"Gå også I ud i vingården."

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Gå også I ud i vingården.""

Transkript

1 Review and Herald d. 6. januar 1885 "Gå også I ud i vingården." Enhver af os har et arbejde at gøre i Herrens vingård. Vi er blevet betroet talenter, og vi er ansvarlig for den brug vi gør af dem. Kristenlivet består ikke blot i at udøve mildhed, tålmodighed, ydmyghed og venlighed. Man kan besidde disse dyrebare og gode karaktertræk og alligevel mangle mod og udholdenhed og være næsten ubrugelig til virkelig hårdt arbejde. Sådanne mennesker mangler den overbevisning og energi, stabilitet og karakterstyrke, der vil sætte dem i stand til at modstå det onde og gøre dem til en kraft i Guds sag. Jesus var vort eksempel i alle ting, og han var en alvorlig og udholdende arbejder. Han begyndte at gøre sig nyttig som ham. I en alder af tolv år var han i "sin Faders gerning". Fra han var tolv, til han var tredive, før han begyndte sit arbejde offentligt, førte han et travlt og arbejdsomt liv. Jesus var aldrig ledig i sin gerning. Han sagde: "Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig..." De lidende, der kom til ham, blev ikke sendt bort uden lindring. Han kendte ethvert hjerte og vidste, hvorledes han skulle imødekomme ethvert behov. Kærlige ord faldt fra hans læber til trøst, opmuntring og velsignelse, og det himmelske riges principper blev fremholdt for skaren med ord, der var så enkle, at alle kunne forstå dem. Jesus var en stille og uselvisk arbejder. Han søgte ikke berømmelse, rigdom eller bifald; han tænkte heller ikke på sin egen behagelighed eller fornøjelse. Når dagens arbejde er gjort, og vi har sendt hans disciple bort for at de kan få de nødvendige hvile, trak han sig ofte tilbage til de ensomme bjerge, eller stille lunde, og tilbragte natten i bøn, sendte sine anråb med stærke råb og tårer. Det var ikke for ham selv at der blev holdt nattevagt, men for dem han kom for at frelse. Han stod mellem liv og død; hans hoved var bevæget i medfølelse for dem som svandt hen, og var spredt rundt omkring, som får uden hyrde. Vor Frelser gik omkring og gjorde godt. Han veg ikke tilbage for bekymringer og vanskeligheder, som mange, der bekender sig til at være hans efterfølgere, gør. Der er stillinger som de kunne udfylde, og hvorved de kunne gøre et godt arbejde for Gud og deres medmennesker; men de kviede sig ved det, for det vil koste dem smerte og hårdt arbejde at gøre det godt. Hvis de var helt sikker på at gøre deres arbejde perfekt, og de kun skulle få ros for det, måtte de tilskyndes til at tage det op; men deres hjerter er stolte, og de vil ikke løbe fiaskoens og skammens risiko. De vil ikke udholde hårdheden som Jesu Kristi gode soldater, og således være svage hvor de burde være stærke. Var Jesus på jorden nu, ville han sige til de tusinde, hvis navne står i menighedsbøgerne: Hvorfor står I ledige hele dagen? Gå også i ud i vingården. Enhver kristen bør studere Kristi liv, og bør arbejde som han arbejdede, med samme uselviskhed og hellige, som karakteriserede hele hans liv, fra hans vugge i krybben, til Golgatas kors. Kristus stiller nye krav til vor tjeneste hver dag. Hvor helhjertet vor helligelse end har været; da vi blev omvendt, gavner den os intet, hvis den ikke fornyes daglig. En helligelse til de opgaver, der ligger umiddelbart foran os, er sund og ægte og antagelig for Gud. Vi har ikke uger og måneder, vi kan lægge for hans fødder. Morgendagen tilhører ikke os, for vi har endnu ikke fået den, men i dag kan vi arbejde for Jesus. I dag kan vi lægge vore planer og mål frem for ham til ransagelse og bifald. Arbejd så længe det er dag, husk at natten kommer, hvor ingen kan arbejde. Dagen i dag er Guds,

2 og du er hans lejede tjener. Uanset hvor lagt hans planer og mål må være fra dine, bør I gøre hans påbud, besvare ethvert kald, tage tålmodigt enhver opgave, der ligger på din sti. Fra ethvert medmedlems side af burde være vedvarende udholdende gode gerninger. Prædikanterne har deres arbejde at gøre; men de kan ikke gøre lægmedlemmernes arbejde. Gud mangler medarbejdere i hans vingård, og enhver som har fået del i de himmelske gaver er forpligtet til at reagere på hans kald. Der er ubenyttede talenter iblandt os, som burde bruges til at tjene andre. Nogle med begrænsede talenter gør et langt større arbejde end andre, som praler af at deres intellektuelle gaver. Gud vil acceptere deres anstrengelser, som gør brug af de evner som han har givet dem, og de vil belønnes efter deres gerninger. Mange beundrer den brede, dybe flod, som majestætisk glider fremad på sin vej mod havet. Den er også beundring værd; thi den udretter det arbejde, som den er bestemt til. Men hvad så med de tusind små bække fra bjergskråningen, der hjælper med til at få denne mægtige strøm til at svulme? Det er sandt, at de er små og ubetydelige, men de er uundværlige, for uden dem kunne floden ikke være til. I forening gør de deres tildelte arbejde med at frugtbargøre jorden; deres vej gennem marker og enge kan spores ved det friske grønne, som kanter deres bredder. Således udfører de Guds hensigt med dem og øger verdens trivsel. Den vældige flod har selv banet sig en vej gennem de evige bjerge; men på sin plads er bækken lige så nødvendig som floden. Vi er ikke alle kaldet til at gøre et stort arbejde. Vi involveres ikke alle til at lægge store planer, og gøre noget som fremhæver selvet. Der er små steder der skal udfyldes, små pligter som må gøres; og meget afhænger af den trofast hed i disse små ting der binder sammen og gøre det større værk effektivt. Hvis de små opgaver overses eller forsømmes, vil de store planer ikke kunne udføres, fordi detaljerne som succesen er afhængig af, ikke har fået den rette opmærksomhed. Kristus siger: "Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store." Der er brug for mennesker som vil arbejde med øjet rettet på Guds herlighed. Troens enkelhed er en kraft for den troende. Det vil give ham det sind som var i Kristus, og gøre ham til en byrdebærer for Guds sag. Der er nogle som er parat til at bære byrder og ansvar som nogle måtte tage, nogen som ikke løber fra det. Alligevel er der forholdsvis få oprigtige medarbejdere, ikke en, hvor der burde være et hundrede. Guds værk kalder på unge mænd som ikke er selvtilstrækkelige og pralende, - unge mænd som studerer deres bibler og er ærlige og gudfrygtige. Der er brug for frivillige som vil respektere det grå hår og ære dem som Gud ærer, og som ikke bliver fornærmede over at få råd fra erfarne mennesker. Sådanne mennesker vil være alvorlige medarbejdere; for deres bevæggrunde er kærlighed til Gud, og interesse for deres medmennesker. De nærmer sig Herrens standard i manddommen, og med en guddommelig velsignelse til deres evner, kan de nå en højere grad af mental og moralsk udmærkelse. At vær et menneske som Gud kan anerkende og bruge i hans sag, er ære nok for et menneske. I sammenligning med dette er embeder, velstand, position ingenting. Enhver ung mand mangler noget i sin pligtopfyldelse hvis han ikke efterkommer Guds hensigter og udnytter og øger sine evner. Sindet er det bedste vi har; men det må oplæres til at studere, til at reflektere i Kristi skole, det bedste uddannelsessted verden nogen sinde har kendt til. Den kristne medarbejder må vokse. Han må opbygge en karakter til nyttighed; han må uddanne sig selv til at modstå hårdhed, og være klog til at planlægge og udføre i Guds værk. Han må være et menneske

3 med et rent sind og rent sprog, - én som vil afstå fra alt der ligner ondskab, og ikke give anledning til at bebrejdelse trods hans uopmærksomhed. Han må være sandruelig i hjertet; i hans mund må der ikke findes svig. Men hvor ufuldstændig og ensidig er dog ikke manges karaktertræk, som bekender sig som gudfrygtige. De viser at de som elever i Kristi skole, ikke helt har lært deres lektier. Nogle som har lært at efterligne Kristus i sagtmodighed, har ikke lært hans iver for at gøre godt. Andre er meget aktive og nidkære; men de praler; de har aldrig lært ydmyghed. Så er der andre som er flittige, men lader Kristus ude af deres arbejde. De kan være sociale og have behagelig optræden, ligesom Jesus var, synderens ven; de kan vise sympati og kærlighed for deres medmennesker; men deres hjerter er i centreret om Frelseren, og de har ikke lært himlens sprog. De beder ikke som Kristus bad: de tilføjer ikke hans ære på sjæle. De kender intet til hans selvfornægtende liv; de har ikke lært at udholde besværligheder og vanskeligheder i deres arbejde for at redde sjæle fra ruin. Uanset hvor ivrigt sandheden forsvares, vil det, så længe hverdagslivet og karakter ikke bevidner om dens helliggørende kraft, ikke nytte noget. En sådan kurs forhærder hjertet, og indsnævrer sindet til en formel kraftesløs gudsfrygt. Nogle som bekender sig til sandheden, men ikke kender til dens forvandlende nådesarbejde i hjertet, bliver egocentriske, kritiserende, hårde og modbydelige. Andre bliver modtagelige og overgivne, og bøjer sin vej for at behage enhver. Når hjertet ændres fra synd til hellighed, vil der opstå en frygt for at forhåne Gud. Et sådant nådesarbejde vil anspore mennesker til at handle retfærdigt, elske barmhjertighed, og vandre ydmygt med Gud. I deres arbejde som prædikanter, vil det sætte dem i stand til at udvikle, faste afgjort principper, som ikke kan bestikkes eller vakle fra sin renhed for at få jordiske goder. Som medarbejder for Gud og en Kristi repræsentant er prædikanten under hellig ed til at være et eksempel for hjorden, som han er underhyrde for. På særlig måde bør han sørge for fårene i sin fold; han bør vogte over sjæle, som om de skal aflægge et regnskab. Men alle som oprigtigt og sandt elsker Jesus vil være medarbejdere i hans vingård. Det er en af menighedens største synder at der er så mange som ikke gør noget. De er til besvær visnede grene, der ikke bærer frugt. De har ikke en sund indflydelse på menigheden; for deres ånd og eksempel smitter, og den lamme vendes bort fra vejen. Lediggængere i menigheden er Satans mest effektive hjælpere. Jeg har prøvet at vise jer, kære brødre og søstre, det nødvendige at gøre personligt arbejde for sjælevinding. Hvert enkelt medlem har sit ansvar for menighedens velfærd. Verden er fuld af arbejde for Mesteren. Hver dag medfører sin byrde af omsorg og ansvar, og hvis blot en forsømmer det ham tildelte arbejde, lider en hellig sag under det. Herren har en nøjagtig liste over sine arbejdere, og i Bibelens historie har han givet os navnene på nogle af dem. Blandt dem, som var tro tjenere, var Abraham, Josef, Moses, Elias, Daniel, Nehemias, Johannes og Paulus. Disse sager er nedskrevet til vor belæring, så vi må efterligne deres evner. Arbejderne i Herrens vingård har eksemplet fra svundne tiders gode mænd til opmuntring. Til at indgyde dem mod har de Guds kærlighed, engles tjeneste, Jesu medfølelse og håbet om at vinde dyrebare sjæle, der for evigt skal stråle som stjerner i deres lyksaligheds krone. " De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid." Review and Herald d. 3. februar 1885

4 "Stol på Herren." Stol på Herren og gør det gode, bo i landet og læg vind på troskab." Stol på Herren! Hver dag har sin byrde, sine bekymringer og sine vanskeligheder, og hvor er vi parate til at tale om vore prøvelser, når vi mødes. Så mange trængsler trænger sig på, så megen frygt får lov at hærge, der gives udtryk for så megen bekymring, at man skulle tro at vi ikke havde en medynkende, elskende Frelser, parat til at høre alle vore bønner, og være en nærværende hjælp når der altid er brug for det. Nogle er altid bange og tager forskud på bekymringerne. Hver dag er de omgivet af beviser på Guds kærlighed, hver dag nyder de godt af alle hans forsyns rigdomme, men de overser disse daglige velsignelser. Deres tanker dvæler hele tiden på noget ubehageligt, som de frygter må kommer: eller noget vanskeligt som virkelig kan eksistere, som, trods små, forblænder deres øjne for mange som fortjener taknemmelighed. De vanskeligheder som de støder på adskiller dem fra ham, fordi de vækker uro og beklagelser, i stedet for at drive dem til Gud, den eneste hjælpekilde. Brødre og søstre, gør vi ret ved at være så utroende? Hvorfor skulle vi være utaknemmelige og mangle tillid? Jesus er vor ven. Hele Himmelen er interesseret i vor lykke, og vor ængstelse og frygt bedrøver Guds hellige And. Vi burde ikke hengive os til en bekymring, der kun ærgrer og plager os, men ikke hjælper os til at bære prøvelser, Der burde ikke gives rum for denne mistillid til Gud, som får os til at gøre forebyggelse af nød i fremtiden til vort livs vigtigste opgave, som om vor lykke bestod i disse jordiske ting, and vi kunne vende dem medens kendsgerningen at Gud styrer alle ting ignoreres. Man kan stå rådvild over for forretninger; det ser måske sortere og sortere ud for dig og truer med fuldstændigt skibbrud. Men tab ikke modet; kast din sorg på Herren og bliv ved med at være rolig og glad. Begynd hver dag med inderlig bøn, og glem ikke at prise og takke. Bed om visdom til at ordne dine forretninger fornuftigt, så du kan undgå tab og ulykke. Gør fra din egen side alt, hvad der kan gøres, for at nå et gunstigt resultat. Jesus har lovet guddommelig hjælp, men ikke uden menneskelige anstrengelser. Når du så, i tillid til den prøvede hjælper har gjort alt, hvad du kan, må du tage udfaldet med et glad sind. Fra verdens standpunkt set vil det ikke altid være vinding, men måske ville det have været det værste for dig, hvis du havde haft heldet med dig. Hvis jeres samvittighed forbliver urystelig, at Gud vil gøre alt god, vil disse lidelser virke langt mere overmådelig og evig vægt af herlighed for jer. Hvis prøvelser og tab er vor lod her, så lad os huske at de synlige ting er timelig; men de ting der ikke kan ses er evige. Jeg ser, sagde Paulus, at lidelserne i øjeblikket ikke er værdige at sammenligne med den herlighed som skal åbenbares for os. Det ville være godt hvis vi alle ville begynde at se, som den troshelt gjorde. Vi trænger til kun at have blikket fæstet på Guds ære under alle livets forhold; vi trænger til en levende tro, som holder fast ved Guds løfter, hvor mørke udsigterne end er. Vi skal ikke se på de synlige ting og dømme ud fra verdens standpunkt og lade os beherske af verdens meninger, men vi skal se på de ting, som ikke ses, de evige. Det er ikke Guds vilje, at hans folk skal lade sig tynge af bekymringer. Men vor Herre narrer os ikke. Han siger ikke til os; "Frygt ikke; der findes ingen farer på din vej." Han ved, at der er prøvelser og farer, og han fører os ikke bag lyset. Han har ikke i sinde at tage sit folk ud af en verden, fuld af synd og ondskab, men han viser dem hen til et aldrig svigtende tilflugtsted. Hans

5 bøn for sine disciple var: Jeg beder ikke for at du skal tage dem ud af verden, men at du skal holde fra det onde. I verden, siger han, skal i have prøvelser; men vær ved godt mod; jeg har overvundet verden. Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer. Joh.15,19. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Da Jesus i Nazarets synagoge erklærede sin guddommelige karakter og mission, var så nådige ord som han talte aldrig før faldet hans tilhørere for øre. Herrens Ånd er kommet over mig, læste han, fordi han har salvet mig til at forkynde evangeliet for fattige, han har sendt mig til at helbrede sønderbrudte, og forkynde udfrielse, for fanger, og få blinde til at se igen, og sætte fortrygte i frihed, og forkynde et nåde år for Herren." Og så kom ordene så fulde af håb og trøst: Denne dag i dette skriftsted er opfyldt for jeres ører. Han som var Israels håb, han som alene kunne binde den stærke bevæbnede mand, og sætte syndens fanger fri, var kommet til dem med barmhjertighedens elskende tilbud. Der blev vagt beundring og undren; men de nægtede at acceptere ham som Messias, fordi han ikke kom for at tilfredsstille deres stolte, vantroende hjerter. Ligesom i han kødelige dage, indbyder han den trætte og byrdebetyngede: Kom til mig, alle I der arbejder og bærer på tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Bortlæg bekymringens og verdslige bekymringers åg som I har sat på jeres egne skuldre, og tag mit åg på jer, og lær af mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjertet, og I skal finde hvile for jeres sjæle. Find hvile og fred og ro hos Gud, kære brødre og søstre. Overgiv jeres hjerter til ham; stol på ham; kast alle jeres bekymringer på ham. Hvor kan vi blive ved med at tvivle og stadig spørge, om Jesus elsker os, selv om vi er så syndige og befængt med skrøbeligheder? Han gav sig selv for os for at kunne forløse os fra al uretfærdighed og lutre sig et ejendomsfolk, der var ivrigt efter at gøre gode gerninger. Han kom til vor verden i et menneskes ringe skikkelse, for at han kunne lære de sorger og fristelser at kende, som omgiver menneskets vej, og for at han kunne vide, hvordan han kunne hjælpe de trætte med sit tilbud om hvile og fred. Men tusinder og atter tusinder afslår at tage imod hans hjælp og klamrer sig blot endnu fastere til deres bekymringers byrde. Han kommer til de bedrøvede og tilbyder at lindre deres sorg og savn. Han giver de skuffede, de tvivlende og de ulykkelige tilfredshed ved at vise hen til de boliger, han bereder til dem. Men de lukker deres øjne for de skønne udsigter, og deres hjerter imod den trøst og glæde, som Forløseren alene kan give. Jesus, vor dyrebare frelser, burde have den første plads i vore tanker og vor kærlighed, og vi burde stole på ham med fuldkommen tillid. Han har fjernet barrierer der har adskilt os fra Gud, som forhindrede os fra at gribe vor himmelske Faders hånd. Han har påtaget sig selv vor skyld, og står parat, i kraft sine egne fortjenester, at acceptere vor straf, og tilgive vore overtrædelser. Os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår. Og Faderen selv elsker os, ellers kunne an aldrig have indvilget i dette store offer. Johannes udbrød, idet han beskuede Gud forbavsende kærlighed og nedladenhed: Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham. Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det." Vi kan ikke udvikle Kristen karakter hvis vi ikke er villige at lære i Kristi skole, og gøre praktisk brug af alle de lektier han vil lære os. Hver dag giver vor Frelser os vort arbejde at gøre, og dette arbejde går ud på at besejre alle vanskeligheder og fristelser som dagen bringer. Vi skal ikke selv fremstille trængsler og onder ved vor egen forkerte handlemåde. Vi skal ikke tænke på

6 vanskeligheder som ikke er der. Vi behøver ikke at skabe onder; for det er Satans værk, og han er på højde med den opgave. Når vi føjer et perverst temperament eller hjertets naturlige tilbøjeligheder, hjælper vi ham i hans arbejde, lægger vi til de mange onder vi må udholde. For hver ny dag, der kommer, må vi ved Jesu kraft møde dens prøvelser og fristelser. Hvis vi en dag svigter, forøger vi den næste dags byrder og har mindre kraft. Vi burde ikke formørke fremtiden ved vor ligegyldighed i nutiden, men ved opmærksomt og omhyggeligt at udrette denne dags pligter forberede os til at møde morgendagens kritiske situationer. Vi trænger til at udvikle en glædens ånd..... Vi bør være lykkelige og glade; for vi har alt der gør os lykkelige og kan fremkalde vor taknemmelighed. Lad os altid se på de lyse sider af tilværelsen og være fulde af håb, af kærlighed og gode gerninger, idet vi altid glæder os i Herren. Lad Kristi fred råde i jeres hjerter, og vær taknemmelige! Kol. 3,15. Retfærdighedens sande standard Review and Herald d. 25. august 1885 *Fra en prædiken overbragt i teltet i Worcester, Mass., 31. juli, Verden skal ikke være noget kriterium for dem som følger Jesus. Han har sagt, I skal ikke undre jer,....om verden hader jer. At den har hadet mig før jer. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Atter står der skrevet: Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.»drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og»rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.«Spørgsmålet er nu er: Indvilger bekendende kristne i de betingelser som gaven er erklæret på? Skiller de sig ud fra verdens ånd og praksis? Hvor vanskeligt er det at komme ud og være adskilt fra verdslige sæder og skikke. Men lad os se godt på at Satan ikke lokker og bedrager os gennem falske fremstillinger. Her er evige interesser involveret. Guds krav bør komme først; hans krav bør have vor første opmærksomhed. Ethvert barn af den faldne Adam må, gennem Kristi forvandlende nåde, blive lydig mod alle Guds bud. Mange lukker deres øjne mod hans ords tydelige lære, fordi korset står direkte i vejen. Hvis vi opløfter det, må de se særlige ud i verdens øjne, og de tøver og betvivler, og søger efter en undskyldning hvorved de kan undgå korset. Satan er altid parat, og han kommer med besnærende begrundelser for hvorfor det ikke er bedst at adlyde Guds ord, sådan som det læses. Derved bedrages sjæle fatalt. En af Satans mest succesrige bedrag er at få mennesker til at hævde at de er helliggjort, medens de samtidig lever i ulydighed mod Guds bud. Disse beskrev Jesus som dem der vil sige:»herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?«ja, dem som hævder at være helliggjorte har en stor del at sige, at blive frelst i Jesus blod; men deres helliggørese er ikke gennem sandheden sådan som den er i Jesus. Skønt de hævder at tro på ham, og tilsyneladende gøre forundelige gerninger i hans navn, ignorerer de hans faders lov, og tjener som den store sjælefjendes agenter at frembære det arbejde han begyndte i Eden, at komme med besnærende undskyldninger for at ikke adlyde Gud ubetinget.

7 Det de gør at lede mennesker til at vanære Gud og ignorere hans lov, vil en dag åbne sig op for dem, med dens sande resultater. Betingelserne for evigt liv skal gøres så tydelige i Guds ord at ingen behøver at fejle, medmindre de vælger vildfarelse frem for sandhed, fordi deres uhellige sjæle elsker mørke frem for lys. Den lovlydige som kom til Kristus med spørgsmålet: Mester hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? var ment til at fange Kristus; men Jesus lagde problemet tilbage på den lovlydige.»hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?«han svarede og sagde:»du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.«da sagde Kristus:»Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.«disse ord møder den enkelte sag hos alle. Er vi villige til at gå ind på alle betingelser? Vil vi adlyde Gud og holde hans bud? Vil vi være ordets gørere ikke kun dets hørere? Guds lov er lige så uforanderlig som hans karakter. Uanset hvad mennesker siger eller sætter ud af kraft, ændrer det ikke ved lovens krav, eller fritager dem fra at de skal adlyde. Vi behøver daglig guddommelig oplysning; vi bør bede ligesom David gjorde: Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov. Gud vil have et folk på jorden, som forsvarer hans ære ved at få respekt over for alle hans bud; og hans er ikke svære, ikke et trældomsåg. David bad på sin dag: Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov. Ikke en af os kan tillade os at vanære Gud ved at leve i overtrædelse af hans lov. Forsømmes bibelen og hengiver vi os til verdslig higen, er det et tab af dimensioner. Evigheden alene vil åbenbare det store offer mange har gjort, for at få sig verdslig ære og verdslige fordele, og tabet af sjælen, tabet af evige rigdomme. De kunne have fået det liv som måler sig med Guds liv; for Jesus døde for at få himlens velsignelser og rigdomme inden for deres rækkevidde, så de ikke regnes for fattige, ulykkelige og elendige i evighedens høje regenestykke. Ingen som har haft sandhedens lys vil gå ind i Guds stad som lovbrydere. Hans lov ligger ved fundamentet af Hans regering på jorden og i himlen. Hvis de trådt bevidst på den og foragtet Hans lov på jorden, vil de ikke tages til himlen, for at gøre det samme der; der er ingen karakterforandring når Kristus kommer. Karakteropbyggelsen skal være i gang i prøvetimerne. Deres handling registreres i himlens bøger dag for dag, og på Guds store dag vil de belønnes efter som deres gerninger har været. Da vil det kunne ses hvem tager imod velsignelsen. Salige er de der holder hans bud, så de kan få ret til livets træ, og kan gå ind igennem gaderne til byen." De, som angriber Guds lov, angriber Gud selv. Mange af Guds børns bitreste fjender roser sig af at leve et helligt og syndfrit liv. Dette kan forklares på een måde. De savner et spejl, hvori de kan se deres karakterfejl. Hverken Josef, Daniel eller nogen af apostlene gjorde krav på at være syndfri. De mænd, som levede Gud nærmest, som hellere ville dø end synde mod ham, mænd, som Gud har æret med himmelsk lys og styrke, har erklæret, at de var syndere og uværdige. De har følt deres svaghed og sørget over deres synder og prøvet på at følge Jesu eksempel. Der er kun to slags mennesker på jorden - Guds lydige børn - og de ulydige. Kristus fremstillede engang dommens dag således: Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. Og han skal skille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom hid, min Faders velsignede! Arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt. Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig." Da skal de retfærdige svare ham og sige; "Herre, når så vi dig sulten og gav dig mad eller tørstig og gav

8 dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?" Og Kongen skal svare og sige til dem: "Sandelig siger jeg eder: Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre der, har I gjort imod mig." Matt 25,31-40 På denne måde gør Kristus sig til et med den lidende menneskehed. Al omsorg, som vises hans børn, regner han som vist ham selv. De, som gør fordring på moderne helliggørelse, ville være kommet pralende frem og have sagt: Herre, Herre, kender du os ikke? Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? De mennesker, der her er beskrevet, som fremsætter disse fordringsfulde krav, idet de tilsyneladende fletter Jesus ind i alt, hvad de foretager sig, er passende repræsentanter for dem, som roser sig af moderne helliggørelse, men fører krig mod Guds lov. Kristus kalder dem udøvere af uret, fordi de er bedragere, som er iført retfærdighedens klæder for at skjule manglerne i deres karakter og deres vanhellige hjerters indre ondskab. I disse sidste dage arbejder Satan med al uretfærdighedens bedrag i dem, der går fortabt. Hans sataniske majestæt udfører mirakler for de falske profeters og for menneskers øjne, idet han gør krav på at være Kristus selv. Satan giver sin magt til dem, som bistår ham i hans bedrag. Derfor kan man kun bedømme dem, der påstår at have Guds kraft, ved hjælp af Jehovas lov. Herren fortæller os, at de udvalgte vil blive bedraget, hvis det er muligt. Fåreklæderne forekommer at være så ægte, at ulven kun kan afsløres, når vi går til Guds store morallov og derved finder, at de overtræder hans lov. Hvis vi nogen sinde har behøvet tro og åndeligt klarsyn, er det nu. De, som våger og beder og daglig studerer skriften med et alvorligt ønske om at kende, og gøre Guds vilje, vil ikke blive vildledt af Satans bedrag. Kun de vil være i stand til at gennemskue de påhit, som snedige mennesker bruger for at bedrage. Der spildes så megen tid på denne verden, på klæder, mad og drikke, at der ingen tid bliver til at bede og studere Guds ord. Vi ønsker at kende sandheden i alle ting, og vi må søge efter den som efter skjulte skatte. Vi møder opdigtede historier alle vegne, og mennesker vælger at tro dem hellere end at tro på sandheden, fordi det koster selvopofrelse at følge sandheden. Selvet må fornægtes og korsfæstes. Men Satan viser en lettere vej ved at afskaffe Guds lov. Når Gud overlader et menneske til at følge sine egne indskydelser, er det den mørkeste time i det menneskes liv. For et egenkært og ulydigt barn, overlades til sin egen handlemåde, og følge sit eget sindelags lyster, og samle mørke skyer over Guds domme omkring ham, som en frygtelig ting. Men Satan har sine agenter som er for stolte til at angre, og som hele tiden arbejder på at nedbryde Jehovas sag og træde den under deres fødder. Hvilken sorgens og fortvivlelsens dag når disse møder deres gerninger med alle dens betyngede resultater! Sjæle som kan være frelst til Jesus Kristus er gået tabt gennem deres lære og indflydelse. Kristus døde for dem så de kan få liv. Han åbnede vejen op for dem, hvorved de gennem hans fortjeneste, kan holde Guds lov. Kristus siger: Jeg kender dine gerninger. Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke. Hvor meget arbejder mennesker ikke for at lukke den dør; men de kan det ikke. Johannes vidnesbyrd er: Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel. Under nådestolen, inden i arken var de to stentavler, med Jehovas lov. Guds trofaste så lyset skinne frem fra loven, der blev givet til verden. Og nu er Satans intense aktivitet at lukke den lysets dør; men Jesus siger at intet menneske kan lukke den. Mennesker vil vende sig fra lyset, og undsige sig det og foragte det, men det skinner stadig frem i klare og tydelige stråler til glæde og velsignelse for alle som vil se det. Guds børn vil have en hård kamp med sjælefjenden, og den vil blive mere bitter efterhånden som vi nærmer os konfliktens afslutning. Men herren vil hjælpe dem som står som forsvarer af hans

9 sandhed. Mange som ser lyset vil ikke acceptere det, frygte at stole på Herren. Jesus siger: Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se til himmelens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og dog giver jeres himmelske Fader dem føden; er I ikke meget mere værd end de? Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej? Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Den store mesterkunster har givet os naturens skønne ting som et udtryk for sin kærlighed til os. Han har givet blomsterne det smukke farveskær, og hvis han har gjort så meget for en enkel blomst, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende? Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Gud elske verden så meget at han gav sin enbårne søn til at dø så han kan genløse menneskene fra Satans magt; og vil han så ikke sørge for mennesker, som er formet i hans billede? Mange ser vor tros fornuftslutninger, men de tør ikke risikere følgerne af at adlyde den. De er bange for at gør de det, kan de ikke underholde deres familier, og de sætter sig tilbage i vantro, og fortsætter i lovovertrædelse. De mangler tro på Gud; de tør ikke stole på hans løfter. Disse er irettesat af Kristi lektier, hvori han lærer at Gud bemærker at endog spurvenes fald; ikke en af dem falder til jorden uden han bemærker det. Vor himmelske fader vil ikke efterlade sine børn, som stoler på ham, og sætte hans løfter på spil som om udsigten er mørk for forbudt. Han forstår alle omstændigheder i vort liv. Han ser og ved hvor vi står. Han kender til alle vore sorger og bekymringer. Han kender hver af os ved navn, og berøres med følelser over fore svagheder; for han har været fristet på alle punkter ligesom vi, og ved hvordan dem der fristes bliver hjulpet. Jesus er vor hjælper, og han vil have omsorg for alle dem som stoler på ham. Gud har betroet os talenter hver i sær, som skal vokse under anvendelse. Vi har fået fornuften at forherlige Gud med. Vi skal i alt vise vor troskab med ham. Vi har ikke fået vore kræfter blot for at bruge dem på os selv. De skal bruges bestemte formål, at elske Gud højest og vor næste som os selv. Kristne principper må indvæves i vort liv og vor erfaring. Det liv som vi nu lever må være i tro på Guds Søn. Vi må leve for at behage Jesus; derved udleve vor tro og tillid til ham vil vokse sig stærkere dag for dag. Vi vil fatte hvad han har gjort for os, og hvad han er villig til at gøre for os, og vil besidde en glæde såvel som et alvorligt ønske at gøre noget der viser vor kærlighed til Jesus. At gøre det vil blive en vane. Vi vil ikke betvivle om vi vil adlyde, men vil følge lyset, og gøre Kristi gerninger. Vi vil ikke søge vor bekvæmmelig, ej heller betvivle om vore timelige interesser forbedres om vi adlyder. Dem som elsker Jesus vil elske at adlyde hans bud. De vil søge bibelen nøje og kende læren. Intet andet end sandheden til mætte dem, for de er Kristi repræsentantre på jord. Kristus erklærede: Jeg er veje, sandheden og livet. Hans efterfølgere må være lige så nær ham som muligt. Vi kan ikke tale ligesom han talte, og alligevel skal vi efterligne ham; for han er vort forbillede. Vi skal ikke oprette noget falsk lys, ikke vise kætteri for sandheden. Vi må vide at enhvert sandpunkt som vi tager, skal kunne understøttes af Guds ord. Der kommer en dag hvor menneskenes bud betones overalt over for folk, ligesom Guds bud. Men det er en højtidelig, og forfærdelig ting at lære falske teorier, og leder sindene bort fra den sandhed som helliger sjælen. Vi ønsker sandhed på alle punkter. Vi ønsker den ublandet med vildfarelse og ubesmittet af verdens skikke og meninger. Vi ønsker sandheden med alle de ubehageligheder, den medfører. At følge

10 sandheden vil altid betyde et kors. Men Jesus gav sit liv et offer for os, og skal vi så ikke give ham vor bedste hengivenhed, vor helligste tragten, vor største tjeneste? Kristi åg vi må bære, Kristi byrde må vi løfte, men himlens majestæt erklærer at hans åg er let og hans byrde er let. Skal vi undgå den selvfornægtende del af religionen? Skal vi undgå selvopofrelsen, og tøve med at opgive verden al dens attraktioner? Skal vi, som Kristus har gjort så meget for, være hørere og ikke hans ords gørere? Skal vi, ved vor ligegyldige, inaktive liv, fornægte vor tro, og sætte Jesus til samme, ved at kalde os sine brødre? De ti bud kom fra de højeste myndighed, og skal vi ikke adlyde dem. De er Guds vilje gjort kendt for mennesker. Det var Satan som begyndte at føre krig imod dem, og det er ham som indgyder mennesker at ophøjre med krigen. Ingen andre vil gå ind i den hellige stad, Guds paradis, end sejrherrerne dem som har skilt sig selv ud fra verden, og stået som forsvar for dem tro, der en gang var givet de hellige, og har kæmpet troens gode strid, ser hele tiden på Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. Lad os da, ligesom Kristus, arbejdet uhiltet for at bringe sjæle til sandhedskundskab. Hele vort hjerte, legeme, sjæl og styrke gøres der krav på i dette værk; og hvis vi arbejder ihærdigt, uanset verdens bifald eller kritik, skal vi høre det Vel gode og tro tjenener fra himlens Majestæt, og modtage kronen, sejrspalmegrene, og de hvide liddedklæder som er de helliges retfærdighed. En tale til medarbejderne. Review and Herald d. 10. november 1885 Jeg føler mig tilskyndet til at tale til dem, der er engageret i at give det sidste advarselsbudskab til verden. Uanset om dem, som de arbejder for, ser og accepter sandheden, er meget afhængig af den personlige medarbejder. Guds befaling lyder: "Vær I rene der bærer Herrens kar;" og Paulus pålægger Timotius dette: "Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver." Arbejdet må begynde med medarbejderen; han må være forenet med Kristus, ligesom grenen er forenet med vinen. "Jeg er det sande vintræ," sagde Kristus; "I er grenene." Her vises den tættest mulige forbindelse. Indpodes den bladløse rod på den blomstrende vinstok, bliver den hurtig en levende gren, der trækker saft og næring fra vinen. Fiber mod fiber, vin mod vin, det unge træ klynger sig, indtil det danner knop, blomstrer og bærer frugt. Den nye gren repræsenterer synderen. Når han er forenet med Kristus, er sjæl forenet med sjæl, det svage og begrænsede med det hellige og ubegrænsede, og mennesket bliver ét med Kristus. Guds nåde og barmhjertighed. Review and Herald d. 17. november 1885 På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: "Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. (Joh 7,37.) En gang om året, ved løvhyttefesten mindedes Israels børn den tid, da deres fædre boede i telte i ørkenen på deres vandring fra Ægypten til Kanaans land. Ceremonierne på festens sidste dag var af særlig højtidelig karakter, men den største interesse samledes om den ceremoni, der udførtes til

11 minde om vandet, der vældede frem fra klippen. Når præsterne i et gyldent kar bar Siloams vand ind i templet og det efter at være blevet blandet med vin blev hældt over offeret på alteret, var der stor glæde. En mængde af stemme, blande sig med basunstødene og bækkenerne, forenet i pris til den allerhøjeste Gud; for i deres tanker flød vandene fra den slagne klippe i forbindelse med Helligåndens udgydelse, som de forventede at modtage, når Messias kommer. Ved denne lejlighed hørtes over lyden af skarens larm og jubel en stemme, der sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!" Folkets opmærksomhed fanges. Udadtil er alt glæde, men Jesu øje, der betragter skaren med den ømmeste kærlighed, ser sjælen, der hungrer og tørster efter livets vand. Og alligevel søgte mange at dække sjælens behov ved de mange tomme ceremonier, at slukke deres tørst fra cisternerne der ikke havde vand, og forstod ikke deres store behov. De viste stor ydre glæde over kilden var blevet åbnet, men de nægtede selv at drikke af dens livgivende vande. Den nådige indbydelse: "Han komme til mig og drikke," lyder ned gennem alle tidsaldre til vor tid. Vi står måske i en lignende stilling som jøderne på Kristi tid; vi jubler, fordi sandhedens kildevæld er blevet åbnet for os, mens dets levende vande ikke får lov til at forfriske vore tørstige sjæle. Vi må drikke. Det er vort privilegium og opgave at drikke, og genopfriske vore egne sjæle; og så ved vore tapre ord og hellig glæde og sejre, at opmuntre og styrke andre. I ord og handlinger må vi udtrykke den store frelses gaver, som er blevet tilvejebragt for os. Livets kilde er blevet åbnet for os for en overmådelig pris. Og alligevel er der mange som er hævet til skyerne og beundrer den, men ikke vil drikke af dens helbredende, sunde og livgivende vande. Men deres stemmer som drikker vil vendes den højtideligste lovprisning. Grunden til at der ikke er mere glæde og fryd til Gud, er at så få drikker af de levende vande. Mange peger andre til krystalstrømmene; de indbyder andre til at drikke; men selv smager de ikke af dens rene vande. Der findes guddommelig nåde for alle, som vil tage imod den, men alligevel er der også noget, vi selv skal gøre. Ofte hører vi der bliver talt om hvad Jesus har gjort for os, og ikke noget om hvad vi kan gøre for os selv, som vil sikre os himlen. I en forstand kan det være rigtigt, men i anden forstand er det ikke rigtigt. Der er en opgave vi må udrette for at blive egnede til at være sammen med englene. Vi må blive som Jesus, fri for syndens besmittelse, Han var alt det, han forlanger, at vi skal være; han var et fuldkomment forbillede for barndommen, for ungdommen og for den voksne alder. Vi må mere nøje lægge mærke til dette forbillede. Jesus var Himmelens Majestæt, men dog nedlod han sig til at tage små børn i sine arme og velsigne dem. Han, som englene tilbeder, lyttede med den ømmeste kærlighed til deres pludren og lovprisning. Vi må ligne ham i hans ædle værdighed, mens vore hjerter mildnes og betvinges af den guddommelige kærlighed, der boede i Kristus. Vor opførsel bør karakteriseres af enkelhed, og vi bør komme tæt til vore brødres hjerter, elske dem som Kristus har elsket os. Der ligger et arbejde foran os med at omdanne vort sind efter det guddommelige forbillede. Vi må opgive alle dårlige vaner. Den urene må blive ren af hjertet, den egenkærlige må opgive sin egenkærlighed, den hovmodige må skaffe sig af med sin stolthed, den selvtilfredse må overvinde sin selvtilfredshed og forstå, at uden Kristus er han intet. Hver enkelt af os vil blive fristet hårdt. Vor tro vil blive prøvet til det yderste. Vi må have en levende forbindelse med Gud. Vi må have del i guddommelig natur, så skal vi ikke blive ført vild af fjendens påfund og skal undfly den fordærvelse som er i verden på grund af lysten.

12 Vi må være fast forankrede i Kristus, rodfæstede og grundfæstede i troen. Satan arbejder ved andres hjælp. Han udvælger dem, der ikke har drukket af livets vand, og hvis sjæle tørster efter noget nyt og fremmed, og som altid er rede til at drikke af en hvilken som helst kilde, de træffer på. Der vil lyde røster, som siger: "Se, her er Kristus," eller "Se, der er han," men vi må ikke tro dem. Vi har umiskendelige beviser for, at det er den sande hyrdes stemme, der kalder på os. Han siger: "Jeg har holdt min Faders befalinger!" Han fører sine får ad den ydmyge lydigheds vej til Guds lov, men han tilskynder dem aldrig til at overtræde loven. "En fremmeds røst kendes på, at den hverken respekterer eller adlyder Guds hellige, retfærdige og gode lov. Mange, som ikke tager hensyn til loven, foregiver at være hellige og roser sig af de mirakler, de udfører med at helbrede de syge. Men hvilken magt er det, der står bag disse helbredelser? Ser nogen af disse, at de overtræder loven? Og tager de standpunkt som lydige børn, der er parat til at adlyde alle Guds krav? Johannes siger om dem, der bekender sig til at være Guds børn: "Den, som siger, at han kender Gud og ikke holder hans bud, er en løgner, og i ham er sandheden ikke." (1Joh 2,4.) Ingen behøver at blive bedraget. Guds lov er lige så hellig som hans trone. Hvert eneste menneske som er født ind i verden, skal dømmes efter den. Der er ingen anden norm som karakteren kan prøves ved. Hvis ikke det er i overensstemmelse med den så er der ingen morgenrøde i det. "Til belæringen og til budskabet" (Es 8,20). Skal Guds ord da afgøre sagen, eller skal vi godtage menneskers krav? Kristus siger: "På frugterne skal I kende dem." Hvis de som udfører disse helbredelser, på grund af sådanne begivenheder, er tilbøjelige til at undskylde deres forsømmelse af Guds lov og fortsætter med at være ulydige, selv om de ellers har kraft til hvad som helst, så kan man ikke drage den slutning at de har Guds store kraft. Tværtimod er det den store bedragers mirakel virkende kraft. Han overtræder den moralske lov, og han benytter sig af ethvert påfund som han råder over, for at gøre menneskene blinde over for dens sande karakter. Vi er advaret om at i de sidste dage vil han virke "med stor magt og med undere og falske tegn." Han vil fortsætte med disse undere til prøvetiden er slut, sådan at han kan henvise til disse som bevis for at han er en lysets og mørkets engel. Brødre, vi må være på vagt over for en foregiven hellighed, som tillader, at man overtræder Guds lov. Den, som træder loven under fod og bedømmer sig selv efter egne normer, kan ikke blive helliggjort. En lovkyndig stillede Jesus dette spørgsmål: "Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få et evigt liv?" Jesus svarede: "Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?" Han svarede og sagde: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv." Han sagde til ham: "Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve." Her er det altså sagt helt klart, at evigt liv afhænger af lydighed mod alle Guds lovs forskrifter. Ved at udskille os selv fra verden som Guds lovlydige folk, har vi erfaret fjendens kraft og modstand. Idet vi går frem under befalingen, Ryk frem, kan vi glæde os over at Guds engle har gået foran os, og beredt vejen. Som det skete førhen, har vi krydset det Røde Hav og igen og igen erkendt at Guds hånd har udfriet os. Det er vor opgave at huske på disse beviser på guddommelig velvillighed, og sende taksigelse og pris for at vor frelses Befalingsmand, skjult i skystøtten om dagen og i ildstøtten om natten, der har ledt os og stadig leder os til hele sandheden. Det er bedst for os at få løvhyttefesten, en glædelig fest med Guds velsignelser til os, som et folk. Ligesom Israels børn fejrede den udfrielse som Gud havde gjort for deres fædre, og mirakuløse

13 beskyttelse af dem under deres rejser fra Ægypten til det forjættede land, ligeledes bør Guds folk i dag huske glædeligt på de forskellige måder han har udtænkt for at bringe dem ud af verden, væk fra vildfarelsens mørke, til sandhedens dyrebare lys. Vi bør ofte huske på deres afhængighed af Gud, som første gang førte hans værk frem. Vi bør være taknemmelige over at se de gamle vejmærker, og genopfriske vore sjæle med erindring om vor rundhåndede Velgørers elskelighed. I virkeligheden er vi fremmede her, og pilgrimme til et bedre land. Vort fremtidige hjem er i det himmelske Kanaan, hvor vi skal drikke af den rene flod med livets vand, klar som krystal, der udspringer fra Guds og Lammets trone. Men idet vi rejser fremad, hvilket velsignet privilegium har vi ikke for at acceptere Kristi indbydelse: Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig og drikke. Lad os glæde os over Guds godhed; og fremvise Hans pris som har kaldt os ud af mørke til hans forunderlige lys. Frieri og ægteskab. Review and Herald d. 26. januar 1886 I vore dage, da mange farer og megen fordærvelse er rådende, er de unge udsatte for store prøver og fristelser. Mange sejler ind i en farlig havn. De behøver en lods; men de forsmår at modtage den hårdt tiltrængte hjælp, fordi de tror, at de er kompetente til selv at føre skuden, og de fatter ikke, at de er ved at støde på en skjult klippe, som kan få dem til at lide skibbrud på tro og lykke. Når det gælder frieri og ægteskab er de ganske forblindede, og det, de helst vil, er at gå deres egen vej. I denne den mest betydningsfulde periode i deres liv trænger de til en rådgiver, som ikke tager fejl, en sikker fører. Denne vil de finde i guds ord. Hvis de ikke flittigt studerer dette ord, vil de begå store fejl, som vil ødelægge deres lykke såvel som andres, både for det nærværende og det tilkommende liv. Der er en tilbøjelighed hos mange til at blive heftige og halsstarrige. De har ikke taget imod guds ords kloge råd. De har ikke kæmpet med deres eget jeg og vundet en dyrebar sejr, og deres stolte, ubøjelige vilje har drevet dem bort fra pligtens og lydighedens sti. se tilbage over jeres svundne liv, unge venner, og overvej omhyggeligt jeres færd i lyset af guds ord. Har i udvist den samvittighedsfulde agtelse for jeres forpligtelser over for eders forældre, som bibelen betoner? Har i behandlet den moder med venlighed og kærlighed, som har draget omsorg for jer fra i var små? Har i taget hensyn til hendes ønsker? Eller har i bragt smerte og bedrøvelse til hendes hjerte ved at følge jeres egne ønsker og planer? Har den sandhed, i bekender jer til at tro på, helliget jeres hjerter og blødgjort jeres vilje? Hvis ikke har i et stort arbejde at udføre med hensyn til at gøre godt igen, hvad i har gjort forkert. Bibelen fremholder en fuldkommen standard for karakteren. Denne hellige bog, inspireret af gud og skrevet af hellige mænd, er en fuldkommen fører under alle livets omstændigheder. Den fremholder klart både unge og gamles pligter. Hvis man gør den til fører for livet, vil dens lære lede sjælen opad. Den vil forædle sindet, styrke karakteren og skabe fred og glæde i hjertet. Men mange af de unge har valgt at være deres egne rådgivere og førere. Sådanne unge trænger til mere indgående at studere bibelens lære. På dens blade vil de finde åbenbaret deres pligt over for deres forældre og deres brødre i troen. Det femte bud lyder: ær din fader og din moder, at dine dage må blive mange i det land, herren din gud giver dig. Vi læser atter: i børn, lyd jeres forældre i herren, thi dette er ret.

14 Et af de tegn, som viser, at vi lever i de sidste dage er dette, at børn skal være forældrene ulydige, utaknemmelige og vanhellige. Der er en overflødighed af forskrifter og råd i guds ord vedrørende dette at have respekt for forældre. Det gør det klart for de unge, at de har en hellig pligt til at elske og glæde dem, som har ført dem fra de var spæde gennem barndommen og ungdommen op til manddomstiden, og som nu for en stor del er afhængig af dem, hvad deres fred og lykke angår. Bibelen taler klart nok om dette emne, og alligevel er dens lære blevet i høj grad forsømt. De unge har mange lektier at lære, og den mest betydningsfulde er den at lære sig selv at kende. De bør have en korrekt forståelse af deres forpligtelser over for deres forældre, og de bør i Kristi skole stadig lære at være ydmyge og sagtmodige af hjertet. På samme tid som de skal elske og ære deres forældre, skal de også respektere erfarne menneskers dømmekraft, sådanne, som de er forbundne med i menigheden. Når en ung mand søger selskab med en ung dame og vinder hendes venskab, uden at hendes forældre ved noget af det handler han ikke som en nobel kristen hverken mod hende eller hendes forældre. Ved hemmelige sammenkomster, kan han vinde indflydelse over hendes sind, men idet han gør dette, åbenbarer han ikke den sjælens nobelhed og ærlighed, som ethvert guds barn bør besidde. For at opnå deres hensigter optræder de ikke åbent og frit efter bibelens regel og handler ikke ærligt over for dem, som elsker dem, og som forsøger på at være deres trofaste beskyttere. Ægteskab som kommer i stand på en sådan måde, er ikke i overensstemmelse med guds ord. En mand, som vil lede en datter bort fra pligtens vej, som forvirrer hendes ideer vedrørende guds enkle og tydelige befalinger om at lyde og ære sine forældre, vil heller ikke blive trofast over for sine ægteskabelige forpligtelser. Bibelen spørger: hvorledes holder en ung sin vej ren? Og svaret lyder: ved at holde sig efter dit ord. Den unge mand, som gør bibelen til sin fører, behøver ikke at tage fejl af pligtens og sikkerhedens vej. Den velsignede bog vil lære ham at bevare sin karakters renhed, at være sanddru og ikke bedragerisk. Du skal ikke stjæle, blev der skrevet med guds finger på stentavlerne, og alligevel, hvor meget tyveri praktiseres og undskyldes ikke, når det gælder om at vinde et menneskes hengivenhed. Ved en ukorrekt bejlen og ved hemmelige sammenkomster, kan en mand vinde en uerfaren kvindes hengivenhed; hun ved ikke, hvortil disse ting vil føre, og til en vis grad drages hun bort fra sine forældre og kommer under hans kontrol, som ved sin fremgangsmåde viser, at han egentlig er hendes kærlighed uværdig. Bibelen fordømmer enhver art af uærlighed og fordrer, at man skal handle ret under alle omstændigheder: den, som gør bibelen til sin ungdoms fører, lyset på sin sti, vil adlyde dens lære i alle ting. Han vil ikke overtræde et bogstav eller en tøddel af loven for at opnå en eller anden hensigt, selv om han skal gøre store ofre. Dersom han tror på bibelen, ved han, at guds velsignelse vil ikke hvile over ham, hvis han afviger fra den rette vej. Skønt det en tid kan se ud til at det går ham godt, vil han visselig komme til at høste frugterne af sin færd. Guds forbandelse hviler over mange af de upassende og ubetimelige forbindelser, som dannes i denne verdens sidste tid. Hvis bibelen lod os i uvidenhed og mørke angående disse spørgsmål, da ville den fremgangsmåde, mange af vore dages unge bruger i deres opførsel over for hverandre, være mere undskyldelig men bibelens fordringer står ikke som en halvkvædet vise. Nej, de forlanger fuldkommen renhed, hvad tanker, ord og handlinger angår. Vi er taknemmelige til gud, fordi hans ord er et lys for vor fod, og at ingen behøver at tage fejl af pligtens vej. De unge burde hente råd fra den hellige skrift og give agt på disse råd; thi vi begår altid store fejltagelser, når vi viger af fra dens forskrifter. Hvis der er noget emne, som burde overvejes med klar forstand og en dømmekraft, som ikke er påvirket af følelserne, er det emnet ægteskab. Hvis vi nogen sinde behøver bibelen som rådgiver, er

15 det, når vi står over for det skridt at forene to personer for livet. Men den idé gør sig i almindelighed gældende, at vedrørende denne sag må følelserne afgøre sagen, og i alt for mange tilfælde vil elskovssyg sentimentalitet styre roret og føre til sikker ruin. I dette stykke viser ungdommen mindre intelligens end i nogen anden sag. På dette område nægter de at tage forstanden til hjælp. Spørgsmålet om ægteskab synes at have en fortryllende magt over dem. De overlader sig ikke til gud. Deres sanser er lænkebundne, og de går fremad i hemmelighed, som om de frygtede for, at deres planer skulle blive forpurrede af en eller anden. Den skjulte måde, hvorpå man indleder frieri og ægteskab, er årsag til en hel del elendighed, hvis fulde udstrækning kun gud kender, på denne klippe har tusinder lidt skibbrud på deres sjæle. Kristne, som ellers har vist alvor i deres liv, og som synes at være trofaste over for ethvert andet emne, begår ofte store fejl på dette område. De viser en så fast vilje i dette stykke, at ingen fornuftgrund kan få dem til at forandre sig. De er blevet så grebne af menneskelige følelser og impulser, at de ikke har noget ønske om at ransage bibelen og komme i nøje forbindelse med gud. Satan ved godt, hvad slags elementer han har at arbejde med, og han anvender sin djævelske visdom på forskellig måde til at fange sjæle og føre dem mod fordærvelse. Han giver agt på hvert skridt, som bliver taget, og kommer med mange forslag, og ofte følger man hellere disse forslag end guds ords råd. Dette fint vævede og farlige net laver han på en dygtig måde, så at han kan fange de unge og de, som ikke er på deres post, deri. Det er ofte skjult under et lysskær men de, der bliver dets ofre, gennemstikker sig selv med mange sorger. Som resultat ser vi mennesker lide skibbrud alle vegne. Når vil vor ungdom blive klog? Hvor længe skal dette værk gå for sig? Skal børn rådspørge bare deres egne ønsker og tilbøjeligheder og være ligegyldige over for deres forældres råd og dømmekraft? Der er nogle, som synes aldrig at spilde en tanke på deres forældres ønske eller på, hvad de foretrækker, ej heller at tage hensyn til deres mere modne dømmekraft. Egenkærlighed har stængt døren til deres hjerter for sømmelig hengivenhed. De unges sind trænger til at blive vækket i denne henseende. Det femte bud er det eneste bud, hvortil der er knyttet et løfte, men man tager sig sagen let; ja, det bliver endog sat aldeles til side for det, de i deres forelskelse har lyst til. At tage sig en moders kærlighed let og at vanære en faders omsorg er synder, der står opført imod mange unge. En af de største vildfarelser i forbindelse med denne sag er den, at de unge og uerfarne ikke må forstyrres i deres kærlighed, og at man ikke må blande sig ind i deres kærlighedshistorier. Men hvis der er noget emne som burde betragtes fra alle mulige sider, er det netop, dette. Det er absolut nødvendigt at tage imod den hjælp, som andres erfaring og en rolig, omhyggelig overvejelse af sagen fra begge sider medfører, det er en sag, som behandles alt for let af de allerfleste mennesker. Tag gud og jeres gudfrygtige forældre med på råd, unge venner! Bed over sagen. Mål hver følelse, og giv agt på karakterudviklingen hos den, som du tænker på at knytte din livsskæbne til. Det skridt, du er i færd med at tage, er et af de allervigtigste i dit liv og burde ikke tages for hastigt. Om du end elsker, så vær ikke blind i din kærlighed. Tænk nøje over, om dit ægteskabelige liv vil blive lykkeligt eller uharmonisk og forfejlet. Fremstil det spørgsmål: vil denne forening hjælpe mig opad mod himlen? Vil den forøge min kærlighed til gud og vil den gøre mig mere nyttig i dette liv? Hvis du efter disse overvejelser finder, at forbindelsen ikke fører dig tilbage eller nedad, så gå da frem i guds navn. Selv om du har forlovet dig uden at have haft klar forståelse af dens karakter, med hvem du har til hensigt at forene dig, så tro ikke, at denne forlovelse gør det absolut nødvendigt at påtage dig ægteskabsløftet og binde dig for livet til et menneske, du ikke kan elske og respektere. Vær meget forsigtig, før du indgår en

16 forlovelse men bedre, langt bedre, er det at bryde en forlovelse før ægteskabet end bagefter at søge skilsmisse som mange gør. Sand kærlighed er en plante, som trænger til at blive dyrket. Den kvinde, som ønsker en fredfuld og lykkelig forbindelse, og som ønsker at slippe fremtidige sorger og elendigheder, bør spørge, før hun giver efter for sine følelser: har han, som jeg holder af, en moder? Hvorledes er hendes karakter? Hvorledes forholder han sig over for de forpligtelser, han har over for hende? Er han imødekommende over for hendes ønsker? Og ser han på hendes velfærd? Dersom han ikke respekterer og ærer sin moder, vil han da vise respekt og kærlighed, venlighed og hengivenhed mod sin hustru? Når nyhedens interesse ved ægteskabet er forbi, vil han da fremdeles elske mig? Vil han være overbærende med mine fejl eller vil han være kritisk og herskesyg? Sand hengivenhed vil bære over med mange fejl. Kærlighed vil ikke opdage dem. De unge stoler alt for meget på følelser. De skulle ikke give sig hen så let og ikke alt for hurtigt lade sig erobre af den elskedes vindende ydre. Det frieri, som går for sig i vor tid, smager meget af bedrag og hykleri, som sjælefjenden har mere med at gøre end herren. Hvis man nogen sinde behøver sund sans, så er det i dette stykke, men det er en kendsgerning, at man ser ikke meget til sund sans i så henseende. Dersom børn ville have mere fortrolighed til deres forældre, dersom de ville stole på dem og fortælle dem om deres glæder og sorger, ville de spare sig selv mangen en fremtidig hjertesorg. Når de står uklare over for, hvilken vej de skal gå, burde de fortælle deres forældre, akkurat som de ser på det og bede dem om råd. Hvem er så godt forberedt på at udpege deres farer som gudfrygtige forældre? Hvem kan bedre forstå deres særskilte temperament, end de kan? Børn, som er kristne, vil sætte deres gudfrygtige forældres kærlighed og godkendelse over enhver jordisk velsignelse. Forældrene kan sympatisere med børnene og bede for og med dem om, at gud vil beskytte dem og lede dem. Frem for alt vil de lede dem til deres aldrig svigtende ven og rådgiver, som føler for dem og kender deres svagheder. Han, som var fristet i alle ting i lige måde med os, dog uden synd, han ved, hvorledes han skal komme dem til hjælp, som fristes. Basel, Schweiz. De to forordninger. Review and Herald d. 2. marts 1886 Guds sandhed er den samme i alle tidsaldre, skønt den antager forskellige former for at imødekomme hans folks behov i forskellige tidsperioder. I Det gamle Testamentes tid var alt af betydning nøje forbundet med helligdommen. I det allerhelligste tog den store JEG ER bolig... Dér, over nådens trone, overskygget af kerubernes vinger, dvælede hans herligheds Shekinah, det uforanderlige tegn på hans nærværelse, medens ypperstepræstens brystplade, der var besat med ædelsten, bragte Jehovas alvorsfulde budskab til folket. Hvilken vidunderlig begivenhed, når den Hellige, Skaberen af himmel og jord, således viste sin herlighed og åbenbarede sin vilje for menneskenes børn!

17 Ceremonierne og ofringerne i denne pagt pegede hen til Jesus, som ville blive det fuldkomne offer for det syndige menneske. Foruden disse mystiske symboler og skygger, der pegede hen til en kommende frelser, var der en nærværende frelser hos israelitterne. Det var ham, som, indhyllet i en skystøtte om dagen og en ildstøtte om natten, førte dem på deres vandringer, og det var ham, som direkte meddelte Moses de ord, der skulle gentages for folket. De, som håner det gamle system og efter eget udsagn accepterer Kristus i det nye, erkender ikke, at den samme Kristus var leder for det gamle Israel, og at alle budene, reglerne og forskrifterne kom fra hans læber for at styre mere end en million mennesker. Han, som var lige med Faderen ved menneskets skabelse, var fører og lovgiver for sit fordums folk. Kristi billede i den tidligere forordning, er åbenbaret i evangeliets forordning. Skyerne der omgav hans guddommelige form er blevet rullet til side; sløret og skyggerne er forsvundet; og han står åbenbar, ikke som det jødiske folk forventede, som en magtfuld konge som ville besejre deres fjender og opnå for dem herlige sejre, men som et sorgens menneske, kendte til bedrøvelse. Nu er hans guddommelighed skjult, ikke under en sky, men under menneskehedens forklædning. Eftersom tiderne har skiftet fra skabelsen og Golgatas kors, eftersom profetier er blevet og stadig bliver opfyldt, er vor forståelse og viden blevet meget øget. Det sømmer sig ikke for dem, der tror på Gud eller Bibelen at vise foragt for den tidsalder, som har ført skridt for skridt til den nuværende. I Kristi liv og død stråler der et lys tilbage til fortiden og giver mening til hele den jødiske husholdning og forener den gamle og den nye ordning til et fuldkomment hele. Intet, som Gud har forordnet i genløsningens plan, kan ses bort fra. Det er udarbejdelsen af den guddommelige vilje i menneskers frelse. Offersystemet blev oprettet for af en uendelig klogskab, for at indprente den faldne slægt om den højtidelige sandhed, at det er synden som var årsag til døden. Hvert tidspunkt i offerlivet, blev de mindet om at, hvis der ikke har været synd, ville der ikke være død. Guds ord omfatter en tidsperiode, der strækker sig fra skabelsen til Menneskesønnens komme i himmelens skyer. Og tillige leder det tanken hen til det fremtidige liv og åbenbarer den det genskabte Paradis' herlighed. Gennem alle disse århundreder er Guds sandhed blevet ved med at være den samme. Det, som var sandhed i begyndelsen, er også sandhed i dag. Skønt nye og vigtige sandheder, der har betydning for kommende generationer, er blevet åbenbaret for forståelsen, så modsiger de nuværende åbenbarelser ikke fortidens. Enhver ny sandhed, der fattes, gør kun de gamle mere betydningsfulde. Med et bredere og klare lys, der skinner på os, kan vi mere udtrykkeligt se den tidligere forordning. Vi kan have samkvem med de gamle patriarker; vi kan lytte til Moses idet han lovgiver for Israel, med profeterne idet de ser ud i fremtiden og forudsiger begivenheder, og til apostlene, idet de åbner op for den nye forordnings mysterier, og beretter deres personlige erfaring og Hans forunderlige ord, der har talt som noget menneske aldrig har talt. Idet vi ser profetiernes opfylde omkring os, bringes vi nærmere til dem, og vi læser dem med en dybere og mere forstandsmæssig interesse. Og idet tiden ruller nærmere afslutningen af jordens historie, skal vi, hvis vi er ydmyge elever af Kristus skole, være i stand til at fatte endnu mere af den guddommelige visdom. Noa, Abraham, Isak, Jakob, Moses, og alle patriarkerne og profeterne, hørte evangeliet gennem Kristus; de så slagtens frelse gennem stedfortræderen og sikkerheden, Jesus, verdens Forløser. De så en Frelser komme til verden i menneskelig kød, og havde samfund med ham i hans

18 guddommelige majestæt. Abraham vandrede og talte med himmelske engle som kom til ham i menneskehedens skød. Jakob talte med Kristus og englene. Moses havde en samtale med Jesus ansigt til ansigt, som taler han med en ven. Fra skabelsen og menneskets fald af til nutiden, har Guds plan foldet sig ud til stadig for den faldne slægts genløsning igennem Kristus. Guds tabernakel og tempel på jorden var efterlignet efter originalen i himlen. Omkring helligdommen og dens højtidelige der mystisk samlede sig de store sandheder, skulle udvikles igennem efterfølgende generationer. Der har ikke været noget tidspunkt hvor Gud har givet større beviser på hans storslåethed og ophøjede majestæt, end da han var Israels anerkendte leder. Manifestationerne fra en usynlig Konge var store og uudsigeligt ærværdige. Scepteret blev svinget rundt, men ingen menneskelig hånd har holdt det. Den hellige ark, dækket af nådestolen, indeholdende Guds lov, var symbol på Jehova selv. Det var israelitternes magt til at sejre i kamp. Foran dette blev afguder revet ned, og for dets åsyn gik tusindvis hurtigt tabt. Aldrig i vor verden har Herren givet så åbenlyse tilkendegivelser på hans overherredømme, som da han alene var Israels anerkendte konge. Hvor klog var Guds forordning ikke at sikre sig en kundskab om sig selv på jorden, ved at give mennesker sin hellige lov, som er grundlaget for hans styring i himlen og i jorden, og ved at knytte den til at tilbedelses-system der vil være en stadig erindring om en kommende Frelser. Medens mørket dækkede jorden, og tæt mørke om folk, havde Herren nogle få ydmyge mennesker som anerkendte han suverænitet, idet de respektere og adlyde hans riges opbygning, de ti bud. Igennem tiderne har afguderi og frafald, en Messias løfte holdt håbets stjerne skinnene i formørkede moralhimle, indtil tiden kom hvor Kristus skulle gøre sit første komme. I offeret på hver alter blev en Forløser set. Sammen med røgelsesskyen opsteg der fra hvert angrende hjerte en bøn om, at Gud ville tage imod deres ofringer, som viste deres tro på en kommende Frelser. Vor Frelser kom og udgydte sit blod som et offer, og nu påberåber han sig det blod for sin Fader i himmelens helligdom. Det er nu, som i gamle dage, kun gennem det blods fortjenester, at overtræderen af Guds lov kan finde tilgivelse. Det er ved at udøve anger mod Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus. Medens vi i dag glæder os over at vor Frelser er kommet, at ofrene under den tidligere forordning har veget for det fuldkomne syndoffer, er vi ikke undskyldt fra at udvise foragt for den periode. Dem som tilslører den gamle jødiske tid, viser at de er uvidende om skriftrene, og om Guds magt. Midt i de afguderiske nationers moralske mørke for den tid, ses brændende spor af den store JEG ER. Hans fremmarch står nedskrevet i bibelhistoriens blade. Hvad der nu er brug for er guddommelig oplysning, og en mere forstandsmæssig kundskab til Guds forunderlige handlemåder med sit folk i gamle dage. Salmisten udbryder: Din vej, o Gu, er i helligdommen: hvem er så står en som vor Gud. Basel, Schweiz. Den syndige egoisme Review and Herald d. 13. juli 1886

19 Den enkle sandhed vil altid få os til at have medfølelse med andre i deres ulykke. Der er nogle, som trænger til vor medfølelse og kærlighed. At lægge disse karaktertræk for dagen er en del af den livsgerning, Kristus har givet os alle at udføre. I manges hjerte findes der et egoistisk element, der hænger ved dem som spedalskhed. De har rådført sig med deres egne ønsker, fornøjelser og bekvemme lighed så længe, at de ikke føler, andre har noget krav på dem. Deres tanker, planer og anstrengelser gælder dem selv. De lever for deres egen skyld og udvikler ikke en uegennyttig kærlighed til mennesker, som, hvis den kom til udtryk, ville vokse og styrkes, indtil det ville blive en fryd for dem at leve til gavn for andre. Denne egoisme må opdages og overvindes; for den er en frygtelig synd i Guds øjne. De er nødt til at vise en ganske særlig interesse for menneskeheden; og ved at gøre dette, vil de bringe deres sjæle i nærmere forbindelse med Kristus og blive besjælet af hans Ånd, så de vil holde sig så fast til ham, at intet vil kunne skille dem fra hans kærlighed. Gud vil ikke fritage os fra at tage korset op og vise selvfornægtelse ved med uselviske motiver at gøre godt mod andre. Hvis vi vil påtage os det besvær at vise den selvfornægtelse, der kræves af kristne, kan vi ved Guds nåde blive kvalificerede til at vinde sjæle for Kristus. Gud har stillet krav til mange af os, som vi aldrig har reageret på. Overalt omkring os er der nogle, som hungrer efter sympati og kærlighed. Men mange af os er næsten blottede for den ydmyge kærlighed, der naturligt munder ud i medlidenhed og sympati med den fattige, den lidende og den trængende. Menneskets ansigt er et sjælens spejl, der læses af andre og har en betydelig indflydelse på dem i god eller dårlig retning. Gud kalder ikke nogen af os til at holde øje med vore brødre og angre deres synder. Han har givet os et arbejde at udføre og kalder os til at udføre det med beslutsomhed i Herrens frygt med blikket alene rettet mod hans ære. Enhver skal stå Gud til regnskab for sig selv og ikke for andre, for om han er tro eller ej. Det vil ikke undskylde eller opveje en eneste af vore synder, at vi kan se fejl hos andre bekendende kristne og fordømmer deres handlemåde. Vi bør ikke gøre andre til målestok for os eller undskylde noget i vor handlemåde med, at andre har handlet forkert. Gud har givet os en samvittighed. Betydningsfulde principper er blevet nedlagt i hans ord, og de er tilstrækkelige til at vejlede os i vor kristne vandring og almindelige opførsel. De, som aldrig har følt vægten af den pligt, menneskene har fået overdraget over for deres medmennesker, har aldrig fulgt Guds lovs principper. Og se, en lovkyndig stod op og stillede fælde for ham, idet han spurgte: 'Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?' Da sagde han til ham: 'Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?' Han svarede og sagde: 'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele run sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.' Han sagde til ham: 'Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.' Men han ville retfærdiggøre sig og spurgte Jesus: 'Hvem er så min næste?' Jesus svarede og sagde: 'En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej, og han så ham, men gik lige forbi. Ligeledes kom en levit til stedet; også han så ham, men gik lige forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit, eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham. Og den næste dag tog han to denarer frem og gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen. Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?' Han

20 svarede: 'Den, som øvede barmhjertighed imod ham.' Da sagde Jesus til ham: 'Gå du hen og gør ligeså! Her fremstiller vor Frelser på den enkleste måde betingelserne for at arve evigt liv. Den sårede og udplyndrede mand repræsenterer dem, der er genstand for vor interesse, medlidenhed og kærlighed. Hvis vi tilsidesætter de trængendes og ulykkeliges sag, som I uanset hvad det måtte være, kommer til vor kundskab, har vi ingen forsikring om evigt liv; for vi opfylder ikke Guds krav til os. Vi er ikke fulde, medlidenhed og medynk mod menneskene, når de ikke er vore venner og frænder. Alle, der handler således, bliver fundet skyldige i at have overtrådt det andet store bud, som de sidste seks bud viser hen til. Den, der overtræder på et punkt, er blevet skyldig i alle. De, der ikke åbner deres hjerter ved menneskers nød og lidelse, vil ikke lukke deres hjerter op for de krav, Gud har fremsat i de første fire af de ti bud. Afguder lægger beslag på hjertet og følelserne, og Gud bliver ikke æret og får ikke lov til at være enerådende. Nogle er meget nøjeregnende på visse punkter, og forsømmer alligevel ting, der har større vægt - ret, barmhjertighed og kærlighed til Gud. Selvom verdens skikke ikke er nogen målestok for os, gør verdens sympatiske medlidenhed og godgørenhed mod de ulykkelig stillede i mange tilfælde Jesu Kristi bekendende efterfølgere til skamme. Mange viser ligegyldighed mod dem, som Gud har anbragt midt iblandt dem i den hensigt at sætte dem på prøve og se, hvad der er i deres hjerter. Gud ser. Han lægger mærke til enhver egoistisk handling og den ligegyldighed, der vises de hårdt ramte, enkerne og de faderløse, og han skriver ud for deres navne: "Skyldige. Mangelfulde Lovovertrædere." Vi vil blive gengældt efter vore gerninger. En hvilken som helst pligtforsømmelse over for de trængende og de hårdt ramte er en pligtforsømmelse over for Kristus i skikkelse af hans hellige. Når enhvers sag på ny prøves for Guds åsyn, bliver der aldrig spurgt' "Hvad bekendte de sig til?" men der. imod: "Hvad har de gjort? Har de værret ordets gørere? Har de levet for sig selv? eller har de øvet sig i godgørenhed, i venlige handlinger, i at vise kærlighed og sat andre før sig selv og for. nægtet sig selv for at kunne velsigne andre?" Hvis optegnelserne viser, at deres liv har været således, og at deres karakter har været præget af betænksomhed, selvfornægtelse og godgørenhed, vil Kristus give dem den salige forsikring og velsignelse: "Vel gjort!' "Kom hid, min Fader velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt." Kristus er blevet bedrøvet og såret ved vor påfaldende egenkærlighed og vor lige gyldighed overfor andres ulykke og trang. Mange gange kan vore anstrengelser for andre blive ignoreret og tilsyneladende være spildte. Men dette bør vi ikke gøre til en undskyldning for at blive trætte af at gøre det gode. Hvor ofte har Jesus ikke søgt efter frugt på de planter, han passer, og ikke fundet andet end blade! Vi kan blive skuffede over resultaterne af vore bedste bestræbelser; men dette bør ikke få os til at blive ligegyldige over for andres ulykke, så vi intet gør.,,'forband,' sagde Herrens engel, forband Meroz og dem, der bor deri l fordi de ikke kom Herren til hjælp - kom Herren til hjælp som helte!" Hvor ofte er Kristus. Ikke blevet skuffet over dem, der bekender sig til at være hans børn! Han har givet dem tydelige beviser på sin kærlighed. Han blev fattig, for at vi ved hans fattigdom kunne blive rige. Han døde for os, for at vi ikke skulle fortabes, men have evigt liv. Hvad nu hvis Kristus havde nægtet at bære vore overtrædelser, fordi så mange forkastede ham og så få satte pris på hans kærlighed og de evige velsignelser, han kom for at bringe dem? Vi er nødt til at opfordre til tålmodige, omhyggelige bestræbelser. Nu er der brug for mod og ikke lad opgivelse og klynkende mumlen. Vi er i denne verden for at udføre et arbejde for Mesteren og ikke for at pleje vore tilbøjeligheder og fornøjelser

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Matt 22v37-40: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud.

Matt 22v37-40: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Matt 22v37-40: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Konfirmations-ord til din konfirmationsdag.

Konfirmations-ord til din konfirmationsdag. Konfirmations-ord til din konfirmationsdag. Skriv eller eller ud for det vers, du ønsker. Skriv dit navn her: GAMLE TESTAMENTE 1. 1. Mos 1, 1 I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. 2. 1. Mos 1, 27

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Åbenbaring Åbenbaring er en vigtig del af livet med Gud og det er måske en del vi her i den vestlig verden har svært ved at forstå. Fordi vi er meget kundskabs orienteret, tror mange at de kan læse sig

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

Kl Burkal Kirke 571, 558, 566; 552, 732. Tema: Lys for andre. Evangelium: Matt. 5,13-16

Kl Burkal Kirke 571, 558, 566; 552, 732. Tema: Lys for andre. Evangelium: Matt. 5,13-16 Kl. 10.00 Burkal Kirke 571, 558, 566; 552, 732 Tema: Lys for andre Evangelium: Matt. 5,13-16 Da jeg var barn, havde vi hjemme en særlig tradition med juletræet, når det efter jul blev tændt for sidste

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Legemet Bibeltime af Finn Wellejus

Legemet Bibeltime af Finn Wellejus Legemet Bibeltime af Finn Wellejus Kol.2.17 B: men sagen selv kom med Kristus. (I grundsproget står der her: men legemet er Kristus! ) Det er en dyb sandhed, der er gået tabt ved den nye oversættelse,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer

Læs mere

Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud. Så bliver da tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden

Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud. Så bliver da tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket mørke! Matthæus 6,22 - fra Jesu bjergprædiken Hvorfor

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere