betonnummer 3 Betonkrav Danske og udenlandske Læs om fordele og udfordringer for danske virksomheder side 4 Dansk beton i top Grøn beton

Transkript

1 betonnummer 3 August 2014 Tema: Betonkrav Danske og udenlandske Læs om fordele og udfordringer for danske virksomheder side 4 Dansk beton i top Betonviden i verdensklasse Grøn beton tilbage Nyt inno-konsortium i gang Beton som luftrenser Teknik med begrænsninger

2 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen. Få en kompetent dialog om beton..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefon altid +45 alene I 77 nogle 77 tilfælde kræver det viden og Telefax kompetence for 86at sikre stærke betonløsninger. cement@aalborgportland.com Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5 Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon Telefax sales@aalborgportland.com

3 Værn om danske betonkrav Selv om de europæiske lande har vedtaget europæiske standarder, er det så som så med standardiseringen på betonområdet. Europæiske standarder fastlægger de overordnede rammer, men de enkelte lande udarbejder selv nationale tillæg med egne betonkrav. En fornuftig løsning, der sikrer, at de nationale krav harmonerer med de enkelte landes kravniveau for sikkerhed - og dermed også levetid. Det gælder ikke mindst i Danmark, som i denne udgave af Magasinet Beton bliver placeret i den absolutte verdenstop, når det gælder betonteknologi. Både dansk fabriksbeton og danske betonelementer har et meget højt kvalitetsniveau, et passende kontrolniveau og et omkostningsniveau, der tillader eksport af betonelementer til både Norge og Sverige. Det vil koste samfundet mange penge i form af kortere levetid, omkostningstunge reparationer og dyre bygge- og anlægsprojekter, hvis vi ikke kan udnytte vores viden og erfaringer optimalt. Hvem husker ikke betonbyggeri før indførelsen af BasisBetonBeskrivelsen i 1986? BBB er hovedårsagen til, at Byggeskadefonden ikke registrerer alvorlige betonskader i dag. Markedsmæssigt ville en fælles, harmoniseret betonbetonstandard være den ideelle løsning. Men når det er umuligt, så er det vigtigt, at vi i Danmark fortsat kan bruge vores nationale betonkrav. Den danske standard DS 2426 med de danske betonkrav er ved at blive afløst af et Nationalt ApplikationsDokument (NAD), som er et tillæg til den europæiske standard. Det kan ikke undgå at medføre ændringer i de danske betonkrav, så alle gode kræfter bør nu arbejde for, at så meget som muligt af indholdet i DS 2426 vil være at genfinde i DS/EN 206 DK NAD. Indhold: Jan Broch Nielsen Redaktør VÆRN OM DE DANSKE BETONKRAV 3 tema: Derfor er dansk betonviden verdensklasse 4 tema: Tysk accept af danske betonkrav til Femern-tunnel 8 tema: En udfordring at leve op til tyske betonkrav 10 tema: Danske elementer beskytter norsk togtrafik 12 Tema: Elementer fra Støvring til Malmø 14 tema: Udenlandske entreprenørers betonkrav 16 tema: Tjek din udgave af den ny DS/EN Grøn beton tilbage på sporet 20 Ny forskning kan gøre luftrensende beton effektiv også i Danmark 22 In-Situ Prisen 2014 for nyt Moesgaard Museum 24 Pladsstøbt beton giver bygningen liv 26 Helenevej rustet til monsterregn 28 Arkitekt med fokus på projek Tering 30 Medalje og pris på Nordisk Betonforsknings Symposium 34 Istedgade får nye fliser 34 Dansk beton på facebook 35 Leth Beton på Rådhuspladsen 35 Verdens mest komplicerede overdækning 36 nyt fra: Fabriksbetongruppen 38 nyt fra: Betonelement-foreningen 40 nyt fra: TEKNOLOGISK INSTITUT 44 nyt fra: Aalborg Portland 46 nyt fra: Dansk Betonforening 50 beton Nr. 3 AUGUST årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton Redaktion: Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, postboks København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk Tlf , fax Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Sund & Bælt Holding A/S Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN DANSK BETONFORENING AUGUST

4 Tema betonkrav danske og udenlandske Derfor er dansk betonviden verdensklasse Betonkravene fra de store bro- og tunnelprojekter har sammen med Basisbetonbeskrivelsen gjort dansk betonteknologi til noget, som hele verden efterspørger og vil lære af. Og det på bare 30 år. Danmark er sammen med lande som Sverige, Holland og Japan i den absolutte verdenstop, når det gælder betonteknologi. Det fastslår teknisk direktør Steen Lykke fra Femern A/S, der i de kommende år skal opføre verdens længste sænketunnel mellem Danmark og Tyskland. Et projekt, der kræver ikke mindre end tre mio. kubikmeter beton svarende til over en tredjedel af det årlige danske forbrug. Steen Lykke er uddannet civilingeniør i byggeri og anlæg fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 1978, og han har været med i den omfattende kvalitetsudvikling af dansk beton siden midten af 80 erne.»udviklingen begyndte i 1986 med Basisbetonbeskrivelsen, BBB, der udsprang af, at danske betonkonstruktioner på det tidspunkt havde væsentlige problemer med holdbarheden. BBB var den første samlede og operationelle anvisning på beton med lang holdbarhed. Derefter har indsatsen for at sikre en lang levetid af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund medført en udvikling af betonkvaliteten, der har givet genlyd verden Tema: betonkrav danske og udenlandske Trods europæiske og internationale standarder er betonkrav ofte meget nationale. Hvordan påvirker det den danske betonbranche og dansk betonteknologi? Det sætter vi fokus på i denne udgave af Magasinet Beton. 4 Beton

5 Øresundsforbindelsen blev en milepæl for danske betonkrav og har i dag meget få betonproblemer. Foto: Søren Madsen. over«, siger Steen Lykke, der tidligere har haft ansvaret for to af Øresundsforbindelsens anlægskontrakter, sænketunnellen samt uddybning og landopfyldning. 100 års levetid Storebæltsprojektet introducerede et krav om betonkonstruktioner med 100 års levetid. Steen Lykke roser i dag Storebælt for fremragende betonudvikling, selv om storebæltsbetonen også havde ulemper.»vi fik en beton, der i princippet var alt for god - og som derfor også var vanskelig at arbejde med. Men vi lærte utrolig meget. Vurderet i dag har Storebæltsforbindelsen god betonkvalitet med få, men kendte problemer. Med datidens viden tror jeg ikke, man kunne have gjort det bedre«, siger Steen Lykke. Øresundsforbindelsen gav betonkvaliteten det næste løft. Erfaringerne fra Storebælt førte til lempede krav på visse områder, så betonen var nemmere at arbejde med. Til gengæld fik revnedannelsesmekanismer større opmærksomhed. Der blev også indført krav om prøvestøbning i fuld skala.»ambitionen var at gøre det endnu bedre end Storebælt, og Øresundsforbindelsen har da også en rigtig god beton med meget få problemer. Vi nåede ikke hele vejen med simulering af revnedannelse datidens computere var simpelthen ikke kraftige nok. Det er computerne i dag, hvilket er en af årsagerne til, at Femern-projektet bliver den næste milepæl, fordi vi for langt bedre kan regne på revnedannelsen nu«, fastslår Steen Lykke. Betonkonstruktionerne under Femern Bælt skal have en levetid på 120 år, som det i øvrigt er blevet sædvane ved anlægsprojekter i Danmark. Resultater fra Femern A/S eksponeringsplads i Rødbyhavn vil blive brugt til at optimere betonen, lige som der er fokus på delayed ettringit formation. Tunnelviden genbrugt i udlandet Også personligt mærkede Steen Lykke udlandets opmærksomhed. Blandt andet var han i syv år projektdirektør og bygherrens repræsentant på Marmaray tunnel- og -jernbaneprojektet i Istanbul, hvor erfaringerne fra Øresund i høj grad blev anvendt.»langt hen ad vejen var Marmaray-tunnelen en gentagelse af Øresundsprojektet«, siger Steen Lykke. Også i andre lande har Øresundstunnelen dannet skole. Som noget nyt støbte entreprenøren af hensyn til kvaliteten de 22 meter lange, 40 meter brede og 8 meter høje tunnelsektioner i én støbning, såkaldt full section casting.»det var noget af en præstation og krævede en præcis styring af temperaturen. Princippet er efterfølgende også blevet brugt til Busan-tunnelsen i Korea og tunnelen mellem Hong Kong og Macao, så her er dansk betonviden for alvor kommet ud i verden«, siger Steen Lykke. Fortsætter på side 6 AUGUST

6 Tema betonkrav danske og udenlandske Fortsat fra side 5 Full section casting er også et krav ved Femern-forbindelsen, hvor hvert 217 meter lange tunnelelement er samlet af ni næsten identiske sektioner på 24 meter. På Øresund var elementerne 176 meter og samlet af otte sektioner. Steen Lykke ser absolut ingen problemer i, at den danske viden bliver brug af udlandet. Tværtimod.»Som en offentlig bygherre har vi intet at skjule, og vores kommunikation er meget åben. Der blev udgivet en række bøger om erfaringerne fra Øresund og holdt seminarer for danske og udenlandske rådgivere og entreprenører. Det har været med til at give dansk betonviden og ingeniørkunst berettiget opmærksomhed i verden«, siger Steen Lykke, som ud over de store projekter takker kulturen og mentaliteten blandt danske ingeniører for udviklingen. Som han udtrykker det: Danskere har det med at stille spørgsmål og udfordre beslutninger. Ind i mellem er det hamrende irriterende men meget nyttigt for udviklingen. jbn Teknisk direktør Steen Lykke fra Femern A/S har fulgt den omfattende kvalitetsudvikling af dansk beton siden midten af 80 erne. Fire milepæle for danske betonkrav Dansk betonteknologi og dansk betonviden har udviklet sig meget de seneste 30 år. Ikke mindst har de fire følgende milepæle haft afgørende betydning. 1986: BBB Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner (BBB) udkom med en række krav til materialer og udførelse af betonkonstruktioner med henblik på at opnå en betonkvalitet i bygværket, der kan sikre en tilfredsstillende holdbarhed. Formålet med BBB var at forebygge en række holdbarhedsproblemer, som fx frostskaber, alkalikiselskader og chloridindtrængning, der i stigende grad viste sig i sidst i 70 erne og begyndelsen af 80 erne. Skaderne ramte både husbyggeri og anlægsarbejder. BBB blev udarbejdet af ATV-udvalget vedrørende betonbygværkers holdbarhed. I 1987 gjorde Byggestyrelsen BBB obligatorisk ved statsligt og statsstøttet byggeri. 1988: Storebæltsbeton Kravene til den beton, der indgår i Storebælts-forbindelsen, blev udviklet af en ekspertgruppe, der blev nedsat i Kravene tager udgangspunkt i BBB og Vejdirektoratets AAB (Almindelig ArbejdsBeskrivelse). Fokus var primært på at forsinke chloridindtrængning i betonen for at opnå en levetid på 100 år. Storebæltsbeton indeholder flyveaske, der binder chlorider, og microsilica, der gør betonen tæt. Samtidig blev der fastlagt et lavt v/c-forhold på helt ned til 0,35 til visse betonkonstruktioner. Det gør betonen meget tæt og forsinker derved indtrængning af chlorider. Storebæltsbetonen havde også uheldige konsekvenser. Det lave v/c-tal gjorde betonen meget svær at udstøbe for entreprenøren. Det har ført til behov for reparationer på de hårdt armerede ankerblokke. Desuden var betonkravene meget styrende for recepten, så entreprenørerne i praksis havde meget begrænsede valgmuligheder. I dag er der blandt betoneksperter ingen tvivl om, at den meget tætte Storebæltsbeton har langt over 100 års holdbarhed, måske nærmere år. 1995: Øresundsbeton Øresundsbetonen bragte danske betonkrav et skridt videre på baggrund af viden fra Storebælt og svenske erfaringer. Desuden blev de dengang nye europæiske standarder for betonens delmaterialer taget i brug. For at opnå den ønskede levetid på 100 år fokuserede den ekspertgruppe, der udformede kravene til materialer og udførelse, på at undgå revnedannelse blandt andet gennem krav til maksimal temperatur og spændingsopbygning i betonen under hærdning. Desuden blev kravet til v/c- forholdet lempet til maksimalt 0,4, og kravet om obligatorisk brug af flyveaske og microsilica blev frafaldet. Det gav entreprenørerne større råderum til at udvikle en velegnet beton. Ekspertgruppen udarbejdede også 11 tekniske noter med den nyeste viden om emner som fx frostbestandighed, udtørringsbeskyttelse, temperatur- og spændingskrav. 2014: Sænketunnel under Femern Bælt Verdens suverænt længste sænketunnel vil givet give dansk betonviden endnu et løft. Øresundsforbindelsen har vist sig at have meget få betonproblemer, så kravene herfra ligger til grund sammen med de europæiske standarder for beton og udførelse; EN og EN Desuden er de tekniske noter, der blev udarbejdet til Øresundsprojektet, blevet suppleret og opgraderet til nye state-of-the-art rapporter. Samtidig bliver der åbnet for brug af selvkompakterende beton (SCC), lige som simulering af revnedannelse i betonen skal tages i brug. Det overordnede fokus er tæthed af betonkonstruktionen, der skal have 120 års levetid, hvilket også skal sikres ved at undgå fejl og defekter i udførelsen. jbn 6 Beton

7 Dyckerhoff SULFADUR Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA DS/INF (HS/LA/ 2) Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed, C 3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff GmbH Distribution Danmark, Postboks 2247, Wiesbaden, Tyskland telefon , fax , dk@dyckerhoff.com

8 Tema betonkrav danske og udenlandske Tysk accept af danske betonkrav til Femern-tunnel Ved Øresundsprojektet var det en udfordring at nå til enighed om betonkravene på grund af nationale forskelle. I forbindelse med Femern-tunnelen er det gået glat at opnå konsensus. Et grundigt forarbejde har sikret et gnidningsløst forløb, når det gælder kravene til den beton, der skal realisere sænketunnelen under Femern Bælt, selv om tunnelen både ligger på dansk og tysk havbund. De tyske myndigheder har accepteret betonkrav med rødder til Øresundsprojektet, hvor det i parentes bemærket var en større opgave at nå til enighed om kravene. Allerede i 2009 blev det besluttet at bygge videre på betonkravene til Øresundsforbindelsen. Det er således entreprenøren, der skal sammensætte betonen men samtidig overholde krav på en række delområder. Både direkte krav til betonen som maksimalt v/c-forhold, varmeudvikling og revnedannelse samt krav til produktionsfaciliteter, kvalitetssikring, certificering og meget mere. Grundlaget for kravene er de europæiske standarder EN (beton) og EN De prækvalificerede konsortier Femern A/S har prækvalificeret en række entreprenørkonsortier til at deltage i projektets fire licitationer. Tunnel nord Fehmarn Belt Contractors Femern Link Contractors JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte OHL-Daewoo-Daelim JV Immersia Tunnel syd Fehmarn Belt Contractors Femern Link Contractors JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte OHL-Daewoo-Daelim JV Immersia Portaler og ramper Fehmarn Belt Contractors Femern Link Contractors JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte OHL-Daewoo-Daelim JV Udgravning og landopfyldning Fehmarn Belt Contractors Femern Link Contractors Jan De Nul NV Virksomhederne i konsortierne kommer fra Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Frankrig, og Sydkorea. Hertil er virksomheder fra England og USA tilknyttet nogle af konsortierne. De danske deltagere er: MT Højgaard A/S og Grontmij A/S (Fehmarn Belt Contractors); Per Aarsleff A/S og COWI A/S (Femern Link Contractors); CG Jensen, Barslund A/S, EKJ og GEO (JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte). Tunnelen udføres som et såkaldt Design and Build projekt, hvor Femern A/S stiller kravene til, hvad der skal bygges, med hvilken kvalitet, og hvordan anlæggene skal virke, mens det er entreprenørerne, der finder de bedste og mest effektive metoder til at bygge tunnelen og sikrer at designet er tilpasset bedst muligt til produktionsmetoderne. 8 Beton

9 Opførelsen af Femern-tunnelen kræver i alt tre mio. kubikmeter beton (udførelse) og deres understandarder, som så suppleres med justeringer og stramninger for at opnå den ønskede 120 års levetid af betonkonstruktionerne i stedet for standardernes 50. Konsensus om krav»de tyske myndigheder har taget godt mod vores betonkrav. Vi frygtede en omfattende dialog lige som ved Øresundsprojektet, men det har der ikke været tale om. Det er mit indtryk, at de tyske myndigheder har det godt med de europæiske krav suppleret med særlige skærpelser baseret på vores erfaringer med anlægsprojekter i marint miljø«, siger construction manager Ulf Jönsson fra Femern A/S. Ulf Jönsson har stået i spidsen for arbejdet med at udvikle Femerns krav til betonen sammen med civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon. For at undgå konflikter bad Femern A/S endvidere anerkendte tyske eksperter om at deltage i udarbejdelsen af betonkravene, så de ikke indeholder noget, der direkte strider mod tysk praksis. Det lykkedes derfor at opnå konsensus om de danske krav uden at skulle indgå tekniske kompromiser. Proceduren for godkendelse er meget anderledes i Tyskland end i Danmark, hvor det i sidste ende er politikerne, der siger ja gennem en anlægslov. Betonkravene har således været til en omfattende behandling hos centrale tyske myndigheder på både vej- og jernbanesiden. Udfordringen er tæthed Tæthed er den største betonudfordring ved den 17 km lange og 50 m brede tunnel, der ligger under op til 40 m vand. For betonen betyder det omfattende fokus på at undgå revner. En vigtig erkendelse er, at det primært er fejl under udførelsen, der vil begrænse tunnelens levetid. En perfekt udført konstruktion ville kunne holde meget længe.»det gælder om at undgå defekter. Vi har derfor også stor opmærksomhed på holdninger og kultur hos entreprenøren. Det kan blive en spændende opgave at skulle implementere en nul-fejl strategi i en udenlandsk virksomhedskultur. Et af elementerne er integreret ledelse, hvor entreprenøren har ansvaret for alle aspekter og ikke kan delegere det videre. Det er de daglige medarbejdere, der skal skabe kvalitet, ikke kvalitetsafdelingen«, siger Christian Munch-Petersen. Store mængder beton Valget af en tunnel i stedet for en bro har også stor betydning på betonområdet. Til tunnelen skal der bruges tre mio. kubikmeter beton mod kun en mio. kubikmeter til en bro. Det er vigtigt, at entreprenørerne begynder at etablere en betonfabrik straks, når licitationen er afsluttet. Erfaringen fra Citytunnelen i Malmø er, at hvis betonen ikke har høj prioritet fra begyndelsen, kan det nemt føre til forsinkelser, fordi det tager tid at udvikle en betonrecept og gennemføre prøvestøbninger. I alt vil det kræve 5-6 nye betonfabrikker at fremstille betonen til tunnelelementerne. Femern A/S er netop nu i dialog med de prækvalificerede konsortier, der har afleveret deres tekniske tilbud i april Denne dialog fortsætter til september, hvorefter tilbuddene skal opdateres med pris. Herefter følger den endelige tyske godkendelse og vedtagelse af den danske anlægslov. Efter planen skrives der kontrakter medio 2015 og opførelsen begynder september jbn Tæthed er den største betonudfordring ved den over 17 km lange og 50 m brede tunnel, der ligger under op til 40 m vand. AUGUST

10 Tema betonkrav danske og udenlandske En udfordring at leve op til tyske betonkrav Jorton A/S er nu certificeret efter den tyske udførelsesstandard for beton. En krævende og dyr proces, lyder det fra virksomheden. elv om kunden er dansk, kan det være nødvendigt at leve op til udenlandske betonkrav. Det ved de alt om entreprenørvirksomheden Jorton A/S, som udover mere sædvanlige bygge- og anlægsopgaver også fremstiller betonplatforme til havvindmøller. Senest medførte en ordre på 97 platforme til den tyske offshore vindmøllepark Gode Wind 2, at Jorton skulle overholde tyske betonkrav. Jorton fik ordren fra Bladt Industries i Aalborg, der leverer vindmøllefundamenter til projektet. Hvert fundament er et stålrør, der presses ned i havbunden, og som øverst har en betonplatform, hvor et serviceskib kan lægge til. DONG Energy er bygherre. Jorton har leveret over 200 platforme til Bladt Industries, men aldrig før til brug i Tyskland. Det skulle vise sig at være en væsentlig udfordring, idet de i betonbranchen frygtede tyske standarder og regler kom i spil for alt fra delmaterialer over håndtering af armering til udførelse. Mange nye krav Standarderne er DIN for beton, DIN for udførelse og en række understandarder. De tyske standarder kræver bl.a. en særlig godkendelse af alle materialer, der anvendes til produktionen af platformene, før virksomheden kan blive godkendt som leverandør.»kravene går helt ned på komponentniveau. Vi skulle bevise, at alle materialer, der indgår i betonen, overholder tyske krav. Vi måtte have møder med bl.a. grusgrave for at indsamle den nødvendige dokumentation fra vores leverandører. Alt i alt var det en krævende og dyr proces«, fortæller afdelingschef Allan Harbo fra Jorton i Aalborg. Både armering, beton og betonens delmaterialer skulle Ü-certificeres efter tyske regler, før Jorton A/S kunne blive godkendt som leverandør at betonplatforme til havvindmøller. Foto: Michael Bo Rasmussen, Baghuset Pressefoto. Der blev i forbindelse med godkendelsen af leverancen først holdt møde i Hamborg. Tyske kontrollører de såkaldte Prüfere inspicerede efterfølgende byggepladsen i Aalborg og kontrollerede stål, beton, sand og sten. Efter kontrollen blev de enkelte elementer Ü-certificerede efter tyske standarder. Desuden blev Jorton certificeret i henhold til den tyske udførelsesstandard. Mere cement i betonen»selv om vi både i Danmark og Tyskland tager afsæt i de europæiske betonstandarder, har det langt fra været nemt at leve op til de tyske krav. De tyske standarder har andre krav til dokumentation og baserer sig på en anden statistik ved eftervisning af betonens styrke. Alene den statistiske metode gør det nødvendigt at bruge mere cement i betonen for at overholde krav til variationen«, siger Allan Harbo. Desuden har de tyske standarder strenge krav til kontrol og prøvetagning af betonen på byggepladsen, hvor der i visse tilfælde skal udføres prøvning på hvert læs. 10 Beton

11 Produktivitets-forbedrende produkter til betonelement industrien DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter Kraftigt plastificerende lavt forbrug Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke Effektiv produktion af selvkompakterende beton VISCOSTAR - Stabiliserende produkter Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton Effektiv fjernelse af bleeding Højeffektive lavt forbrug VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton Forbedret kompaktering Forbedrede overflader og styrker Mindre støj og slitage Modvirker kalkudfældninger MAPEFORM - Formolier Perfekt slipevne Overflader uden defekter Modvirker opbygning i formudstyr Stor rækkeevne lavt forbrug Miljøvenlig mineralolie baserede Biologisk nedbrydelige emulsioner AUGUST

12 Tema betonkrav danske og udenlandske Danske elementer beskytter norsk togtrafik Spæncom i Aalborg leverer betonelementer til en ny jernbanetunnel sydvest for Oslo pæncom i Aalborg er nu i fuld gang med at producere og levere ikke mindre end tunnelelementer til en jernbanetunnel ved Holmestad mellem Drammen og Sandefjord, cirka 80 kilometer sydvest for Oslo. Tunnelen er sprængt gennem klippe og beregnet til elektriske tog med en hastighed på 250 km/h. Elementerne skal fore tunnelen for at gøre den tæt, så der ikke kan dryppe vand ned på de elektriske installationer. Samtidig skal den beskytte togene mod nedfaldende klippestumper, som vil kunne udløse en katastrofe på grund af den høje hastighed. Omfattende transportopgave Transporten er i sagens natur en større operation. Elementerne læsses i Aalborg på trailere, der sejles med en af de tre ruter til Oslo. Her henter en norsk vognmand traileren og kører den til byggepladsen. Når elementerne skal monteres, bliver traileren trukket ind i tunnelen, så elementerne først læsses af, når de skal monteres.»vi har valgt denne løsning for at undgå skader på elementerne ved omladninger undervejs, selv om der er brug for trailere i pendulfart mellem tunnelen og Aalborg«, siger projektleder Ole Birn fra Spæncom, der har udliciteret transportopgaven til Jumbo Transport. Hver tunnelbue består af to vægelementer, to tagelementer og fundamenter. Der kan afhængigt af typen være 4 eller 5 elementer på en trailer. Elementerne har en bredde på to meter og ligger så at sige på siden på traileren.»der er store krav til elementernes tolerancer, og skader må ikke forekomme. Derfor afprøvede vi surringen på forhånd på to trailere, der tog en tur rundt i landet absolut uden at tage hensyn til elementerne«, fortsætter Ole Birn. Spæncom har ikke leveret tunnelelementer før, så projektet begyndte med indkøb af otte forme til vægelementer, otte forme til tagelementer og otte forme til fundamenter. Norske krav til beton og armering Både beton og armering er omfattet af særlige norske krav, oplyser kvalitetschef Tunnelelementerne skal beskytte mod vand og klippestykker. Sidste nyt: Endnu en ordre på tunnelelementer I juni 2014 fik Spæncom en ny ordre på samme type elementer til en to kilometer lang tunnelstrækning i Norge. Produktion og levering kommer til at ligge i forlængelse af den første ordre. 12 Beton

13 Danske elementer til Færøerne Den kristne lejrskole Zarepta på den færøske ø Vágar kan i år glæde sig over en ny treetagers bygning med multisal, badefaciliteter og pigeværelser samt en lavere bygning med svømmehal og læsesal. Bygningerne er opført med betonelementer, der er produceret og monteret af Spæncom i Aalborg. Til venstre ses de nye bygninger, der er forholdsvise komplekse med skrå tagflader og dækoversider, der springer i niveau. Louise I. Grunnet fra Spæncom. Blandt andet det norske nationale anneks til den europæiske betonstandard EN og en norsk armeringsstandard.»det har ikke været en større udfordring. Mange europæiske stålleverandører kan levere stål med certifikat på at leve op til den norske standard, og Spæncom er selv certificeret til at levere beton til Norge«, siger Louise I. Grunnet. Spæncoms leverancer og produktion til tunnelen fortsætter hen over sommeren, idet de elementer skal leveres over en periode på et halvt år. Eksportordren giver arbejde til 20 medarbejdere på Spæncoms fabrik. jbn ET PLANT GULV KRÆVER DEN RETTE LEDER Er der behov for en simpel gulvleder eller en avanceret dilatation & forskydningssfuge? UNIRAIL Simpel gulvleder & revneanviser METAFORM & TERAJOINT High end dilations- og forskydningsfuger Let og robust leder Justebar fod Tåler bjælkevibrator Attraktive priser i forhold til betonledere Forskalling, kantbeskyttelse og fuge i et produkt Høje bærevner Udviklet til netarmeret-, Combislab & fiberbetongulve Justerbar fod sikrer bedre montagetolerancer AUGUST

14 Tema betonkrav danske og udenlandske Elementer fra Støvring til Malmø Ambercon leverer teglstensfacader med runde hjørner til Studio, der skal stå færdig i Illustration: schmidt hammer lassen. Ambercon har fået godt fat i det sydsvenske marked for sandwichfacader. Målet er en eksportandel på 20 procent af omsætningen. kke nok med, at den kommende bygning Studio i Malmø-kvarteret Tyfonen er tegnet af det danske arkitektfirma schmidt hammer lassen facaderne til den 14 etager høje bygning på kvadratmeter er danske sandwichelementer fra Ambercon i Støvring. Eksportordren til den nordjyske elementproducent er langt fra en enkeltstående begivenhed. Ambercon har i de seneste år vundet en del opgaver i Malmø og ser i dag det sydlige Sverige som et meget lovende marked.»vores mål er, at 20 procent af omsætningen skal være eksport i 2016«, siger Ambercons salgsdirektør, Keld Kristensen. Det primære eksportmarked er Sverige, men Ambercon ser også på Norge, som Keld Kristensen dog mener er et vanskeligere marked end Sydsverige, hvor byggeskikken minder meget om den danske. Tyskland er på forhånd valgt fra; både på grund af den anderledes tyske byggeskik og et mindre attraktivt prisniveau, som Keld Kristensen udtrykker det. Især sandwichfacader Det største eksportprodukt er sandwichfacader og gerne de mere avancerede produkter.»på grund af transportomkostningerne giver eksport kun mening for de dyrere produkter som sandwichfacader. Det vil næppe nogen sinde blive en god forretning at sælge almindelige grå vægelementer til udlandet«, siger Keld Kristensen Den seneste ordre til Studio er da også teglstensfacader med runde hjørner, og tidligere har Ambercon leveret hvide facadeelementer til et stort kontorbyggeri i Malmø, også med Skanska som bygherre. Lukker markedshul Forklaringen på den svenske efterspørgsel ligger ikke mindst i, at byggeaktiviteten i og omkring Stockholm er meget stor. Det suger betonressourcer til sig fra hele Sverige. Mange betonelementer kommer i øvrigt til Sverige fra virksomheder i Letland, som ikke fremstiller facadeelementer. Derfor kan Ambercon udfylde et hul i det sydsvenske marked. Grænsen for rentabel eksport kan dog rykke nordpå med det ny byggesystem, Connovate, som er lette og tynde sandwichelementer i højstyrkebeton.»når vi for alvor kommer i gang med Connovate, vil det potentielle marked gå helt op til Stockholm«, fastslår Keld Kristensen. Produktionen af elementer til Sverige giver ingen specielle udfordringer for Ambercon, selv om der er enkelte svenske krav at leve op til. Ambercon er blevet certificeret efter de svenske betonstandarder og har derfor den nødvendige dokumentation for produktionen. jbn Danske betonelementer til Sverige: Her sandwichfacader til den 14 etagers bygning Studio i Malmø, som blandt andet skal huse et hotel, kontorer og en skybar. Illustration: schmidt hammer lassen. 14 Beton

15 LAD OS BYGGE VERDEN SAMMEN Med lanceringen af Master Builders Solutions har BASF samlet mere end 30 forskellige varemærker under ét fælles brand. Resultatet er maksimale synergier og helt nye muligheder for at skabe stærke totalløsninger. Samtidig giver Master Builders Solutions dig adgang til hele BASF s verden af viden og erfaring på tværs af både faglige specialer og geografiske grænser. Uanset hvilken byggeudfordring du står over for, er der med andre ord mange gode grunde til at tage fat i vores erfarne salgsteam. Vi har produkterne. Vi har løsningerne. Og vi har svarene på selv de mest udfordrende spørgsmål. Lige ved hånden. Ring til os på tlf , eller læs mere på

16 Tema betonkrav danske og udenlandske Udenlandske entreprenørers betonkrav skaber udfordringer for dansk fabriksbeton Andre udførelsesmetoder og traditioner fører til betonkrav, der harmonerer dårligt med den optimerede danske betonproduktion. Det gør beton dyrere, lyder det fra Unicon, Danmarks største producent af fabriksbeton som dog ikke afviser, at udenlandske erfaringer også kan være med til at udvikle den danske byggebranche. ansk fabriksbeton kan blive dyrere for bygherrer og samfund i takt med, at udenlandske entreprenører og rådgivere vinder opgaver i Danmark. Det skyldes, at de udenlandske aktører ofte vælger at stille egne, projektspecifikke betonkrav i stedet for at bruge de danske funktionsbetoner, som i de fleste tilfælde er en meget rationel løsning. Byggebranchen er således i stigende grad på en uheldig vej fra designet beton til mere eller mindre foreskrevet beton, lyder en analyse fra produktchef Jørgen Schou fra Unicon, der er Danmarks største producent af fabriksbeton.»vi møder i stigende grad betonkrav, som ikke passer til den danske betonproduktion, hvor det er betonfabrikken, der designer betonen efter entreprenørens beskrivelse af ønsket anvendelse«, siger Jørgen Schou, som dog samtidig er åben over for, at den danske byggebranche også vil kunne lære noget af de importerede udførelsesmetoder.»jeg er sikker på, at de udenlandske entreprenører også bidrager til at udvikle betonarbejdet herhjemme«, siger Jørgen Schou og peger på, at nye udførelsesformer måske kan føre til flere pladsstøbte konstruktioner. Den danske model Den danske betonbranche har gennem årene udviklet en effektiv model for betonproduktion. Modellen betyder, at en entreprenør kan bestille en beton til en given anvendelse i fx moderat miljøklasse, hvorefter den danske betonproducent designer og leverer en egnet beton, der lever op til miljøklassens krav. Det væsentlige er, at det er betonproducenten, der designer betonen. I praksis betyder det, at de danske betonfabrikker arbejder ud fra en række standardiserede betoner, der dækker langt de fleste af markedets behov med så få cementtyper og typer af tilslag som muligt for at forenkle produktion og logistik.»det er en meget rationel løsning, der gør beton billigere, fordi recepter og kvalitetskontrol ligger fast, og fordi fabrikkerne skal bruge færre siloer til forskellige materialer«, fastslår Jørgen Schou Dansk model under pres Når modellen kommer under pres, er forklaringen typisk, at de udenlandske entreprenører bruger andre udførelsesmetoder end danske entreprenører.»udenlandske entreprenører kommer med andre erfaringer og andre udførelsesformer. Derfor stiller de også egne krav til betonerne«, siger Jørgen Schou, der som eksempel nævner det, som branchen kalder tyskergulve. I Tyskland støber man ofte gulve af en jordfugtig beton, der skal komprimeres kraftigt, hvor man i Danmark normalt bruger en SCC-beton, som ikke skal komprimeres. Derfor er en sædvanlig dansk gulvbeton uegnet til den tyske udførelsesform. Andre gange foreskriver den udenlandske entreprenør beton med slaggecement, som ikke er tilladt anvendt i henhold til de danske standarder.»det sker også, vi bliver mødt med særlige krav til mængden af cement eller specielle vand/cement-forhold, som ikke harmonerer med danske betoner. Nogle gange kan vi klare det i dialog med bygherren, andre gange er det nødvendigt Det er rationelt, at betonproducenten designer betonen efter entreprenørens beskrivelse af, hvad den skal anvendes til. Men udenlandske entreprenører og rådgivere på det danske marked følger ikke altid den rationelle danske model, hvor betonens miljøklasse styrer bl.a. trykstyrke, vand/cement-forhold og cementtype. 16 Beton

17 at ændre på betonerne«, siger Jørgen Schou. Nationale annekser En del af baggrunden findes i den europæiske betonstandard EN 206-1, som er en forholdsvis åben standard. De enkelte lande har derfor vedtaget meget forskellige nationale annekser, som passer til byggemetoderne, miljøpåvirkningerne og de lokale delmaterialer i de enkelte lande. Fx opererer EN med 18 forskellige eksponeringsklasser for beton. Dem har vi herhjemme valgt at samle i fire miljøklasser for henholdsvis passivt, moderat, aggressivt eller ekstra aggressivt miljø. Det står i det danske anneks (DS 2426) til den europæiske standard sammen med en lang række andre danske valg. Andre lande har imidlertid ikke gennemført denne forenkling. Derfor oplever betonproducenterne også, at der stilles krav om kombinationer af eksponeringsklasser og betonstyrker, der ikke harmonerer med danske betoner. Fx et krav om beton i den europæiske eksponeringsklasse XA3 med en trykstyrke på mindst 30 MPa. I det danske system er denne beton i miljøklassen ekstra aggressiv, hvilket betyder en trykstyrke på mindst 40 MPa.»I Danmark bruger vi simpelthen ikke den cementtype, der kan realisere en forholdsvis lav trykstyrke i ekstra aggressiv miljøklasse, og hvad gør man så? Sådanne særkrav udfordrer vores produktion. Det giver større omkostninger for os og dermed dyrere beton uden at man efter min mening får bedre betonkvalitet for pengene«, siger Jørgen Schou. Unødig udgift Et andet område, der kommer under pres, er kvalitetsstyring og laboratorieprøvning. Fx hvis betonproducenterne skal udføre kvalitetskontrollen efter EN eller udenlandske nationale annekser i stedet for DS 2426.»Styrkestatistikken i EN er anderledes og vil medføre, at vi skal bruge mere cement i betonen for at leve op til kravene. Det vil betyde en ekstra omkostning for fabriksbetonbranchen og dermed samfundet på mindst 10 mio. kroner årligt. Vel at mærke uden at vi får bedre betonkvalitet for pengene«, siger Jørgen Schou. DS 2426 bliver efter planen afløst af DS/EN 206 DK NAD inden udgangen af NAD en genbruger så vidt muligt indholdet fra DS jbn Her er særkravene til danske betonfabrikker Udenlandske entreprenører og rådgivere på det danske marked følger ikke altid den rationelle danske model, hvor betonens miljøklasse styrer bl.a. trykstyrke, vand/ cement-forhold og cementtype i henhold til anneks F i DS 2426: Krævede grænseværdier for betonsammensætning og betonegenskaber. I stedet kan der blive stillet projektspecifikke krav til/om fx: Specielle betonsammensætninger (prescribed mix, foreskrevet beton) Brug af slaggecement eller anläggningscement Minimum cementindhold Tilslagets kornkurve Blandede styrkeklasser og eksponeringsklasser, fx ekstra aggressivt miljø (eksponeringsklasse XA3), men kun styrke C30/37 v/c-forhold, der ikke harmonerer med DS 2426, Anneks F Brug af konsistensklasser (iht. EN 206-1) i stedet for den danske target value (tilstræbt værdi for konsistens) Tredjeparts kontrol af fx trykstyrke. AUGUST

18 Tema betonkrav danske og udenlandske Sådan ser du, at du har den rigtige udgave af den reviderede DS 206. Tjek din udgave af den ny DS/EN 206 Den europæiske betonstandard er blevet korrigeret efter udgivelsen først på året. Din udgave af standarden kan være behæftet med fejl. Har du den ny, 3. udgave af den europæiske betonstandard DS/EN 206? Så er det vigtigt, at du kaster et blik på side to, øverst. Hvis der under Denne publikations overensstemmelse står: IDT med: EN 206:2013, corrected version , kan du trygt arbejde videre. Hvis ikke, har du fat i et fejlbehæftet dokument. Forklaringen er, at den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, har trukket en ny udgave af standarden for tilslag, EN 12620, tilbage på grund af fejl. Det gjorde det nødvendigt med konsekvensrettelser i DS/EN 206, som Dansk Standard forinden havde nået at udgive.»det er vigtigt at bruge den korrekte version, hvilket kun kan ses på side 2 i standarden. Konsekvensrettelserne har væsentlig, teknisk betydning«, siger chefkonsulent Anette Berrig fra Dansk Byggeri og medlem af standardiseringsudvalget for betonteknologi, S udgave af DS/EN 206 erstatter DS og DS/EN De væsentligste nyheder i standarden er: Metoden til at vurdere frisk betons overensstemmelse med standardens krav er ændret og blevet enklere Standarden tillader nu også brug af kontrolkort til vurdering af overensstemmelse med standardens styrkekrav. Standarden indfører ny betegnelser for stenstørrelser, D max, D upper og D lower. Fiberbeton er indarbejdet i DS/EN 206. SCC er indarbejdet i DS/EN 206, hvilket betyder at DS EN udgår. Endelig indeholder DS/EN 206 et nyt Anneks D om beton til geotekniske arbejder. Annekset skaber sammenhæng mellem DS/EN 206 og de geotekniske produktstandarder. DS/EN 206 er nu ved at blive oversat til dansk. Som et led i revisionen bliver DS 2426 med de supplerende danske betonkrav erstattet af DS/EN 206 DK NAD.»Der er stadig mange ting i DS/EN 206, der skal besluttes nationalt. Det kommer nu til at stå i et Nationalt ApplikationsDokument (NAD) i stedet for i en dansk standard. Vi genbruger dog så vidt muligt indholdet fra DS 2426«, siger Anette Berrig. DS/EN 206 DK NAD forventes at komme i høring i efteråret 2014 og bliver sandsynligvis udgivet i slutningen af Herefter følger en overgangsperiode, hvorefter NAD en forventes at træde endeligt i kraft inden udgangen af jbn 18 Beton

19 BETON Ny dansk dramatik om at bygge op og rive ned Forestillingssponsor: Alt indeholder beton. Musikhuse, parcelhuse, havneanlæg, havefliser. Beton er ikke til at overse og slet ikke i Aalborg. Over det meste af verden er beton fundamentet for infrastruktur, katalysator for menneskets udvikling, og rammen om det vigtigste i vores liv: jobbet, familien og fritiden. Men beton er også brutalitet, grimhed, undergang. Og det, der er værre. Spiller > på Lille Scene Køb billetter nu på aalborgteater.dk >>> AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE AALBORG BILLETSALG AUGUST

20 F & U I Grøn Beton II er der fokus på bæredygtighed, så både økonomiske, driftsmæssige og sociale aspekter er med, selv om CO 2 -reduktion stadig er meget vigtig Grøn beton tilbage på sporet Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion eller bare Grøn Beton II er et nyt, stort innovationskonsortium, der i de næste fire år skal fortsætte indsatsen med at gøre beton endnu mere bæredygtig t nyt innovationskonsortium med titlen Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion fortsætter nu efter et nogle års stilstand de danske bestræbelser på at give beton en grønnere profil og gøre verdens mest anvendte byggemateriale mere bæredygtigt. Budgettet for de kommende fire års indsats er på 29 mio. kroner til forskning, udvikling, uddannelse, demonstrationsprojekter og formidling. Det ny innovationskonsortium bliver populært kaldt Grøn Beton II, fordi det har rødder tilbage til udviklingsprojektet Grøn Beton, som blev gennemført i Men sigtet i dag er anderledes, 20 Beton

21 fastslår centerchef Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, der har stået for ansøgningen af projektet.»den gang var fokus næsten udelukkende på betonkonstruktioner med lavere CO 2 -bidrag. I det ny projekt er fokus mere på bæredygtighed, så både økonomiske, driftsmæssige og sociale aspekter er med, selv om CO 2 -reduktion stadig er meget vigtigt. Derfor vil vi i begyndelsen af projektet gøre en indsats for at definere, hvad vi mener med grøn beton«, siger Dorthe Mathiesen. Behov for nye cementer På verdensplan bidrager cementproduktionen med fem procent af den totale menneskeskabte CO 2 -udledning, og prognoser forudsiger, at forbruget af cement og beton vil fordobles fra 2010 til 2050.»Det understreger, at der er et stort behov for nye cementtyper og bindemidler til beton. Derfor står vi over for to udfordringer: For det første at udvikle nye materialer og betoner. For det andet at finde ud af, hvordan vi kan dokumentere levetid og holdbarhed af de ny betoner. Vi har jo ikke har mange års erfaring med dem, som vi har med de mere traditionelle betoner, hvor man i dag ser krav om 120 års levetid«, siger Dorthe Mathiesen. I projektet indgår der to forskningsprojekter på DTU på ph.d.- eller postdoc niveau. Projekterne skal dykke ned i, hvordan den grundlæggende kemi og fysik ved forskellige materialer hænger sammen med betons holdbarhed og levetid. Forskerne skal arbejde hen imod en model, der kan bruges til at forudsige betonens holdbarhed ved brug af forskellige materialer. Og det er vigtigt at arbejde den vej, mener Dorthe Mathiesen. Bygherrerne har brug for en operativ metode, der gør det muligt at evaluere holdbarheden af nye betoner uden at skulle gennemføre langtidsforsøg. Ellers vil nye betoner have svært ved at vinde indpas. I den forbindelse vil Grøn Beton II både bruge felteksponeringspladsen i Rødbyhavn og genoplive den gamle felteksponeringsplads i Hirtshals, hvor saltindholdet i havvandet er højere end i Femern Bælt, så der bliver mulighed for at kalibrere modeller og metoder på baggrund af veldefinerede prøveemner. Tre demonstrationsprojekter Formidlingen fra Grøn Beton II bliver omfattende med minimum tre demonstrationsprojekter i form af vej- eller stibroer, lige som det er meningen at demonstrere grøn beton til husbygning.»det er vores erfaring, at demonstrationsprojekter er meget vigtige for at udbrede ny viden. Vores plan er tidligt i projektet at opføre en bro, der er så bæredygtig som muligt med kendte metoder. Senere vil vi så kunne dokumentere de fremskridt, vi har nået, i nye projekter«, siger Dorthe Mathiesen. Med 17 deltagere er Grøn Beton II et stort innovationskonsortium. Og så er en række danske betonfabrikker endda kun talt med som Fabriksbetongruppen i Dansk Beton. Det er bemærkelsesværdigt, at der også deltager en række uddannelsesinstitutioner, så bæredygtig beton kan komme med i undervisningen. jbn Fakta om Grøn Beton II Innovationskonsortiet Grøn Omstilling af Cementog Betonproduktion (Grøn Beton II) er et forskningsog udviklingsprojekt med et totalbudget på 29 mio. kr. Grøn Beton II støttes af InnovationsFonden og løber over fire år med start i Grøn Beton II har til formål, at: Reducere CO 2 -udledningen fra cementproduktion. Afhjælpe konsekvenserne af den kritiske mangel på flyveaske til betonproduktion, som naturligt vil opstå når kulfyring af kraftværker i Danmark udfases inden Skabe vækst i danske videns- og produktionsarbejdspladser samt mulighed for eksport af dansk viden og løsninger inden for cement-, beton- og produktionsteknologi på et internationalt marked. Deltagerne i konsortiet er: Aalborg Portland A/S, Femern A/S (pt. ikke aktiv partner), Banedanmark, Grontmij A/S, Rambøll Danmark A/S, MT Højgaard A/S, Unicon A/S, Dansk Beton Fabriksbetongruppen, DTU Byg, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Københavns Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademiet Lillebælt, Via University College Campus Horsens, Center for Betonuddannelse (AMU Nordjylland) og Teknologisk Institut. Kilde: AUGUST

22 F & U Titaniumdioxid fremmer en ønsket proces, der omdanner NO til nitrat. Almindelig titaniumdioxid omdanner dog samtidig mindst 30 procent af NO til NO 2, som er sundhedsskadelig. Den modificerede titaniumdioxid er mere specifik og mindsker dannelsen af NO 2 til højst 15 procent. Andrea Folli (tv.) diskuterer resultaterne med Martin Kaasgaard. Ny forskning kan gøre luftrensende beton effektiv også i Danmark Perspektiverne i at bruge titaniumdioxid i beton til at nedbryde forurening er store, mener forskeren Andrea Folli fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Men først skal en række væsentlige begrænsninger overvindes. Nye forskningsresultater skaber håb om, at det snart kan ske.»det er et fantastisk princip at bruge sollys til at nedbryde forurening. Men princippet har også nogle væsentlige begrænsninger, som vi skal overvinde, før det for alvor kan få effekt. Efter min mening er det nødvendigt, at industrien, markedet og forskningen øger indsatsen for at overvinde disse begrænsninger.«sådan siger Ph.d. Andrea Folli fra Betoncentret på Teknologisk Institut om at bruge titaniumdioxid (TiO 2 ) til fotokatalytisk nedbrydning af såvel organiske stoffer på betonoverflader som NO x i luften. Andrea Folli er projektleder for Light2CAT, som er et EU-projekt under det 7. Rammeprogram. Målet er at gøre titaniumdioxid til en effektiv forureningsbekæmper på de nordlige breddegrader ved at finde løsninger på begrænsningerne. Projektet blev påbegyndt i 2012, og resultaterne er gode. Dansk sollys en begrænsning Meget kort fortalt fungerer titaniumdioxid som en katalysator, der bruger energien i UV-lys til at styrke kemiske processer, der kan omdanne NO X, som er en fællesbetegnelse for NO og NO 2, til nitrat, og som også kan nedbryde organiske stoffer på overflader. Titaniumdioxid kan derfor både give renere luft og virke hæmmende på begroning og tilsmudsning af betonoverflader. Netop behovet for UV-lys er imidlertid en barriere for at opnå gode resultater med titaniumdioxid i fx Danmark, hvor sollys indeholder meget mindre UV-lys end i Sydeuropa. Derfor har forskerne i Light2CAT arbejdet med at modificere titaniumdioxid, så katalysen fungerer effektivt i et bredt spektrum af synligt lys. 22 Beton

23 Light2CAT Light2CAT er et forsknings- og udviklingsprojekt, der er finansieret af EU s 7. Rammeprogram. Formålet er at udvikle fotokatalytiske materialer til brug i beton. Projektet blev påbegyndt i marts 2012 og afsluttes i marts Teknologisk Institut er projektleder. Deltagerne er: Teknologisk Institut, Dansk Autoværn, Starka Betong Industrier, Innova, Cementa (Heidelberg Cement Group), Huntsman Tioxide Pigments, University of Aberdeen, AIDICO, Københavns Kommune, Vejdirektoratet, Hermo Prefabricados de Hormigon og InnDEA (Foundation of the Valencia City Council). Forsøg på Gasværksvej i København har vist, at betonfliser med traditionel titaniumdioxid i de forholdsvis korte perioder, hvor sollyset er stærkest og UV-faktoren størst, kan nedsætte NO X -indholdet i luften med procent. Med modificeret titaniumdioxid er der håb om at opnå bedre resultater i meget længere perioder, fordi effekten kun er afhængig af lys og ikke UV-faktoren. Hertil kommer, at modificeret titaniumdioxid også vil kunne fungere inden døre.»vi har udviklet et TiO 2 -system, der fungerer i synligt lys, og som samtidig er væsentlig mere selektivt over for nitrat«, siger Andrea Folli. Danner uønsket NO 2 I forbindelse med katalysatorer betyder større selektivitet, at katalysatoren primært fremmer én kemisk reaktion. Som udgangspunkt katalyserer titaniumdioxid flere processer, hvoraf især én er uønsket i forbindelse med nedbrydning af NO X. Faktisk omdannes højst 70 procent af NO til nitrat, resten bliver til NO 2, som er den sundhedsskadelige del af NO X.»Vores modificerede titandioxid er også bedre på det punkt, idet mindst 85 procent af NO omdannes til nitrat. Det er måske det væsentligste resultat, vi har opnået«, fastslår Andres Folli, som af hensyn til kommende patentering ikke kan sige noget om, hvordan titaniumdioxiden modificeres. En tredje barriere er prisen på titaniumdioxid. Flere af verdens største cementfabrikker har fotokatalytisk cement på produktprogrammet. Men prisen er høj cirka 3-4 gange prisen for almindelig cement, selv om indholdet af titaniumdioxid er af størrelsesordenen fire procent. Den høje pris er overraskende på baggrund af, at titaniumdioxid er meget brugt som farvepigment i hvid maling, tandpasta og i mange andre almindelige produkter.»forklaringen er dels, at der er brug for en meget ren titaniumdioxid til fotokatalytiske anvendelser, dels at cement er et fantastisk billigt produkt, selv om betonindustrien måske ikke er helt enige i det«, siger Andrea Folli. Effekt mindskes med tiden Andrea Folli mener, at den holdbarhed af katalysatoren, der opnås ved at blande titaniumdioxid i betonen, er langt større end holdbarheden af coatinger på betonoverfladen.»coatninger og sprayprodukter har den fordel, at de minimerer forbruget af titaniumdioxid og koncentrerer stoffet på overfladen. De er derfor optimale til glas, lodrette flader og indendørs. Men på vandrette betonflader som fortove, veje og parkeringspladser m.v. kan de mekaniske påvirkninger reducere levetiden meget. Forsøg på universitetet i Eindhoven med en parkeringsplads coated med titandioxid viste, at coatningen skulle fornyes flere gang i løbet af en relativ kort periode. Derfor er der brug for flere og mere dybtgående undersøgelser af holdbarheden«, siger Andrea Folli. Alle forsøg i Light2CAT er derfor baseret på titandioxid iblandet betonen, så katalysatoren ikke kan slides væk. Desuden oplyser Andrea Folli, at virkningen af titaniumdioxid på alle betonoverflader aftager med tiden, fordi den dannede nitrat til en vis grad bliver siddende på overfladen og blokerer for videre fotokatalyse. Regnvejr er ikke nok til at regenerere overfladen, som ifølge Folli derfor bør højtryksrenses hvert 5-7 år. jbn Fakta om NO x Titandioxid påvirker næppe betonens styrke Betonfolk ser ofte med skepsis på nye materialer, der tilsættes betonen. For hvad betyder det for styrke og bearbejdelighed? Konsulent Martin Kaasgaard fra Betoncentret på Teknologisk Institut, oplyser at brug af titandioxid i beton næppe påvirker styrken i væsentlig grad.»vi ser styrker, som passer meget godt med de v/c-tal, vi har arbejdet med, så her vil der næppe opstå vanskeligheder«, fastslår han. Derimod kan titandioxid have stor indflydelse på betonens konsistens. En mekanisme, der endnu ikke er helt afdækket, men som sandsynligvis hænger sammen med den aktuelle partikelstørrelse af titandioxiden. NO X er summen af kvælstofoxiderne NO og NO 2 i luften. De to stoffer findes altid begge i atmosfæren, idet sollys omdanner NO 2 til NO, og ozon reagerer med NO og danner NO 2. NO 2 er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier for det. Der er ingen grænseværdier for NO alene. De væsentligste kilder til forurening med kvælstofoxider er forbrændingsprocesser i bilmotorer og kraftværker, idet N og O kræver en høj temperatur for at reagere. AUGUST