Sådan oplever hjemløse danskerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan oplever hjemløse danskerne"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 1 januar årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Sådan oplever hjemløse danskerne Snydt for boliger og tandpleje Kunst hjælper hjemløse Fra stofbruger til chef i eget firma KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Rasmus Flindt Petersen KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jylland: John Hansen, tlf , john@husforbi.dk og Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk. Fyn/Sjælland/Øerne: Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ruth@husforbi.dk ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf , mobil , Christian.B@dgmedia.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på konto nummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 31. januar 2013 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Det kan næsten kun blive bedre Ugebrevet A4 beder med assistance fra Analyse Danmark hvert år vælgerne om at give karakterer til regeringen. Helle Thorning-Schmidts ministerhold har i 2013 fået en gennemsnitskarakter på 4,1. Det svarer til en jævn præstation med adskillige væsentlige mangler. Med en personlig årskarakter tæt på dumpegrænsen trækker socialminister Annette Vilhelmsen snittet ned. Det er svært at skønne, hvor stort et fingeraftryk, Vilhelmsen har nået at sætte på socialpolitikken. Det er nok derfor, hun har holdt sig over dumpegrænsen. For Thorning-regeringen er dumpet på socialpolitikken, og det med et brag har budt på initiativer, som regeringen kalder reformer, selvom det i virkeligheden er besparelser, der blot får flere i klemme socialt. En rapport har vist, at socialt udsatte har 22 færre leveår end gennemsnitsdanskeren. Hjemløsetællingen viser, at der er kommet 846 flere hjemløse på fire år. En professor, som forsker i evalueringer, kalder evalueringen af regeringens hjemløsestrategi for mistankepådragende, fordi socialministeriet og konsulentfirmaet Rambøll på bedste fætter-kusine-vis både har beskrevet strategien og siden evalueret sig selv. En juraprofessor har kaldt det grundlovsstridigt, at SKAT med en ny praksis har trukket så meget i kontanthjælpsmodtageres bundfradrag, at de ikke har haft noget at leve for. Regeringens 2020-mål sænker ambitionsniveauet fra en målsætning om at ville afskaffe hjemløshed til blot at ville reducere antallet med 25 procent. Der følger ingen økonomiske midler med målene. Socialministeren har med sin milliongave til Stemmer på kanten sået mistillid blandt sociale organisationer til, at de bliver behandlet ligeværdigt, når de bruger kræfter på at søge offentlige puljer. Dertil kommer de regulære skandalesageer i denne udgave af Hus Forbi. Hele 73 millioner kroner fra hjemløsestrategien blev ikke brugt til formålet. 31 millioner kroner til hjemløseboliger er blevet syltet i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters regi. Kommunerne har brugt mindre end 30 procent af de 180 millioner kroner, der skulle være anvendt til socialt udsattes tandpleje. Det vil sige, at 142,3 millioner kroner ikke er blevet brugt på tandpleje. Samlet skriver Hus Forbi i denne måned om 246,3 millioner kroner, som det ikke er lykkedes at få ud at arbejde til gavn for socialt udsatte borgere. De socialpolitiske resultater er klart under dumpegrænsen. Hvis ikke også socialministeren skal ende dér om et år, skal hun virkelig tage sig sammen. Hun må få skik på sit ministerium og skabe åbenhed og foretage en kritisk gennemgang af indsatserne. Der skal findes en ny finansiering til indsatser for de socialt udsatte, og pengene skal rent faktisk bruges på det, der er formålet. Det vil hjælpe meget, hvis ministeren får genoprettet tilliden til, at hun ønsker at inddrage de socialt udsatte selv og samarbejde bredt med alle gode kræfter på socialområdet i stedet for at forsøge at stille sig på skuldrene af en enkelt karismatisk person, som ser ud til at kunne give god medieomtale. Hus Forbi ønsker læserne et godt nytår. For sælgerne, de hjemløse og andre socialt udsatte kan det næsten kun blive bedre. Poul Struve Nielsen, redaktør Ældre hjemløse smides ud 10 Flere dødsfald blandt stofbrugere i København 31 Nytårs X-ord 32 Ny sælger Det hele er gået fløjten mister bolig og kommer i fængsel Hus Forbi har fulgt Nikolaj Såros kamp for at bevare sin lejlighed i det sidste år. Nu står han på gaden igen, for mens Nikolaj var varetægtsfængslet, ophørte hans ydelsesservice. Det betød, at han ikke fik betalt sin husleje, og han endte med at blive smidt ud. Trussel mod velfærdssamfundet Det er en trussel mod velfærdsamfundet, siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, til Hus Forbi, efter en undersøgelse fra rådet viser, at en femtedel af danskerne mener, at mennesker i nød selv er skyld i det. Undersøgelsen er om danskernes holdning til socialt udsatte. Hus Forbi spørger Michael Christensen og to andre socialt udsatte om deres mening om de andre danskere Finanslov til ingen nytte Hus Forbi skriver om den ny finanslov for 2014, og hvad der er bevilget på det sociale område. Men vi skriver også om, hvad der skete med de mange millioner kroner, der blev bevilget til tandpleje for socialt udsatte mennesker i 2013: Næsten ingenting. Pengene er blevet i kommunernes kasser. Fra hjemløs stofbruger til selvstændig Peter Jespersen hærgede, stjal og tog stoffer i knap 30 år. For 13 år siden blev han stoffri. Han tog en uddannelse som misbrugsbehandler og psykoterapeut, og nu har han startet sit eget firma. Han fortæller om at handle med stoffer, havne i fængsel og om at slippe ud af miljøet og komme videre med livet. Det er meget kendetegnende for mit liv. Det går godt i en periode, men pludselig bliver jeg ramt af noget, og så falder det hele til jorden. John Herbst, hjemløs fra Esbjerg, som laver kunst vi støtter hus forbi vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk Det koster kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 3

3 dårlig hjælp til arbejdsløse Folketinget har halveret den maksimale periode på dagpenge fra fire til to år. Men selvom der på den måde er blevet meget kortere tid til at give arbejdsløse en håndsrækning, er indsatsen for ledige slet ikke kommet op i gear, skriver Ugebrevet A4 om en analyse, som fagforbundet 3F har udarbejdet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet. Faktisk får de ledige stort set den samme hjælp nu, som de fik den gang, da de kunne gå på dagpenge i fire år. Dermed gøres der ikke noget for at standse den sociale deroute, som gør, at en fyreseddel kan ende med, at folk må gå fra hus og hjem. opfordring til forhandlinger Indkald til firepartsforhandlinger mellem de aktører, som arbejder med udsatte børn, voldsramte kvinder, misbrugere og hjemløse, og lad os få sat kød og blod på regeringens sociale 2020-mål. Den opfordring til regeringen kommer ifølge Ugebrevet A4 fra Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund. Han savner en plan, der kan gøre regeringens sociale mål til virkelighed. Han forestiller sig, at man blandt andet fastlægger nogle rammer for, hvad der er af viden om, hvordan brugerne kan inddrages, og hvordan man kan dokumentere, hvor langt de samlede parter er kommet. Både kommunerne, organisationer, der arbejder med socialt udsatte, og socialministeren tager pænt imod forslaget. kragelund genopbygges Aarhus Kommune vil genopbygge botilbuddet Kragelund i Aarhusforstaden Højbjerg. Botilbuddet for psykisk syge og misbrugere brændte i foråret Beslutningen om at genopbygge Kragelund betyder, at de 18 beboere vil kunne flytte tilbage i nye, tidssvarende lejligheder efter en langvarig genhusning. Den afgående socialrådmand Hans Halvorsen kalder det i en pressemeddelelse ulykkeligt og et stort chok, da Kragelund brændte. Ikke mindst for beboerne. Men nu har vi muligheden for at bygge nye, moderne lejligheder', siger Hans Halvorsen. Teltbyen ved godsbanen, som Aarhus' ny socialrådmand, Thomas Medom (SF), vil erstatte med en skurvognsby. SF's ny socialrådmand vil lave skurvognsby for hjemløse Venstres teknik- og miljørådmand vil rydde de hjemløses teltlejr af Poul Struve Nielsen SF i Aarhus foreslår, at der opsættes en skurvognsby til hjemløse i stil med en tilsvarende, der blev brugt til studerende ved studiestart. - Der er jo rekordmange hjemløse i Aarhus lige nu, og det er nu, at frosten begynder at sætte ind, og med meget stærke vintermåneder kan det jo i værste fald betyde dødsfald, så derfor vil vi have skurvognene tilbage til brug for de hjemløse, siger SF eren Thomas Medom, som er Aarhus ny rådmand for det sociale område, i en pressemeddelelse på SF Aarhus hjemmeside. Han tilføjer, at skurvognene kan lejes fra dag til dag, og han forestiller sig omkring stykker stillet op ved godsbanen i Aarhus, og behovet er der, selvom Blå Kors også er klar med nødherbergspladser. SF-forslaget kommer som kulmination på en heftig politisk debat i Aarhus som følge af, at hjemløse har slået sig med i en teltlejr på godsbanearealet tæt på Ringgadebroen. - Der er jo rekordmange hjemløse i Aarhus lige nu, og det er nu, at frosten begynder at sætte ind, og med meget stærke vintermåneder kan det jo i værste fald betyde dødsfald, så derfor vil vi have skurvognene tilbage til brug for de hjemløse. Thomas Medom, rådmand for det sociale område (SF) Teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V) har indgivet en anmeldelse til politiet i håb om, at de vil fjerne teltet. Forsvinder ikke - Det er nødvendigt, fordi jeg som ansvarlig rådmand ikke vil lade stå til, når nogle forsøger at skabe et mini-christiania på kommunens grund uden tilladelse, siger han til Jyllands-Posten, Men i erkendelse af, at de hjemløse jo ikke forsvinder, fordi man piller deres telt ned, ønsker den kommende socialrådmand Thomas Medom altså en anden løsning end sin teknik- og miljøkollega. Han ønsker at støtte de hjemløse og give dem et mere solidt opholdssted end teltet. - Vi står jo med den problemstilling, at vi på grund af lovgivningen ikke kan hjælpe de østeuropæiske hjemløse. Man vil ikke være varmestue for hele verdens hjemløse. Vi kan hjælpe nogle af de danske hjemløse med de her skurvogne, og så er det op til nogle af de øvrige organisationer som for eksempel Blå Kors at tage sig af de udenlandske hjemløse, siger Thomas Medom. Han anslår, at udgiften til at etablere skurvognsbyen bliver kroner. Heller ikke tidligere socialrådmand Hans Halvorsen (S) synes, at man skal skride ind over for de hjemløse. foto: Jan Dagø, Polfoto. Sindslidende behandles dårligere i bykommuner Sværere at få et botilbud i en bykommune end i en landkommune Det er nemmere for psykisk syge danskere at få støtte i form af for eksempel en kontaktperson eller et botilbud, hvis de bor i en landkommune, end hvis de bor i en storbykommune, skriver Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, i en pressemeddelelse. Oplysningerne kommer fra en ny rapport fra SFI, der også tegner et portræt af de borgere, der modtager sociale indsatser over for mennesker med psykiske vanskeligheder. Rapporten stiller for første gang skarpt på de danskere, der benytter sig af tilbud, der på forskellig vis hjælper folk med psykiske lidelser med at få struktur på hverdagen for eksempel botilbud, dagtilbud og støtteperson. Forskellig praksis Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på kommunernes praksis på området. Tyndt befolkede kommuner giver støtte til relativt flere sindslidende end storbykommuner selvom tallene ikke tyder på, at der bor flere med psykiske lidelser på landet end i byerne. Det varierer også meget, hvor længe borgerne er i støtteordningerne i de enkelte kommuner. Når det for eksempel gælder botilbud, afslutter nogle kommuner støtten til mere end halvdelen af borgerne over en periode på fem år, mens andre kommuner udsluser under hver tiende. Portræt af modtagerne Mange af de sindslidende, der modtager støtten, er enlige, et flertal er mænd, og et mindretal har børn. Der er også mange uden uddannelse blandt dem 85 procent af dem, der modtager den mest intensive form for støtte, har kun en grundskoleuddannelse. I den periode, rapporten ser på fra 2007 til 2011 er gruppen af modtagere vokset jævnt. Undersøgelsen er bestilt af Social-, Børne- og Integrationsministeriet, og bygger blandt andet på oplysninger fra KMD, kommunerne og Sundhedsstyrelsen. Hjemløse er mere syge Hjemløse er langt mere syge end andre danskere, viser en ny rapport Hjemløse er især ramt hårdere end resten af befolkningen af infektionssygdomme som hepatitis (herunder hepatitis C), tuberkulose og hiv samt forgiftninger, som rammer hjemløse mere end gennemsnitsdanskerne. Men hjemløse har også i højere grad sygdomme som lungebetændelse, KOL og hudinfektioner. Det viser en ny undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har lavet med finansiel støtte fra Helsefonden. Selv når der kontrolleres for stof- og alkoholmisbrug, psykisk sygdom og en række øvrige faktorer, er risikoen for hepatitis C således dobbelt så stor for både mænd og kvinder, der har været hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning. Risikoen for hiv er 1,6 gange større for mænd og fire gange større for kvinder, der har været hjemløse. Risikoen for tuberkulose er cirka tre gange større for mænd, der har været hjemløse, og cirka fire gange større for kvinder, der har været hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning, vel at mærke når der kontrolleres for øvrige faktorer. Selv når der kontrolleres for misbrug og psykisk sygdom samt demografiske og socioøkonomiske forhold, kan der således påvises en yderligere statistisk sammenhæng mellem hjemløshed og risikoen for disse sygdomme. foto Mette Kramer Kristensen Hus Forbi samler ind til varmt tøj Nu bliver det koldt Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold og lang. Ikke mindst når man som Hus Forbi-sælger er på gaden hver eneste dag. Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide vinterstøvler. Britta og Allan er lunt klædt på takket være de bidrag, vi modtog sidste år. Men vi har også brug for at klæde de mange nye sælgere i varmt tøj for vinteren. Støt de HjeMløSe Med et BIdrAg på konto I ArBejderNeS landsbank eller på 4 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 5

4 Ældre hjemløse smides ud Herbergsboliger skal huse unge hjemløse af Kristian Bang Larsen foto: Lars Ertner Københavns Kommune vil gerne gøre noget for den voksende gruppe af unge hjemløse. Derfor er 17 ikke-unge beboere fra Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade med virkning fra nytårsaftensdag blevet sat ud af deres eksterne herbergslejligheder i Valdemarsgade på Vesterbro. I opsigelsen stod: Herberget skal hermed meddele dig, at du opsiges fra den eksterne bolig med virkning fra den 31. december Opsigelsen sker på baggrund af, at herbergets eksterne boliger pr. 1. januar 2014 skal anvendes til andet formål. Bag udsættelsen står Herberget i Hillerødgade og Københavns Kommune. Lejlighederne skal omdannes til botilbud for socialt udsatte unge. I de hjemløses landsorganisation, SAND, finder man det dybt kritisabelt, at man udsætter en gruppe af hjemløse fra deres herbergslejligheder for at få plads til en anden gruppe. - Al ære til, at kommunen vil gøre noget godt for de unge, men hvorfor skal det gå ud over nogle andre? Man lagdeler folk, så nogen er mere værdige til at få hjælp end andre. Folk er kommet til Kirkens Korshær og har lagt deres hjerte i deres hænder og sagt: 'Jeg kan ikke klare livet mere, I må hjælpe mig'. Og så at blive smidt ud på den måde, det er ikke i orden, siger Ask Svejstrup, sekretariatsleder hos SAND. af Poul Struve Nielsen Det er ikke betryggende for hjemløse, når Københavns socialborgmester oplyser til Hus Forbi, at kommunen har leveret det antal boliger/pladser, den har forpligtet sig til overfor Socialministeriet i forbindelse med hjemløsestrategien. I København mener man nemlig, at en plads ikke behøver - Al ære til, at kommunen vil gøre noget godt for de unge, men hvorfor skal det gå ud over nogle andre? Man lagdeler folk, så nogen er mere værdige til at få hjælp end andre. Tilbage på herberg Lejlighederne er såkaldte eksterne udslusningsboliger, der skal forberede beboerne til at bo i egen bolig. Der er tale om mindre bofællesskaber eller enkeltboliger, med medarbejdere tilknyttet til at støtte beboerne. I følge Københavns Kommune skal boligerne omdannes til unge-boliger, fordi strategien med udslusningsboliger ikke har virket efter hensigten. Borgerne blev boende for længe og var ikke så dårligt fungerende, at de havde brug for herbergspladser længere. - Det virkede, som om udslusningsboligerne var en form for permanent bolig, og det kan vi ikke støtte, siger kontorchef i kommunens socialforvaltning, Jan Jensen. - Københavns Kommune ønskede at nedlægge boligerne, fordi de mente, de var overflødige og forlængede opholdet unødigt. Det var jeg så ikke enig i. Jeg er ked af, at man lukker boligerne, som tjente et godt formål, men jeg er glad for, at der er blevet oprettet nogle nødvendige tilbud for de unge, siger forstander på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade, Bjørn Bendorff. Han fortæller, at man nu søger at hjælpe de opsagte beboere til at finde et nyt sted at bo, og har de ikke fået løst deres boligsituation den at bestå af mere end en madras på gulvet. Hjemløse har ofte få ejendele men mange problemer med i bagagen. Herberger for hjemløse er indrettet til at hjælpe dem med flere af problemerne. Men i stedet for at oprette herbergspladser, der svarer til det stigende antal hjemløse, indlogerer Københavns Kommune i stigende grad hjemløse Ask Svejstrup, sekretariatsleder hos SAND København forringer hjemløses vilkår Ankestyrelsen giver kommunen ret til dårlig behandling af de meste udsatte i såkaldte natcafeer, hvor de blot får en madras på gulvet. De hjemløses organisation, SAND, mener, det er ulovligt, og har derfor klaget til Ankestyrelsen. SAND fik ikke medhold. Styrelsen har derimod svaret, at Københavns Kommune er i sin gode ret til blot at give folk en madras for natten. Antallet af herbergspladser har været nogenlunde konstant de første januar, vil de også kunne blive boende lidt længere. Opsigelsen står dog fast. De beboere, man vurderer fortsat har brug for støtte, vil blive hjulpet gennem Københavns Kommunes hjemløseenhed. Andre vurderes at være så velfungerende, at de ikke opfylder kravene til at få stillet en bolig til rådighed. De vil skulle finde en lejlighed på almindelige vilkår i en by uden ledige billige lejeboliger. - Det værste, der kan ske, er, at de får tilbud om at komme ind på herberget i Hillerødgade, men vi håber, at vi får givet alle nogle regulære boligtilbud, siger Bjørn Bendorff. sidste mange år, men der er flere og flere mennesker, som er blevet hjemløse. Styrelsen har med andre ord givet Københavns Kommune grønt lyst til at forsætte med at forringe vilkårene for de enkelte hjemløse. bergsboliger kan siges op uden varsel og uden at få tilbudt en alternativ bolig. - Det er en problematisk retstilling. Det er ikke dit eget hjem, selvom du får din egen nøgle, dit eget værelse og din egen dør, siger Ask Svejstrup, og anbefaler, at Københavns Kommune stiller lejligheder med støtte til rådighed for de udsatte beboere. - Generelt tænker man ikke over, hvad det betyder, når man vil lave tilbud til unge eller kvinder eller andre grupper uden at ville oprette flere pladser. Man tænker ikke over, hvad det har af konsekvenser for dem, man smider ud. fakta om etablering af boliger/ pladser i københavn Ifølge vicekontorchef Eva Stokbro, Københavns Kommune, er der i København etableret følgende boliger/pladser i forbindelse med hjemløsestrategien: 257 boliger 40 herbergspladser. Her indgår fem skærmede akutpladser til kvinder i Kirkens Korshæres Herberg i Hillerødgade, som imidlertid blev nedlagt, da projektperioden var ovre, fordi der ikke var penge til driften. Pladserne forsøges nu oprettet på Herbergcentret Sundholm. Folk, der overnatter i natcaféen i Hillerødgade og Sundholm, er ikke talt med i de 40 herbergspladser. 20 natcafépladser til kvinder på Café Klare. 111 millioner til hjemløse er ikke brugt Antallet af hjemløse er stigende, men alligevel er penge til boliger til hjemløse ikke blevet brugt Udsat uden garanti For de opsagte beboere, der på ny skal leve med usikkerheden, og ikke ved, hvor de skal bo, er situationen ubehagelig. Beboere, der er ved at få styr på deres liv, risikerer at falde tilbage i gamle mønstre med for eksempel misbrug, fortæller Ask Svejstrup fra SAND: - Når man får sit eget værelse, så falder man til ro og får overskud til at begynde at løse sine problemer med misbrug, gæld, social angst eller hvad det kan være. Men når man så får at vide, at man ikke kan være her længere, så er der hele tiden en usikkerhed med hensyn til, hvad der nu sker med én. Kommunen og herberget siger ikke: Vi garanterer, at I ikke ryger ud uden at få noget andet. De siger: I skal være ude inden den og den dato, og så vil vi gerne forsøge at hjælpe jer. Og det er bare ikke godt nok. Det er dét, beboerne er bange for og vant til. Havde beboerne boet i almindelige lejeboliger, ville udlejer være forpligtet til at stille en anden bolig til rådighed. Men beboere i heraf Birgitte Rørdam Efter regeringens hjemløsestrategi er afsluttet, viser det sig, at 111 millioner kroner fra Satspuljen til boliger til hjemløse ikke er blevet anvendt. Og det på trods af, at antallet af hjemløse er vokset med 846 personer i perioden fra 2009 til Det drejer sig om 38 millioner kroner, der var afsat til skæve boliger og forebyggelse af udsættelser af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Dertil kommer 73 millioner kroner, som Københavns Kommune havde fået bevilget til at bygge boliger til hjemløse for i forbindelse med regeringens hjemløsestrategi. Pengene er nu sendt retur til staten, fordi kommunen alligevel ikke kunne bruge dem. Socialordfører for Venstre, Eyvind Vesselbo, er oprørt over de mange ubrugte midler. - Det er uhørt, og det viser noget om det manglende fokus, der er på området. Mere end 100 millioner kroner ligger nu i statskassen i stedet for at være anvendt til boliger til de hjemløse. Og hjemløsestrategien blev endda forlænget med et år for at give kommunerne mulighed for at anvende de ubrugte midler. Ifølge Københavns socialborgmester, Mikkel Warming, har kommunen etableret 317 boliger/ pladser, og det er langt flere, end man forestillede sig fra starten. De 73 millioner kroner er sendt tilbage til staten, fordi de kun kunne anvendes til boliger og ikke til den sociale indsats, der er nødvendig, når hjemløse etableres i egen bolig. Burde have brugt pengene Ejvind Vesselbo forstår ikke socialborgmesterens argumenter. - Når kommunen sender en ansøgning ind til et projekt, må man gå ud fra, at de ved, hvad det indebærer. Det kan ikke komme bag på dem, at der også skal findes penge til den sociale indsats. Så længe, der er hjemløse, der mangler et sted at bo, og der er penge til at etablere boliger, bør man sørge for at bruge pengene. Andet er uhørt, ikke mindst i København, som har det største problem med hjemløse. Medlem af socialudvalget i Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokraterne, Henrik Appel, mener også, at Københavns Kommune burde have taget højde for at skaffe penge til den sociale indsats. - Det er rigtigt, at det kræver en social indsats, hvis man etablerer hjemløse i egen bolig, men det undrer mig, at kommunen ikke har sikret sig de midler fra starten, for det må de have vidst, siger han og fortsætter: - Det var først lige før sommer i år, vi i Borgerrepræsentationen blev oplyst om, at så mange penge ville ryge retur. Havde vi vidst det for halvandet år siden, da hjemløsestrategien blev forlænget, kunne vi måske have gjort noget for at skaffe de midler til den sociale indsats, så det er rigtig ærgerligt. Manglende vilje Sekretariatschef Ask Svejstrup fra SAND er vred over, at så mange penge ikke er blevet brugt, samtidig med, at der er blevet flere hjemløse. Men han er ikke overrasket. - Det er ikke første gang, at penge fra staten til hjemløse ikke bliver brugt. De 111 millioner kroner har alle været afsat til boliger til de hjemløse. Jeg tror simpelthen ikke, at der er vilje i kommunerne til at give hjemløse en permanent bolig. De er dyre at have boende, og vi har gennem mange år set, hvordan kommuner har forsøgt at eksportere tunge klienter til andre kommuner. Men for den enkelte hjemløse har den manglende indsats store konsekvenser, fortsætter Ask Svejstrup. - Tilbage står, at en stor gruppe hjemløse ikke er blevet hjulpet, hvor der ellers var mulighed for det. Mange af dem har i mellemtiden fået forværret deres sociale og sundhedsmæssige situation, så det i dag er dyrere og sværere at hjælpe dem. Mit håb er, at staten, som afsætter de her midler, bliver bedre til at evaluere de ting, der ikke er gået godt, så pengene fremover kan blive udnyttet bedre. Ny hjemløsestrategi Som led i den nye finanslov er det besluttet at overføre de 111 millioner samt tilføre ekstra 100 millioner kroner til en ny hjemløsestrategi, som skal gælde fra Det glæder Ejvind Vesselbo, der har kæmpet for, at pengene fortsat skal komme de hjemløse til gode. - Vi får nu en ny hjemløsestrategi, som også tilgodeser de unge hjemløse. Men det ændrer ikke ved, at hele processen med at forbedre de hjemløses vilkår er blevet forsinket i de år, hvor pengene har ligget stille, og det har store omkostninger for de mennesker, som ikke er blevet hjulpet. Den oprindelige hjemløsestrategi løb fra 2009 til 2012, men blev forlænget frem til september Der var afsat 500 millioner kroner til programmet. Af den pulje fik Københavns Kommune 210 millioner kroner og refunderede 73 millioner kroner. Københavns kommune har etableret 317 boliger og pladser. Deres oprindelige mål var at bygge 240 boliger/pladser; et mål, der siden blev opjusteret til 374. Hjemløsestrategiens målsætning var, at ingen skal være hjemløs i Danmark. Den nuværende regering er mindre ambitiøs. I dens sociale 2020-mål står der, at antallet af hjemløse skal reduceres med 25 procent, så der i 2020 er cirka hjemløse på landsplan. 6 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 7

5 Kampen for lejligheden Del 3 Efter 20 år på gaden, fik Nikolaj Såro i 2012 sin egen lejlighed. Hus Forbi har fulgt Nikolajs kamp for at bevare sin lejlighed i det sidste år. Nu står han på gaden igen, for mens Nikolaj var varetægtsfængslet ophørte hans ydelsesservice. Det betød, at han ikke fik betalt sin husleje, og han endte med at blive smidt ud. Det hele er gået fløjten Ingen rabat i landsretten og intet sted at bo - Jeg skal selvfølgelig åbne mine breve, men det har jeg jo aldrig kunnet! Det var derfor, jeg var gået under frivillig administration. Så først i august åbnede jeg et brev fra advokaten, hvor der stod, at jeg skulle flytte inden fem dage. Den eneste grund til, at jeg åbnede dét brev, var, at det var meget tyndt og lignede et brev, der kunne indeholde en check. af Birgitte Ellemann Höegh foto: Jeppe Bøje Nielsen og Lars Ertner Nikolaj møder som aftalt op på Hus Forbi for at fortælle om sin boligsituation. Han er stoffri denne formiddag, for han har ikke haft penge til den rygeheroin, han tager igen. Han ryger i reglen et kvart gram ad gangen. Nikolaj har en flig af en tand i hånden. - Den røg af lige før, da jeg skulle bide i et stykke brød. Det sker hele tiden. Det bedste er nok, at de rydder hele overmunden og giver mig et gebis, siger han og putter tandfligen i sin lomme. Efter 20 års kamp fik Nikolaj sin egen lejlighed. Det blev for en kort periode. De skiftende sagsbehandlere i et uoverskueligt offentligt system, angsten for rudekuverter og udsigten til ti måneder i fængsel har han stadig. Nikolaj har været i Landsretten, efter han havde anket sin dom på ti måneder for besiddelse af stoffer i Frederiksberg Byret. Sagen forblev uændret. - Ingen rabat! Men det kan godt vise sig at gå hen og blive positivt. Jeg får et helle, bliver clean og kan gå i gang med en uddannelse og så får jeg også en pause fra min mor. Nikolaj er ude af den lejlighed, som han havde kæmpet for først at få og siden beholde. Nu er han flyttet ind på et værelse i sin mors lejlighed. Nikolajs mor er begyndende dement, og han har lovet hende, at han vil passe hende så længe, hun kan håndtere sin egen hygiejne. Halvdelen af Nikolajs ting står på moderens loft, den anden halvdel tog fogeden. Han har tre måneder til at hente det ellers bliver det konfiskeret. - Det er anstrengende at være hos min mor hele tiden, men inden der er gået et halvt år, glemmer hun, hvem jeg er, og det er jo også deprimerende. I det hele taget er der ikke meget at grine af i øjeblikket, siger han. Hverken ydelse eller service Mens Nikolaj var varetægtsfængslet i 30 dage i foråret 2013, stoppede hans ydelsesservice, som ellers betød, at en myndighed betalte hans husleje for ham. Brevet om, at ydelsesservicen var ophørt, blev sendt hjem til hans hjemadresse. Men Nikolaj var i fængsel! Siden fik han rykkerbreve fra ejendommens administrator. De breve og de efterfølgende så Nikolaj heller ikke. - Jeg skal selvfølgelig åbne mine breve, men det har jeg jo aldrig kunnet! Det var derfor, jeg var gået under frivillig administration. Så først i august åbnede jeg et brev fra advokaten, hvor der stod, at jeg skulle flytte inden fem dage. Den eneste grund til, at jeg åbnede dét brev, var, at det var meget tyndt og lignede et brev, der kunne indeholde en check. Når man er fængslet i over 30 dage, ophører ens ydelsesservice helt automatisk. Og som Nikolaj ser det, er det fuldstændig forrykt, at man ikke retter henvendelse til hans kontaktperson på misbrugscentret med den oplysning. - Jeg er mest gal og frustreret over, at det skal være så tungt et system. Havde jeg siddet varetægtsfængslet én dag mindre altså i 29 dage, var det slet ikke sket. Det hele står lidt hen i en tåge for mig, men jeg gav ligesom bare op. Jeg vidste, at jeg kunne bo i min mors lejlighed, og at hun havde brug for mig. Heroin igen Allerede en måned inden, Nikolaj mistede sin bolig, var han begyndt at ryge heroin igen. - Jeg fik ikke en arv på kroner fra min søster, som var død tre år tidligere. Jeg skulle bruge pengene til noget gæld, og det var så dét, der denne gang blev min undskyldning. Nu er det hele gået fløjten, og lige nu sidder den lille abe på min skulder og siger, at jeg lige så godt kan ryge det sidste, jeg skal, inden jeg skal ind, siger Nikolaj og ser op med et ret afklaret blik og et ærgerligt smil på læben. Nikolaj ved endnu ikke, hvornår han bliver fængslet. Det er et spørgsmål om, hvornår der er plads. - Jeg kan ringe til Krim (Kriminalforsorgen, red.) for at rykke på sagen, og det skal jeg gøre i går! siger han og griner af sig selv. - Men det er jo en straf i straffen ikke at vide, hvornår jeg skal ind og sidde, slutter Nikolaj og kaster et måltid mad i sig i en fart. Så er han ude af døren. Vi aftaler, at han dagen efter skal ringe og fortælle os, hvad Kriminalforsorgen har sagt i forhold til hans kommende fængsling. Nikolaj ringer ikke dagen efter. Tidligere indsats havde hjulpet Hvis Nikolaj skulle have undgået at blive smidt på gaden, mener hans kontaktperson, Mark Kristensen fra Modtageenheden Indre, at man skulle have sat ind, lige efter Nikolaj kom ud af fængslet og fik oplysningen om den første huslejerestance. Problemet var blot, at Modtageenheden Indre først fik den oplysning flere måneder senere. - Lige så snart man kommer i fængsel, får man en socialrådgiver, som varetager ens sager og overgangen, når man skal ud igen. Det er god stil, at den socialrådgiver er opmærksom på det forhold og hjælper borgeren med at få sat ydelsesservicen i gang igen. Det ved jeg så ikke, om er blevet gjort, fortæller Mark Kristensen. Da Mark Kristensen blev opmærksom på, at Nikolaj havde en huslejerestance på fire måneder, lavede han en aftale med Nikolaj om, at de skulle mødes for at ansøge om enkeltydelse, som kunne dække restancen. Nikolaj mødte bare ikke op. - Jeg sendte ham et brev om, at han ville blive udskrevet, hvis han ikke dukkede op inden for 14 dage. Nikolaj kom, og vi lavede Hus Forbi-sælger Nikolaj er nu tilbage på gaden, hvor han startede. en ny tid, hvor han kom og fortalte, at hans lejlighed ikke stod til at redde, så han ville flytte ind hos sin mor. 14 dage efter kom han igen og havde fortrudt, men han magtede ikke selv at ringe til boligselskabet. Vi aftalte, at han skulle komme igen, så vi sammen kunne ringe til boligselskabet, men Nikolaj kom ikke igen, og så stoppede det hele ved det. Nikolaj kommer stadig på Modtageenheden Indre for at hente sin medicin, men har ikke særlig meget kontakt til Mark Kristensen. Og da Nikolaj ønsker længerevarende nedtrapning og stoffrihed, men ikke stoffrihed på kort sigt, bliver han nu overflyttet til Behandlingsenheden. Nikolaj vil altså igen blive tilknyttet en ny kontaktperson, og Nikolaj er altså på gaden igen. I skrivende stund ved vi endnu ikke, hvornår Nikolaj vil blive fængslet og derfor heller ikke, hvornår han vil stoppe sit forbrug af rygeheroin. Men vi ved, at kampen om lejligheden blev tabt! 8 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 9

6 Stigende dødsfald blandt stofbrugere i København Antallet af dødsfald blandt narkomaner er faldet i hele landet fra 2011 til 2012 undtagen i Københavns Kommune, der trods målrettede indsatser kunne registre flere døde af narkotika af Thilde Baden Rasmussen Rapporten Narkotikasituationen i Danmark fra Sundhedsstyrelsen viser, at 210 personer døde som følge af stoffer i Det er det laveste antal siden Statistikken toppede for blot to år siden med 285 dødsfald i Antallet af narkotikarelaterede dødsfald er faldet i hele Danmark på nær i Københavns Kommune, hvor 37 personer døde med narkotika i kroppen i 2012 i modsætningen til året forinden, hvor tallet var nede på Vi har ingen sikre forklaringer på nedgangen i dødsfald. Formentlig skyldes det en række forhold som bedre helhedsindsatser, mere kvalitet i substitutionsbehandlingerne, ændringer i stofmarkedet og etablering af sundhedsrum og stofindtagelsesrum, siger specialkonsulent Kari Grasaasen fra Sundhedsstyrelsen. Hun tilføjer, at der er en nedgang i opioidmisbrug (heroin, morfin, metadon m.fl., red), som ofte fører til en tidlig død. Men hun har ingen forklaring på, hvorfor København som det det eneste sted i landet ikke følger den positive statistik med færre dødsfald. København er foregangseksempel Københavns Kommune har, som det også nævnes i rapporten, iværksat flere initiativer til de mest sårbare misbrugere. Foregangseksempler kalder Kari Grasaasen dem. Det gælder blandt andet kommunens stofindtagelsesrum, der som det første i landet blev indviet i oktober I løbet af det først halve år er der foretaget stofindtag i rummet, der har haft besøg af 841 brugere, og det sundhedsfaglige personale har håndteret 32 overdosis-tilfælde, hvor alle personerne overlevede. Det bekræfter erfaringer fra udlandet, der viser, at stofindtagelsesrum kan medvirke til at nedbringe dødeligheden blandt stofbrugere. - Stofindtagelsesrummets effekt på dødsfaldsstatistikken fra 2012 er dog begrænset, da det først åbnede i årets sidste måneder, pointerer Kari Grasaasen. Sundhedsstyrelsens rapport nævner også Københavns Kommunes gode erfaringer fra et pilotprojekt med overdosistræning, hvor stofbrugerne selv lærer at gribe ind med modgift i tilfælde af overdoser. Resultaterne fra projektet har været så positive, at lignende tiltag er på vej til andre kommuner. Alligevel er dødsfaldet blandt stofbrugere i kommunen steget som det eneste sted i landet. Umuligt at nå nul - Selvom vi forøger indsatsen, så er det svært at få tallet ned, når vi ikke ved, hvor dødsfaldene sker. Derfor ved vi heller ikke, hvor langt ned tallet realistisk kan komme. Helt ned på nul når det nok aldrig, forklarer Henrik Thiesen, der er overlæge og projektleder i Københavns Kommunes SundhedsTeam, som hjælper hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Heller ikke han har et entydigt bud på, hvorfor København trods diverse initiativer har registreret fem flere dødsfald i 2012 end året før, mens tallet er faldet i resten af landet. - Noget af forklaringen kan måske være, at man først nu ser effekten af indsatserne i de andre kommuner, mens København på flere punkter har været længere fremme og derfor allerede ligger på et relativt lavt antal dødsfald, siger Henrik Thiesen. Han skønner dog, at antallet af dødsfald blandt de københavnske stofbrugere kan komme en smule længere ned. Det er nemlig længe siden, han har hørt om overdosis med døden til følge på Vesterbro, hvor kommunen har koncentreret sine indsatser de seneste år, og det vil muligvis vise sig i de kommende statistikker. Forskelligt stof - Når man ser sådanne statistikker, så er det jo altid indsatsen i årene op til, der er afgørende for resultatet, og derfor bliver det også rigtigt spændende at se effekten af vores indsatser over de næste år. Selvom dødstallet ikke falder markant, kan effekten godt have slået igennem på andre områder, for eksempel ved forbedret livskvalitet og sundhed, siger overlægen. Han understreger at også andre faktorer spiller ind, eksempelvis ændrede misbrugsmønstrer. - Kokain er det helt store nu, og her ses færre tilfælde af dødelig overdosis end ved sprøjteheroin, til gengæld bliver du syg af andre ting i en tidlig alder som følge af misbruget, forklarer Henrik Thiesen og pointerer, at dødsfald således vil figurere i andre statistikker. andre fakta fra rapporten narkotikasituationen i danmark Af de 210 dødsfald er 76 procent mænd og 24 procent kvinder. 79 procent af dødsfaldene skyldes forgiftninger. Der er i gennemsnit mere end tre stoffer i blodet ved dødsfald. Gennemsnitsalder blandt de døde var 33 år i 1993 og 41 år i Antal stofmisbrugere er steget fra i 2006 til i 2010 (skyldes primært stigning i hashbrugere). Det eksperimenterende brug af hash er steget, mens andre illegale stoffer er knap så populære som tidligere er injektionsmisbrugere. Der registreres flere forgiftninger på landets skadestuer. I 2004 blev der registreret forgiftninger i 2012 var tallet Det svarer til en stigning på 74 procent. 67 procent af de hjemløse har et misbrug af alkohol, medicin eller narkotika mål: Regeringen har sat en målsætning om, at mindst halvdelen af de stofmisbrugere, der afslutter et behandlingsforløb i 2020, skal være stoffrie eller have reduceret deres forbrug. Antallet af narkotikarelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på højst Færre københavnske dødsfald fremover Formanden for Brugerforeningen undrer sig over stigningen i dødsfald blandt de københavnske stofbrugere og mener, at tallet vil falde i fremtiden af Thilde Baden Rasmussen foto: Lars Ertner Tom og Eva, kom lige herind! Jørgen Kjær, formand for Brugerforeningen, kalder på assistance fra sine kollegaer. Han kan ikke forstå, at antallet af narkotikarelaterede dødsfald i København skulle være steget fra 2011 til 2012, som Sundhedsstyrelsens rapport viser. Det drejer sig om fem flere dødsfald fra 32 til 37. Tom og Eva ser lige så forbavsede ud, ryster på hovedet og mumler, at det lyder mærkeligt. - Det er meget interessant og maner til eftertanke. Men da stigningen er forholdsvis lille, må det kunne betegnes som inden for tilfældighedens grænse - ellers har jeg simpelthen ikke et bud på, hvad årsagen er, siger 61-årige Jørgen Kjær. Han begyndte at sniffe heroin, da han var 23 år og har gjort det siden. Forbruget sammenligner han med andres brug af medicin eller alkohol, der, så længe det ikke tages i overdrevne mængder, lindrer smerter og giver nydelse. Gode initiativer vil sætte spor Jørgen Kjær har selv været med til at søsætte projekter i Københavns Kommune, der skal give stofbrugerne muligheden for det sikre fix. - Se her! Jørgen lægger et lille blåt etui på størrelse med en pung på bordet. Inde i er sprøjter og små beholdere med stoffet naloxone, der modvirker en overdosis. - Vi har jo alle oplevet at sidde et sted, for eksempel hos en pusher, og pludselig er der en, der holder op med at trække vejret. Jørgen slår hastigt hånden ind mod hjertet gentagne gange for at vise, hvor stærkt det hamrer i sådan en situation. - Det er kaos, og alle har forskellige forklaringer på, hvad man skal gøre, når uheldet er ude. Men hvis du har naloxone og ved, hvordan sagen skal håndteres, så kan det redde liv, understreger Jørgen Kjær. Derfor har Brugerforeningen i samarbejde med Københavns Kommune lavet det lille selvhjælpskit med modgiftssprøjter og uddannet stofbrugere i at anvende udstyret. Jørgen - Der skal skrues ned for den ekstreme kontrol og stigmatisering af brugerne. Kjær vurderer, at initiativet siden projektets start i 2009 har reddet 25 liv. Derfor undrer dødsfaldsstatistikken ham. Han nævner andre tiltag som stofindtagelsesrum og fixelancer, der også redder liv, fordi brugerne kan fixe under kontrollerede forhold. - Men flere af disse tiltag er jo ikke regnet med i statistikken for 2012, da de først begyndte i slutningen af året eller senere. Derfor bliver det rigtigt spændende at se, hvordan udviklingen bliver over de næste par år. Jeg er sikker på, at antallet af dødsfald vil falde, understreger Jørgen Kjær mål er uambitiøse Faktisk mener Jørgen Kjær, at statistikken over dødsfald kan blive meget lavere endnu, men det kræver politisk forandring og en anden tilgang til stofbrugerne. Formanden for Brugerforeningen, Jørgen Kjær, mener, at forholdene for stofbrugere i København er forbedret på det seneste, så han undrer sig over en stigning i antallet af dødsfald. I øvrigt synes han, at regeringens 2020-mål er for uambitiøse. Antallet af dødsfald kan komme langt længere ned end 200 om året inden da. Narkotika bør legaliseres, så det kan sælges under kontrollerede forhold, mener Jørgen Kjær, som underbygger sin holdning med, at i dag kan enhver 12-årig gå ned på Istedgade og komme hjem med et stof'. - Der skal skrues ned for den ekstreme kontrol og stigmatisering af brugerne. Som det er nu, skal du komme på bestemte tidspunkter om dagen, hvis du vil have dit fix. Og du skal fixe ved et stålbord, mens folk står sådan. Jørgen læner sig langt indover bordet for at vise, hvordan personalet overvåger brugerne i mindste detalje. - Det er jo heller ikke sådan, andre ønsker at nyde deres rødvin. Det skal ske om aftenen hjemme i sofaen, mens der er Vild med dans i fjernsynet, smiler Jørgen Kjær. Dertil kommer stigmatiseringen. Jørgen Kjær husker tydeligt alle bekymringerne om, hvordan svigerfamilie og naboer ville reagere, dengang han selv måtte offentliggøre sit stofbrug i 1998, hvor han blev medlem af det daværende Narkotikaråd. Allerhelst så Jørgen Kjær en legalisering af stoffer, så de kunne blive solgt under kontrollerede forhold modsat i dag, hvor 'enhver 12-årig kan gå ned på Istedgade og komme hjem med et stof,' som han siger. Han pointerer, at en regulering af salget endda vil indbringe staten millioner i moms og afgifter. Netop fordi ændringer i de nuværende praksisser vil kunne gøre store forskelle, mener Jørgen Kjær, at regeringens 2020-mål om at reducere dødstallet blandt stofbrugere til 200 om året er uambitiøst. - Det kan sagtens komme meget længere ned og reduceres år for år. At komme helt ned på nul er måske urealistisk, da der altid vil være nogen, der tager deres eget liv, men de utilsigtede dødsfald på grund af overdoser kan sagtens nedbringes markant, vurderer Jørgen Kjær. 10 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 11

7 SATSPULJE OG FINANSLOV 2014 Færre penge til socialt arbejde Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at Satspuljen afløses af en fast pulje på finansloven I 2012 lavede regeringen og Enhedslisten en aftale, der skulle sikre tandbehandling til socialt udsatte borgere. Men de udsatte blev snydt igen. Kommunerne har udbetalt under en femtedel af de penge, der skulle være brugt på tandbehandling i Alle de gode intentioner er druknet i bureaukrati og egenbetaling, alt imens hjemløse og andre fattige med dårlige tænder må blive ved at dyppe brødet i et eller andet. af Peter Andersen 158 millioner kroner. Så meget er den samlede satspulje skrumpet ind sammenlignet med sidste år. I de næste fire år er der dermed millioner til at finansiere projekter inden for indenfor arbejdsmarked, sundhed og det sociale område, og det er ny bundrekord, siden satspuljen blev indført i midten af 90'erne. Satspuljen finansieres normalt ved at lade overførselsindkomsterne stige mindre end lønningerne på arbejdsmarkedet, men kun hvis de generelle lønstigninger er over to procent. Det har ikke været tilfældet de sidste par år, og dermed er satspuljen ikke blevet tilført nye midler. De penge, der nu er fordelt af partierne bag satspuljeaftalen, kommer dels fra afsluttede projekter, dels fra såkaldt uforbrugte midler det vil sige, penge som er bevilget, men ikke blevet brugt. Ifølge en prognose fra Finansministeriet vil der næppe komme nye penge i puljen før Fast pulje Derfor foreslår Rådet for Socialt Udsatte, at den konjunkturafhængige satspulje afløses af en fast pulje på finansloven på 600 millioner kroner om året. - Det er jo et klassisk dilemma, at når det går godt i samfundet, er der mange penge til socialt udsatte både i satspuljen og på finansloven. Omvendt er der for få penge, når der er krise i samfundet, og antallet af socialt udsatte vokser. Desuden er vi principielt imod, at man så at sige lader hunden spise sin egen hale ved at tage pengene fra overførselsindkomsterne, siger rådets formand, Jann Sjursen. 600 millioner kroner om året er mere end nu, hvor satspuljen for 2014 eksempelvis er på - Det er jo et klassisk dilemma, at når det går godt i samfundet, er der mange penge til socialt udsatte både i satspuljen og på finansloven. Omvendt er der for få penge, når der er krise i samfundet, og antallet af socialt udsatte vokser. Jann Sjursen, formand Rådet for Socialt Udsatte 344 millioner. Men omvendt mindre end i 2010, da satspuljen rundede én milliard kroner for et enkelt år. - Som det er nu, er det for meget 'stop and go'. Med et fast beløb kan man både støtte konkrete initiativer og sikre en mere langsigtet og ensartet strategi, for eksempel i forhold til hjemløse. Vi er glade for, at man både i den nye satspuljeaftale og på finansloven har fundet penge til især at sætte ind over for det stigende antal unge hjemløse. Men de fleste af pengene er jo nogle, som var afsat under den tidligere hjemløsestrategi, men aldrig blev brugt, siger Jann Sjursen. Utilstrækkeligt På finansloven for 2013, som regeringen indgik med Enhedslisten, blev der fundet plads til en særlig socialpakke til 1,1 milliarder kroner. I den nye aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative er der afsat 116 millioner til sociale initiativer, altså cirka en milliard kroner mindre end for et år siden. Enhedslistens Finn Sørensen mener, at regeringen kunne have fået en mere socialt afbalanceret finanslov med hans parti, men erkender dog, at det under ingen omstændigheder havde været tilstrækkeligt. - Samlet set ser det skralt ud med en meget lille satspulje og et meget lille beløb på finansloven. Og selvom vi havde lavet finanslov i stedet for de borgerlige, havde det ikke været nok til at tackle de sociale problemer, vi har og får, når kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar, siger han. Hus Forbi har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Socialdemokraterne og SF inden redaktionens slutning for dette blad. En tand for lidt Hjemløse får ingen gavn af millioner til tandpleje De mange penge, der er bevilget til at give kontanthjælpsmodtagere bedre tænder, når ikke frem til målgruppen. Heller ikke til Charlotte Lundbøll, som stadig undgår at smile, skammer sig over sine tænder og har svært ved at spise. Satspuljeaftalen er opsagt Enhedslisten vil have sociale projekter på finansloven Satspuljeaftalen er opsagt med virkning fra næste folketingsvalg, oplyser Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen. Enhedslisten står som de eneste i Folketinget uden for satspuljeforliget, fordi partiet principielt ikke vil være med til at finansiere sociale projekter med penge, der tages fra mennesker på overførselsindkomst. Men nu er satspuljeaftalen opsagt. - Dermed er der rent bord, og vi vil da gøre det til et vigtigt punkt i valgkampen og prøve at få de andre partier til at sige, hvad de vil. Enhedslisten mener, at sociale projekter skal finansieres via finansloven. Hvis man tager den samlede satspulje, som er akkumuleret siden 90'erne, udgør den jo over 12 milliarder kroner, og langt de fleste penge indgår i forvejen som faste bevillinger på finansloven, siger Finn Sørensen. elementer i satspuljeaftalen Hjemløse: Der er afsat 72,5 millioner kroner over fire år til en ny hjemløsestrategi i pixi-udgave. Pengene skal blandt andet bruges til at udbrede erfaringerne fra den 'store' hjemløsestrategi, der virkede fra 2009 til Dertil skal lægges 20 millioner kroner om året til en særlig indsats mod hjemløshed blandt unge. Disse penge er en del af finanslovsforliget og altså fundet uden om satspuljen. Psykiatri: Næsten en tredjedel af den samlede satspulje 410 millioner kroner over de næste fire år er øremærket til at forbedre tilværelsen for psykiatriske patienter. Dertil kommer en bevilling på finansloven på 150 millioner kroner i år og 50 millioner de følgende år. Ghettoer: Der skal bruges 38 millioner kroner over de nærste fire år på en styrket indsats i udsatte boligområder: Kriminaliteten skal ned, trygheden op, og flere beboere skal i arbejde. Stofbrugere: Folketinget har tidligere vedtaget en lov, der forpligter kommunerne til at tilbyde stofbrugere anonym behandling. For at finansiere det er der afsat 9,2 millioner kroner fra 2015, og pengene tages fra satspuljen, selvom det er en permanent bevilling. af Peter Rathmann foto: Claus Sjödin 180 millioner kroner om året til udsatte menneskers tænder. 720 millioner kroner i alt for en periode på fire år. Der var hverken sparet på pengene eller de gode intentioner, da regeringen og Enhedslisten indgik en aftale om finansloven for Nu skulle de dårligst stillede have en håndsrækning på et punkt, hvor den sociale ulighed er mest synlig, nemlig deres tænder. Men pengene kommer ikke de mest udsatte til gode. Egenbetalingen er urealistisk høj og bureaukratiet alt for besværligt, lyder kritikken fra blandt andet tandlæger og kontanthjælpsmodtagere. Med finansloven for 2013 blev der indført en ny paragraf i lov om aktiv socialhjælp, hvorefter kontanthjælpsmodtagere og andre på lave indkomster kan søge om tandbehandling på op til kroner og så blot sende regningen til kommunen. Det lyder nemt, men i praksis skal der udfyldes komplicerede formularer, og ventetiden på en afgørelse kan være lang. Den største barriere er dog egenbetalingen, der afskærer flertallet af målgruppen fra at søge en helt nødvendig behandling: Ikke råd Er du over 25 år, skal du nemlig svare 800 kroner i egenbetaling plus 35 procent af den resterende regning. Et gebis koster snildt kroner. Heraf skal borgeren altså selv betale i alt 4020 kroner. Og så er udgiften til at få trukket de gamle tænder ud ikke regnet med. - Selvfølgelig har jeg ikke råd til det, selvom mine tænder er ødelagte, og jeg har brug for en protese, siger 33-årige Charlotte Lundbøll, der er enlig mor og kontanthjælpsmodtager. - Pengene var tiltænkt dem, der ingen penge har. De kan nu få en masse penge, men kun hvis de samtidig betaler en masse i egenbetaling for at få dem. Det er mange udsatte borgere ikke i nærheden af at kunne. Intentionerne var gode nok, men resultatet bider sig selv i halen, siger overtandlæge Børge Hede i Københavns Kommunes voksentandpleje. Han er leder af afdelingen, som skal forhåndsgodkende en behandling, hvis den koster over kroner. - At kræve egenbetaling er næsten værre end at give folk ingenting. Det havde været bedre at sige: I får op til kroner. Færdig. Men så skal I heller ikke betale noget selv, mener han. - Tænder er i forvejen det område, hvor den sociale ulighed er størst. Der er ti gange så høj risiko for at være tandløs som 70-årig, hvis man befinder sig i den laveste socialgruppe, end hvis man ligger øverst, siger Børge Hede. Millioner Overtandlægen tvivler på, at de mange afsatte millioner overhovedet bliver brugt. Med god grund. Kommunerne har i år kun udbetalt 37,7 millioner ud af de 180 millioner for 2013, anslår Socialministeriet. Det er under en femtedel af beløbet, som er til rådighed. 12 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 13

8 - Hvis tanken var at hjælpe de dårligst stillede med tandpleje, må vi konstatere, at ikke alle er i stand til at svare en egenbetaling på 35 procent, siger også jurist Camilla Lykkegård i Københavns Kommune. - Det betyder i praksis, at nogle ikke er i stand til at bruge den bevilling, de har fået. Det er jo svært at få lavet en delvis krone, siger hun. Socialministeriet forventer, at kommunerne vil bruge flere penge, når ordningen bliver mere udbredt. Der er dog intet gjort for aktivt at informere målgruppen om den nye tandplejeparagraf. Tandlægeforeningen foreslog en evaluering af loven for at se, om den virker efter hensigten, men det er der ingen planer om. Bruger ikke tilbuddet Også i Randers ser sagsbehandlerne, at borgere på lavindkomster stopper tandlægebehandlinger i utide på grund af dårlig økonomi. Alligevel har kommunen i år brugt kroner efter den nye ordning. Året før var kommunens udgift til tandpleje for kontanthjælpsmodtagere på blot kroner. Det nye tilbud når bare ikke frem til brugerne af værestedet Perron 4 i Randers, konstaterer leder Gine Nørager: - De mange millioner kroner er tilegnet vores målgruppe. Men de får dem ikke. Vi har kun haft én bruger, som har forsøgt at benytte den nye paragraf, siger Gine Nørager. Det lyder enkelt at gå til tandlægen og sende regningen til kommunen. Men det er det ikke for brugerne af Perron 4. Selvom den nye ordning giver ret til behandling uden forhåndsgodkendelse, I kø hos tandlægen Ét års ventetid på at komme i stolen hos de gratis tandlæger i Randers Der er et års ventetid på en gratis behandling hos Børsterne. af Peter Rathmann foto: Claus Sjödin - At kræve egenbetaling er næsten værre end at give folk ingenting. Børge Hede, overtandlæge i Københavns Kommunes voksentandpleje - Vi afviser ingen med smerter, men de skal være heldige at dukke op, når vi har åbent, siger Katja Kirk. Hun er en af fem tandlæger i Randers, som bruger frivillig tid på at behandle hjemløses tænder i den mobile tandlægeklinik, Børsterne. Tandlægebussen holder parkeret ved Perron 4, som er et værested for hjemløse og andre socialt udsatte i byen. Børsterne har åbent cirka en gang om ugen, men det er langt fra nok til at ordne tænder for alle de 200 brugere, som er tilknyttet Perron 4. Der er ét års ventetid på at få en gratis behandling: - Ideen var, at brugerne bare skulle kunne gå ind fra gaden, men vi har lige nu 39 på ventelisten. De har alle sammen brug for at komme til her og nu, siger, Gine Nørager, leder af Perron 4. ender ansøgeren alligevel ofte i et langvarigt forløb, hvor kommunen stiller krav om dokumentation. - Vores brugere har ikke indsigt i alle de ting, de skal dokumentere. Det kræver flere ressourcer at få fingre i pengene, end de har, siger Gine Nørager. Hun vil forsøge at finde en frivillig tovholder til at hjælpe brugerne på Perron 4 med at benytte tandplejeparagraffen og navigere i bureaukratiet. - Det er den eneste måde, de vil kunne få glæde af pengene, siger hun. Egenbetaling Overtandlæge Børge Hede i København genkender, at mange falder fra i processen. Han var med til at starte den frivillige tandklinik, Bisserne for hjemløse i København: - Ideen var jo netop, at man skulle kunne gå ind fra gaden. Mange hjemløse giver op på forhånd, hvis de både skal søge og så sidde og vente på en afgørelse. Det nytter jo ikke, at der går så Hos Børsterne handler det primært om at trække tænder ud, fortæller tandlæge Katja Kirk: - Vi er gode til det akutte, men der er hverken tid eller budget til et længere og mere regelmæssigt behandlingsforløb. Det ville ellers være dejligt. Jeg kommer én gang om måneden som frivillig, og det er ikke ret ofte i forhold til behovet, siger tandlægen. Dårlige tænder kan føre til mange andre sygdomme. Men her og nu handler det mest om smerterne: - Mange er forpinte. Det kan føre til mere misbrug for at bedøve smerten, siger Gine Nørager. - Smerterne fører også til dårlig ernæring, fordi man ikke er i stand til at spise rigtigt og sundt. Man trives dårligt, når man har ondt, og bliver måske mere aggressiv. Nogle er flove over, at de ikke har et pænt smil, siger Gine Nørager. I de mest akutte tilfælde har hun måttet finde nødløsninger og bedt kommunale tandlæger i byen, om de ikke lige kunne tage en patient efter arbejdstid og uden beregning. lang tid, at tænderne er røget ud af munden undervejs. Eller der er kommet nye problemer til, og der så skal søges forfra, siger Børge Hede. Enhedslisten var med til at forhandle tandplejeordningen på finansloven. Sundhedsordfører Stine Brix erkender, at mange borgere oplever det som besværligt at søge en bevilling, og hun kalder egenbetalingen for de over-25-årige for problematisk : - Men vi valgte at prioritere de unge på særdeles lave ydelser, siger hun. Problemet er grundlæggende, at vi overhovedet skal betale for at gå til tandlægen, siger overtandlæge Børge Hede: - Vi betaler jo ikke for et brækket ben. Og er det ikke lige så vigtigt at kunne tygge som at kunne gå? Egenbetalingen til tandpleje er steget ganske betragteligt de seneste 10 år. Det har øget den ulighed, der var i forvejen, siger overtandlægen til Hus Forbi. Børsterne har en rabatordning med Tandprotese-Klinikken i Randers. - Det gør os glade at se vores brugere bruge protese. Vi kan se, at de trives og begynder at spise ordentligt. Og de smiler på en helt ny måde, fortæller Gine Nørager. - Mange er forpinte. Det kan føre til mere misbrug for at bedøve smerten. Gine Nørager, leder af Perron 4 Børsterne har eksisteret via projektmidler og donationer siden starten i Men fra nytår bliver der tale om en permanent ordning, hvor den årlige driftsudgift på cirka kroner deles mellem Perron 4 og den kommunale tandpleje. Socialt udsatte kan også komme gratis til tandlægen i Aalborg, Viborg, Holstebro, Herning, Aarhus, Silkeborg, Odense, Ballerup, København og Frederiksberg. charlotte skal have nye tænder 33-årige Charlotte Lundbølls tænder er ødelagte. Men hun har ikke råd til en protese caf Peter Rathmann foto: Claus Sjödin harlotte Lundbøll holder sig for munden, når hun taler. Den 33-årige kvindes tænder er ødelagte af cola, kaffe og misbrug. - Det går mig sindssygt på. Det er pinligt. Især når jeg henter min søn i SFO en. Jeg går altid med stærk makeup, for at folk ikke skal fokusere på mine tænder. Jeg holder munden lukket så meget som muligt, fortæller hun i en samtale med Hus Forbi på Perron 4, et værested for socialt udsatte i Randers. Charlotte har for kort tid siden haft tilbagefald i narkotikamisbrug. Hun har bedt kommunen om døgnbehandling, men fået afslag. Hun har ikke længere råd til sin bolig, fordi hendes to børn er blevet anbragt uden for hjemmet. Nu bor hun hos en veninde. Charlotte smiler skævt for at skjule hullet, hvor der før sad en fortand: - Jeg har ellers altid haft ufatteligt flotte tænder, men nu har jeg ingen, og det er simpelthen gået så stærkt. Neglefil Hun har selv brækket syv lortetænder ud med en neglefil, fordi de gjorde ondt. Den sidste betændte tandbyld nåede helt op til øjet: Det er pinligt. Især når jeg henter min søn i SFO en. Jeg går altid med stærk makeup, for at folk ikke skal fokusere på mine tænder, siger 33-årige Charlotte. 14 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 15

9 - Nogle af tænderne kunne være reddet, hvis der havde været midler til det. Det er synd for en ung og smuk kvinde. Katja Kirk, tandlæge hos Børsterne - Jeg så ud som om, jeg havde fået en på siden med et baseballbat. Charlotte har søgt kommunen om en protese, men hun har ikke råd til egenbetalingen på godt kroner. I første omgang søgte hun om en flexprotese, hvor man stadig beholder nogle af de oprindelige tænder, men nu er der gået så lang tid, at hun har besluttet at få alle sine tænder trukket ud. Kun de forreste er tilbage, og de er slidt ned af at tygge. - Jeg har utrolig svært ved at spise. Vi fortsætter fra Perron 4 ned i tandlægebussen Børsterne, hvor Charlotte kommer i stolen hos tandlæge Katja Kirk. Det er for sent nu med en flexprotese, er tandlægen enig i: - Nogle af tænderne kunne være reddet, hvis der havde været midler til det. Det er enormt frustrerende, både fagligt og menneskeligt, at der går så lang tid. Det er synd for en ung og smuk kvinde, siger Katja Kirk. Ny tid Tandlægen gør alt forarbejdet, og dermed bliver den endelige regning til kommunen mindre. Men en protese hænger stadig på, om kommunen vil dække Charlottes del af regningen som en såkaldt enkeltydelse. - Det er noget med, at jeg godt kan søge om penge, siger Charlotte, som er afhængig af hjælp fra sin familievejleder, når hun skal på kommunen. Tandlægen giver Charlotte en ny tid og en tandpasta mod følsomme tænder. - Jeg har ellers altid haft ufatteligt flotte tænder, men nu har jeg ingen, og det er simpelthen gået så stærkt. Charlotte Lundbøll 180 millioner til udsattes tænder I januar trådte en ny regel i lov om aktiv socialhjælp i kraft. Paragraf 82a giver kontanthjælpsmodtagere tilskud til tandbehandlinger. Der er afsat 180 millioner kroner om året i fire år til formålet, som er fordelt til kommunerne efter indbyggertal. Borgere under 25 år har en egenbetaling på 600 kroner, mens borgere over 25 år skal betale 800 kroner samt 35 procent af den resterende regning. Behandlinger under kroner kan sættes i gang uden forhåndsgodkendelse. Koster behandlingen over kroner, skal tandlægen lave behandlingsoverslag, som skal godkendes af kommunen.? af Poul Struve Nielsen Hvordan ser danskerne på socialt udsatte - En trussel mod velfærdssamfundet Et stort antal danskere mener, medmennesker i nød selv er skyld i det, viser undersøgelse Når danskerne spørges, hvorfor nogen her i landet er i nød, svarer 43 procent, at det skyldes uretfærdighed i samfundet, og 39 procent svarer, at det skyldes uheld altså at problemerne ikke er selvforskyldte. Hver femte mener dog, at nøden udspringer af dovenskab og manglende viljestyrke. Det fremgår af en undersøgelse, som Epinion har lavet for Rådet for Socialt Udsatte. Ser vi nærmere på svarene, fremgår det, at kvinderne, folk over 55 år og folk, som stemmer på regeringspartierne, Socialdemokraterne, de radikale og SF, eller Enhedslisten, er overrepræsenterede i gruppen, som mener, at nøden ikke er selvforskyldt. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er bekymret over, at så mange ser det at være i nød som noget selvforskyldt. - På længere sigt kan det true opbakningen til vores velfærdssamfund, siger han. Rådet for Social Udsatte har søgt svar på spørgsmål som: Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem er socialt udsatte, hvor vigtigt er det at gøre noget for socialt udsatte, og er indsatsen højt nok prioriteret? Hvorfor, mener danskerne, bliver nogle socialt udsatte i Danmark? Og hvor mange danskere betragter sig selv som socialt udsatte? 71 procent af befolkningen er enig i, at social udsathed er et - Holdningerne brydes der, hvor nogle synes, at den situation, folk nu engang havner i, er selvforskyldt. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte problem. Og hver anden dansker synes ikke, at området prioriteres tilstrækkeligt, når de offentlige midler fordeles. Som udgangspunkt er det altså et område, som har befolkningens bevågenhed og interesse. Hjemløshed Hjemløshed er noget af det første, danskerne tænker på, når man siger socialt udsat. Dernæst nævnes børn. Måske et udtryk for, at den megen debat om udsatte børn slår igennem i danskernes bevidsthed, skriver Rådet for Socialt Udsattes sekretariat på dets hjemmeside. Mange nævner kontanthjælp og fattigdom. Psykisk sygdom er også et begreb, danskerne bruger til at beskrive socialt udsathed. Der spørges også mere specifikt til, hvad danskerne tænker på, når de hører ordene hjemløse, alkoholmisbruger, stofmisbruger og prostitueret. Når det kommer til hjemløse, er danskerne generelt mere bløde, end når det kommer til stofmisbrugere og alkoholmisbrugere mens emnet prostitution skiller vandene. For eksempel mener 52 procent af danskerne, at mennesker bliver stofmisbrugere, fordi de har en svag karakter, mens kun 22 procent mener det samme om hjemløse. 26 procent af danskerne bliver frastødt, når de ser en stofmisbruger i det offentlige rum, og 32 procent bliver utrygge. Det samme gælder kun for henholdsvis 7 og 6 procent af danskerne, når de ser en hjemløs. Alt i alt er det et lidt broget billede, der tegner sig, mener Jann Sjursen. Han synes, at undersøgelsens resultater er præget af, at danskere er polarisede, når talen falder på socialpolitik. Men han ser det også som en øjeblikkelig og positiv opbakning til velfærdssamfundet. - Et stort flertal ser udsathed som et problem, og der er enighed blandt de fleste om, at der er brug for en indsats, og at velfærdssamfundet skal være for alle, siger Jann Sjursen. Men den femtedel af befolkningen, der siger, at nød skyldes dovenskab, bekymrer ham. - Det stritter imod de andre resultater af målingen, og for mig er det overraskende mange. Det er vigtigt, at vi går op imod den holdning. Holdninger Jann Sjursen ser tre årsager til den negative udvikling i danskernes holdning til medmennesker, der har det dårligt. - Der har været en hård debat. Den megen snak om fattig-carina og dovne Robert har spillet ind. - Det handler om viden, og det er naturligt nok svært at forstå, hvor svært udsatte har det. Bag det ligger der komplekse problemer og manglende handlemuligheder. Det store problem for mange socialt udsatte er jo, at de i virkeligheden er sat skakmat i forhold til systemet. - Endelig har det noget med holdninger at gøre. Holdningerne brydes der, hvor nogle synes, at den situation, folk nu engang havner i, er selvforskyldt. Andre mener, at vi har et fælles ansvar for dem, der har det sværest i samfundet. Det sidste præger heldigvis de fleste, siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte om sin bekymring for opbakningen til det danske velfærdssamfund. Epinion har også spurgt danskerne, hvilke indsatser, de mener, bedst kan hjælpe socialt udsatte ud - Andre mener, at vi har et fælles ansvar for dem, der har det sværest i samfundet. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte af deres problemer. Og her er det både tankevækkende og slående, at danskerne tror mest på de sociale indsatser, for eksempel social støtte og rådgivning, og på social støtte til udsatte familier generelt. Det gælder både, når man spørger til hjemløse, alkoholmisbrugere, stofmisbrugere og prostituerede. Hele 17 procent af danskerne svarer, at de enten er eller har været socialt udsat. 16 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 17

10 Hus Forbi vender kanonen Vi spørger de udsatte om danskerne Rådet for Socialt Udsatte har fået analyseinstituttet Epinion til at lave en undersøgelse om danskernes syn på socialt udsatte. Hus Forbi vender i den anledning kanonen en gang og spørger nogle socialt udsatte, hvad de mener om danskerne. hvorfor er der mennesker i danmark, der bliver rige? A. De er heldige B. De er flittige og har en stærk viljestyrke C. Der er uretfærdighed i vores samfund, hvor nogle mennesker bliver begunstiget D. Alt andet er uundgåeligt i den moderne udvikling e. Ingen af disse grunde f. Ved ikke Vi har valgt at vende to spørgsmål fra rapporten Holdninger til socialt udsatte fra 2013 på hovedet, så de i stedet handler om de danskere, der ikke selv er udsatte, og vi har så stillet dem til tre Hus Forbi-sælgere. Spørgsmålene er:?? oplever du nogle af disse følelser, hvis du ser nogle mennesker på gaden, som umiddelbart er bedre økonomisk og socialt stillet end dig? a. Jeg får en følelse af utilstrækkelighed b. Jeg bliver frastødt c. Jeg bliver trist over samfundets forskellighed d. Jeg bliver utryg e. Jeg føler glæde over, at der er plads til forskellighed i DK f. Jeg føler, det ikke vedrører mig g. Ingen af disse foto: Lars Ertner foto: Lars Ertner foto: Rasmus Flindt Petersen Michael Christensen: b/c De er flittige og har en stærk viljestyrke/der er uretfærdighed i vores samfund, hvor nogle mennesker bliver begunstiget - b og c kryber ind over hinanden. Med hensyn til svar b, så tænker jeg på min far, der altid har været selvstændig, og han var virkelig flittig. Med hensyn til svar c, så synes jeg, der er meget uretfærdighed i Danmark i forhold til skat og moms. Jeg synes sgu, det er fint nok, at folk tjener alle de penge, de vil, men jeg synes ikke, de skal begunstiges. Os bistandsklienter får en hund hver år i lønforhøjelse. Vi er sgu ikke med i inflationen. Og så synes jeg, at folk, der ikke vil acceptere, at man hjælper socialt udsatte skal klappe i, for de samme mennesker vil jo gerne kunne komme til gratis læge. e. Jeg føler glæde over, at der er plads til forskellighed i DK - Der er mit svar klart e. Der skal være plads til alle ellers ville det være noget lort. Og jeg bliver sgu ikke utryg! For så kan man ikke stå og sælge aviser. Dirk Serney b. De er flittige og har en stærk viljestyrke -Der er nogle, der spiller lotto. De kan være heldige. Men hvis man er flittig, kan man tjene pengene selv. Se bare den gamle Mærsk. Han har tjent sig til det hele. Det gælder i alle samfundslag. Jeg er vagabond i hjerte og nyrer, og jeg ved, at hvis man er en flittig og dygtig skærsliber, så kommer der lidt flere penge i lommen. Det gør der også, hvis man sælger lidt flere Hus Forbi. e. Jeg føler glæde over, at der er plads til forskellighed i Danmark. -Jeg har lært fire ting af en dame: Man skal være ærlig, kærlig og opføre sig ordentligt, man skal ikke lyve, ikke stjæle og ikke sige nej. What comes around goes around. Hvad du gør for andre mennesker, får du igen. Man skal møde tilvæørelse med et smil. Henrik Søndergaard c. Der er uretfærdighed i vores samfund, hvor nogle mennesker bliver forfordelt. - Vi lever i et samfund uden åndelighed, som hylder egoisme og selvcentrering. Det er næsten en dyd at rage til sig. G. Ingen af disse -Det handler om, at der skal være plads til at glæde sig over andre. Jeg kan ikke følge vrede over, at andre har succes. Jeg håber bare, at de udviser næstekærlighed og barmhjertighed overfor deres næste. 99,7 procent er rasende flinke Meddanskerne får posive ord med på vejen fra Hus Forbi-sælger Michael Christensen 18 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 19

11 - Jeg har lige fået en ny campingvogn på seks meter, som jeg betaler af på, så jeg har fået et pissegodt liv. Michael Christensen - Vi har en tysk tigger her i byen, og ham giver jeg også penge til. Jeg tænker på de hjemløse, de ældre og børnefamilierne og på de børn, der bliver fjernet. Michael Christensen af Birgitte Ellemann Höegh foto: Rasmus Flindt Petersen Hvordan ser man på samfundet og danskernes adfærd, når man står uden for det hele, og hvordan føler man, de ser på én? Er der respekt begge veje? Drømmer man om at leve som dem? En gruppe socialt udsatte, som dagligt er i kontakt med andre danskere, er Hus Forbisælgerne. Michael Christensen, der har boet på forsorgshjem gennem 20 år, fortæller om sit syn på de andre danske medmennesker. - Goddag, goddag. Her er en ny model, siger han lavmælt, hver gang et menneske passerer forbi ham i gågaden i Køge. Michael sælger skiftevis aviser i Køge og i Greve. Han har stillet sig op foran Køge Museum med en lille vogn, hvorpå han har fastgjort sin Hus Forbi-taske, der gemmer på friske aviser. Der er granguirlander med lysende stjerner over gågaden og et hav af gadeskilte med alskens julegavetilbud foran forretningerne. Lidt længere henne ad gaden sidder en østeuropæer og spiller Glade jul på en harmonika. Forbi ham drysser en masse mennesker. Nogle siger nej tak til avisen og udveksler høflighedsfraser som Hav en god dag, andre registrerer ham knap nok. En korthåret dame med en cigaret i mundvigen kommer hen og køber en avis. - Det var mit nytårsforsæt for tre år siden, at jeg skulle købe avisen hver måned, og det har jeg faktisk holdt, fortæller hun Michael, der anerkender hendes beslutning med ordene: - Tak, fordi du støtter en god sag, og hav en god dag, frue. En ældre dame med ørevarmere hilser først - I min verden er det lidt ubehageligt, at folk vil give for et måltid mad. Jeg var ude og spise på et cafeteria for 80 kroner for nylig. Michael Christensen på afstand, for så at gå hen og købe avisen. Hun tilbyder ham i samme åndedrag en rævehale, som hun har liggende derhjemme. - Jeg har også et par poter, hvis du altså er interesseret. - Det er flot. Det vil jeg sige hjertens tak til. De kommer hjem og hænge i min campingvogn, svarer Michael. - Hun er én af de faste kunder, men jeg kender hende egentlig ikke. Hun tror nok, jeg er landevejsridder, siden hun tilbød mig rævehalen, forklarer Michael. Han vender hovedet mod en stor pongpongklippet puddelhund med frakke og lyseblå sko på, der går forbi sammen med sin ejer. Michael bor længere sydpå i den sjællandske provins i en campingvogn og kommer til Køge flere gange om ugen for at sælge sine aviser. Sådan har det forløbet det sidste halvandet år, mens han har boet på campingpladsen. Der er altid mennesker i Køges gader, så han har let ved at komme af med sine aviser til stamkunderne og alle de andre. - Hvis jeg ikke kommer den ene lørdag, så bliver de tossede den næste, fortæller han. Mange køgensere betragter Michael som en fast del af Køges forretningsliv - ligesom mange i Greve ser ham som en fast bestanddel af bybilledet der. Men hvad tænker Michael egentlig om de mennesker, der gå forbi ham, giver ham et par ord med på vejen, køber hans aviser eller ignorerer ham helt? Gadesælger Hvad går der igennem hovedet på dig i dag, når du står på gaden og sælger dine aviser til de danske borgere? - Puha, mange ting, Men hvis der kommer en børnehaveklasse, så trækker jeg mig tilbage i tankerne. For de er på den alder, som min datter var, da jeg i en periode på 15 år stoppede med at se hende. Jeg har et hul i livet i den periode, og det har været svært at komme igennem. Ellers tænker jeg sgu nok ikke så meget. Forestiller du dig, hvem de er? - Jeg lægger mærke til deres tøj og for eksempel dem, der går med blød hat og bånd. Spørger du til deres liv? - Ja ja, men ikke de første par gange de køber avisen. Jeg ved for eksempel, at der er én, der er sygehjælper, og at en anden er advokat. Men jeg kommer aldrig til at søge efter sådan et liv igen. Jeg har haft bil og hus, og det er alt for krævende for mig. Føler du dig anderledes? - På ingen måde. Jeg føler mig glad - specielt over, at jeg sælger aviser. Jeg er en ganske almindelig gadesælger. Respekt Synes du, der er gensidig respekt? - For det meste. Jeg har også fået venner. En dag kom der én hen og sagde: Hvis du ikke har en seng at sove i, så kan du låne en sofa hos mig. Men jeg havde jo min campingvogn, så i stedet har jeg været hjemme og spise hos hende. Der er stor forskel på mennesker. Der er også dem, der er onde. En dag kom der en mand hen og trykkede sin næse helt op mod min og sagde: I don t believe you og gik igen. Men når de er to meter væk, har de jo ikke længere noget med mig at gøre. Men hvis nogen opfører sig grimt overfor mig, respekterer jeg dem alligevel. Der står på mit sælgerkort, at vi ikke må sætte os op imod nogen. Og 99,7 procent er rasende flinke. Synes du, at det er dig eller dine kunder, der har regnet tilværelsen ud? - Nok egentlig dem, men de fleste er positive over for mig, så de mener nok også, at jeg har regnet det ud. Hvad tænker du om de danske borgeres hverdagstragedier af overforbrug, arbejdsstress, ulykkelige ægteskaber og konflikter med teenageren? - Det er jo ikke engang alle, der er så heldige som mig og har en campingvogn. Vi har en tysk tigger her i byen, og ham giver jeg også penge til. Jeg tænker på de hjemløse, de ældre og børnefamilierne og på de børn, der bliver fjernet. Jeg tror, dem, der fjerner børnene, spørger de forkerte steder. Jeg tror, der er børn, der ikke har andet end vrede tilbage, når de fylder 15 år. Hvad tænker du, når du overhører samtaler, hvor mennesker skal finde ud af, om de skal holde deres næste ferie i en storby som New York eller hellere en afslappet ferie i Syditalien ved vandet? - Så må de da have en god ferie. Jeg kan jo godt selv spare lidt op til en tur til Bornholm eller Langeland for at lave lidt spræl. Jeg drømmer SLET ikke om at rejse til USA. Jeg har sejlet meget på de amerikanske kyster, hvor jeg arbejdede som maskinmand, og der så jeg kun elendighed mennesker der skrabede mad op fra den samme skraldespand, som de sov i. Hvis de i '69 kunne sende en raket til månen, så kan de også betale for deres medmennesker. Livsstilstendenser Er du opmærksom på livsstilstendenser generelt? Nu skal køkkenoverfladerne for eksempel gerne være i messing, og det er hipt at have leopardprint på tøjet igen? - Hvis folk har lyst til at stilarte sig på en særlig måde, er det deres sag. Jeg har stået på gaden ti gange med en taske og kuffert, så livet er anderledes for mig. Men hvis folk kører rundt i en Volvo, er det da pissefedt for dem. Jeg skal bare ikke deltage. Jeg har min campingvogn. Vil du gerne være med i snakken omkring, hvem der myrdede hvem i de danske tv-serier, der lægger gaderne øde om søndagen? - Nej, jeg har mistet min hukommelse, så jeg kan slet ikke følge med. Jeg ser dokumentar-tv med dansk sprog. Havde jeg boet i et normalt boligkompleks, havde snakken nok været en anden også om Vild med dans. Her på campingpladsen, hvor vi fast bor tolv mennesker, taler vi om noget andet. Vi har lige været til Black Sabbath-koncert sammen, spiller petanque og laver gløgg og æbleskive-arrangementer. Myrer med citron Ville du gerne prøve at spise myrer, der smager af citron, på den verdensberømte danske Nomarestaurant? - Nej tak, men hvis der er nogen, der føler for at betale for det, så skal jeg den onde hyle mig nok holde døren bare jeg får en hund. I min verden er det lidt ubehageligt, at folk vil give for et måltid mad. Jeg var ude og spise på et cafeteria for 80 kroner for nylig, og der var altså ikke nogen med slips og pibekrave. Hvad tænker du da om sådan nogle typer? - Jeg tænker intet. Jeg har et fint selvværd og i den sammenhæng har det hjulpet, at jeg har fået et bagland på campingpladsen i forhold til tidligere, siger Michael, der er på vej ned til banegården. Han skal på Næstved Sygehus og scannes, for da han var til Black Sabbathkoncert faldt han og har slået sin ryg slemt. Og selvom slaget gør ondt, synes han ikke, det er et problem i forhold til sit arbejde som stående Hus Forbi-sælger. - Næ, det er livets vilkår. Jeg har lige fået en ny campingvogn på seks meter, som jeg betaler af på, så jeg har fået et pissegodt liv. For nogle år siden boede jeg på Nørrebrogade oven på nogle Silvan-papkasser. om michael Michael har gennem 20 år flyttet ind og ud af forsorgshjem. Første gang, Michael kom på forsorgshjem, var i 1994, da han flyttede fra sin datters mor. Dengang boede han i hus i Hillerød og havde haft arbejde som både uddannet værktøjsmager og stilladsarbejder. - Det har gennem mit liv hver gang været alkoholen, der slog mig omkuld. Jeg løber med alle pengene og går ud og drikker dem op altid, fortæller han. Men siden han er flyttet i campingvogn, er tilværelsen blevet mere stabil og alkoholen væsentlig mindre. Han er 52 år og ser i dag sine to børn, der er 21 og 26 år. 20 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 21

12 ingen er håbløs Fra hjemløs stofbruger til indehaver af eget firma Peter Jespersen hærgede, stjal og var stofbruger i knap 30 år. For 13 år siden blev han stoffri. Han tog en uddannelse som misbrugsbehandler og psykoterapeut, og han har fornylig startet firma på af Tine Sejbæk foto: Jeppe Bøje Nielsen - Uanset hvor ødelagt et menneske er fysisk, psykisk og mentalt, så er der ingen, som er håbløs! Det er altid muligt at komme tilbage. Hvis jeg med min historie blot kan være et godt eksempel for en enkelt, så er min mission fuldført, siger 54-årige Peter Gilbert Jespersen. Han sidder i lænestolen i stuelejligheden i Avedøre Stationsby syd for København. Ved siden af ham står den kørestol, der har fulgt ham, siden han mistede sin førlighed på grund af en alvorlig infektion. Peter Gilbert Jespersen blev født i en 'kulturtung' familie på Nørrebro i København faderen var arkitekt, og moderen var overlægesekretær. Forældrene bliver skilt inden fødslen, og han og søsteren vokser op hos moderen i en stor lejlighed ved Søerne. Alkohol er en stor del af familiekulturen. Faderen er levemand og det farverige element i barndommen han kommer forbi med kulturen og tager Peter med på ture i naturen. Da han er ni år, får faderen arbejde i Kabul i Afghanistan, og Peter og søsteren skal med. De kører i landrover fra Nørrebro til Kabul. - Da vi endelig ankommer, ser vi oppe fra bjergkæden den røvkedelige, grå og beskidte by, som Kabul var. Min søster og jeg bryder sammen, for det er slet ikke det og én nats eventyr, vi troede, vi skulle ned til. Stenet ihjel Sammen med faderen og hans kæreste bor de ved siden af en familie med 13 børn. Faderen begynder at drikke. Peter flygter ind til nabofamilien og begynder at rapse fra faderen. Skolegang bliver der ikke noget af. Moderen henter børnene efter et år. Og hvis Peter var utilpasset før, bliver det meget værre nu. - Jeg har stort set klaret mig selv på gaden i Afghanistan, hvor jeg har set folk blive stenet ihjel. Og så skal jeg ind i en femte klasse på en kommuneskole. Jeg føler mig meget anderledes og alene. Peter kommer som 12-årig med i en drengebande. Han bliver siden optaget i en større bande ved navn G15, som dengang var en kæmpe magtfaktor på Nørrebro. Peter begynder at småpushe og laver indbrud sammen med de andre i banden. De bliver taget for et indbrud, og det viser sig, at de har brudt ind i den lokale politimesters lejlighed. Fængsel og narkosalg Peter vil ikke tilstå, og det koster ham en dom på et års ubetinget fængsel. Som 16-årig ender han i Nyborg Statsfængsel. - Fængslet var et kæmpe chok. Jeg var kun et stort barn, siger han. Efter løsladelsen skifter Peter spor. Nu vil han drive det til noget via salg af stoffer. Han og gutterne er sammen i et fællesskab baseret på motorcykler, kammeratskab, piger, våben og prestige. I starten er sammenholdet fantastisk. - Vi havde en fælles, romantisk drøm. Og fælles fjender: Alle de borgerlige - og de andre bander. Det var drømmen om frihed, om at køre sammen ud af landevejen med vinden blafrende i håret, siger han. Peter kommer til at sidde på en del af narkosalget på Nørrebro. I starten sælger han paki-piller (morfin), men da han er 18 år, kommer heroinen til landet. Medlemmerne af hans bande bliver stort set alle afhængige. - Sammenholdet smuldrer. Folk stjæler fra hinanden og er desperate for at få stof, husker han. 22 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 23

13 Peters misbrug af alkohol og hash begynder i års alderen. Siden kommer amfetamin, paki-piller og heroin ind over. - Jeg havde en idé om, at hvis jeg blev hooked og fik problemer, kunne jeg stoppe igen. Det er en af afhængighedens mange løgne, forklarer han. Peters idé er også, at han kan trække sig ud af narkohandlen, når han lige har fået penge nok. Men sådan går det ikke. Han sælger heroin for fuld skrue og smugler fra blandt andet Pakistan. Han ender med at sidde alene med penge, stoffer og våben. - Jeg følte mig så ulykkelig. Mit miljø var sunket i grus. Alt, jeg havde troet på, var løgn og illusion. Men samtidig føler han sig fanget og ser ingen vej ud. Brænder alle broer Sidst i 1970 erne begynder han at komme i det københavnske koncertmiljø og oplever blandt andet det engelske punkband Sex Pistols live. - Det er en anden måde at udtrykke den desperation og indre smerte, jeg føler. Det er her og nu og no future. Han begynder at komme i punk-miljøet, men her føler han sig alligevel heller ikke hjemme. Han tager efterhånden så meget heroin, at han aldrig når at opdage, hvor hooked han er. - Jo mere stof, jeg tager, jo flere mennesker flygter fra mig. Jeg går bevæbnet rundt og deler med rund hånd heroin-cigaretter ud, husker Peter. Den kæreste, han har boet sammen med i nogle år, bliver gravid. Forholdet begynder at gå i stykker, og en dag siger hun, at det er slut. - Hun føder vores datter, og jeg går direkte fra fødestuen ud og fixer. Jeg erklærer mig peters liv i tal 1958: født 1967: bor i Afghanistan : med i G : sælger paki-piller 1974: fængsel 1976: bandemiljøet synker i grus 1977: møder kæreste, sælger stoffer i indre by 1982: kæresten smider ham ud. 1983: datter født han bliver gadenarkoman : i Jylland og på Tenerife 1990: tilbage i København 1992: begynder at få metadon under fængselsophold 1997: infektion mister førligheden første gang 1998: på Egeborg 1999: begynder at komme i de anonyme selvhjælpsgrupper : uddannelse til misbrugsbehandler 2003: ansat i behandlingstilbud som ansvarlig for efterbehandlingen. 2009: mister førlighed igen 2012: starter firmaet selv for gadenarkoman og bliver fuldstændig destruktiv, siger han. - Midt i 80 erne er alle broer brændt, og han tager til Jylland. Han bliver clean for heroin, men falder i igen. Han småpusher i Århus og flygter derefter et år til Tenerife. Nedbrudt Peter kommer tilbage og ender igen i Istedgade. Han er ofte i fængsel for narkohandel og indbrud. - Jo mere stof, jeg tager, jo flere mennesker flygter fra mig. Jeg går bevæbnet rundt og deler med rund hånd heroin-cigaretter ud. - Din værdighed bliver nedbrudt som narkoman. Det handler om én eneste ting, dit stof, og du vil sælge din røv for at få det, hvis nogen ville købe den, siger han. Peter er efterhånden helt ødelagt. Han ringer til politiet og tilstår indbrud bare for at komme i fængsel og komme lidt til hægterne. Hver gang, han bliver løsladt, vil han stoppe, men sådan går det ikke. Han får 700 kroner i løsladelsespenge og kører direkte ind i Istedgade efter stof. Efterhånden tager han også kokain i stor stil. - Nu ønsker jeg bare at dø. Jeg er så træt af at sove i opgange, siger Peter, der i lange perioder er hjemløs. Den eneste grund til, at han overlever, er afsoningerne med tre måltider om dagen og metadon. En morgen vågner han i cellen og kan ikke bevæge fødderne. Han får konstateret en alvorlig stafylokok-infektion. Han har afsindige smerter. En byld på ryggen har ødelagt centralnervesystemet, og han får at vide, at han aldrig kommer til at gå igen. Peter ligger i sygesengen på Rigshospitalet og kigger ud over København. Og kan ikke stoppe med at græde. Han har ingen at ringe til alle er væk. Så snart han kan, sidder han dog i Istedgade i sin kørestol og fortsætter misbruget i gæld til DSB I en alder af 40 år kommer han til behandlingshjemmet Egeborg på Lolland. Han er for behandlingskrævende at anbringe andre steder. På Egeborg begynder Peter at møde tidligere narkomaner, der har fået et liv. Det motiverer ham til selv at slippe sit stof. Han bliver trappet ud af metadon og fortsætter i dagbehandling i København. Peter begynder at komme i de anonyme selvhjælpsgrupper. Her træffer han venner fra gamle dage, som han troede var døde. De fleste har fået et fantastisk liv, og det giver ham håbet og styrken til selv at skabe sig et liv uden stoffer og alkohol. Han genvinder i samme periode delvist evnen til at gå. Hans mentor i de anonyme fællesskaber bliver en uvurderlig støtte, når det brænder på følelsesmæssigt i de første år som stoffri. - Det er rart med nogen at holde i hånden, når man bliver genfødt i en alder af 40 år, siger Peter. - Din værdighed bliver nedbrudt som narkoman. Det handler om én eneste ting, dit stof, og du vil sælge din røv for at få det, hvis nogen ville købe den. Siden han blev stoffri har han ikke lavet kriminalitet. To parkeringsbøder er det blevet til på 13 år efter et liv i massiv kriminalitet. - Når samfundet investerer i en gammel bandit som mig, så handler det ikke kun om mig. Men også om al den smerte, jeg har påført andre gennem indbrud og andet skidt. Da jeg blev clean, kunne jeg begynde at bygge op, hvad jeg havde revet ned, siger han og uddyber: - Det, man investerer i en misbruger i form af behandling, er profitabelt for samfundet. Derfor er det så vigtigt at give folk chancen for at blive stoffri også selvom det kræver flere forsøg. Det gjorde det for mig og det gør det for mange andre! Det blev tid til at betale tilbage. Peter Gilbert Jespersen skyldte blandt andet DSB kroner i bøder. - Som hjemløs satte jeg mig tit ind i et tog, når jeg havde taget et fix. Jeg var ligeglad med bøderne, for jeg havde aldrig regnet med at overleve. I dag er bøderne betalt. - Jeg har været ude og rydde op til højre og venstre, siger han. - Det var fantastisk igen at blive en del af samfundet! Jeg har blandt andet oplevet den glæde igen at færdes i naturen og fiske havørreder og jeg har mødt fantastiske venner og kærester. Uddannelse Efter et par år som stoffri vil Peter gerne starte på en 2-årig uddannelse til misbrugsbehandler. Kommunen vil først ikke støtte det, så han søger fonde og starter med at betale selv. - Jeg er en gammel krejler, der godt kan stå distancen, siger Peter, der klarer uddannelsen med bravour. Kort efter bliver han ansat i et behandlingstilbud som ansvarlig for efterbehandlingen. Siden har han arbejdet på flere behandlingstilbud frem til efteråret 2009, hvor hans ryg ikke kan mere. Han gennemgår tre store operationer, lever med konstante smerter og er igen bundet til kørestolen. Peter vil dog meget hellere tale om alt det positive. - Det var fantastisk igen at blive en del af samfundet! Jeg har blandt andet oplevet den glæde igen at færdes i naturen og fiske havørreder og jeg har mødt fantastiske venner og kærester. Firma Lige nu har han startet eget firma med behandling af misbrugere. Han arbejder blandt andet for virksomheder og samarbejder gerne med misbrugscentre. Han holder også foredrag og workshops for højskoler, virksomheder og andre interesserede. Og han deltager gerne i offentlige debatter om misbrug og behandling. - Jeg har fået et struktureret liv inden for rammerne af normalsamfundet. Sådan har jeg genvundet en frihed, glæde og taknemmelighed, jeg aldrig havde troet mulig, siger Peter. Han lever efter nogle enkle regler: Hold dig fra den første, og tag en dag ad gangen. - For jeg ved også, at hvis jeg tager den første, går der mindre end en uge, og så sidder jeg i min kørestol på Maria Kirkeplads igen. 24 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 25

14 Det går OP det går NED men kunst kan hjælpe unge hjemløse videre - Jeg arbejder meget konkret med at få de unge videre i et uddannelsesforløb eller ud på arbejdsmarkedet, og midlet er blandt andet innovative og kreative processer, der styrker de unge i vejen frem mod selvforsørgelse Nicolai Kubel, projektleder En metalkugle rammer et sygesikringsbevis og slår det til jorden Sådan har Johns liv taget sig ud de seneste år. om nicolai kubel Uddannet møbelsnedker fra Amalienborg Slot Uddannet ungdomspædagog Projektmedarbejder i Esbjerg Kommune Udførende kunstner indenfor maleri- og installationskunst Han er 30 år og har fem års erfaring i arbejdet med udsatte unge Nicolai Kubel (til venstre) og John Herbst har arbejdet tæt sammen om kunstværket Mit liv går op og ned. - Det er meget kendetegnende for mit liv. Det går godt i en periode, men pludselig bliver jeg ramt af noget, og så falder det hele til jorden. John Herbst, beboer på Skjoldbo af Esben Dige foto: Christer Holte Kommer næsten til tops, det hele går super så støder man på en forhindring, og inden man får set sig om, skal man starte helt forfra. Sådan tager livet sig ud for mange unge. En af dem er den 24-årige John Herbst, der bor på Skjoldbo, som er et bosted for unge hjemløse i Esbjerg. John er for tiden tilknyttet et projekt for udsatte unge. I projektet får John mulighed for at styrke de færdigheder, der skal hjælpe ham med at nå et af sine mål at komme i gang med en uddannelse. Han er fast besluttet på at gøre en positiv forskel i sit eget liv, og han har blandt andet skabt et kunstværk, der hjælper ham med at sætte ord og billeder på hvornår, hvordan og ikke mindst hvorfor det går galt. Værket hedder Mit liv går op og ned. Ingen hippie her Nicolai Kubel er projektleder og har haft et tæt samarbejde med John. - Mine tanker handler hverken om hippiepædagogik eller perler og primærfarver, understreger Nicolai utallige gange under interviewet med Hus Forbi. - Jeg arbejder meget konkret med at få de unge videre i et uddannelsesforløb eller ud på arbejdsmarkedet, og midlet er blandt andet innovative og kreative processer, der styrker de unge i vejen frem mod selvforsørgelse, forklarer han. Johns installation Mit liv går op og ned tager udgangspunkt i hans eget liv. En lille metalkugle bliver løftet op via en kæde i en mekanisk trækanordning, men på toppen rammer den et sygesikringsbevis og falder til jorden med et brag blot for at starte samme monotone bevægelse igen. Forfra igen - Det er meget kendetegnende for mit liv. Det går godt i en periode, men pludselig bliver jeg ramt af noget, og så falder det hele til jorden. Så kan jeg igen begynde forfra, forklarer John. Arbejdet med installationen Mit liv går op og ned har tilskyndet ham til at se sit liv i et nyt perspektiv. - Jeg ved ikke, hvad der er sket de seneste tre og en halv måned, men jeg føler mig klar til at komme videre i mit liv. Arbejdet med kunstværket har fået mig til at indse, at det mange gange er mig selv, der får mit liv til at kæntre. Det er den tanke, jeg har symboliseret ved at placere mit eget sygesikringsbevis på toppen af værket. Kunstværket har også en dybere mening for John, for selvom det tager et meget konkret udgangspunkt i Johns eget liv, så er det samtidigt et kunstværk, der viser noget meget generelt. Dybt at falde - Man behøver ikke at være hjemløs for at opleve nedture. På et eller andet tidspunkt får alle et tilbageslag i livet. Men jeg har fundet ud af, at det handler om, hvor dybt man falder. Jeg er røget helt til bunds mange gange, men nu tror 26 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 27

15 jeg på, at jeg ikke falder så dybt næste gang, uddyber John, der arbejder på at finde en læreplads som chauffør. Nicolai Kubel har guidet John i produktionen af kunstværket. Det er dog ikke kunstværket alene, som Nicolai har fokus på. Processen hen imod resultatet er ifølge Nicolai absolut lige så vigtig. - John har fået sat perspektiv på sit eget liv, han har samlet inspiration og mod til at bevæge sig fremad i en positiv retning, og endelig har han skabt et kunstværk, der motiverer og inspirerer ikke kun ham selv, men også alle os andre. Det er hele den kreative proces, der kan gøre en forskel for John og for andre unge i hans situation, forklarer Nicolai Kubel. Ikke alene Nicolai har ved flere lejligheder samarbejdet med udsatte unge med et fælles afsæt i kunst som det formidlende udtryk. Han tror ikke, at kunst alene kan løse hverken problemer med hjemløshed eller omsorgssvigt. Derimod er han overbevist om, at kunsten kan fungere som medhjælper til formidling og inkludering som en modpol til de forhindringer og den eksklusion, mange udsatte unge støder ind i adskillige gange i deres liv. - Kunsten er et universelt sprog, der kan være med til at formidle en problemstilling, og i processen bag værket er der basis for personlig udvikling. Kunsten kan invitere til fordybelse og engagement, men som sådan er kunsten i sig selv ikke en problemløser. For mig ligger det forløsende i kaste bolden op og turde ytre sig, mens man rejser sig fra sofaen og tager ansvar. Ny retning Ferniseringen på Johns kunstværk var en ubetinget succes og - Jeg ved ikke, hvad der er sket de seneste tre og en halv måned, men jeg føler mig klar til at komme videre i mit liv. Arbejdet med kunstværket har fået mig til at indse, at det mange gange er mig selv, der får mit liv til at kæntre. Det er den tanke, jeg har symboliseret ved at placere mit eget sygesikringsbevis på toppen af værket. John Herbst, beboer på Skjoldbo en enestående oplevelse for John. 100 mennesker mødte op for at en kunstværket. Har ikke så meget andet at sige end hold da op for en positiv oplevelse. At gå og sippe vin og se utrolig vigtig ud sammen med fine folk i jakkesæt og slips, som jeg kunne mærke respekterede det, jeg har lavet. Fik mange kommentarer som for eksempel Har du en hjemmeside, hvor kan man se dine kunstværker eller Har du gået på kunstskole? En oplevelse jeg helt sikkert aldrig glemmer, skriver John på sin Facebookprofil efter ferniseringen. - Jeg tror på, at vi i arbejdet med udsatte unge bevæger os i retning af markant anderledes arbejdsprocesser og -tilgange. Vi bliver nødt til at tænke i innovative og mere helhedsorienterede baner. Vi oplever flere og flere unge med massive problemer i forhold til opnåelse af uddannelse og/eller job, og folkeskolelærerne beretter om et stigende antal elever med særlige behov, uddyber Nicolai. Socialministeren i politisk stormvejr Zornig-sagen nærmede sig orkanstyrke af Poul Struve Nielsen Mens de hjemløse på gaden krøb i ly for stormen Bodil, som rystede tagsten af husene og sendte alle mulige og umulige løse genstande gennem luften, var socialminister Annette Vilhelmsen (SF) kommet ud i et andet slags stormvejr. Den storm raser videre lidt endnu, og hvis den har et navn, hedder den Lisbeth. Lisbeth Zornig Andersen. Det er den million, som Lisbeth Zornig Andersen blev tildelt mundtligt for rullende tv-kamera under Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense i august i år, som oppositionspolitikerne bliver ved at hvirvle op i et stormløb mod ministeren. Efterhånden udviklede sagen sig til en alvorlig anklage mod Vilhelmsen om vildledning af Folketinget. Hun blev kaldt i samråd dagen efter, at den socialdemokratiske justitsminister Morten Bødskov var blevet tvunget til at trække sig, fordi Enhedslisten og de borgerlige oppositionspartier ikke længere havde tillid til ham, fordi han havde givet forkerte oplysninger om PET s ageren i forbindelse med Pia Kjærsgaards besøg på Christiania sammen med Folketingets retsudvalg. Annette Vilhelmsen slap mere nådigt end sin ministerkollega. I første omgang fik hun en næse for millionen. Men der er ingen tvivl om, at sagen vil husere et stykke tid. Annette Vilhelmsen har lovet socialudvalget at sætte en uafhængig undersøgelse i gang. Den ventes ikke at kaste nyt lys over forløbet, men oppositionen vil få mulighed for at hvirvle sagen lidt op. Blæst fra alle sider Socialministeren havde forsikret Folketinget om, at Lisbeth Zornig Andersens firma, Huset Zornig, ansøgte om midler til projektet Stemmer på Kanten fra Socialministeriets omstillingspulje på fuldstændig lige vilkår med de øvrige ansøgere. Siden har hun offentligt erkendt, at det ikke var en god ide at love Lisbeth Zornig Andersen en million kroner fra puljen, inden Socialministeren under besøget på Brugernes Bazar i Odense. ansøgningsfristen var udløbet, og der var overblik over, om andre projekter bedre kunne opfylde formålet med puljen, nemlig at få flere socialt udsatte borgere til at stemme. Men dagbladet Politiken beskrev et forløb, hvor der har været tæt kontakt mellem Socialministeriet og Huset Zornig om både ansøgningen og lanceringen af projektet på en måde, så Huset Zornig fik rådgivning og informationer, som ingen andre ansøgere havde adgang til. Det fik Venstres Jakob Engel- Schmidt til at kalde socialministeren i samråd i sagen. At det er en voldsom storm, som nok ikke lægger sig med det samme, understreges af navnene på de politikere, der forsøger at få det til at blæse så voldsomt op som muligt, for eksempel Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti). Hun mener ifølge Politiken, at alt tyder på aftalt spil om millionpuljen. Enhedslistens Finn Sørensen var begyndt at tvivle på, om der har været fuldstændig lige vilkår, og ville spørge socialministeren, om hun mente, at det er lige vilkår, at Huset Zornig har fået den særbehandling. - Der er næppe tvivl om, at den borgerlige opposition ikke vil lade en mulighed for at skade regeringen og tilmed en partileder i regeringen gå fra sig. De har desuden interesse i at drive en yderligere kile ind mellem regeringen og Enhedslisten. Alt afhang derfor af Enhedslisten, siger professor emeritus ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Tim Knudsen. Enhedslisten har erklæret, at den ikke vil vælte regeringen. Men den skylder heller ikke regeringen noget som helst, og den kan jo godt vælte en minister. Det blev så Morten Bødskov. Men Annette Vilhelmsen har fået en advarsel, selvom Finn Sørensen lod det blive ved en næse. Kold luft En storm dannes som en lille forstyrrelse på den zone, der adskiller varm og kold luft. Stormen mod Annette Vilhelmsen er dannet i zonen mellem en fodfejl fra socialministeren og udgangen af forhandlingerne om finansloven for 2014, som har skabt en politisk turbulent situation, der kan få enhver storm til at antage orkanstyrke. Siden regeringspartierne - Socialdemokraterne, de radikale og SF - vendte sig fra Enhedslisten på et tidspunkt, hvor kun et retskrav om to ugentlige bade til ældre adskilte parterne, for i stedet at indgå en aftale med de borgerlige partier, har der kun været kold luft tilbage mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, Enhedslisten. Tim Knudsen mener, Enhedslisten her har haft gang i en magtdemonstration. De har holdt de to ministre på pinebænken, indtil de fyrede den ene og udstyrede den anden med den gevaldige næse. Men han mener også, at Enhedslisten er i noget af et dilemma. - På den ene side er de sure på regeringen. Især efter regeringen lavede finanslov med de borgerlige. Dertil kommer, at de kan betragte SF som en konkurrent, de kan ramme ved at gå efter formanden. - På den anden side kan det heller ikke nytte at vælte en partiformand fra et regeringsparti, hvis Enhedslisten ønsker et bedre forhold til regeringen og måske tænker frem til finansloven næste år i håb om, at regeringen da er nødt til at gå til Enhedslisten, siger Tim Knudsen. Han mener, at Venstre til den tid vil være langt mindre medgørlig end nu, hvor partiet har været hæmmet af kritikken af sin formand Lars Løkke Rasmussen. - Til næste år nærmer det næste Folketingsvalg sig. Og hvis Enhedslisten rammer SF s leder, vil de også ramme det parti i regeringen, som helst vil samarbejde med dem. Så i virkeligheden er det svært for Enhedslisten, vurderer Tim Knudsen. Tsunami Det undrer ham ikke, at Enhedslisten først trak lidt rundt i sagen, før de lod det ende med fyringen af Bødskov og næsen til Vilhelmsen. Men som han siger: - Ligegyldigt hvad Enhedslisten gør, så vil det i et eller andet omfang gavne de borgerlige. Det bedste er dog at lade regeringen mærke, at den er afhængig af Enhedslisten uden at Enhedslisten rigtig griber til den store krabask. Hvis nu formanden for et af de tre regeringspartier, i dette tilfælde SF s partiformand Annette Vilhelmsen, var blevet mødt med mistillid fra Folketinget, ville det så have fået karakter af en politisk tsunami for regeringssamarbejdet? Det tror Tim Knudsen ikke. - Det ville kun få voldsomme konsekvenser for SF, som ville være svækket mere end nogensinde. I givet fald måtte hun træde ud af regeringen med skrammer, og SF måtte finde en anden minister, siger han. Man kunne dog ikke helt udelukke en egentlig regeringskrise og et valg. Statsministeren kunne blive fristet, fordi opinionstallene for hendes parti ikke har stået bedre siden valget i HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 29

16 off line Hjemløse til demonstration Protest mod mangel på herbergspladser tekst og foto af Poul Struve Nielsen foto: Franck Riisfeldt Her ses et eksempel på, at strik for sjov kan bruges på en seriøs måde i Værestedet. seriøs strik for sjov af Lone Karby Simonsen Der er seriøs strik for sjov i Værestedet i Jægergårdsgade 107 i Aarhus. Fra 7. januar indbydes interesserede til at komme forbi den første tirsdag i måneden fra klokken og strikke enten på stedet eller hente garn til at strikke hjemme. Ideen udspringer af en strikke-happening på Kvindemuseet, som i løbet af efteråret resulterede i over 85 halstørklæder, håndvarmere og andre lune sager til glæde for hjemløse. Garnet blev leveret af Lilly Voigt, som havde samlet ind hos donorer i Aarhus. Nye donorer efterlyses! Hjemløse i København demonstrerede i december foran Københavns Rådhus i protest mod manglen på herbergspladser i København. Det var de hjemløses organisation SAND s udvalg i hovedstaden, der havde taget initiativet til demonstrationen foran rådhuset. - Vi gør det for at vise, at der altså er borgere i København, som er henvist til at sove på gaden, fordi kommunen ikke stiller nok pladser på herbergerne til rådighed. I stedet henviser man til en natcafé eller folk tyer til det eneste andet alternativ, som er gaden, siger en af de hjemløse initiativtagere til demonstrationen, David Skov Pedersen, til Hus Forbi. Mens antallet af hjemløse i hovedstaden er steget og steget i årevis, er der ikke kommet flere pladser, og samtidig er det blevet sværere og sværere at finde en billig bolig. På natcafeerne kan de kun få en madras på gulvet eller sidde i en stol og måske få en smule søvn. Måden, hjemløse stuves sammen på, er en medvirkende faktor til, at flere smittes med en række sygdomme, som i særlig grad Tonny Rimsmeds hjørne Vi gi'r ikke velfærdssamfundet en chance ja, os i Liberal Alliance Jeg ødelægger gerne velfærdssamfundet med et smil for jeg hedder Simon Emil I vores parti vil vi være skattefri Vi vil ha' en trækprocent på nul så vi i statskassen kan lave et større hul Hvad gør det at der ikke er varme hænder når de gamle alligevel ikke har nogen levende Ole B. Larsen og David Skov Pedersen fra de hjemløses organisation SAND stod bag demonstrationen på Rådhuspladsen i København. trives blandt socialt udsatte, for eksempel tuberkulose. Det er heller ikke sikkert, at der er plads på natcafeerne. I Kirkens Korshærs natvarmestue i Stengade på Nørrebro, hvor der kommer mange udenlandske hjemløse, trækkes der simpelthen lod om sovepladserne blandt de mange, der stimler sammen hver aften udenfor indgangen til varmestuen. Også Projekt UDENFOR har i december demonstreret på Rådhuspladsen i København. Det var i protest mod det voksende antal unge hjemløse. Hus Forbi-sælger Tonny, nummer tonny.rimsmed@gmail.com venner For om der ligger sne eller det er ved at tø så sidder de jo bare og venter på at dø Så lad da bare de gamle gå med ble Så er det jo også begrænset hvad der kan ske Vi går ind for miljøsvineri for det gi'r en fed industri Vi vil sælge våben til både terroristen og tåben Ja, for os er det helt sikkert givet at penge er vigtigere end menneskelivet x-ord er kreeret af anne jensen vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 6. februar. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 1 januar årgang HUS FORBI nr. 1 januar årgang 31

17 3spørgsmål hvad går pengene til? - Mad og lidt småting. Jeg sælger ikke aviser på grund af pengene det er bare min vilje til at hjælpe og snakke med nogen. hvad fik du at spise til aftensmad i går? - En fisk med rugbrød til. Min mand og jeg laver mad skiftevis. hvad skal der til, for at din situation bliver bedre? - Jeg vil hjælpe andre mennesker, for vi har alle sammen godt af at gavne hinanden og være ærlige overfor hinanden. Men jeg savner også at komme på arbejdet og være sammen med andre mennesker, og det er derfor, jeg laver frivilligt arbejde. sælger nr Mari Joelsen ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto: Poul Struve Nielsen For to år siden flyttede 49-årige Mari Joelsen med sin mand til Odense. De kom fra Diskoøen i Grønland og søgte til Danmark for at få fast arbejde. - Jeg har arbejdet som skibsstewardesse i mange år senest på et fragtskib, men der er kun arbejde et halvt år ad gangen, og da vi denne gang ikke havde haft arbejde i et par måneder, valgte vi at flytte til Danmark. Socialkontoret i Grønland fungerer ikke, som det skal, og jeg savnede at lave noget, fortæller Mari. Valget faldt på Odense, fordi Mari har en bror i byen. Her boede de i de første fire måneder, indtil de fik en lejlighed i et rækkehus i byen. - Men det viser sig, at det er meget svært at få et arbejde i Odense, selvom jeg har alle mine papirer med. Jeg vil gerne arbejde som stewardesse på et skib i Danmark. Så nu er jeg bistandsmodtagere og arbejdssøgende, fortæller hun. Mari var godt klar over, at det ville blive svært at flytte til Danmark, og havde forventet, at det ville tage to til tre år, før de kom ordentligt på plads i det danske samfund. I starten savnede hun Grønland og mest af alt den grønlandske proviant, men det er blevet nemmere. Til gengæld savner hun at arbejde, så hun kan komme ud blandt andre mennesker, for til tider føler hun sig meget ensom. - Min mand og jeg har mistet fem til seks bekendte i det sidste år folk der blandt andet er døde af hjerneblødninger og kræft. Og da vi ikke har nogle kolde fra kassen, så er der ikke så mange, der er interesserede i at være sammen med os i hverdagen. Men min mand og jeg har et godt liv sammen og forstår hinanden. Og så er jeg begyndt at lave frivilligt arbejde i Nordatlantisk Hus, hvor jeg er besøgsveninde for en gammel grønlandsk dame. I det hele taget falder det Mari meget naturligt at udføre hjælpearbejde, og det er også grunden til, at hun er startet som Hus Forbi-sælger. - Jeg vil altid gerne hjælpe hvem som helst, uanset hvem de er, og derfor vil jeg også gerne bakke op om Hus Forbi. Her i Odense har jeg mange gange opdaget, at grønlænderne og de andre udlændinge ikke har det så godt sammen, så jeg vil gerne give kræfter til, at de får et godt liv. Vi skal hjælpe hinanden sådan er jeg som person! Derfor er Mari nu på gaden i Odense med Hus Forbi cirka to gange om ugen, hvor mødet med kunderne også er med til at tage brodden af den ensomhed, hun føler ved at være flyttet til Danmark. - Jeg møder altid nye mennesker, som jeg er glad for at snakke med, og jeg har det godt med at stå på gaden med Hus Forbi. Der er mange, der spørger, hvor jeg kommer fra, og det vil jeg med glæde svare på. Selv drikker jeg højst tre til fire øl ved festlige lejligheder, men i starten, da vi kom hertil, var det meget tankevækkende for mig at møde de mennesker, der kommer på Kirkens Korshærs café. For de har ikke noget sted at bo og går rundt i gaderne. Jeg har fundet ud af, at det er gode mennesker, som jeg gerne vil snakke med. Jeg ved nu, at de har brug for hjælp, og jeg vil gøre alt for at hjælpe dem, slutter Mari, der i dag holder sig indendørs i sit rækkehus, fordi det regner og rusker udenfor. Hun har besluttet sig for at dedikere dagen til rengøring og bagning. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 1 januar årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Anders Klebak : Nye tilskud til kontanthjælpsmodtagere møder kritik : fuld af huller Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail:

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Lejer kan blive boende for evigt

Lejer kan blive boende for evigt Indsigt Pas på med fremleje af ejerbolig: Lejer kan blive boende for evigt Et stigende antal boligejere udlejer deres bolig for en tid. Men de risikerer, at lejeren ikke kan opsiges, og at de selv mister

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND

Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND Socialudvalget Borgmesteren Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND Dato Sagsnr. 2013-0184456

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Flere føler sig socialt udsatte - UgebrevetA4.dk

Flere føler sig socialt udsatte - UgebrevetA4.dk SELVOPFATTELSE Flere føler sig socialt udsatte Af Cecilie Agertoft Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 5. marts 2018 Især blandt unge og midaldrende stiger antallet af mennesker, der føler sig socialt

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Sagen: 2000 unge mangler et hjem

Sagen: 2000 unge mangler et hjem v Sagen: 2000 unge mangler et hjem I Danmark var der i 2009 1123 hjemløse mellem 18 og 29 år. I 2017 var tallet 2292 svarende til en stigning på 104 % Halvdelen af unge hjemløse har mindst ét misbrug af

Læs mere

Enhedslisten i Århus byråd

Enhedslisten i Århus byråd Enhedslisten i Århus byråd Jette Jensen, jj@byr.aarhus.dk, 2613 4253 Kære borgmester Jacob Bundsgaard Vil du sikre, at nedenstående forespørgsel til rådmanden for Sociale forhold og Beskæftigelse besvares.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå. - 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge. Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia

Hjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge. Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia Hjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia Hvem er vi? Kirkens Korshær DK Kirkens Korshær Hvad laver Kirkens Korshær? Hjemløsheden

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 45 nov. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gilles Saussier En gave med mening Øjenkontakt. Det lille øjeblik, hvor barnet i tillid rækker hånden frem, det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 24. november 2017 Seks ud af ti danske lønmodtagere mener i ny undersøgelse, at politikerne

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Bilag 2: Tilbud og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem

Bilag 2: Tilbud og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2: og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem 1.1: Støtte- og kontaktpersonordning for hjemløse Støtte- og

Læs mere

Fra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED

Fra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED Fra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED Sygekasserne markerer et vendepunkt De fattiges tandlægehjælp over tid 1. Fattige københavnere boede i slum i industrialiseringen

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

1 Midlertidige og billige boliger

1 Midlertidige og billige boliger maj 2019 Det er uacceptabelt for et rigt samfund som det danske, at antallet af hjemløse vokser. Alternativet ønsker en værdig og målrettet hjemløseindsats, der på en god og empatisk måde hjælper hjemløse

Læs mere