PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00
|
|
- Emilie Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles stor fornøjelse at invitere jer til den tredje nordiske konference hvor man præsenterer PISA-undersøgelsens resultater i de nordiske lande, og belyser forskellige dele af undersøgelsen. En ny rapport om undersøgelsen ser også dagens lys Northern Lights III. Jeg skulle bringe jer en hilsen fra Nordisk Ministerråd og fra den nordiske styringsgruppe for skolesamarbejde, NSS. Jeg vil også benytte lejligheden til at takke den nordiske arbejdsgruppe for dennes bidrag til rapporten. Den indeholder stor viden, som vi, der udformer retningslinjerne for skolen i Norden, kan drage nytte af. Med det gælder ikke blot os, politikere, og andre der udformer skolepolitikken. Det gælder ikke mindst dem der skal føre politikken ud i livet - lærere, skoleledere og andre skolefolk. Vi må heller ikke glemme dem, der arbejder inden for læreruddannelserne og udfører forskning på skoleområdet. Vi vil alle sammen, de ansatte i uddannelsessektoren, politikere og hele befolkningen, at skolesystemet giver gode resultater. Derimod kan det være svært at vurdere, og endnu sværere at måle skolearbejdets resultater. Skolens mål er at uddanne, det vil sige at øge alle elevers modenhed. Det er vigtigt at samle alsidige og solide data, der giver et fingerpeg om skolesystemernes resultater. PISA-projektet er et mange vigtige redskaber til at skaffe denne form for informationer. Sidste år vedtog det islandske Alting nye love om henholdsvis børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelserne. Nu skal vi i gang med at skrive nye læseplaner, der tager udgangspunkt i de nye love. Vi står overfor en stor opgave. Derfor er det værdifuldt at vi har modtaget den nye rapport om PISA 2006, hvor man belyser vigtige dele i skolearbejdet, som vi hele tiden må tage med i vores overvejelser. Vi, som arbejder med skolens anliggender, må hele tiden tænke over hvordan vi bedst imødekommer elevernes behov og sikrer, at de får den uddannelse, de har krav på og behov for, hvis de skal kunne læse videre og tage fat på voksentilværelsen. Eleverne bør nu og i fremtiden være rustet til at deltage aktivt i et samfund med en del usikkerhedsmomenter, sådan som vi her i Island har måttet sande på den barske måde inden for de seneste måneder - hvilket næppe er undgået nogens opmærksomhed. Dette slag eller uvejr, som vi endnu ikke 1
2 ved hvordan vil udarte sig, har påvirket samtlige samfundsområder og sætter fokus ikke mindst på uddannelsessystemets muligheder. Forhåbentlig vil de værste slag snart aftage så vi kan komme i gang med genopbygningen. Da har vi ikke mindst brug for at skue fremad og tænke over hvad der betyder mest, hvordan vi kan udruste vores børn til at stå på egne ben her i landet. Hvordan sikrer vi at eleverne forlader grundskolen så godt rustet som muligt, til at deltage i samfundslivet og læse videre? Hvilke værdier er de vigtigste? Hvad består en reel uddannelse i? Har vi muligvis overset noget der er vigtigt? Hvad er det der gavner mest? Hvilket gavn gør for eksempel naturfag? Hvilke samfundsmæssige og kulturelle værdier gemmer der sig i matematik? Var det ikke netop diverse regnekunster der blændede os? Hvorfor betyder læsning noget? Hvorfor klarer drenge sig dårligst når læsning og andre skolefærdigheder måles? Hvilken betydning har læsefærdigheder og læseinteresse? Viser de redskaber, vi har til rådighed, de kundskaber der kræves i dag eller bør man søge andre metoder til at vurdere elevernes kundskaber? Kan vi få hjælp fra læreruddannelsesinstitutionerne? Kan vi henvende os til forældrene? Hvordan kan skolens indsats øges og forbedres yderligere? En af de største udfordringer i de nordiske lande er hvordan vi øger kompetencen blandt indvandrere og skaber deres interesse for skolen. Det sidste er i hvert fald tilfældet her i Island. Læsning er også noget, vi er meget optaget af. Det er vigtigt at se nærmere på hvad unge mænds dårlige læsefærdigheder skyldes. Den kønsrelaterede forskel har også præget andre fag. I den forbindelse husker vi hvor godt islandske piger klarede sig i matematik i PISA Men hvordan ser det ud i dag? Er læsefærdighederne på retur? Det står klart, at i perioden 2000 til 2006 er islandske elevers læsefærdigheder gået mærkbart ned at bakke, hvilket også gælder matematik i perioden 2003 til I 2000 lå islandske elevers læseforståelse en del over gennemsnittet i OECD-landene, men i 2006 var den havnet end del under gennemsnittet. Læseforståelsen har ændret sig meget i løbet af kort tid. I samme periode er læseforståelsen i OECD generelt også gået tilbage, men er det nogen trøst? Hvad sker der? Islandske elever har klaret sig en del bedre i matematik end i læseforståelse, og her har de ligget et pænt stykke over OECD-gennemsnittet. Men en lignende udvikling ser ud til at være gældende for matematik som læseforståelsen, her er det gået mærkbart tilbage fra år til år. Det er vigtigt at minde om, at det ikke er uddannelsen, vi måler. Vi kan forsøge at måle enkelte dele af indlæring og undervisning. I PISA forsøger vi at måle bestemte dele af skolefærdigheder. Ligesom andre målinger af skolefærdigheder, omfatter PISA blot bestemte fag og afgrænsede dele af disse. 2
3 Hvordan kan vi overbevise eleverne om at de dele, som f.eks. PISA forsøger at måle, har nogen betydning? Hvorfor får finnerne altid en topplacering i PISA? Hvad er det de gør, og hvad er det de ikke gør? Eller er de måske helt forskellige fra os andre? Er det måske vigtigt at vi alle sammen er forskellige?! Er det ikke helt normalt at ethvert samfund udvikler sine særlige træk og sine egne prioriteringer på uddannelsesområdet? Jeg ved det ikke. Ved I det? Vi er her for at blive klogere af hinanden og for at udveksle erfaringer. Nordisk samarbejde har en lang historie bag sig. Det når endnu længere tilbage end Nordisk Ministerråd, der blev grundlagt for knapt 40 år siden. Vi nyder godt af erfaringer med at samarbejde om al slags projekter på mange områder. Det har ikke nødvendigvis været vindstille i forholdet mellem landene. Og nordisk samarbejde har haft sine oplevet op- og nedture, hvor man nogle gange har tvivlet på opbakningen til det nordiske samarbejde. Man har ofte spurgt sig selv om det er besværet værd, og hvad det er der giver nordisk samarbejde værdi. I lang tid hævdede man at det skyldtes store fællestræk mellem de nordiske lande eller deres befolkninger. Det var ikke tilladt at sige højt, at vi måske ikke lignede hinanden så meget. Faktum er at vi er ganske forskellige på mange måder, hvilket også fremgår af PISAundersøgelsen. Grunden til at vi har valgt at samarbejde er formentlig først og fremmest den, at vi tror på at vi kan lære af hinanden og at samarbejdet kan være en fordel for begge parter. Vi kan udveksle erfaringer på ligeværdig basis. Det er netop det, der er styrken i nordisk samarbejde. Hvilket de nordiske PISA-undersøgelser er et eksempel på. Der hersker ingen tvivl om, at de nordiske lande får gavn af det samarbejde der ligger bag internationale undersøgelser som PISA, og det er også en stor styrke for det nordiske samarbejde. Der får forskere mulighed for at samarbejde om projekter, der giver stort udbytte for det nordiske skolesamarbejde. Deltagelsen i PISA har øget det nordiske interesse for resultater i skolesystemerne, og skabt en debat om forventninger til sammenlignelser med andre lande. Men det vigtigste er diskussionen om hvordan man kan bruge konklusionerne og sammenligninger med andre lande til at forbedre skolearbejdet i sit eget hjemland, yde en større indsats og stille sig nogle mål. Som jeg var inde på før, skyldes nordisk samarbejde landenes ønske om at samarbejde. Ser man på PISA-undersøgelsens konklusioner, er der meget der tyder på at landene er forskellige og at nationerne har deres egne særtræk. Men de har også meget til fælles, så man kan tale om en nordisk profil. Det er det, der er så spændende! 3
4 Vi ved at grundtonen i landenes skolelovgivning og læseplaner stort set ligner hinanden og er baseret på vigtige grundpiller som demokrati og ligestilling. Nordiske grundskoler ligner hinanden i det at der er tale om enhedsskoler, der omfatter alle elever de første 9-10 årstrin. Det er først derefter at elevernes veje skilles hvor de vælger sig en bestemt retning eller bane for deres uddannelse. Skolen i Norden skal på samme gang opdrage, uddanne og forberede eleverne på studier i et demokratisk samfund. Der hersker ingen tvivl om, at der hersker et bestemt fælles syn på skolens rolle, både for individet og samfundet. Den nordiske skole fokuserer primært på individet eleven. Fokusering på samfund eller erhvervsliv har været mere vigende en i mange andre lande, der deltager i PISA. Målet for den nordiske model har været at udligne forskelle mellem eleverne, fremme ligestilling og sikre eleverne lige muligheder for uddannelse uanset deres baggrund. At det er lykkedes langt hen ad vejen, tror jeg at folk kan være enige om. Man kan sige at der generelt hersker lighed i de nordiske landes skolesystemer, i hvert fald i forhold til mange andre lande, der deltog i PISA Derfor kan det lyde paradoksalt, at netop vores lande, der ellers bryster sig af et omfattende velfærdssystem der lægger vægt på at alle kan realisere sig selv, og at alle har lige muligheder, kan være så forskellige som det fremgår af undersøgelsen. Et af målene med PISA er at kunne sammenligne forskellige skolesystemer for at kunne identificere indikatorer, der kan udpege hvilke forhold i landene, der tilskynder en udvikling i elevernes uddannelse og fører til gode resultater i PISA. Hensigten er ikke at harmonisere indhold og metoder, men at tydeliggøre skolesystemernes særstilling i forhold til hinanden. Uddannelsesniveauet er højt i de nordiske lande, og det er vigtigt hvis nordisk velfærd skal bevares og udvikles yderligere. Det er alle enige om. Men PISA skal ikke bruges primært til at sammenligne. Til trods for landenes ligheder og forskelle, er der rigelig grund til at studere konklusionerne med henblik på de variabler, der fremgår af undersøgelsen. Kan de forklares med forskellige holdninger, undervisningsformer, skoleledelse eller andre forhold. PISA skal vise os vejen i vort arbejde på hjemmefronten. Det bliver interessant at lytte til de forskere, der er kommet for at præsentere deres konklusioner. Jeg glæder mig mest til at høre hvorvidt de har nogle løsninger at byde på. Om de kan hjælpe os og i så fald hvordan. Jeg ønsker jeg alle sammen held og lykke med en interessant og givende konference. 4
5 Jeg erklærer hermed konferencen som åbnet. 5
Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereKan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research
Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute
Læs mereDe danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne
Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereLyngallup om folkeskolen Dato: 27. marts 2012
Lyngallup om folkeskolen Dato: 27. marts 2012 Metode Feltperiode: 22. 27. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereForspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet
Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver
Læs mereJeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!
Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt
Læs mereVil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.
Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.30 i Samlingssalen på Lønborgvej 53, Tarm Nu skal der vælges ny skolebestyrelse
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereSøborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie
Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede
Læs mereDer var engang Et eventyr om et ungt pars lykke
Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang
Læs mereHedensted har truffet et valg og går all in
Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereat medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende
Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet
Læs mereKære gæster, Det er med glæde, at jeg på det danske. Folketings vegne kan byde alle 200 deltagere fra de 15
Formandens velkomsttale ved åbningen af Østersøkonferencen på Hotel Nyborg Strand 31. august 2009 kl. 10.30 Ca. 5-6 minutter, efterfulgt af musik Efterfølgende taler er Niels Sindal Ref. 08-000894-37 Kære
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse
Læs mereSTUDIETUR. Ontario,Canada. 29.september 6.oktober2012. Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune
STUDIETUR Ontario,Canada 29.september 6.oktober2012 1 Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune Indledning og baggrund for studiebesøget I efteråret 2012
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereMinisterens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur
Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereKONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN
KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereSølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs merePIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereFrie Børnehaver og Fritidshjem. En selvejende skole. En tredje vej.. marts 2011
1 Frie Børnehaver og Fritidshjem En selvejende skole En tredje vej.. marts 2011 2 Baggrund Folkeskolen er kommet under pres, fordi flere ressourcestærke familier fravælger den og foretrækker de privatdrevne
Læs mereVelkommen tilbage til et nyt skoleår. I det følgende vil jeg give lidt information og videndeling med jer om en række forskellige emner.
Nyhedsbrev august 2015 Kære forældre Velkommen tilbage til et nyt skoleår. I det følgende vil jeg give lidt information og videndeling med jer om en række forskellige emner. Først og fremmest stort velkommen
Læs mereLærende fællesskaber
Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereOrinteringsaften 16. januar 2019
Orinteringsaften 16. januar 2019 Hjerteligt velkommen til jer alle, også fra mig. Det er dejligt at se, så af mange af jer har valgt at komme til Aurehøj for at danne jer et indtryk af den skole, vi selv
Læs mereAf Hans Hummelgaard. www.akf.dk
Økonomiske perspektiver ved et integrerende arbejdsmarked Af Hans Hummelgaard www.akf.dk Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked?
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereFolkeskoler mangler fokus på faglighed
November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig
Læs mereLæreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen
Læreruddannelsen i Århus samfundsfag Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen 1 Samfundsfag i skolen - En undersøgelse af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus på politiske kundskaber, demokratisk dannelse
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereBliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole
Bliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der
Læs mereGreve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole
Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen
Læs mereVision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.
Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereKURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!
KATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! Vi er glade for at kunne tilbyde jer en række kurser. Kurserne vil forhåbentlig give jer ny inspiration til den daglige drift af butikken og motivation
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereGodmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen!
NOTAT Nordisk Ministerråd Til Kopi Fra Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org Emne NEF 25 år 21. oktober 2010 10-01731-1 GS tale ved NEFs 25 års jubilæum
Læs mereFamilierådet Drífa Sigfúsdóttir, Formand for Familierådet
Familierådet Drífa Sigfúsdóttir, Formand for Familierådet Drífa Sigfúsdóttir 1 Altingsresolution om en offentlig familiepolitik og tiltag tilat støtte familiens vilkår. Vedtaget af Altinget 13. maj 1997
Læs mereForord Inddragelse og demokrati Uddannelse og job Familie og trivsel Sundhed Bolig og transport... 8
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Inddragelse og demokrati... 3 Uddannelse og job... 4 Familie og trivsel... 6 Sundhed... 8 Bolig og transport... 8 Fritid og kultur... 10 Side 1 af 10 Forord Skive Kommunes
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereApril 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces
April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert
Læs mereNordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden
Nordplus Junior Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden Indholdsfortegnelse 1. Programmet...2 1.1 Overordnet formål for alle Nordisk Ministerråds mobilitets- og støtteprogrammer
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Birkerød Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Birkerød Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 205006 Skolens navn: Birkerød Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereTilsynserklæring 2015/2016
Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereBland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune
Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereOrganisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012
Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereMorgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Læs mereArbejdet med studieordninger
Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.
Læs mereMatematisk dannelse i det 21. århundrede. Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag
Matematisk dannelse i det 21. århundrede Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag 22/11/2017 2 Matematisk dannelse i det 18. århundrede Grundlagt 1796 Motto: Pour la Patrie, les Sciences et la Gloire
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig
Læs mereVelkommen til Hyllehøjskolen
Velkommen til Hyllehøjskolen Kære nye elev på Hyllehøjskolen Vi skriver til dig og dine forældre, for at byde jer velkommen til Hyllehøjskolen og for at fortælle om din første tid på skolen. Først og fremmest,
Læs mereProgram. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden
Program Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Konference med fokus på erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling Den 14. - 16. september 2010 på Mærsk Mc-Kinney Møller
Læs mere