Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Transkript

1 Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele på hospitalet... 5 Hospitalskapellet... 6 Bisættelse... 6 Skifteretten... 7 Praktiske opgaver efter dødsfaldet... 7 I tiden efter dødsfaldet... 7 Litteratur...Bagsiden 2

3 Forord Denne pjece er udgivet af Regionshospitalet Viborg, Skive i et forsøg på at give svar på nogle af de spørgsmål, som kan være aktuelle for pårørende i forbindelse med et dødsfald. Hvis der er spørgsmål, som ikke er tilstrækkeligt belyst i pjecen, vil hospitalets personale forsøge at hjælpe med svar - eller henvise til den rette person. 3

4 Ved dødens indtræden Ved ethvert dødsfald skal en læge konstatere, at hjerteslag og vejrtrækning er endeligt ophørt. Dernæst skal lægen udfylde en dødsattest, der fortæller, hvem den døde er og årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet er uventet, eller der kan rejses tvivl om, hvorvidt der ligger noget strafbart til grund for dødsfaldet - og i enkelte andre tilfælde - skal lægen underrette politiet med henblik på retslægeligt ligsyn. Først herefter kan dødsattesten skrives. Anmeldelse af et dødsfald Senest to hverdage efter dødsfaldet skal der ske en anmeldelse til begravelsesmyndigheden, som for alle med fast bopæl i Danmark er kirkekontoret/ sognepræsten i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. Kirkekontoret/sognepræsten er også begravelsesmyndighed for afdøde, som ikke var medlem af folkekirken. I forbindelse med anmeldelsen udfyldes en blanket, som kan fås både hos bedemanden eller kirkekontoret/sognepræsten. Her kan man samtidig hente hjælp til udfyldelse af blanketten. Dødsanmeldelsen skal vedlægges dødsattesten samt den afdødes dåbs- eller navneattest. Hvis afdøde var gift, separeret eller enke vedlægges desuden vielsesattest og ægtefællens dåbs- eller navneattest. Er afdødes fødsel registreret i Sønderjylland, er der her udstedt en fødselsattest, som også skal vedlægges. Hvis man som pårørende har overladt anmeldelsen til bedemanden, sørger han for at fremskaffe dødsattesten. Hvis man selv vil ordne det hele, vil dødsattesten blive udleveret i hospitalskapellet. Obduktion I nogle tilfælde vil det være vigtigt for hospitalets læger at få foretaget hospitalsobduktion med de lægevidenskabelige formål at klarlægge den afdødes sygdom(me) og deres udbredelse samt at fastlægge dødsårsagen*. Før hospitalsobduktion må gennemføres, skal de nærmeste pårørende give tilladelse hertil, og den afdøde må ikke tidligere have udtalt sig imod det. Endvidere 4

5 skal en læge have sikret, at der ikke er noget formelt til hinder for det. De nærmeste pårørende kan også selv fremsætte ønske om, at der foretages hospitalsobduktion - dog kun med de ovenfor nævnte lægevidenskabelige formål. Ved obduktionen foretages en systematisk undersøgelse af de indre organer, og såfremt det skønnes nødvendigt, og de pårørende har givet tilladelse hertil, udtages vævsprøver eller organer til nærmere mikroskopisk undersøgelse. Efter obduktionen bliver den afdøde gjort i stand og lagt i kisten, og det vil sædvanligvis ikke kunne ses, at der er foretaget obduktion. De pårørende kan få en orientering om resultatet af obduktionen ved en læge på den afdeling, som har udfærdiget obduktionsbegæringen. * Obduktion kan foretages på det offentliges foranledning på mistanke om forbrydelse, lægefejl m.m. I de tilfælde skal der foretages retslægelig obduktion. Organdonation Er man over 18 år, kan man selv bestemme, om ens organer må bruges til transplantation, når man er erklæret død. Nogle har registreret deres holdning i det centrale donorregister, og andre har et donorkort. Det er vigtigt at understrege, at andre former for skriftlig eller mundtlig tilkendegivelse om tilladelse eller forbud også gælder. Er den afdøde under 18 år, eller er der ikke tidligere taget stilling, bliver det de pårørende, som må afgøre, hvorvidt de kan acceptere en lægelig anmodning om at tage organer fra den afdøde til transplantation. På hospitalet udleveres Sundhedsstyrelsens pjece: Organdonor. Tag stilling sammen med dine nærmeste, som uddyber spørgsmålet nærmere. Se også litteratur på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: > Ligsyn og obduktion > Organdonation. Ejendele på hospitalet I de tilfælde, hvor afdøde har haft værdigenstande opbevaret i afsnittet eller hospitalets administration, gælder det, at ægtefællen kan få udleveret hus- og 5

6 bilnøgler. Øvrige værdigenstande udleveres først, når der er udstedt skifteretsattest. Det sker normalt efter første møde i skifteretten. Skifteretten kan kontaktes, hvis det haster med at få udleveringstilladelsen. Ting uden særlig værdi som tøj, briller, toiletsager og bøger kan udleveres med det samme. Hospitalskapellet Når den afdøde er gjort i stand på afsnittet, og de pårørende har sagt farvel, vil en portør køre afdøde i hospitalskapellet. Her er det stadig muligt at se afdøde efter aftale med kapelassistenten på hverdage: Tlf. direkte eller hospitalets hovednummer Telefontid på hverdage fra kl Personlig henvendelse efter aftale. Hospitalet stiller gerne kapelsalen til rådighed for private foreninger (fx Humanistisk Samfund) og private virksomheder (typisk bedemænd) til begravelsesceremonier for afdøde, som ikke var medlem af den danske folkekirke. Dette uanset, om dødsfaldet er sket på hospitalet eller i eget hjem. Ceremonien aftales med kapelassistenten og afvikles under hensyntagen til kapellets normale drift. Hospitalets udgifter til afvikling af ceremonien opkræves særskilt. Bisættelse Det er almindeligt at få en bedemand til at ordne de praktiske forhold omkring et dødsfald. Han kan tilkaldes 24 timer i døgnet - også på søn- og helligdage. Der findes en fortegnelse over de forskellige bedemænd i telefonbogen. Der er naturligvis intet til hinder for, at de pårørende selv foretager de forskellige opgaver uden en bedemands medvirken. Når man tilrettelægger bisættelsen, bør man tage hensyn til den afdødes eventuelle ønsker om brænding eller begravelse, kirkelig eller ikke-kirkelig højtidelighed, salmer m.m. De kan være fremsat mundtligt eller skriftligt, for eksempel i et brev eller et testamente. Der er meget vide rammer for, hvad der kan lade sig gøre. 6

7 Skifteretten Skifteretten er den retsinstans, der tager sig af at fordele afdødes ejendele, værdier og forpligtigelser imellem arvingerne. Det er begravelsesmyndigheden, der orienterer skifteretten om dødsfaldet. Herefter indkalder skifteretten den af de pårørende, som står anført på dødsanmeldelsen, til et møde. Der er flere måder at fordele boet på, og både skifteretten, advokater, socialrådgiver / sagsbehandler kan vejlede pårørende i, hvordan det kan lade sig gøre i hvert enkelt tilfælde. Praktiske opgaver efter dødsfaldet Efter begravelsen kan der være forskellige praktiske ting, de efterladte skal være opmærksomme på. Der kan være forsikringer, hvor nogle skal udbetales, og andre afmeldes eller ændres. Der kan være løn- og pensionsforhold og personlige tillæg, der skal udbetales. Der kan være boligydelser, boligsikring og børnetilskud, der skal ændres, og endelig kan der også være skattemæssige ændringer. Det er banker og forsikringsselskaber samt de forskellige offentlige forvaltninger, man skal rette henvendelse til. Hvis dødsfaldet skyldes en ulykke, som er sket i fritiden, skal de efterladte være opmærksomme på, om der er en privat ulykkesforsikring. Almindeligvis skal ulykker af forsikringsmæssig interesse anmeldes til forsikringsselskabet inden 48 timer. I tiden efter dødsfaldet Når man har mistet et menneske, man har været tæt knyttet til, opstår der helt naturligt nogle følelsesmæssige reaktioner, som det er nødvendigt at bearbejde for at kunne fortsætte sit liv i almindelig balance. Sorg følger ikke et bestemt tidsskema, men det er vigtigt at vide, at sorgen normalt har flere faser, hvor man oplever mange forskellige følelser, før man når frem til erkendelse af tingenes tilstand. Det tager tid at gennemarbejde sorgen og tabet, og det kan være en lang og svær proces. Men sorgen skal gennemleves, og det er muligt at komme styrket igennem. 7

8 Litteratur: Når nogen dør. Danske bedemænd. 17. udgave Bogen til mine kære. Birgit Meister. Borgen Når døden bliver virkelig. Johannes Værge. En håndbog om det, der skal gøres, når nogen dør. Rosinante/Munksgaard Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far som barn. Peter Olesen. Kroghs Forlag i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Børn om mors og fars død. Signe Rølmer og Peter Olesen. Kroghs Forlag i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. At tage afsked. Ritualer, der hjælper barnet gennem sorgen. Atle Dyregrov. Hans Reitzels Forlag Kræft og sorg. Til efterladte. Kræftens Bekæmpelse Ved livets afslutning. Kræftens Bekæmpelse Når forældre dør. Kræftens Bekæmpelse MED_pall_doedsfald.indd Hvid 115 g Heibergs Allé 4, 8800 Viborg Hospitalskapellet tlf. direkte (kl hverdage) Hovedtelefonnummer til Regionshospitalet Viborg: