Invitation. Aalsrode Tømrerfirma A/S. i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, fredag den 18. september 2009 mellem kl. 13 og 17.

Transkript

1 Tømrerfirma A/S Tlf Fax Toftevej Grenaa Invitation I anledning af vores 100 års jubilæum vil det glæde Tømrerfirma A/S at se dig til åben reception i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, fredag den 18. september 2009 mellem kl. 13 og 17. Historien om Tømrerfirma A/S starter med en jævn djursk håndværker, der ville noget mere end de fleste. Som nyslået tømrersvend drog Rasmus Jensen Allermann ud i verden som drengen i eventyret, og kom hjem igen flere år efter ikke med lommerne fulde af guld men med noget meget bedre; nemlig visheden om sit eget værd, og en klar plan om at virkeliggøre sine muligheder. Den 14. september 1909 er efter Rasmus Allermanns omhyggeligt førte dagbog valgt som datoen for virksomhedens grundlæggelse. Nu rækkes stafetten videre til 4. generation i rækken. I de 100 mellemliggende år har Tømrerfirma naturligvis fulgt konjunkturerne, men har ikke ladet sig nøje med det. Tømrerfirma har taget initiativer og sat dagsorden i forhold til sit omgivende lokalsamfund, særlig hvad angår boligudviklingen i nærområderne. Man har gennemført udstykninger og man bygget ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger. Man har bygget til landbruget, industrien og det offentlige. Naturligvis mest i lokalområdet, men også en hel del i Århus- og i hovedstadsområdet. Ja selv Tyskland har haft besøg af Tømrerfirmas gule biler. I dag Djurslands største tømrervirksomhed med ca. 100 ansatte, 100 år bag sig - og frisk mod på fremtiden.

2 Tlf Fax Toftevej Grenaa 2 Tømrerfirma A/S Velforberedt generationsskifte hos Tømrerfirma Brødrene Klaus og Jan Bo Allermann ser fremtiden i møde med optimisme når de snart overtager det fulde ansvar for driften af Tømrerfirma Der er tale om et velforberedt generationsskifte, hvor de to brødre har været en del af ledelsen i længere tid, så de ved præcist hvad de går ind til: - Vi har et fundament, der fungerer både med vores far, Hans Jørns indsats, og bestemt også med vores onkel Karstens mangeårige arbejde i firmaet. Kan vi ikke få det til at virke, så er det i al fald ikke deres skyld, fastslår de to brødre. De er begge tømrere, naturligvis, og har begge en konstruktøruddannelse bag sig. Klaus som bygningskonstruktør og Jan Bo som anlægskonstruktør. På den led er deres kvalifikationer naturligvis i orden. Men den vigtigste kvalifikation i opgaven - sammenholdet - kan man ikke læse sig til: Dels er de bogstavelig talt vokset op i firmaet, dels har de en særlig baggrund for at sætte de menneskelige værdier forrest: - Vi mistede en bror i 1983 på grund af leukemi. Det har for altid styrket sammenholdet, så vi i dag ofte holder ferier sammen. Vi kan sagtens være uenige, men vi kommer videre, og småting betyder mindre, siger de to brødre, som i flere år har deltaget i ledelsen af firmaet, og som nu glæder sig til at overtage det fulde ansvar - som fjerde generation i rækken - for den 100 år gamle familieejede virksomhed. Tømrerfirma har aldrig brugt de store midler til at udvikle konceptstyrede ledelses- og driftsstrategier. Her er det meget enkelt, og formuleret af bedstefaderen Ehlers Allermann i de hurtige 1960 ere og 70 ere hvor byggeriet pludselig gik stejlt opad: Sørg for de gamle kunder først, og spred indsatsen. - Når det er sagt, så plejer vi jo altid at følge op med: Og vi siger aldrig nej til noget, siger Jan Bo Allermann, og erkender at der ér en grænse. Der må være en balance, hvis man skal sikre sig spredning i kundegruppen: - Hvis man skulle sætte en grænse, så ville det nok være ved at engagere eksempelvis halvdelen af arbejdsstyrken i lang tid på et enkelt projekt, forklarer han. Pris er naturligvis et meget vigtigt parameter, når der skal reageres på licitationer og udbudsmateriale. Men det er ikke altafgørende. - Vi bruger lokale leverandører og underentreprenører i det omfang, det overhovedet er muligt. Det kan være, det ind i mellem kan blive en anelse dyrere. Til gengæld giver det bedre resultater på længere sigt, forklarer Klaus Allermann. Tømrerfirma har nu heller aldrig siddet med hænderne i skødet og ventet på at tilbuddene kommer dumpende med morgenposten: - Vi har altid formuleret vore egne projekter, når konjunkturerne strammer til. Naturligvis først og fremmest for at holde på vore folk. Et eksempel er andelsboligerne i Ålsø fra slutningen af 1980 erne. Et andet er Drasbeks Hotel i Kolind som vi er i gang med lige nu, fortæller Jan Bo Allermann Vi har altid formuleret vore egne projekter, når konjunkturerne strammer til. Naturligvis først og fremmest for at holde på vore folk. Et eksempel er andelsboligerne i Ålsø fra slutningen af 1980 erne. Et andet er Drasbeks Hotel i Kolind som vi er i gang med lige nu Ikke bare på Djursland, men også i Viby ved Århus og Ringsted på Sjælland har Tømrerfirma været initiativtager til byggerier af både ejer-, leje- og andelsboliger. Tæller man det hele sammen, når man hurtigt på den anden side af et par hundrede boliger indenfor de seneste 20 år, hvor Åbyen i Grenaa og Nordbakken i Trustrup er blandt de seneste. Hertil kommer naturligvis opgaverne i industrien og i landbruget, hvor der er bygget stribevis af haller og industrianlæg. Ikke mindst på Grenaa Havn, hvor en betydelig del af lagerkapaciteten er opført af Tømrerfirma. Al den aktivitet udtrykker også en regulær vækst og tyngde lokalt set. Det har i årenes løb betydet, at andre mindre firmaer har henvendt sig til Tømrerfirma når de - af vidt Klaus og Jan Bo Allermann overtager nu det fulde ansvar for driften af Tømrerfirma i forbindelse med virksomhedens 100 års jubilæum. forskellige årsager har ønsket at lukke og sælge. - Vi har udelukkende overtaget virksomheder, der selv har henvendt sig, og bedt os byde ind. Altså venlige overtagelser, hvor vi også får gavn af medarbejdernes erfaring og virksomhedens kundeportefølje og hvor vi også har overtaget de garantiforpligtelser, som altid er knyttet til de igangværende opgaver, forklarer Klaus Allermann. Det har drejet sig om Niels Peter Pedersens Tømrerfirma i Ryomgaard samt i Grenaa; Bent Hansens Tømrerfirma og senest Refskou Poulsens Tømrerfirma. Tømrerfirma har gennem årene vist en professionalisme og konkurrenceevne der har båret firmaet frem til at være en af egnens helt store arbejdspladser. Det kunne ikke ske uden en dygtig stab. - Det er klart, at vi har dygtige folk, og at vi gør hvad vi kan for at beholde dem hver mand på det felt, han er bedst til, siger Klaus Allermann, og tilføjer med et smil i øjenkrogen: - Men den store udfordring bliver nok generationsskiftet i staben. For rigtig mange af dem, der blev fotograferet ved 75 års jubilæet er stadig med. Han og Jan Bo kigger på billedet fra 1984, hvor ca. 30 mand har taget opstilling, og hurtigt udpeger de ni, som fortsat er i firmaet. Foryngelsen burde dog være indenfor rækkevidde, forsikrer brødrene: - Vi har mange lærlinge. I øjeblikket drejer det sig om stykker som er i gang. Faktisk har vi altid ligget højt hvad det angår. Vi plejer da at få penge retur fra Arbejdsmarkedets Elev Refusion, fordi vi har flere lærlinge, end vi skal have. Endeligt kan det tilføjes, at brødrene også har sat en stribe børn i verden. Seks i alt. Og den ældste af dem, Klaus søn, er nu i lære som tømrer. - Og det er jo ikke værst, forsikrer det fædrene ophav. Dertil kan nævnes, at han hedder Rasmus, som sin tipoldefar, firmaets grundlægger.

3 Tlf Fax Toftevej Grenaa Tømrerfirma A/S 3 Den første lærlingekontrakt. Fra 15 øre i timen til 35 øre i timen på fire år. Det var løn-aftalen i den første lærlingekontrakt, der kom på skrift i Tømrerfirma. Aftalen blev indgået i 1948 mellem Ehlers Allermann og Knud Erik Møller Nielsen. Knud Erik Møller Nielsen kom i øvrigt forbi, da firmaet fyldte 75 år i 1984, og overrakte her den gamle lærlingekontrakt til sin tidligere mester Ehlers Allermann. arkivfoto. Ehlers Allermann var en alsidig tømrermester. Udlært tømrer, og dertil virksomhedsejer, vurderingsmand og socialdemokratisk lokalpolitiker gennem 32 år. Hans afgørende talent var evnen forudse, hvor en forhandling ville ende lang tid før de fleste andre. Som nestor blandt de folkevalgte tilkom det i øvrigt Ehlers Allermann at overrække Grenaa Kommunes borgmesterkæde til Børge Kildahl i arkivfoto. Tømrer, vurderingsmand - og politiker Ehlers Allermann var den alsidige leder, med både udsyn og blik for detaljen Ehlers Allermann var født til at gå i sin fars fodspor. Det gjorde han også, men i langt højere grad som administrativ leder, end som tømrer. Han holdt fast i de hårde tider i 50 erne og styrede sikkert gennem de konjunkturbrølende 60 ere ved siden af at passe sit job som vurderingsmand og sin politiske løbebane. - Min far havde ikke helbredet til at være tømrer. Men han havde et godt hoved, så han kom tidligt ind i at holde regnskaberne, fortæller Karsten Allermann, den ældste af Ehlers to sønner. Ehlers trådte ind i firmaet i 1940, men hans store indsats starter med afslutningen af Anden Verdenskrig. Normale samfundsforhold skulle genskabes, og selvom Danmark slap meget nådigt gennem krigen, var det hårde tider for samfundsøkonomien. - Min far var naturligvis udlært tømrer, men han kunne fysisk ikke holde til det. Her kom hans politiske engagement ham til gode. Det havde han efter sin mor, der var glødende socialdemokrat, så det faldt ham naturligt at engagere sig i partiet. Det betød også, at han fik opgaven som vurderingsmand, fortæller Karsten Allermann. Jobbet som vurderingsmand gik ud på at vurdere ejendomme med henblik på at fastsætte ejendomsskat. Den opgave blev fordelt på lokalt plan af de respektive sogneråd, som sørgede for at fordele stillingerne ligeligt mellem de politiske partier. Ehlers Allermann var på rette tid og sted, og heldig at få opgaven. Og han var god til det. Således avancerede han hurtigt, og kom efter relativt få år til at sidde som øverste vurderingsmand i det daværende Randers Amt. Også i det politiske havde Ehlers håndelag for at begå sig. Det startede med en plads i Ålsø-Hoed Sogneråd i 1948, videre til Ålsø Vejlby kommune, Randers Amtsråd og to perioder i Grenaa Byråd, hvor han endte med at have den højeste anciennitet som folkevalgt, da han fratrådte efter at have siddet i Byrådet gennem to valgperioder. - Sideløbende førte han regnskaber og regnede tilbud ud. Det foregik om aftenen, mens jobbet som vurderingsmand blev passet om dagen. Jobbet betød også, at min far kunne købe bil allerede få år efter krigen. Det var ellers svært, for Her kom hans politiske engagement ham til gode. Det havde han efter sin mor, der var glødende socialdemokrat, så det faldt ham naturligt at engagere sig i partiet valutareservene var begrænsede, og der skulle søges om importtilladelse ved handelsministeren, der hed Jens Otto Krag. Men det gik, og far fik sin første bil få år efter krigen, fortæller Karsten Allermann. - Min bedstefar, Rasmus, døde i 1955, og jeg kom i lære i firmaet i På det tidspunkt blev værkstedet kørt af en mestersvend, som min bror og jeg naturligvis kendte rigtig godt. Det var her vi havde tjent de første skillinger, men vi blev også sendt ud på gårdene med regninger, hvor vi meget konkret mødte de hårde økonomiske tider. Det var bestemt ikke usædvanligt, at der blev afregnet i æg, kartofler og kød, fordi der simpelthen ikke var penge at betale med, husker Karsten Allermann. - Faktisk havde stagnationen især i slutningen af 1950 erne nok fået min far til at sætte spørgsmålstegn ved lønsomheden. Forretningen løb rundt og så heller ikke mere. Men så kom 1960 erne, og pludselig var alt forvandlet, fortæller Karsten Allermann. Det var tiden for store offentlige investeringer, og et boom i boligbyggeriet. var med og vandt entrepriser på blandt andet de to lokale skolebyggerier Mølleskolen og Toubroskolen, ligesom firmaet var med i boligbyggeriet, både det almennyttige og det private. I 1966 var Ehlers ikke længere alene med regnskaberne. Han havde fået en svigerdatter med ved sin side. Linda Allermann, gift med Hans Jørn, havde fundet sin plads ved spisebordet mellem bunkerne af udbudsmateriale, tilbud, regninger, løn, skat, kildeskat og momsregnskaber. - Men det var nu ikke mere, end det kunne rummes i en god håndfuld ringbind, fortæller Linda Allermann der trådte til som regnskabshjælp i 1966 efter giftermålet som 18-årig. - Ehlers lærte mig alt, hvad der skulle til. Og hvis jeg skal pege på en af hans mange talenter, så var det evnen til at forudsige, hvor et forhandlingsresultat ville ende. Der var han uovertruffen, forklarer Linda Allermann. Selvom sønnerne kom med i ledelsen fra starten af 1970 erne, og en regulær administrativ afdeling blev bygget op i løbet af 1980 erne, var Ehlers Allermann med i beslutningerne helt frem til sin død i 1988.

4 Tlf Fax Toftevej Grenaa 4 Tømrerfirma A/S Da Rasmus tog på valsen Rasmus Allermann simpelthen havde større ambitioner end blot at gå den slagne vej. Nu runder hans livsværk sine 100 år. Men fast står det, at tømrersvenden Rasmus Allermann fra Ålsrode drog på valsen i 1906, og kom hjem godt tre år senere, hvorpå han startede et erhvervsprojekt, der som en enkelt mands initiativ har rakt længere i tid end nogen andet familiedrevet virksomhed på Djursland. I begyndelsen af 1900-tallet var verden sprængfyldt med optimisme. Teknologien buldrede fremad og der var tro på fremtiden. Men der var også et liv på landet, hvor nye tider kun langsomt trængte frem, og hvor det bestemt var vanskeligt og for de fleste umuligt - at bryde ud af sin stand. Rasmus var anderledes. Han var en mønsterbryder. Han valgte at tro på sig selv. Så efter svendeprøven som tømrer drog han på valsen med en makker fra Mariager. Mindst tre år og en dag skulle de være af sted efter Naver-laugets gamle forskrifter. Makkeren var nyudlært smed og med Rasmus som tømrer, tog de alt forefaldende arbejde de kunne få, uanset opgavens karakter. Vel hjemme igen i sensommeren 1909 skiltes deres veje arbejdsmæssigt, men de forblev venner resten af livet. Den sidste side i Rasmus Naverdagbog er dateret den 14. september Datoen regnes i dag for stiftelsen af Tømrerfirma. Logisk nok, for der kan ikke herske tvivl om, at Rasmus Allermann var kommet hjem med en plan om at blive selvstændig. Han var ikke til snak. Han var en handlingens mand. Til en start fik han arbejde som herregårdstømrer. Det betød, at han fik plads på Katholm Gods som tømrer med pligt til at ordne forefaldende opgaver og med ret til at tage andre jobs på egnens gårde, når tid og lejlighed bød sig. Men det var kun et springbræt. På få år på cykel og med værktøjskassen på baggagebæreren - formåede Rasmus Allermann med sit tømrerarbejde både at stifte familie, passe sine opgaver på godset - og for egnens bønder og samtidig bygge et hus til sig selv og sin hustru. Det var den afgørende grundkapital, der skulle til. Det var jo noget enhver kunne se. Bedre reklame kunne ikke præsteres. Det var ejendommen på Toftevej 1 i Ålsrode, som stadig står. Det blev set, og snart kom der bud, om han kunne bygge et hus. Nej, svarede Rasmus, Du kan købe det jeg bor i. Det skete. Og det gentog sig. I alt byggede Rasmus fire huse til sig selv på Toftevej og Ålsrodevej. De første tre blev altså solgt, mens Rasmus og hans hustru boede på Toftevej 2 i deres sidste leveår. Rasmus Allermann havde ændret sit liv markant. Fra Naversvend og herregårdstømrer til selvstændig mester med eget værksted som blev erhvervet med overtagelsen af husmandsstedet Billegården på Toftevej i Ålsrode, som i dag 100 år efter Rasmus hjemkomst - er hjemsted for Tømrerfirma. Endelig skal det pointeres; Husbyggeriet var altså helt fra starten en mærkevare for Tømrerfirma, for ikke nok med at Rasmus byggede til sig selv og derpå solgte husene et for et, så stod han også for opførelsen af yderligere seks huse på Toftevej. Rasmus Allermann - med bowler og stok - til opstilling hos fotografen. Han var en ambitiøs mand, der med flid, selvtillid og viljestyrke skabte grundlaget for den længstvarende familiedrevne virksomhed på Djursland. foto: Kurt L. Jakobsen. Kun meget få på 100 år Højst en snes stykker i hele kongeriget - Det er ikke ret mange firmaer i Danmark, der kan sætte 100 lys i fødselsdagskagen, siger Søren Hoffmann Sørensen, konsulent i brancheorganisationen Dansk Byggeri. Dansk Byggeri samler stort set alt, hvad der findes af små, mellemstore og helt store virksomheder indenfor byggefagene. Lige fra en-mands firmaerne til de helt store entreprenører. Omkring virksomheder i alt. Et par opkald til udvalgte lokalforeninger har ikke givet Søren Hoffmann Sørensen krystalklare svar på om og i givet fald hvor mange virksomheder der har rundet 100 år. - Det skyldes jo, at vi ikke har nogen samlet registrering af alderen på vore medlemsvirksomheder. Men hvis jeg skal give et kvalificeret bud, tror jeg ikke der kan være mere end højst en snes stykker i Danmark, der kan matche Tømrerfirma A/S, på deres egne præmisser; Altså en virksomhed, der i 100 år er i ubrudt drift, og som ejes af den samme familie. - Skulle jeg give et gæt, ville der måske kunne findes nogle stykker i hovedstadsområdet, men næppe af den størrelse som Tømrerfirma har. Og det samme kunne være tilfældet enkelte andre steder. Men allerhøjst en god snes stykker i alt, vil jeg tro, siger Søren Hoffmann. Har Dansk Byggeri ikke en fødselsdagsstatistik, så har de andre tal, der tydeligt viser, at Tømrerfirma ikke er som de andre. - I Dansk Byggeri indenfor tømrerfaget regner vi i dag med en gennemsnitlig levetid for en virksomhed på 9 til 11 år. Det gennemsnitlige antal ansatte ligger på seks til syv mand, som klarer sine opgaver indenfor en radius af ca. 30 kilometer fra virksomhedens placering, fortæller Søren Hoffmann Sørensen. Og det ligger jo langt fra Tømrerfirma, der har ca. 100 ansatte, har eksisteret i 100 år og som tager opgaver i hele landet dog primært i lokalområdet. Tømrerfirma A/S er naturligvis medlem af Dansk Byggeri, som blev dannet i 2003 ved en sammenlægning af Byggeriets Arbejdsgivere og Danske Entreprenører. Dansk Byggeri tæller 14 regionale sammenslutninger der tilsammen repræsenterer 150 lokalforeninger med et samlet medlemstal på omkring virksomheder. Heraf er ca. 500 rene enkeltmandsvirksomheder.

5 Tlf Fax Toftevej Grenaa Tømrerfirma A/S 5 Det handler om at lytte til kunden Tømrerfirmas Køkkensalg hjælper kunden frem til det rette valg AaT Køkkensalg startede som en god ide i 1983 med en butik på Østerbrogade i Grenaa. Tre år efter var den gode ide vokset til en sikker succes, og man rykkede til Trekanten på Århusvej. Fra 80 erne og til nu er kursen fortsat, så AaT Køkkensalg for længst har placeret sig solidt på top ti-listen over de mest sælgende blandt køkkenproducenten JKE s forhandlerkæde på 26 butikker i hele landet. Det hele drives af en snæver stab på to montører, to konsulenter og et ledelsesteam bestående af Niels Melin Nielsen og Linda Allermann. - Jo; det går fint. Vi har et fornuftigt renommé, og det er vi glade for. Ingen tvivl om at Djursland er vort primære salgsområde, selvom vi også giver bud længere væk. Grundlæggende handler det naturligvis om at komme i en god dialog med kunden, at lytte til kunden, og få sat både ord, tegninger og tal på ideerne, fortæller Linda Allermann som er direktør, og primært varetager de administrative opgaver, mens Niels Melin Nielsen, der i øvrigt også er medejer af Aat Køkkensalg, står for udarbejdelse af licitationstilbud og den direkte kundekontakt. AaT Køkkensalg har et snart 25 år langt salgssamarbejde med køkkenproducenten JKE, og kendes derfor også under navnet JKE Design Grenaa. - Fra starten ønskede vi at stå som fri købmænd på markedet. Ikke noget med franchise, eller at se afgørende beslutninger gå ud af huset. Det er også JKE s koncept, og derfor har vi haft et langvarigt samarbejde med dem, forklarer Linda Allermann, og Niels Melin Nielsen uddyber: - Den måde at køre samarbejdet på giver os den største frihed i forhold til kundens ønsker. Ofte er et køkkensalg en totalentreprise, hvor kunden har særlige ønsker. Det vil vi opfylde så langt, det overhovedet kan lade sig gøre. I den moderne familie vil mange mene, at køkkenet er boligens vigtigste rum. Der, hvor familien investerer mest tid sammen, og der, man bruger flest penge på indretningen. Altså til en vis grad et prestigebetonet produkt, og dermed samtidigt også et følsomt område, når forbruget daler. - Hvis man skal tale om finanskrise, så er det faktisk gået betydeligt bedre end ventet, siger Linda Allermann. - De spontane indfald er gået over. Det var sidste år. I dag er kunden afklaret. Sidste år lavede vi flere beregninger end i år. Der gik flere folk gennem butikken. I år har vi til gengæld afsluttet flere handler end sidste år. Forskellen er, at nu har kunden både besluttet sig og sikret sig finansieringen, forklarer Niels Melin Nielsen. Men uanset konjunkturerne, så er køkkenet trådt frem med en afgørende ny status i familiens udnyttelse af boligen. Paradoksalt nok samtidig med at der faktisk laves mindre mad. Take-away-food og færdigretter har for længst vundet sin faste plads i det danske køkken. Linda Allermann og Niels Melin Nielsen står i spidsen for det seks mand store team bag AaT Køkkensalg/ JKE Design Grenaa på Trekanten i Grenaa. Alligevel er køkkenet blevet det samlingsrum, hvor man er mest sammen. Men der er også egnsbestemte grænser for, hvor fancy tingene kan blive: - Det kan eksempelvis ikke lade sig gøre at sælge skabslåger med indbygget fladskærm her på Djursland. Det er mere et storbyfænomen, fortæller Niels Melin Nielsen, og fortsætter: - Sjovt nok har vi en trend, der peger på 70 ernes og 80 ernes farver. Om ikke i total dominans, så i små afsnit. Men modsat 70 erne ser vi nu, at tynde bordplader er blevet et hit, ligesom LED-lys i skabe og skuffer er det. Og skuffer der åbnes med et let puf, kaldet servodrive praktisk for mor eller far med et barn på armen er også blevet en efterspurgt fornyelse, fortæller Niels Melin Nielsen. Ingen tvivl om, at vi slet ikke har set de sidste i praktiske fornyelser køkkenet. Og at AaT Køkkensalg sammen med JKE vil være først med det sidste. Tilsvarende har hele design-konceptet omkring køkkenindretning smittet af på badeværelset. Om man ønsker sig en minimalistisk, en klassisk - eller en helt femte stil så kan man få den samme designløsning hele vejen fra fladskærmslågen i køkkenet og til brusekabinen og jaccuzi en i badeværelset. Linda Allermann og Niels Melin Nielsen har kendt hinanden siden starten af AaT Køkkensalg. Linda startede i 1966 i Tømrerfirma som ung nygift 18-årig hustru til Hans Jørn Allermann, og kom med det samme til køkkenbordet på Toftevej i, hvor hun blev oplært af sin svigerfar Ehlers Allermann i at tage vare på firmaets regnskaber. Den post bestred hun stort set solo i knap 20 år, indtil firmaet etablerede AaT Køkkensalg. Og at Linda Allermann kunne gå fra regnskaberne i tømrerfirmaet over til køkkenafdelingen, kunne kun lade sig gøre, fordi man da begyndte at hyre folk ind til de voksende administrative opgaver. Niels trådte første gang ind ad døren til Aat Køkkensalg på Østerbrogade i Grenaa en gang i 1984 som næsten nyslået tømrersvend. Men han havde fuld fart på. Så efter få år tog han springet til udfordringen som selvstændig tømrermester, og drev i en længere årrække op gennem 1990 erne sit eget firma. Men vejene krydsedes atter, og Niels vendte tilbage for omtrent ti år siden, denne gang som sælger i AaT Køkkensalg, hvilket førte til, at han i 2006 indgik et ejermæssigt partnerskab omkring Aat Køkkensalg.

6 Tlf Fax Toftevej Grenaa 6 Tømrerfirma A/S Hans Jørn Allermann står foran sin retræte fra Tømrerfirma efter 47 års virke. Men tingene står ikke stille omkring igangsætteren. Til næste år er der krydset af i kalenderen til en MC-tur tværs over USA. På Harley Davidson selvfølgelig. Det er klart, jeg skal trække mig I bund og grund er vi nogle bonderøve og det vil vi gerne måles på - Vækst har aldrig været et mål i sig selv. I bund og grund er vi nogle bonderøve, og det vil vi gerne måles på. Vi har ønsket at lave en arbejdsplads, der er god for medarbejderne og os. En forretning der kan trives, og som er præcis så god, som de folk vi sender ud, fastslår Hans Jørn Allermann, der også er helt klar over, at Tømrerfirma har vokset sig op til at være et af Jyllands største tømrerfirmaer. Så man kan ikke sige, at Hans Jørn Allermann ikke nåede det, han skulle og ville. Det har han, som tredje generation i det nu 100 år gamle familiefirma. Spørgsmålet er snarere, om han er parat til at slippe tømmerne. For det skal han. Det kan dog være svært, når man er igangsætteren og entreprenøren, der bedst trives i frontlinjen med blikket rettet fremad. - Det er klart, jeg skal trække mig. Det er aftalt, og mine aktier kommer til salg efter jubilæet. Men jeg ved sgu ikke, om jeg ser frem til det. Jeg håber, jeg kan få et job som stiki-rend-dreng her på pladsen, siger Hans Jørn med et smil på læben. Den tjans skal han nu nok få. Sønnerne Klaus og Jan Bo er i al fald ikke afvisende. Hans Jørn har også, sammen med sin ægtefælle Linda, planlagt en retræte, hvor han kan give passende baghjul til 47 års tjeneste i firmaet: - Sammen med nogle venner har vi aftalt en tur godt km tværs over USA på Harley Davidson, fra Florida til Los Angeles. Jeg har før kørt på to hjul i USA, men ikke så langt. Det her glæder jeg mig til, understreger Hans Jørn Allermann. Som sin bror, Karsten, blev heller ikke Hans Jørgen spurgt, om han havde lyst til at gå i lære som tømrer. Det var en naturlig følge af at vokse op som søn i et tømrerfirma. Så efter svendeprøve og afslutning af værnepligt i 1967 var der ikke tvivl om kursen: Videre frem i samme spor. - Da jeg begyndte som udlært var der to andre svende plus mig selv på værkstedet. Men få år efter kom den første rigtig store opgave, hvor jeg fik et direkte ansvar med Grenaa Andelsboligforenings byggeri på Fuglsangvej i Grenaa omkring Vi var vokset til 6-7 svende, og det var dér, jeg måtte have afklaret om Karsten ville være med eller ej, fortæller Hans Jørn. Broderen var da ansat i et entreprenørfirma, men tog imod opfordringen, og kom hjem til firmaet. - Karsten tog vare på regnskaber og tilbud, mens jeg mere var igangsætteren, forklarer Hans Jørn Allermann. Faget har ændret sig i de år Hans Jørn og Karsten har stået ved roret: - I slutningen af 60 erne lavede vi jo alt selv. Lød opgaven på et parcelhus, stod vi for det hele. Fra gitterspær og vinduer til køkkenlåger og en afslutning med nålefilt. Det var en opgave, som blev klaret af tre mand og en lærling, fortæller Hans Jørn Allermann. - Nu er vi i langt højere grad blevet montører. Vi stoppede med at lave vinduer, døre og skabe for snart fem år siden. Vi havde tre mand på opgaven, og de var specialister, men i takt med at de er aftrådt, er den del af produktionen også stoppet. I dag er det meste præfabrikeret. Lige fra spær til skabe. Men den udvikling er jo også et udtryk for, at vi må sikre kunden den bedste pris, forklarer Hans Jørn. 47 år i firmaet giver også tid til eftertanke om hvordan kursen skal stikkes ud. Og her har lærdommen fra forgængerne stadig gyldighed: - Det er de gamle trofaste kunder, der kommer først. Vi har altid haft en målsætning om ikke at placere mere end procent af opgaverne på en bestemt kundegruppe. Det var fars politik. Den holdt han fast ved op gennem 1970 erne. Og det gælder fortsat, fastslår Hans Jørn Allermann, og fortsætter: - Konjunkturerne går jo i bølger. Den gamle regel om syv års perioder er ikke helt ved siden af. Den seneste optur har bare varet noget længere. Faktisk har vi ind i mellem spurgt os selv: Hvordan kan det dog vare ved?. Lige nu er vi på niveau med årene med ca. 85 ansatte med værktøj i hænderne plus en administrativ stab på en halv snes stykker. Og det er nok vort naturlige leje. Når Hans Jørn Allermann med et glimt i øjet siger, at han håber at få en plads som stik-i-rend-dreng på pladsen, er det i erkendelse af sin egen iderigdom og rastløshed, som har været hans drivkraft i arbejdet. - Det er rigtigt, at jeg har været idemageren, som har sat gang i en masse. Noget er lykkedes, andet er ikke. Og faktisk er det svært, sådan at pege på noget bestemt, som har været markant eller anderledes end alt det andet, som vi har beskæftiget os med, forklarer han. Listen af påhit er lang. Det gælder en stribe engagementer i forskellige byggerelevante komponenter lige fra isoleringsteknologi over tyske plastvinduer - til stråtag i elementer og samlesæt-bjælkehuse i rundtømmer og støjværn i stærkt trafikerede boligområder. Og husbåde - Jo vi var faktisk snublende tæt på at starte en produktion af husbåde efter et svensk koncept. Vi havde aftalen på plads med den svenske ophavsmand, og vi stod overfor at ansætte en direktør til at køre det hele, men til sidst faldt det på, at svenskeren desværre ikke kunne få logistik og infrastruktur til at fungere, fortæller Hans Jørn Allermann. Men andre ting er i høj grad lykkedes. Støjværnet for eksempel. Første opgave var en flere kilometer lang strækning i Risskov ved Århus, og den ordre medførte en tilsvarende opgave ved Roskilde i hovedstadsområdet. Jo, vi har beskæftiget os med meget. Både i total-, hoved-, og fagentrepriser. Og selvfølgelig er der en masse bøvl forbundet med at tage ansvaret for en hovedentreprise, men det pynter unægtelig på referencelisten, siger Hans Jørn Allermann, og vender så betragtningen på hovedet: - Faktisk er det, der interesserer mig allermest, at være direkte engageret i det helt almindelige tømrerarbejde, med al den afveksling og de udfordringer det giver.

7 Tlf Fax Toftevej Grenaa Tømrerfirma A/S 7 Maren i Kæret er en meget vigtig kunde Når konjunkturerne er i bølgegang skal man have den bredeste platform I må aldrig nogensinde forsømme trofaste kunder til fordel for nye store opgaver. - Det var en af fars faste paroler, fortæller Karsten Allermann om sin far Ehlers Allermann. - Maren i Kæret, eller den private kunde i byen eller på landet som oplever en tilfredsstillende løsning på en opgave, er helt afgørende for os. Sådan er det, når opgaverne er få og små. Og sådan er det, når opgaverne er store og mange, forklarer Karsten Allermann, som understreger, at den bredeste platform er den sikreste grund, når konjunkturerne går i selvsving. Han kan ikke lade være med at bruge betegnelsen os, når talen falder på familievirksomheden Tømrerfirma, selvom han formelt og reelt trådte ud for snart tre år siden i Selvom Karsten bogstaveligt talt var født til at træde ind i virksomheden, valgte han at gå sin egen vej indtil han fik et valg, han ikke kunne afslå i slutningen af Karsten havde på det tidspunkt erhvervet både svendebrev og bygningskonstruktøruddannelse, og var godt i gang med en karriere i en entreprenørvirksomhed. Så var det telefonen ringede. I den anden ende af røret var Hans Jørn, Karstens yngre bror. Hans Jørn ville bare lige vide, om Karsten havde lyst til at være med. For nu stod man altså overfor nogle helt andre udfordringer, end man hidtil havde haft. Og der var brug for support på ledelsessiden. Karsten slog til, og dermed var et makkerskab skabt mellem brødrene, som har båret driften af Tømrerfirma frem til sit 100 års jubilæum nu den 14. september, hvor dagen fejres fredag den 18. september. - Vi var ikke i tvivl om arbejdsdelingen. Hans Jørn er den udfarende entreprenørtype der sætter ting i gang, og har mange bolde i luften på samme tid, hvor min rolle i højere grad været at holde styr på regnskaber, aftaler, tilbud og udbud, forklarer Karsten Allermann. Det var der brug for erne var lige drønet forbi, og havde efterladt Danmark forandret for altid ikke mindst hvad angår boligbyggeriet, parcelhuset var kommet som en helt ny boligform. Nu stod 70 erne for døren, og det med en meget ubehagelig startpakke, der hed oliekrise. - Da vi for alvor trådte til, var der nok ansatte i firmaet. En af vores første større tilbudsopgaver var tømrerentreprisen på Søndre Skole i Grenaa. Vi havde blandt andet givet tilbud på montering af ovenlysvinder i bobleplast. Entreprisen lå fast og arbejdet var i gang, da leveringsprisen på vinduerne pludselig steg med 300 procent. Vinduerne var jo i plast, altså et olieprodukt, og dermed ramt af de ekstreme prisstigninger. Vi klarede den. Men det var en påmindelse om, hvor hurtigt konjunkturerne kan svinge, fortæller Karsten Allermann. Dét gjorde de erne var i bølgegang. Den første oliekrise blev fulgt af endnu en, arbejdsløshed blev et tema i offentligheden. - Men så kom vi med i EF i 1972, og det gav som bekendt en gevaldig vækst i landbruget, hvor vi også kunne byde ind, fortæller Karsten Allermann. Tømrerfirma klarede sig godt igennem 1970 erne og 80 erne trods det, at ingen af de to årtier var præget af prangende vækst i samfundsøkonomien. Tømrerfirma fastholdt sin lokale markedsandel på den brede basis af spjældopgaver mindre opgaver for private samt offentlige og private licitationer i alt fra staldbyggerier, haller og boliger til offentlige institutioner samt en køkkenafdeling der kom til i Man var også med, da muren faldt i 1989, og der pludselig var bud efter danske håndværkere i Tyskland. Her havde man i en periode folk både i Hamborgområdet og længere nede i det gamle østtyskland. Dertil måtte familien Allermann tage afsked med Ehlers Allermann, som døde i I den forbindelse omdannede brødrene firmaet fra et Interessentselskab til et aktieselskab. Vel ankommet til 90 erne havde Tømrerfirma stået distancen. Og mere end det. Man havde præsteret vækst. Staben talte nu et antal medarbejdere på mere end 40 mand. Men selvom man således havde navigeret sikkert gennem to kriseprægede årtier var der som altid stadig udfordringer i farvandet: - Vi har aldrig haft røde tal på bundlinjen. Men den ene gang vi har været tættest på, var op til julen Vi havde 40 mand på lønningslisten, og absolut intet i ordrebogen. Intet. Vi anede ikke hvad vi skulle sætte folk til på den anden side af jul. - Det eneste halmstrå vi havde, var en tilbudsgivning på Århus Købmandsskole. Og den vandt vi, på et af de mest skrabede resultater, jeg nogensinde har hevet hjem. Det var ikke bare netto-priser, men netto-netto priser, vi kom hjem med. Men vi fik opgaven, og vi kunne holde jul i bevidstheden om at beskæftigelsen var sikret for vore folk, fortæller Karsten Allermann. Imidlertid havde 1990 ernes nytiltrådte Nyrup-regering fået nok af stilstand og afmatning, så man åbnede ny muligheder i det private forbrug og investering med ændrede konverteringsregler for lån i fast ejendom. - Det gav skub i belåningsmulighederne og dermed i investeringerne på boligområdet med øget beskæftigelse til følge. At den politik så også har en bagside det er en anden sag, og det har alt jo, siger Karsten Allermann, og peger på den seneste finanspolitiske indsprøjtning i form af de netop frigivne SP-milliarder, som også er en tænkt som en økonomisk saltvandsindsprøjtning i en tid med afmatning. Karsten Allermann solgte sine aktier i familiefirmaet i 2006, da han fyldte 62. Det gav plads til kvalitetstid med ægtefællen Bodil. De bruger nu tiden på at rejse, opleve verden, passe haven, og på at følge med i deres to voksne børns liv og karriere. Og så spiller Karsten golf. En gang i mellem.