Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værkstedsundervisning (Fokuspunkt)... 2 Status... 2 Sociale mål... 3 Mål for sociale kompetencer...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værkstedsundervisning (Fokuspunkt)... 2 Status... 2 Sociale mål... 3 Mål for sociale kompetencer... 3 Sociale mål børnene imellem... 3 Sociale mål voksne og børn imellem... 4 Elevernes alsidige personlige udvikling... 4 Årgangs- og klasseregler... 4 Klassens tid... 4 Ro i klassen... 5 Elevernes medindflydelse... 5 Faglige mål... 5 Dansk... 5 Matematik... 8 Natur/teknik Kristendomskundskab IT Idræt Musik Billedkunst Ressourcetimer Tosprogede elever Evaluering Skole-hjem-samarbejdet... 22

2 Indledning Team 1 er et nydannet team bestående af 5 lærere og 5 pædagoger. Vi ser fulde af fortrøstning frem mod den opgave, der ligger i at få etableret et godt samarbejde såvel indbyrdes, som med elever og forældre. Teamets 10 kvindelige medlemmer har opmærksomheden rettet mod, at der er få mandlige rollemodeller i børnenes skoledag. Sammensætningen af teamet betragter vi erfarings- og aldersmæssigt som en gevinst for løsningen af de fremtidige arbejdsopgaver. Som fokuspunkter det kommende skoleår har vi valgt Værksteder ( skole ) samt Lektiecafe ( SFO ). Værkstedsundervisning Vi lærer på mange forskellige måder. Det ønsker vi at imødekomme i vores undervisning. Vi vil derfor bygge vores undervisning op omkring værksteder, hvor der er rig mulighed for at differentiere i niveau, men også i forhold til læringsstile (øje, øre, hånd og krop tilgodeses). Vores mål med at sætte fokus på værksteder er: At give plads til forskellighed At understøtte elevernes forskellige måder at lære på At eleverne bliver opmærksomme på de mange forskellige måder at lære på og at alle har forskellige behov At eleverne øver sig i selvstændighed og dermed ansvar for egen læring. Vi ønsker at evaluere fokuspunktet ved at stille os selv følgende spørgsmål ved slutning af året: Kan værksteder være en bærende del af undervisningen? Definition på værkstedsundervisning: Børnene arbejder selvstændigt eller i små grupper med forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan have et fælles emne, men være differentieret i forhold til læringsstil og fagligt niveau eller have forskellige emner. Værkstederne introduceres løbende og børnene vælger selv eller placeres på et værksted. Der kan arbejdes med grupper ud fra forskellige kriterier som evne til samarbejde, fagligt niveau, køn osv. Indholdet i værkstederne tilrettelægges, så børnene kan arbejde selvstændigt eller med hjælp fra hinanden eller en vejledning. Læreren: observerer elevernes arbejde med henblik på at få viden om den enkelte elevs måder at lære og arbejde på samt at få ideer til udvikling af værkstedsarbejde støtter og hjælper enkelte elever eller grupper med værkstederne kan arbejde direkte med en gruppe eller enkelte elever Værkstedsundervisning skal give plads til forskellige måder at tilegne sig fagligt stof og giver mulighed for at indarbejde gode selvstændige arbejdsvaner. Værkstederne tilrettelægges med progression, løbende nyt indhold og i sammenhæng med den øvrige undervisning. Status Ved overleveringen fra børnehaveklassen er vi blevet informeret om, at der er et antal tosprogede elever på årgangen, som har brug for ekstra opmærksomhed. Enkelte elever har adfærdsmæssige problemer og / eller opmærksomhedsproblemer, mens der er mange velfungerende elever. En stor del af eleverne kender bogstavernes navne og lyde samt tallenes navne og værdi, men andre er meget usikre på områderne. 2

3 Sociale mål Eleverne skal kunne lege og arbejde sammen på tværs af kønnene Hver elev er en værdifuld del af klassen og af årgangen. Alle skal vise hensyn og drage omsorg for hinanden. Eleverne skal acceptere hinandens svage og stærke sider, så alle føler sig trygge Eleverne skal lære selv at løse konflikter, lære at sige til og fra og få øje på hinandens signaler, så nogle konflikter undgås Eleverne skal lære at anvende positivt og anerkendende sprog over for hinanden Mål for sociale kompetencer Ansvar for sig selv: At komme ind i klassen til tiden Finde sine ting frem (bøger, madpakke o.l.) Rydde op efter sig selv Pakke skoletaske (huske lektier/lektiebog, biblioteksbøger, idrætstøj/håndklæde). Tage hensyn til andre, så alle kan lære. Tage hensyn til sig selv og sige til og fra på en hensigtsmæssig måde. Ansvar for det fælles Passe på tingene i klassen og i fællesrummet. Udføre små opgaver (oprydning, hente mælk o.l.). De overordnede sociale mål nås bl.a. ved: Fælles udflugter Fælles projekter/bånduger Fælles arrangementer Morgensamlinger Klassesamtaler og fortællekreds Klasseregler Tværfaglige emner Arbejde med forskellige læringsstile/intelligenser. Sociale mål børnene imellem At børnene: gennem samarbejde i hverdagen og i tværfaglige forløb får gode muligheder for at skabe faglige og sociale kontakter oplever et fællesskab gennem at lege, synge og bruge kroppen oplever at forskellighed er godt leger og mødes på tværs af klasserne og bruger en god tone i leg og samtale føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden at alle kan arbejde sammen med alle passer på vores ting, klasser og fællesområde, holder orden og giver plads til hinanden 3

4 Sociale mål voksne og børn imellem At vi voksne: tager ansvaret for relationerne børnene imellem og mellem børn og voksne har en anerkendende og nysgerrig tilgang til børnene når omkring det enkelte barn, så de alle føler sig set og hørt husker på det enkelte barn handler med udgangspunkt i det, der er meningsfuldt for det. Derfor vil vi lytte til barnet, men også give udtryk for hvad der er hensigtsmæssigt. Elevernes alsidige personlige udvikling Nedenstående overskrifter er hentet fra fælles mål elevernes alsidige personlige udvikling : Læringskompetence Mange måder at være og lære på: At børnene lærer på mange måder og bruger deres forskellighed konstruktivt. At vi snakker om hvordan, hvor og hvornår vi kan lære. Konkrete tiltag: fortællinger, læringsstile, mange intelligenser, værksteder, logbog som bruges året igennem. Forandringskompetence Lyst til at være og lære At vi sætter fokus på motivation som en forudsætning for at lære. Jeg vil du skal. At lære at stå ved et valg. Konkrete tiltag: mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver inden for et emne, være opmærksom på at eleverne har brug for individuel vejledning. Relationskompetence At være og lære sammen med andre At bruge fællesskabet som et konstruktivt læringsrum, hvor der opstår noget nyt. At vi gennem oplevelser og praktiske opgaver skaber en følelse af fællesskab. Konkrete tiltag: tværfaglige emner på årgangen, ture ud af huset i lokalområdet. Meningskompetence At forholde sig til at være og lære At eleverne oplever at skulle forholde sig til hinanden og tage stilling. At eleverne skal kunne sige deres mening i klassen og se sig selv i forhold til normer og regler. Konkrete tiltag: klassemøde/fortællekreds, hvor eleverne oplever at komme til orde og at lytte aktivt. Her vedtages et fælles sæt regler for klassen. Mobbeplanen og elevråd indgår i udvalgte klassemøder/fortællekredse ligesom undervisningsmiljøundersøgelser og andre materialer inddrages. Årgangs- og klasseregler Vi vil i begyndelsen af skoleåret, i samarbejde med eleverne på årgangen, udarbejde nogle årgangsregler, som vil komme til at hænge synligt i klasserne. Derudover udarbejder hver klasse nogle klasseregler i samarbejde med klasselæreren. Klassens tid Her vil vi bearbejde forskellige emner som f.eks.: ansvar kammeratskab empati tolerance selvstændighed sprog og kommunikation konfliktløsning 4

5 Ro i klassen Er ikke kun et kommunalt fokuspunkt, det er også helt nødvendigt for os at arbejde med af hensyn til både elevers og læreres psykiske arbejdsmiljø, og fordi vi har et hørehæmmet barn på årgangen. For at minimere støjniveauet arbejder vi med både kort- og langsigtede tiltag. Kortsigtede: Vi beder forældrene sige farvel til deres børn udenfor klasselokalerne Vi beder eleverne gå stille ind i klasseværelserne om morgenen, finde en bog og begynde at læse stille for sig selv Lærerne går stille rundt i lokalerne og tysser sagte på de elever, som har lidt svært ved at være stille Vi arbejder med forskellige bordopstillinger i lokalerne Nogle elever får individuelle arbejdspladser I visse situationer spilles dæmpet beroligende/afslappende musik Der læses højt for eleverne mens de spiser madpakker Langsigtede : Vi arbejder med konflikttrappen I konfliktfri situationer arbejder vi med fotos af forskellige situationer, hvor elever udtrykker følelser som sorg, glæde m.m. Klassens tid anvendes bl.a. til taktil massage, som gør eleverne mere rolige og forebygger mobning Lærerne har en anerkendende tilgang til eleverne Lærerne skælder så vidt muligt ikke ud eller råber efter eleverne Elevernes medindflydelse På første årgang er elevernes medindflydelse, noget de gradvist bliver introduceret for. I værkstedsundervisningen, har eleverne medindflydelse, når de selv kan vælge værksted og selv kan vælge hvilke opgaver de vil arbejde med. I opgaver hvor der kan anvendes flere forskellige materialer, kan medindflydelsen også komme til udtryk i materialevalg. Elevens medindflydelse bliver endvidere synlig ved klassesamtaler, hvor de kan give udtryk for deres mening og dermed påvirke processer i klassen, som f.eks. ved udarbejdelse af klasse- og årgangsregler. Ved morgenlæsningen i klasserne, vælger eleverne oftest selv, hvilke bøger fra klassebiblioteket de vil læse. Faglige mål Følgende årsplaner er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets nye Fælles mål, som er trådt i kraft i Målene kan læses i deres fulde udstrækning på: al% aspx Dansk I dansktimerne vil vi arbejde med specifikke danskfaglige aktiviteter som lyd og bogstavlære, skrivning, stavning og læsning samt med mere temaprægede aktiviteter. På et tidspunkt i efteråret indføres små værksteder ( fx læse skrive tegne spille stave fortælle ), hvor eleverne arbejder individuelt og mere selvstændigt. Der vil fortsat være gennemgang af fælles stof. 5

6 I værkstedsundervisningen arbejder eleverne selvstændigt eller i små grupper med forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan have et fælles emne, men være differentieret i forhold til læringsstile og fagligt niveau. Børnene vælger selv eller placeres på et værksted. Der kan arbejdes med grupper ud fra forskellige kriterier som evne til samarbejde, fagligt niveau, køn osv. Indholdet i værkstederne tilrettelægges, så børnene kan arbejde selvstændigt eller med hjælp fra hinanden eller en vejledning. Lærerne: observerer eleverne med henblik på at få viden om den enkelte elevs måder at lære og arbejde på samt få ideer til videreudvikling af værkstedsarbejdet. støtter og hjælper med værkstederne kan arbejde direkte med en gruppe eller enkelte elever Grundbogen Min første læsning inddrages, og arbejdet med Læsefidusen vil være centralt placeret tre gange i løbet af det første skoleår. Udover Læsefidusens mange små læsebøger vil Skolebibliotekets alsidige læsemateriale ( eks. i form af Stor bog lille bog ) blive anvendt. Engangsmaterialerne: A, B, C Den første læsning danner basis for det skriftlige arbejde. Hver elev har desuden i klasseværelset stående en mappe, som tænkes anvendt som portefølje, d.v.s. en samling af arbejder som vil følge eleven op gennem skolelivet. Vi ønsker endvidere i samarbejde med forældrene at arbejde med en logbog/dagbog her i 1. klasse. Af andre evalueringsformer vil vi bruge kan/kan næsten - modellen samt benytte både løbende mundtlig og skriftlig evaluering af elevernes forskellige arbejder. I forbindelse med skole/hjem samtaler vil samtaler forud med den enkelte elev også være en vigtig brik i evalueringen. Desuden vil vi anvende diagnosticerende bogstav- og læsetests. Følgende temaer er valgt ud: Uger Emne Formål/mål Hvem er jeg? Hvem er du? (da + bill + ma + kr) At give det enkelte barn mest mulig positiv opmærksomhed At tage udgangspunkt i elevernes egne små postkorttekster At lave Min første læsebog 37 Åben uge Det sociale liv på 1. årgang (da + id + ma+ n/t + kr) Færdsel Læsefidusen ( se bilag ) Højtlæsningsfasen 41 Åben uge Krop og sundhed ( da + n/t + ma + id ) At skabe grobund for et godt socialt miljø i klassen og på årgangen At skabe en tryg ramme om hverdagen i skolen gennem lege, tillids- og samarbejdsøvelser At lave regler for samværet i klassen og på årgangen i fællesskab At deltage i ABC kampagnen At øge elevernes evne til at færdes sikkert i trafikken At skabe og styrke læselysten hos eleverne At skabe fortælletid At skabe værkstedstid At eleverne skal være fysisk aktive mindst en time hver dag At deltage i kampagnen Aktiv rundt i 6

7 Sexualundervisning Koglefolket Et storylineforløb ( da + n/t + bill ) 48 Åben uge Vanddråbens rejse Juleemne ( da + kr + bill + mu ) 1-4 Læsefidusen Både og fasen 5-9 Fokus på IT (uge 1-12) Påske ( da + kr + mu ) UEA- emne (uddannelses-erhvervs og arbejdsmarkedsorientering) Sørøvere ( da + mu ) 17 Åben uge Læsefidusen Selvlæsningsfasen 25 Afrunding af 1.klasse og forberedelse af 2. Danmark At skabe større bevidsthed om sammenhæng mellem egen krop og sundhed At styrke kreativitet og fantasi At danne koglefamilier som skal samarbejde om at skabe hver enkelt families historie At inddrage arbejdet med almindelige danskfaglige aktiviteter i emnet At øge elevernes bevidsthed om samspillet mellem menneske og natur At skabe hygge og rum for juletraditioner i klassen og på årgangen At skrive julekort, synge julesange og salmer At tage afsæt i bogen Mig og bedstefar og så Nisse Pok At læse i selvlæsningsbog med forældre At forældre læser højt af højtlæsningsbøger At styrke læseindlæringen og give fidus til læsning At give kendskab til computerens værktøj At give kendskab til bogstavernes og tallenes placering At give kendskab til computerens mus At give større viden om traditioner og skikke tilknyttet højtiden At klippe gækkebreve At arbejde med rim og remser At lave påskepynt At give indsigt i skolen som en arbejdsplads At knække læsekoden gennem arbejdet med læs let bøger, fortælletid, værksteder m. m. At lave en afsluttende evaluering af året sammen med eleverne At inddrage eleverne i planlægningen af 2. skoleår 7

8 Matematik Matematik er sjovt Matematik kan bruges til noget Matematik udfordrer både krop og sjæl Formålet: Formålet med matematik er blandt andet, at eleverne skal anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres daglige liv, samfundsliv og naturforhold. De skal opbygge en matematisk viden i fællesskab med andre og individuelt, for at kunne tage ansvar og øve indflydelse i det samfund, som vi lever i. Undervisningsministeriet lægger vægt på, at vi i matematikundervisningen specielt vægter nedenstående otte kompetencer gennem hele skoleforløbet, hvor undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes (tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Undervisningen: I første klasse vil undervisningen især dreje sig om, at eleverne får et godt kendskab til titalssystemet, tallene fra 0 100, addition, subtraktion og forberede eleverne til multiplikation, division og grundlæggende geometri, såsom firkanter, cirkler, trekanter etc. Undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte elev. Eleven skal have mulighed for at arbejde sig frem i et passende tempo der svarer til elevens niveau og udvikling. Udfordringer skal kunne tages op, netop når den enkelte elev er klar til det, og evner og interesse må være styrende for graden af fordybelse. Det er vigtigt, at ALLE elever oplever, at arbejdet lykkes, og deres selvtillid herved styrkes. Ikke mindst derfor er det nødvendigt, at der gives den fornødne tid, således at interessen, nysgerrigheden og glæden forbliver vigtige drivkræfter for børnene. 8

9 Værkstedsarbejdsformen bruges i vid udstrækning, og giver gode muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige forudsætninger. I arbejdet vil eleverne benytte forskellige udtryksformer og inddrage kroppen, sanserne og sproget. I værkstedsundervisning er der visse fordele som f.eks. at hver enkelt elev undervises på eget niveau, at alle vil få den optimale udfordring og at eleverne får større forståelse for matematikken. Værkstedsarbejdet understøtter de mange intelligenser, og dermed de forskellige måder børn lærer på. Værkstedsarbejdet er struktureret for at få overblik over, hvad eleverne kan, hvor de er rent fagligt, og om eleven opfylder de fællesmål, der er sat for matematik. Til det formål har vi en tavle, hvor de forskellige værksteder og elevernes navne kan hænges op. Det giver læreren og eleven et godt overblik over timen. De værksteder, man ønsker eleverne arbejder med, hænges op på tavlen. Læreren hænger elevernes navne på tavlen, eller eleverne vælger selv hvilket værksted de vil arbejde med den dag. Før, under og efter værkstedsarbejdet er der samtaler med klassen eller nogle enkelte elever om, hvordan arbejdet gik. Denne arbejdsform frigør også lærerkræfter til at tale med en gruppe eller den enkelte elev, da eleverne er meget selvhjulpne. Læreren er bevidst om, hvilket værksted eleven arbejder i, og kan derved styre, at eleverne får valgt alsidigt. Undervisningen veksler mellem værkstedsperioder med fællesaktiviteter, gruppearbejde og emneperioder, hvor matematikken indgår i tværfaglige emner. På årgangen har vi sideløbende med værkstedsundervisningen bogen Format, en bog eleverne skal have i tasken hver gang de har matematik. Bogen vil blive brugt i enkelte timer, men også under visse værksteder kan den inddrages, samt i ugelektierne. Eleverne vil ikke have lektier for til hver dag, men derimod i løbet af året få en fast afleveringsdag cirka en gang om ugen, hvor de afleverer et sæt opgaver. De stillede opgaver udleveres ikke nødvendigvis til hele klassen, men kan variere i sværhedsgrad. Der vil på årgangen bliver evalueret før, under og efter et større emne og eleverne vil stifte bekendtskab med evalueringsformen kan, kan næsten Hovedområder: Vi vil igennem årets arbejde med tre hovedområder: Tal, Geometri og Måling. Tal: Geometri: Måling: Målet er, at eleverne opnår en grundlæggende talforståelse. Der vil herudover være meget taltræning. Indledes med iagttagelser af og samtaler om dagligdags ting og billeder heraf. I arbejdet indgår bygning af modeller og gengivelse af virkeligheden ved tegning. Geometriske betragtninger om form, symmetri og størrelsesforhold inddrages. Der arbejdes med indledende aktiviteter vedrørende måling af afstand, flade, rum og vægt. Computeren kan i en række tilfælde inddrages i en eksperimenterende arbejdsform. I nedenstående målcirkel er det udspecificeret hvilke mål der er for matematik i 1. klasse. 9

10 10

11 Natur/teknik Er den giftig? Hvorfor har den netop den farve? Hvorfor hedder den det? Er den farlig? Vores vigtigste mål i natur/teknik er, at eleverne udvikler en glæde og begejstring for faget, der skal danne grundlag for overbygningsfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Hvad husker du fra din egen skoletid? Hvad er der egentlig tilbage efter så mange år? Erindringen om gode oplevelser, hvad enten det er en fortælling om en vanddråbe som rejser rundt i verden eller gode oplevelser i naturen. Man husker bedre sin teori, hvis man har konkrete oplevelser at hæfte den sammen med. Derfor skal en del at tiden tilbringes udendørs. Ture i naturen kræver, at der er gået noget forud. Inden man f.eks. tager eleverne med på en tur til bækken, kan man have en samtale om, hvad de forventer at se i bækken. Måske har de også tegnet hvad de forventer at se. Derfor ved eleverne, hvad opmærksomheden skal rettes mod, før vi tager af sted. En efterbehandling af turen er også nødvendig. Emner i løbet af året: Skoven med insekter og frøspredning Affald Teknik Mig selv Energi Fra jord til bord Formålet med de forskellige emner: Skoven: Eleverne skal erfare at: der lever mange små dyr i skoven og omkring skolen og at disse dyr bevæger sig forskelligt, spiser forskelligt og bor forskelligt. man kan dele små dyr op i insekter, spindlere, bløddyr, krebsdyr, tusindben og skolopendre. alle blomster, træer og svampe har bestemte kendetegn, og at de spreder deres frø på forskellig måde Affald: Eleverne skal erfare, at ting fra naturen bruges igen og igen samt at der er forskel på organisk og uorganisk materiale og at der findes dyr, der er specialiserede i at nedbryde organisk materiale. Teknik: Eleverne skal erfare, at man kan undersøge ting og sager fra hverdagen og finde ud af, hvordan de fungerer og er opbygget. De skal også erfare, at teknikken er udviklet at mennesker og at mennesker før dem, har løst hverdagens problemer på en anden måde. Mig selv Eleverne skal erfare, at mennesker er unikke gennem deres ydre udtryk og at vi oplever verden ved indtryk gennem vore fem sanser. 11

12 Energi: Eleverne skal erfare, at jern er magnetisk, at magneter har to poler og bruges i forskellige ting i deres hverdag. Fra jord til bord: Eleverne skal erfare, at frøene vi kiggede på i efteråret bliver til nye planter og at de indgår i et cirkulært system med spiring, vækst og frøspredning. Kristendomskundskab Fagets områder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen dens forskellige udtryk historisk og nutidigt Arbejdsformer: I klassen findes et område på væggen som hele tiden afspejler, hvad vi arbejder med. Det kan være i form af overskrifter, billeder, tegninger, ord og sætninger. Oplæsning og fortælling eleverne lytter og tegner Samtaler om emner, historier, billeder Drama små skuespil over emner eller historier, dukketeater Tegne og skrive Synge Film Materialer: "Liv og religion" lærervejledning, grundbog og arbejdsbog "Os og kristendom A og B" lærervejledning, grundbog A og B Forskellige børnebibler Sangbøger uge emne Aktiviteter og evaluering Formål og mål materialer Hvad er tro, Gud og Aktiviteter: Samtale ud fra billeder i bogen. Tale om fagets indhold. Liv og religion Børnebibel kristendom? Oplæsning af skabelsesberetningen. Synge "Op al den ting". Tegne og skrive til skabelsesberetningen (tegneserie) Evaluering: Samtale om faget. Kende til bibelen. Kende fortællinger fra det gamle testamente. Synge og kende salmer. Gengive historier. 37 Åben uge 38- Godt og Aktiviteter: Samtale - gode Kende fortællinger fra Liv og religion 12

13 40 ondt og onde ting der sker eller ting vi gør. Fortællingen om de ti plager og fortællingen om Noahs ark. Vi laver et fælles skib, hvor eleverne laver dyr til. Tegne gode og onde fantasidyr eller eventyrfigurer. Tegne gode og onde masker. Evaluering: Samtale hvad viser, at noget er ondt eller godt? Hænge masker op. 41 Åben uge 42 ferie 43- Engle Aktiviteter: Hvad er en 47 engel? Hvordan ser den ud? Fortællinger og talemåder om engle. Være engle for hinanden - skytsengle Fremstille sin egen engel i 3D. Tegneserierulle der beskriver englen. Synge "Lysets engel går med glans" Evaluering: Beskriv og fortæl om egen engel. 48- Jul Aktiviteter: Samtale om 51 traditioner juledekorationer og højtider Synge julesange og salmer samt tale om indholdet Læse juleevangelium og tegne til. (tegneserie) Evaluering: Læse tegneserien højt for klassen og forklare sine tanker bag Juleferie det gamle testamente. Omsætte historierne til et kreativt og personligt udtryk. Kende eksempler på religiøst sprog. Sætte ord på livets små mirakler. Give udtryk for egen tro på det overnaturlige/naturlige. Synge og kende salmer. Samtale om hvad kristendom er. Kende til højtider i kristendommen. Synge og samtale om salmer og sange. Arbejdshæfte s Eventyrbøger Liv og religion Internettet Små bøger Liv og religion Børnebibelen 13

14 2-5 Kirken Aktiviteter: Hvad bruger man kirken til? Tegne og skrive om egne oplevelser med barnedåben i centrum. Kirkens indretning Fremstille egen altertavle. Evaluering: Ophæng af altertavlerne til en stor altertavle. Tale om tavlernes indhold. Tale om almene tilværelsesspørgsmål. Kende eksempler på faglige begreber som fx alter, døbefont, prædikestol, kirkeskib Kende til kirkens indretning og udsmykning. Samtale om nogle af kirkens symboler. 6 åben uge 7 vinterferie 8-10 Nordisk Aktiviteter: Oplæsning af Kendskab til andre Os og kristendom mytologi myter. ikke-kristne religioner s Farvelægge Peter Madsens og andre kopiark fra A-bog skitsetegninger fra Frejas livsopfattelser. s smykke fra Nordisk Kende nogle mytologi. af guderne. Yggdrasil farvelægges. Kendskab til nogle få Dramatisere egen fortolkning af myterne. af fortællingerne. Evaluering: Vise teaterstykker for hinanden 11- Påske Aktiviteter: Hvorfor holder Kende til højtider i Os og kristendom 12 vi påske? kristendommen. s. 60 Palmesøndag, Skærtorsdag, Kende til årets rytme i kopiark fra B-bog Langfredag og Påskedag - kristendommen. s. 122 oplæsning/fortælling - Kende til salmer der Sange der knytter sig til knytter sig til og påsken - "Du kom til vor fortæller om en højtid. runde jord" Hvilke traditioner knytter sig til påsken? Oplæsning fra Stor bog om påskefortællingen. Evaluering: Tegne det de 14

15 ved om påske. Sætte arket i elevmappen. 13 Påskeferie 14- Det gamle Aktiviteter: Hvad består Kende til fortællinger Børnebibel 16 testamente bibelen af? fra det gamle Historier fra det gamle testamente. testamente læses højt Tale om indholdet i eleverne farvelægger kopiark bibelske med forskellige fortællinger. fortællinger. Opsamling på de første historier i bibelen. Evaluering: Hvilke historier og personer kender I fra Det gamle testamente? 17 Åben uge 18- Det nye Aktiviteter: Historier Kende til fortællinger Børnebibel Papir 23 testamente fra Det nye Testamente fra Det nye i metermål læses højt - eleverne tegner Testamente. og skriver til. Gengive fortællingerne Fortælling og samtale om i en billedlig form. Jesu liv. Billedfrise om Jesu liv. Evaluering: Billedfrisen udstilles. 23 Åben uge 24- Afrunding Aktiviteter: Samtale om bibelens 25 af året. fortællinger i forhold til nutiden. Evaluere året og samtale om form og indhold. 15

16 IT Der er altså ikke plads nok her! Kan man ikke gøre kolonnen bredere? Vi kender ikke elevernes computerfærdigheder, men går ud fra at de har meget forskellige forudsætninger. Vi arbejder på at eleverne efter 3. klasse kan få et Junior PC kørekort trin 1. Målene kan læses i deres fulde udstrækning på: Vi ønsker at se børn som gennem resten af deres skolegang løbende får udviklet deres kompetencer i brugen af it. De kortsigtede delmål er beskrevet nedenfor. Læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge internettet Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet 16

17 Vi ønsker at se elever, som: tør spørge ind under gennemgang af nye programmer er nysgerrige har lyst til at eksperimentere selvstændigt og sammen med andre kan arbejde selvstændigt med opgaverne kan samarbejde med andre elever kan samarbejde med elever, som læreren har grupperet dem sammen med i stadig stigende grad anvender det redskab der er bedst egnet til at løse en konkret opgave er i stand til selv at finde den mest hensigtsmæssige måde at løse opgaverne på Undervisningen kommer hovedsageligt til at bestå i: kurser for en klasse selvstændigt arbejde par - arbejde omkring løsning af opgaver Lærerne følger løbende den enkelte elevs udvikling ved samtaler under arbejdet opfølgning på de mål eleverne selv har sat Idræt Overordnede mål: Udeperiode: Emne: Indhold: Emne: Indhold: Indeperiode: Emne: Indhold: Styrke elevernes motoriske udvikling Styrke elevernes kreative evner Styrke elevernes kropsbevidsthed Styrke elevernes sociale udvikling Terrænleg F.eks. Stratego med spillekort, puslespilsstafet samt diverse fangelege. Løb spring kast Småøvelser og lege der lægger op til atletikkens færdige discipliner. F.eks. Hækkeløb over flamingokasser, kast med cykeldæk, pointjagt ved præcisionskast, springe over åen. Boldbasis Småspil og lege hvor der arbejdes med kaste- gribe- studse sparke slå - drible. F. eks. Plintbold, erobre kegler eller lege fra Bingo leg. Emne: I Afrikas jungle ( ekspressiv aktivitet ) Indhold: Vi krydser floder, kløfter møder junglens dyr støder på de indfødte danser krigsdans/glædesdans. Statuedans og spejløvelser indgår. Emne: Indhold: Gøgl og akrobatik F. eks. tillidsøvelser og forskellige balancer m. tallerkener, fjer, tørklæder, ringe og køller. Simple akrobatiske opstillinger. 17

18 Emne: Indhold: Udeperiode: Emne: Indhold: Emne: Indhold: Redskaber Med udgangspunkt i Gymnastik som opgaveløsning arbejdes med: Afsæt/landing rulninger/hovedstand baglæns/forlæns omsving (ringe) balancer Boldlege/småspil F.eks. Rundbold, kosteskaftsspil og lign. Simple kortøvelser F. eks. Samle billeder/løse gåder. Bingoleg. Skattejagt i skolens område. Idet der er taget hensyn til elevønsker, har jeg valgt at inddele idrætsåret i ovenstående hovedområder. En periode med f. eks. boldbasis udelukker dog ikke, at der også vil blive benyttet f. eks. en del småredskaber, da disse ofte vil indgå i opvarmningsfasen. Der vil i den indendørs periode blive brugt en del musik, da jeg mener, dette er meget motiverende og styrker elevernes glæde ved og lyst til at bevæge sig. Der vil blive lagt vægt på, at have det sjovt sammen. Det vil også være et mål for os, at vi sammen kan nå en kort evaluering i slutningen af hvert idrætsmodul. Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Sådan er faget musik beskrevet i Fælles Mål 2009 Musik fra Undervisningsministeriet. I første klasse har eleverne en umiddelbar glæde ved musik, som det gælder om at holde fast i. Derfor vil undervisningen i musik i 1. klasse have stor vægt på legen. Jeg vil tilstræbe, at hver musiktime er varieret og indeholder elementer fra flere af nedenstående aktiviteter: Sange: Hver lektion starter med at vi synger et par sange. Eleverne vil løbende blive præsenteret for nye sange. Sangene vil være af forskellig karakter, f.eks. årstidssange, højtidssange, sange fra forskellige tider og stilarter, men naturligvis fylder børnesangene mest. Musikteori/rytmelære: Vi vil arbejde med rytme og periodefornemmelse, med særlig fokus på pulsfornemmelsen, som er en forudsætning for, at vi kan få sammenspilssituationer til at lykkes. Børnene vil også gennem simple lege arbejde med musikkens dynamik. Sammenspil: Vi skal arbejde med enkelt sammenspil med udgangspunkt i kendte børnesange. De vil i forbindelse med sammenspil blive introduceret for simple former for musikalsk notation, og vi vil arbejde med takt- og toneforståelse. 18

19 Musik og bevægelse: Vi skal lave en masse sanglege, hvor eleverne får mulighed for at bruge kroppen og sangen samtidig. Der bliver tale om både de gamle klassiske sanglege og nyere rytmiske lege. Lytte: Eleverne skal lytte til musik fra forskellige stilarter. Eleverne skal f.eks. gennem tegning forholde sig til den musik, de hører. Billedkunst Uge Emne Aktiviteter og evaluering Formål og mål (materialer) Intro til billedkunst Dørskilt Mig selv - Portrætter i oliekridt. Tvæfagligt med dansk Aktiviteter: Vi klipper og klister dørpynt/klasseskilt ud fra både skabeloner og egne ideer. Evaluering: Samtale om hvert enkelt billede hvad er man blevet tilfreds med hvad synes de andre er godt ved ens billede. Aktiviteter: Kigge på sig selv i mini spejle tale om hvordan vores ansigter ser ud. Hvordan tegner man et ansigt hvor sidder ørerne osv. Evaluering: Samtale om hvert enkelt billede hvad er man blevet tilfreds med hvad synes de andre er godt ved ens billede. Billederne rammes ind og hænges op i klassen. 37 Åben uge Årets høst. Aktiviteter: Krøllebilleder. Caran d ache på kardus. Stilleben. Evaluering: Udstilling i klassen/på årgangen 41 Åben uge Julekalender Varetages af praktikant Sofie Aktiviteter: Vi laver vores egen julekalender. Temaet er i samarbejde med kristendom - engle. Samlet billede bliver hængt op på døren til klassen. At danne mig et overblik over eleverne lære dem at kende og deres fingerfærdigheder. At arbejde med oliekridt begynde i det små at blande farver. Komme væk fra prikker som øjne og øjne i panden. Glæden ved at arbejde i stort format. Formål og mål En teknik der udfordrer og vender på hovedet, ved at eleverne krøller deres billeder og derefter arbejder videre med dem. Formål og mål At lære hvad en skitse er og forsøge at følge den. At kunne udtrykke sig i plant billedarbejde. 19

20 48 Åben uge Vi juler... Julegaver Evaluering: Udstilling af julekalendere. At lære hvad en skitse er og forsøge at følge den. At kunne udtrykke sig i plant billedarbejde. Aktiviteter: Årstidskalender. Sort kardus, de fire årstider med kridt. Indpakning. 1-5 Tre små soldater Aktiviteter: En tegneserie/sang om de tre små soldater. A4 papir og tusch. 8, 9 Fisk Aktivitet: Plastikposetryk. Vandfarve på kardus. Fantasifisk i forskellige materialer Påskeæg Aktiviteter: Fælles aktivitet af alle billedkunstklasser på skolen. Udsmykning af given skabelon i karton. Kæmpeudstilling/bort i aulaen. Evaluering: Stor udstilling med stort kritisk publikum Sørøvernes skattekort! Tværfagligt med dansk, musik og matematik Aktiviteter: Tværfagligt med dansk og musik. Fremstille skattekort. Få papir til at se gammelt ud. Skrive med hemmelig skrift. Evaluering: Udstilling af skattekortene i klassen under emnet. Sættes ind i porteføljemappen. Formål og mål: Plane billeder, hvor baggrunden ændres til sort og det omvendte kommer i fokus og flytter den vante billedforståelse. Glæden ved at fremstille noget, man skal give til andre. Formål og mål At eleverne samarbejder, tager ansvar og fremstiller et billede, som indgår i et fælles udtryk. Formål og mål At eleverne oplever en teknik, hvor man får foræret meget og man ikke har fuldstændig kontrol over det færdige udtryk. Formål og mål At eleverne er med i et kæmpe fælles skole projekt. Formål og mål: At gå den omvendte vej, ved at skulle få noget til at se grimt/gammelt ud. At have et emne som appellerer til drengene. Bruge materialer, som man normalt ikke bruger. Ild, kul, mælk mm. 17 Åben uge Forårsblomster Aktivitet: At stole på sine øjne og 20

21 Farvelære 25 Oprydning Iagttagelses tegning udendørs og inde efter blomster. At male sin egen farvecirkel med kridt Evaluering: Klassefernisering. Billede af hver enkelt elev med maleri, som sættes i porteføljemappen. ikke bruge skemategning At opleve at man kan lære at tegne ved at se sig omkring. Tegne skitser og bruge dem til malerier. At kende grundfarverne og deres komplimentærfarver Ressourcetimer Ressourcetimerne er fordelt på tre lærere og 5 pædagoger på årgangen. Timerne vil primært blive anvendt til at støtte de fagligt svage elever, men også til at arbejde med elever med adfærdsproblemer. Anvendelsen af timerne vil løbende blive taget op til overvejelse og blive anvendt hvor behovet pt. er størst. Vi vil i perioder arbejde med holddeling indenfor klasserne og på tværs. Vi vil holddele med forskellige formål og sætte fokus på undervisningsdifferentiering. Dreng/pige at finde ind i nye arbejdsfællesskaber, venskaber og at lære af hinanden mht. adfærd og sprogtone. Gode arbejdsfællesskaber på tværs af faglig kunnen at lære af forskellighed og det at vi har forskellige kompetencer og stærke sider. Efter faglig kunnen at kunne udfordre alle elever lige netop der, hvor de er lige nu. Efter interesse og dermed fokus på motivation. Tosprogede elever Vi vil have fokus på årgangens tosprogede elever: Vi vil støtte dem ved at arbejde med forforståelse i forhold til emner, bøger og temaer, som vi arbejder med i fagene. Vi vil i alle fag have fokus på gråzoneord/førfagligt ordforråd. Vi vil udvikle den interkulturelle kompetence, som en vigtig del af integrationen af vore tosprogede elever. Vi betragter lektiecaféen som en vigtig del af skoledagen. Evaluering På årgangsmøder, klassemøder/fortællekredsen og teammøder tales der om, hvordan det går med at være sammen på årgangen. Eventuelle konflikter bliver taget op. Ved afsluttet værkstedsarbejde. Ved elevsamtaler Ved tests Løbende i undervisningen Evaluering er en løbende del af undervisningen. Vi bruger elevmapperne og logbøgerne som evalueringsmiddel. I logbøgerne formulerer eleverne egne læringsmål, og senere i forløbet skal eleverne undersøge, hvor langt de er i forhold til de fastsatte læringsmål, ligesom eleverne skal reflektere over, hvad de gerne vil blive bedre til. Eleverne skal reflektere over enkelte produkter, tests og fremlæggelser. Vi ønsker, at en evalueringssamtale med eleverne skal synliggøre, hvilke elementer i undervisningen der primært skal behandles anderledes i det næste læringsforløb. 21

22 Skole-hjem-samarbejdet I løbet af skoleåret vil der blive afholdt to forældremøder og to skole-hjem-samtaler henholdsvis i efteråret og om foråret. På det første forældremøde i september vil der være fælles information fra læsecentret, biblioteket og skolebestyrelsen. Vi afholder de første skole/hjem samtaler i november. Vi vil, til de første samtaler, lægge vægt på børnenes og klassernes trivsel samt den faglige udvikling. I foråret afholder vi skole/hjem samtaler igen. Denne gang understøttet af en elevplan, som sendes hjem via Forældreintra umiddelbart før samtalerne. Elevplanen giver en kort beskrivelse af barnet, personligt og socialt. Derudover vil der være en status på det faglige niveau i de enkelte fag samt fremadrettede individuelle mål, hovedsageligt i dansk og matematik. Der afholdes også et forældremøde i foråret. Den daglige kontakt til forældrene har vi primært gennem Forældreintra. Der skrives informationer, som hele klassen skal informeres om og beskeder til de enkelte forældre efter behov. Endvidere lægger vi billeder ud fra fælles oplevelser i klassen eller på årgangen. Hvis der opstår mere alvorlige konflikter eller problemer, opfordrer vi forældrene til at ringe til læreren. Små beskeder eller sygdom skal skrives i kontaktbogen og skal ses af en lærer. Forældre som ikke har forbindelse til Forældreintra, kan benytte Forældreintra på skolen eller bede om at få planen udskrevet på papir. 22