katalysator. Vi vender senere tilbage til spørgsmålet om demobiliseringen og dens betydning. Nok så vigtig er i denne forbindelse skattereformen, som formentlig er en af de vigtigste enkeltforklaringer på regeringens kranke skæbne. 17

20 4. Regeringens politik 4.1. Skattereformen For mange var det en provokation at kæde skattereform og skattelettelser mere eller mindre sammen med EU-afstemningen. Og det var den værst tænkelige timing at tromle en uigennemskuelig skattereform igennem umiddelbart efter EU-afstemningen. At skattereformen ville være upopulær, var ret veldokumenteret i adskillige meningsmålinger. Tabel 9 viser nogle af hovedtendenserne, baseret på valgundersøgelsen 1990 (foretaget januar 1991): Tabel 9. Skattepræferencer Parvise sammenligninger. Procent og PDI Foretrækker Foretrækker Neutral/ Opinionsbal. i procentpoint (N=974) A B ved ikke for A A. Lavere moms B. Lavere indkomstskat A. Højere skattefri bundgrænse B. Lavere skatteprocenter A. Lavere proportionalskat B. Lavere marginalskat A. Afdrag på statsgælden B. Skattelettelser "I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser" A=enig B=uenig Anm. Kun svarpersoner over 18 år. Spm. "Hvis der bliver råd til at sænke skatterne, hvad synes De så, er vigtigst? - at (A) sænke momsen eller (B) at sænke indkomstskatten? - at (A) hæve den skattefri bundgrænse eller (B) at sænke skatteprocenterne? - at (B) sænke skatten af den sidst tjente krone (6- og 12-procent skatterne) eller (A) at sænke skatteprocenterne for alle indkomster (22 procent skatten)? - at (B) sænke skatterne eller (A) afdrage på statsgælden?" (A og B er her tilpasset til præsentationen i tabellen ovenfor). 18

21 - Et stort flertal af vælgerne mente ikke, der var råd til skattelettelser. På baggrund af den økonomiske krisestemning har situationen næppe været anderledes i På spørgsmålet om, hvad de ville foretrække, hvis der var råd til skattelettelser, foretrak solide flertal af vælgerne: - lavere moms frem for lavere indkomstskat - højere skattefri bundgrænse frem for lavere skatteprocenter - lavere proportionalskat frem for lavere marginalskat (der blev i undersøgelsen henvist til 6- og 12-procent skatten) - afdrag på statsgælden frem for skattelettelser. Disse flertal gik igen hos samtlige partier på samtlige spørgsmål, bortset fra, at de radikale vælgere foretrak lavere indkomstskat frem for lavere moms. Hos de 85 procent af vælgerne, der havde mindre end kr. i årlig egenindkomst (brutto), var der ingen sammenhæng mellem indkomstens størrelse og holdning til skattepolitikken. Kun hos de 2 procent, der tjente mere end , svingede flertallene om - til gengæld meget markant (Goul Andersen 1994: 84-92). Det viser, at indtil egeninteressen bliver for stærk, er der egentlig bred konsensus i den danske befolkning om, hvad der er retfærdig skattepolitik. Andre aspekter er også undersøgt: 5) Svarene i opinionsmålinger afhænger altid af spørgsmålsformuleringen. I spørgsmålet, om der er råd til skattelettelser, ligger der en vis overtalelseseffekt, der kan overdrive tendensen. Et lignende spørgsmål har været anvendt til at måle holdninger til lønstigninger. Men herfra ved vi også, at vælgerflertallet sagtens kan erklære sig uenige i påstanden. Det gjorde flertallet f.eks. i 1986, hvor det gik "ufattelig godt". Hvad de parvise sammenligninger angår, viser en række andre undersøgelser visse modifikationer. Hvis man f.eks. stiller lavere moms over for højere skattefri bundgrænse, er resultatet mere usikkert, selv om vælgerne foretrækker lavere moms frem for lavere indkomstskat. Men hovedtendenserne - at vælgerne ikke mener, der er råd til skattelettelser, og at de foretrækker lavere moms og/eller højere skattefri bundgrænse frem for lavere marginalskat - er der ingen tvivl om. Det var bl.a. også derfor, Socialdemokratiet vandt 1990-valget. 19

22 - Sonar (Morgenavisen Jyllands-Posten ) kunne berette om, at 2/3 principielt tilsluttede sig omlægning fra skat på indkomst til miljøafgifterne. Gallup (Berlingske Tidende ) viste dog, at tilslutningen svækkes noget, når det bliver konkret. F.eks. gik kun 50 procent ind for at forhøje benzinafgiften med 20 øre - 41 procent var imod. Cifrene for afgifter på vand og el var Gallup (Berlingske Tidende ) kunne berette om klar modvilje (56 procent imod, 29 for), når det gjaldt den skærpede beskatning af frynsegoder. Sammenfattende kan man sige, at: 1) Vælgerflertallets samfundsøkonomiske vurdering var negativ (ikke råd til ufinansierede skattelettelser). 2) Den fordelingspolitiske vurdering var negativ (derimod accepterede et stort flertal 1987-reformen, fordi den blev opfattet som retfærdig). 3) For vælgere, der måtte lade sig lede af mere snævert egoistiske motiver, var billedet ikke bedre, for en halv snes målinger (hvoraf 3 er foretaget op til flere måneder ind i 1994) viser samstemmende, at flertallet ikke mente, deres skat var blevet eller ville blive mindre (det svarer til erfaringen fra 1987, jf. Goul Andersen 1992). 4) Oplevede skattelettelser ville heller ikke have hjulpet stort, for ifølge Gallup (Berlingske Tidende ) mente 3 ud af 4, at skattelettelsen var taktisk bestemt (for at sikre et ja til EU). 5) De, der blev ramt på frynsegoderne, var først og fremmest privatansatte lønmodtagere, i særdeleshed funktionærer - Socialdemokratiets smertensbarn mht. vælgertilslutning. 6) Udtalelser om, at alene "fusentaster" blev ramt, benægtelse af problemer for pensionister og oprindelig modvilje mod at ændre udbetalinger 20

23 til pensionister med tilbagevirkende kraft var yderst uheldige for regeringen. Kort sagt gav skattereformen ingen venner, men mange fjender, både i traditionelle socialdemokratiske lag og blandt de privatansatte lønmodtagergrupper, hvor SD-tilslutningen er katastrofalt lav. Sagligt set var målsætningen uklar og reformen i øvrigt kritisabel på mange punkter. 6 Så måske var det nådigt sluppet, at 27 procent ville have stemt ja, 46 procent nej (ifølge B.T./GfK), hvis de skulle have stemt om reformen. Det er karakteristisk, at skatteministeren, der oprindeligt fik en pæn vælgerbedømmelse, efter reformen har været at finde blandt de allermest upopulære ministre Arbejdsmarkedsreformen/regeringens arbejdsløshedsbekæmpelse Er skattereformens skattelettelser blevet tolket som vælgertaktik, er bestræbelserne på at "knække arbejdsløshedskurven" for enhver pris inden valget nok af mange blevet tolket som noget lignende. For at sætte det på spidsen: Den ublufærdige omgang med de vælgertaktiske hensyn i så 6) Policy mixet mellem en lighedsorienteret arbejdsmarkedsreform og en ulighedsorienteret skattereform var ifølge mange arbejdsmarkedsøkonomer uheldigt; reformen indeholder en inflations(forventnings-)risiko, dels fordi stigende afgifter historisk overvæltes i lønnen, dels fordi de internationale kapitalmarkeder tager bestik af forbrugerpristallet og ikke nettopristallet i dag; statsgælden blev reelt forøget betydeligt ved den stærkt lempede beskatning ved pensionsudbetalinger; skattesystemet for almindelige lønmodtagere blev ikke forenklet; bruttoskatten indebærer en vis risiko for større skattestigninger (hvis pengene er der, bliver de brugt); uden skattereformens skattelettelse havde statsunderskuddet og behovet for en finanspolitisk stramning været mindre i dag; sammen med mindre inflationsforventninger kunne det måske have givet en lavere rente. For nu blot at nævne nogle punkter. 7) Hvordan skattereformen vil komme til at påvirke regeringens valgresultat, lader sig dog dårligt forudsige. Tiden læger en del sår, kun få har store sår, og skattereformen har én ubestridelig fordel: Den skabte en afklaring. Selv om skattepolitikken ikke er et aktiv for regeringen, behøver den heller ikke være det for oppositionen, der har foreslået at tilbageføre store dele af reformen. Spørgsmålet er imidlertid, om vælgerne ville bryde sig om at skabe uklarhed om skattepolitikken én gang til? Hvor mange ønsker endnu en skattereform år efter den sidste? Oppositionen finder lydhørhed for kritikken, men det er tvivlsomt, om den kan vinde på alternativet. Og den ville næsten være nødt til at smøre med lidt ufinansierede skattelettelser én gang til for at undgå at krumme hår på for mange hoveder. Disse perspektiver lader sig let trække op i en valgkamp. 21

