Folkekirken i krise. Gruppemedlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkekirken i krise. Gruppemedlemmer"

Transkript

1 Folkekirken i krise Gruppemedlemmer G r u p p e n r. : Josephine Grønlund Sandal, Kasper Hunnicke Jensen, Mille Natalie Gregersen, Alexander Ekstrand, Niklas T. Brodersen, Ann Helene Kristensen Rikke Berg Christensen V e j l. : P e t e r M ø l g a a r d H u s D e c

2 Side 1 af 91

3 Resumé Denne opgave omhandler folkekirken, og den krise den befinder sig i, på grund af en manglende opbakning til den blandt danskerne Opgavens fokus er på de sociologiske og politologiske aspekter, som er med til at reducere folkekirkens rolle i det danske samfund. Vores formål er at undersøge hvordan tendenser i samfundet påvirker danskernes opbakning til Folkekirken. Ud fra en sociologisk vinkel, er der ved hjælp af Giddens, Beck og Yinger sat fokus på problemstillinger omkring individualisme og religion i det moderne samfund, samt den påvirkning individualiseringen har på danskernes forhold til traditioner. I den politologiske vinkel er Max Weber blevet brugt til at belyse kirkens legitimitet i samfundet, og Giddens er blevet brugt i forhold til hans teori om det refleksive samfund. Vi konkluderer at mennesket i det senmoderne samfund er blevet refleksivt og dermed stiller spørgsmålstegn ved om det stadig har brug for folkekirken, bare fordi den har historisk baggrund i vores samfund. Samtidig har folkekirkens rolle i samfundet ændret sig gennem tiden, hvilket gør det svært for danskerne, at forholde sig konkret til den, som en statslig institution. Dog er kristendommen så indlejret i den danske kultur, at man kan betragte danskerne som kulturkristne, og på denne måde opretholdes folkekirken. Side 2 af 91

4 Abstract The project at hand deals with the Danish National Church and the nature of the crisis which surrounds the institution. The lack of support of the institution by the Danish citizens is portrayed as the main issue, and therefore, it was the prime focus of project. To highlight the crisis of the National Church we first looked upon the sociological tendencies of the modern society, which we based on the theories of Anthony Giddens, Ulrich Beck and Milton Yinger. We then used those theories in relation with our statistics, to see what impact reflectivism, individualism and the lack of tradition in the late modern world had on the support of the church. Next, we asserted the art of political science in the project by looking at whether or not the church could legalize its workings in the Danish society. We thus concluded that the citizens of the late modern society have become more reflective, which ultimately allows them to question tradition, and therefore, question the works of the National Church. Likewise, we found that an institution of the late modern world cannot, as the church attempts, legitimize itself solemnly on the basis of tradition and history. Despite this, the church still has a place in Danish society since Denmark has a lot historic Christian virtues, yet its status and size is decreasing every day. Following, we found that the works of the institution, for the majority of Danes, is limited to the transition rituals such as weddings. It should be noted that alternatives to those rituals are on the rise. To sum up, the crisis in the church can be seen as one of the many consequence caused by the character of late modern society. Side 3 af 91

5 Indhold Indhold Indledning Projektbeskrivelse Hustemaet Problemfelt Formål Den røde tråd: Præsentation af problemstillinger Uddybelse af problemstilling Problemformulering Afgrænsning Kapitlernes funktion Begrebsafklaring Projektdesign Underspørgsmål 1: Hvordan har kirkens rolle i samfundet ændret sig? Underspørgsmål 2: I hvor høj grad har den øget individualisering præget den faldende aktivitet, i den danske folkekirke? Underspørgsmål 3: Hvorfor melder passive medlemmer sig ikke ud? Metode Sekundære data teknikker Kvalitative data Kvantitative data Teori Indledning til teorierne Anthony Giddens: Ulrich Beck Milton Yinger Max Weber Empiri Begrundelse for empiri samt kritik heraf Analyse af spørgsmål Side 4 af 91

6 Hvordan har kirkens rolle i samfundet ændret sig? Folkekirkens historie Folkekirken og skolevæsenet Max Weber Herredømme Anthony Giddens Det traditionelle og det refleksive samfunds karakter Kirkens ændrede legitimitet Delkonklusion Konklusion Konklusionens holdbarhed Analyse af spørgsmål Individualisering og dalende aktivitet i folkekirken Samfundsudvikling Velfærdsstatens betydning for folkekirken Uddannelsesboom Videnskaben udfordrer religionen Urbaniseringens fremkomst Urbaniseringens fremkomst Religionens ændrede rolle Ændret samfundsmoral Stor indvandring de sidste årtier Delkonklusion Konklusion Konklusionens holdbarhed Analyse af spørgsmål Samfund uden Gud Kulturkristne Traditioner i det danske samfund Kulturkristen definition i forhold til interviews Delkonklusion Side 5 af 91

7 Konklusion Konklusionens holdbarhed Konklusion Perspektivering og refleksion over alternative forklaringer Litteraturliste Bilag Studieforløbsbeskrivelsen Graf Graf Graf Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Diagram Diagram Diagram Interviews af Sonny og Gitte Side 6 af 91

8 1 Indledning 1.1 Projektbeskrivelse Projektet forsøger at belyse hvorfor opbakningen til den danske folkekirke er dalende. Dette gøres ved undersøge hvorfor befolkningen bruger kirken mindre (tabel 1 og 2), og hvordan kirkens ansvarsområder og magt er blevet indskrænket (spørgsmål 1). Det gøres ved at undersøge sociologiske og politologiske ændringer der er sket i samfundet, med fokus på tendenser som individualisering, sekularisering og modernisering. 1.2 Hustemaet Ifølge forlaget Den danske ordbog bliver ordet krise defineret som: En vanskelig eller farlig situation, hvor tingenes tilstand er forværret eller akutte problemer er opstået (Den danske ordbog). Hertil kan man til dels supplere med Gyldendals - Den store danske beskrivelse, som tildeler betegnelsen krise en bredere definition: Hvor krise tidligere var en medicinsk term, er det nu ble4vet tildelt flere forskellige fagområder (Den store danske: Krise). Dette indikerer med andre ord, at en krise kan forekomme overalt. Hvilket derfor også vil sige, at ethvert system kan komme i krise. Vores emne - Den danske folkekirke i krise, falder i høj grad inden for denne betegnelse. Det er som følge af det dalende medlemstal, det lave antal af aktive kirkegængere (tabel 1), samt et fald i antallet af kirkelige handlinger, såsom vielser og dåb (tabel 2). At vi mener at den danske folkekirke og dens virke kan ses som værende i krise. 2 Problemfelt Problematikken der er opstået i folkekirken de senere år, bunder ikke nødvendigvis direkte i det dalende medlemstal (graf 1), men snarere i den manglende folkelige opbakning til selve institutionen. Diverse statistikker peger på et mønster, der giver indtrykket af en krisepræget institution, hvor antallet af medlemmer, der går i kirke regelmæssigt er meget lavt (tabel 1). Hvis vi retter blikket mod kirkelige handlinger, er antallet faldet betydeligt siden år 2006 (tabel 2), hvorimod medlemstallet i kirken ikke har gennemgået den samme drastiske forandring. Denne tendens bliver også afspejlet i det seneste menighedsrådsvalg fra november 2012, hvor blot 14,98 procent af de stemmeberettede valgte at benytte deres stemme Side 7 af 91

9 (menighedsråd.dk). Alt dette peger i retningen af en aktuel og livlig problemstilling, som ekkoer på flere scener i samfundet: Udover det førnævnte eksempel med menighedsrådsvalget, er det blandt andet blevet debatteret, om hvorvidt visse kirker skal nedlægges af økonomiske grunde, som følge af et lavt niveau af aktive kirkegængere (miliki.dk: Lukning af kirker). Ligeledes blev folkekirken debatteret til Folketingets åbning i efteråret 2012, hvor nogle politikere undlod at deltage i den officielle åbningsgudstjenesten (kristeligt-dagblad.dk). På baggrund af dette påstår vi, at den dalende opbakning og trusler om kirkelukninger, har en vis aktualitet i det danske samfund, som derfor leder os til et både samfundsmæssigt og videnskabeligt problem. Den evangelisk-lutherske kirkes særstatus som folkekirke er stadfæstet i grundloven fra år 1953: 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.(grundloven.dk) Kirken fungerer også i dag som en statslig organisation. Dog kan den påstås at være i krise, da vi ser, at folk søger væk fra kirken, eller fungerer som passive medlemmer (tabel 1 og 2). Man kan derfor sige, at folkekirken har mistet det folkelige og ikke opfylder sin rolle som folkets kirke, da den ikke repræsenterer folkets behov for et religiøst rum, eller sågar folkets mindre behov for religiøst fællesskab. Der kan derfor sås tvivl om selve kirkens legitimitet som statskirke. Det større samfundsmæssige problem kommer dernæst til udtryk, da selve det folkelige ved institutionen ikke længere kan blive opretholdt og påvirke det kollektive fællesskab: Endvidere kan man i et bredere perspektiv argumentere for at folkekirkens nedgang, er udtryk for en større samfundsmæssig tendens, hvori det folkelige, det offentlige og det kollektive er på retur, hvilket også kan ses i folkeskolen, hvor et stigende antal forældre indskrive deres børn i privat- og friskoler i stedet for folkeskolen (tabel 3). 2.1 Formål Der er flere grunde til, at denne opgave er samfundsfagligt relevant. For det første kan man påpege, at selve institutionen, den danske folkekirke, er en meget unik national institution. Kirker er som sådan ikke unikke, da de eksisterer og går igen i flere kulturer. Det der gør den danske folkekirke interessant, er at den ikke bygger på et skel mellem stat og kirke, Side 8 af 91

10 men at dens særstatus som statskirke er grundfæstet i grundloven, og at dens principper vedtages ved lov (Grundloven 4). Projektet er også relevant i det kirkens krise, som følge af den dalende aktivitet og kirkegængere (tabel 1 og 2), på sin vis kan være et udtryk for en større samfundsmæssig tendens: en tendens i retning af af-kollektivisme og mod - folkelighed (spørgsmål 2). 2.2 Den røde tråd: Præsentation af problemstillinger Ud fra den tidligere nævnte definition hersker der ingen tvivl, om at folkekirken befinder sig i en krise. Allerede nu er der store diskussioner om kirkelukningen og forskellige reformer indenfor folkekirken (miliki.dk: Lukning af kirker). Man kan se folkekirkens krise i forskellige perspektiver, der til en vis grad overlapper hinanden. Vi mener at kirken befinder sig i en politisk, sociologisk og økonomisk krise. Kun de to første punkter vil vi beskæftige os med i projektet. Den sociologiske krise består først og fremmest i at vi er blevet mere individualiseret, samtidig med at befolkningen er blevet mere refleksiv og accepterer derfor ikke længere traditioner uden et rationelt grundlag (spørgsmål 2). Samtidig er det kun et lavt antal af befolkningen som regelmæssigt går i kirke (tabel 1). Politologisk kan kirken siges at være i krise, eftersom den har mistet sin magt over befolkningen og dens tidligere plads i samfundet. Da antallet af medlemmer er faldende kan der også stilles spørgsmål ved, om dens særstatus som statskirke kan forblive legitim (spørgsmål 1). 2.3 Uddybelse af problemstilling Vi finder det essentielt, at yde hjælp til forståelse af vores problemformulering gennem en læsevejledning, der kan afvikle eventuelle misforståelser, der måtte forekomme. For at gøre dette har vi måtte bruge nogle begreber, som vi nu vil uddybe. Den danske folkekirke: Her menes der den evangelisk-lutherske kirke (Grundloven 4), som 79,2 procent af den danske befolkning var medlem af i 4. kvartal 2012 (tabel 11). Samfundsmæssige tendenser: Med dette mener vi de generelle ændringer, der er sket i vores samfunds struktur, samt hvordan befolkningens mentalitet har ændret sig. Side 9 af 91

11 Dalende opbakning: Dækker over et fald i antallet af medlemmer samt aktive bruger, derudover dækker den også over en general svækket status i samfundet. 3 Problemformulering Hvilke samfundsmæssige tendenser ligger til grund for den dalende opbakning til den danske folkekirke? 3.1 Afgrænsning Med projektet vil vi ikke være løsningsorienteret, men problembelysende. Vi vil med projektet forsøge at belyse, hvorfor folkekirken mister opbakning i samfundet. Dermed har vi valgt at se bort fra, hvad folkekirken kunne eller burde gøre, da vi ser en risiko for, at svarene nemt ville kunne blive subjektive og indeholde mange gisninger. I projektet har vi valgt hovedsagligt at undersøge folkekirken udefra og ind. Altså vil vi undersøge hvordan udefrakommende faktorer, har påvirket opbakningen til kirken, hvorimod folkekirkens interne anliggender ikke er i centrum. Denne prioritering skal ikke ses som værende tilfældig, men nøje vægtet i forhold til udvalgte teoretikere, teorier og metode: (Herunder Giddens, Yinger, Beck og Weber). Disse teoretikere vil vi komme ind på senere i opgaven, men det er dog vigtigt, at nævne at den sociologiske retning vores opgave vil tage, lægger op til et naturligt fokus på eksterne faktorer i modsætning til interne stridigheder. Dette begrunder vi med et valg af ikke at fokusere på hvordan folkekirken løser krisen, men til gengæld at fokusere på de tendenser i samfundet der er grunden til krisen. Vores fokus ligger især på hvordan samfundets historiske og kulturelle udvikling har påvirket folkets syn på religion og folkekirken. Med dette menes der også hvorledes kirkens position i samfundet har forandret sig, samt på hvilken måde individets behov for religiøse fællesskaber er blevet anderledes. 4 Kapitlernes funktion Dette kapitel har til formål at skabe et overblik over de forskellige kapitler, og hvorfor de kommer i den rækkefølge de gør. Opgaven er delt i tre store dele. Den første indeholder kapitlerne 1-9, og disse kapitler danner tilsammen et grundlag for resten af opgaven. Side 10 af 91

12 Kapitlerne indeholder svarene på de tre underspørgsmål i form af en analyse, der har til formål samlet at kunne svare på den valgte problemformulering. Kapitlerne har til formål at fremstille en konklusion på baggrund af resten af opgaven, og indeholder samtidig en refleksion og perspektivering heraf. Herunder er opstillet en kort gennemgang af de enkelte kapitlers formål og indhold. Kapitel 1: Indledning - Valg af projekt i forhold til det angivne hustema og en kort projektbeskrivelse. Kapitel 2: Problemfeltet - En fyldestgørende beskrivelse af det valgte problem og en argumentation heraf. Kapitel 3: Problemformulering - Præsentation af valgte problemformulering samt en emneafgrænsning. Kapitel 4: Kapitlernes funktion Kapitel 5: Begrebsafklaring - Har til formål at forklare relevante begreber, der bruges i opgaven. Kapitel 6: Projektdesign - Præsentation af projektdesignet, og herunder de valgte underspørgsmål. Kapitel 7: Metode - Præsentation af de forskellige teknikker i forbindelse med udarbejdelse af analyse og bearbejdning af data. Kapitel 8: Teori - Præsentation af de teorier, der er blevet brugt i forbindelse med analyserne i de tre underspørgsmål, samt en kritik heraf. Kapitel 9: Empiri - Præsentation af den valgte empiri, samt kritik heraf. Kapitel 10: Underspørgsmål 1 - En analyse med det formål at klarlægge kirkens rolle i samfundet gennem tiden og hvilke konsekvenser dette kan have haft for danskernes opbakning til folkekirken i dag. I dette analyseafsnit bliver der gjort brug af Webers teori om legitimitet og Giddens teorier om refleksivitet i det traditionelle og det moderne samfund. Kapitel 11: Underspørgsmål 2 - Analyse af individualiseringens rolle i forbindelse med den faldende opbakning til Side 11 af 91

13 folkekirken i Danmark, med formål at klarlægge individets forhold til kirken og traditionerne. Denne analyse tager udgangspunkt i Beck og Giddens teorier om individualisering og opgør med traditionerne, samt teorier fra Yinger der omhandler en analyse af religion. Kapitel 12: Underspørgsmål 3 - En analyse på baggrund af danskernes forhold til kirke, kultur og traditioner, med udgangspunkt i Giddens teori og empiri af Zuckerman. Der vil i dette afsnit blive inddraget fra både individet og samfundet, for at klarlægge og diskutere begrebet kulturkristendom. Kapitel 13: Konklusion - Dette Kapitel er en sammenfatning af konklusionerne på underspørgsmålene, med det formål at nå frem til en konklusion, der kan svare på den valgte problemformulering. Den indeholder en gennemgang af resultaterne fra de forskellige kapitler. Kapitel 14: Perspektivering og refleksion over andre forklaringer - Der vil i dette kapitel blive diskuteret, hvorvidt vi kunne være nået frem til en anden konklusion, og hvorvidt den konklusion vi er nået frem til er holdbar. Der vil i dette kapitel også indgå en perspektivering af, hvilke tendenser der ellers kan ligge til grund for den dalende opbakning til folkekirken. 5 Begrebsafklaring Anstalt: Ved anstalt menes der en sammenslutning hvor ordenen er rationelt fastsat og hvor den i bestemte områder oftest befaler over alle former for handlen. Hvis en kirke opfylder disse krav vil den blive betegnet som en anstalt (Weber 2003:235f). Hierurgiske: Betyder helliggørende (Weber 2003:235). Individualisering: Vi bruger Becks definition af individualisering, hvilket redegøres for på s.22. Lydighed: Vil sige at den der lystre en ordre, gør det på grund af forpligtelse overfor ordregiven og ikke ud fra hans/hendes ide om hvad der er rigtigt og forkert (Weber 2003: Side 12 af 91

14 313). Kulturkristne: Begrebet redegøres og defineres i analysen af spørgsmål 3 på s.51. Orden: En orden kan opdeles i to kategorier. Enten som en konvention, hvor man ved at bryde ordenen, vil blive set på med misbilligelse, fra den sociale relation, hvori orden forekommer. Eller som en ret, hvis ordenen tvinges igennem ved hjælp af enten fysisk eller psykisk tvang (Weber 2003:217). Passiv/aktivt folkekirkemedlem: Vi har selv valgt at definere hvad et aktivt og passivt medlem af folkekirken er, da denne definition ikke findes i forvejen. Vi vil betragte et aktivt folkekirkemedlem, som en person der betaler kirkeskat og ofte går til gudtjeneste og benytter den i forbindelse med de traditionelle overgangsritualler som barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Et passivt medlem er dermed en person, der betaler kirkeskat, men kun bruger kirken til de traditionelle overgangsritualler barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse, og ikke jævnligt går til gudstjeneste udover ved højtider, som jul. Risikosamfund: Vi bruger Becks definition af dette begreb, og det redegøres der for på s.22. Sammenslutning: Dette er en social relation, som regulerer adgangen fra omverden en. Et andet kendetegn ved en sammenslutning er at en sammenslutnings leder eller repræsentanter fra en forvaltningsstab forsøger at opretholde sammenslutningsorden. Lederen af en sammenslutning kan for eksempel være: en bestyrelsesformand, en fyrste eller et kirkeoverhoved. Derved er grundlaget for at en sammenslutning kan eksistere, at den har en leder og eventuel også en forvaltningsstab (Weber 2003:231f). Sekularisme: Troen at religion ikke skal indtrænge i statslige affære. Det betyder at statslige institutioner og det offentlige skal være fri for religion, som der i stedet begrænses Side 13 af 91

15 til det private. Det tager ofte form i ønsket om adskillelse af kirke og stat. Sekularisering er den proces, der betegner overgangen fra et ikke-sekulært til et sekulært samfund (Heywood 2007:458). Sociale relationer: hvis flere menneskers handlinger har de samme sociale adfærdsmønstre, og at man derved kan sige at deres handlermåder er ens er der tale om en social relation (Weber 2003:210). Senmoderne samfund: Det senmoderne samfund kan beskrives på mange måder. Hvis man tager udgangspunkt i Beck og Giddens, peger de på, at det er den dynamiske karakter, som bedst beskriver det senmoderne samfund. Man kan her nævne mobiliteten, teknologien, individualiteten og risikoerne, som er fremkommet (Se teoriafsnit for yderligere uddybning s. 19). Traditionelle samfund: Det traditionelle er svært definerer. Vi har valgt at definere det traditionelle samfund, som et samfund der er foruden det senmoderne samfunds dynamiske karakter. Det vil sige, lav mobilitet, mangel på refleksion og individualisme, begrænset moderne teknologi og meget traditionspræget (Se teoriafsnit for yderligere uddybning s.19). Virksomhed: En virksomhed er betegnet som en handling, der er formålsrettet og sammenhængende (Weber 2003:235). Oversigt over tid og samfundets udvikling Side 14 af 91

16 6 Projektdesign 6.1 Underspørgsmål 1: Hvordan har kirkens rolle i samfundet ændret sig? Erkendelsesopgave: Vi vil undersøge hvordan kirkens rolle i samfundet har ændret sig. Vi vil tage udgangspunkt i Max Webers teori om herredømme, og analysere hvorvidt kirkens legitimering har ændret sig. Vi vil bruge Anthony Giddens teori til at forklare hvorfor denne ændring har fundet sted. Udover dette vil vi gøre rede for, hvilke konsekvenser ændringerne har haft for kirken, og analysere hvorvidt det har skadet dens opbakning. Hvordan løses det?: Vi vil analysere problemet med udgangspunkt i Webers teorier om herredømme, og bruge Giddens teorier til at forklare hvorfor dette er sket. Vi vil derudover påvise at kirkens rolle i samfundet har ændret sig markant, i forbindelse med deres herredømmeskift. Fantomsvar/resultat: Kirken har tidligere legitimeret sig gennem traditioner. Der er sket en række ændringer i samfundet, der har flyttet kirken fra et traditionelt til et legaltrationelt herredømme. Dette har medført at kirkens formål er ændret. Det har i sidste ende været med til at svække kirkens rolle i samfundet, hvilket muligvis har skadet dens opbakning. 6.2 Underspørgsmål 2: I hvor høj grad har den øget individualisering præget den faldende aktivitet, i den danske folkekirke? Erkendelsesopgave: Vi vil med et sociologisk udgangspunkt undersøge ændringer i samfundet, og se i hvilken grad de kan være årsag til krisen. Hvordan løses det: Analyse med udgangspunkt i teorier af Giddens, Beck og Yinger, samt relevant statistik, der understøtter teorierne. Side 15 af 91

17 Fantomsvar/resultat: Folkekirken fungerer ikke længere som et fælles holdepunkt for den danske befolkning, fællesskabet eksisterer nu i andre sammenhæng. Samtidig er der overordnet set sket en omfattende individualisering, som der også er skyld i den manglende tilslutning. 6.3 Underspørgsmål 3: Hvorfor melder passive medlemmer sig ikke ud? Erkendelsesopgave: Vi vil undersøge hvorfor der stadig er et højt medlemstal, når mange af medlemmerne ikke benytter folkekirken regelmæssigt. Folkekirkens krise ligger ikke primært i medlemstallet, men i den manglende interesse og aktivitet. Det er vigtigt at undersøge hvorfor dette er tilfældet, da det især er vigtigt for folkekirken at holde på denne befolkningsgruppe for at kunne forblive en statskirke. Hvordan løses det: Primært med empiri, samt teorier af Giddens. Eksisterende kvalitative interviews med vedrørende. Fantomsvar/resultat: Folk finder stadig folkekirken nødvendig i forhold til bryllup og sådanne traditioner. Vi er et land af kulturkristne, da vi opgiver troen og fællesskabet i hverdagen, men stadig søger tilbage til det kendte og sikre når der er behov for det. 7 Metode 7.1 Sekundære data teknikker Der har i forbindelsen med udviklingen af denne opgave ikke været mulighed for at gøre brug af de primærdata teknikker, som for eksempel spørgeskemaer, interviews og statistikker. Dette betyder at vi ikke selv har produceret ny information, men at de data vi gør brug af er sekundære (Andersen 2008:26f). Sekundærdata defineres således: Er data indsamlet af andre personer, institutioner m.v., kaldes de SEKUNDÆRDATA. (Andersen 2008:151). Sekundærdata kan kategoriseres som enten procesdata, registerdata og forskerdata. Vi har i denne opgave gjort brug af alle tre i højere eller mindre grad. Side 16 af 91

18 De kvantitative data vi har indsamlet i form af statistikker er alle registerdata, da disse data er indsamlet og registreret systematisk, med henblik på at danne rammerne om en bestemt undersøgelse. Denne form for data er hentet fra forskellige statistikbanker, hvor deres formål er at beskrive de forskellige tendenser i samfundet i form af tal. De kvalitative data i denne opgave er en blanding af forskerdata og procesdata. Forskerdata er litteratur skrevet af forskere eller professorer inden for det enkelte område, hvorimod procesdata er data, der er registreret og skrevet ned med formål, at beskrive en proces der har fundet sted, eller er igangværende (Andersen 2008:159f). 7.2 Kvalitative data Ved brugen af kvalitative sekundære data er det yderst vigtigt, at være bevidst på forskellen af egentlige oplysninger, og forfatterens tolkninger af disse. Vi vil derfor være kritiske over for denne form for empiri, og de forskellige tolkninger vil derfor blive brugt til at klarlægge forskellige synspunkter i en diskussion, eller som en mulig forklaring på den aktuelle problemstilling (Andersen 2008:199f). Vores kvalitative data vil bestå af artikler og interviews, allerede foretaget af andre, og kan derfor kategoriseres som sekundære data (Andersen 2008:159f). Sekundære data teknikker vil blive uddybet i et senere kapitel. Ud fra disse kvalitative data vil vi prøve at udlede klare fortolkninger. Problemet bliver dog, at da artikler og interviews ofte kun har været i berør med en lille del af det danske samfund, og vi vil derfor bruge mere overordnet kvantitativt data, som kan være med til at kunne understøtte disse tendenser. 7.3 Kvantitative data De kvantitative data vil i denne forbindelse bestå af statistikker. For at kunne bruge kvantitative data, er det vigtigt at forstå hvilken tendens de enkelte grafer og tabeller forsøger at forklare (Andersen 2008:190f). Vi vil i arbejdet med disse have fokus på at bruge dem i den korrekte sammenhæng og udvikle en forståelse for hvad de betyder, og i hvilke dele af opgaven disse vil være relevante. De statistikker vi vælger at inddrage er sekundære registerdata, og vil hovedsagligt være lavet på en univariat analyse. Denne form for kvantitativ analyse er den mest simple inden for sit område, da det kun er et enkelt tal der kan varierer i fordeling, et eksempel på dette er en statistik over folkekirkens medlemstal og dens variation over tid (Andersen 2008:193f). De statistiske undersøgelser Side 17 af 91

19 vil vi bruge til at klarlægge den udvikling, der har været i medlemstallet i den danske folkekirke og derudover selve aktiviteten i kirken, som fx bryllupper, dåb, m.m. Vi har som sagt valgt at arbejde med både kvalitativ og kvantitativt data, da vi mener, at det ikke er muligt inden for dette emne, at lave en saglig rapport med ordentligt indhold uden at benytte kriterier fra begge. Det kvantitative data vil ikke være i stand til at belyse de værdier og følelser, der ligger til bagrund for, at folk tager et valg i forhold til folkekirken. Samtidig kan det kvalitative data være for snævert at bruge, da man her kun får et lille udsnit af den danske befolkning til at udtrykke deres holdning. Men ved at bruge begge former for data kan de understøtte hinanden, og dermed skabe et helhedsbillede. Vores opgave bygger på sammenligninger af udsagn fra borger med statistiske datasæt, samtidig med at teori og empiri bliver stillet op mod hinanden i et forsøg på at beskrive virkeligheden i et nuanceret perspektiv. 8 Teori 8.1 Indledning til teorierne Før vi påbegynder en mere gennemgående analyse af problemstillingerne, er det essentielt at uddybe hvilke elementer og begreber, der underliggende skal belyses for en bedre forståelse af projektet. Hvilke teoretikere vi benytter og dernæst, hvorfor vi benytter dem i forbindelse med de givende problemstillinger og problemformulering. Det skal her nævnes, at ikke alle teorierne fra teoretikerne bliver belyst, eftersom at vores teoriafsnit skal ses i lyset af vores problemstillinger og problemformulering. Dernæst skal en fyldestgørende kritik af disse teorier og teoretikere belyse, om hvorvidt de benyttede teorier kan vurderes som værende saglige og brugbare i forhold til opgaven. Dette vil blive præsenteret i det efterfølgende afsnit. Teoretikerne benyttet i opgaven er følgende: Anthony Giddens, Ulrich Beck, John Milton Yinger og Max Weber. Disse vil hver især blive gennemgået kronologisk. Side 18 af 91

20 8.2 Anthony Giddens: Giddens bidrog i den første fase af sin karriere til at udvikle en samfundsvidenskabelige forståelse af den moderne verden, ved dels at inddrage inspiration fra de klassiske sociologer, for derefter at komme med nye bud til den dualisme, som udfoldede sig mellem den strukturelfunktionalistiske og den vores teoretiske analyse. Dog er der to begreber, som han benytter, som vi også ville være brugbare for denne opgave. Det ene er begrebet Praktisk viden, der beskriver, hvordan folk kan besidde viden, uden at have brug for den eller tænker over den eksplicit. Det andet er diskursiv viden, som er viden, man tænker diskursivt over. Giddens påpeger i sin teori, at det er den diskursive viden hos personen, som kan skabe refleksion (Bo Kaspersen 2007:428f) Dette leder os til den anden del af Giddens karriere, hvori dette begreb bliver uddybet. I denne del af hans karrierer fremlægger Giddens en sammenhængende samtidsdiagnose, hvori han inddrager det særprægede ved det moderne samfunds institutioner, det moderne menneske, vores identitet og dernæst vores indbyrdes relationer. For at beskrive dette inddrager Giddens tre elementer, der karakteriserer det moderne samfund: 1. Adskillelse af tid og rum, 2. Udlejringsmekanismerne og 3. Modernitetens refleksive karakter (Ibid. 432). Modernitetens refleksive karakter er uden tvivl det vigtigste af de tre elementer, dog skal alle elementerne inddrages, da de står i forlængelse af hinanden. I adskillelsen af tid og rum bliver disse begreber, tid og rum, udtømt. Det vil sige, at vi ikke længere er rodfæstet i vores lokale miljø. Vi arbejder for eksempel flere kilometer fra vores arbejdsplads, vi tager rejser langt væk fra Danmark og hjemmet er nødvendigvis ikke den centrale placering i vores liv. Ligeledes bliver vores forståelse af rum opløst i forbindelse med den moderne teknologi: Eksempelvis mobiltelefonerne med vores opfattelse af tid og rum. Vigtigere er det dog at få nævnt, at skriftsproget havde den selv samme funktion, eftersom at skriften også er et middel til at bryde med tid/rum relationerne. Med andre ord bliver de to begreber splittet således, at hvornår aldrig implicit bliver efterfulgt af hvor, som det var tilfældet i den præmoderne tidsalder. (Giddens 1991:17f) I udlejringsmekanismerne, også beskrevet som Lifting out, bliver lokale relationer fraskilt fra den lokale kontekst. Dette fører til at disse relationer bliver løftet ud i et større abstrakt tidsløst/stedløst system. Giddens peger på to udlejningsmekanismer, som er med Side 19 af 91

21 til at skabe denne dynamik, som består af de symbolske tegn og ekspertsystemerne. De symbolske tegn kan beskrives som et universelt medie, der florerer rundt i det moderne samfund, der kan benyttes i den samme kontekst af alle grupper på tværs af tid og rum. Det bedste eksempel her er penge. Med ekspertsystemerne mener Giddens, at de daglige opgaver i langt højere grad end tidligere, bliver overladt til eksperter. Ligeledes florerer disse eksperter rundt i samfundet på tværs af tid og rum, som eksempelet med penge tidligere givet (Ibid. 21f). Således er grundstenene lagt til det næste element, modernitetens refleksive karakter. Før man kan komme nærmere ind på dette, må modernitetens refleksive karakter ses i lyset af de traditionelle samfunds begrænsede refleksivitet. I det traditionelle samfund var refleksivitet og ikke mindst traditionen bundet af tid og sted, hvilket ifølge Giddens betød, at disse samfund var bundet og begrænset, til blot at kunne gentolke og reproducerer deres kultur og traditioner (Ibid. 36f). Giddens belæg for denne påstand er, at fortiden i disse traditionelle samfund var langt højere vægtet end forestilling om fremtiden, hvilket som sagt blot ville føre til reproduktionen og gentolkning af traditionerne. En af grundene til at fortiden blev vægtet højere, var ifølge Giddens det høje antal af analfabeter. I det traditionelle samfund var skriftsproget nemlig en af de eneste måder at bryde med tid/rum relationerne og skabe et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. Og eftersom at skriftsproget blot var tilgængeligt for minoritet, blev rutinerne og traditionerne blot reproduceres i det traditionelle samfund, da en gennemgående refleksion blot var forbeholdt de få. I det senmoderne samfund ser tingene dog anderledes ud. Modernitetens refleksive karakter bliver nemlig i vores moderne samfund indlejret i selve reproduktionen af systemet. Dette betyder, at tankerne og handlingerne bliver så uadskillelige, at der opstår refleksion over selve vores daglige gøren og dermed også vores traditioner. Rutinerne ses i lyset af den viden, vi har omkring disse rutiner, som nu i højere grad er tilgængelig for os, som eksempel gennem skriftsproget (Ibid. 38f). Hertil kan man vinkle de tidligere nævnte begreber, praktisk og diskursiv viden, og pointere at den diskursive viden i det moderne samfund står stærkere end i det traditionelle samfund. Dette betyder også, at udførelsen af en social praksis, interaktionen mellem personer og institution, konstant bliver eksamineret af det refleksive. Dette vil her også være gældende for traditionerne i et givent samfund. Dog nævner Giddens, på trods af dette faktum, at det ikke er muligt for selv det mest Side 20 af 91

22 moderne samfund, fuldkomment at abstraherer fra dets tradition, men selve begrebet tradition bliver stærkt nedsat. Det skal her også nævnes, at Giddens påpeger, at en institution i det senmoderne samfund ikke kan skabe tiltro, blot på baggrund af dennes historie eller status. Den eneste måde hvorpå en sådan institution, kan skabe tiltro hos dets klienter, er gennem selve de resultater og produkter, som institutionen producerer (Ibid. 33f). En anden måde hvorpå, at traditionernes indflydelse bliver undermineret er den, at selve kernen i det senmoderne samfund, er dens hunger efter det nye og det refleksive (Ibid. 38f). Den refleksive modernitet er dog ikke kun begrænset til refleksion over vores handlinger og gøren, men refleksiviteten sætter sine spor i selve vores identitet. Selvet bliver et refleksivt projekt, hvori vi aktivt bliver nødsaget, til at tage ansvar for, hvem vi er. Det refleksive projekt bliver ikke formet i lyset af traditionerne (Bo Kaspersen 2007:436f). Kritik af Giddens Selvom Giddens er en anerkendt sociolog, er flere kritikpunkter dog blevet rejst. Hans brug af ordet refleksivitet står noget uklart, mener sociologen Beck. To andre kritikpunkter er blevet fremmet, dels at Giddens lægger for meget vægt på individet og dets muligheder for at bryde med samfundets givne struktur. Det følger også, at Giddens måske er for abstrakt i hans tankegang og teori. Denne abstrakthed skader teoriens mulighed for brugbar forskning på et empirisk grundlag (Bo Kaspersen 2007: 439f). Begrundelse for valg af Giddens Der er flere grunde til, at Giddens teorier er relevante for vores opgave og flere af vores problemstillinger. I spørgsmålet om hvorvidt folkekirkens rolle har ændret sig gennem historien, giver Giddens teorier et dybdegående sociologisk bud på, hvorledes relationerne mellem individet og selve begrebet tradition har ændret sig fra det traditionelle samfund til det moderne/refleksive samfund. Eftersom at relationen mellem disse to led har ændret sig drastisk, kan man ud fra dette konkludere, at selve institutionens, folkekirkens, rolle har ændret sig i takt med refleksivitetens fremkomst. Dette kunne være meget brugbart for opgaven. Ligeledes beskriver Giddens teorier det moderne samfunds dynamiske karakter, hvilket også ville brugbart, når vi skal uddybe, hvilke problem det moderne samfund, skaber for fællesskabet og for folkekirken. Side 21 af 91

23 8.3 Ulrich Beck Becks teori om individualisme er inddelt i to faser. Den 1. fase fandt sted under industrialiseringen, hvor han fremlægger, at individet blev sat fri fra de sociale strukturer og de religiøse dogmer i det traditionelle samfund. Denne frisættelse førtes til nye kollektive livsformer og fællesskaber, herunder primært nationalstaten. Den 2. fase finder sted i det Beck kalder for risikosamfundet. Med risikosamfundet mener han... et samfund, som dels producerer en anden type risici end før og dels lader disse risici være styrende for den politiske debat og den samfundsmæssige udvikling (Sørensen 2006:44). Her mener han, at individet gennemgår en udvikling, der sætter det fri fra de ovenstående nye kollektive fællesskaber og tvinger derved folk til selv, at skulle skabe deres egen livsførelse. Beck omtaler dette som en ny radikaliseret individualisme og mener med dette, at individualismen aldrig har været af større betydning (Sørensen og Christiansen 2006:69). Derudover mener Beck, at det er velfærdsstaten, der er skyld i udviklingen fra første til anden fase. Dette begrundes med, at den øgede arbejdsmarkedsregulering, arbejdsmarkedsdeltagelse samt det voksende uddannelsessystem har medført nye krav til individet, krav om friheds- og sociale rettigheder. Han kalder også dette for en institutionaliseret individualisering, hvor institutionerne ikke længere tager udgangspunkt i for eksempel familien, men derimod individet. Ovenstående fremhæver Beck som en slags motor for individualiseringen, hvor tendensen indtil videre af Bauman er blevet det anerkendte udtryk. Denne tendens går ud på at, vi forbliver i forhold, jobs og bolig indtil vi finder noget, der er bedre. Derved sættes individet i en rastløs tilstand, der kan beskrives som en evig jagt på det bedre. Den største konsekvens ved den radikaliserede individualisering er opløsningen og relativiseringen af traditionelle strukturer og bindinger til familie, klasse, naboskab og kollegaer (Ibid. 70f). Beck understreger også det faktum, at individet i den radikaliserede individualisme skal tage et aktiv valg til alt. Og at spørgsmål som hvad vil du være? ikke længere kun omhandler arbejde, men i højere grad, identitet, religion, ægteskab og forældreskab. Beck mener, at individualiserings processen i høj grad er et uundgåeligt produkt af den samfundsmæssige evolution og derved ikke kan fravælges (Ibid. 75f). Side 22 af 91

24 Kritik af Beck Kritikken af Beck er, at han har en tendens til at blive meget generaliserende i hans brug af teorier. I forlængelse af dette bliver et nyt kritikpunkt fremhævet, der peger på, at han i høj grad oversimplificerer de teorier, som han benytter. Derudover beskyldes han også for, at hans fremlagte teorier, har en manglende teoretisk og empirisk baggrund. Nogle kritikere har ligefrem afvist at det er sociologi, han bedriver. De mener snarere, at der er tale om en mere eller mindre letbenet form for samtidsdiagnostik (Sørensen og Christiansen 2006:174) Becks teori om risikosamfundet har også været udskældt, da han beskyldes af blandt andre David Goldblatt for ikke at have nok empirisk baggrund til at kunne argumentere for, at vi lever i et risikosamfund. Der menes derudover heller ikke, at de nye risici kan tillægges så meget vægt i samfundet, at der kan argumenteres for at vi lever i et risikosamfund (Ibid. 174f). Begrundelse for valg af Beck Et af opgavens fokuspunkter i forhold til folkekirkens krise er den individualisering der er sket i samfundet, i denne sammenhæng har vi brugt Becks teori om individualisering som udgangspunkt. 8.4 Milton Yinger Milton Yinger påpeger at religion er en konfrontation med livets problemer, deriblandt død og splittelser af fællesskaber (Yinger 1970:6). Overordnet har den som opgave at sørge for at vedligeholde de grupper vi lever indenfor (Riis 1996:114). Derudover er religionen en form for intellektuelt system, som fortolker og behandler problemer, og som giver mennesket mulighed for at blive reddet fra ubehagelige kendsgerninger. Samtidigt giver den et bud på de eksistentielle forhold, mennesket ikke kan få forklaringer på (Yinger 1970:7). Religion er også medvirkende til at undgå spændinger som kan opstå i et samfund, som dog også kan være tilstedeværende, i samfund med flere religioner (Riis 1996:115). Den har en dobbelttydighed hvor den opklarer de frustrationer mennesket står overfor, netop blandt andet eksistentielle forhold, og samtidig også sørger for integrationen af individer i et fællesskab, hvor fælles erfaringer er det centrale element (Riis 1996:114f). Yingers redskab til at undersøge og forstå religion er en felttilgang, som består af den Side 23 af 91

25 sociale komponent, der dækker over menneskers interaktion, den kulturelle komponent, som er det normative system, altså hvordan individerne skal opføre sig, og den individuelle komponent, som er mennesket personlighed og hvordan det agerer i adfærdssituationer. Disse kan være medvirkende til at give en fyldestgørende analyse af menneskelig adfærd (Yinger 1970:115). Der er overordnet seks punkter hvor religions integrative funktion er svagest. Samfund med mere end en religion, når samfundsmedlemmers ikke får opfyldt deres forventninger, i tilfælde af at sociale forandringer svækker betydningen af riter og trossystemer, ved samfund med stor mobilitet, hvor medlemmerne er socialiseret til forskellige adfærdsmønstre. Ved en for stor forskel mellem samfundets medlemmer som udmønter sig i lagdeling og når pres udefra splitter et samfund (Yinger 1970:116f). Kritik af Yinger Milton Yinger står for et forsøg på at lave en sammenkobling mellem funktionalismen og konfliktaspekter fra konfliktteorierne. Kritikken går dog på at funktionalismen står som et hovedfokus og at konfliktaspekterne kun er tilføjelser. I forhold til hans feltteori påpeges det, at den i modsætning til konfliktteorierne, behandler fordelingen af goder og magt, og ikke samfundets generelle opbygning. For Yinger handler det om at finde balancen mellem frihed og orden i samfundet, og i konfliktteorierne er det derimod struktureringen af magt overfor afmagt, og velstand overfor fattigdom. De sociale spændinger skyldes ifølge Yinger mobilitet og forandringer, og for konfliktteorierne er det selve strukturen der giver anledning til sociale spændinger (Yinger 1970:119f). Begrundelse for valg af Yinger Milton Yinger giver en grundlæggende beskrivelse af hvorfor mennesker og samfundsgrupper er religiøse, og påpeger hvilke situationer religion kan opleve svækkelse. For eksempel nævner han i tilfælde hvor samfundsmedlemmer ikke får opfyldt deres forventninger, og svækkelse af sociale forandringer, som netop begge kan være grunde til folkekirkens medlemmer er mindre aktive i dag, end de var tidligere. Yinger har som nævnt udviklet en felttilgang som kan bruges til at forstå menneskelig adfærd, og i denne forbindelse hvorfor religion opstår og er et behov. Det giver tre klare adskillelser, som hver i sær kan forklarer hvorfor folk bliver religiøse, og tilsammen kan give et fuldstændigt Side 24 af 91

26 billede over dette. De tre komponenter i Yingers felttilgang bruges som grundlag til at analyserer religion, og kan derfor bruges til at se på den danske folkekirke, og hvor problemet for den ligger. Den individuelle komponent, kan bruges til at klargøre hvorvidt krisen i folkekirken er sket ud fra en stigende individualisering i samfundet, hvor personligheden hos individet og dets adfærd i forhold til andre, er præget af individualisme og mere reflekterende valg. Den sociale komponent kan bruges i forbindelse med en undersøgelse om hvorvidt en krise kan ligge i, at vi omgås på andre måder og måske endnu mindre i nutidens samfund end tidligere. Den kulturelle komponent, for at klarlægge kravene for hvordan man opfører sig i interaktion med hinanden er ændret, og om samfundsmoralen kan være svækket. Yingers definition af seks punkter hvor religionens integrative funktion er svagest, kan bruges til at se på hvor krisen for folkekirken ligger, ud fra en general forståelse for behovet for en religion i et samfund. Det er derfor væsentligt at klargøre hvilke punkter der kan have betydning for en svækkelse af folkekirken 8.5 Max Weber Max Weber har udarbejdet en teori om herredømme og legitimitet indenfor forskellige institutioner i samfundet. Et herredømme kræver, at en person har held til at befale andre noget. Det kan eksistere uden hverken en forvaltningsstab eller en sammenslutning, men oftest findes der en af disse. Hvis en sammenslutnings medlemmer er underlagt herredømmerelationer, eller har den en forvaltningsstab, er det en herredømmesammenslutning (Weber 2003:236f). En Herredømmesammenslutning der sikrer deres orden ved hjælp af psykisk tvang, gennem tildeling eller nægtelse af frelsegoder, betegnes som en hierokratisk herredømmesammenslutning. Hvis denne slags sammenslutning er en anstaltsvirksomhed, som opretholder monopolet på legitim hierokratisk tvang, kaldes det en kirke (Weber 2003:237). Ved hierokratiske sammenslutninger er det tildelingen frelsegoder, der er grundlaget for et gejstligt herredømme og ikke karakteren af de goder som stilles i udsigt for medlemmerne Side 25 af 91

27 (Weber 2003:239). Et herredømme der befaler over en større gruppe af mennesker vil oftest, men ikke altid, have behov for en stab af mennesker, dette kan for eksempel være en forvaltningsstab. Denne stabs motiver for at udøve lydighed overfor herredømmet, kan bero på vane, være affektuel, bundet til materiale goder eller være værdirationel. Arten af motiver er med til at fastslå hvilken type af herredømme der er tale om. Ingen af motiverne kan konstruere et solidt og pålideligt herredømmeforhold, for at opnå dette kræves også troen på legitimitet. Herredømmer, vil derfor oftest forsøger at øge troen på legitimitet frem for udelukkende af basere deres eksistens på motiver. Alt efter hvilken legitimitet der påberåbes, kan der være forskelle mellem udgaven af lydighed, forvaltningsstab og hvorledes herredømmet udøves. Man vil derfor oftest bestemme formen af herredømme ud fra hvilken legitimitet herredømmet forsøger at opnå (Weber 2003:311f). Der findes tre idealtyper for legitimt herredømme: Traditionelt Herredømme: Bliver legitimt fordi tidligere generationer har accepteret det. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved autoriteten, som derfor ikke behøver at retfærdiggøre sin ret, da det altid har været sådan. Traditionel autoritet ses bland andet i form af monarkiet. Karismatisk Herredømme: Lederen opnår legitimitet ved hjælp af sin karisma og måde at appellere til folket på. Det er udelukkende igennem lederen at der opnås legitimitet. Dominansen eller regimet vil derfor have svært ved at overleve hvis lederen går af eller dør. Eksempler på karismatiske ledere kan være Hitler eller Fidel Castro. Legal/rationel Herredømme: Legitimiteten fås igennem fastlagte regler og formelle konstitutioner, der begrænser lederens /ledernes ret til magt. Man får legitimitet på grund af sin stilling og mister den derfor også igen hvis stillingen fratages en. I Danmark kan folketinget ses som et eksempel på denne form for legitimitet, da de opnår deres ret til magt gennem grundloven (Heywood Side 26 af 91

28 1997:220f). Kritik af Weber Webers teori kritiseres for at de forskellige idealtyper kun delvis tager stilling til omstændighederne, hvis autoriteter er udfordrede grundet for eksempel en upopulær politik, leder eller regering. Beetham pointere at man ved at se på legitimitet med Webers typologi kun ser på hvorfor der er legitimitet, men ikke hvordan legitimitet opstår. Han mener at dette kan resultere i at det i høj grad er det eliten der bestemmer, hvad der er legitimt, igennem blandt andet Public relations og kampagner. Ifølge Beetham er Webers teori kun gyldig hvis følgende forhold er gældende: - Magt kun bliver udøvet i forhold til etablerede regler. - Disse regler bliver retfærdiggjort gennem lederne samt befolkningens delte værdier. - Legitimitet skal tydeliggøres gennem samtykke fra befolkningens repræsentanter. (Heywood 1997:222) Begrundelse for valg af Weber Vi har valgt Max Webers teori om herredømmets idealtyper, da vi vil vise hvordan den danske folkekirke tidligere har haft et traditionelt herredømme og derefter, hvorfor man ikke kan opretholde dette i vore tids samfund. Dette vil hjælpe til at belyse hvilke ændringer i samfundet, der ligger til grund den dalende aktivitet i folkekirken. 9 Empiri 9.1 Begrundelse for empiri samt kritik heraf En del af vores empiri er bogen Samfund uden Gud, der er skrevet af religionsforskeren Phil Zuckerman. Bogen er skrevet i essay form, men indeholder samtidig statiske tal og er forholdsvis videnskabelig i sit udgangspunkt. Dette bliver problematisk, når der skal skelnes mellem videnskab, teorier, tanker og kvalitet. Derfor er det meget vigtigt at udføre en grundig kritik af bogen, og gøre sig nogle overvejelser i forhold til, hvordan bogen skal inddrages og i hvilket omfang. Side 27 af 91

29 Zuckerman forsøger gennem 150 interviews af danskere og svenskere at klarlægge det skandinaviske forhold til Gud. Dette gør han ved at fremstille tre mål med sine interviews. For det første argumenterer jeg for, at et samfund uden Gud ikke alene er muligt, men også kan være ganske civiliseret og behageligt Et andet mål med bogen er at overveje og analysere det unikke i den tankegang, som disse verdsligt orienterede mænd og kvinder, der lever deres liv uden nogen stærkt religiøs drejning, har et sidste mål med denne bog er at udforske og forsøge at forklare, hvordan det kan være, at visse samfund i dag er irreligiøse i en ellers ekstremt religiøs verden. (Zuckerman 2008:16f) Vores problemformulering lyder således: Hvilke samfundsmæssige tendenser ligger til grund for den dalende opbakning til den danske folkekirke? Den er ikke identisk med Zuckermans, men vil på nogle områder beskæftige sig med det samme. Derfor har vi vurderet at der kan gøres brug af Zuckermans undersøgelse, til at klarlægge forskellige områder i vores opgave. Der bør være nogle overvejelser omkring, hvorvidt denne undersøgelse er repræsentativ i forhold til den almene befolkning. Zuckerman har gjort brug af et bekvemmelighedsudsnit af den danske befolkning til sine interviews, hvilket betyder der ikke er sket en systematisk udvælgelse, men han har opsøgt personer gennem sit netværk. Hans egen kritik af undersøgelsen går derfor på at: Det, at befolkningsudsnittet ikke er tilfældigt, betyder, at det ikke er gyldigt som basis for generaliseringer om den bredere danske og svenske befolkning. (Zuckerman 2008:205). Dette mindsker undersøgelsens repræsentativitet. Alligevel har vi valgt at inddrage nogle af disse interviews, da det sammen med forskellige statistiker, kan kaste mere lys over danskernes forhold til den danske folkekirke i dag. Man kan finde grafer og tabeller der sammen viser, at opbakningen til folkekirken er faldet, men ikke nogen egentlig begrundelse for hvorfor det er sket. Det er her vi kan bruge de interviews Zuckerman har foretaget, da de giver mulighed for at sætte følelser og menneskelige begrundelser på statistikkernes mønstre, og samtidig kan de give et billede af, hvordan danskerne forholder sig til kristendommen i dag. Side 28 af 91

30 Zuckerman udvikler ikke nogen konkret teori, men konkluderer ud fra interviews og helhedsopfattelsen på Skandinaviens forhold til Gud og kristendommen. Denne konklusion ender ud i begrebet kulturkristen, som bliver brugt til at beskrive den nuværende religion. Bogen vil som ovennævnt blive inddraget i sammenligning med statistikker og diskussionen i vores opgave, men med det forbehold at den er skrevet som et essay, og derfor ikke kan bruges som en direkte teori. Den vil blive brugt med den hensigt på at tydeliggøre danskernes forhold til folkekirken i dag og give en større forståelse til grunden bag den dalende interesse for samme. Teolog og leder af Center for Multireligiøse Studier, Viggo Mortensen, har skrevet første kapitel i bogen, der også indeholder en kritisk vinkel af Zuckermans undersøgelse og konklusion. Mortensen mener at der kan opstå problemer, når en udefrakommende amerikaner forsøger at klarlægge den europæiske befolknings forhold til religion, da der kan opstå kommunikationsfejl på grund af Zuckermans manglende forståelse og indlevelse i den lutheranske kultur som Danmark er baseret på. Kritikken går især på, om hvorvidt der er taget højde for, at den lutheranske tro ikke er fundamentalistisk i forhold til den amerikanske. Mortensen argumenterer derved for, at Zuckerman kan have svært ved at stille de rigtige spørgsmål i forhold til undersøgelsen, og at resultatet nemt kan afspejle danskernes mangel på erfaring til at formulere deres religion, end et egentligt billede af befolkningens forhold til kristendommen. På trods af denne kritiske holdning til Zuckermans undersøgelsesmetoder og resultater, har vi valgt at inddrage dele af hans bog. Da Zuckerman er religionsforsker med speciale i de nordiske lande, og har erfaring på dette område, finder vi det relevant for vores problemformulering, at inddrage hans vurderinger. Når det kommer til konklusionerne i forbindelse med danskernes subjektive tilhørsforhold og værdiopfattelse af den danske folkekirke, kan disse ikke gøre sig gældende for alle danskere, men kan give et generelt billede af danskernes forhold til folkekirken. Side 29 af 91

