Digitized by the Internet Archive. in 2011 with funding from. Un ivers ity of Toronto.

Transkript

1

2 Dgtzed by the Internet Archve n 2011 wth fundng from Un vers ty of Toronto

3

4

5

6

7 DEN NY VERDEN

8 >*«,

9 JOHANNES V JENSEN / DEN NYVKKDKN / I II. l\ l l l;\ \l ION \l. Bl LYSNING Al NORDISK BONDEK1 II H Ml l 1'2 PORTH I III: r ^ t 1 >. I o K- GI LDEND \l SKE r.< ><.H WDl l \( )l;hlsk I ORL \<. MIM I ( ( \1I

10 mg 1 7oT PUBLISHED OCTOBER 9. Prvlege of copyrght n the Unted States reserved under the Aet approued March , by Gyldendalske Boghandel, Xordsk Forlag, Krstana og Kjøbenhavn. FORLAGSTRYKKERIET. KØBENHAVN

11 / NEW YORK \l;l;l JDERå \ NIAG \l: \ FRIS O NEGBRå \ n: RST /'/;/ ss/ \ / R.\A NORRIS I THEODORA ROOSå I I /./' I fv l>l S NORDISKE I LYD s/, w,/ / / TSUSHIM STR l hl I II l) \\ M [RK SOM Då l I l; n nh \u mn;t r I n hl h W. \h II RJ S BONDEKULTUR h\t l n/s/ \ s>s// \l\hll II Hl J \Kolt h\l HS1 \ MODERNE HUM INISMl II l I /s/./ \ I. I I s \ U IRWIS M/f. < >.. \( HU I / /NS/ \ J0RD1 SS UNGDOM

12

13 Romerne \n.. prs startede Dm NEW YORK garalt Rector magnfcus, der skrver Verdenshstoren, bar 1 mange velmente Forsøg paa s laa el klasssk Vært ud al den el hstorsk Syn, der snd. mød del ror (V< begyndte han t «l M u t t - <k;s h et samlet Verdensrge Desværre glemte (ler han hver Gang no Materale, som sden tppede hele hans s ov< r l u- rørste l " 'etog han med Folk, der kun udmerked( I - omkr <!< obskure de røg tl med den mesopotamske Jordrøg nopstod Brtsh Museum Sden prøvede han med en ler havde ralent, el Mddelhavsfolk n k ndtl d J. gøre sg < rudeblh den s egen Lgneta \ ar d( dge hl d\ ptoteken( n < rud Ro merrge! Dér var ><.hhsk Nerv< men <l< r nk <»r- n lgesom Ueksander Store <«s.t«n n r.mk,' \j), t h samme Mon s<»m de gjorde «>k hl len

14 Slaver. Godt, saa gav Gud Hstoren tl de Overvundne, og samtdg vakcnerede han dem med Krstendommen; v vædsker af Udslettet endnu. Gud var ofte sorgløs nok tl at lægge sne I Maner enkelte Mænds Hænder; de var da gerne abnorme. Almndelge Mennesker mente han kke det kunde nytte at bruge dertl. Dog han lod det kke uprøvet. Saaledes gjorde han alt hvad der kan gøres ved Arv og Famljeforbndelser for Kejser Karl V; men hvad nyttede det, naar Karl hellere vlde være Rokkedrejer. Omvendt blev Napoleon, der kke led af prvat Menneskelghed, spoleret af sn Famlje. Det vlde kke gaa. Ikke en Gang med Danmark vlde det lykkes, skønt Gud udtrykkelg lod os forstaa, at han havde store Tng Snde med os. Da tabte Gud Troen tl alle de Natoner, hvor han efter Tur havde ladet sn Kraft være tl Stede. Den gamle Hstorker kasserede st Manuskrpt I lunefuld Vrede tog han og blandede Folk af alle mulge mslykkede Natoner sammen tl et Kaos og slængte dem over paa det amerkanske Fastland. Nu kunde de lave Verdensrge dér, men uden ham. Ikke cl Slag mere! Han tog Tradtonen fra dem, gjorde dem arveløse. Nu kunde de lave

15 w. York ' Hstore sc\. Gud beholdt Systemel Lyst efor nørkl ebag \ akeadl Saaledes <»>s(«m s \ I ; ges 1 fra l \ ropa, I ruds Tomt«\ -* denne uhstorske V rd< u, temmelg men ngenlunde rjernl Del er en uksssk Verden, men den er høj Grad k k tensforsk«'_ fra?or egen, kun frskere, den er os allesammen forfra, størn og lykkelgere Stl, uden skæbnesvangre Rebuser I Efjertel ;t" Tlværelsen, bare Lv, Drft, Sprnge-o^ er \ York Der kører \<w Verden, I lugl og Appett, en Yorks Gader nogle vældg store Tunst Bler med en Mss«Sæder d< ene bagved <>u højere end del andel lgesom el Stykke af el Amfteater paa llu. dss«bler man med den folkelge Drstghed Sproder er egen ror Amerkanere, Icaldl for s «Bler. Foruden den kære 1 hauffeur, vor I ns mesl beundrede Væsen, der har vorel sg hl Satan, er Blen bemandel med en Fører, som fra Forenden.t Vognen lun vender sg tl Tursterne gennem en ggantsk lur lgesom en admral under el SosLl;. del er hvad man kalder Megafonmanden han har ( hrdel ^\\\ Mag I >el er en ung tlldsfuld Mand, der mellem.t han luder B< skrd m over Publkum ndtager mndre Maal «

16 tder af peanuts, som han henter op af Jakkelom men og klemmer ud af Skallerne med én Haand. Hvs han kke æder Nødder, gaar Kæberne med stor Tlfredshed paa ham allgevel, saa er det chewng guru, han har travlt med; Appetten maa ytre sg. Alle Amerkanere spser, og altd, paa Gaden, Sporvogn, det er en sorglos Vane de har, hvorunder de lader Øjnene løbe rundt med dette Blk, som kun Amerkanerne har, det sunde, ejendommelgt udsovede Blk, der flakker overfladsk omkrng og ser altng. Megafonmandens Øjne er en ustandselg Vrksomhed, der kke lader tl at trætte ham, hans Blk falder paa det kørende Avdtorum uden Deltagelse, kke nysgerrgt, heller kke uforskammet, mens han tygger og taler og forresten vegeterer paa sn Post som en Pl om Foraaret. En vs næsten umærkelg Flygtghed hans Holdnng røber hans nderste Følelser ved at befnde sg Ansgt tl Ansgt med Folk, der kke naturlgvs kender New York. Samme Latterlghed undgaar kke de Indfodtes Opmærksomhed paa Gaden, mangen én Fortovsstrømmen trækker paa Smlebaandet ved Synet af denne Vognladnng Kautschukhalse frubbernecks), der gennem Raaber maa have New Yorks særdeles daglgdags Mærkværdgheder basunede nd Ørene. Som om man kunde undgaa at vde Besked! Det

17 : ndng w I fonen Ikke bar Spøg ;t sdde som Idot paa \ - York Bl ned gennem Broadway. Man starter fra Flatron Buldng efter ;t l.\ e faael el Muskst} kk! om denne Bygnngs enestaaende Fortrn, dens \ egl bvad den bar kostet, bvor bøj <l<-n er, h\nr mange I olk den rumm r l>< to knhøje, spdst sammenløbende I Blader skaber el lunefuldt Lufttryk «>m den, saa ;t man selv stll«dag< Ix.m rskere ;t blve blæs! om, naar man pass n r d< ns Fod Man maa kk«- staa stlle paa Hjørnet; man blver arreh\ s man gør del I > unge Mænd mored( nemlg en Td med ; sr sg <»p -. Yorks nu maa Studer langsom, «tamerne, naar Vnden svøbte ned de tyve I s Murflader og blæste << r< s rter " > Del»< \ altsaa forbudt, saa Ungdom men synlg Marscb forb Hjørne! l»«t«er den samme By, bvor Bør nene bader Sprngvandskummerne, mens B< [jenten staar og passer paa deres Klæder I ra tre og tyvende <».<l<- bevæger Blen sg ned gennem Broadway, der efterbaanden som man nærmer Sydspdsen al Manhattan, blver tl en e Kløfl rnhuse paa lu -._ Sder <»^ tordnende.m s«paa l lunden I af \l\ erdens I olkeslag ler M\ der en levende paa l><

18 6 Fortove. De vandrer. Intetsteds er Trttet saa mærket af Ærnde som paa denne brede Vej, der fører fra Arbejdet og tl Arbejdet. Ingen kan man som New Yorkeren kende paa hans Støvler. De lgner en ny Art Hove, Vandrerodder, stødte og støvede af det skarpe Støv, de selv rver op fra Gaden, Kulpartkler, Metal og Stensmuld, som falder af en By ved Sldj De lgner Bjergbestgere og er det ogsaa, de holder sg hver Dag oppe paa det stenede Højfjæld af en moderne By, de avancerer over en Grund, der drrer af Trafk som en Vulkan, de aander en Luft, der er gftg af Røg og svanger med Elektrctet som et Tordenvejr, de orenterer sg mellem Lavastrømme af Mennesker, der konstant befnder sg Opløb, og Sporvogne og Tog over Hovedet og under Jorden, de lytter en Støj, der er mere solerende end Stlhed, et Gadebrag saa bedøvende, at det kke er en Bølgen men en Knusnng af Luften som ved et Stenskred, dette Højtryk skal de gennem, dette er Vejen over New York. Vor Megafonmand er en sand New Yorker, han gør det der er den eneste Rednng, føjer endnu en bdende Node tl Rabaldret, overbyder Broadway, tygger af Munden og basuner et alvdende Brøl ud over Kautschukhalsene Skyscraper Equtables new Trnty buldng, 2,500,000 Dollars crushng Trnty (.lurch...

19 g ban nævner alle llammuthusene ved rraader Omkostnngerne u< al Raaberen, som er højst nødvendg her dette oprørte l; \ nyl balvanden Mllonhus onder B] 1 1 «4 bemærk,.t der mun frs oven ;t nedad! Hernede koster Grundene seks Hundrede Dollars Kvadratfoden! Manhattan Halvø er fre Hundrede Blloner værd... v købte den for fre< D<»Uars ra, ra, rs... Il.m ler Megafonen«ler rorretnngsms sgl af st Vd, der bører tl Blen, skaffer sg umddelbar! ovenpas en Pavse, hvor han tyg»rbereder en Effekt Y holder stll«pas Hjørnet af Wall Street, her K : det nok \ b n M< g f<»nmanden brøler os el Stykke, hele Kæmpevsen <>m Børsen Mllardærerne, Trustens \k terne Det bedste Vers gemmer ban ts<m. del om Perpont Morgan, Staalkongen, her overbasuner han sl: leh og ender med en s. nul Dommedagslyd Sas kører v vdere ladwa} ml og tvnger rundt p;«; Batter] Place tlbage <»> Byen V sk. t e Fftb Vve me 1 Mllonærslottene "U <l< store Hoteller ««1 1 - Heroppe '. tsfalten er der mere stlr. de tusnde Køretøjer pas Gummhjul og <!«spøgelse tall Bler bevæger sl: næsten Strømme Stlle, her kommer Pengefyrsterne her lster de al <!< ukronede Prater der

20 8 længe man kke hndrer dem der, som holder deres Mund med mange Tng; tager, saa og her sdder de de lydløse Ekvpager og bder Kæberne sammen den samme Kæbeform, man ser nede Bowery paa deres Fætre, de lyssky Bondefangere og Rovmordere, som kke naaede fra Knejpen og op tl Banken. Her staar deres Slotte. Megafonmanden lægger ud derom, con araore, han raaber saa kælent, han véd alt om Kong Vanderblt eller Kejser Rockefeller, han lader Blen holde ærbødgt udenfor Paladserne og trompeter dæmpet, næsten som en Hvsken tl Tunghøre, om de underbare Skatte dernde bag de blændede Vnduer, Gobelnerne og Sévres Vaserne, Dresdenporcelænet, Broncerne af Fremet og Barye, de medceske Fløjler og romerske Lamper, Elfenbensfuglene fra Japan, Alma-Tademas Tapeter og Tæpperne fra Kurden og Karabagh, de gamle franske Stk og Malererne af Messonner, hele Antkvarbutken. Er der noget, der stempler Mllonærerne som krmnelle Typer, saa er det deres Smag; den er god nok men den er kke deres egen. Blen bumper vdere som en Elefant Skoven, gennem Central Park og op ad Rversde Drve forb General Grants Grav, der har koste! en Mllon, og saa tlbage gen ned mod Rejsens Udgangspunkt.

21 ! [benene nst.t N n. Den ndanske Sommer hvælver sn Æter p den uhyre, solbesknnede By, der rejser ( mod del aabn< som en llm^st paa Ingen Steder meren saa længe, ngen 1 Verden 1 nøler sm 1 1 klar, lya st Solskn sora del atletske Ww York, ngen Steder bar I»»lk mndre Søvn Øjnene end der I tagen er altd aaben, drømme med den \ s r Hmlen Man kan L.. ned red Batterj Pa ;\ >t ned den levende, smaragdgrønne s. der slutsom Havfruens Borg lge tl Bolværkerne Solen staar » r ned ved klar Hmmel Ingen er Tvvl om Døgnets Tder Dette altd kla r har drevel Husene Højden, er 1 1 Vejr ror I aarne I denne altd \ aagne I. uft rører \«-\n Vorkeren sg, høj, smal <»l: med rene 1 1 jne dng den, n ««r sn Tur ed I latron Bul Kautschukhalsene blver sddende h<t efter al den er standset, sløve, udsldte ;f ;t s«- Megafon n an (I en kaster en Nødde h..j) sn M 11 h etter Raaberen fra H

22 ARBEJDEREN I en af de dybe Sdegader New Yorks nedre By nær Broadway og kke langt fra Dokkerne laa der en Arbejdsmand død paa Fortovet. Man havde lagt ham med Nakken op ad Grantfundamentet tl en af de høje Bygnnger, der stod paa sn Fod ned Bunden af den skumle Gadekløft og ragede en Snes Etager oven ud, hvor man slet kke saå. Manden laa med Benene strakt ud fra sg paa Flserne, og man kunde have troet, at han sov, hvs der kke sad en ulykkelg Kvnde ved Sden af ham med Skørtet op over hele Hovedet som en Fgur paa en Grav, og hvs kke to å tre store Betjente havde taget Opstllng for at danne passende Afstand uden om Gruppen. Det saå ellers kke ud som det behøvedes, der var ngen Opløb, Folk stod kke stlle, skønt alle vel nok Forbgaaende drejede Hovedet om den Vej for at se saa meget, som man kan se, naar man har travlt og skal vdere. Det vakte kke større Opmærksomhed, at der laa

23 men jenten* 1 11 en <!»><l Mand md pas Gaden red højlys I del ten ud, sum <>n Godtfolk Nfw York k k«var grusomme nok tl ;t tateres* sg levende derfor. Enten kunde den samme Skæbne ramme dem selv nemlg, naaske, eller <!«var srv parate tl ;>t fælde deres Iland red Lejlghed, mulgvs Ilanden var <l<»< // raabte en I 1 n s >^sc nm. hvad der var gaaet l [an var skudt del ene t M> lge I I )jen- Icrogen Del havde kke blødt noget vd kun et Par Draaber, der var flydl over havdt s;t el skarlagenrødt, størknel Spor ned r Knden I><t andel Øje stod aabenl strrede brastenl el eller andel Sted hen Som han las der, en kraftg, sværlemmet Iland sn bedste Alder, kunde del se ud, sum om han havde vllet græde, men <<t havde kke kunnet blve tl ml s.. havde han bdt R< sten sg Man havde nok trængt ham haardt Det var en Italener, en Arbejdsmand s dan sum de er rcst Mev York, en Haand Jordarbejder, han var j trbejdst. el gammel! bllgt Sæt, k»»>t af nyt Napol rør Vfrejsen og nu gennemtrængt ;»f Jordsmonnel Amerks D grove Støvler var ;f hjemmegjort Mut upraktsk tunge ;»f lutter Holdbarhed. de havd < I orm

24 12 otter Mandens Fod, de lgnede ham. Saalerne, som man saå altfor godt, var mærket af den skarpe Jord New York. Hvor han dog saå levende nd med det tykke graasprængte Overskæg under Næsen, den ldrøde Skjortelnnng om den kobberbrune Hals og de faste, korte Hænder. De var lysere end Haandledet af Teglstøv, der fyldte dem nd hver Pore, de stod aabne lgesom for at gve et Skovlskaft Plads, Hullet mellem Tommelen og Pegefngeren lgnede en Rng af tykke, senede Knyster. En sold Haand, en Mandehaand. Det var som om Kræfterne stak den endnu. Ja, det var vor egen herlge Lazzaron fra..syden", det var en af de Tusnder fra det skønne Italen, som Myrtens og Lavrbærrenes rnge Nærngsværd nøder tl at tage over Havet og arbejde. Italenerne New York er gerne Jordarbejdere, de begynder helt forfra. Man ser dem stkke op af Huller, som de graver paa Gaden, de gaar altd med Tøjet gennemtrængt af Muld og med Jord Haaret. Det l;der tl at gøre dem godt at faa et Bad Støvet efter den megen Hmmelblaahed derhjemme det gamle Land. Skæbnen har bedt dem gaa tlbage tl Jorden lgesom Hnduen, der gør Vejarbejde Sngapore. Der kan man se de høje, mystsk afmagrede Xrvanamennesker staa omtrent nøg-

25 ' nked d jestætsk ae hun ad N«\\ 1.1 n- som Aber henlede ml fra Skoven, "l: bak- Makadamserngen med skrækktl 1U IllllUt.1.1 llll'e«lsk;d»er De haller Sk.llr gravere paa Alfarvej, og del er hvad de ende er Sngapores rode Vejstø\ hænger de sorte Børster paa deres Sknneben; de er omtrent de eneste, der bestller noget Sakuntala r m. Mdjen frem "^ tlbage med en meget llle Kun Skærver paa Hovedet Iper sn Herre. er bleven Vejkone det Fremmede "u klapper det hede Stø^ ar sn n ed sne M ødder med Sølv-..».ut rng I.lorden Sngapore. I Hnduen \< e tl or l r \ des d< r In l om hans Kaste! Der er Konkurrence apore, men r er ngen Para ' I >el faar man for al udvandre, os saa lde af Hjemve, Sakuntala, Sakuntala! \k men Italeneren lærer mere York, end al Jorden er :<»d og arbejdet tlladt, han r n. n n.. slaas for det, dø for det M. mlen, der.. paa Fortovet, saa overbevst, s.. drømmeløs, han havde? lært del han lærte det fra sj Staklen, <\< r rugede saa forstenet ved Sden af h. m \.r vel hans Kone, som man havde rter 1 1 m lgnede en Bylt brogede Klude som hun s. d \r\- Uge ned paa I med Kl. ed. rne "> \ er I lo det, lserne hun

26 14 var endnu st Hjemlands spraglede Dragt. Hun rørte sg kke, hun havde gjort sg det mørkt om Hovedet som hun var sort Sjælen. For hende var alt ude. Ved den Dødes anden Sde stod en Trllebør, en af den Slags smaa magre Haandtpvogne, der er helt af Jern, baade Hjulet, Kassen og Stængerne, og den laa der en Sæk, som at dømme efter de haarde Hjørner og Fremsprng var fyldt med Værktøj ; et Par lange, glatsldte Skafter ragede ud af den. Manden havde været paa Vej tl Arbejdspladsen, men havde kke op tl naaet den. Og dog laa den lge ved. Huset, der stødte det, hvor den Dræbte laa, var en Nybygnng under Arbejde. Det meste af Staalbndngsværket var rejst og lgnede med st mønjerøde og sorte Væv af Jernbjælker og Stræbere en hæslg Metalskov, der groede op af Stenene, og hvor det hamrede som et Løvsprng Helvede. Det dansede deroppe med Nttehamre og pnevmatske Mejsler paa Bjælkerne, som var det en overnaturlg stor Skovspætte, der hakkede paa Staalstammerne, en jernædende Fugl med blaat forstaalede Fjer og en hed Fl ud af Halsen; Nybygnngen laa en Slags Taage af Larm, hvor den groede, der udgk el samlet Jernbrøl fra den, som man kke kunde tænke sg skyldtes deres Vrksomhed, som

27 den, :!., 15 deroppe mell< m d».- sn;; menneskelge Fgurer, der han_ opp >->m M\ rer og rørte Hamrene, uden at del tlsyneladende gat Lyd Lar men kom under et, I ra <l < hel >rde Luften N {dans s \ ngnnger, der druknede alt hvad man sagde Bygnngens // hujede Betjenten <:: bøj< st lln\«< Djermere, medens han med Øjnen* le ndenfor den stlle Kres, hvor man m deler lg tl hnanden under en Storm! >. \.n- hele Hstoren, Huset blev I Skruebrækkere, Arbejdere udenfor Fagfor som man kalder dem. enngen. Hædersmænd. Anlednng \.r [tal eneren her lgtøjel bleven dræbt Han havde Ikke rllet l Ian var maaske seh en l 1 Lædersmand, der \.r bleven passet op paa Vejen tl \r 's»a«s n ;t <»- Strejkende ": skudt ned Eller han \.r «n.t de arbejdsløse der ret l "<s havde Indfundet s^ \ ed \ \ b for nngen for t udrydde hele Banden -"n \.r bet rn d< n Llle I ><t kunde end mere dramatsk han. dan sammen, at han rar mgrende Hædersmand, der rar bleven skudt.t sn.. gn< Kammerater deroppe de s\l!trt «, s,,, n; ordel Iler lan for

28 16 bejdet og havde faaet sn Løn Bly og med et Skrald. Det er kke godt at sge, hvordan det var gaaet tl, Spektaklet fra Nybygnngen begunstgede kke nogen udførlgere Saga. Man følte desuden, at en nærmere Redegørelse for Drabet flere Henseender vlde lgne Sladder. Det der var sandt, det der slog var, at Vlkaarene New York altsaa er saa btterlg laarde, at Arbejderen maa gaa tl sn Gernng som en Soldat tl et Slag. Her er ngen) Unform og ngen Medaljer, ngen Sabelraslen og ngen Mltærnægtelse, hverken Fæstnngskrampe eller Tvvlesyge; her gaar den cvle Soldat, Arbejderen, ud og slaas for Retten eller kke Retten tl at leve. Han stger kke versfceret op og ndtager Poston for hvad der sden af Folk, der kom meget bag efter Træfnngen, skal rejses de Slagne Form af smaa Hornblæsere; han gør hvad han kan for at det skal blve en anden Deltager Skydnngen end ham selv, der faar Eftermælet. Og naar hans Forbrydelse eller hans Trumf er saa daglgdags, naar det kun kommer an paa Udfaldet, hvem der skal have Retten tl Stgerne paa Nybygnngen, saa er der ngen Forskel paa dem, der stller sg Ildlnjen, de gode, baade de Skydende og de Skudte. S;adan er Krgen. Der gves ngen anden er lge Lghed end Lgheden for den.

29 duktve - n 17 K < er en cvl Tn Ret Arbejderen vl altd fort} den, hver Gang up Ma \r orsøg paa al besk} tte I dg ved.t gøre den tl el Prvlegum eller afskaffe den De glemmer del kke Amerka

30 NIAGARA Naar man fra New York vl begve sg nd det ndre Amerka, undgaar man kke Nagara. Selve Navnet er som en gabende Naturmagt, et Dragsug, en Storm fra et Hav nde Landet, et Brus fra en Mllon Turster, der kan høres 60 Klometer bort Her er da et Stykke Naturpoes anrettet saa stor Stl, at selv Publkum kan se og høre det. Nagara, toner det fra tusnd Struber, Nagara, hulker alle v Medlemmer af Tvangsforenngen tl Naturens Forherlgelse, hvorpaa v tørt rejser vdere, blnde som Muldvarpe undervejs, lge tl Øjnene klør paa os gen foran Sfnksen eller Rødstenen paa Fur. V følger denne vlde Jagt en Naturlov, et Fald, der er vor Lykke, v vl og skal med, gv os en Plads under Aaget, v beundrer, Nagara, storartet, er det kke dejlgt?! Sagnet ved at fortælle om Folk, der en Slags længselsfuld Naturkæfert har smdt sg ud Faldet og er omkommen naturlgvs, bare ford de kke rgtg var med og vlde føle Faldet. For dsse heroske Idoter

31 * fter V Del er 19 Bænker v Kaarden. Nagara selv gør Indtryk I grublende af al være laadanl el tungnemt Va k b, Vandfald, <I<t kke kan blh rt Va sens Gaade bevdst Del er Urstyrken, der aldrg blver færdg med sm Afgrundstone s«m Monolog, del er ««forfærdelge Tder, der blver red.t rulle, læng< efter al Faldets ll<»te- ngdom er beregnel og d< s geologsk s< grønne afslørel N n. mdlert m- bol. I )«lgger der paa Sted og \ andrer I smn en ll"n af blaa Okser, der med hver sm sml«spejlblled«al Hmlen paa R st\ rter sg l >j Ix. og denne stamp d e \ l efter <l< Jfordkyndg< s B r< gnng vare endnu akkural 18,000 Ur. Tl den Td m Faldet bav< rortært ml! s. \. er jo for Resten kkje længe Men saa længe er << Menneskebedens l Del s..r.»s og vore Efterkommere e hrl for.l beundre del og lade va om 1 1 tør ><! I er fr Vdgang tl I aldel. sm h el Sklder al Mllet, overfor bvem Hvermand lader seende; Mllel døde sm nk, ud og.t \ berøml ford ban op fandl S lgheder, bvor Ingen andre kunde Hovedel bag saa mærkelg «ar den ( uden. bukke sg eller a kken, 1» g )pfndels< < l s 1 kosl r Brudstykkerne al Vrkelgheden, der rmesl

32 20 Nagara er alt alt et godt Vandfald, dog næppe ford v synes det. Før Rousseaus Td vlde det vrre bleven overset som blot umld Natur; Vandet var faldet allgevel. Sandheden er, at to store Indsøer, der lgger forskellg Højde, her udlgner deres Vandskel. Skal v saa Vandkraften fra Faldene er beregnet tl sytten snakke om Turbnerne? Mlloner Hestekræfter. Af dem er omtrent 150,000 tagne Brug af Industren- Resten, altsaa seksten Mlloner, 850,000, tjener endnu tl Nærng for enhver sjælelg Pauper, hvs Entusasme fører ham paa de Kanter. Paa den amerkanske Sde af Faldet er der bygget to Kraftstatoner, og et nyt stort Anlæg er under Arbejde paa den kanadske Sde. En saadan Kraftstaton er Prncpet meget smpel. Vandet ledes nd fra et Sted overfor Faldene, trænger gennem Turbnerne, der er sa nket ned Jorden lge saa dybt som Faldets Højde, og løber gennem en Tunnel ud ved Faldets Fod. Turbnerne selv ser ud som kæmpemæssge Dampskbsskruer lodret Stllng, der har Propellen den nedre Ende og foroven drver en Dynamo. Af Vandet spores kke en Draabe Man hører det som et bjerglndt Sus bag Rørene den kolde Kløft, der er lort hal vandet hundrede Fod ned under Jorden; og hvorfra de roterende Aksler gaar

33 ruldkommen Be > ghedsblæsl m d.sk Ro 21 gennem Tusmørke! <> > tl Gulvel Dynamohallen Her ser man elleve vandrette Dynam su- og snurre rundl sn tskc Toppe Man ma er tl ror ;t se..t de roterer, taa ldl I orakel ) syn- I fon blankl Staal eg( og ger, toner som langt, som en malende I < I r s nv der melder Solskn Blomsterduft En lun Vnd, mættel m< Lug hu.t elektrske Gnster r u<l fra Dynamoen, en Kværnlugt, s*»< og «>r som Lufl r Tordenvejr, s"n Gassen Skoven under s r) Hallen er saa proper og rolg s"n en Krke nogle faa M od gaar rundl <>n h«' l< r med Maaleurene, ellers er der Ikke andel end dsse elleve elektrske Kværne, der suser...n en I v hen over 1 1 \ lyden fra <l<- elleve Turbner dybl nede Jor den Her er saa tysl som Rummel mellem <( vandrende Kloder, her er lgesom dødsstlle men ms man vl aabne Munden og sge!:< n r n. n kk«sn egen Stemme I l ellev«dynamoer rorsyner blandt andel Byen rfalo med elektrsk Belysnng og Krafl h r\«^n \ borte bruser der el llle ra.t en moderne rt Vandfald s Mennesker der har aj I Ing frt, d sprungel!<!< K ultden ov< r r den ktrctel str.ks pr Kabel

34 22 Men det er klart, Faldet lder jo derved, magrer af, nedværdges ved denne lave Anvendelse, man gør af det. Der staar netop Øjeblkket en ret bevæget Strd Amerka, om hvorvdt man bør ødelægge" Faldene mere end tl Dato er sket, tl Fordel for nogle nye projekterede Elektrctetsværker, eller om man skal føje den offentlge Menng, der kræver det storladne Naturfænomen bevaret. Strden kan blve langvarg, der synes at være lge mange paa begge Parter. Det er naturlgvs heller kke saa let at bestemme sg enten for et udvdet Turbnesystem eller for Turststrømmen, som man véd man har. Flertallet vl maaske som Regel hælde tl en dealstsk Opfattelse, den bllgste, altsaa holde paa det gamle. Og nægtes kan det jo kke, at saa længe der er god Drft Faldet som Seværdghed Nagara er sn bedste Alder, kræver hverken Sæbe som Geysr paa Island eller andre Oplvelsesmdler haster det jo kke med at udvnde Hestekræfterne, der jo Lghed med sand Følelse kke gaar tabt, selv om der kke er Anvendelse derfor. Formoden t- lg vl Faldene da ndtl vdere blve Fotografers og Kelneres Besddelse; mulgvs vl der dog blve lagt en Skat derpaa Form af en lempelg Entré. Og med Kendskabet tl den genale Veksel-

35 drfl al ryngdeloven og Luftsprnget der udmærker Amerkaneren, kunde man taa tanke lg den derved Indvundne Sum anvend! tl Gennembrydnng al Panamakanalen

36 FRISCO San Francsco ødelagt af Jordskælv Søen brudt nd over Kajerne Byen Brand det gjorde lgesaa ondt, som naar en ung Pge blver kørt over af Sporvognen, det var lgesaa menngsløst, lgesaa oprørende et Hærværk af Tlfældgheden. Der stak jo kke nogen Art af Fornuft bagved, ngen Prvathævn af Jorden eller Naturen, ngen blnd Forlangen tlbage af hvad der blndt blev skabt, ngen Ødelægger, man kunde kræve tl Ansvar og forbande, ngen Fejl af nogen, ngen Fortræd, ngen Nødvendghed; man stod med tomme Hænder. Det mndste, man kunde gøre, var at se stort paa det som et geologsk Lune, et Knæk Jordskorpen lgesom en Kakkelovn, naar Ilden er gaaet ud, vel, andet var det kke; men Geologen lgger nu en Gang det daglge Lv fjern, det er bedre at have assureret. Der var næsten kke andet at sge tl Ulykken, end al (\l'\\ var skel. Enhver, der har været Frsco, bevarer sær-

37 . der tg rdfuke Mnder «>n den skønn Irf- laa dér s«>m \ derstc I orposl Grænsen mellem Verdener forkæle! ; len og uden tlsyneladende seh.t ane no om den Mnbus al Fjernhed og Gulddrømme, der nar oml dens Navn den laa j<» st- 1 \ ror 11. t. var den eneste l< r * dste ked Her var Kalfornen, en underful l Vrkelghed Og kkr lll r Her laa den ved den gyldne Port med el stor hstorsk Pensum, hvor den havd< g med den uendelge Fremtd for sg ud mod Havet, s.m Francsco, der havd faael del Rne latnske Helgennavn for t sn Bøllemund, I der ^. k tl gravede < < og dundrede med Revolver for tlsdsl ; nedsætte sg som koldblodg skønt lynhurtg ung Forretnngsmand med Skbe Kna, Meter 1 1\ ed( t.rn en v paa ko<.ss; Appelsndrfl og en l; l med en - I\s;Il; Tng, halvt Spanertøs og halvt \me rkanernde nu paa >.r Bund Igen! San F var " s"n Bj ngen Kultur centrum, kk< del man rorstaar n» «en h\ M u den stormede al Lh l Kunst sl Inlæg mnded* den om Pars mk lgesom Senestaden rstadgl I mangt lo op og I løj ned, kun endda n.t < rad< rn< b\e\ Sp nen< n jsel "» < Skraannger saa bratt«

38 26 den ene Bygnngs Stue begyndte hvor den andens Fjerdesal sluttede. En By der har gennemfort det Praktske under de mest upraktske Forhold. Den vlde lgge her. Klmaet kan kun lgnes ved det klassske Vejrlg omkrng Mddelhavet. Men medens Byerne her hurtgt voksede op Søjler og Templer og blev Hjemstedet for Folk, der var altfor forfnede tl at gve sg af med et Erhverv, og som kke gav deres Efterkommere andet Arv end Respekten for Runerne af en Fortd, beskæftgede man sg San Francsco vrgt med de uberømmelge Nærngsveje og tog det noble Klma for en Lejlghed tl at være længere oppe om Natten. Det var en By, hvor man tjente Penge, og hvor] man brugte dem, en By hvor der blev spekuleret og bygget. Man levede kke paa Tradtoner, næppe nok med Hukommelse; alle Kræfter var bragt tl at vrke paa Nutden, Dagen. Der er da ogsaa noget unaturlgt at bruge Fortdsformen, naar man taler om San Francsco. Byen har rmelgvs aldrg nogensnde været mere levende, end den er Øjeblkket. Der skete kke noget uoprettelgt, selv om hele Byen blev lagt øde; det var jo kke et Museum, der gk tl Grunde. Pladsen blev dog ved at være der, og det var, hvad San Francsco angaar, det vgtgste.

39 stlle s. I ho t. d Z3 l B der fk el Knæk, knejser Dette lns. der var atten Etager hojt, d( n rørete gentlge Skyskraber Francsco og blev omfattet med hele San amerkanerens IKIIN slfll)^ I l)\ IV Y;!lsk. heder var ov rvundne dette Bygnngsværk n\ fabelagtg Arktektur var sk.ht. Huset vejede 20 ker ««1 1 t tn Kælderen hvoral BO I havde Kafé remtende ons Glas, del \ hryk "u den skønneste LJdsgl \ l<'> altsammen s.mtt Vdunderet ble staaende som en krøllet Run Man retter *» m. og den har en Charme m< l rco rejser sg [gen Man gør en paa samme eksakt og sangvnsk Beregnng om, hvor naar næste Jordskælv u.m ventes, og bygger sne Huse pa der vl staa el nyt s.m Francsco hver Pavse mellem Jordskælvene Hvor man følte selve den amerkanske Ub< tvngelghed Sejrsvantheden, Selvhjælpen Ordlyden.t el Telegram, der ndløb fra Skue pladsen for Rædsler, som man kke kunde for 1 ml; Her er ngen \ l Nej her var ngen I 1 e 1 1 «\ l.««h Helte atttuder, her var ngen anlednng for Folk tl ;«t svnge sg «'> t anonymteten ved al gøre hvad der var deres Plgt; her h.\<< man kun travl!

40 28 Saaledes udtrykker Frsco sg, den bortrømte Fuksenatur, der graver sg Rgdom op af st Eksl og bosatte sg for at blve Borger. Mere kan der kke forlanges af en Mand.

41 1 som I n«. Fulton d n In Ulm d jeg gk NEGREN Street Brook lyn, del var en Valgaften, og der var en Masse ur. hørte ' nraab I ved mg og en egen vrnskende Latl g da I endte n k nnunn \< g p der <> huldsalgt over hele det kulørte burd( kendt I I< stegrnel og Ikke endt mn for < «1.11" allerede en større Tln er melse, end han kunde taale; han nkkede, nlm. henrykt og raabte nog n, nu skulde ( kunde \ 1 1«. da vsere fne Venner )g << 1 \ k kkt. Udlade mh med ham, hm l melglad ^>>\u han var Han lgefrem udlogrede Venskab og orlbthed, der stod et Sus af Lvslyst "n ham, han var et Straal af Fryd det srh orllaho> 1 har han med stærk II. 1 Idnng rremefter Runen at en Cylnder, han \ ar 1 straagul < >\ erfrakke sort og h\ dl nede Bukser u et Par uhyre s las«le ler men m < < amascher I Ian sa ud, som var han for en Maaned sden bleven k! I,ev mand og tom om han havde

42 30 sovet Klæderne under aaben Hmmel lge sden; og det var vst ogsaa Sandheden. En latterlg og henrykt Skovmand mdt mellem at være de Spaserende paa Fortovet, der lod tl lge ved at gaa ud af st kulørte Sknd af Længsel efter at omfavne hele den hvde Verden og bære den med sg nd den syvende Hmmel, hvor han svævede. Han syntes at være den eneste glade Mand hele Gaden, og hvorfor kom alle hvde Mennesker kke tl hans Bryst? Ford enhver Amerkaner véd, at den forelskede Gorlla bærer en Barberknv der. Jeg havde hørt noget om det ogsaa og tog ngen Notts af Negren, skønt jeg egentlg syntes, det var haardt at støde den uskyldge Vlde bort. Næste Morgen læste jeg Bladene, at en Neger var bleven mobbed kke langt fra det Sted, hvor jeg saå vor Ven om Aftenen. Hstoren var kort og af samme Mønster som alle andre af den Slags Anekdoter, hvlket ogsaa taler om Negrens Mangel paa Forandrngsevne. Negren, der her var Tale om, havde pludselg følt sg stærk paa en saloon, var gaaet udenfor og havde flænset en forbgaaende hvd Mand Halsen med sn Barberknv. En Mob hvem.. hvad.. Navnene?). Slags Folk. havde gjort Jagt paa ham, et tusnd Mand en hujende Masse, og traadt ham hjel mdt

43 :; Gaden. Sandsynlgvs rar det den samme g mødte Men selv <»u del var en anden, gør del Ucke Hstoren mndre lærerg Eller en Forretnngsmand gaar op vator «Stolen 1 sammen med Elevator manden, en N da denne fremtager en Bar berknh han bruger kke Trusler om er l.\ et, han sk en r \ øek uden N tcl Den hvde Mand slaas for sl Lv, og Imd- Lertd løber Elevatoren tl I Dm den bum- \u v [mod, sas al den gaar tu og st} rter gen nem alle I Itagerne ned rrunden al Hus< I < Her befrer man Manden, der er saa godl som rsngel ml Srj kker og døend< ren bl <»l; mobbed Man rorstaar^ al der bl gjorl korl Proces med ham. tor Hstoren o, hvor han sr\ er stakkel Omdømmet nl tg ror all andel end øjeblkkelg Med slagtnng Han har Ikke lagt en Plan, har mas ske Ikke en Gang vsl Forbrydertlbøjelgbe der Eør, og pludselg rader del ham sas Ind al plyndre en Mand, lan blver ene und Han vl have ham drsebl men Uenker Ikke over, ;t Elevatoren render mod Loftet Mellemtden, han réd Ikke, "n lan kan slppe tru del I r har kk< La nkl el I øjeblk <»\ er I l II. n gør el Sprng som U>en Skoven, uden al ane hvor del rører hen Hvad skuldr del dog n\ tte al gfc e del Dy Rette > Hvor

44 32 tl Forhør og Jury og Dommer og hele det cvlserede Apparat, der dog forudsætter en vs Tlregnelghed, Evnen tl at tøve, tl at betænke sg? Lge sden Borgerkrgen, da De forenede Stater delte sg paa Spørgsmaalet om Negerslaveret, har det ny Problem lgget for, hvad man skulde gøre ved de befrede Afrkanere. Under denne Krg slog de Hvde 600,000 Mand hjel af hnanden for at løse Slavernes Baand; Negrene har formeret sg lg Gnavere sden, men deres Kaar er kke bleven bedre. De har kke vst Borgerevne, og de Hvdes Snd mod dem er kke reelt blevet forandret. De ejes ganske vst kke mere af no(gen, men de tjener} mndre og lever daarlgere nu end som Slaver, og der staar den Dag dag For coloured people over de Ventesale og Kupeer, de maa benytte Sydstaterne. Det var relgøse Vldfarelser, der førte tl, at man lgestllede Negerbefolknngen med den amerkanske Borger, lgesom det var krstelg Brutaltet, man havde slæbt dem fra deres Skove Afrka og lagt dem Tvang. Nu da man ser mere zoologsk paa Tlværelsen, kunde man smpelthen kke skaffe Ejere tl de Sorte længere, men der er heller ngen, der hopper paa Lgheden. Slaveret er for moderne Mennesker en umulg Tanke; dog ønsker

45 problem, >pga\ ngen at regnes Uge med en Neger. Det kns. n løses kategorske Broderskab er blevel h el < m alle andre < p I»aborator er Almndelge Iagttagelser bar vst,.t Negren kk<- med lge Opdragelse kan bæves <<-n hvde Mands Nveau. Han k;m l»h\. god tl.t regne, men \<<l Algebraen stopper ban. Elans Hjernekapactet gaar kun tl en vs Grsense Ikkt-.u Gang enkelte Undtagelser kan drves ' > I lejde med Amerkaneren. B< m >k«r T V shngton, der anløn som 1 1 enestaaende Tlde af, bvad en Kulørt kan drve del tl Vdundernegren *r saannend Dr. phl. bekendl Snakkesalgbed I Washngton, Teologen Booker all«v n*es Messas, er Mulat. den løvrgt fortræffelg«negerhøjskole, han med stor Dygtghed og praktsk Sans bar an Tus \ ser lge netop, ;t Negre kan brnges tu at leve et ordnet Lv ndenfor dem selv, Isoleret hra den hvde Befolknng, at de kan læres "» tl al betjene Maskner og gøre Sadelmagerartx _ huske Urskven rundt. men mere rser den beller kk< denfor Høj skolen r S p n stadg den samme ' ffox <1«r rten den harme - der henle er st l.\ len Fattgdommens Idyl som Dagl< paasydens Plant g under 1 døvesen.t det prmtveste Landbrug, eller han nyder som 3

46 34 glad Vagabond omkrng Staterne, forklædt som Tjener paa et fnt Hotel eller Opvarter en Salonvogn paa Jernbanen, eller Kusk eller Gorllaen stkker Keelereser eller Varétékomker. Men hvordan han saa formummer sg, ham ud af Klæderne, og han fører altd en vs Tropeatmosfære med sg. Man har kke været mange Tmer De forenede Stater, før man støder paa Negren og øjeblkkelgt ndtages af det groteske, menneskelgnende Fysognom, der har Humor sg selv og spller ndvendg fra af en forslagen og lvsglad Sjæl. Der er en vs folkelg Morgenmunterhed over Negren, en Ufordærvethed, der gør ham tl en Fest for sg selv. Det Par Aarhundreder andre Omgvelser har kke taget Skovnaturen fra ham. Men man har heller kke truffet mange Negre, før man med Beklagelse har lært, at det kke gaar an at lade sg vnde af dem. De staar kke for god Behandlng. De kryber som Pudler og er glade tl; prøv kke flere Sder af deres Væsen! En Neger, der har logret sg ovenpaa og føler sg som Manden, maa helst mødes med en Kæp. Dette er der kke noget at sge tl. I Negrenes Krstendom fremtræder Adam jo som bekendt sort for Herrens Ansgt. Der er ngen, som tror paa Mulgheden af at bo rl) hnde Negrene med den hvde Befolknng.

47 1 1 gnaltet, r en blanded* Race vser sg uden Værd rader hurtgl tlbage tl en af Sderne Igen \t standen er for stor Ikk. < rene l Kultur «st.» mndre har N» < -. res tl den særlgt amerkanske Nog< I d< u øjnefaldende Lvslyst, del k«snd, der udmærker Amerkaneren, sk des udentvvl Paavrknng Ira \egren Hvs man k;m tale om en amerkansk Musk, stam ut den fra de glade,mnstrels de dansende ermuskanter, der synger og steppe tasgter fra enln er So ae Amerka \ rene har en vrk( tor Musk, maaske «-u af de eneste oprndelge; den kan være <>p st.. )y ere erng al de afrkanske \ l«!«1 s. n rordybel af Hjemlængslen under Sla- \ ctd.. den kendetegn«tor Rj tm< sans den ba I nder tg og k..mi lyrsk Stemnng, s. nu und Lethed laar over 1 fyrg Komk Negrenes overordent- Muskalskhed t> d. r p d de relatv t er t en højl begavet R c< b ad den en al brnge M. nnesk< heden 1 d< r ng< n. <\< \- rang har I Øjeblkkel staar N< Hvde nu I rpl tl hnanden D< oren< de Stater U 1 I Ikke længere de enkelte, spredte Sammenstød, man hører om Bestalteten samler hele ll.11. paa b r. som gaar udryddende tl Værks mod hele B3 1 ll\s de Hvde 1 Amerka r ad 1 n vrkelg begynder

48 36 at fole Trang tl at udslette de Sorte af Fastlandet eller jage dem hjem tl Afrka, faar andre cvlserede Folk undskylde dem med, at de kke kan have undgaaet at lære en Del Barbar netop af Negrene. Men nden det gaar saa vdt, burde man mnde Amerkanerne om, at naar man er saa heldg at have en Race Urtlstand levende mellem sg, selv om det kke er ens egen, skal man værne om den.

49 ved - ns HEARST.1 ).n l gule Pr< j rste I Amerka, Wllam Randolpfa rlearst, bar gen 1906 begyndt en Valgkampagne tl Bedste for lg lelv, denne g med Guvernørposten Staten.Ww York sm M;.. Sdste Gang ban red Hjælp af bele Forbndelse med st uhyre Bladapparat, I knrm.t med Bstand af sne urrede Mlloner laf lom en I tørende Græshoppesværm over Amerkas Offentlghed, drt jede del lg om Borgmesterbedet Ne* York II. m blev valgt Men han blev Ikke Bo mester Det var en \ lom und sjælden Klarhed afdækkede de»->sk( Vlkaar \m<r t< n lader der sg dutte tl. bvordan <«t sandsynlgt \ gaa rlearst ved ethvert Valg rorudsat Styrken blver \<-' t j».. b. Sder I >et der sk< t testervalget rar,! rlearst tl for Indbegrebet t den republkanske Maskm k M. "nt«t. n ved Stem n Man valgte ham Han bavd<

50 38 bearbejdet Stemnngen med sne Avsers Jernsystem, som naar en Isbræ æder Fjæld, han havde købt ansete Mænd og ladet dem gaa med Hud og Haar gennem sne Valser, tl de saa ud som Plakater og hængte sg selv ud for ham, han havde stjaalet det rgtge Program at staa paa endogsaa, Fordrngen om muncpal ownershp, B} r eje, New York, han havde ladet sg fotografere legemstort tl sne Avser sammen med sn llle Søn, klædt paa som Arbejder", en kær llle Mllonærdreng overalls, under hvem der stod: Jeg gaar Almueskolen". han havde oversavlet de Fat-.. tge med Ynk og Løgn og Løfter, udøvet for akkurat 25,000 Dollars brutal Veldædghed, stftet Magdalenehjem - (han ejer et Harem hver By Amerka), han havde beskyldt sne Modstandere for hver eneste af de Slyngelstreger, han notorsk selv havde begaaet, og herved tlvejebragt et vældgt Materale tl sn Psykolog, og han havde smykket sg med enhver populær Dyd, tlløjet sg alle Storheder, ja næsten vst sg Besddelse deraf, han havde væbnet sg med Dygtghed, Talent, Gen kke selv, for han er jo kun en ganskle almndelg, graadg Trænkusk, der har arvet nogle Mlloner men han lønner en vs Helot ved Navn Brsbane med en Formue om Aaret for at skrve de raa og glmrende Artkler,

51 uden tke 'n-. der gør Hearsts Pressendustr tl Journalstk ;t dette bavde ban gjort, og pas V ban fre I dollars for Slemmen ' sr Han blev valgt med ca 125,000 Stemmer. Her er len amerkanske Poltks v Bterer Det paastaas som en psykologsk Mærkt tn VsJger, der bar solgt sn Stemme, ;lh<l vl stemme pas Køberen, naar h. n befnder sg det bemmelge Hum* Dette n.. dog kaldes prope Helt korrupt er «amerkanske Stemmekvæg altsa x ) < - k k«- lan k;m \ urkelg << pas sne Tlh«og< denne lykkelg«i sammensathed Vælger«h. rtel b; *sl sne Mulgheder Føj bertl d< n ( Omtanke ban bavd< \ sl \ ed ; al leje uogle hundrede nede l ok. beskrh elg I sson n. n Besddelse al tor Legemsstyrke, s<>m han rordelte rundt <>m ved Valgstederne st>m l- hedens V\ t; n Folk Besvmels r k k«bar Hearsts len «boldsplle Imod denne Hær udrustede /; Korps al I rvllge, au«t< I ar tl. komme od saa. Hearsl sad sg nød tl al endnu el Lag al Forbryderkvarterernes vmstc m. om dem gen N r bertl komme r Polt og Mlts mas man attsas Uenke sg Valgsted Nev«York s"n en Plads, hvor

52 40 en Galej slave skamslaar en Student, ford han tamper en Sjover, der med Spark vl forhndre en Betjent fra at arrestere en Bsse, som kke vl lade en fredelg Borger gaa sn Gang nd tl Urnen. I Sandhed, de fre Dol- er surt fortjent; man kan dog kke vægre lars sg mod at faa høje Tanker om Vælgerbefolknngens Overbevsnng. Man vlde have Hearst tl Borgmester. Man stod den Aften stuvet sammen paa Broadway fra Battery Place tl Unon Square og tudede syv hundrede tusnde Blktrompeter, hver med en Lyd sg som et Skrab paa Sknneben med Flnt, man stod sammen trofast og traadte hnanden Støvlerne af Fødderne og malede rundt Luften med Skralder, ja store, knebrende Skralder, der lød som Stemmen af lge saa mange usynlge Sataner; det var Hearsts Kanddatur der krævede sg, mens Lyskeglerne fra Refraktorerne skrævede Røgen ovenover og belyste andre menneskelge Væsner, der laa ud af Vnduerne, femten Etager oppe, med lange, brystsukkerfarvede Tudehorn ud af Munden. Det var selve den amerkanske Poltks Underverden, det var det Helvede, et Dyr kan skabe, naar han har Magt nok dertl. Men der er jo andre, der har Appett. Der er et andet man" New York end det, der er

53 et l tlfals. / le vrkelg kkr ;t bøje for Stemmemajorteten. Naturlgvs man kke Rovdyret far play Man kørte løbsk med el Vogntea Stemmesedler tænk hvor uheldgt! og mstede ugenkaldelgl flere Kasser, <»^ del netop fra Valgsteder, hvor Hearsl havde sal sg store Udgfter! Man spldte en s t. < mdt p rsl satte Polth d den, lod den skarpt t< flere 1 1 g< n<ltl han med Anvendelse al en Masse Jura fk den kendt paa I for at blve talt <>p. den vste sg :»t Indeholde gamle Numre al S w York Journal*' Hearsl skummede sne Avser og anle en Skok Processer, sm rmelgvs gaar endnu. Mm th> ; s;tt»- mnl r Bump Mc Clellan Borgmesterstolen, den Mand <l< vlde have, og der sdder ban skkert Nu rar Hearsl altsaa ude efter Guvernør posten Men dét er slet kkr dsse smaa, be Embeder, han Vrkelgheden bar II. n Uenker sg Ikke Arbejde! det Stlle for Unerkaa Vel som sn Bestemmelse Han vl være Præsdenl og flaa den rg«repu blk Wllam Randolpb Hearsl begyndte for l \.n- sden som Søn Mllonær der ba < ko. sg en s t" ^< n. «der er altsaa pol tsk I dsposton I amlen Hl.'- U arsl

54 42 han var den Gang kke stort mere end tyve Var saa med et Blk, at det der kendetegner store Mænd, er deres Navnkundghed, deres Kendthed. Fra den Ende tog han fat. Han satte sn Kaptal Blade. Nu er hans Navn. dentsk med den nyeste amerkanske Presse. Men dette Monster kræver en Skldrng for sg. Hearst er en smuk Mand med hele Urdyrets Helbred. Hans Træk mnder deres grusomme Regelmæssghed om Napoleons, men der er kke noget klasssk ved Hearst. Han æder Mennesker, det er det Hele. Han har et aabent Morderblk, og hvorfor skulde han skamme sg over sn Tyvenatur? Han har Raad tl aldrg at gve og Mod tl at være fejg. Spørgsmaalet er, hvem der lever længst. En vs Renlghed kan man kke nægte ham; han har alle Kattens Egenskaber. Han er ædruelg, den koldeste Mand Amerka. Hvad han en Gang, hvs han naar ovenud, vl bruge sn Mangel paa egentlge Evner tl, faar man forhaabentlg aldrg at se. Der er sørget for, at Skadedyr som Hearst kke bder sg fast Amerka. Det republkanske Legeme udsondrer nogle meget ubehagelge Vædsker den Anlednng. Hele Regerngsklassens Korrupton", Tammany Halls Bedrfter osv. er den laadne Sde, Frstaterne vender udad, naar det gælder at bevare Forfat-

55 : vl t nngen; man tager k k «pa Sk rploner med de bare Hænder Skulde Hearsl tr<»<s ; købe sg [gennem <»u naa frem tl Magt< n. «r der kke l vvl om,.t de n \ årende Kra fter Amerka v] rnde paa I dyejc tl a\ holde barn. blve Indkapslet, nuttet med l Lgh< d Mm vl kk al lamme ham med Kejserttlen eller en anden rasenlghed, man vl spærre ham nde bnde ham m - Am«nk. Skjorteærmer Mand faar h\.«han vl ha Der er Amerka større l orhold, Folket t - Hof, mdlertd forvalter s-'n tor ll\t r sm andel Steds, men to rter Poltk, den der med nærer Almenheden;, og den der snylter paa Pøblen, Den reneste nulevende R( præsentanl for den forst.- Retnng er Theo don R I >el offentlge Instnkt, der har udgjort denne Mands Vækst, er el med Frstaternes hæderfulde Tradton Hans hele Habtus som Mand er formel ved naturlg Udfoldelse Slægten Roosevelt af de Egenskaber, der, baarel al mange lgnende Slægter, har frembragt den amerkanske Maton; Ifand kun ser vrkelg Lykke I en at følge sn Natur, vl 1. t aldrg kunne naa højere end tn ;tt st.. Samfundsnveauel og vokse sammen med d< let k;m s«- ud sm en t tsk Vn\ et( t al l \ rt. lgesom Ln

56 44 coln, aldrg har vst Tegn tl at smde Prvatmanden og føre sg den Majestæt, hans Vrkelgheden enevældge 'Magt berettger ham tl; men denne Tarvelghed betegner heldgvs Højdepunktet af poltsk Smag. I Modsætnng tl Roosevelt, de bærende Slægters Fører, staar Hearst som den der rder paa de Hjemløse Amerka. Han plyndrer Indvandrngen det Store. Gud bedre det, der er nok for ham at slaa Stykker. Men Venner af den amerkanske Republk trøster sg med, at Parasten dog kun er en Tngest uden frembrngende Evne, der stler mod Uvrkelghed, fortærer st eget Eftermæle og sden kke er mere.

57 rypen dsklte >m PRESSEN Den moderne amerkanske Journalstks Hstore k.m store r ml< Nav Gordon Bennett, HerakU SI I Jourualstken fra Skønlteraturen <^ sk;»t<- den moderne Reportage Del gjaldt for Herald <»m ;t \,t fors paa Pladsen og fors nde <»s Publkum med Nyheden; men Herold foruds;ttr altd. ;t der gk noget for rg. Senere m< forte nen Blad< I den ;kt\r Journalstk, den < World Prncpet for «r selv foraarvcnheder < >m dsse Blade end greb handlende og ledende Ind I Samfundet, st"< endnu paa Kendsgernngens Grund; del gjald! for World som for Herald uden Nyhed ngen \rtkel Hearsl dermod har med I Indført dm skk.t fabrk* n artklen fors overlade Nyheden komme bagerer, om d< n k.m ll.n m.. lge.l d II )T sn Hd Medens Pressen for Hearsl optraadte s"u rretnng solgte Oplysnng, som Gordon Ben

58 46 nett udtrykte sg) eller som en Kombnaton af Forretnng og borgerlg Indflydelse, er Hearsts Presse udelukkende Poltk". Den drves med Kaptal udefra for at hæve en enkelt Mand fra ngentng tl Præsdent Amerka. Dens systematske Formaal er derfor ved Forvansknng og ved bevdst løgnagtg Forfølgelse af det ordentlge Borgerskab at rve hele Cvlsatonen ned Nveau med Udgveren. Dette en hvad man forstaar ved den gule Presse", Tgerpressen. Gudskelov at den ogsaa metodsk udrydder Respekten for alt hvad der staar paa Prent. I New York er den gule Presse farlg, ford Dagen er saa uhyre overlæsset, og ford den ender med Aftenen. Døgnet ser sg kke tlbage. Man graver kke Lget af Gaarsdagens Avs op for at konstatere Forgftnngen, naar man allerede staar med Næsen fuld af de ferske Morgenavsers Blylugt. Den der lyver længst ender med at faa Ret. Skulde Hearst en Gang blve Præsdent, takket være alt hvad han blder Vælgerne nd, vl enhver jo tydelgt kunne huske, hvor alle de Medborgere var sorte, han gennem mange Aar sværtede, tl hun fk dem fortrængt. De var sorte. Imdlertd fndes der forhaabentlg en å to vrkelge Nddnger mellem Hearsts Modstandere, der \< (l en afskyelg Bandtstreg stopper Hearst

59 Ev Amerka r Karo -r- og gengver alle smukke Borg«den ^ l an e I >«-t s > ec let før Er man ganske nedbøjet over, bvor Forb der nomel træng g rrem den amerkanske Presse bor man buske poa, ;«t «l«andre Udvklngstrn «> stadg ekssterer l >. t s..tr. - \ er fr! ror hver 1 's naar man vl,.t rejse mu sn fulde undlade ;«t Uese Journal tl Fordel for Herald lan kan gaa hen hver l>.^ el surt den sksen \\ s, b r al glas rasl gen, bvor det dog er delg! ;d den Vej fornyer oavnlf Llgheden sl Kendskab t! Verdens Brød Sammenlgnng med den Danmark kend- Smudspn gver kke den rgtge Fore stllng m Skadejournalstken del første er den derovre usselg«i nm. hvormed man k< r p Danmark størn tmerka I or Stl, kke de af Publkum, sender Dagen Helvede tl for del andel udnuerker den arne rkanakc tvsforbryder sg red større I man kan være Stu( rskhed. sammen med bam for barn tandes Skj Id, ban er el en stnker Ikke gennem Huden al ladsel som <«l\ ssk} II der ( Offentlgheden h hjemme Pr< ss< manden lfsn n s er el I r nt\ rer m< d Smag for Skydnng Gaden, lkk< Stakkel

60 48 med alle Fattgdommens Laster, der hævner st Udslet paa Gud og Hvermand, naar lge undtages de Annoncerende. Nu er Sagen jo ogsaa den, at man kke Amerka kender hnanden ntmt over hele Lnjen. Hvem véd, om man kke vlde faa et ret gunstgt Indtryk af vor egen Sngpresse, hvs man slet kke kendte den? I Amerka gves der ntet Prvatlv. Rent journalstsk og teknsk set er der kke Tvvl om, at den gule Presse" ved den anmalske Energ, der træder Stedet for Dannelse, har tlført Pressen Amerka nyt Blod. Tempoet er bleven sat op, og de ældre Blade har maattet følge Trt. I Øjeblkket er den amerkanske Presse den fremmelgste Verden. Man kan godt sge, at den umærkelgt har drevet alle Avser Verden over tl at følge sg. De franske Blade begynder at mnde om Herads Parserudgave; man kan kende det paa den sorgløse Sans for Realteter, Udadvendtheden, Evnen tl stadg Fornyelse, den abeagtge Nysgerrghed og Mangel paa Hukommelsen, hele Hakkelsen. Det falder os den gamle Verden svært at lære, at en Avs kke skal være et Dgterværk, men det kommer. Pressen under ét Amerka er et svmlende Vdunder, som kun en Ballonopstgnng med Kvalme og Salghed kan gve Begreb om.

61 nok renl > <lr«! orhold, h\ ordan \\ s blver tl. hvordan den ser ml. <»n hvordan den blver bragt tl Publkum, er rng, som del er 'l.t n Amerka ror.t s«- < hu lu-n- Amerka u k under Havel "u t» l t en ene te \\s blev tlbage, el N urner.t el at* << utallge Blade, der udkommer flere Gang vlde man kunne genskabe hele del am«samfund, den nj Verden, deraf, som Forplantnngskmel paa en eller anden mystsk Maade bærer el Præg af hver en< Celle nsn. ), d.t stammer fr M> n Sted< t ror.h gore I lrekte.»t skldre den amerkanske Pn ndommelgheder og I ortrn, dens Flugt, Farvepr gdom, vl )(.«s. Beundrng tl har værel s.. l Journalstk amerkanske Journalst Brod rsk.> vore Amerka tl ; ror Dag< er omtrent den eneste Haandterng, der sømmer suj u>\- en Mand Del er <l«rdsfordrv,»in- kommer n«st h K - < Ipdageta er von l >ag< r tl Søs s Landsknægterhven man g man rejs r Sm all«- saml«1 1. n., r optræder den amerkanske Journalsl navnløs; han har kke < t hl«- tv\ Kmt \\\.t» for, men han blver glubsk betalt; han sdder kke er med Stl han I«Puls gaar med ham over Spalt Len, ogd< rne, ««m

62 50 ny med hver Nyhed. Man kan tage en hvlken som helst amerkansk Avs sn Haand og støde paa Tng uden Navn eller Mærke under, hvor der brænder et Talent, stort nok tl en verdens- Men den uberømte Mester er kendt Forfatter. en ung Amerkaner, der foretrækker at leve den nderlgst mulge Forenng med de tusnd menge Skæbner Hverdagen fremfor at blve gvet Entré tl Vdderne af et eller andet Fruentmmermandfolk, der har læst en Ton Bøger og skrevet en Bog mere derom. Ingen ejer Tlværelsen som denne Bgmand Solskn og under Lygtelyset paa Fortovet, og hvad Alverden betyder det for ham, den umsundelge, at en Skare grønsaltede Fakrer sdder afsdes og blver udødelge, bare ford det er en Umulghed, at d e skulde blve ramt af en velsgnet Tagsten Foraarsblæsten? Det er da for Besten ogsaa den amerkanske Journalst, der har skabt den moderne Lteratur, det unge Amerka; men herom ved en anden Lejlghed. Paa et Fotograf, jeg har af en Gade New York, ser man Mængden bevæge sg tæt paa begge Fortove med den karakterstske Benstræknng, Folk faar paa Fotografer. De er allesammen tydelge nok, skønt man kan se, de har flyttet sg ldt under Eksponerngen. Men et Sted ved Banden af Fortovet er der