24 henseende kan næsten sammenlignes med at indlede en flirt med en voldtægt. 8 Og i hvert fald øgede det regeringens sårbarhed over for kritik for at ville "sminke ledigheden". Hertil kommer, at vælgerne ikke tror på de gængse midler til at bekæmpe arbejdsløsheden. Netop derfor vandt Ritt Bjerregaard så stor lydhørhed på sin kronik om "tilskudsøkonomien". Groft sagt er det eneste, vælgerne tror på, "skraldemandsmodellen" (kilde: Foreløbige resultater fra "Kriseundersøgelsen, april 1994). En del har også tiltro til orlovsordninger. Meget firkantet sagt mener de fleste vælgere øjensynligt, at det er tosset, at så mange går arbejdsløse, samtidig med, at så mange er plaget af alt for meget arbejde. Vælgerne tænker solidarisk: Man burde deles om det arbejde, der er. Den manglende tiltro til foranstaltninger á la arbejdsmarkedsreformen fremgår som nævnt af en ikke-publiceret undersøgelse. 9 Men man kan også henvise til en GfK-måling fra 1992 (B.T ), jf. tabel 10. 8) I øvrigt er der også en del dårlig vælgertaktik involveret. For det første er det mere end tvivlsomt, om der er nogen sammenhæng mellem arbejdsløshedskurven og regeringens popularitetskurve i Danmark. Alle systematiske undersøgelser efter 1971 siger nej. For det andet knækkede den relevante arbejdsløshedskurve allerede i december Formålet med at knække arbejdsløshedskurven var jo at skabe en forventning om, at regeringen kunne gøre noget ved ledigheden. Men allerede i december 1993 viste Danmarks Statistiks forbrugertillidsundersøgelser et klart knæk i vælgernes forventninger til arbejdsløsheden. 9) Resultaterne fra undersøgelsen er, sammen med resultater fra valgundersøgelsen 1994, publiceret som arbejdspapir nr. 5 fra valgprojektet (april 1995). 22

25 Tabel 10. Vælgernes syn på arbejdsmarkedspolitikken ifølge GfK/BT Ja Nej Ved ikke Tror De på økonomiske eksperters forudsigelser? Mener De, kommunale beskæftigelsesprojekter nedbringer arbejdsløsheden? Tror De, arbejdsløsheden kommer under inden år 2000? Kan en øget orlov (barsel og uddannelse) begrænse arbejdsløsheden? Tror De, at iværksætterydelse nedbringer arbejdsløsheden? Bør deltidsarbejde øges? Er mindstelønnen for høj? Er arbejdsløshedsunderstøttelsen for høj? Er pensionsalderen for høj? Bør overarbejde forbydes ved lov? Bør det forbydes at have bijobs? Bør unge menneskers fritidsjobs forbydes? Må arbejdsløse være udøvende kunstnere, mens de modtager understøttelse? K i l d e r : GfK/B.T., Observa Baseret på 1203 besvarelser. Der er ikke mange lyspunkter at hente for en socialdemokratisk beskæftigelsespolitik, og arbejdsministeren optræder også på bundholdet, når man ser på ministrenes karakterbog. I lighed med skatteministeren er det næppe af personlige grunde. Konklusionen er, at arbejdsmarkedsreformen i lighed med skattereformen er et handicap for regeringen i den tilstundende valgkamp. Men billedet for oppositionen er næppe bedre. Nok viser en række forskellige målinger ønske om at sikre mere effektivt mod misbrug, og et 23

26 stort flertal (72 procent mod 18) mener, de (langtids-)arbejdsløse skal påtage sig anvist arbejde (Sonar/Morgenavisen Jyllands-Posten ). 10 Men påstanden om, at mindstelønnen er for høj, møder ingen forståelse, og et pænt flertal afviser også påstanden om, at understøttelsen er for høj, jf. tabel 7. De konservatives forslag til en arbejdsmarkedsreform er lidt af en foræring til regeringen. Venstrefløjen har - bl.a. med sit syn på overarbejde - heller ikke meget at byde på, som vælgerne kan gå ind for. Hvis arbejdsløsheden - som forventet - er klart faldende omkring valgtidspunktet, øges lydhørheden over for kravet om, at ledige skal påtage sig anvist arbejde. Men samtidig svækkes formentlig forståelsen for ubehageligheder á la større lønspredning, når det går godt Statsfinanser Ifølge en GfK-måling i september 1993 (B.T ) mente vælgerne på næsten alle områder, at Schlüter-regeringen var bedre end Nyrup-regeringen: Til bekæmpelse af arbejdsløsheden, indvandrer-/flygtningepolitikken, skattepolitikken, borgernes levefod i almindelighed, pensionisternes levevilkår samt boligpolitikken. På de fleste områder var der dog tale om meget små forskelle på et par procentpoint. Men der er én undtagelse: Kun 11 procent syntes bedst om Nyrup-regeringens finanslov, 57 procent foretrak Schlüter-regeringens. 10) Der er ikke skelnet mellem faglig og geografisk mobilitet, men kravene om faglig mobilitet er nok større end de geografiske. 11) Det eneste aspekt, der møder større forståelse, er indslusningsløn for de unge (Gallup/Berlingske Tidende ). Vælgerflertallet mener, det bedste ville være bedre uddannelse, men det samme flertal mener, det mest effektive vil være indslusningsløn. Interessant nok havde de arbejdsløse større tiltro end de beskæftigede til, at en lavere begyndelsesløn ville være mest effektiv. 24

27 Det viser, hvor stor grobund der dengang var for oppositionens påstand om, at "pengene fosser ud af statskassen". Opgørelsen af de offentlige udgifter for 1993 giver i øvrigt sagligt set oppositionen ret: Ikke alene overførslerne, men (som noget nyt) også det offentlige konsum steg meget voldsomt - på ét år med en stigning (2.7 procent), der svarer til op mod halvdelen af den samlede stigning i det offentlige konsum fra 1982 til Samtidig steg det offentlige udgiftstryk til ny rekord - 73 procent af BFI, mod 71 procent i 1983 (det var ikke kun den nye regerings ansvar - men den påtog sig reelt ansvaret med dens mange udgiftspolitiske signaler). Man kan også frygte, at den kraftige finanspolitiske lempelse kan udløse lidt for meget "ketchup"-effekt, og at den hellere skulle være undgået. 12 Konklusionen er, at finanspolitik og offentlige udgifter også giver regeringen et handicap under valgkampen. Men oppositionen har også en ret dårlig sag. Nok præges de finansielle markeder af tiltagende bekymring. Men i medierne spirer advarslerne mod den førte finanspolitik kun langsomt frem. Manglen på en sådan uafhængig støtte svækker alt andet lige oppositionen. Desuden vil forståelsen for oppositionens sparekrav nok svinde under en højkonjunktur. Derfor behøver valgresultatet ikke afspejle meningsmålingerne. 12) Faktisk forudså Arbejderbevægelsens Erhvervsråd allerede omkring midten af 1993, at rentefaldet i sig selv ville udløse et voldsomt opsving (hvoraf man kunne have draget den følgeslutning, at yderligere tiltag ville være overflødige, måske skadelige). 25

28 4.4. Opsvinget og æren derfor Regeringens mest ubestridelige succes er liberaliseringerne på realkreditområdet og indførelsen af op til 30-årige kontantlån. Intet har bidraget så meget 26

29 til det økonomiske opsving som netop lånekonverteringerne (hvis finansielle betydning er begrænset, men hvis likviditetsmæssige betydning er enorm). Samtidig har man sjældent i dansk politisk historie set en gruppe opnå så store, politisk bestemte ændringer i levestandarden som konverterende boligejere i 1993/94. Ydermere falder denne gruppe i betydelig udstrækning sammen med de børnefamilier, der har opnået forhøjede børnechecks som kompensation for skattereformen og/eller obligatorisk søskenderabat i daginstitutioner og/eller pasningsgaranti i daginstitutioner. Gruppen overlapper tilmed i ikke ringe udstrækning med gruppen, der har fået tilskud til boligforbedringer. Gruppen af konverterende yngre børnefamilier i ejerbolig har grund til at være regeringen uendelig taknemmelig. Og ingen kan bestride, at denne gruppes udvidede forbrugsmuligheder har bidraget voldsomt til det økonomiske opsving. Men det har ikke været undersøgt, om regeringen overhovedet får æren for opsvinget, lige så lidt som det har været undersøgt, om de ovennævnte særligt begunstigede kategorier er regeringen taknemmelige. Ej heller har det været undersøgt, om de, der har følt sig ramt på befordringsfradrag og frynsegoder, er bitre. Fordi variationen er så betydelig, og fordi "vindere" så entydigt lader sig udpege ud fra objektive kriterier, giver 1994-valget giver helt enestående muligheder for at undersøge økonomiske faktorers betydning for partivalget: - Oplever de begunstigede grupper overhovedet, at de har fået en forbedring? - Forbinder de dette med regeringens politik? - I hvilken grad erkendes det økonomiske opsving? - Hvor meget forvrider partiidentifikationen borgernes perception? - Er der asymmetri mellem fordele og ulemper? 27

30 - Hvordan vurderer vælgerne de fordelingspolitiske effekter - opfattes politikken som retfærdig? - Ser vælgerne fremad, og hvad forventer de sig af fremtiden? Hele diskussionen om privatøkonomiske versus samfundsøkonomiske (og fordelingspolitiske/moralske) faktorers betydning for partivalget i Danmark lader sig afklare på basis af 1994-valget. Den hidtidige forskning peger i mange forskellige retninger: Vælgernes holdninger lader sig bedre forklare ud fra samfundsøkonomiske end ud fra privatøkonomiske motiver (Goul Andersen 1994), mens ændringer i vælgertilslutningen i meningsmålingerne ser ud til at være mindst lige så påvirkelige af privatøkonomiske forhold (Nannestad og Paldam 1994; se dog også Klitgaard Jensen 1989 samt Borre 1989). På grund af de anvendte spørgsmålsformuleringer og/eller undersøgelsesdesigns kan ingen af undersøgelserne dog gøre krav på at være definitive. Og de kommercielle meningsmålinger er interessant nok krøbet helt uden om hele denne centrale problematik. 28

31 5. Sammenfatning Selv om der er enkelte "tidsler", må man vel sige, at få regeringer har haft så godt et grundlag at gå til valg på som den nuværende regering. Uanset om vælgerne reagerer retrospektivt eller prospektivt, og uanset om vælgerne prioriterer samfundsøkonomien eller privatøkonomien højest, burde der være klækkelige vælgergevinster at hente for regeringen. Forudsat at vælgerne stemmer ud fra policy effects. Hvis vælgerne derimod stemmer ud fra ikke-økonomiske forhold, eller hvis de stemmer ud fra policy vurderinger, dvs. tager stilling til indholdet, er sagen en anden. Hypotesen er, at vælgerne i høj grad stemmer ud fra policy vurderinger, dvs. at de tager stilling til politikkens indhold, herunder også dens formodede effektivitet. Meget tyder på, at regeringen har gjort for meget, der ikke har været populært, selv om den stort set ikke har gjort noget "ubehageligt". I hvert fald synes centrale dele af politikken ikke at være faldet i vælgernes smag. 29

32 Litteratur Borre, Ole (1989). "Belønnes regeringen?", pp i Jørgen Elklit & Ole Tonsgaard, red., To Folketingsvalg. Vælgerholdninger og vælgeradfærd i 1987 og Århus: Forlaget Politica. Goul Andersen, Jørgen (1992). Politisk mistillid i Danmark. Århus: Institut for Statskundskab/Rockwool Fondens Forskningsenhed. Goul Andersen, Jørgen (1993). Udviklingen i den politiske tillid, Århus: Rockwool Fondens Forskningsenhed/Institut for Statskundskab. Goul Andersen, Jørgen (1994). "Samfundsøkonomi, interesser og politisk adfærd", pp i Eggert Petersen m.fl., Livskvalitet og holdninger i det variable nichesamfund. Århus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, i komm. hos Aarhus Universitetsforlag. Ibsen, Flemming (1992). "Efter Zeuthen-rapporten", Samfundsøkonomen 1992:6. Jensen, Ralf Klitgaard (1989). Økonomisk vælgeradfærd - teori og praksis. Speciale, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Nannestad, Peter & Paldam, Martin (1994). "The Egotropic Welfare Man: A Pooled Cross-Section Study of Economic Voting in Denmark, ", Memo , Økonomisk Institut, Aarhus Universitet. 30

33 Bilagstabeller Bilag 1a. Vælgernes vurdering af regeringens evne til at løse de økonomiske problemer Procent Juni Maj Nov Marts Sep. Jan Marts Meget godt Ret godt Hverken/eller Ret dårligt Meget dårligt I alt Overvægt "godt" K i l d e r : Goul Andersen (1994). Spm. "Hvordan ser De på den nuværende regerings evne til at løse landets økonomiske problemer? Gør den det efter Deres mening meget godt, ret godt, ret dårligt eller meget dårligt?" Marts 1989 excl. "Hverken/eller". 1991: "Den borgerlige regerings evne". 31

34 Bilag 1b. Vælgernes bedømmelse af regeringsalternativernes evne til at løse de økonomiske problemer Borger- Ingen Soc.Dem. PDI Hvem er bedst... lig reg. forskel regering borgl. Til at løse de økonomiske jun problemer i almindelighed maj aug nov nov mar sep jan Til at bekæmpe underskud- jun det på betalingsbalancen maj aug nov nov mar sep jan Til at sikre landet en mo- aug derne industri, så Danmark nov bliver ved med at være et af de rigeste lande i verden nov mar sep jan Til at bekæmpe inflationen jun Til at bekæmpe underskuddet på statsbudgettet jan Til at bekæmpe arbejdsløs- jun heden maj aug nov nov mar sep jan Til at sikre den sociale jun balance i den økonomiske maj politik aug nov nov mar sep jan K i l d e : Som tabel

35 Anm. Juni 1986-nov er spurgt om "den nuværende regering, støttet af det Radikale Venstre", stillet over for "en socialdemokratisk regering, støttet af SF". Fra nov.1987 er spurgt om "den nuværende borgerlige regering", stillet over for "en socialdemokratisk ledet regering". 33

36 Bilag 2. Vælgernes vurderinger af egen økonomi og samfundsøkonomien, samt forventningerne hertil, Nettotal vurdering af økonomien forventninger til økonomien i dag, sammenlignet med om et år, sammenlignet med et år tidligere i dag Danmarks egen Danmarks egen økonomi økonomi økonomi økonomi jan maj okt jan maj okt jan maj okt jan maj okt jan maj okt jan maj aug okt jan apr jun okt jan apr jun aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun aug

37 sep okt nov dec

38 vurdering af økonomien i dag forventn.til økonomien om 1 år Danmarks egen Danmarks egen økonomi økonomi økonomi økonomi jan feb mar apr maj jun aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni aug sep okt nov dec

Topper Venstres formkurve igen for tidligt?

Topper Venstres formkurve igen for tidligt? POLITIK Topper Venstres formkurve igen for tidligt? Tabel1: Venstre kan miste 4,2 procentpoint i forhold til meningsmålingerne, hvis alle partiers tvivlere stemmer, som de gjorde sidst. - Hvis alle partiers

Læs mere

Nyrup hårdt såret af pinsepakke, efterløn og udlændingepolitik

Nyrup hårdt såret af pinsepakke, efterløn og udlændingepolitik POLITIK Nyrup hårdt såret af pinsepakke, efterløn og udlændingepolitik Trods bedrede opinionstal er Nyrups krise dyb - Pinsepakke, efterlønsforlig og udlændingepolitik repræsenterer tre bølger af tilbageslag,

Læs mere

AIM: Vælgerne afviser regeringens skatte-planer

AIM: Vælgerne afviser regeringens skatte-planer POLITIK AIM: Vælgerne afviser regeringens skatte-planer Undersøgelse viser massiv modstand mod skattereform, der baseres på højere bruttoskat og grønne afgifter - Regeringen har med stor præcision udvalgt

Læs mere

VALGKAMPEN OG VALGET 1994.

VALGKAMPEN OG VALGET 1994. VALGKAMPEN OG VALGET 1994. Valgkampens meningsmålinger af JØRGEN GOUL ANDERSEN Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C. Maj 1995 ARBEJDSPAPIR NR. 3 FRA DET DANSKE

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

AIM: Massiv vælgerflugt skyldes Nyrups løftebrud

AIM: Massiv vælgerflugt skyldes Nyrups løftebrud POLITIK AIM: Massiv vælgerflugt skyldes Nyrups løftebrud Det var primært Nyrups løftebrud, der udløste jordskreddet i meningsmålingerne - Blandt de S-vælgere, der føler sig svigtet, er kun hver sjette

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Befolkningens holdninger til skatterne

Befolkningens holdninger til skatterne Befolkningens holdninger til skatterne notat 1.10.2006. Jørgen Goul Andersen CCWS/Ugebrevet Mandag Morgen 1. Indledning Ugebrevet Mandag Morgen har i september 2006 gennemført den hidtil omfattende danske

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

POLITIK. Ugebrevet MANDAG Morgen

POLITIK. Ugebrevet MANDAG Morgen POLITIK Underdanmark har forladt Socialdemokratiet 56 pct. af arbejderne vil nu stemme borgerligt - Socialdemokratiet står stærkere blandt unge med studentereksamen end blandt unge uden - Borgerlige partier

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing.

Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing. Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing. Meningsmålinger og Medier Seminar 13. April 2011 Jørgen Goul Andersen Først en meningsmåling classic Dagbladet Børsen 11.4.2011

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattepolitikkens politiske

Skattepolitikkens politiske Skattepolitikkens politiske sociologi Befolkningens skattepolitiske holdninger er ikke meget undersøgt. De er ikke bare en ren afspejling af holdninger til velfærdsstat og offentlige udgifter. Og de politiske

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE 18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Framing og datakvalitet

Framing og datakvalitet Framing og datakvalitet Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet Dansk Selskab for Surveyforskning Kvalitet i Surveydata 22. april 2014 Politiske holdningsmålinger: Hvordan skal man spørge? Som regel er

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder NØGLETAL UGE 5 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom de økonomiske vismænd med deres forårsrapport, der blandt andet indeholder en ny prognose

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en

Læs mere

EU-holdninger får mange vælgere til at smække med døren

EU-holdninger får mange vælgere til at smække med døren EU-holdninger får mange vælgere til at smække med døren Vælgerflugt har neutraliseret EU-modstanden i Socialdemokratiets vælgerkorps - Gennemsnitssocialdemokraten står ikke langt fra den typiske konservative

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

3. kvartal satte gang i væksten

3. kvartal satte gang i væksten NØGLETAL UGE 46 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 3. kvartal satte gang i væksten Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi Danmarks Statistiks første og meget foreløbige bud

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj Af: Kristian Skriver, økonom

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage?

Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage? Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage? Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet 23.11.2011 Tese: S+SF tabte valgkampen stort De fik

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidt og husejersagen Juli 2010 P Public 57244

TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidt og husejersagen Juli 2010 P Public 57244 TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidt og husejersagen 29.-30. Juli 2010 P57244 Public 57244 Metode Feltperiode: 29.- 30. juli 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier,

Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier, Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier, 1953-2005 1 Af Peter Kurrild-Klitgaard, professor, Københavns Universitet, Robert Klemmensen, amanuensis, cand.scient.pol., Syddansk Universitet

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal

Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal NØGLETAL UGE 7 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom Danmarks Statistik med

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2011

Klimabarometeret. Februar 2011 Klimabarometeret Februar 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

OECD: Væksten har toppet

OECD: Væksten har toppet NØGLETAL UGE 47 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt OECD: Væksten har toppet Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge kom OECD med en ny prognose. OECD vurderer, at væksten allerede

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende Lyngallup om skat Metode Feltperiode: 19.-20. januar 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.056 personer

Læs mere

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Karisma og Troværdighed. September 2011

Karisma og Troværdighed. September 2011 Karisma og Troværdighed September 2011 Agenda 1. Metode p. 3 2. Resultater p. 7 Karisma og Troværdighed Februar 2011 TNS Gallup Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsoe Sverre Riis Christensen Berlingske 57576

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Tema. 12 bøger. Om danske politikere

Tema. 12 bøger. Om danske politikere Tema 12 bøger Om danske politikere Vi har tit en holdning til dem, lige meget hvor på de politiske fløje de er placeret. Vi har samlet 12 biografier om danske politikere, så du kan blive lidt klogere på

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere