Indledning. Opsummering af evaluering

Transkript

1 Indledning Evalueringen af udviklingspuljen er lavet på baggrund af de projekter, som Folkeoplysningsudvalget har behandlet og valgt at støtte på udvalgets møder i 2010 og Projekter fra 2012 er ikke medtaget, da hovedparten af disse ikke er afsluttet endnu. I Københavns Kommunes folkeoplysningspolitik er det et resultatmål, at 60 % af tilskudsmodtagerne fra udviklingsprojekter har nået egne succeskriterier og forankret disse i etablerede eller nye folkeoplysende foreninger. Hvordan nye tendenser forankres i regi af det folkeoplysende arbejde ønskes også synliggjort. Det er disse temaer, som i særlig grad belyses i evalueringen. Opsummering af evaluering 45 % projekter har i perioden 2010 og 2011 nået deres mål. 36 % projekter har i perioden 2010 og 2011 ikke nået deres projektmål. Fordelingen på foreningstyper af antallet af projekter er: idræt (62 %), kultur (31%), spejder og idébetonet (8%). Fordelingen på foreningstyper af beløb er: idræt (75%), kultur (20%), spejder og idébetonet (4%). Street/gadeidræt, foreningsfitness og børn med særlige behov er tema for mange projekter. 1

2 Anbefalinger baseret på evaluering Bedre opfølgning på projekter For at sikre en bedre vidensopsamling fra projekt til projekt udvides den nuværende rådgivningspraksis med en afsluttende evalueringssamtale mellem forening og forvaltning. Bedre understøttelse af projekter For at sikre at flere foreninger når deres projektmål, skal foreningerne tilbydes mere støtte i projektperioden. Proceskonsulenttilbuddet skal derfor udvides. Bedre formidling af udviklingspuljen Udviklingspuljen skal ud til flere foreninger. Målrettet markedsføring til eksisterende foreninger og til potentielle foreningsiværksættere. Bedre videndeling Læring fra projektevalueringer på hjemmesiden. Der udarbejdes en kortfattet tips og tricks liste, så nye ansøgere fra begyndelsen bliver opmærksom på andres goder erfaringer og faldgruber. 2

3 1. Oversigt over evaluerede projekter i 2010 og Projekter fordelt på foreningstyper i 2010 og

4 3. Bevillinger i kr. til foreningsområder i 2010 og Projekter fordelt på bevillingstyper i 2010 og

5 Nuværende ansøgnings- og evalueringsprocedurer Når en forening ønsker at lave et projekt, sender den som det første et idéoplæg og indkaldes herefter til en samtale i forvaltningen. På baggrund af samtalen skriver foreningen en ansøgning og der laves en forudsætningsaftale, hvori følgende punkter bl.a. beskrives: projektets indhold, målgruppe, hvor mange børn og unge, der vil deltage i aktiviteter, og hvor mange børn og unge, der efter projektets ophør vil blive fastholdt som nye medlemmer i foreningen. Evalueringen skal foreningen indsende senest tre måneder efter projektets ophør. I modsætning til ansøgningen skriver foreningen ikke evalueringen på baggrund af en samtale. Manglende evalueringer i oversigt 1 dækker dels over foreninger, som ikke har indsendt evalueringer dels over projekter, som endnu ikke er afsluttet. For at følge op på projektet holder foreningen og forvaltningen undervejs et midtvejsmøde. Projekter over kr. tilbydes et proceskonsulentforløb. Projekter, som ikke når deres mål Fælles for hovedparten af de støttede projekter, som ikke når deres mål er, at der via projektet ikke bliver hvervet det antal nye medlemmer til foreningen, som man anslog i ansøgningen. For nogle projekters vedkommende er der en meget stor forskel på det forventede antal medlemmer og det faktisk opnåede. Det er svært at finde en rød tråd imellem projekterne. Flere af projekterne er imidlertid events eller retter sig mod børn med en anden etnisk baggrund end dansk. Men man kan dermed ikke konkludere, at disse projekter har en form eller retter sig mod en målgruppe, som er vanskelig at forankre i foreningsaktiviteter. Tværtimod er der lige så mange events eller projekter for børn med anden etnisk baggrund end dansk, som når deres mål. Selvom et projekt ikke når sine mål medlemsmæssigt, er det ikke ensbetydende med, at børn og unge ikke tager del i projektets aktiviteter. Flere projekter oplever en god tilslutning til aktiviteter i projektperioden. Det er overgangen fra det tidsmæssigt 5

6 afgrænsede projekt til de kontinuerlige aktiviteter i foreningen, der for mange er en udfordring. Det gælder både for projekter, hvis aktivitet er en enkeltstående event og for projekter, der er organiseret som forløb med faste ugentlige aktiviteter. Enkelte foreninger får heller ikke planlagte aktiviteter op at stå. Det er som oftest aktiviteter, som ligger langt fra foreningens kerneaktivitet. Det kan også være antallet af samarbejdspartnere, der heller ikke kan realiseres eller omfanget af PR opgaver, der er for ambitiøst. Forankring Hvor mange børn og unge, der bliver forankret i faste foreningsaktiviteter igennem projekterne, kan være vanskeligt at dokumentere. Der kan være mange årsager til at foreninger får nye medlemmer. Sammenhængen mellem projekt og nye medlemmer beror derfor ofte på et skøn fra foreningens side. I den nuværende evaluering af projekter er der ikke et krav til ansøger om at dokumentere en direkte sammenhæng mellem nye medlemmer og projekt, hvilket som sagt også vil være vanskeligt. For nogle projekters vedkommende kan man imidlertid sætte lighedstegn mellem projekt og nye medlemmer. Det gælder de projekter, der har fået støtte til at etablere sig som en folkeoplysende forening. 18 projekter har i perioden 2010 og 2011 fået støtte til at etablere sig som en folkeoplysende forening. 13 af disse har efterfølgende fået støtte enten i form af tilskud til aktiviteter eller lokaler. I 2013 modtager ni foreninger aktivitetstilskud. Det drejer sig om FF Kildevæld (0-19 år:1 70 medlemmer), Gyoku Ryu Kan Dojo/Christianshavns Karateklub (0-19 år: 16 medlemmer), Amager Taekwondo Klub (0-19 år: 153 medlemmer), Copenhagen Youth Gospel Choir (0-19 år: 23 medlemmer), Global Kidz (0-19 år: 130 medlemmer), SkabKunst (0-19 år: 60 medlemmer), Art Studio (0-19 år: 30 medlemmer), Familieidræt (0-19 år: 310 medlemmer) og Girls United (0-19 år: 38 medlemmer). 6

7 Markante udviklingstræk og tendenser Mobile foreninger Fælles for mange af de støttede projekter er, at foreninger på forskellige måder flytter deres aktiviteter ud for at nå nye medlemmer. Det kan fx være på en af byens store centrale pladser eller ud til områder i byen, hvor der ikke er mange foreningsaktive børn og unge. Især gadeidrætten har taget byens rum til sig. Store arrangementer som KM og DM i streetsoccer, GAM3 Finals, Sensationel Gadefodbold har bragt fodbold og basket ud på byens små og store pladser. Det er dog ikke kun gadeidrætten, som indtager byens rum. Nye byrum som DSB-arealet på Nørrebro er ramme for kulturelle events som Desibel og Urban Explotion, hvor folkeoplysende foreninger også deltager. CSR Nanok spiller Beach Rugby på Amager Strand og Gadeteater i Valby opfører deres forestillinger på gaden. Cultura Sem Fronteiras laver et capoeirahold i Akacieparken og Nørrebro Taekwondo åbner satellitklubber i andre bydele. Udvidet brug af egne lokaler Flere foreninger i egne lokaler tænker nye aktiviteter ind i deres lokaler. Nørrebro Taekwondo, CSR Nanok, Amager Judoskole og SSB har fået støtte til at omdanne en del af deres ledige lokaler til fitness. De nye fitnesslokaler giver foreninger mulighed for at hverve nye medlemmer, oprette hold for forældre og beboere i området eller styrke deres elitearbejde. Fremad Amager inddrager deres pavillon i et projekt og indretter den som et fritidslokale med diverse aktiviteter for børn og unge. 7

8 Børn med særlige behov For nogle børn og unge er det sværere at finde vej til en forening. Mange af de folkeoplysende foreninger har igennem udviklingspuljen og andre projekter fået støtte til at integrere flere børn og unge med anden etnisk baggrund i det folkeoplysende foreningsliv. Det er dog ikke kun børn med en anden etnisk baggrund, som foreningerne ønsker at inkludere i deres fællesskab. Overvægtige børn er også en gruppe, som foreningerne har blik for. Fem idrætsforeninger har lavet projekter med netop denne målgruppe for øje i 2010 og I disse projekter kombinerer man motion med information om sund livsstil og forsøger at involvere hele familien. Samarbejde med andre De fleste folkeoplysende foreninger er åbne for og dygtige til at samarbejde. Man allierer sig med andre, som har en viden om, en fortrolighed med og naturlig adgang til børn og unge. Det kan være børnehaver, skoler, fritidshjem eller boligforeninger. Når foreninger lykkes med at rekruttere nye medlemmer, sker det ofte på baggrund af et samarbejde. Dermed ikke sagt at et samarbejde altid er en garanti for succes. At skolen er god at rekruttere igennem, er FF Kildevæld et godt eksempel på. Foreningen er etableret på initiativ af en skolebestyrelse og lærere på Kildevæld Skolen. Foreningen udbyder både idræts- og kreative aktiviteter og får i 2013 aktivitetstilskud på baggrund af 170 medlemmer. Fremad Valby introducerer de lokale skoler for futsal, og København Skøjteforening inviterer skolerne ind til prøvetimer. I sommerferien laver FC Damsø og en boligforening træning for børn, som ikke er aktive i foreningslivet. Manglende spredning Det er idrætsforeninger og de kulturelle foreninger, som udgør størstedelen af projektansøgerne. Mens de kulturelle projekter fordeler sig nogenlunde ligeligt imellem aktiviteter inden for musik, dans og billedkunst, er der en mere en begrænset spredning inden for idrætsaktiviteterne. Her er det især fodbold og kampsport, der er givet støtte til. Samlet er der i 2010 og 2011 givet støtte til 68 projekter med idrætsforeninger. I 23 af 8

9 disse projekter er hovedaktiviteten fodbold, mens kampsport tegner sig for 14 projekter. Spejderne, der repræsenterer mange børn og unge under 25 år, har kun fået støtte til tre projekter. Hvad fremmer et projekt? Projektleder Når en ny aktivitet skal oprettes eller en ny målgruppe skal nås, kræver det en ekstra indsats fra foreningens side. Mange af de evaluerede projekter har derfor fået tilskud til ansættelse af en projektleder. Løn til en projektleder vurderes af alle de evaluerede projekter som en nødvendighed for, at projektet skal lykkes. Forældreopbakning Forældreopbakning er vigtig. Det kan være som frivillige, hvor de løfter forskellige aktivitets- og foreningsopgaver. Især ved projekter, der har som mål at involvere børn, som ellers ikke er foreningsaktive, er forældrenes tilstedeværelse ved aktiviteter af stor betydning. Andre forældrene møder op og ser hvad børnene laver og hvem de er sammen med. Det sikrer i højere grad, at børnene har forældrenes opbakning og får lov til at gå til aktiviteten fast og blive medlem af foreningen. Bred rekruttering Medlemmer kommer ikke af sig selv. Børn og unge er små forbrugere i deres fritid og i en hovedstad er der mange tilbud. For nogle børn er adgangen til foreningslivet sværere end for andre. Som forening kræver det meget at rekruttere nye medlemmer, hvad enten der er tale om ressourcestærke eller -svage børn. Adgangen til de børn, som foreningen ønsker at rekruttere er ikke ligetil. En hjemmeside, facebook og flyers åbner ikke nødvendigvis de døre, der skal til. Det kan skoler, fritidsinstitutioner og boligforeninger derimod. Lærere og pædagoger kan være ambassadører for aktiviteter i de tilfælde, hvor der ikke er en forældrekontakt. 9

10 Proceskonsulent De foreninger, som har en proceskonsulent tilknyttet i projektforløbet, tilkendegiver alle en tilfredshed med ordningen og vurderer, at deres projekt er blevet bedre af den ekstra støtte. Dog er formidlingen af og indholdet i proceskonsulenttilbuddet ikke altid tydeligt for foreningerne. Flere foreninger er usikre på om de er blevet tilbudt en proceskonsulent eller kan ikke skelne mellem det obligatoriske midtvejsmøde og proceskonsulentforløbet. Hvad bremser et projekt? Svær målgruppe overvægtige børn Selvom mange foreninger har de bedste intentioner og ønsker at involvere børn og unge, som ikke i forvejen er en del af foreningslivet, er det for nogle en for svær opgave. Især foreninger, der laver projekter med overvægtige børn og unge, oplever dette. Blot at få kontakt til gruppen er svært. Tre af de fem foreninger, som har lavet projekter rettet imod overvægtige børn og unge har ikke nået deres mål. To er endda lukket, da man ikke har kunnet oprette hold. Manglende og uegnede faciliteter At faciliteter har en betydning for projektets succes, kommer til udtryk i evalueringerne. Fremad Valby får støtte til at oprette en specialafdeling for futsal brasiliansk fodbold, der spilles indendørs på en lille bane. Der er stor tilslutning til projektet, og foreningen formår at hverve det antal medlemmer, der er sat som mål. Men da foreningen vil forankre aktiviteten, kan man ikke få tider indendørs. Tiderne er afsat til håndbold, floorball etc. og der er ikke ledige tider til en ny sportsgren. 10

11 Andre foreninger oplever også, at det er besværligt at forankre aktiviteten pga. manglende faciliteter. I projektperioden har man måske lånt lokaler hos boligforeninger eller afholdt aktiviteter på fx fritidshjem. Når projektet ophører, kan man ikke få ledige tider i det område, hvor aktiviteten er. Børn i særlig grad ressourcesvage børn er ikke som voksne mobile og derfor er det som oftest afgørende, at foreningsaktiviteten er i deres lokalområde. Skal de rejse efter en aktivitet, er sandsynligheden for at de vælger aktiviteten fra større. For nogle projekter er forældrekontakten essentiel. I offentlige lokaler er der ikke samme klub-atmosfære som i egne lokaler og det vanskeliggør kontakten mellem forening og forældre. I egne lokaler kan man samles til socialt samvær efter aktiviteter, hvilket er vanskeligere i offentlige lokaler. Isoleret projektleder Selvom alle evaluerede projekter, der har fået støtte til en projektleder, vurderer dette som positivt, rummer løn til projektleder dog nogle udfordringer. I nogle tilfælde placeres alt for meget ansvar og mange arbejdsopgaver hos projektlederen. Hvis ansvaret samles hos én person og den øvrige del af foreningen ikke involveres, kan det være svært at køre aktiviteterne videre i foreningen efter projektets ophør. Udviklingspuljen fremadrettet På baggrund af evalueringen kan man fremadrettet sætte fokus på nedenstående områder i det videre arbejde med udviklingspuljen: Bedre opfølgning på projekter God rådgivning og vejledning er baseret på erfaringsopsamling. I dag får foreningerne vejledning til ansøgningsdelen. De inviteres bl.a. ind til en samtale. Samme fokus er der 11

12 ikke på evalueringen, som ikke følges op med en samtale. Meget viden går derfor tabt. Hvor der er en ensartethed mellem ansøgningerne er evalueringerne præget af en ujævnhed. Nogle evalueringer er uddybende og reflekterende, mens andre siger meget lidt om projektforløbet. Derfor er det svært at få et dækkende billede af, hvorfor projekter lykkes for nogle og ikke for andre. For at sikre en bedre erfaringsopsamling inviteres foreningerne ind til et afsluttende evalueringsmøde eller der afholdes et telefoninterview. Bedre understøttelse af projekter Hvis man vil sikre, at flere foreninger når deres projektmål, skal nogle projekter støttes mere målrettet i projektperioden. Foreninger uden tidligere projekterfaring eller foreninger, der laver projekter for en svær målgruppe skal tilbydes proceskonsulentbistand eller et møde med en konsulent i ProjektVærkstedet. Bedre formidling af udviklingspuljen Flere foreninger skal søge udviklingspuljen. Derfor skal puljen og dens mål formidles bedre til både nye og gamle foreninger. Det skal ske igennem målrettet markedsføring til såvel de eksisterende foreninger som til potentielle foreningsiværksættere på ungdomsuddannelsesinstitutioner, projektmiljøer og lignende. Endvidere søges udviklingspuljen placeret mere centralt på kommunens hjemmeside. Bedre videndeling Foreningerne skal lære af hinanden. For at kunne understøtte ansøgere placeres læring fra projektevalueringer på hjemmesiden. Ligeledes udarbejdes en kortfattet tips og tricks liste, så nye ansøgere fra begyndelsen bliver opmærksom på andres goder erfaringer og faldgruber. 12

13 Konklusion Udviklingspuljen omtales ofte som kommunens og Folkeoplysningsudvalgets risikovillige kapital. En pulje hvor der skal være plads til både succes og fiasko ud fra filosofien om, at der ikke bryder noget nyt frem uden, at der også rammes ved siden af nogle gange. Selvom der skal være plads til at slå sig på fejlslagne projekter er der dog ingen grund til at gentage fejl. Det er derfor vigtigt, at foreningerne selv kan søge andres erfaring og kan blive rådgivet på baggrund af andres erfaringer. Der vil derfor i Kultur- og Fritidsforvaltning blive sat et øget fokus på denne erfaringsopsamling og læring. 45 % af projekterne har nået deres mål. Folkeoplysningspolitikken er 60 %. De beskrevne anbefalinger skal lægge til grund for at målet nås. Folkeoplysningsudvalget vil fremadrettet årligt blive orienteret om udviklingen indenfor udviklingspuljen. 13