31 10 Analyse af spørgsmål 1 Hvordan har kirkens rolle i samfundet ændret sig? Indledning Vi vil i denne del af opgave pege på, at der i samfundet har været flere tendenser, som har medvirket til, at kirkens rolle i samfundet har undergået en radikal forandring. Dette bliver inddraget, da vi mener, at denne forandring har medvirket til, at folkekirken i sidste ende har mistet opbakning. For at belyse dette vil vi beskrive tendenserne i folkekirken, samt de lovændringer de har medført og dernæst forklare, hvordan de har været med til at ændre kirkens rolle i samfundet, da kirkens indflydelse førhen strakte sig gennem store dele af samfundet og dets lovgivning. Vi lægger i dette afsnit især vægt på Webers teori om herredømme og legitimitet og vil hertil supplere med teorier fra Giddens, der påpeger, at det i det moderne samfund er muligt for den brede befolkning, at reflekterer over traditionerne i langt højere grad end i det traditionelle samfund. Disposition for underspørgsmål 10.1 Vi vil perspektivere til kirkens tidligere rolle gennem en historisk redegørelse, der tager udgangspunkt i grundloven og andre juridiske kilder og beskriver de politiske ændringer igennem lovforslag og reformer Vi vil bruge Max Webers teori til at beskrive, hvordan kirken har mistet legitimitet på grund af ændringerne i samfundet og Giddens modernitets analyse til at beskrive samfundets udvikling samt statistikker fra del 1 til at understøtte disse Folkekirkens historie I 1849 blev den evangelisk-lutherske kirke stadfæstet som folkekirke i grundloven (Danmarks historien). Før dette i 1803 var der i landdistrikterne blevet oprettet sognekommissioner som skulle varetage administrationen i de opdelte sogne. I 1814 blev sognenes forpligtelser yderligere udvidet med formandskabet for skolekommissionen og i Side 30 af 91

32 1841 blev sognekommissionen ændret til et sogneforstanderskab, hvis rolle bestod i at varetage skole- og fattigvæsen, vedligeholdelsen af offentlige sogneveje og opretholdelse af ro og orden. Det var i sognekommunerne sognerådsformanden, der havde den afgørende indflydelse på udøvelsen af forvaltningen, indtil indførelsen af paragraf 96 om kommunernes ret til selvstyre under statens tilsyn i junigrundloven af I 1858 blev valgloven ændret, fra at medlemmer af sogneråd var født til pladsen i rådet, til at halvdelen af medlemmerne skulle vælges af de højest beskattede. Med dette tiltag blev præsternes afgørende indflydelse frataget og disse havde nu kun ansvaret for skolekommissionen, og de resterende opgaver blev slået sammen i en lokal kommunekasse (Bogason 2009:62f) Folkekirkens rolle i det danske samfund har ændret sig markant. Gennem tiden er det danske samfund blevet mere og mere sekulariseret, hvilket man kan se i de reformer og lovændringer nu vil gøre redegøres for i dette afsnit. Når man undersøger sekulariseringen i Danmark i en udelukkende politisk sammenhæng, er det især vigtigt at se på Socialdemokratiet. De har i nyere tid været en stemme for sekularisering, og har gennemtrumfet en række ændringer indenfor det folkekirkelige område. I førkrigstiden var socialdemokraterne især kritiske overfor folkekirken. Deres partiprogram sagde i 1930 erne at religion er en privatsag, og at de religiøse samfund selv skal ordne deres anliggende (Riis 1985:25) Udover dette var der kredse i Socialdemokratiet der udtalte, at folkekirken var behersket af borgelige og reaktionære kræfter (Ibid. 26). Venstres og de Konservatives partiprogrammer sagde derimod, at folkekirken skulle opretholdes på evangelisk-luthersk grund, og at menighederne skulle besidde en højere grad af selvstyre i folkekirken (Ibid. 26). Man kan på det her tidspunkt se en stærk kontrast mellem de politiske partier og deres holdninger til folkekirken. Visse socialdemokratiske kredse forsøgte at ændre folkekirken indefra, ved at stille op til menighedsrådsvalget for første gang i I 1938 fik de 21 procent af pladserne i Københavns stift. Socialdemokratiets kritik af folkekirken blev dog afdæmpet i efterkrigstiden, og de forsøgte i den tid at ændre folkekirken fra at være en institution, der var gennemgående religiøs, til at være en folkelig servicekirke, der i Side 31 af 91

33 lokalsamfundet kan tilbyde hjælp og service til mennesker af alle slags tro. De accepterede altså folkekirkens eksistens, men havde den overbevisning, at hvis man skulle kunne retfærdiggøre den statsstøtte kirken modtager, så bliver man også nødt til at gøre den praktisk og tilgængelig for hele befolkningen (Ibid. 26). I 1930 erne blev der under socialdemokraterne indført statslige alternativer til kirkelige højtider, så som solhvervsfester og borgerlige konfirmationer (Ibid. 26). Det var et forsøg på at adskille traditionerne og folkekirken, hvilket giver ikke-kristne mulighed for at være en del af den danske kultur, uden at de skal tilknytte sig folkekirken. I 1963 blev der indført en ny helligdagslov, som der skar ned på antallet af helligdage med et fuldstændigt forbud mod forlystelser. Antallet gik fra 6 til 4, da skærtorsdag blev en almindelig helligdag, og påskelørdag blev til hverdag. Forbudstiden der eksisterede på almindelige helligdage var førhen kl. 6 16, men blev med reformen ændret til 6 14, og i 1981 videre reduceret til 6 12 (Ibid. 28). I 1969 blev en række trossamfund anerkendt af kirkeministeriet, der fik ret til vielser. Disse trossamfund omfatter blandt andet Mormonerne, Jehovas vidner og Pinsebevægelsen (Ibid. 27f). Deres optagelse i det danske samfund kan ses som et direkte konkurrerende alternativ til folkekirken, da de alle er mere radikale fortolkninger af kristendommen. Jo mere opbakning de alternative religiøse grupper får, jo mere fodfæste kan folkekirken miste hos befolkningen Folkekirken og skolevæsenet Folkekirkens dalende indflydelse på skoleområdet er en af de klareste eksempler på, hvordan kirken har mistet reel magt i løbet af 1900-tallet. Som nævnt tidligere har der længe været en tradition for, at kirken deltager i læring af børn og unge igennem skolevæsenet. Dette blev ændret ved lovgivning i 1933, til at sognepræsten kun tilså religionsundervisningen, og i København blev tilsynet helt ophævet. I 1949 blev tilsynet yderligere indskrænket til at sognepræsten kun var i stand til at overvære religionsundervisning uden egentlig at have nogen indflydelse på det. Til sidst blev tilsynet Side 32 af 91

34 fuldstændig fjernet i Der var dog stadig regler for, at lærebøger om kristendommen skulle godkendes af menighedsrådene, men det ansvar blev overført til skolenævnet i 1975 (Ibid. 28f). Udover at folkekirken har mistet sin kontrol over elementer af skolevæsenet, er der også overordnet sket en ændring i folkeskolens sjæl. Historisk set er uddannelse i Danmark baseret på kristne værdier og traditioner. Der er sket en række ændringer, som har adskilt folkeskolen og kristendommen. Det er måske ikke afspejlet direkte i undervisningen, men nærmere i folkeskolens målsætning, der drastisk har ændret sig gennem tiden. Helt frem til 1937 brugte man målsætningen fra 1814, der lød på at eleverne skulle blive gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske lære (Ibid. 29). De kristne traditioner var et med folkeskolen grundlag, hvilket i højere grad var forsvarligt i det daværende homogene samfund. Selv efter reformen i 1933 var folkeskolens grundlag baseret på kristne syn og traditioner. Skolecirkulæret fra 1941 omtalte, at undervisningen i kristendomskundskab bør udvikle og styrke børnenes sans for etiske og kristelige værdier (Ibid. 29). I 1975 kom der en ny skolelov, der drastisk ændrede skolens målsætninger. Skolens formål blev beskrevet til at skulle give eleverne baggrund for selvstændig vurdering og stillingtagen, og skolens daglige liv skulle bygge på åndsfrihed og demokrati (Ibid. 29). Kristendommen bliver for første gang ikke nævnt. Det kan være et resultat af den pluralisme, der opstod i det danske samfund, på grund af tilstrømning af indvandrere (graf 2). Folkeskolen skal kunne inkludere alle, og dermed i højere grad være neutral i forhold til religiøse og kulturelle emner. I forhold til kristendomsundervisningen blev formålet ændret til at kunne give eleverne viden om kristendommen og dens baggrund (Ibid. 29). Meningen med faget er altså ikke længere at danne børn fra et kristent synspunkt, men at lære dem om religionen. Andre ændringer i folkeskolen, som er nævneværdige, er muligheden for fritagelse fra kristendomsundervisning der blev indført 1937, og muligheden for fritagelse morgenbøn, som blev indført i 1978 (Ibid 29f). Disse tiltag peger på at folkekirken og kristendommens rolle i det danske skolesystem er blevet undermineret siden 1933, og i dag er det blot et kundskabsområde, sidestillet med andre fag (Ibid. 30). Side 33 af 91

35 Det at børn igennem skolevæsenet ikke længere bliver opdraget i den kristne tro kan være en af årsagerne til, at danskere i dag er mindre religiøse. Der er dog midlertidigt ikke lavet nogen større videnskabelig undersøgelse der direkte kan understøtte denne holdning (Larsen og Sørensen 2005:143) Max Weber Herredømme Den danske folkekirke har tidligere haft en magtfuld rolle i samfundet, hvilket der argumenteres for i det overstående afsnit. Her påvises det også, at kirken har mistet en stor del af dens magt og indflydelse. Der kan dog argumenteres for at den stadig har indflydelse på befolkningen, og af der derfor er et herredømmeforhold i form af tildelingen eller nægtelsen af frelsegoder. En kirke kan betegnes som en hierokratisk herredømmesammenslutning (Weber 2003: 237). Dette passer også på folkekirken, som er en hierokratisk eller en helliggørende organisation i det at den i mere eller mindre grad oplærer os i, hvordan vi skal leve for at være gode kristne og opnå frelse. Dette sker blandt andet ved hjælp af gudstjenester og præstundervisning, hvor kirkens medlemmer bliver belært om kirkens budskab og regler. Da kirken er en socialrelation, som styrer adgangen fra omverden i form af kravet om medlemskab for at deltage i visse aktiviteter, såsom konfirmationer og vielser, kan den derfor kaldes for en sammenslutning. Derudover opfylder folkekirken endnu et kendetegn for sammenslutning, da den har en række ledere i form af biskopper samt en præstestab, der forsøger at opretholde folkekirkens orden. Det sker blandt andet i form at gudstjeneste og præstundervisning. Præstestabens kan have forskellige motiver for at opretholde denne orden. Dette kan for eksempel være religiøse, affektuelle, materielle, sædvaner, eller værdirationelle. Dog er motiver ikke nok til at få medlemmerne til at overholde herredømmest orden, for at opnå dette skal medlemmerne også opfatte ordenen som legitim. Derfor er det også nødvendigt for folkekirken at legitimerer sit herredømme. Kirken har tidligere påberåbt sig traditionel legitimitet, og har derfor har den også tidligere haft et traditionelt herredømme, da det er den legitimitet, der forsøges opnået, der karakteriserer herredomsformen. Kirken har fundet legitimitet igennem biblen, som kirken ser som værende Guds eget ord. Det er ikke rationelt, og det kan ikke diskuteres. Det er fastsat på tværs af generationer, og er dybt indkodet i folkets bevidsthed. Kirkens Side 34 af 91

36 magtindehavere behøver heller ikke retfærdiggøre deres høje position i samfundet, da de efter sigende er valgt direkte af en højere magt. Kirken har derfor oprindeligt haft et traditionelt grundlag. Kirken legitimerede sig ikke rationelt, da dens grundlag for magtudøvelse var baseret på en daværende sandhed, der var bestemt af en almægtig, ubeviselig magtudøver i form af Gud (Glebe-Møller 1977:20f). I det traditionelle samfund var det naturligt at legitimere sig gennem traditioner. Det gjorde de fleste former for magtudøvere, her i blandt de adelige, som også blev legitimeret igennem kirken (Ibid. 16) Anthony Giddens Det traditionelle og det refleksive samfunds karakter Hvor Weber og hans teorier giver et kvalificeret bud på, hvorledes kirken er gået fra et traditionelt herredømme til et rationelt herredømme, supplerer Giddens med en mere generel forklaring på, hvordan relationerne mellem borgerne og traditionerne har udviklet sig fra det traditionelle til det moderne samfund. Hvis man ser Giddens teorier i lyset af de politiske ændringer, som havde til formål, at underminerer kirkens autoritet, vil det fremstå, at denne udvikling i folkekirken er fremkommet som en ganske naturlig tendens i det refleksive samfund. Vores indsamlede empiri peger på, at nedprioriteringen af folkekirken gennem politiske tiltag først rigtigt tog fart omkring 1930 erne. Før denne udvikling var folkekirkens position i samfundet politisk godt stillet. Giddens teorier stemmer her ganske godt overens med dette, idet at hans teorier peger på, at der i de traditionelle samfund vil opstå stagnation og en ikke-ændring i de traditioner, som samfundet lever med. Grunden til denne stagnation, var ifølge Giddens en manglede mulighed for at se sine traditioner i et fremtidsperspektiv, som det eksempelvis var muligt gennem skriftsproget. Hvis man ser dette i forbindelse med Webers teorier, giver det et svar på, hvordan det traditionelle herredømme blev opretholdt nemlig gennem traditionerne, som var svære at bryde for hovedparten af datidens danskere. Nedprioriteringen af folkekirken gennem de politiske tiltag tog som tidligere nævnt fart omkring 1930erne og de efterfølgende årtier, hvoriblandt socialdemokratiet fremlagde deres partiprogram, der proklamerede, at religion var en privatsag. Ligeledes blev der i den samme periode opstillet flere statslige alternativer til den kirkelige aktivitet, eksempelvis borgerlige konfirmationer. Giddens vil i denne forbindelse give den forklaring, at modernitetens refleksive karakter begynder at vise sit ansigt, da selve det Side 35 af 91

37 moderne/refleksive samfunds direkte kendetegn er dens hungren efter det nye. Den politiske nedprioritering af folkekirken forsatte gennem de efterfølgende årtier, med eksempelvis nedskæringer af helligdage i 60 erne, nedprioritering af kirkens indflydelse på skolevæsnet, som var en længere gående proces. En forklaring ud fra Giddens perspektiv ville være, at det moderne samfunds karakteristika så småt var ved at indlejre sig i det danske samfund. Det er her essentielt at nævne, da det er disse karakteristika, som i sidste ende understøtter vores hypotese, om at den danske folkekirke ikke længere kan opretholdes på et traditionelt grundlag. Flere moderne elementer kan nævnes. I modsætning til det traditionelle samfunds uddannelsessystem, gav det moderne uddannelsessystem majoriteten af danskerne mulighed for at læse og uddanne sig. Et element som Giddens peger på, kan medvirke til en opbrydning med traditionerne, som det skete med folkekirken. Ligeledes indlejrede modernitetens refleksive karakter sig i samfundet; Dette forekommer blandt andet som en konsekvens af tid og rum separationen og de udlejringsmekaniser, som karakteriserer moderniteten. Relationerne mellem mennesker og institution blev med andre ord løsrevet fra den lokale kontekst, og som en konsekvens af dette, blev en forestilling om at historie og tradition skulle bidrage til at forme samfundet et fatamorgana, og derfor blot et fjernt ego fra fortidens simple gøren. Som en anden konsekvens af det moderne samfund, indlejrede refleksiviteten sig i selve den daglige gøren den sociale praksis eksempelvis folkekirken. Set i lyset af samfundets nye viden, førte dette til en konstant eksamination af den daglige gøren, hvilket Giddens peger på ændre selve institutionernes karakter. Et sidste element der skal nævnes, er begrebet tiltro. Selvom Giddens pointerer, at tiltro ofte bygger på blind tiltro, er det også essentielt for en institution i et moderne samfund, at producerer et ordentligt output for at skabe tiltro. I det moderne samfund kunne en institution skabe tiltro blot på baggrund af dens status. Set i lyset af vores indsamlede empiri giver Giddens en god sociologisk forklaring på, hvorledes folkekirkens virke er blevet undermineret som følge af de moderne tendenser. I det senmoderne samfund kommer tiltroen til institutionen ikke naturligt, men bliver set i lyset af dens handling. Der bliver reflekteret over den daglige gøren i folkekirken, og den nostalgiske forestilling om at fortiden og fremtiden skulle dikterer fremtiden bliver et gammelt begreb. Set i lyset af den indsamlede empiri giver Giddens teorier en god Side 36 af 91

38 forklaring på, hvorfor folkekirkens virke er blevet undermineret på den politiske bane politisk: Ligeledes kan man pege overordnet pege på, at det var det moderne samfunds hungeren efter det nye, som var motivationen. Vigtigere end dette er det dog, at pointerer, at Giddens underbygger vores teori om kirkens manglende mulighed for at oprette sig på et traditionelt grundlag Kirkens ændrede legitimitet Kirken blev førhen legitimeret igennem traditioner, og der blev ikke sat mange spørgsmålstegn ved dette, da det traditionelle samfunds borgere manglede evnen til at reflekterer. De accepterede ting fordi de var en tradition og en del af historien. Jo bedre evner befolkningen fik til at reflektere over traditioner, jo mere vil de også begynde at stille spørgsmålstegn ved om ting nødvendigvis er rigtige, fordi det er en tradition. Denne udvikling i bevidstheden i samfundet gjorde det nødvendigt for folkekirken at legitimere sin særstatus anderledes end traditionelt for at bevare sit herredømme. Denne udvikling kan afspejles i de lovændringer der er forekommet siden 1853, hvor folkekirkens særstatus blev fæstet i grundloven. Siden er der sket mange lovændringer på kirkeområdet. Blandt andet er kirkens indflydelse på skole området blevet indskærpet. Folkekirkens Herredømme er igennem disse lovændringer blevet legitimeret legalt, altså igennem love. Dette passer sammen med det moderne refleksive menneske, der vurderer og selv tager stilling til traditionerne. Det at vi reflektere mere over traditioner og ikke blindt følger dem, gør også at vi bevidst kan vælge dem fra, hvad blandt andet kan resultere i den nedgang af barnedåb og kirkebryllupper, der er set i de seneste år (dst.dk.: Kirkelige handlinger). Kirkens overgang fra en traditionel legitimitet til en rationel legitimitet startede i 1853, men spørgsmålet er, om kirken som institution overhovedet kan legitimere sig rationelt. De nye lovgivninger på Kirkeområdet, gør at kirken i dag i høj grad fungerer som et offentligt serviceorgan, der ikke må diskriminere på baggrund af folks tro, køn eller livsstil. Kirken har derfor været tvunget til at give afkald på nogle af de traditionelle, trosbestemte holdninger den havde førhen, så som at ægteskab kun kan eksistere mellem en mand og en kvinde. Folkekirken må ikke længere selv tage stilling til moralske spørgsmål, men er underlagt statens bestemmelser. Man kan mene, at kirken bliver begrænset af disse Side 37 af 91

39 juridiske regler, og dermed står svagere i sidste ende (Glebe-Møller 1977:22). Dog kan kirken være nødt til at legitimere sig legalt og rationelt, da vi i dag, på grund af vores evne til at reflektere, i følge Giddens teorier, ikke længere bare følger traditioner. Vi reflekterer over dem og tager vores beslutninger om at efterfølge, eller ikke efterfølge, dem ud fra rationelle overvejelser (Andersen 2009:8f). Man kan derfor antage at samfundet derfor heller ikke uden videre vil acceptere en traditionel legitimitet, og at der derfor opstår en legitimitetskonflikt. Folkekirkens herredømme i forhold til vores højtider og ritualer bliver legitimeret i traditionerne, eftersom de bliver begrundet ud fra historiske skrifter (Glebe-Møller 1977:20). Der opstår derfor en uoverensstemmelse når folkekirken som institution, bliver legitimeret legalt-rationelt, mens de ritualer den udfører, bliver legitimeret traditionelt Delkonklusion Konklusion Ud fra Max Webers teorier om herredømme vil vi påstå, at kirken er nødt til at legitimere sig for at kunne bestå. Den har oprindeligt legitimeret sig traditionelt, men gør det nu legalt-rationelt. Grunden til skiftet er, at folketinget og de forskellige regeringer siden 1930 erne har lovgivet med henblik på, at kirken skal følge udviklingen i samfundet. Vi har forsøgt at forklare denne udvikling ved hjælp af Giddens teorier om det moderne samfund. Han forklarer, at vi er gået fra et traditionelt samfund, til et moderne samfund af refleksiv karakter. Det vil sige, at folk overordnet er mere kritiske overfor traditioner og normer og da grunden til at bruge kirken oftest bunder i traditioner kan det medføre et fald i aktive medlemmer. Tanken er i den forbindelse også, at folkekirken ikke kan eksistere som en folkelig og statsstøttet institution, hvis den kun er til for at vedligeholde visse traditionelle holdninger. Dette har medført kirkens overgang fra noget traditionelt bestemt til et borgerligt og praktisk serviceorgan. Problemet ligger i, at tro og religion grundlæggende er traditionelt, og at kirken primært skal beskæftige sig med disse ting. Kirkens holdninger og traditioner stemmer ikke altid overens med det mål, at et størst muligt antal borgere skal kunne modtage statslige institutioners ydelser, eftersom vores befolkning er blevet mere heterogen og derfor ikke kun kristne. Religion er i mange tilfælde eksklusivt, men kirken skal som en statslig institution være inklusiv. Konsekvensen af dette er, at folk er usikre på hvad kirkens rolle i samfundet helt bestemt Side 38 af 91

40 er. Er det at varetage og vedligeholde den kristne tro, eller er det at fungere som en statslig institution og tilbyde borgerlige opgaver? Disse usikkerheder mener vi resulterer i at kirken i sidste ende står svagere end oprindeligt, og man kan sige den befinder sig i en form for identitetskrise. Uoverensstemmelsen mellem dens funktioner og det grundlag den legitimerer sig på ender i sidste ende med at skade dens opbakning hos befolkningen Konklusionens holdbarhed Folkekirken har i dag ikke fysisk magt over det danske folk, men vi mener at der stadig kan snakkes om et herredømme forhold, da kirken stadig har indflydelse over dens medlemmer, i form af for eksempel overgangsritualer, fortolkning og prædikenen af biblen samt konfirmationsundervisning. Konklusionens holdbarhed forstærkes af at vi sammenholder både de politologiske og sociologiske ændringer i samfundet, til at forklaring ændringen i folkekirkens status, da dette giver et mere præcist billede. Selvom de teorier vi bruger af Weber er udgivet i første del af nittenhundrede tallet, mener vi stadig at de kan være med til at opnå en pålidelig konklusion, da de er skrevet efter at Kirkens udvikling fra traditionelt til et legalt-rationelt herredømme, ifølge vores analyse, var begyndt. Eftersom Giddens kigger tilbage i mange af de teorier, vi bruger af ham, mener vi at man godt kan bruge dem til at bakke op om Webers teorier, selvom de er udviklet med mange års mellemrum. 11 Analyse af spørgsmål 2 I hvor høj grad har den øgede individualisering præget den faldende aktivitet i den danske folkekirke? Indledning I det senmoderne samfund bliver det ofte fremhævet, at individualiteten og en nedprioritering af fællesskabet er fremtrædende aspekter. Dette kan skyldes mange faktorer, og kan ikke mindst have en stor betydning for den manglende opbakning til folkekirken. Før vi påbegynder analysen er det vigtigt, at have i baghovedet, at procentdelen af befolkningen der er medlem af folkekirken er gået fra 98 procent i 1921 til 93 procent i 1984 (Riis 1985:50) og til 79,2 procent den 1. januar 2012 (tabel 11). Antallet Side 39 af 91

41 af gudstroende er faldet fra 80 procent i 1948 til 62 procent i 2003 (tabel 5), og i 1948 troede 55 procent ikke på et liv efter døden, men dette tal er faldet til 32 procent i 1999 (tabel 8). Der er altså sket et fald i forhold til troen, men det er også relevant at se på om aktiviteten til kirkens tilbud, som for eksempel bryllupper er faldet. I dette afsnit bliver der kigget på, om hvorvidt der sker en stigende individualisering i samfundet, og om dette har konsekvenser for aktiviteten i folkekirken. Disposition for underspørgsmål 11.1 Undersøgelse af individualiseringen, og den dalende aktivitet i folkekirken med udgangspunkt i teorier af Yinger Undersøgelse af samfundsudviklingen, og hvordan den ændrede arbejdsform, uddannelse og urbanisering har ændret vilkårene i samfundet med udgangspunkt i teorier af Giddens og Beck Undersøgelse af religionens ændrede, rolle og hvordan samfundets moral og indvandring har påvirket den danske holdning til religion Individualisering og dalende aktivitet i folkekirken Ifølge Yinger har individet og dets adfærd en central rolle i en analyse af religion i form af den individuelle komponent. I en analyse af folkekirken og dens krise, finder vi det nødvendigt at se på individualisering og om hvorvidt den er medvirkende til at den danske befolkning fravælger kirken. Derfor er det relevant at se på i hvilken grad befolkningens aktivitet i folkekirken er dalende, og hvorvidt dette er udtryk for et personligt valg og individualisering En række undersøgelser viser, at der har forekommet ændringer i aktiviteten i folkekirken. Mens begravelser er et kirkeligt tilbud, som bliver benyttet i nogenlunde samme grad gennem tiden, er der på en række områder en stigende tendens til at befolkningen fravælger kirken. Bryllupper er særlig relevante at se på, da der netop findes et konkret alternativ til kirkelige vielser, i form af de borgerlige vielser. Der ses blandt andet en stor tilbagegang i antallet af kirkelige vielser, mens de borgerlige vielser er voksende (tabel 2). Efter en stor stigning op mod 1967, hvor 74 procent af bryllupperne var kirkelige, højst sandsynligt forårsaget af en stigende velstand, er kirkelige vielser i 1974 faldet til 56 Side 40 af 91

42 procent, hvori papirløse ægteskaber ikke er medregnet (Riis 1985:45f). I løbet af 1980 erne og 1990 erne ses en overordnet stigning af antal vielser, men efter 2008 går det markant ned af igen, så der således kun var vielser i 2011, hvilket er omkring det samme niveau som i 1983 (Nyt fra Danmarks statistik marts 2012). Et fald i antal bryllupper kan i sig selv blot være udtryk for at årgange har forskellige størrelser, og at en årgang der er i den giftemodne alder er mindre end tidligere. Når der derimod sker en stigning i borgerlige vielser, kan det ses som et udtryk for at folk fravælger kirken ved bryllupper. I det senere afsnit om urbaniseringen, vises det, at der også er et fald i antallet af konfirmationer. Skilsmisseprocenten har gennemgået en markant stigning op igennem det 20 århundrede og frem til i dag, og er vokset væsentligt mere end befolkningen. I 1909 blev 734 der skilt, i 1925 var det tal steget til 1889 og i 2009 var antallet , som endda var et lille fald, i forhold til perioden fra 1995, som lå fast på (tabel 9, 10 11). Nutidens højere skilsmisseprocent kan ses som udtryk for en stigende individualisering. Tallene for antallet af skilsmisse viser først og fremmest at det ikke var normalt at blive skilt i starten af det 20 århundrede. Dette kan sandsynligvis forklares med kirkens stærke rolle, og at det sås som en meget kontroversiel holdning. Det skal naturligvis påpeges, at det rent økonomisk også var sværere, især for kvinden, at blive enlig dengang. I dag kan det siges at være udtryk for Becks begreb indtil videre tendensen, hvor individet hele tiden vil vælge det bedre. Det har individet frihed til, fordi det ikke længere ses som et stort brud på moralen. I kirken laver man et løfte om at blive sammen til døden, og et brud på dette, kan siges at være udtryk for at kirkens autoritet er mindsket. Individet er blevet mere fri sat, og foretager selvstændige valg, som har den konsekvens af færre bruger kirkens tilbud Samfundsudvikling Velfærdsstatens betydning for folkekirken Hvis man ser på de ovenstående aspekter, faldet af kirkelige vielser, konfirmationer og skilsmisseraten, kan vi konkludere en krise i kirken. Dette kan forklares med flere teoretiske udgangspunkter, hvor vores fokus primært ligger hos den øgede Side 41 af 91

43 individualisering. Beck kommer med en konkret forklaring på denne udvikling i sin individualiserings teori, omkring de to faser af individualisering. Han beskylder især velfærdsstaten for at være den primære drivkraft i individualiseringen, dette forklarer han med den institutionaliserede individualisering, hvor der nu tages udgangspunkt i individet frem for, som tidligere, familien. Den første institution som Beck nævner, er som sagt velfærdsstaten. Velfærdsstaten og det sociale sikkerhedsnet, det producerer, peger Beck på, er en af de største bidragere til individualiseringen, da selve velfærdsstatens sociale ydelser sætter de kollektive livsformer, som man så under industrisamfundet, under pres. Disse sociale ydelser underminerer i høj grad det kollektive i samfundet. Eksempelvis blev familien tidligere betragtet som en kollektiv enhed, eftersom at sociale ydelser, som sygebehandling, børnepasning og ældrepleje lå til familien, hvor de i kontrast til i dag er underlagt statsligt tilsyn. Ligeledes har de sociale rettigheder og frihedsforestillinger sat sit præg på det moderne samfunds individualisering (Sørensen og Christiansen 2006:67f). I denne del af Becks teorier bliver der således peget på et konkret element i vores samfund, som bidrager til afkollektivisering på en bred skala. Hertil kan man med et teoretisk argument, bakket op af empiri, pege på at den kollektive institution, folkekirken, har lidt under den individualisme og afkollektivisering, som Beck vil pege på, at velfærdsstaten har medført (Ibid. 67f). De to efterfølgende komponenter, som Beck peger på, uddannelsesboomet og arbejdsmarkedsreguleringen, er også medvirkende til den stigende individualisering i samfundet. Dette er noget vi vil komme ind på i de efterfølgende afsnit, da disse teorier står stærkest i lyset af vores supplerende teorier fra Giddens og Yinger. Det skal dog nævnes, at fælles for disse komponenter er den såkaldte indtil videre tendens, som peger på, at vores arbejde, uddannelse, familie og bopæl i det senmoderne samfund, bliver omdannet til formelle, midlertidige aftaler, som blot er rammerne for medlemmernes individualiseringsprocess Uddannelsesboom Kravene til deltagelsen på det danske arbejdsmarked har ændret sig gennem de sidste 60 år. I takt med denne udvikling har kravene til uddannelse og viden også markant ændret sig. Flere får studentereksamen og færdiggør en videregående uddannelse. Denne stigning Side 42 af 91

44 gør sig ikke kun gældende for mændene, som tidligere var hovedparten af de uddannede, men også kvinderne, som oplever en endnu større stigning (tabel 4). Med de udvalgte teoretikere - Beck og Giddens - kan der argumenters for, at denne udvikling leder til mere individualitet og refleksiviteten i samfundet, og at denne udvikling i sidste ende sætter sit præg på det kollektive og traditionelle i samfundet. Nævneværdigt folkekirken. Der kan her peges på to udviklinger, som lægger bunden for vores analytiske udgangspunkt: Dels er antal af akademisk uddannede generelt steget i Danmark, og dels har denne udvikling ikke blot inkluderet mænd, men også kvinder. Endda i så høj grad at der nu uddannes flere kvinder end mænd på gymnasierne og universiteterne (tabel 4). Helt konkret viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i 1945 blev uddannet 1827 mænd og 183 kvinder på de gymnasiale uddannelser, og 899 mænd og 141 kvinder på de videregående uddannelser. 60 år senere så billedet dog anderledes ud. I år 2005 blev mænd og på de gymnasiale uddannelser, og mænd og kvinder på de videregående uddannelser (tabel 4). Det er her også vigtigt at nævne, at folkeskolen også har gennemgået flere ændringer gennem reformer. Eksempelvis blev den obligatoriske skolegang i 1972 øget fra en 7 års skolegang til en 9 års skolegang (Dansk skolehistorie, Den store danske). Den fornævnte teoretiker Ulrich Beck pegede i sin bog Risikosamfundet og det andet moderne på, at det voksende uddannelsessystem, som vores empiri har belyst, i det senmoderne samfund var en af de institutioner, som medvirkede til den øgede afkollektivisering og individualisme. Uddannelsessystemets institutioner bidrag til den øgede individualisering og afkollektivisering skal her ses i forlængelse af velfærdsstatens udvikling fra 1960 erne og fremefter. Uddannelsesinstitutionerne var som velfærdssystem med til at sikre at individet blev ophøjet til fordel for det kollektive. Dette skete gennem de øgede krav til individet i uddannelsesinstitutionerne og det øgede fokus på sociale og frihedsrettigheder, som velfærdsstaten har bragt med sig. Man kan hertil supplere med Anthony Giddens teorier om det moderne samfunds karakter og særligt den refleksivitet, som han peger på, skriftsproget fører med sig. Skriftsproget giver mulighed for at se samfundet i et fortids-nutids-fremtidsperspektiv, hvilket Giddens Side 43 af 91

45 peger på kan lede til mere refleksivitet og eksamination over samfundet og dets institutioner. Kort sagt kan man sige, at befolkningen diskursive viden er øget. Det vil sige at man tænker langt mere eksplicit over, hvorfor man gør, som man gør. Eksempelvis kan nævnes at individet tænker over hvorfor det går til gudstjeneste. Opsamlende kan man sige, at den stigende viden i samfundet er hvad Beck påpeger som konsekvens af det større uddannelsessystem under velfærdsstaten, som han mener, styrker individualiteten og individets trang til hele tiden at vælge det bedre. En stigende individualitet i forbindelse med viden underbygges også af Giddens, ved at han påpeger skriftsprogets betydning for refleksion over traditioner. Med vores empiri kan de to teorier give en forklaring på, hvorfor opbakningen til folkekirken er på retur Videnskaben udfordrer religionen Videnskabelig succes kan have været medvirkende til en mere kritisk holdning overfor religionens forklaring. Et eksempel herpå er Darwins evolutionsteori, som har udfordret skabelsesberetningen, ved at påpege at mennesket er beslægtet med dyrene, og derved udfordrer et af kirkens eksistentielle besvarelser. Set i en større kontekst kan videnskaben med sin fremkomst have gjort religionens rolle mindre, og derfor også medført at folkekirken har mistet betydning, blandt store dele af den danske befolkning. Det er centralt i denne sammenhæng at nævne Yinger, som hævder at videnskaben kan ændrer måden hvorpå vi er religiøse, uden dog at overtage dens rolle fuldstændig (Yinger 1970:9). Grundlæggende giver videnskaben mulighed for en mere kritisk stillingtagen overfor religionen, og overordnet er kirken derfor ikke ligeså vigtig for befolkningen, som den var tidligere. Den har mistet autoritet og medlemmerne er blevet mere passive Urbaniseringens fremkomst Den stigende uddannelse og viden er centreret omkring storbyer, ofte forbundet med universiteter, og flytningen fra land til by. Også kaldet urbaniseringen. Dette kan være en faktor, som kan fører til mindre kirkelige deltagelse og individualismen. Urbaniseringen som for alvor startede i 1940 var blandt andet kendetegnet ved at store befolkningsgrupper fik arbejde i industrien, og landbrugserhvervet blev mindre i denne periode (Boje og Hyldtoft 1977:198). Der er klare tendenser til at passiviteten og ateismen er mere Side 44 af 91

46 dominerende i storbyer end i landkommuner. En række statistikker er et vidnesbyrd på dette (Riis 1985:44). Blandt andet ses det af medlemstallet i folkekirken i 2009 var på 87 procent vest for Storebælt, og øst for Storebælt var det på 75 procent, og i de 35 sogne, hvor der er en medlemsprocent på 95 procent eller derover, er alle beliggende uden for Sjælland (Rapport: Nyt fra Danmarks statistik - sogne 1. januar 2009). Det ses også ud fra antallet af konfirmationer, som igennem årene er blevet væsentligt mindre i hovedstaden, sammenlignet med omegnskommuner og jyske kommuner. I 1958 var andelen af konfirmerede blandt 14-årige og 15-årige 86 procent i hovedstaden, mens det i 1974 var faldet til 77 procent, selvom landsgennemsnittet lå på 91 procent og 98 procent i Jylland. Allerede i 1978 var dette tal faldet til 66 procent (Riis 1985:45). Disse statistikker vidner om en større tendens imod folkekirkens virke i storbyerne end i provinsen. Forklaringen kan være, at uddannelsen og viden er centraliseret omkring København, hvilke ifølge Beck og Giddens leder til mere refleksivitet og individualitet. Man kan også pointere, som det ofte bliver sagt, at det moderne samfunds dynamiske karakter ofte er stærkest i storbyer. Stræben efter det nye og stræben efter individualitet, kan derfor være en stærkere tendens i storbyerne end i provinsen, og eftersom at tendensen er, at den danske befolkning fortsat flytter ind mod byerne, kan dette ses som værende problematisk for folkekirken og dens aktivitet Urbaniseringens fremkomst Yinger gør brug af en social komponent i sin felttilgang, som beskriver hvordan folk interagerer med hinanden, og i sammenhæng med denne kan det være relevant at se på om vi som mennesker omgås mindre end tidligere. Derfor kan det være relevant at supplerer med Beck og hans påpegelse af at den moderne arbejdsmarkedsreform er en bidrager til den voksende individualisme i samfundet. Beck siger at arbejdsmarkedet siden 60 erne har gennemgået en proces, hvor fokus for arbejdsgiver, er at søge stærke individer med særlige kompetencer, der skal besidde en stor mobilitet (Beck 2006:70). Det er for eksempel ikke unormalt, at man bliver nødsaget til at flytte for at få et arbejde. Dette kan ses i lyset af teoretikeren Anthony Giddens teori om udlejringsmekanismerne i det moderne samfund. Disse udlejringsmekaniser består af ekspertsystemer, hvori disse eksperter såsom håndværkere, læger osv. på tværs af tid og rum interagerer med os. Disse to teorier leder os til 2 antagelser: For det første bidrager arbejdsmarkedskravene til den moderne individualisme, eftersom arbejdsgivernes krav til de jobsøgende er, at de skal fremstå som Side 45 af 91

47 værende individuelle eksperter. For det andet stiller arbejdsmarkedet store krav til de jobsøgendes mobilitet, hvori elementer såsom parforhold og lokale fællesskaber er hæmmende elementer for arbejdssøgeren. Dette ville derfor også inkludere fællesskabet i folkekirken. Ekspertsystemerne fremkomst kan yderligere ses som en konsekvens af service institutionernes større andel af det samlede arbejdsmarked i det senmoderne samfund (tabel 8). Fremkomsten af eksperter er et resultat af den større viden i samfundet, som tvinger individet til at blive specialiseret, og derfor begrænser dets arbejde til et område, og gør det afhængig af specialister på andre områder. Netop det, at vi adskilles mere jobmæssigt, medfører stor mobilitet i samfundet, og det kan som sagt, ifølge Yinger, være en af de punkter hvor religionens integrative funktion er svagest. Det er centralt at komme ind på, fordi kirken også kan ses som et kollektivt fællesskab og samlingspunkt for folk i lokalmiljøer. Men hvis der sker en stigende individualisering, kan en konsekvens være at fællesskaber bliver nedprioriteret, som for eksempel folkekirken Religionens ændrede rolle Ændret samfundsmoral Mens kristendommen tidligere fastsatte en række normer for, hvordan individerne i samfundet skulle opføre sig, i forhold til kvindens rolle, ægteskab, kirkegang og lignende, er der i nutidens samfund en stadig større mulighed for, at styre sit eget liv (Giddens 1994:36f). Individerne har som Beck påpeger fået flere valg, og som Giddens siger, reflekterer folk mere over deres liv, og hvorfor de handler som de gør. I Yingers felttilgang har det normative, samfundsmoralen, en vigtig rolle, da denne udgør en af de tre komponenter: nemlig den kulturelle komponent. Derfor kan en stigende mangel på faste normer i samfundet, være medvirkende til manglende opbakning til folkekirken. I kirken laver man som nævnt tidligere et løfte om at blive sammen til døden, når man giftes, men skilsmisseprocenten er igennem de seneste årtier blevet meget høj, som nævnt tidligere. Udover at det kan være udtryk for en stigende individualitet, er det også udtryk for en mindskelse af kirkens autoritet. Skilsmisseprocenten kan være udtryk for at guds og kirkens ord ikke vægter ligeså højt i dag som tidligere. Kirken har mistet en del juridisk magt over samfundet som nævnes i spørgsmål 1, og kan Side 46 af 91

48 også siges at have mistet en del moralsk. Manglende autoritet overfor kirken, kan også betyde at interessen for at engagere sig i kirkens anliggender bliver mindre Stor indvandring de sidste årtier I det danske samfund har der i de seneste år været en stor indvandring. Således var der i Danmark estimeret muslimer i 1990, i 2000, og i 2010 (The future of the global muslim population). Den store stigning i antallet af muslimer, skyldes især indvandring fra ikke-vestlige lande og deres store andel af børn (Dst.dk: Nyt 2012). Det er vigtigt at påpege, at faldet i procentdelen af medlemmer i folkekirken er meget påvirket af indvandringen. I 2009, var antallet af folkekirkemedlemmer 85,4 procent, mens det i 1999 var på 81,5 procent. Men i denne periode har folkekirken reelt kun mistet 1 procent af sine medlemmer. Det påpeges i en undersøgelse, at ændringerne er forårsaget ved, at indvandrerne ikke melder sig ind i folkekirken, og at de fleste som er døde i perioden, har været medlem af folkekirken (teo.au.dk: Folkekirke i tal). Indvandringen kan få betydning for samfundet, og er derfor væsentlig at påpege. Et stadig større antal indvandrere vil præge samfundet og estimerede fremskrivninger siger at der vil være muslimer i Danmark i Den store andel indvandrerne udgør af samfundet, kan præge det religiøse billede, da mange af dem er muslimer, og islam derfor er blevet en stor religion i Danmark. Hvis indvandringen fortsætter, og indvandrerne får flere børn end danskerne, kan det ifølge Yinger siges at blive en trussel mod sammenhængskraften i samfundet, da han påpeger at spændinger opstår i samfund med mere end en religion. Der er i Danmark allerede set flere eksempler på kulturelle sammenstød mellem etniske danskere og muslimer, hvilket giver sig udtryk i den offentlige debat, hvor Dansk Folkeparti især har markeret en modstand mod indvandringen og mod et større antal muslimer i det danske samfund. Side 47 af 91

49 11.4 Delkonklusion Konklusion Tendensen i dag er, at det er blevet mere normalt at foretage personlige valg, hvilket gør det muligt for danskerne at fravælge folkekirken frem for andre alternativer. Eksempelvis er bryllupper og konfirmationer to områder, som tidligere hovedsageligt var forbeholdt folkekirken. Det senmoderne samfunds karakter og dens stræben efter det nye, medfører, at alternativerne i højere grad bliver opprioriteret, hvilket har ført til et fald i kirkelige bryllupper og konfirmationer. Udviklingen hen imod mere individualisering, skyldes ikke mindst den større uddannelsesgrad i samfundet, som Giddens påpeger, men også at individerne bliver mere refleksive over dagligdagens gøren. Vores analyse har her peget på, at det er en af tendenserne, som har ført til et fald i aktiviteten i folkekirken. Ligeledes har urbaniseringen også medvirket til et fald i folkekirkens aktivitet, da denne også har givet anledning til mere individualisering i form af fravalg af kirken. Derudover er den generelt større viden også medvirkende til at give andre forklaringer end de religiøse, og ifølge Yinger kan videnskaben ændrer vores religiøse opfattelse. Kirkens autoritet har også oplevet en svækkelse. Udover at den har mistet juridisk magt, kan det også påpeges at dens autoritet hos befolkningen er faldet. Skilsmisseprocenten må siges at være et vidnesbyrd på dette. Danskerne føler sig ikke længere i lige så høj grad forpligtet over for det løfte, de gør i kirken. Som sagt er medlemstallet i folkekirken stadigvæk højt, og er over årene ikke faldet synderligt. Det er dog her den dalende opbakningen til selve institutionen, der er i fokus. På baggrund af vores empiri og vores teoretiske analyse, kan vi konkludere, at folkekirken er offer for de moderne tendenser og deres opprioritering af det individuelle, til fordel for det kollektive Konklusionens holdbarhed I det 20 århundrede har der været et fald i andelen af befolkningen, der er medlem af folkekirken. Medlemsprocenten er dog stadigvæk forholdsvis høj, så det er primært i forhold til befolkningens aktivitet i folkekirken, der kan være tale om en krise. Problemet har her været præcist at identificerer denne krise gennem empiri, da der ikke har været statister, som præcist kunne belyse dette. Vi var derfor nødsaget, til at undersøge de Side 48 af 91

50 enkelte dele. Nemlig konfirmationer, bryllupper og så videre. Dette kan derfor ses som værende et problem for konklusionens holdbarhed, da det er selve optællingen af kirkegængere, der ville være det væsentligste. Overordnet kan man sige, at det største problem har været at indsamle kvantitativ empiri til for at understøtte vores antagelse. Eksempelvis ville vi gerne havde indsamlet saglig statistik om antallet af kristne i Danmark, men eftersom at der opstillede love mod at opgøre ufrivillig registrering af danskerne religiøse tilhørsforhold, har dette vist sig at mindske vores opgaves statistiske kapacitet væsentligt. På grund af dette valgt at udelade kapitler, der kunne være essentielle for opgaven. Eksempelvis var vi nødt til, at undlade et kapitel om nye religiøse strømninger i Danmark. Dette kunne i høj grad have givet mere belæg for vores tese om, at en stigende individualitet er skyld i en krise i folkekirken. 12 Analyse af spørgsmål 3 Hvorfor melder passive medlemmer sig ikke ud af den danske Folkekirke? Indledning Ifølge en spørgeundersøgelse lavet af Gallup og Kristelig Dagblad er det kun 2 procent af den danske befolkning, som går i kirke mindst én gang om ugen, og kun 7 procent, der går i kirke mindst én gang om måneden(somet.dk). Dog er 79,2 procent af den danske befolkning stadig medlem af folkekirken (tabel 11). Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, hvorfor 79,2 procent af den danske befolkning stadig er medlem af folkekirken, og i gennemsnit betaler en kirkeskat på 0,89 procent hvert år, hvis de ikke benytter sig af kirken? (miliko.dk: Kirkeskat). For at belyse dette vil vi bruge Anthony Giddens teori om traditioner i det senmoderne samfund til at undersøge hvorvidt refleksionen over traditioner er med til at skabe passive medlemmer, og hvordan begrebet kulturkristen kommer til udtryk i forhold til danskernes aktivitet i folkekirken. Disposition for underspørgsmål 12.1: Redegørelse for de to interviews af folkekirkemedlemmer, foretaget af Phil Zuckerman. Side 49 af 91

51 12.2: En undersøgelse af begrebet kulturkristne. 12.3: Undersøgelse af forholdet mellem danskerne og folkekirken ved hjælp af Giddens teori om traditioner og begrebet kulturkristne Samfund uden Gud I analysen af dette spørgsmål vil vi bruge to interviews fra bogen Samfund uden Gud af Phil Zuckerman, og vi vil derfor redegøre for synspunkterne i de to interviews i dette afsnit (bilag 16.18) I bogen Samfund uden Gud har religionsforskeren Phil Zuckerman lavet en række interviews med danskere og deres forhold til kristendommen og religion. Heriblandt er der personer, som er medlem af folkekirken, men som ikke aktivt bruger kirken til at gå til gudtjeneste og som betragter sig som ikke-troende. En af dem han interviewer er Sonny, som stadig er medlem af Folkekirken, men han har ikke været i kirken siden han blev konfirmeret, og kan derfor betragtes som et passivt medlem. Sonny har overvejet at melde sig ud af folkekirken, for at kunne spare penge, ved ikke at skulle betale kirkeskat. Men han vil vente med at gøre det, da han snart skal giftes og hans forlovede gerne vil giftes i en kirke (folkekirken.dk: Bryllup), og de har et barn, som de gerne vil have døbt i kirken. Sonny betragter ikke sig selv som religiøs, og ser mere sig selv som en, der tror på videnskaben, men mener, at kristendommen er vigtig for vores grundlæggende værdier i samfundet. Kirken og kristendommen er ikke central for Sonny, men han vil stadig gerne bruge den til de traditionelle ritualer (Zuckerman 2008:98f.). En af de andre han interviewer er Gitte. Hun betragter sig selv som ikke-troende og går ikke i kirken om søndagen, men er stadig medlem af Folkekirken. Hun er gift i kirken, hendes børn er døbt og hendes børn skal også konfirmeres. Hun vil ikke melde sig ud af folkekirken, da hun mener at når man gør det, så går man ud af fællesskabet (bilag 16.19) og at kirken er en vigtig del af den danske kultur, som er vigtig at beholde. Hun bruger ligesom Sonny, kirken til traditionelle ritualer, men ikke som en del af hendes hverdag. Side 50 af 91

52 Kulturkristne Kulturkristendom er et relativt svagt defineret begreb, som man kun til dels kan blive enig om, hvad betyder inden for religionsforskning. Det er i denne forbindelse vigtigt at have en forståelse for, i hvilket omfang kristendommen har påvirket og til stadighed påvirker den danske kultur. Forsker Ole Riis mener, at kristendommen i den danske kultur er så dybt integreret, at den ikke kan undgå at blive en del af danskernes opvækst og traditioner. På det individuelle niveau, er det især den religiøse socialisation, der påvirker danskernes forhold til den danske folkekirke. Allerede som barn begynder denne religiøse socialisation, da barnet observerer de voksnes opførsel i og omkring kirken. Denne opførsel vil være præget af respekt og ærefrygt, hvilket vil påvirke barnets opfattelse af kirken. I folkeskolen bliver man undervist i myterne fra Det Gamle Testamente, som også fortæller om god opførsel og moral. På det samfundsmæssige niveau spiller de officielle helligdage og højtider en stor rolle for den danske kultur. Det er i disse helligdage og højtider, at familien samles og traditionerne dyrkes intensivt, og det er disse helligdage, der markerer årets gang (Riis 2005:345f). Zuckerman mener at kulturreligionen kan inddeles i to dele, en identifikationsdel og en aktivitetsdel. Den identificerende del bliver beskrevet som en gruppes behov for, at danne et fællesskab og muligheden for at identificere sig som en gruppe. I denne forbindelse bliver religion ikke brugt som noget religiøst, men bliver omdannet til fælles traditioner og værdisæt. Dette medfører, ifølge Zuckerman, at danskerne identificerer sig som kristne, uden egentlig at være religiøse (Zuckerman 2008:174f). Aktivitetsdelen dækker over de religiøse ritualer danskerne deltager i. Zuckerman når frem til den konklusion, at danskernes deltagelse i disse er traditionsbundende, og ikke har noget med religiøsitet at gøre (Zuckerman 2008:179f). På dette grundlag konkluderer Zuckerman, at for mange danskere betyder det at være kristen, ikke at tro direkte på de kristne overleveringer, men derimod: Det at være kristen er knyttet til deres kultur, det er en del af deres fælles arv, og det viser sig i deres barndomsoplevelser og familietraditioner. At være kristen er en slags kanal for vigtige overgangritualer; fødsel, konfirmation, ægteskab og død. Det har at gøre med feriedage, sange, fortællinger og mad. (Zuckerman 2008:169f). Side 51 af 91

53 Dette kan vi sætte i sammenhæng med Hans Raun Iversens definition af begrebet kulturkristen: en kulturform, der af sine deltagere oftest ikke opfattes som religiøs, men som har sine grundlæggende værdier, sit menneske- og historiesyn samt en god del af sine sproglige ressourcer fra kirkekristendommen( ) (Højgaard og Iversen 2005:114). Ud fra disse definitioner af kulturkristendommen i Danmark som er beskrevet af Riis, Zuckerman og Iversen, kan vi altså sammendrage at religion i Danmark ikke længere handler om at individet er religiøst og praktiserer kristendommen i form af deltagelse i gudtjeneste og bøn. Men at kristendommen er en dybt integreret del i den danske kultur, som kommer til udtryk gennem danskernes livssyn. Det at være kristen er, som beskrevet af Iversen, en vigtig kanal i forhold til overgangsritualer, som ifølge Riis lover en social ramme i vores samfund, som kan skabe et fællesskab mellem danskerne. Vi vil arbejde videre med disse definitioner af kulturkristne og kristendommen i det danske samfund i den videre analyse Traditioner i det danske samfund I følgende vil Giddens teori og interviews stilles op mod hinanden, i en undersøgelse af hvorvidt der er en overensstemmelse mellem teori og empirien. Giddens beskriver, hvordan det senmoderne samfund mister sine traditioner, ved at mennesker er blevet refleksive, og har mistet rodfæste gennem adskillelsen af tid og rum. Både Gitte og Sonny, som er interviewet i Phil Zuckermans bog, bruger kirken i forhold til vigtige overgangsritualer i livet. Gitte er blevet gift i kirken, har fået sine børn døbt og disse skal konfirmeres, mens Sonny gerne vil giftes i kirken og have sit barn døbt. Gitte giver udtryk, for at hun ikke vil melde sig ud af folkekirken, da hun mener at dette stadig er et vigtig fælleskab i det danske samfund og den danske kultur. Både Gitte og Sonny ser sig selv som ikke religiøse, og derfor er folkekirken ikke noget, de bruger i deres hverdag (Zuckerman 2008:98f). Dette kan tyde på at de grundlæggende kristne traditioner i forhold til overgangsritualer, stadig er vigtige for danskerne. Disse overgangsritualer symboliserer vigtige holdepunkter for mennesker; de omhandler, nyt liv i form af dåben, overgang fra voksen til barn i konfirmationen, kærlighed og forpligtelsen til sine nærmeste i form af brylluppet, og afskeden med et menneske ved begravelsen (folkekirken.dk: Livets begivenheder). En Side 52 af 91

54 gudstjeneste og de hverdagstilbud folkekirken tilbyder, er dog ikke en vigtig tradition for danskerne, og skaber ikke sammenhængskraft mellem enkelte personer og resten af samfundet. En af grundene til at disse overgangsritualer stadig har vigtighed for den enkelte person, er at de med til at skabe en større social ramme, som knytter mennesker til den danske kultur (Riis 2005:345f). Men da Gitte og Sonny kun er et lille udsnit af den danske befolkning, der er medlem af folkekirken, men kun bruger den til vigtige overgangsritualer, kan man ikke lave konklusioner kun ud fra dette. Vi vil derfor underbygge vores analyse med statistiks materiale. En meningsmåling viser at kun 2 procent af medlemmerne af den danske folkekirke bruger den mindst én gang om ugen, men ca. 76 procent af danske unge i konfirmationsalderen i 2011 blev konfirmeret, hvilket har været et konstant tal de sidste ti år, selvom man i 1970 erne oplevede et fald. Hele 89 procent af de begravede, blev begravet under gejstlig medvirken, og 36 procent af de viede blev kirkeligt viet. Her ses det, at det stadig er vigtigt for den danske befolkning at bruge kirken som omdrejningspunkt for overgangsritualer. Statistikken viser altså, ligesom de to interviews, at mange bruger kirken til de vigtige overgangsritualer, men ikke i hverdagen (diagram 1,2,3). Altså er den kirkelige tradition i forhold til at gå i kirke hver søndag blevet nedbrudt i det danske samfund (folkekirken.dk: Gudtjeneste), og Giddens kan derfor have ret i at traditionerne er blevet sat under pres, fordi folk reflekterer over, hvorvidt de har brug for at gå til gudstjeneste hver søndag, og om de har bruge for folkekirken som institution i deres hverdag. I dag ses der ved et fald i kirkelige vielser, at der bliver reflekteret over denne tradition og dette overgangsritual, og de sættes dermed under pres. Det ses dog stadig at traditionerne omkring de fleste overgangsritualer stadig er indlejret i det danske samfund. Dette kan tyde på at folk stadig reproducerer disse overgangsritualer for at mærke rødderne og tilknytningen til deres lokale samfund, som adskillesen af tid og rum, og udlejringsmekanismerne er med til at nedbryde. Dette er med til at folk føler, at de hører til en større social sammenhæng. Giddens kan derfor have ret, når han siger at i selv det mest moderne samfund, vil traditionerne stadig eksistere. Dette er med til, at vise at selv det moderne menneske har brug for sikkerheden i sin egen historie og kultur, og at traditioner ikke fuldstændig kan nedbrydes. For at kunne få foretaget disse overgangsritualer i kirken skal man være medlem af folkekirken. Det kan være medvirkende til, at mange danske Side 53 af 91

55 folkekirkemedlemmer beholder deres medlemskab for at kunne få del i og bibeholde traditioner i forbindelse med overgangsritualer Kulturkristen definition i forhold til interviews I det ovenstående er vi kommet frem til at de kirkelige overgangsritualer stadig har en vigtighed for den danske befolkning, der er medlem af Folkekirken og dette kan være med til at få folk til at holde på deres medlemskab, men hvorfor er det stadig den kristne tilgang, som danskerne bruger i forbindelse med overgangsritualer? Da kristendommen har været den eneste anerkendte religion i Danmark i over 1000 år, har den været med til at skabe og præge den danske kultur og dets normer- og værdisæt (Den Store Danske: Kristendom). Som Ole Riis siger i ovenstående afsnit om kulturkristne, så er kristendommen dybt integreret i den danske kultur. Dette betyder at man alene ved at være en del af den danske kultur, ubevidst bliver opdraget i kristendommen (Riis 2005:345f). Det medfører, at mange danskere, selv dem som betragter sig selv som ikke-kristen eller religiøse, lever efter kristne traditioner og moralkodeks. Dette ses ved, at mange stadig lader deres børn døbe. Hele blev døbt i 2011 ud af et fødselstal på , og unge mennesker bliver konfirmeret, som beskrevet i ovenstående afsnit (tabel 2). Phil Zuckerman beskriver at det at være kristne er en slags kanal for vigtige overgangsritualer (Zuckerman 2008:169f), hvilket også stemmer overens med det, vi kom frem til i ovenstående afsnit om Giddens teori i forhold til de to interviews, at overgangsritualer er vigtige for danskerne, og kristendommen er vores kanal, for at kunne udleve dem. Ole Riis beskriver på det samfundsmæssige niveau at kristne helligdage og traditioner er vigtige for den danske kultur, da de er med til at skabe fællesholderpunkter i løbet af året, som hele familien og ens omgangskreds kan samles om og har en fælles forståelse af (Riis 2005: 345 f.). Lige meget om vi tror på det rent faktiske budskab, skabes der en mulighed, for at vi alle tager os tid til at samle os i fællesskaber og bruge tid på vores medmennesker, fordi det er traditioner, som er dybt indlejret i vores kulturelle forståelse. Kristendommen, som kanaliseres i det danske samfund gennem folkekirken, er altså knyttet til den danske kultur og det danske sociale fællesskab, da vi samles om de traditioner og festligheder, som skabes i den danske folkekirke. I interviewet med Gitte fra Side 54 af 91

56 Phil Zuckermans bog, fortæller hun, at hun ikke vil melde sig ud af den danske folkekirke, selvom hun er ikke-religiøs, fordi hun mener at det er et vigtig fællesskab i det danske samfund, som hun synes, det ville være forkert at melde sig ud af. Dette kan også kobles sammen med Giddens teori, som beskrevet i ovenstående afsnit, da mange har mistet rodfæstet til deres lokalsamfund og fællesskabet i forbindelse med adskillesen af tid og rum. Men at man stadig benytter folkekirken ved de centrale begivenheder i folks liv, som overgangsritualerne symbolisere, viser at man stadig har brug for at komme tilbage til sit rodfæste og være en del af fælleskabet. Vi vil derfor mene, at man kan definere størstedelen af de danske folkekirkemedlemmer, som kulturkristne. Kirken betyder stadig meget for de fleste folkekirkemedlemmer i forbindelse med overgangsritualer, som skaber et fællesskab i det danske samfund, som nogen danskere stadig finder vigtig, hvilket kan ses ud fra Gittes udsagn. Det kan være en faktor, som er med til at mange passive medlemmer beholder deres medlemskab i den danske folkekirke, fordi at kristendommen og de kristne traditioner er så dybt indlejret i de fleste danskere, at de stadig føler, at det er vigtig at være medlem og en del af folkekirken Delkonklusion Konklusion 79,2 procent af den danske befolkning er medlem af folkekirken, men kun 2 procent af den danske befolkning går i kirke mindst én gang om ugen. Det betragter vi som tegn på, at de fleste medlemmer af den danske folkekirke er passive. Giddens beskriver at man har mistet traditionerne i det senmoderne samfund, hvilket kan ses i, at man ikke opretholder den kirkelige tradition, i forhold til at gå i kirke hver søndag, og bruge de kirkelige tilbud i hverdagen. Men samtidig er traditioner stadig vigtige for den danske befolkning i forhold til overgangsritualerne, hvilket kan ses ved det antal af mennesker som bliver konfirmeret og begravet i kirken. Det kan bunde i, at danskere er kulturkristne. Kristendommen er nemlig dybt integreret i den danske kultur, og man har derfor stadig et vigtig tilhørsforhold til de kristne traditioner, som man ubevidst er blevet opdraget i ved at være en del af den danske kultur. Folkekirken og traditionerne er med til at skabe et fælles omdrejningspunk i forbindelse med overgangsritualer, som mange danskere finder vigtig for dem, da det er med til at skabe et holdepunkt i det senmoderne samfund, hvor mange har mistet rodfæstet Side 55 af 91

57 til deres lokalsamfund på grund af samfundets dynamiske karakter, som er blevet beskrevet af Giddens i hans teori. Derfor kan grunden til, at mange vælger at beholde deres medlemskab i folkekirken, selvom de er passive medlemmer, skyldes at den er vigtig i forhold til at skabe et socialt holdepunkt i mange danskeres liv Konklusionens holdbarhed Vi har i vores analyse af underspørgsmål 3 valgt, at fokusere på en undersøgelse af hvordan traditionerne og kulturkristendommen spiller en rolle for danskernes medlemskab af folkekirken. Vi har i vores analyse kun valgt at benytte os af to interviews, som er blevet foretaget af Phil Zuckerman, og dermed ikke os selv. Det har medført at vi ikke har været i stand til at stille spørgsmål, som er fuldstændigt, tilpasset vores underspørgsmål. Samtidig kan der være problemer med at finde empiri i form af statistik, der kan vise fuldstændigt, hvordan danskernes forhold er til folkekirken, traditioner og religion. Det procentvise tal vi har brugt i forhold til konfirmationer er også et tal vi selv har regnet ud, hvilket derfor ikke er fuldstændigt korrekt, men vi har valgt at bruge det for at danne os et billede af traditionen (diagram 1). Vi har valgt at ligge dette fokus, da vi hverken har haft tid eller skriveplads til at undersøge alle disse aspekter, og derfor har vores analyse og konklusion fået en vinkling, som er drejet mod danskernes kulturkristendom og traditioner i forbindelse med folkekirken. 13 Konklusion Danmark er gået fra at være et traditionelt samfund, til at være et moderne, refleksivt samfund. Denne refleksion skyldes blandt andet højere uddannelse, videnskab og urbanisering i det danske samfund. Dette har medført, at folk er blevet refleksive og stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt de har brug for traditioner, der førhen var indforstået som nødvendige. Denne tendens har skabt en stigende individualisering i vores samfund, der gør det acceptabelt at finde sine egne alternativer til traditionerne. Et eksempel på dette er folkekirken, der ikke længere fungere som et fællesskab for størstedelen af befolkningen. De individualistiske tendenser, som blandt andet er en følge af velfærdsstaten, Side 56 af 91

58 arbejdsmarkedsreguleringen og uddannelsessystemet, modarbejdes med den kollektivistiske folkekirke, hvilket har medført en dalende opbakning. Det moderne samfunds dynamiske karakter, har medført, at folk ikke vil acceptere en offentlig institution på baggrund af dens historiske tilstedeværelse. Derfor har den gennemgået et skift, fra at legitimere sig på et traditionelt grundlag til et rationelt i stedet, hvilket folkekirkens traditionelle funktion har svært ved at legitimere. Dette fører til mindre tiltro til selve institutionen og dens virke, og derfor et fald i opbakningen. Dette kan desuden ses i de politiske tiltag, der ændrede folkekirkens formål. Oprindeligt var dens formål at oplære befolkningen i den kristne tro, blandt andet gennem folkeskolen. Fra 1930 erne og fremad blev dens funktion i højere grad, at fungere som et borgerligt serviceorgan, der skal kunne tilbyde sine ydelser til hele befolkningen. Den må ikke diskriminere på baggrund af folks religion eller holdninger. Det at kirken i dag er en mellemting mellem en statslig og en spirituel institution, gør at det kan være svært at gennemskue, hvad dens formål egentlig er, samt nødvendigheden af en sådan institution, hvilket også kan være grund til den dalende opbakning. På trods af disse problemer er et flertal af danskere stadig medlem af folkekirken. Dette kan begrundes med at kristendommen, er en stor del af den danske kultur, og mange danskere er i dag kulturkristne. De fleste danskere har et vagt forhold til deres gudstro og tilknytningen til kirken i hverdagen. Men mange danskere har, i kraft af kultur kristendommen, stadig en stærk tilknytning til de traditioner, der knytter sig til de kirkelige overgangsritualer. Eftersom mange af disse kræver, at man er medlem af folkekirken, og derfor vælger en del danskere at beholde deres medlemskab, selvom de sjældent bruger folkekirken. Side 57 af 91

59 14 Perspektivering og refleksion over alternative forklaringer I opgaven har vi hovedsageligt fokuseret på samfundsmæssige ændringer, som værende skyld i kirkens krise. Yderligere har vi fokuseret på individualiseringen, som af blandt andet er forårsaget af urbanisering, videnskabens indflydelse og arbejdsmarkedets udvikling i velfærdssamfundet. I følgende vil vi reflektere, over hvilke andre tendenser, der kan ligge til grund for en krise i folkekirken. En væsentlig årsag til krisen kan være kirkens egen rolle. Det kan muligvis påpeges at kirken er for passiv, og ikke har udviklet sig tilstrækkeligt. I forlængelse af dette, kan der ses på om kirkens organisation ikke har været tilstrækkelig godt, og at det i dag kan være svært at se hvad folkekirken præcis står for, og den måde hvorpå den fungerer i dag er måske en forældet institution. Kirkens instanser og præster mangler måske en fælles tanke om hvad målet for kirken er, og kan derfor være præget af for mange modsatrettede interesser. Dette kan medføre at det danske folk, ikke har en klar ide om hvad kirkens egentlige funktion er til for. Forklaringen på krisen kan også ligge i, at kirken ikke lever op til befolkningens krav til en moderne religiøs institution. Ydermere har kirken måske også mistet for meget magt, og bliver i for stor grad styret af vedtægter fra folketinget. Det kunne også være undersøges hvorledes krisen kan bunde i at nye generationer ikke er mindre aktive end de aktive som ældre. Dette vil i fremtiden kunne siges mindre opbakning til overfor kirken, hvis de ældre generationer gradvist dør, og ikke bliver erstattet af nye troende generationer. Ungdommens manglende aktivitet kan skyldes en anden oplevelse af verden, en mindre normløs tilværelse og større velstand, der ikke giver behov for den tryghed kirken, kan give i svære tider. Selvom vi kommer ind på forhold, der viser tegn på ændring i danskernes værdier, som for eksempel fravalg af kirkelige vielser, kunne vi have gået lidt mere i dybden, og set på hvad Side 58 af 91

60 der er vigtigt for danskerne i dag, og hvordan kirken lever op til disse, eller mangel på samme. Det kunne også være interessant at se på om kirken prøver at favne for bredt, og derved faktisk mister medlemmer. Tilfældet kan simpelthen være, at den er for kristen for nogen og for lidt kristen for andre, hvilket kan være grund til udmeldinger og i visse tilfælde tilvalg af andre religiøse retninger, som for eksempel frikirken, pinsekirker, indre mission og så videre. I besvarelsen af underspørgsmålene kunne det også have været en fordel med mere empiri, eksempelvis i forbindelse med deltagelse ved gudstjenester. Det har dog vist sig svært, at finde konkrete, brugbare og tilstrækkeligt grundigt bearbejdede undersøgelser omkring deltagelsen. Det havde været en stor fordel, at inddrage egen empiri i forbindelse med for eksempelvis interviews. Vores vurdering har dog været at tiden ikke var til det, og at det især havde krævet, interview repræsentanter med forskellige holdninger til kirken. Side 59 af 91

61 15 Litteraturliste Bøger Andersen, Birgit et al. 2009: Senmoderne religiøsitet, 1. udgave, Systime. Beck, Ulrich, Risikosamfundet og det andet moderne, Aarhus Universitetsforlag, 2006, kap. 3 Boje, Per og Hyldtoft, Ole 1977: Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter, i Blom, Grethe Authén red.: Industrialiseringens første fase, Universitetets forlag Oslo - Bergen - Tromsø, Trondheim. Giddens, Anthony, The Consequences of Modernity, Polity Press, 1996, kap. 1 Glebe-Møller, Jens 1977: Kirke og Legitimationsproblemerne, i Riis, Ole red.: Religionssociologisk Symposium, 1. udgave, GMT. Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori, København, Hans Reitzels Forlag, 2007 Heywood, Andrew, Politics, 3. udgave, Palgrave Foundations, London, Højgaard og Iversen 2005: Gudstro i Danmark, Anis, København Månson, Per, Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave 5. oplag, Hans Reitzels Forlag København, 2007, red. af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen, kap. 6 Riis, Ole 1985: Danmark, Gustafsson, Göran Red.: i Religiös förändring i norden , Liber Förlag, Malmø. Riis, Ole 1996: Metoder og teorier i religionssociologien, 3.udgave,Aarhus Universitetsforlag, Århus, red. Heine Andersen. Riis, Ole 2005: Sociologi En grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag København Weber, Max, Udvalgte tekster (bind 2), Hans Reitzels forlag København, 2003, red. Af Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen, kap. 19 Side 60 af 91

62 Yinger, J. Milton, The scientific study of religion, 3. udgave, The Macmillan Company, Zuckerman, Phil, Samfund uden Gud: En amerikaner ser på religion i Danmark og Sverige, 1.udgave 1.oplag, Forlaget Univers, 2008 Internet Danmarkshistorien: 13/ Den danske ordbog: 12/ Den Store Danske: Barnedødlighed: undsmedicin/b%c3%b8rned%c3%b8delighed Den Store Danske: Krise: 1/ Den Store Danske: Kristendom: gmatik/kristendom 10/ Den Store Danske: Skolehistorie: g_uddannelse/skole_og_sfo/dansk_skolehistorie? 10/ Dst.: alder: Dst.: Elever i grundskolen: 11/ Dst.: Folketal: 5/ Dst.: Indvandre: kt9u Side 61 af 91

63 Dst.: Kirkelige handlinger: 5/ Dst.: Medlemmer af folkekirken: 11/ Dst.: Vielser: 4/ Folkekirken.dk: Bryllup: 5/ Folkekirken.dk: Gudtjeneste: 5/ Folkekirken.dk: Livets begivenheder: 5/ Folkekirken i tal: 10/ Grundloven: 11/ Kristeligt Dagblad: Flertal-deltager-i-aabningsgudstjeneste 11/ Menighedsråd : 11/ Miliki.dk: Kirkeskat: 5/ Ministeriet for ligestilling og kirke: 11/ Muslim population: 12/ Ordnet: Konfirmations alder: Side 62 af 91

64 Somet.dk: 5/ Rapporter 60 år i tal: 5/ Lüchau, Peter 2004: Gudstro i Danmark i 50 år, det humanistiske fakultet, Københavns universitet. Nyt fra Danmarks statistik d. 26./ , nr. 157: Laveste antal vielser siden Nyt fra Danmarks statistik d. 4./ , nr. 96: Folkekirken er mest populær vest for storebælt. Statistisk årbog 1910: 5/ Statistisk årbog 1928: 5/ Statistisk årbog 2010: 5/ Vidensamfundet: 4/12 Side 63 af 91

65 16 Bilag 16.1 Studieforløbsbeskrivelsen Læring og refleksion Da vi startede vores gruppearbejde, havde vi alle sammen forskellige indgangsvinkler og forventninger til, hvordan projektet skulle udformes. Det lykkedes dog for os, i form af en forventningsafstemning, at få klargjort et fælles mål omkring, hvad opgaven skulle give os af kompetencer, og hvordan vi skulle arbejde med den. Først og fremmest har vi ønsket at lære hvordan gruppearbejde på et universitetsniveau fungerer, da vi grundlæggende har et indtryk af at dette adskiller sig væsentligt fra, hvad vi tidligere har beskæftiget os med. Hvad er det for nogle nye tilgange man skal bruge, og hvordan foregår processen overordnet? Dernæst har det også været vigtigt for os, at få klargjort, hvordan et projekt udformes, både med hensyn til opbygning, i forhold til hvordan metoder og teorier inddrages til analyse af fænomener i den virkelige verden, og indsigt i skriveprocessen. Det har været en længere process, men vi føler nu, at processen er blevet mere belyst. Ved at have arbejdet konkret med teoretikere og struktureringen af vores opgave, står det nu mere klart for os. Desuden havde vi også en forventning om, at finde ud af hvordan forskellige opgaver uddeles til gruppemedlemmer, så gruppen som helhed, også får en fælles grundforståelse og faglig indsigt i det det enkelte medlem laver. Det var også vigtigt for os, at få en fornemmelse af prioritering af tid, hvor langt vi ville være på et givent tidspunkt og hvordan delelementer i opgaven skulle prioriteres. Vi føler også, at vi har opnået dette mål. Det var en lang process at, at indskrænke opgaven, fra at kunne være bred i starten, til at blive mere præcis og nuanceret, hvilket vi nu også føler at have en forståelse af. Det har også været interessant, at se hvordan gruppemøder har fungeret som et samlingspunkt til effektiv opgavedeling, og som en disciplinerende faktor, der giver det enkelte gruppemedlem ansvar for hver enkelt del af opgaven.. Møderne har også været med til at skabe ro og sikkerhed i gruppen, hvis nogen har haft frustrationer over forløbet i opgaven. Udover disse ting, der konkret går på projektarbejde, har vi også alle haft en interesse i religionssociologi, og har dermed stiftet bekendtskab med teoretikere og metoder indenfor Side 64 af 91

66 dette område. Det har været vigtig for os, og vi har alle har haft en interesse for emnet. Dermed udviste alle en vis personlig motivation for, at undersøge de forskellige problemstillinger. Den personlige interesse for emnet har været projektets drivkraft, og vi vil derfor til senere opgaver være sikre på at de potentielle gruppemedlemmer har en passion for emnet. Projektarbejdet Projektarbejdet er overordnet gået som forventet, men der har været nogle uventede drejninger på vejen. Da vi startede med, at planlægge projektet havde vi en temmelig konkret plan for, hvordan projektet skulle drejes. Vi var dog ikke helt afklaret med selve det samfundmæssige problemet. Efter flere omskrivninger af hustemaet, blev vi dog mere afklaret. Derudover havde vi gode idéer om emnet, og ikke mindst hvordan vi skulle vinkle det tværfagligt. Noget vi opdagede var, at selvom der overordnet var enighed omkring noget, så kan der hurtigt forekomme misforståelser, når man i gruppen skulle diskutere detaljerne. Vi oplevede derfor at diskutere de samme problemstillinger unødvendigt mange gange. Diskussionerne var selvfølgelig konstruktive, men vi kunne godt have været bedre til at beslutte os for noget, og så i højere grad holde fast ved det. Der skal naturligvis være plads til, løbende at ændre i vores projekt, men vi skulle stadig holde arbejdet kørende. Eksempelvis kunne vi have gået i gang med at arbejde på teorier og metode noget tidligere. Et andet problem var afgrænsningen af selve projektet. Vi var virkelig ambitiøse fra starten af, men blev hurtigt klar over, at vi var nødt til at begrænse os. Vi havde dog en mindre krise, da vi omtrent 14 dage før midtvejsseminaret blev nødt til at skære hele den politologiske vinkel fra. Heldigvis fandt vi senere en anden måde at få den ind på, der stadig var relevant for problemformuleringen. Alting taget i betragtning skulle vi have været bedre til at komme i gang med at skrive på vores projekt, og mindre tid på at diskutere detajler og formuleringer af problemformulering og underspørgsmål. Dette kommer helt naturligt i den løbende arbejdsproces. Organiseringen af vores projektarbejde fungerede udemærket. Opgaverne er blevet uddelegeret retfærdigt, og alle har haft deres indflydelse på projektet. Vi har skiftet til, at tage referater af gruppemøder og vejledermøder, så alle på et tidspunkt tager varierende dele af arbejdsbyrden. Vi har fordelt teoretikere og empirien ud mellem os, for at kunne få undersøgt og dækket Side 65 af 91

67 flere forskellige områder for, at kunne få et overblik over hvilket materiale, der passer til vores projekt. Det har dog været problematisk, at få et samlet overblik under opsamlingen. Selve opgaveskrivningen har vi prøvet at få uddelegeret mellem os, så vi alle kan være inden over opgaven. Vores erfaring er, at det fungerede godt med uddeling af opgaverne til de forskellige gruppemedlemmer, så alle havde deres ansvarsområde. Som vi også kom ind på før, så har vi haft en smule problemer med at holde os inden for de tidsrammer, som vi gerne ville. Blandt andet har vi ikke kunne foretage interviews af relevante personer i forhold til vores problemstilling, hvilket vi gerne ville have gjort for, at kunne få en mere kvalitativ vinkel på vores projekt. Dette har dog ikke haft en afgørende konsekvens for vores opgave, men givet os en god mulighed, for at finde nye alternativer og tænke anderledes. Set i bakspejlet, har vi været lidt for langsom til at komme i gang med den intensive skrivning, hvilket vi især kunne mærke op til midtvejsseminaret. Vores opgaveskrivning kom først rigtig i gang i tiden op til midtvejsseminaret, da vi fik en god struktur, og vi fik en fornemmelse om, hvor langt vi var kommet med opgaven og hvordan det videre forløb skulle se udforme sig. Man kan sige, at denne del af projektarbejdet har givet os nogle nye kompetencer, som vi kan tage med til det næste semester. Vi er en stor gruppe på syv personer, så kompromiser har fyldt en stor del i vores arbejdsproces. Det kræver tålmodighed, når alle har noget på hjertet, men ikke alle kan snakke samtidig. Vi oplevede tidligt i processen, at der fandtes en væsentlig forskel på bare at snakke, og at sige konkrete, akademiske og brugbare ting. Oplevelsen bliver bedre for alle, når folk stopper op og tænker et par sekunder, før de åbner munden. Når man sidder syv mennesker og diskuterer, er det vigtigt, at man ikke spilder de andres tid. At kunne formulere sig præcist og konkret er derfor en kompetence man får øvet igennem projektarbejde. At arbejde problemorienteret er stadig nyt for os, men det er uden tvivl en interessant måde at arbejde på. I starten af vores projektplanlægning havde vi ikke de store tanker om selve problemet, og det skabte også en del forvirring. Arbejdet går bedre så snart man får identificeret og defineret det konkrete problem. Det kræver stadig noget tilvænning, og vi er der ikke helt endnu, men vi har ingen tvivl, om at det er et utroligt effektivt middel, når man har fået tilstrækkelig erfaring med det. Alt i alt har projektarbejdet været udfordrende, men givende, og alle medlemmer i gruppen Side 66 af 91

68 har fået en masse, som vi kan tage med til næste projekt, da vi bedre kender til udfordringerne ved problemorienteret projektarbejde. Samarbejdet i gruppen: I begyndelsen af vores projekt, startede vi ud med at lære hinanden kende navne, interesser, baggrundshistorie m.m. Dette inkluderer desuden også en mindre forventningsafstemning vedrørende samarbejdet i gruppen. Det viste sig, at vi alle havde nogenlunde ens forventninger til en række dilemmaer og udfordringer, som kunne forekomme i gruppen. Eksempelvis var vi alle under den forståelse, at gruppearbejdet og gruppedynamikken på RUC var særdeles højt prioriteret. Det betød derfor, at vi havde høje forventninger til samarbejdet set i lyset af, at det trods alt var vores første projekt på det første semester. Samarbejdet i gruppen blev dernæst løbende diskuteret livligt. Ændringer måtte opstå som følge af deadlines og som følge af de kollektive mål, vi måtte indfører for at holde projektet varmt. Med hensyn til prioritering af tid var vi alle villige til at ofre fritid til fordel for projektarbejdet. Dog viste dilemmaet sig at være, at vi alle ikke havde lige mange ressourcer og muligheder for at møde op til lige mange møder på alle ugens dage. Et program gennemarbejdet af Google viste sig at komme os til gode, da vi skulle udarbejde nogle arbejdsskemaer, der visuelt viste os hvilke dage, vi hver især havde ledige og hvilke vi der var bookede. Dette vil uden tvivl komme os til gode i senere opgaver. Rollefordelingen skiftede principielt løbende gennem vores møder, nogle dage var man litteraturansvarlig, nogle dage var man ordstyrer og andre dage var man måske kageansvarlig. Dog er det værd, at nævne at dette ikke betød, at gruppemedlemmernes personlighed, som værende enten dominerende, stille eller højtråbende i gruppen var noget synderligt stort problem. Dog tog vi os en øl i løbet af processen for at komme med konstruktiv kritik til de givende gruppemedlemmer i et trygt miljø, selvfølgelig blev det bragt op i lyset af vores egne skavanker. I forbindelse med hvad vi ville opprioriter eller ændre til næste projekt, vil vi i højere grad eksperimenter med flere forventningsafstemninger tidligere i forløbet og på flere områder. Side 67 af 91

69 Dette giver os bedre mulighed for at se hinanden an, hvilket vil give os bedre muligheder, for at se svaghederne og styrkerne i hinanden. Især skal belysningen af styrker og svagheder hos de enkelte særdeles opprioriteres til næste gang. Ligeledes skal gruppereferaterne opprioriteres, og vores organisering af noter skal skærpes til næste gang. Dog på trods af vores disse udfordringer, mener vi, at samarbejdet i høj grad har levet op til forventningerne. Dels er vi kommet godt ud af det med hinanden og dels har arbejdsmoralen været rimelig høj. Dog med små bump på vejen. Samarbejdet med vejlederen: I forbindelse med gruppearbejdet er vi blevet introduceret for det at have en vejleder. En vejleder der i høj grad har fungeret som rettesnor, for hvad der skal gøres i projektet, hvordan man griber et så omfattende projekt an og hvilke faldgrupper man skal undgå i forbindelse med projektskrivning. Vi har oplevet at vejledermøderne har været meget givne i forhold til vores projekt, hvilket i høj grad har noget at gøre med kvaliteten af vejlederen, og dennes åbenlyse interesse i vores projekt. Vi i gruppe er blevet bevidste om vigtigheden af at komme i gang i god tid for at få det optimale ud af vejledningen. Vi har lært vigtigheden af kommunikation og forventningsafstemning og i høj grad det at få tingene på papir for så vidt muligt at undgå sproglige misforståelser, og for nemmere fra gang til gang bare at kunne gå til projektet uden først at skulle igennem den samme mølle hver gang. Vi har undervejs i forløbet flere gange oplevet at sidde med følelsen at en del af opgaven og processen ikke har været hångribelig nok, og her har det været en stor hjælp at kunne henvende sig til vejlederen og får råd og hjælp. Han har igennem hele forløbet været god til at guide os og berolige vores til tider dårlige nerver. Vejlederen har fungeret i sin rolle, og efter stort set samtlige vejledermøder er vi gået derfra beroliget omkring vores projekt, og med nye ideer til hvordan vi skal nå vores mål. Han har været ærlig omkring plusser og minusser, og vi føler ikke, at der har været et kommunikations problem, i og med at vores dialog, har fungeret temmelig udemærket. Vi er blevet mere kritiske overfor, hvad der har skulle inkluderes i opgaven, hvad der har skulle indskærpes eller helt fjernes fra opgaven, og i det hele taget i forhold til hvordan opgaven har skulle udformes, hvilket er blevet hjulpet af at vores vejleder, der har stillet spørgsmålstegn ved vores udformning af vores problemstillinger og problemformulering. Side 68 af 91

70 Dog har det været et problem ved vores vejledermøder, at vi som gruppe ofte har været sent ude med aflevering af materiale og vejlederen, og derfor ikke har haft den rette mulighed for at sætte sig ind i projektets fremgang for hver gang. Dette er et problem, som vi er blevet opmærksomme på, at vi i senere projekter skal være bedre til at afleveret materiale tidligere, for at kunne få mere dybdegående kritik og feedback af vores projekt. Derudover har der været en tendens til, at vi har kommet ud på et sidespor, hvilket har forekommet både på gruppemøderne og vejledermøderne. Det vigtigste vi dog har lært af gruppemøder, er at vejleder ikke er altvidende og perfekt. Der er meget, vi selv må tage stilling til på, og i sidste ende er det os, der skal forme opgaven, og ikke vejlederen. Side 69 af 91

71 16.2 Graf 1 (60 år i tal: 18) Side 70 af 91

72 16.3 Graf 2 (Dst.: Indvandre) 16.4 Graf 3 (Statistisk årbog 2010) Side 71 af 91

73 16.5 Tabel 1 Hvor ofte går De i kirke bortset fra kirkebesøg i forbindelse med bryllup, begravelse, barnedåb og kirkekoncerter? Alle Mænd Kvinder år år 60 år eller mere Mindst en gang pr. uge 2 % 3 % 2 % 1 % 2 % 3 % Mindst en gang pr. måned 7 % 6 % 7 % 3 % 4 % 16 % Mindst en gang hvert halve år 14 % 11 % 16 % 9 % 14 % 20 % Mindst en gang hvert år 19 % 20 % 19 % 21 % 20 % 16 % Sjældnere end en gang om året 15 % 16 % 15 % 16 % 15 % 15 % Aldrig 43 % 44 % 41 % 49 % 45 % 30 % Ved ikke (somet.dk) 16.6 Tabel 2 KIRKELIGE HANDLINGER Enhed: Antal Kilde: Kristeligt Dagblad og Gallup Døbte i sognets kirker Hjemmedøbte i sognet Døbte - anden dåb Fremstillede Vielser i sognet af pastoratets præst Vielser i sognet af anden præst i folkekirken Kirkelig velsignelser Lysninger Dødsfald registreret Begravet/bisat under medvirken af pastoratets præster fra sognets kirke Begravet/bisat under medvirken af pastoratets præster andetsteds end fra sognets kirker Begravet/bisat under medvirken af andre præster i folkekirken fra sognets kirker Begravet/bisat under medvirken af andre præster i folkekirken andetsteds end sognets kirke Begravet/bisat under medvirken af præster fra frimenigheder/andre trossamfund Begravet/bisat uden gejstlig medvirken Konfirmerede Fødte Side 72 af 91

74 (Dst.: Kirkelige handlinger) 16.7 Tabel 3 (Dst.: Elever i grundskolen) 16.8 Tabel 4 (60 år i tal: 9) Side 73 af 91

75 16.9 Tabel 5 (Lüchau 2004: 15) Tabel 6 (Lüchau 2004: 17) Tabel 7 (Lüchau 2004: 29) Side 74 af 91

76 16.12 Tabel 8 (videnssamfundet) Tabel 9 (Statistisk årbog 1910) Side 75 af 91

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4

2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4 Kriminalitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.....1 2. Metode..2 3. Teori... 2 4. Analyse.3 5. Diskussion..4 6. Konklusion.4 7. Litteraturliste...4 Indledning Lovgivning er et vigtigt redskab for at kunne

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Arbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:

Arbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift: METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF e Samfundsfag

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2018 VUC-Storstrøm, Næstved afd. Hfe Fag

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere