Resultatkontrakt 2009 (-2011) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatkontrakt 2009 (-2011) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen"

Transkript

1 Resultatkontrakt 2009 (-2011) mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen

2 2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 19. februar 2009 Sagsnr.: 08/1087 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation af virksomheden... 3 Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav... 8 Opgaveområdet Teknik: Opgaveområdet Forretningskendetegn: Opgaveområdet IPR-Politik: Opgaveområdet Internationale projekter: Budgetmæssige forudsætninger Formalia og påtegning Scorebog... 25

3 3 Resultatkontrakt for Patent- og Varemærkestyrelsen for 2009 (-2011) Præsentation af virksomheden Mission Økonomi- og Erhvervsministeriets mission er at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af koncernen Økonomi- og Erhvervsministeriet og understøtter med den lokale mission koncernens mission. Patent- og Varemærkestyrelsens mission er at hjælpe virksomheder med at gøre ideer til aktiver. Vision Økonomi- og Erhvervsministeriets vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark. Patent- og Varemærkestyrelsens vision understøtter koncernens vision. Som center for Intellectual Property (IPR) er ambitionen at sikre vilkårene for, at alle virksomheder kan udnytte IPR til at skabe sig en bedre konkurrenceposition. Patent- og Varemærkestyrelsens vision er at være center for strategisk information og beskyttelse af teknik og forretningskendetegn. Patent og Varemærkestyrelsen vil som center for IPR sikre fremtidsrettede vækstvilkår ved fortsat at drive udviklingen af IPR infrastrukturen i Danmark. IPR infrastrukturen er en samlet betegnelse for de vækstvilkår, der direkte påvirker virksomheders muligheder for at udnytte IPR i deres innovation og forretningsudvikling. Det gælder IPR love og regler, det gælder IPR serviceprodukter og IPR uddannelse og kompetenceudvikling. Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram Økonomi- og Erhvervsministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen samlet arbejder efter for at nå ministeriets mission og vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål. Patent- og Varemærkestyrelsen har hovedansvaret for at nå følgende strategiske mål i arbejdsprogrammet: Patentaktiviteten skal ligge i top 5 i EU i 2010, og kommercialiseringen af patenterne i Danmark skal være høj Derudover medvirker Patent- og Varemærkestyrelsen også til opfyldelsen af følgende strategiske mål: Økonomi- og Erhvervsministeriets kunder oplever et højt serviceniveau og et effektivt tilsyn

4 4 Vilkår Hvor står Patent- og Varemærkestyrelsen? Patent- og Varemærkestyrelsen står i en situation, hvor flere års intens indsats har båret frugt, og en række markante resultater er opnået nationalt og internationalt. Nationalt er det lykkedes at få sat intellektuelle rettigheder (IPR) på den politiske agenda som en naturlig del af den danske vækstpolitik. Det har bl.a. resulteret i initiativer i regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 Fremgang, fornyelse og tryghed, bl.a. i form af etableringen af en elektronisk markedsplads. Det har desuden resulteret i, at IPR er blevet et fast element, når der årligt tages puls på den danske konkurrenceevne i form af regeringens Konkurrenceevneredegørelse. Med regeringsgrundlaget fra november 2007 Mulighedernes samfund har IPR fået en central placering i regeringens fokus på at skabe en konkurrencedygtig privat sektor og gøre Danmark til en førende iværksætternation og et innovativt samfund. IPR er i den forbindelse central for regeringens mål om at skabe bedre rammer for innovation i virksomhederne via en virksomhedsrettet innovationsstrategi. IPR er ligeledes central for regeringens mål om en styrket indsats mod piratkopiering. Placeringen af IPR på disse politiske dagsordener præger selvsagt Patent- og Varemærkestyrelsens arbejde, hvilket afspejles i styrelsens indsatsområder. Internationalt har Danmark bekræftet sin deltagelse i det europæiske patentsamarbejde. Der er truffet beslutning om en arbejdsdeling mellem den europæiske patentmyndighed (EPO) og de nationale patentkontorer. De nationale kontorer skal fungere som indgang for virksomhederne til IPR-verdenen. Det europæiske kontor skal koncentrere sig om de afsluttende dele af patentsagsbehandlingen. Norge, Island og Danmark har etableret Nordic Patent Institute, der startede op ved indgangen til 2008, og som The World Intellectual Property Organization (WIPO) har godkendt til PCT-status efter Patentsamarbejdstraktaten. Det betyder, at virksomheder i Norge, Island og Danmark tilbydes en mere fleksibel adgang til international patentering. Grundstenene i en ny europæisk infrastruktur for behandling af virksomhedernes tekniske innovationer er dermed faldet på plads. Men arbejdet er langt fra færdigt. Hvor skal Patent- og Varemærkestyrelsen hen? Nationalt skal Patent- og Varemærkestyrelsen sikre, at IPR har en fortsat reel rolle på den økonomiske/politiske scene. Der skal arbejdes for, at Økonomi- og Erhvervsministeriets initiativer bliver en succes og følges op af nye tiltag til gavn for det danske erhvervsliv. Udfordringen på den danske scene set i forhold til det danske erhvervsliv er at få skabt en mere bevidst, aktiv og strategisk tilgang til IPR. Data viser, at Danmark hører blandt lande med den højeste IPR-aktivitet (målt på antal ansøgte patent- og varemærkeansøgninger per mio indbygger). Men undersøgelser viser også, at kun ca. 1 ud af 3 innovative virksomheder beskytter deres IPR med rettigheder. Undersøgelser viser samtidig, at udnyttelsen af virksomheders IPR er forholdsvis lav. Kommercialiseringen i form af handel med IPR er begrænset, og interview med danske virksomheder tegner desuden et billede af, at danske virksomheder kun i begrænset omfang er i stand til at få øje på de forretningsmæssige muligheder af deres IPR. Denne tilgang til IPR i det danske erhvervsliv er problematisk i en tid, hvor Danmarks konkurrenceevne i høj grad er bestemt af den viden, der genereres i de danske virksomheder, samt evnerne til at gøre forretning ud af denne viden. Derfor vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde på at højne kommercialiseringen af viden i Danmark og højne virksomhedernes til-

5 5 gang til IPR, således at danske virksomheder kan sikre deres konkurrenceevne ved at arbejde mere bevidst, aktivt og strategisk med deres IPR. Internationalt har de store økonomier i Asien påbegyndt en meget markant anvendelse af IPR-systemerne med en drastisk stigning i fx antallet af patenter til følge. Hvis ikke Europa skal blive overhalet, skal europæiske virksomheder tilbydes de bedste IPRrammebetingelser, så deres konkurrencekraft i globalt perspektiv styrkes. Det indebærer bl.a., at indsatsen i forhold til piratkopiering må styrkes. Og det indebærer også, at IPR skal erkendes og anerkendes som centralt vækstvilkår. I Danmark har der været sat stor fokus på at bekæmpe piratkopiering. Det har resulteret i, at regeringen i 2008 lancerede en rapport med en række konkrete initiativer til bekæmpelse af piratkopiering og folketingets vedtagelse af et lovforslag indeholdende bl.a. en skærpelse af sanktionerne af piratkopiering. Patent- og Varemærkestyrelsen er med disse erfaringer godt rustet til at gøre sin indflydelse gældende, når der i den kommende tid drøftes bekæmpelse af piratkopiering på den europæiske scene. På patentområdet udestår først og fremmest en række meget væsentlige opgaver i at få omsat de udlagte spor til resultater. EPO står over for store udfordringer i retning af at få defineret den rette kvalitet for sagsbehandlingsarbejdet samt sikre at arbejdsdelingen i Europa bliver en realitet. Samtidig skal sagsbehandlingstiden bringes ned, så der ikke opstår unødig usikkerhed på markederne. To forhold af meget væsentlig betydning for virksomhederne. Global harmonisering af regelgrundlag og etablering af effektiv domstolsprøvelse i Europa må vies stor opmærksomhed, og udfordringerne er fortsat store. Balancen mellem multilateral og bilateral indsats må findes. Patent- og Varemærkestyrelsen er en proaktiv aktør, når det handler om at imødegå disse udfordringer. Det gælder ikke alene via styrelsens internationale indsats i Europa, men også i Verden. Patent- og Varemærkestyrelsen deltager således også i det internationale samarbejde om de såkaldte Patent Prosecution Highways (PPH), som har til formål at sikre hurtigere patentsagsbehandling og patenter af højere kvalitet. De øvrige deltagere i PPH-arbejdet er indtil videre patentmyndighederne i USA, Japan, Korea, Singapore, Canada, Australien, Tyskland, UK og Den Europæiske Patentmyndighed (EPO)S. Patent- og Varemærkestyrelsen har indtil nu indgået bilaterale PPH-aftaler med patentmyndighederne i Japan og USA. Styrelsen vil fremover udbygge antallet af PPH-aftaler og bidrage aktivt til udviklingen af en multilateral PPH. Betydningen af brands og forretningskendetegn for virksomhederne bliver ikke mindre de kommende år. Her udestår parallelt med udviklingen på teknik en massiv opgave i at få (re)defineret roller og arbejdsdeling mellem EU s fællesmyndighed OHIM, og de nationale kontorer. Kvalitet i sagsbehandlingen, der sikrer tillid til værdien af rettighederne, er fortsat et nøgleord for Patent- og Varemærkestyrelsen. Hvad betyder det for Patent- og Varemærkestyrelsens arbejdsmetoder? Det altafgørende for Patent- og Varemærkestyrelsen er at ruste danske virksomheder til konkurrencen på de markeder, som de opererer på, nationalt som internationalt. Patent- og Varemærkestyrelsen har mulighed for hele tiden at måle, om vi imødekommer virksomhedernes behov. Patent- og Varemærkestyrelsen befinder sig nemlig - som virksomhederne - i en global konkurrencesituation, hvor kunderne kan vælge alternative myndigheder eller andre leverandører af de opgaver, som de efterspørger. Et tilvalg af styrelsen som leverandør, hvad enten det gælder behandling af patent- eller varemærkeansøgninger eller

6 6 udførelse af serviceopgaver, bliver således et indirekte mål for, om styrelsen leverer produkter, som virksomhederne mener, er nyttige for deres forretning. Det stiller krav til en konstant tilpasning af styrelsen produkter. Men det betyder også, at styrelsen må have fokus på danske virksomheders vigtige markeder. Kina, USA og EU s nye medlemslande står i centrum. Samtidig bevirker styrelsens konkurrencesituation, at styrelsen - som virksomhederne - må benytte sig af de muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling tilbyder for at skabe en optimal ressourceudnyttelse og opgaveløsning. Outsourcing, insourcing og samarbejdsprojekter med myndigheder i lande af strategisk vigtig betydning for danske virksomheder har den store fordel, at de giver indblik i andre landes rettighedssystemer og skaber et pres for ensartet kvalitet og standarder på tværs af landene. En form for harmonisering fra bunden. Patent- og Varemærkestyrelsen har desuden en styrke i at være en del af Økonomi- og erhvervsministeriet. Herigennem har styrelsen mulighed for at få sat IPR på dagsordenen og herigennem få indskærpet over for bl.a. det danske erhvervsliv, at beskyttelse og udnyttelse af IPR er en grundsten for en stærk konkurrenceevne og økonomisk vækst. Sammenfattende er den primære opgave for Patent- og Varemærkestyrelsen at hjælpe virksomhederne med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi arbejder med et markedsorienteret bidrag til vækst- og erhvervspolitikken, med udgangspunkt i anvendelsen af IPRsystemernes muligheder.

7 7 Opgavehierarki Styrelsens opgavehierarki giver et samlet overblik over de opgaver Patent- og Varemærkestyrelsen varetager. Opgavehierarkiet illustrer hvordan hvert enkelt produkt støtter op om styrelsens vision og mission, igennem produktgrupper og strategiske opgaveområder. Mission Vision Strategiske opgaveområder Teknik Forretningskendetegn IP-Politik Internationale projekter Produkt grupper Patenter Erhvervsservice på teknikområdet Varemærker Erhvervsservice for forretningskendetegn IP-Politik Internationale projekter Produkter -1. realbehandling af danske grundansøgninger - Endelige afgørelser - Beskyttelsescertifikater - Erhvervsservicesager - 1. gangsvurdering af Nationale og MP varemærker - Endelige afgørelser - Indsigelser - Erhvervsservicesager - Ministerbetjening - Lovarbejde - Juridisk vejledning om IPlovgivning - Internationale projekter - Brugsmodeller - Modtagende myndighed - Underleverance til andre myndigheder - Projekter - Kursusvirksomhed - Info. og vejledning inkl. læsesalen - Administrative ophævelser - Design - Modtagende myndighed - Projekter - Kursusvirksomhed - Info. og vejledning inkl. læsesalen - Politisk arbejde internationalt og nationalt - PPH - Handel med IP - Ankesager - Klagesager

8 8 Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav Patent- og Varemærkestyrelsens strategi har som hovedmål at sikre en international konkurrencedygtig dansk IPR-infrastruktur, som grundlag for danske virksomheders konkurrenceevne på de globale videnmarkeder. Danske virksomheders IPR vækstvilkår skal styrkes. Styrelsen har defineret følgende fire opgaveområder. Der udarbejdes forretningsplaner for hvert af disse opgaveområder. De fire strategiske opgaveområder er: Opgaveområde 1: Teknik Opgaveområde 1 omfatter styrelsens aktiviteter i relation til patenter og brugsmodeller med opgaver som rettighedsudstedelse, underleverancer til andre myndigheder samt erhvervsservice. Opgaveområde 2: Forretningskendetegn Dette opgaveområde omfatter aktiviteter i relation til forretningskendetegn, herunder varemærker og design. Området indeholder opgaver som rettighedsudstedelse, underleverancer til andre myndigheder samt erhvervsservice. Opgaveområde 3: IPR-Politik Omfatter bl.a. opgaver med løbende forbedring af den nationale og internationale regulering af intellektuel ejendomsret samt bidrag til regeringens vækstpolitik. Opgaveområde 4: Internationale projekter Opgaveområde 4 omfatter bl.a. en række tiltag, som at udbygge kendskabet til og harmonisering af praksis i andre landes IPR-myndigheder, til gavn for virksomhedernes arbejde med intellektuel ejendomsret. Resultatmål (styrelseskrav og koncernmål) Resultatmålene herunder afspejler de vigtigste produkter/ydelser set i sammenhæng med de strategiske udfordringer, der er udtrykt i opgaveområderne. Resultatmålene er struktureret efter styrelsens strategiske opgaveområder, der også er fundamentet i den interne styring og organisering af opgaveporteføljen. Oversigten herunder viser sammenhængen mellem resultatmål og styrelsens opgaveområder. Resultatkravene understøtter enten direkte et strategimål eller strategien, mens andre er koncernmål. Endvidere viser oversigten budgetterede ressourcer og resultatkravenes indbyrdes vægtning.

9 9 Produktgruppe og strategiskmålsætning: Produkt og resultatmål: Vægt i kontrakten i pct. Budget uden / med fællesomkostninger 1 i mio. kr Teknik 42,5/113,5 Patenter For at sikre virksomhederne en hurtig og effektiv behandling 1. realbehandling af danske patentgrundansøgninger af deres patentansøgninger vil Patent og Varemærkestyrelsen i 2011 være blandt de bedste og mest alsidige front offices i Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet 15 6,7/20,4 det europæiske og internationale patentsystem. Erhvervsservice For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Erhvervsservice på Teknikområdet omsætning og ensartet kvalitet 10 6,6/15,8 Forretningskendetegn 10,4/35,8 Varemærker Nationale og MP varemærker For at sikre virksomhederne et reelt grundlag til vurdering af Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet deres forretningskendetegn vil Patent- og Varemærkestyrelsen i perioden præge det samlede europæiske varemærke system med øget effektivitet og kvalitet, samt i 2011 være den førende europæisk udbyder af kvalitetsprodukter til registrering af varemærker. 15 4,8/17,1 Erhvervsservice For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Erhvervsservice for Forretningskendetegn omsætning og ensartet kvalitet 10 2,7/6,5 IPR-Politik 11,6/13,9 IPR-Politik Styrke handel med viden nationalt og internationalt For at sikre danske virksomheder bedre vilkår for at udnytte IPR til forretningsudvikling vil Patent- og Varemærkestyrelsen Fortsat udvikling af IPRmarkedspladsen samt indsatser til fortsat være drivkraft i effektivisering af det internationale IPRsystem, herunder effektiv ressourceudnyttelse til eliminering fremme af anvendelsen 10 0,2/0,4 af den internationale backlog, samt harmonisering af praksis Bekæmpelse af piratkopiering nationalt og internationalt og regelgrundlag For at danske virksomheder får bedre vilkår for at udnytte deres teknik og forretningskendetegn som konkurrenceparame- Styrke indsatsen til bekæmpelse af piratkopiering 15 0,4/1,3 ter i den globale handel med viden vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde for fastholdelse af IPR som en naturlig del af vækstpolitikken Innovationsstrategi Bidrage til udarbejdelse af en samlet innovationsstrategi 10 0,8/1,6 Patent Prosecution Highway (PPH) Indgå aftaler med andre patentmyndigheder om hurtigere sagsbehandling og smidigere patentsagsbehandling 10 0,1/0,2 Internationale projekter 16,7/6,1 Internationale projekter Internationale projekter Fastholde det internationale samarbejde For at udvikle velfungerende IPR-systemer og kendskabet til med henblik på mere velfungerende IPR-forholdene på vigtige markeder for danske virksomheder IPR-infrastruktur 8,3/11,2 vil Patent- og Varemærkestyrelsen udvikle og deltage aktivt i 5 internationale IPR-infrastrukturprojekter i Europa og europæiske nabolande Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 88,0 Sum på produktniveau ,8/72,3 Overordnet budget 169,3 Dækningsgrad på produktniveau 18,2/42,8 Dækningsgrad på produktgruppeniveau 48,0/99,9 1 Budgettet er brutto, dvs. excl. indtægter

10 Oversigten tegner et billede af styrelsens vigtigste målsætninger og resultatmål for 2009, og er således et koncentrat af styrelsens samlede opgaveportofolio. Mål og resultatkrav er udvalgt således, at styrelsens strategiske mål indgår samtidig med, at de udvalgte mål er dækkende for hele styrelsens virksomhed. Resultatkontrakten er ambitiøs og indeholder ambitiøse mål, og det kan derfor ikke forventes, at samtlige resultatmål opfyldes til fulde. 10

11 11 Opgaveområdet Teknik: Produktgruppe: Patenter Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området Teknik: For at sikre virksomhederne en hurtig og effektiv behandling af deres patentansøgninger vil Patent og Varemærkestyrelsen i 2011 være blandt de bedste og mest alsidige front offices i det europæiske og internationale patentsystem. Målsætningen understøtter direkte den strategiske målsætningen i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 1: 1. realbehandling af danske grundansøgninger Et stigende antal virksomheder er IPR aktive og har sat håndteringen af patenter højt i deres tilpasning til de globale konkurrencevilkår. Muligheden for effektiv IPR beskyttelse er et vigtig rammevilkår for at sikre innovationsevnen og vækstmulighederne. Virksomhederne efterspørger IPR ydelser, der er konkurrencedygtige på globalt niveau, men med en lokal forankring, hvor dialog, service og hurtig sagsbehandling er i højsædet. Virksomhederne har først og fremmest behov for en hurtig afklaring af potentialet i deres teknik. Patent og Varemærkestyrelsen er internationalt anerkendt for at levere IPR ydelser, der er konkurrencedygtige på tid, kvalitet og pris. En position som skal konsolideres og forstærkes yderligere for dermed at fastholde et internationalt konkurrencedygtigt dansk tilbud til danske virksomheder. Et væsentligt mål for Patent- og Varemærkestyrelsen er derfor at give patentansøgere et hurtigt førstegangssvar (1. realbehandling) på deres patentansøgning for dermed at give virksomheden en indikation af ansøgningens bæredygtighed. Resultatmålet defineres, som den sagsbehandlingstid der går fra indleveringsdatoen af en ansøgning til 1. realbehandlingen. I opgørelsen er alle danske grundansøgninger medtaget, dog undtaget er ansøgninger der har opnået prioritet i et andet land eller via PCT-systemet. Patent- og Varemærkestyrelsen har kortere sagsbehandlingstid end Den Europæiske Patentorganisation (EPO) og førende myndigheder i Europa. Produkt 1: 1. realbehandling af danske patentgrundansøgninger Resultatkrav: 1a, b, c og d RESULTATMÅL: Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet Vægt: 15 Produktivitet Kvalitet Enhedsomkostningerne efter fordeling af fællesomk. mv. er kr. eller mindre Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 7,5 2 måned eller kortere 95 pct. af danske grundansøgninger er 1. realbehandlet inden 7,5 måned (Klart mål og indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram) Max. 4 pct. af sagerne bedømmes som ikke godkendt 3. Sagsbehandlingstiden fra indlevering til 1. realbehandling skal fastholdes på under 7,5 måned uden at kvaliteten påvirkes negativt. 2 Målet er fastsat til 7,5 måned under forudsætning af, at ansøger har indleveret de for sagen relevante oplysninger inden 4,5 måneder fra indleveringsdatoen. 3 Kvaliteten i sagsbehandlingen bedømmes ved brug af statistisk kvalitetsmåling i henhold til standarden DS/ISO I henhold hertil opgøres resultatet som godkendt/ikke godkendt.

12 12 1. realbehandling af danske grundansøgninger tidsskema År R 2006 R 2007 R B 2009 Enhedsomkostninger Incl. omkostninger til fællesfunktioner Sagsbehandlingstid (måneder) 7,5 6,8 7 7,5 6 Pct. af danske grundansøgninger der er 1. realbehandlet inden 7,5 måned 58,3 95, Pct. af antal sager som var utilfredsstillende <4 7 Produktgruppe: Erhvervsservice på Teknikområdet Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for forretningsområdet Teknik: For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Produkt 2: Erhvervsservice på Teknikområdet I overensstemmelse med ØEMs mission om at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder og styrelsens egen mission om at være center for strategisk information, vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat udbyde informationsprodukter, der understøtter innovative virksomheders forretningsudvikling. Virksomheder anvender informationsprodukter som grundlag for deres strategiske beslutninger. Det gælder strategiske beslutninger om videreførelse af udviklingsprojekter, vurdering af markedssituationen inden for et bestemt teknikområde, behovet for at beskytte deres teknik og viden og til risikovurderinger af hvorvidt deres teknik krænker eller krænkes af andre. Der ud over har virksomheder behov for internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter, fordi de i mange tilfælde opererer globalt og i stigende grad indgår i internationale samarbejdsrelationer, også i udviklingsfasen af ny teknik. Derfor er udbuddet af internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter et vigtigt værktøj i virksomheders forretningsudvikling. Ud over salg af informationsprodukter er en vigtig målsætning levering af ensartet kvalitet. Når virksomhederne henvender sig til Patent- og Varemærkestyrelsen lægger de vægt på at de hurtigt kan få et kvalificeret input som grundlag for deres strategiske beslutninger. Endvidere vægter de professionalisme og fortrolighed højt. 4 Forventet resultat Enhedsomkostningerne i 2006 er ikke sammenlignelige med 2007 og 2008 pga. ny fordelingsmetodik. 6 Målet er 7,5 måned, da både kunder og styrelse finder, at denne sagsbehandlingstid er passende også set i internationalt sammenhæng. 7 Resultatet er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år pga. ny målemetode.

13 13 Produkt 2: Erhvervsservice på Teknikområdet 8 RESULTATMÅL: Øget omsætning og ensartet kvalitet Vægt: 10 Resultatkrav: 2a, b og c Kvalitet Max. 4 pct. af sagerne bedømmes som utilfredsstillende 9. Effekt Omsætningen skal være 80 pct. eller mere af omsætningen i 2008 I den årlige brugertilfredshedsundersøgelse skal resultatet i 2009 være 2,9 eller højere. Erhvervsservice på Teknikområdet tidsskema År R2006 R2007 R Mål2009 Kvalitet NA Omsætning i kr Ændring i pct Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen er på 2,9 eller højere NA 4, ,9 10 2, Gælder både danske og udenlandske kunder. 9 Kvaliteten i sagsbehandlingen bedømmes ved brug af statistisk kvalitetsmåling i henhold til standarden DS/ISO I henhold hertil opgøres resultatet som godkendt/ikke godkendt. 10 Forventet resultat. 11 I brugerundersøgelsen anvendes en skala 1-5, hvor 1 er meget utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende. 12 Målet er ikke direkte sammenlignelig med resultatet for pga. ny målemetode. Skalaen er fra 1-4, hvor 1 er meget utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende.

14 14 Opgaveområdet Forretningskendetegn: Produktgruppe: Varemærker Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området Forretningskendetegn: For at sikre virksomhederne et reelt grundlag til vurdering af deres forretningskendetegn vil Patent- og Varemærkestyrelsen i perioden præge det samlede europæiske varemærke system med øget effektivitet og kvalitet, samt i 2011 være den førende europæisk udbyder af kvalitetsprodukter til registrering af varemærker. Målsætningen understøtter direkte den strategiske målsætning i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 3: Nationale og MP varemærker Varemærker og andre forretningskendetegn er vigtige konkurrenceparametre i en stadig mere global verden. Globalt set registreres der flere og flere varemærker. Virksomhederne er generelt blevet mere bevidste om at bruge varemærkesystemerne. Det sker fordi der investeres enorme summer i branding lige fra produktbranding til corporate branding. Ikke bare kommercielle virksomheder brander sig også foreninger, kommuner, regioner, nationer og organisationer brander sig. Kendetegn er ikke alene en konkurrenceparameter, men i høj grad også identitetsskaber på markeder og blandt medarbejdere m.v. Det er således vigtigt, at virksomheder hurtigt kan få vurderet om det forretningskendetegn de brander sig på kan registreres som rettighed eller om det for nemt kan associeres med andre eller krænker andre. Derfor har en effektiv varemærkesagsbehandlingen af høj kvalitet stor betydning. I lyset af den udvikling varemærkeområdet har undergået de seneste 10 år i Europa, hvor hastighed i sagsbehandlingen har været afgørende parameter, har styrelsen nu valgt at tage strategiske vigtige skridt i en anden retning. Sagsbehandlingstiden er stadig en vigtig parameter at have for øje, men kvaliteten skal følge med. Det er den menneskelige kompetence og den juridiske vurdering, der skal danne grundlaget for viden og nytte for dansk erhvervsliv, og ikke en maskinel flygtig sagsbehandling. Opgaverne på varemærkeområdet omfatter hovedsagelig to typer af sager: behandling af danske varemærkeansøgninger og behandling af Madrid-Protokolregistreringer, hvor Danmark er designeret. At Danmark er designeret vil sige, at rettigheden søges gjort gældende i Danmark. Sagsbehandlingstiden måles som den totale bruttosagsbehandlingstid fra indlevering (og betaling) til færdigbehandling af en ansøgning. I opgørelsen indgår alle færdigbehandlede sager. For de to typer af sager opgøres sagsbehandlingstiden hver for sig. Sagsbehandlingstiden for danske varemærkeansøgninger forventes i 2008 at blive på 6,0 mdr., mens den for Madrid-Protokolregistreringer forventes at blive på 10,0 mdr. Målet i 2009 er for begge sagstyper 6,0 mdr. For bl.a. at følge sagsbehandlingstiden og kvaliteten vil styrelsen løbende foretage benchmarking-undersøgelser med andre udenlandske myndigheder.

15 15 Produkt 3. Nationale og MP varemærker Resultatkrav: 3a, b, c, d og e RESULTATMÅL: Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet Vægt: 15 Produktivitet Kvalitet Enhedsomkostningerne efter fordeling af fællesomk. mv. er kr. eller mindre Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 6,0 mdr. eller mindre for nationale varemærkeansøgninger Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 6,0 mdr. eller mindre for MP varemærker 95 pct. af danske varemærke ansøgninger er vurderet 1. gang inden 3,0 måned (Klart mål og indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram) Max. 4 pct. af sagerne bedømmes som ikke godkendt 13. Nationale og MP varemærker tidsskema År R 2006 R 2007 R B 2009 Enhedsomkostninger Incl. omkostninger til fællesfunktioner (niveau 1) Bruttosagsbehandlingstid Nationale varemærkeansøgninger (måneder) 4,3 5,8 6 6 Bruttosagsbehandlingstid MP varemærker (måneder) 4,7 10, Pct. af danske grundansøgninger der er 1. gangsvurderet inden 3,0 måned 71,2 55, Pct. af antal sager som var utilfredsstillende < Kvaliteten i sagsbehandlingen bedømmes ved brug af statistisk kvalitetsmåling i henhold til standarden DS/ISO I henhold hertil opgøres resultatet som godkendt/ikke godkendt. 14 Forventet resultat for Enhedsomkostningerne i 2006 er ikke sammenlignelige med 2007 og 2008 pga. ny fordelingsmetodik. 16 Resultatet er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år pga. ny målemetode.

16 16 Produktgruppe: Erhvervsservice for Forretningskendetegn Strategiske målsætninger over en 3-årig periode: For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Produkt 4: Erhvervsservice for Forretningskendetegn Erhvervsservice inden for forretningskendetegn er i lighed med Erhvervsservice inden for Teknik et strategisk område, der både er i overensstemmelse med ØEMs mission om at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder og styrelsens egen mission om at gøre ideer til aktiver. Virksomheder, igangsættere, designere mv bruger informationsprodukter inden for forretningskendetegnsområdet som grundlag for strategiske beslutninger om fx brandingsstrategier men også beslutninger om, hvordan fx et unikt design skal sikre deres konkurrenceevne. Informationsprodukterne der tilbydes skal her matche de vilkår virksomhederne i øvrigt arbejder med globalisering og derfor også her være internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Udviklingen i tilgangen til offentlige databaser der indeholder data indenfor varemærkeområdet, har afspejlet sig i en vigende omsætning på serviceområdet. Forretningskendetegn der dækker andre beskyttelsesformer end blot varemærker får stadig større strategisk betydning for virksomheder. Patent- og Varemærkestyrelsen ser det derfor som en vigtig opgave fortsat at udvikle nye informationsprodukter inden for forretningskendetegnsområdet. Produkt 4. Erhvervsservice forretningskendetegn RESULTATMÅL: Øget omsætning og ensartet kvalitet Resultatkrav: 4a, b, c og d Aktivitet Udvikle mindst et nyt produkt inden for området forretningskendetegn Kvalitet Max. 4 pct. af sagerne bedømmes som utilfredsstillende 17. Effekt Stigning i omsætningen på 6 pct 18. i forhold til 2008 Vægt: 10 I den årlige brugertilfredshedsundersøgelse skal resultatet i 2009 være lig 3,3 eller højere Erhvervsservice forretningskendetegn År R2006 R2007 R Mål2009 Omsætningen i kr Kvalitet NA NA NA 4 Ændring i pct. - -4, Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen er på 3,3 eller højere NA 4, ,2 19 3, Kvaliteten i sagsbehandlingen bedømmes ved brug af statistisk kvalitetsmåling i henhold til standarden DS/ISO I henhold hertil opgøres resultatet som godkendt/ikke godkendt. 18 Både danske og udenlandske kunder 19 Forventet resultat for I brugerundersøgelsen anvendes en skala 1-5, hvor 1 er meget utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende. 21 Målet er ikke direkte sammenlignelig med resultatet for pga. ny målemetode. Skalaen er fra 1-4, hvor 1 er meget utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende.

17 17 Opgaveområdet IPR-Politik: Produktgruppe: IPR-Politik Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området IPR-Politik: For at sikre danske virksomheder bedre vilkår for at udnytte IPR til forretningsudvikling vil Patent- og Varemærkestyrelsen fortsat være drivkraft i effektivisering af det internationale IPR-system, herunder effektiv ressourceudnyttelse til eliminering af den internationale backlog, samt harmonisering af praksis og regelgrundlag. For at danske virksomheder får bedre vilkår for at udnytte deres teknik og forretningskendetegn som konkurrenceparameter i den globale handel med viden vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde for fastholdelse af IPR som en naturlig del af vækstpolitikken. Begge målsætninger understøtter direkte den strategiske målsætning i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 5: Styrke handel med viden nationalt og internationalt Med udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 og regeringsgrundlaget fra 2007 er der etableret en hjemmeside (IP Marketplace), hvor patenter, brugsmodeller, varemærker og designs kan udbydes og efterspørges. Formålet med IP Marketplace er, at øge handel med viden ved at gøre det lettere for købere og sælgere af IP at finde hinanden og indgå aftaler om at handle med rettigheder og dertil knyttet viden. Initiativet har baggrund i undersøgelser, der viser, at en af de væsentligste barrierer for handel med viden er at identificere en handelspartner. Markedet for handel med viden er endnu umodent, og der er behov for fortsatte indsatser for at understøtte udviklingen af et marked for handel med viden. Patent- og Varemærkestyrelsen vil derfor i 2009 fortsætte det arbejde med at styrke handel med viden, som er igangsat med etableringen af IPR Marketplace. Mens arbejdet med handel med viden hidtil primært har været nationalt fokuseret, vil Patentog Varemærkestyrelsen i 2009 brede arbejdet med markedspladsen ud, således at indsatsen i højere grad får en international dimension. Det har bl.a. baggrund i undersøgelser, der viser, at hovedparten af danske patenthaveres handel med patenter foregår på det internationale marked. Initiativet skal ses som en opfølgning på EU-Kommissionens Small Business Act, hvor Danmark har gjort Kommissionen opmærksom på IPR Marketplace og mulighederne ved at indføre noget tilsvarende på EU-plan til støtte for SMV er. IP Marketplace er en god platform for at arbejde for en fortsat modning af markedet for handel med viden nationalt og internationalt. For at fremme kendskabet og anvendelsen af hjemmesiden vil styrelsen i 2009 gennemføre en række aktiviteter nationalt og internationalt, som kan fremme kendskabet til og anvendelse af markedspladsen. Nationalt vil der blive gennemført kommunikationsindsatser rettet mod potentielle sælgere af IP, for derved at øge antallet af rettigheder til salg på IP Marketplace. Kommunikationen vil især rette sig mod større virksomheder, brancheorganisationer, faglige organisationer samt virksomhedsrådgivere. Verden over, og især i Nordamerika, eksisterer der online markedspladser for handel med viden, som i mere eller mindre grad har samme formål som IP Marketplace. Patent- og Varemærkestyrelsen har allerede indgået en aftale med den danske Patentbørsen om, at deres patenter også lægges på IP Marketplace. I det kommende år vil styrelsen arbejde målrettet

18 18 på at få yderligere aftaler i hus om dataudveksling med andre markedspladser, således at der kommer flere rettigheder til salg eller licensering på IP Marketplace. For at bidrage til dette mål, vil styrelsen arbejde for, at IP Marketplace tænkes ind i de eksisterende og fremtidige systemer af online services for handel med viden. Dette arbejde vil foregå i relation til myndigheder i andre lande og internationale organisationer, mere specifikt EU-Kommissionen i regi af Small Business Act, den Europæiske Patent Organisation (EPO), relevante WIPO-fora, samt et udvalg af lande. Det fortsatte arbejde med IP Marketplace er inkluderet i Arbejdsprogrammet 08/09. Initiativet skal ses i sammenhæng med andre danske indsatser til fremme af udnyttelse af IP, herunder arbejdet i væksthusene i form af IP-intropakken og fokuset på IP i den virksomhedsrettede innovationsstrategi. Produkt 5: Styrke handel med viden nationalt og internationalt Resultatkrav: 5a, b, c og d RESULTATMÅL: Fremmekendskab til og anvendelse af IP Marketplace nationalt og internationalt Vægt: 10 Aktivitet Effekt Fremme af kendskab til og anvendelse af IP Marketplace gennem særlige indsatser for at øge antallet af udbudte rettigheder på markedspladsen. Indsatserne vil være rettet mod: 1) Nationalt: Især større virksomheder, brancheorganisationer, faglige organisationer samt virksomhedsrådgivere 2) Nationalt og internationalt: Indehavere af relevante hjemmesider samt internationale organisationer i udvalgte lande. Der forefindes henvisning til markedspladsen på mindst 10 relevante hjemmesider, herunder udenlandske. Mindst 2 aftaler indgået med andre markedspladser om udveksling af rettigheder til salg eller licensering. Markedspladsen indeholder mindst 50 nye udbud af rettigheder 22. Produkt 6: Bekæmpelse af piratkopiering nationalt og internationalt Piratkopiering og varemærkeforfalskning er et stort og stadigt stigende problem i verdenshandlen. Falske varer skader de kreative virksomheders konkurrenceevne, og en række piratkopierede varer er sundhedsskadelige, farlige og handel hermed er med til at finansiere organiseret kriminalitet. Økonomi- og Erhvervsministeren nedsatte derfor i 2007 et tværministerielt udvalg til at analysere situationen og komme med forslag til initiativer til at imødegå denne udvikling. Udvalgets arbejde blev i marts 2008 lanceret af ministeren med Rapport fra arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering Denne rapport indeholdt en lang række slagskraftige initiativer på området. Patent- og Varemærkestyrelsen har siden stået i spidsen for implementeringen af rapportens initiativer, herunder udfærdigelse af lovforslag for bl.a. skærpede sanktioner, etablering af et tværministerielt myndighedsnetværk samt etablering af netværkets hjemmeside Myndighedsnetværket afholdt første møde den 27. oktober 2008, og der er aftalt faste møder anden torsdag i marts og anden torsdag september. Netværket har som opgave at være med til at styrke myndighedssamarbejdet, styrke håndhævelsesindsatsen, styrke kontakten 22 Pr. 31/ indeholdt markedspladsen 114 rettigheder. Der forventes en stigning i rettigheder svarende til ca. 44 pct.

19 19 mellem myndigheder, virksomheder og erhvervsorganisationer og højne videns- og aktivitetsniveauet på området. Patent- og Varemærkestyrelsen vil i 2009 fortsat tage teten i forhold til implementeringen af rapportens initiativer. Det vil bl.a. ske via styrelsens rolle som sekretariat for det tværministerielle myndighedsnetværk. Herunder vil styrelsen sikre at kendskabet til netværkets hjemmeside udbredes hos forbrugere, virksomheder og myndigheder. Derudover vil styrelsen arbejde aktivt med bekæmpelse af piratkopiering internationalt. I denne forbindelse vil styrelsen arbejde for styrkelse af det nationale og internationale samarbejde med de berørte brancher og virksomheder, herunder i relation til gennemførelse af en nultolerance-politik overfor piratkopiering. Styrket indsats mod piratkopiering indgår i regeringsgrundlaget fra november 2007 og i arbejdsprogrammet for 08/09. Produkt 6: Bekæmpelse af piratkopiering Resultatkrav: 6a, b, c, d og e RESULTATMÅL: Styrke indsatsen til bekæmpelse af piratkopiering nationalt og internationalt Vægt: 15 Aktivitet Effekt Patent- og Varemærkestyrelsen vil via sin rolle som sekretariat for det tværministerielle myndighedsnetværk mod piratkopiering sikre: 1) at der sker opfølgning på og implementering af initiativerne i rapporten 2) at netværkets hjemmeside videreudvikles og målrettes hjemmesidens interessenter. 3) udfærdigelse af vejledning til arrangører og stadeholdere på kræmmermarkeder om forebyggelse og bekæmpelse af piratkopiering, 4) udfærdigelse af oplæg om struktureret dialog med erhvervslivet 23 Der gennemføres en markedsføringskampagne af hjemmesiden rettet mod hjemmesidens interessenter Der gennemføres mindst én konference, der omhandler emnet Der afholdes i 2009 mindst to ordinære møder i ministeriernes netværk om piratkopiering. Møderne afholdes som udgangspunkt halvårligt. Som opfølgning på Kommissionens Best Practice Project: Strengthening the IPR Enforcement of EU Industry and SMEs udarbejdes en plan for rådgivning fra europæiske PTO'er til europæiske virksomheder om håndhævelse af IPR, herunder med henblik på styrkelse af virksomhedernes nultolerance over for piratkopiering Initiativerne skal medvirke til at reducere omfanget af piratkopiering og varemærkeforfalskning - nationalt såvel som internationalt 24 Produkt 7: Innovationsstrategi I en stadig mere globaliseret verden, hvor virksomheder i stigende grad konkurrerer på viden, vil danske virksomheders evne til at udvikle, beskytte og udnytte viden være af afgørende betydning for deres konkurrencekraft. Undersøgelser viser, at innovative virksomheder har bedre økonomiske resultater end andre virksomheder. Undersøgelser viser samtidig, at videntunge virksomheder, som arbejder aktivt med at beskytte deres viden via intellektuelle rettigheder, er gode til at skabe vækst og velstand. Regeringen har i regeringsgrundlaget fra november 2007 fastlagt, at der skal udvikles en virksomhedsrettet innovationsstrategi. Det er regeringens mål, at danske virksomheder skal 23 Der henvises til side 147 i Rapport fra arbejdsgruppen om styrket indsats mod Piratkopiering ØEM marts Effektkravet vurderes af Departementet efter indstilling fra Patent- og Varemærkestyrelsen

20 20 være blandt de mest innovative i verden. Det er vigtigt at tænke IPR ind i denne målsætning, bl.a. fordi IPR skaber incitament til innovation samt at sikre danske virksomheder ejerskabet og dermed afkastet af deres innovation. Innovation kræver mange ressourcer. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder får mest muligt ud af deres udgifter til innovation. Dette kan nås ved, at virksomheder tænker IPR ind i deres forretningsstrategi. I en sådan strategi skal der være fokus på hele innovationsprocessen fra opfindelse til det færdige produkt. Samtidig skal virksomhederne have fokus på forretningsmulighederne af deres IPR bl.a. i form af salg og udlicensering. Den virksomhedsrettede innovationsstrategi skal indeholde initiativer, der bidrager til, at danske virksomheder i højere grad bevidst og aktivt udnytter IPR, blandt andet ved at IPR integreres i deres forretningsstrategi og gennem handel med IPR. Patent- og Varemærkestyrelsen har været en aktiv spiller i det arbejde, der i 2008 er pågået med udvikling af den virksomhedsrettede innovationsstrategi. Herunder har styrelsen gennemført analyser, der giver en styrket dokumentation af danske virksomheders IPR-aktivitet. I 2009 går arbejdet med innovationsstrategien ind i en fase, hvor selve strategien skal udfærdiges. Patent- og Varemærkestyrelsen vil på IPR-området bl.a. bidrage med konkrete initiativer til den samlede innovationsstrategi. Produkt 7: Den virksomhedsrettede innovationsstrategi Resultatkrav: 7a, b, c og d RESULTATMÅL: Bidrage til udarbejdelsen af en samlet innovationsstrategi Aktivitet Patent- og Varemærkestyrelsen deltager aktivt i udarbejdelsen af den virksomhedsrettede innovationsstrategi, herunder ved at: 1) uddrage resultater af de i 2008 gennemførte analyser 2) komme med initiativer, der støtter danske virksomheders bevidste og aktiver stillingtagen til brugen af IPR 3) bidrage til udfærdigelsen af selve strategien 4) bidrage til den politiske behandling af strategien Kvalitetsmål IPR får en central placering i den samlede innovationsstrategi Effekt IPR får et selvstændigt kapitel/afsnit i den samlede innovationsstrategi. Vægt: 10 Den samlede innovationsstrategi indeholder mindst 2 konkrete initiativer på IPR-området. Produkt 8: Hurtigere patentsagsbehandling Patent Prosecution Highway (PPH) Globaliseringen medfører et stigende behov hos virksomhederne for at patent-beskytte deres opfindelser i mange lande. Flere patentansøgninger betyder større arbejdsbyrder og "dobbeltarbejde" hos patentmyndighederne. Dette fører til sagspukler og lange sagsbehandlingstider på globalt plan. PPH mindsker patentmyndighedernes dobbeltarbejde og giver herved ansøgerne mulighed for en hurtigere sagsbehandling af deres patentansøgninger. En Patent Prosecution Highway (PPH) er en aftale mellem to patentmyndigheder. Aftalen betyder, at en patentansøger har mulighed for at få sin patentansøgning behandlet hurtigere ved den ene patentmyndighed, når denne myndighed får stillet den anden patentmyndigheds nyhedsundersøgelse og patenterbarhedsvurdering af den samme opfindelse til rådighed. PPH-aftalerne fremmer:

21 21 at patentansøgninger behandles hurtigere at patentmyndigheder udfører mindre dobbeltarbejde, og at kvaliteten af patentmyndighedernes nyhedsundersøgelser højnes, fordi nr. to patentmyndighed begynder sin patentsagsbehandling på et mere oplyst grundlag. Indtil nu har følgende patentmyndigheder indgået én eller flere bilaterale PPH-aftaler: USA, Japan, Korea, Singapore, Canada, Australien, Tyskland, UK, Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Danmark. Patent- og Varemærkestyrelsen har indtil nu indgået PPH-aftaler med patentmyndighederne i Japan og USA. PPH-samarbejdet har hidtil bygget på bilaterale aftaler mellem to patentmyndigheder. Det betyder, at patentansøgerne i dag skal opfylde forskellige krav for at benytte PPH ved de enkelte patentmyndigheder. Det vil imidlertid øge brugervenligheden for patentansøgerne, hvis kravene for at benytte PPH gøres ens ved alle de patentmyndigheder, som deltager i PPH-samarbejdet. Der er derfor for nylig taget initiativ til udvikling af en multilateral PPH, som skal ensrette kravene til at benytte PPH i de forskellige lande. Den multilaterale PPH er indtil videre på idé-stadiet, men udviklingsarbejdet påbegyndes primo 2009 i et samarbejde mellem de patentmyndigheder, som deltager i det bilaterale PPH-samarbejde. Patent- og Varemærkestyrelsen vil i 2009 bidrage aktivt til udviklingen af en sådan multilateral PPH igennem internationale forhandlinger. Produkt 8: Patent Prosecution Highway (PPH) Resultatkrav: 8a og b RESULTATMÅL: Indgå PPH pilot aftaler med andre patemtmyndigheder og bidrage aktivt til udviklingen af en multilateral PPH Vægt:10 Aktivitet Effekt Patent- og Varemærkestyrelsen skal i 2009 indgå PPH-pilotaftale med mindst to yderligere patentmyndigheder, hvoraf den ene skal være med patentmyndigheden i Korea. (Indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram) Patentansøgere, som viderefører en dansk patentansøgning i et andet land via PPH, opnår en kortere nettosagsbehandlingstid end ansøgere, der ikke benytter PPH Termen nettosagsbehandlingstid henviser her til tiden fra patentansøgningens indlevering og indtil patentmyndigheden udsender brev med sin første patenterbarhedsvurdering.

22 22 Opgaveområdet Internationale projekter: Produktgruppe: Internationale projekter Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for opgaveområdet: For at udvikle velfungerende IPR-systemer og kendskabet til IPR-forholdene på vigtige markeder for danske virksomheder vil Patent- og Varemærkestyrelsen udvikle og deltage aktivt i internationale IPR-infrastrukturprojekter i Europa og europæiske nabolande. Produkt 9: Internationale projekter I takt med den øgede globalisering oplever danske virksomheder i stigende grad et behov for, at deres egen IPR-indsats understøttes af velfungerende IPR-rettighedssystemer og praksis i de lande, som virksomhederne eksporterer til. Styrelsen engagerer sig derfor i internationale projekter med det formål at udbygge kendskabet til og medvirke til sikring af internationalt harmoniseret praksis hos relevante myndigheder i de lande, som enten har eller er stærkt på vej til at få handelspolitisk betydning for EU-medlemslandene og dermed Danmark. Produkt 9: Internationale projekter Resultatkrav: 9a og b RESULTATMÅL: Fastholde det internationale samarbejde med henblik på mere velfungerende IPR-infrastruktur Vægt: 5 Aktivitet Effekt Patent- og Varemærkestyrelsen er aktiv i IPR-projekter i mindst 3 lande Styrelsens omsætning på internationale projekter fastholdes Internationale projekter tidsskema År R2006 R 2007 R Mål 2009 Omsætning i kr Ændring i pct Forventet resultat i 2008

23 23 Budgetmæssige forudsætninger Patent- og Varemærkestyrelsen er statsvirksomhed i Økonomi- og Erhvervsministeriet, og har i finansloven en nettoudgiftsbevilling. Af forslag til finanslov for 2009 ( ) fremgår: Budgetspecifikation (mio. kr.) løbende priser F 2009 Budget Difference BO BO BO Nettoudgiftsbevilling Forbrug af reserveret bevilling Indtægt 200,0 169,3-30,7 204,0 208,1 212,2 Udgift (omkostninger) 200,0 169,3-30,7 204,0 208,1 212,2 Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 102,0 88,0-14,0 140,7 104,5 107,9 Teknik 101,0 88,5-12,5 102,2 110,8 109,1 Forretningskendetegn 27,8 21,7-6,1 28,8 27,0 28,7 IPR-politik 23,2 24,2 1,0 24,1 23,1 24,2 Internationale Projekter 48,0 32,9-15,1 49,0 47,1 50,1 Årets resultat Indtægterne i budgettet for 2009 er væsentlig under skønnet i finanslov Det skyldes, at styrelsen som det øvrige samfund er ramt af den globale finanskrise. At virksomhederne træder på bremsen og reducerer deres aktiviteter får mærkbare konsekvenser for styrelsens indtægtsgrundlag. Omkostningsniveauet i budgetteret er reduceret tilsvarende faldet i indtægterne. Årets resultat forventes således at blive på 0 mio. kr. Omkostningerne er fordelt efter fordelingsprincipperne i ABC-modellen.

Resultatkontrakt 2008 (-2010) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2008 (-2010) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2008 (-2010) mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen 2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 11. marts 2008 Sagsnr.: 07/309

Læs mere

Resultatkontrakt 2011 (-2013) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2011 (-2013) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2011 (-2013) mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen 2 PATENT- OG VAREMffiRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 11. januar 2011 Sagsnr.: 10/383

Læs mere

Resultatkontrakt 2012 (-2014) mellem. Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2012 (-2014) mellem. Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2012 (-2014) mellem Erhvervs- og Vækstministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen 2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 7. marts 2012 Sagsnr.: 11/489 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Resultatkontrakt 2014 (-2016) mellem. Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2014 (-2016) mellem. Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2014 (-2016) mellem Erhvervs- og Vækstministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen 2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 11. december 2013 Sagsnr.: 13/244

Læs mere

Resultatkontrakt 2013 (-2013) mellem. Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2013 (-2013) mellem. Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2013 (-2013) mellem Erhvervs- og Vækstministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen 2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 18. marts 2013 Sagsnr.: 12/380

Læs mere

Resultatkontrakt 2007 (-2009) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2007 (-2009) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2007 (-2009) mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen 2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 19. december 2006 J. nr.: EM

Læs mere

Resultatkontrakt 2015 (-2017) mellem. Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2015 (-2017) mellem. Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2015 (-2017) mellem Erhvervs- og Vækstministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen 2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 11. december 2014 Sagsnr.: 14/423

Læs mere

Resultatkontrakt 2006 (-2008) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2006 (-2008) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2006 (-2008) mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen 1 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 23. december 2005 J. nr.: EM

Læs mere

Patent- og Varemærkestyrelsen. Mål- og resultatplan 2019

Patent- og Varemærkestyrelsen. Mål- og resultatplan 2019 Patent- og Varemærkestyrelsen Mål- og resultatplan 2019 Indhold 1. Patent- og Varemærkestyrelsens strategiske målbillede... 3 2. Resultatmål for 2019... 6 3. Målopgørelsesoversigt og budgetmæssige forudsætninger...

Læs mere

Patent- og Varemærkestyrelsen. Mål- og resultatplan 2018

Patent- og Varemærkestyrelsen. Mål- og resultatplan 2018 Patent- og Varemærkestyrelsen Mål- og resultatplan 2018 Indhold 1. Patent- og Varemærkestyrelsens strategiske målbillede... 3 2. Resultatmål for 2018... 6 3. Målopgørelsesoversigt og budgetmæssige forudsætninger...

Læs mere

Patent- og Varemærkestyrelsen. Mål- og resultatplan 2017

Patent- og Varemærkestyrelsen. Mål- og resultatplan 2017 Patent- og Varemærkestyrelsen Mål- og resultatplan 2017 Indhold 1. Patent- og Varemærkestyrelsens strategiske målbillede... 3 2. Resultatmål for 2017... 6 3. Målopgørelsesoversigt og budgetmæssige forudsætninger...

Læs mere

Anvendt regnskabspraksis... 16

Anvendt regnskabspraksis... 16 2009 ÅRSRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 3 Årets faglige resultater... 3 Årets økonomiske resultat... 4 Opgaver og ressourcer... 5 Reserveret bevilling og administrerede

Læs mere

Møde med Erhvervsudvalget

Møde med Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 466 Offentligt Møde med Erhvervsudvalget 20. september 2006 Af Jesper Kongstad Dagsorden 1. Det siger de om IP 2. Facts om IP i Danmark 3. Globale Udfordringer 4.

Læs mere

Resultatkontrakt 2005 (-2008) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Resultatkontrakt 2005 (-2008) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2005 (-2008) mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen Resultatkontrakt 2005 PATENT - OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 28. januar

Læs mere

En IP-verden i forandring

En IP-verden i forandring En IP-verden i forandring Direktør Sune Stampe Sørensen 19. april 2018 FIR Årsmøde Hvem er jeg? Disposition Tendenser og udvikling på patentområdet Patentreformen Brexit Patent Prosecution Highway (PPH)

Læs mere

PATENT PROSECUTION HIGHWAY. Effektiv sagsbehandling af patentansøgning

PATENT PROSECUTION HIGHWAY. Effektiv sagsbehandling af patentansøgning PROSECUTION HIGHWAY Effektiv sagsbehandling af patentansøgning Effektiv sagsbehandling af din patentansøgning med Patent Prosecution Highway (PPH) PPH kan være en genvej til patent, hvis du fx ønsker Hvilke

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

DANAKs strategi

DANAKs strategi DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At give virksomheder adgang til akkrediterede ydelser, som giver troværdig dokumentation for overholdelse af standarder, specifikationer og myndighedskrav. DANAKs

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Patent Prosecution Highway (PPH)

Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) - Hvad er PPH? - Hvad kan jeg bruge PPH til? - Hvordan bruger jeg PPH? Patent Prosecution Highway (PPH) er en mekanisme, hvormed en patentansøgning, hvis krav er bedømt

Læs mere

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

IPR & Kina. Intellectual property rights in China IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Indholdsfortegnelse Beretning... 3 Årets faglige resultater... 3 Forventninger og opgaver i de kommende år... 6

Indholdsfortegnelse Beretning... 3 Årets faglige resultater... 3 Forventninger og opgaver i de kommende år... 6 2008 ÅRSRAPPORT In d h o l d Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Beretning... 3 Årets faglige resultater... 3 Forventninger og opgaver i de kommende år... 6 2. Målrapportering... 8 Oversigt

Læs mere

Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret

Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret IPR-profil af europæiske SMV'er med stort potentiale Maj 2019 Et fælles projekt mellem Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Den Europæiske Unions Kontor

Læs mere

ÅRSRAPPORT. Vægudsmykningen er udført af Kasper Sonne

ÅRSRAPPORT. Vægudsmykningen er udført af Kasper Sonne 2007 ÅRSRAPPORT Vægudsmykningen er udført af Kasper Sonne INDHOLD Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Beretning... 3 Årets faglige resultater... 3 Årets økonomiske resultat... 4 Forventninger

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

PPH. din genvej til patent. Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland

PPH. din genvej til patent. Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland PPH din genvej til patent Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland Patent Prosecution Highway (PPH)- aftaler sikrer en mere effektiv behandling

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Vejledning i etablering af forretningsoverblik. Januar 2018

Vejledning i etablering af forretningsoverblik. Januar 2018 Vejledning i etablering af forretningsoverblik Januar 2018 Indhold 1. Forretningsoverblikket 4 1.1 De interne forhold og interessenter 4 1.2 De eksterne forhold og interessenter 5 2. Kortlægning af processer

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Deleøkonomi i Danmark. Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt

Deleøkonomi i Danmark. Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 2017/18:4 Oktober 2017 Erhvervsministeriet

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

1. Beretning... 3 Årets faglige resultater... 3 Årets resultatmål... 4 Årets økonomiske resultat... 4

1. Beretning... 3 Årets faglige resultater... 3 Årets resultatmål... 4 Årets økonomiske resultat... 4 2010 ÅRSRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 3 Årets faglige resultater... 3 Årets resultatmål... 4 Årets økonomiske resultat... 4 2. Målrapportering... 7 Resultatmål 1: 1. realbehandling

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi?

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi? Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent Hvem er vi? En styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet Formål at fungere som center for strategisk

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

DANAKs strategi 2015-2020

DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 359 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp

Læs mere

Danske virksomheders brug af patenter og andre IP-rettigheder

Danske virksomheders brug af patenter og andre IP-rettigheder «JUR_NAVN_DEL1» «JUR_NAVN_DEL2» «JUR_NAVN_DEL3» «JUR_FOR_GADE_ADRESSE» «JUR_FOR_POSTNR»«JUR_FOR_POSTDSTRKT» CVR-nr. «cvr» August 2009 Kan udfyldes elektronisk på WWW.virk.dk. Her kan man gemme undervejs,

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Finanstilsynet. Resultatkontrakt 2013

Finanstilsynet. Resultatkontrakt 2013 Finanstilsynet Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse Præsentation af virksomheden...3 Mission...3 Vision...3 Hovedopgaver...3 2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav...4 Tilsyn...4

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

SAMMENFATTENDE RAPPORT OM KRÆNKELSER AF INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER Resumé

SAMMENFATTENDE RAPPORT OM KRÆNKELSER AF INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER Resumé SAMMENFATTENDE RAPPORT OM KRÆNKELSER AF INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER 2018 Resumé juni 2018 RESUMÉ SAMMENFATTENDE RAPPORT OM KRÆNKELSER AF INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER 2018 juni 2018 2 Resumé

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2019

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2019 Nævnenes Hus Mål- og resultatplan 2019 30. april 2019 Indhold 1. Nævnenes Hus strategiske målbillede... 3 2. Resultatmål for 2019... 5 3. Målopgørelsesoversigt... 7 4. Formalia og påtegning... 11 1. Nævnenes

Læs mere

Byg broer med din viden

Byg broer med din viden Byg broer med din viden Danmark skal overleve på kreativitet, viden og udvikling Den 31. maj, 2012 Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager, hes@dkpto.dk, 22783516 Program Patent-

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere