Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser
|
|
- Gerda Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet. Vejledningen erstatter ikke det gældende regelgrundlag, som findes i begravelsesloven med tilhørende bekendtgørelse og cirkulære. Begravelsesmyndigheden er forpligtet til at træffe en afgørelse, og biskopperne vil med vejledningen pege på de forhold, begravelsesmyndigheden bør være opmærksom på for at kunne træffe sin afgørelse på et forsvarligt grundlag. Samtidig håber biskopperne, at vejledningen kan være en hjælp til den præst, der medvirker ved en begravelse eller bisættelse, hvor der ikke er overensstemmelse mellem afdødes medlemskab af folkekirken eller mangel på samme og de pårørendes ønsker. I langt de fleste tilfælde vil begravelsesmyndighedens afgørelser ikke frembyde vanskeligheder. Hvis afdøde var medlem af folkekirken eller et trossamfund udenfor folkekirken, og de pårørende ønsker en folkekirkelig begravelse/bisættelse eller en begravelse/bisættelse indenfor det trossamfund, afdøde tilhørte, er det ganske uproblematisk for begravelsesmyndigheden at tiltræde denne anmodning. Det samme gælder de tilfælde, hvor afdøde ikke var medlem af noget trossamfund, og hvor de pårørende derfor ikke ønsker en kirkelig handling. Her er det lige så uproblematisk for begravelsesmyndigheden at tiltræde anmodningen om, at der ikke skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse. Den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed Ifølge gældende lovgivning er den kirkebogsførende sognepræst begravelsesmyndighed i forbindelse med alle anmodninger om begravelser eller bisættelser af personer, som havde bopæl i det pågældende sogn. Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Funktionen som begravelsesmyndighed indebærer, at sognepræsten skal træffe afgørelser om, hvorvidt der skal afholdes en kirkelig begravelse eller bisættelse, og om der skal foretages begravelse eller ligbrænding, jfr. 7 og 8 i begravelsesloven. Denne vejledning har ikke til hensigt at fratage sognepræsten dette ansvar, tværtimod. Vejledningen ønsker at understøtte
2 2 begravelsesmyndighedens arbejde ved at pege på en række forhold, som enhver begravelsesmyndighed bør være opmærksom på, inden der træffes en afgørelse. Det fremgår af lovens 8, stk.1 og 2, at ønsker, fremsat af den afdøde efter det fyldte 15. år, skal efterkommes. Langt de fleste begravelser og bisættelser kan begravelsesmyndigheden afgøre uden store problemer. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, og de pårørende ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse, er det ganske uproblematisk for begravelsesmyndigheden at tiltræde denne anmodning. Det samme gælder de tilfælde, hvor afdøde ikke var medlem af folkekirken eller et trossamfund udenfor folkekirken, og hvor de pårørende derfor ikke ønsker en kirkelig handling. Her er det lige så uproblematisk for begravelsesmyndigheden at tiltræde anmodningen om, at der ikke skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse. Udtrykket de nærmeste pårørende er beskrevet i cirkulære af 1. december 1975 under II punkt 1. I de tilfælde, hvor en kordegn af begravelsesmyndigheden er bemyndiget til at tiltræde de pårørendes dødsanmeldelser på begravelsesmyndigheden vegne, er det vigtigt, at begravelsesmyndigheden tydeliggør overfor kordegnen, i hvilke ukomplicerede tilfælde, kordegnen kan træffe afgørelse. Uddrag af begravelsesloven og cirkulære nr. 220 af 01/12/1975 om begravelse og ligbrænding 7. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den fremsatte anmodning og under iagttagelse af reglerne i 8, om begravelse eller ligbrænding skal finde sted, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse) eller denne skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse). 8. Ved afgørelse af, om liget skal begraves eller brændes, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Stk. 2. Ved afgørelse af, om begravelseshandlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres. Stk. 3. Foreligger der ingen tilkendegivelser fra afdøde med hensyn til de i stk. 1 og 2 nævnte spørgsmål, skal ønsker herom fra den, der fremsætter anmodningen om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde nærmere, fremsætter et herfra afvigende ønske. Cirkulære om begravelse og ligbrænding, II, pkt. 1. Som afdødes nærmeste anses hans med ham til hans død samlevende ægtefælle eller - såfremt sådan ikke findes - hans børn (eventuelt en for umyndige børn beskikket værge). Efterlader afdøde sig hverken ægtefælle eller børn, anses hans forældre eller - hvis disse ikke er i live - hans søskende som hans nærmeste. Ved afgørelsen af, hvem der stod afdøde nærmest, vil efter omstændighederne også andre forhold end ægteskabs- og slægtskabsforhold, såsom faste samlivsforhold, plejeforhold o.lign. kunne tages i betragtning. Komplekse situationer Som hovedregel skal ønsker fra afdøde efterkommes.
3 3 De fleste sognepræster har imidlertid været udsat for en situation, hvor de pårørende ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse, selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. Mange sognepræster har også oplevet, at de pårørende har sagt nej til, at afdøde skulle begraves eller bisættes efter folkekirkens begravelsesritual, selv om afdøde var medlem af folkekirken. Der kan foreligge ønsker fra afdøde, hvad enten han eller hun var medlem af folkekirken eller ej, som begravelsesmyndigheden skal være opmærksom på. Endelig er der eksempler på uenighed blandt de pårørende om, hvorvidt der skal ske en kirkelig begravelse eller bisættelse af deres afdøde slægtning, eller om der skal foretages begravelse eller ligbrænding. I sådanne tilfælde skal begravelsesmyndigheden efter en samtale med de pårørende træffe en begrundet afgørelse samt informere de pårørende om, at afgørelsen kan indbringes for Skifteretten. Endelig skal begravelsesmyndigheden være opmærksom på, at den religiøse myndighedsalder er 15 år, hvorfor man, når afdøde er under 15 år, må følge forældrenes ønske, hvad enten barnet er døbt eller ej. Begge forældre skal høres, med mindre kun den ene forældre har forældremyndigheden. Vedrørende sognepræstens funktion som begravelsesmyndighed Den enkelte sognepræst udøver sit embede personligt. Som embedsmand skal begravelsesmyndigheden følge gældende love og regler. Samtidig har begravelsesmyndigheden imidlertid som præst en forpligtelse til at yde evangeliets hjælp og trøst til mennesker i sorg. Derfor har folkekirkens præster efter biskoppernes opfattelse en forpligtelse til at være nærværende og yde bistand, også til pårørende til en afdød, som ikke har ønsket kirkens medvirken ved sin begravelse eller bisættelse. Det kan være en udfordring at håndtere de pårørendes vrede over et sygdomsforløb eller en ulykke, ligesom enkelte pårørende kan udtrykke negative holdninger til folkekirke og kristendom. Præstens fokus skal holdes på respekt, opmærksomhed og nærvær. Desuden oplever mange præster at mennesker, som ikke tilhører den kristne religion, efterspørger kirkens hjælp i forbindelse med dødsfald. Sognepræsten har af lovgivningen fået overdraget hvervet som begravelsesmyndighed, fordi den myndighedsperson, som skal tage stilling til anmodninger om begravelser og bisættelser, ofte har kendskab til afdøde. Derfor bør sognepræsten som begravelsesmyndighed foretage en afvejning af de forskellige oplysninger og tilstræbe at træffe en afgørelse, der så vidt muligt er i overensstemmelse med afdødes ønske. Personer, som er medlemmer af folkekirken, men hvor de pårørende ikke ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse
4 4 Som nævnt må medlemskab af folkekirken som udgangspunkt forstås som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis de pårørende fremsætter ønske om, at dette ikke skal ske, er det begravelsesmyndighedens opgave at fastslå, om dette er i overensstemmelse med afdødes ønske. Hvis der foreligger en skriftlig eller mundtlig tilkendegivelse fra afdøde om, at han eller hun ikke ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse, eller hvis afdøde har taget afstand fra folkekirken på anden vis, bør begravelsesmyndigheden følge ønsket. Forinden afgørelse træffes, må begravelsesmyndigheden sikre sig, at der er enighed iblandt de pårørende om dette spørgsmål. Hvis der konstateres uenighed, bør begravelsesmyndigheden føre en samtale med de pårørende, inden afgørelsen træffes, og her lægge vægt på, at afgørelsen i videst muligt omfang er i overensstemmelse med afdødes ønsker. I forbindelse med afgørelsen skal de pårørende informeres om, at afgørelsen kan indbringes for Skifteretten. Begravelsesmyndighedens afgørelse skal være begrundet. Ved kirkelig begravelse eller bisættelse fastlægges den kirkelige handlings forløb af præsten efter forhandling med den, eller de, der ønsker den kirkelige handling foretaget. Folkekirkens jordpåkastelsesritual, indeholdende lovprisning, jordpåkastelse, Fadervor og den aronitiske velsignelse, er den eneste autoriserede del af den kirkelige handling. Derfor kan præsten i de tilfælde, hvor der gennemføres en kirkelig begravelse eller bisættelse imod de pårørendes ønske, begrænse den kirkelige handling til disse forordnede led. Personer, som ikke er medlemmer af folkekirken, men hvor de pårørende ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse Der kan være mange årsager til, at en afdød ikke var medlem af folkekirken. Nogle har meldt sig ud, fordi de ikke ønsker en kirkelig tilknytning, måske fordi de har gjort op med kirke og kristendom, eller fordi de ønsker at spare kirkeskatten. Andre har tilsluttet sig et andet kirkesamfund eller måske en anden religion. Andre igen har aldrig været medlem af folkekirken, fordi de tilhører et andet trossamfund eller fordi de aldrig er blevet døbt. Tilhører afdøde et ikke-kristent trossamfund, bør begravelsesmyndigheden som hovedregel sige nej til en folkekirkeligkirkelig begravelse eller bisættelse. Dog kan præsten i sådanne tilfælde yde de pårørende den fornødne medmenneskelige hjælp og omsorg, måske ved at foreslå, hvordan en begravelse eller bisættelse kan ske, hvis ikke de pågældende har mulighed for eller ønske om medvirken af en præst eller religiøs leder fra afdødes eget trossamfund.
5 5 Udøbte Begravelse eller bisættelse af udøbte rummer en liturgisk udfordring, idet folkekirkens jordpåkastelsesritual knytter til ved dåbsritualet med den indledende lovprisning fra 1. Pet 1,3: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Den omstændighed, at et voksent menneske ikke er døbt, behøver ikke at være udtryk for afstandtagen til kristendommen. Et ikke-døbt voksent menneske kan føle sig forbundet med den kristne tro, uden at have taget det skridt at blive døbt, måske fordi dette kan opleves grænseoverskridende i forhold til den almindelige religiøse blufærdighed. Begravelse eller bisættelse af udøbte børn indebærer for præsten en vigtig sjælesørgerisk opgave. Et ønske fra forældrene om en kirkelig begravelse eller bisættelse bør som hovedregel imødekommes. En sognepræst kan altid henvende sig til sin provst eller biskop for at hente råd og vejledning, også i forbindelse med stillingtagen til en kirkelig begravelse eller bisættelse af udøbte. Udmeldte at folkekirken I forbindelse med udmeldelse af folkekirken mister man sin ret til betjening ved folkekirkens præster, og langt de fleste orienteres herom i forbindelse med udmeldingen. Normalt må en udmeldelse af folkekirken derfor forstås som afdødes tilkendegivelse af, at vedkommende ikke ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse. Ikke desto mindre må begravelsesmyndigheden ofte tage stilling til et ønske om, at der foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse af personer, som har udmeldt sig af folkekirken. Også i dette tilfælde skal begravelsesmyndigheden undersøge, om der foreligger en mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse fra afdøde. Hvis den afdøde har tilkendegivet et ønske om en kirkelig begravelse eller bisættelse, vil det som hovedregel være naturligt for begravelsesmyndigheden at følge dette ønske. Hvis afdøde har tilkendegivet, at han eller hun ikke ønsker kirkens medvirken, bør begravelsesmyndigheden følge dette ønske, også selv om de pårørende ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis det fremgår af dødsanmeldelsen, at de pårørende ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse, skønt afdøde ikke var medlem af folkekirken, og de pårørende ønsker, at en anden præst i folkekirken forestår den kirkelige handling, bør begravelsesmyndigheden rette henvendelse til den pågældende præst for at orientere om, at afdøde ikke var medlem af
6 6 folkekirken. Hvis præsten er bekendt med dette forhold, og villig til at foretage begravelsen eller bisættelsen, må dette indgå i begrundelsen for begravelsesmyndighedens afgørelse. Hvis der ikke findes nogen tilkendegivelse fra afdøde, og hvis en anden præst i folkekirken ikke har erklæret sig villig til at forestå den kirkelige begravelse eller bisættelse, må begravelsesmyndigheden træffe en afgørelse efter en samtale med de pårørende. Samtidig skal begravelsesmyndigheden orientere om, at afgørelsen kan indbringes for Skifteretten. Hvis begravelsesmyndigheden afgør, at der kan ske kirkelig begravelse eller bisættelse, og der ikke er truffet aftale med en præst, forekommer det nærliggende, enten at begravelsesmyndigheden selv forestår den kirkelige handling, eller at begravelsesmyndigheden hjælper de pårørende med at finde en præst, som kan forestå begravelsen eller bisættelsen. Præster i folkekirken har som udgangspunkt ikke pligt til at foretage kirkelige handlinger for personer, der ikke er medlemmer af folkekirken, jf. 6 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning. Opstår der en situation hvor begravelsesmyndigheden eller, hvis dette spørgsmål er blevet indbragt for Skifteretten, Skifteretten har truffet afgørelse om kirkelig begravelse af en person, der ikke var medlem af folkekirken, og præsten i afdødes bopælssogn ikke ønsker at medvirke ved den kirkelige begravelse, og der ikke foreligger oplysning om, at en anden præst vil medvirke, må provsten eller biskoppen være behjælpelig med at finde en præst, der vil. Hvis begravelsesmyndigheden træffer afgørelse om borgerlig begravelse, vil præster i folkekirken være uberettigede til at foretage en kirkelig begravelse af afdøde. Begravelse eller ligbrænding Begravelsesmyndigheden skal også tage stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes. Hvis der foreligger en mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse fra afdøde, må denne følges af begravelsesmyndigheden. Hvis ikke der foreligger en sådan tilkendegivelse, må begravelsesmyndigheden afgøre spørgsmålet i overensstemmelse med de pårørendes ønske. Hvis der er uenighed blandt de pårørende, træffer begravelsesmyndigheden en begrundet afgørelse efter en samtale med de pårørende, som skal orienteres om, at afgørelsen kan indbringes for Skifteretten. Valg af gravsted I forbindelse med tilrettelæggelsen af begravelseshandlingen skal de efterladte også træffe afgørelse om valg af gravsted. Opstår der uenighed herom, kan spørgsmålet indbringes for Skifteretten.
7 7 Indbringelse for Skifteretten I medfør af begravelseslovens 9 er det begravelsesmyndighedens opgave at forelægge indsigelser mod afgørelserne for Skifteretten. Det betyder, at begravelsesmyndigheden skal sørge for, at Skifteretten får overleveret sagens akter. Det er erfaringen, at Skifteretten træffer afgørelser i disse sager meget hurtigt. Skifterettens afgørelser træffes ved kendelse, der ikke kan kæres. Det betyder, at afgørelserne er endelige og ikke kan indbringes for en højere instans. Begravelse og/eller ligbrænding må ikke foretages, før der foreligger en afgørelse af spørgsmålene om begravelse/ligbrænding og om kirkelig/borgerlig begravelse. Det samme gælder som udgangspunkt for foretagelse af begravelseshandlingen, jf. begravelseslovens 10. Uddrag af begravelsesloven 9. Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse af de i 7 nævnte spørgsmål, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden spørgsmålet for skifteretten. Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem de efterladte om valg af gravsted kan spørgsmålet herom indbringes for skifteretten. Stk. 3. Skifterettens afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes ved kendelse, der ikke kan kæres. 10. Begravelse eller ligbrænding må ikke foretages, før afgørelse af de i 7 nævnte spørgsmål foreligger. Det samme gælder begravelseshandlingen. Kirkeministeren kan dog fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i 2. pkt. kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.
Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding
LBK nr 1148 af 11/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 2018-2713 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om
Læs mereCirkulære om begravelse og ligbrænding (Til begravelsesmyndigheder, kirkegårdsbestyrelser, krematoriebestyrelser og præster).
Cirkulære om begravelse og ligbrænding (Til begravelsesmyndigheder, kirkegårdsbestyrelser, krematoriebestyrelser og præster). I medfør af 4, og 5, stk. 3, og 10, 3. pkt., i lov om begravelse og ligbrænding,
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereInatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald
Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted i Grønland eller
Læs mereMin sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke
Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er
Læs mereNotat. Ubemidlede betaling for gravsted
Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.
Læs mere%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU
%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding
Læs mereNår et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers
Når et menneske dør Praktisk information til de pårørende Regionshospitalet Randers Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at døden er en naturlig del af livet, men vores følelser
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding
Udkast Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding I medfør af 4, 5, stk. 3 og 10, 3. pkt. i lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008, fastsættes: Kapitel 1. Anmodning
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereMin sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium, Mariehøj Kirke og Silkeborg Kirke
Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium, Mariehøj Kirke og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange
Læs mereUDKAST. Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en
Læs mereADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN
Tingvej 31 8543 Hornslet Tlf. 8699 4444 Fax 8699 6644 E-mail: adv@soelgaard-knudsen.dk VÆRGEMÅL Værgemål for børn og unge: For mindreårige er indehaveren af forældemyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed,
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereKirkeudvalget B 107 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Kirkeudvalget 2014-15 B 107 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Kirkeudvalg Christiansborg 1240 København K udvalg@ft.dk Kirkeudvalget har ved brev af 28. april 2015 bedt om min besvarelse
Læs mereNår en af dine nærmeste dør
Patientinformation Når en af dine nærmeste dør Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indhold Når en af dine nærmeste dør... 3 Forskellige reaktioner på sorg... 4 Pludseligt dødsfald...
Læs mereForældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller
Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet
Læs mereBISÆTTELSE BEGRAVELSE. At miste nogen
At miste nogen 2 Når nogen dør Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge skrive en dødsattest. Hvis dødsfaldet er sket i hjemmet, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der skriver dødsattesten.
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereDødsfald på Henriksdal. En vejledning til de pårørende
Dødsfald på Henriksdal En vejledning til de pårørende Henriksdal februar 2010 Indledning Når nogen dør, er det sædvanligvis en hård belastning for de pårørende. Da det kan være svært at overskue alle de
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereVed dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive
Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af
Læs mereSORGPLAN. Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude.
Vildbjerg Skole SORGPLAN Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen handler om skolens holdning og handling i forbindelse med alvorlige ulykker, traumatiske
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1)
Nr. 268 20. april 2001 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Kapitel l Dødens konstatering Kapitel 2 Ligsyn mv Kapitel 3 Obduktion Kapitel 4 Transplantation
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereBekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse
Læs mereBekendtgørelse om personregistre
Bekendtgørelse om personregistre I medfør af 4 og 5, stk. 2, i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald og 4, jf. 43, i lov 258 af 28. juni 1920 om indførelse af dansk personret,
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs mereAt tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende
ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket
Læs mereNotat. Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet
Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet Indledning I 2009 blev der blandt andet på foranledning af Rigsrevisionen indgået
Læs mereBekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)
LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNÅR ET MENNESKE DØR PRAKTISKE INFORMATIONER TIL DE PÅRØRENDE
NÅR ET MENNESKE DØR PRAKTISKE INFORMATIONER TIL DE PÅRØRENDE Udarbejdet af: Aalborg, Aarhus og Viborg stifter juridisk afdeling 1. udgave 2018 DØDSFALDET Folkekirken er begravelsesmyndighed i Danmark.
Læs mereBekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding
LBK nr 906 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62458/13 Senere ændringer til forskriften
Læs mere8. december 2015 FM 2016/xx. Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde
8. december 2015 FM 2016/xx Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald,
Læs mereBekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.
Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereOpysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald
Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6
Læs mereBilag 8, Fester og højtider
Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder
Læs mereVedtægt og takstregulativ
Vedtægt og takstregulativ for kirke, Holbæk provsti Holbæk kommune, Roskilde stift VEDTÆGT for KIRKEN Kirkens bestyrelsesforhold Kirken, der er selvejende, bestyres af 1 Sogns menighedsråd. 2 Kirkens drift
Læs mereÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende
ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er
Læs mereAlle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)
Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige
Læs mereNødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald
Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne om forældremyndighed og samvær m.v 1)
Nr. 229 15. marts 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om forældremyndighed og samvær m.v 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling Kapitel 3 Kompetence m.v. Kapitel
Læs mereFORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294
FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.
Læs mereFormueforvaltning for børn og voksne under værgemål
- 1 Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forvaltningen af umyndiges midler er et retsområde, som de fleste personer møder på et tidspunkt i
Læs mereTil nære pårørende. Ved dødsfald. Vejledning og praktiske råd de første dage efter dødsfaldet. Vælg billede. Vælg farve
Til nære pårørende Ved dødsfald Vejledning og praktiske råd de første dage efter dødsfaldet Vælg billede Vælg farve At stå over for døden... At stå overfor døden er altid svært Dødsøjeblikket er for mange
Læs mereNår en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.
Lind Skole SORGPLAN Indledning En sorgplan er et fælles grundlag at handle ud fra. Vi kan aldrig få en færdig handleplan, for hvert ulykkestilfælde vil være enkeltstående og kan ikke forberedes i detaljer.
Læs mereBekendtgørelse om navne
Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni
Læs mereOMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1
OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom
Læs mereRevision af forældreansvarsloven
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 253 Offentligt Revision af forældreansvarsloven Teknisk gennemgang af forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale
Læs mereVejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge
Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen 2.1. Personlige repræsentanter
Læs mereBørnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse
Læs mereMin sidste vilje. Bedemand Riising Tillid Tryghed Nærvær
Min sidste vilje Bedemand Riising Tillid Tryghed Nærvær Har du taget stilling? Intet varer evigt også livet kommer til sin afslutning. Men enhver bør gøre sig tanker om, hvad der skal ske, når den tid
Læs mereKordegnefunktionen er iflg. vedhæftede beregningsskema fastsat til en årsnorm på 1924 timer hvilket dækkes af:
Arbejdsbeskrivelse for kordegn ved Skt. Jørgens kirke(r) Kordegnefunktionen er iflg. vedhæftede beregningsskema fastsat til en årsnorm på 1924 timer hvilket dækkes af: Kordegn 1924 timer Kordegn Kordegn
Læs mereFN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)
FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),
Læs mereSorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået
Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse
Læs mereGenoptagelse som medlem af folkekirken
Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte
Læs mereVielse udenfor kirkerummet
Vielse udenfor kirkerummet Baggrund På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring
Læs mereBekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.
Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256820 af 723. december november 20175 som ændret ved
Læs mereBekendtgørelse af forældreansvarsloven
LBK nr 1417 af 01/12/2017 (Gældende) UdskriŌsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-6370 Senere ændringer Ɵl forskriōen Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSORGPLAN for SKØRPING SKOLE
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige
Læs mereHVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR.
OMSORGSPLAN INDLEDNING. Det er vores indtryk at denne omsorgsplan vil bære præg af at vi her i Lærkereden desværre har været i den triste situation at vi har prøvet hvad det vil sige at miste, da en af
Læs mereKære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken!
Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Her er nogle praktiske oplysninger om barnedåben i kirken: I møder op i kirkens våbenhus ca. 5-10 minutter før gudstjenestens
Læs mereNavn og adresse. Medlemskaber mv.
MIN SIDSTE VILJE Nærværende dokument formulerer de praktiske ønsker i forbindelse med min død, dvs. ønsker i forbindelse med begravelseshandlingen, gravsted m.m. (Se vejledning på sidste side) Navn og
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2015-6196 / lth 8. februar 2016 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Læs mereDet danske bibelselskab Dåb og livsstil
Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereForretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune
Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i
Læs mereBekendtgørelse om navne
Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i navneloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVedtægter for Søhøjlandets Kirke
Vedtægter for Søhøjlandets Kirke en Evangelisk Luthersk Frimenighed 1 Navn og hjemsted Menighedens navn er Søhøjlandets Kirke, og er oprettet i 2008 som valgmenighed med navnet Søhøjlandets Valgmenighed.
Læs mereAlle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereSorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker
Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget
Læs mereSådan gør du, når en pårørende dør
Sådan gør du, når en pårørende dør Når man mister en af sine pårørende, står man ikke kun med en personlig sorg. Der er også en række praktiske problemer omkring begravelsen, man skal tage stilling til.
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereMeddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR
IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og
Læs mereSorgplan for Vorbasse Skole
Sorgplan for Vorbasse Skole Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab ved dødsfald. Planen kan alene give hjælp til det praktiske, idet selve bearbejdningen af sorg kun kan ske ved almindelig
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereVejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende
Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,
Læs mereF O R R E T N I N G S O R D E N F O R. Forretningsudvalget. I Region Nordjylland
F O R R E T N I N G S O R D E N F O R Forretningsudvalget I Region Nordjylland I N D H O L D Udvalgets møder 1 Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Undtagelsesvis kan enkeltsager dog afgøres på grundlag
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mere8. december 2015 FM 2016/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2015 FM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Overordnet baggrund for forslaget Ved landstingsforordning nr. 6 af 17. oktober 1990 om kirkegårde (Kirkegårdsforordningen)
Læs mereTibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever
Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:
Læs mereLovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.
Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser
Læs mereSorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje
Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders
Læs mereOMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN
OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN Omsorgsplanen skal betragtes som en vejledning og støtte. At tage del i omsorg kræver ikke et overmenneske blot et medmenneske. Det er legalt ikke at magte opgaven, bare man
Læs mereI Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer:
Inatsisartutlov nr. 2 af 29. november 2013 om ændring af Inatsisartutlov om Kirken (Ansættelser inden for kirken, gebyr for attester, præsters og kateketers fritagelse fra handlinger af teologiske grunde,
Læs mereHandleplaner. Virum Skole
Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en
Læs mereBekendtgørelse af forældreansvarsloven
LBK nr 1073 af 20/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j. nr. 2012-7816 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRitualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.
Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereForslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)
Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991
Læs mereLandstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling
Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde, definitioner
Læs merebøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe
Tekster: Jer 15,10.15-21, Åb 3,14-22, Luk 14,25-35 Salmer: Rødding 9.00 743 Nu rinder solen, 588 Herre, gør mit liv til bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Lihme
Læs mereForslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13
Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love
Læs mereJeg undertegnede: CPR. nr.: Adresse: Postnr.: By: Fødesogn: Kommune: Medlem af Den danske Folkekirke: Ja Nej Medlem af andet trossamfund:
Min sidste vilje Jeg undertegnede: CPR. nr.: Adresse: Postnr.: By: Fødesogn: Kommune: Medlem af Den danske Folkekirke: Ja Nej Medlem af andet trossamfund: Medlem af sygeforsikringen Danmark : Ja Nej Medlem
Læs mere