VÆKST I TURISTERHVERVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆKST I TURISTERHVERVET"

Transkript

1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 344 Offentligt Turisterhvervets Samarbejdsforum VÆKST I TURISTERHVERVET 18. JULI 2008

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 18. juli 2008 Kontakt: Claus Frelle-Petersen, Martin Kyed, Mikkel Egede Birkeland Turisterhvervets Samarbejdsforum SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Executive Summary... 4 Kapitel 1 Turistehvervets betydning Turisterhvervet i Danmark Udviklingen i turisterhvervet Kapitel 2 Nye veje for turisterhvervet Fire strategiske indsatsområder Strategisk destinationsudvikling Reguleringen af erhvervet skal moderniseres og normaliseres Optimering af turismesamarbejdet Sats på værdiskabende vækstmarkeder Litteraturliste

4 EXECUTIVE SUMMARY Turisme er blevet et globalt erhverv med et stort vækstpotentiale. Internationalt er erhvervet i stærk vækst og forventes at stå for en øget andel af beskæftigelse, investeringer og værdiskabelse. I 2018 estimeres turisterhvervet til at tegne sig for ca. 10 procent af det globale BNP, når man indregner de direkte turistaktiviteter og den afledte efterspørgsel, som erhvervet giver anledning til i andre brancher. Turisterhvervet i Danmark har i de seneste år mærket konsekvenserne af at være blevet et globalt erhverv. Det udsættes i stigende grad for international konkurrence. Erhvervet har fordel af et stort, tysk nærmarked og en stærk position i de skandinaviske nabolande - især inden for kystturismen. Men Danmark har mistet markedsandele og vinder ikke nye markeder i samme omfang som andre lande. København har startet omstillingen til en mere global konkurrence, men er også udsat for en skærpet konkurrence i disse år. Konsekvensen af udviklingen inden for kyst- og storbyturismen er, at vi ikke oplever den vækst og udvikling, der foregår internationalt. Danmark bør gribe mulighederne for at få del i den internationale vækst i turisterhvervet. Det kan bidrage til øget velstand i Danmark. Mulighederne for at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet er nemlig også blevet større i kraft af globaliseringen. Det har en vidtrækkende betydning, at turisterhvervet skal betragtes som et globalt erhverv i skærpet international konkurrence. Fokus skal i meget højere grad være på, hvorledes erhvervet kan skabe værdi oplevelser, attraktioner og attraktive ferietilbud i konkurrence med andre destinationer. Produktet er ikke længere naturen, og erhvervet skal konstant forholde sig til, at konkurrenceparametrene skifter. Hvis Danmark ikke alene skal konkurrere på prisen, så skal der konstant ske en produktudvikling, som fastholder og udbygger destinationernes attraktivitet. Udfordringen er i første række erhvervets. Men lige som ved andre globale erhverv stiller det i høj grad også andre krav til rammevilkårene for turisterhvervet og til turistfremmeindsatsen. Rammevilkårene kan være med til at skabe et løft i værdiskabelsen i turisterhvervet. Det gør de ikke i dag, hvor de rammevilkår, der væsentligt påvirker erhvervet, er tænkt ud fra andre hensyn, og hvor turisme ikke bliver betragtet som et erhverv. Copenhagen Economics anbefalinger knytter sig til fire områder, hvor der i turistfremmepolitikken skal ske et strategisk løft, jf. figur 1: 4

5 Fire hovedanbefalinger 1 Fokusér på strategisk destinationsudvikling 2 Moderniser reguleringen og ligestil erhvervet 3 Optimer turismesamarbejdet 4 Sats på værdiskabende vækstmarkeder Kilde: Copenhagen Economics Fokusér på destinationsudvikling Danmark har behov for flere attraktive destinationer, der kan konkurrere internationalt og tiltrække flere højtforbrugende turister. Det kræver, at der sker en langsigtet planlægning af disse destinationer, der vil gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhederne inden for turisterhvervet. Samtidig vil det modvirke stagnation og forslumring i ferieområder. Tilsvarende de redskaber, der bruges i udvikling af fx by- og havneområder, skal der ske en idéudvikling, planlægning og udlægning, der sætter fokus på den nødvendige omdannelse og udvikling i de udvalgte ferieområder, som har potentiale til at blive stærke turistmæssige destinationer. Det skal skabe nye rammer for udviklingen. Det kan indebære, at der skal tillades en bymæssig fortætning og koncentration. Der skal på det grundlag også arbejdes tættere sammen med investorer om at tiltrække partnere til områderne, som kan skabe det forretningsmæssigt og kvalitative løft til områderne. At satse på destinationsudvikling indebærer også, at tilgængeligheden skal forbedres. Vi anbefaler, at man arbejder for at styrke tilgængeligheden, bl.a. gennem flyruteudvikling, og her bl.a. ser på dereguleringen af trafikafgifter og andre tiltag, der kan tiltrække ruter til Danmark. Moderniser reguleringen og ligestil erhvervet Reguleringen har en direkte påvirkning på investeringslysten og hindrer udvikling og en øget værdiskabelse i erhvervet. Erhvervet er påvirket af restriktive regler om fysisk planlægning, især tæt på kysterne, og de restriktive regler bidrager til stagnation snarere end tilpasning. I sammenhæng med en ny tilgang til planlægning bør det klarlægges, hvordan reglerne og administrationen af dem kan bidrage til en bedre udvikling. Reguleringen betyder desuden, at erhvervet i flere tilfælde er udsat for ulige konkurrenceforhold i forhold til dels andre erhverv, dels turisterhverv i andre lande. Overnatnings- og restaurationsydelser er modsat alle andre serviceydelser ikke omfattet af generelle regler om fuld momsafløftning for erhvervsmæssig køb. Det svækker erhvervet i forhold til erhverv i 5

6 konkurrentlande, hvor der er fuld momsafløftning og i øvrigt ofte en lavere, differentieret momssats. Fuld momsafløftning vil styrke erhvervets internationale konkurrenceevne, ikke mindst når det drejer sig om mødeturismen, som udgør et væsentligt vækstmarked for dansk turisme både i København og i resten af landet. Visumregler hindrer desuden markedsudvikling på vigtige vækstmarkeder for turismen, hvor vi klart har tabt terræn i forhold til nabolande. Optimer turismesamarbejdet Der er et meget betydeligt offentlige engagement i turisterhvervet. Det viser sig ved den betydelige offentlige finansiering til aktiviteter og ved organiseringen af turismeindsatsen på tre, nogle gange fire niveauer. Vi ser klare tegn på suboptimering i systemet, der gør prioriteter utydelige. Der er tendenser til overlap i funktioner og aktiviteter. Der foregår parallelle aktiviteter, der skaber konkurrence mellem aktører, og der er en ganske udbredt politisk interessevaretagelse, der skaber utilfredshed indefra. Vi anbefaler at etablere et kommercielt orienteret turismeselskab med en enhedsorganisation uafhængigt af Økonomi- og Erhvervsministeriet og andre myndigheder, og som i højere grad kan forfølge kommercielle muligheder. Sats på værdiskabende vækstmarkeder Der har berettiget været meget fokus på tilbagegangen i tyske feriegæster, men det ser ud til, at Danmark over et bredere spektre af markeder er presset. Et nyt fokus på turismen skal betyde, at der sker en kraftigere satsning på turister med et højere forbrug i takt med produktog destinationsudvikling. Også i vores nærmarkeder, som fortsat er helt afgørende for kystturismen, men i høj grad også for storbyturismen. Desuden er der både i øvrige europæiske markeder og udvalgte vækstmarkeder et potentiale, som skal hentes. Der er klare tegn på et vækstpotentiale i storbyturismen og mødeturismen, hvor et mere kommercielt fokus bør indebære, at der sker en samlet prioritering af København. 6

7 Kapitel 1 TURISTEHVERVETS BETYDNING Turisme er et globalt erhverv. Konkurrencen mellem turistdestinationer foregår over landegrænser og på tværs af kontinenter, fordi den potentielle kundegruppe kommer fra hele verden. Som andre globale erhverv er turismen vigtig for vores velstand og velfærd. De globale erhverv skaber indkomst til den regionale økonomi, fordi de trækker penge til regionen. Uden de globale erhverv vil man ikke kunne opretholde det lokale forbrug. Øget aktivitet i de globale erhverv giver også mulighed for vækst i de erhverv, der retter sig mod den lokale efterspørgsel. Ligesom i globale erhverv, der er baseret på eksport, er den forretningsmæssige succes i turisterhvervet afhængig af, at nogle ønsker at bruge det produkt, man tilbyder. Det er derfor afgørende, at en turistdestination fremstår både attraktiv og prismæssig konkurrencedygtig i forhold til andre destinationer. Når byer som New York, Rom og Barcelona år efter år er store turistmagneter, så er det, fordi disse byer tilbyder et bedre forhold mellem kvalitet og pris end de fleste alternativer og har formået at sprede denne opfattelse internationalt. Turisterhvervet er dermed på en global kampplads om hver enkelt turist for at vinde markedsandele og dermed trække penge ind i den regionale økonomi. Farma, medico, maskinindustri og it-fremstilling er gode eksempler på andre erhverv, der er globale. Turismen er i stærk international vækst og forventes at stå for en øget værdiskabelse og beskæftigelse i de kommende ti år. Men i takt med at turisterhvervet er blevet mere konkurrenceudsat, har Danmark mistet markedsandele. Det skærper behovet for at styrke konkurrenceevnen i turisterhvervet TURISTERHVERVET I DANMARK Med knap fuldtidsansatte står turisterhvervet 1 for 2,3 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark og en omsætning på ca. 56 mia kr. 2 Men betydningen af turisterhvervet er større. Når det lykkes at tiltrække turister til Danmark, så skaber det ekstra omsætning, ekstra værditilvækst og ekstra beskæftigelse. Men ikke kun inden for turisterhvervet. De ekstra penge, som turisterhvervet trækker til den regionale økonomi, sætter en positiv kædereaktion i gang i økonomien. Andre erhverv nyder godt af fremgang i turisterhvervet. Detailhandlen stiger fx både fordi turisterne køber varer, og fordi de, der tjener penge på turisterhvervet, køber flere varer, end hvis de ikke havde et arbejde. 1 Turisterhvervet er her defineret ud fra udbudssiden som de virksomheder hvor en væsentlig del af branchens produkter er rettet mod besøgende. Alternativt kan man definere turistøkonomien ud fra efterspørgselssiden, hvilket kræver, at man kan henføre fx branchernes værdiskabelse til forskellige kundegrupper; herunder turister. 2 Danmarks Statistik (2008), Turismen Regionalt, national og internationalt 7

8 Ser man på udenlandske turisters forbrug i Danmark, så svarer det til 4,1 procent af den samlede danske eksport i Turisterhvervet er altså på linie med erhverv, der eksporterer til udlandet og dermed skaber fundamentet for lokalt orienterede erhverv som detailhandel, håndværkere og frisører samt for velfærdsstaten generelt. Udviklingen i turisterhvervets beskæftigelse har været positiv, når vi ser på perioden siden Målt i antal fuldtidsansatte har erhvervet således fået større betydning i starten af det nye årtusinde. Således har der været en vækst på næsten 10 procent siden 2000, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Udvikling i beskæftigelse i turisterhvervet og i erhvervslivet generelt Indeks 2000= Turismeerhvervet i alt Erhvervslivet i øvrigt Note: Beskæftigelsen i 2000 er sat til indeks 100, så udviklingen i beskæftigelse er set i forhold til niveauet i Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik (2008) Turismen regionalt, nationalt og internationalt. Udviklingen i værdiskabelsen har også været positiv. Værdiskabelsen er steget med over 20 procent i turisterhvervet, hvilket er dobbelt så meget som væksten i antal ansatte. Det øvrige erhvervsliv har dog haft en endnu kraftigere udvikling i værditilvæksten, jf. figur World Travel & Tourism Council (2008), Denmark The 2008 Travel & Tourism Economic Research 8

9 Figur 1.2 Udvikling i værditilvæksten i turisterhvervet og i erhvervslivet generelt Indeks 2000= Turismeerhvervet i alt Erhvervslivet i øvrigt Note: Værditilvæksten svarer stort set til omsætningen minus køb og salg af varer og tjenester. Værditilvæksten er dermed den del af omsætningen der skal dække løn til ansatte, forrentning af investeringer, skatter mv. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik (2008) Turismen regionalt, nationalt og internationalt Den høje vækst i det øvrige erhvervsliv kan dels skyldes vækst inden for enkelte brancher, som det er tilfældet for væksten i turisterhvervet, og dels skyldes ændringer i branchestrukturen i retning af flere ansatte i erhverv med høj værdiskabelse og færre i erhverv med lav værditilvækst. Ser vi på fordelingen inden for turisterhvervet, så viser det sig, at restauranter, hoteller og ferieboligudlejning står for knap to tredjedele af erhvervet, jf. figur

10 Figur 1.3 Turismens andel af den samlede beskæftigelse og erhvervsindkomst, ,5% Vandrerhjem Procent af alle brancher i Danmark 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,17% 0,22% 0,23% 0,24% 0,38% 0,63% 1,01% 0,15% 0,21% 0,23% 0,18% 0,45% 0,55% 0,76% Feriecentre Campingpladser Forlystelsesparker Botaniske og zoologiske haver Museer Idræts- og svømmehaller Turistbureauer Lystbådehavne Værthuse, bodegaer mv. Ferieboligudlejning Hoteller Restauranter 0,0% Andel af årsværk+selvstændige Andel af lønsum+selvstændiges overskud Note: Der er brugt en bredere definition af turisterhvervet end Danmarks Statistik bruger i Danmarks Statistik (2008), Turismen Regionalt, national tog internationalt, da vi baserer det på 4-cifrede NACEbranchekoder. Det betyder fx at restauranter også inkluderer grill- og pizzabarer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Turisterhvervets andel af den samlede erhvervsindkomst ligger lavere end beskæftigelsen. Det skyldes, at arbejdskraftens værdiskabelse ligger under gennemsnittet i næsten alle turisterhvervets brancher. Ferieboligudlejning er undtagelsen. Samlet er erhvervsindkomsten pr. beskæftiget ca. 12 procent lavere i turisterhvervet end gennemsnittet for alle brancher. Erhvervet bidrager med 2,7 procent af den samlede erhvervsindkomst i Danmark. Når man sammenligner værdiskabelsen i forskellige erhverv, skal forskellene i uddannelsesprofilen tages med i betragtning. Forskellen i uddannelsesniveau giver en stor del af forklaringen på det lavere niveau af værdiskabelse i turisterhvervene. Ser vi fx på hotel og restaurant-området, som udgør over 60 procent af beskæftigelsen i turisterhvervet, så er det under 9 procent af de beskæftigede, der har en videregående uddannelse, mens samme tal er 31 procent for det øvrige erhvervsliv, jf. figur

11 Figur 1.4 Uddannelsesniveau i hotel, restaurant mv. og i erhvervslivet i øvrigt, 2006 Beskæftigedes uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 7% 91% Hotel, restaurant mv. 8% 23% 69% Erhvervslivet i øvrigt Ingen videregående udd. Kort eller mellemlang vid. udd. Lang videregående udd. Note: Kort eller mellemlang videregående uddannelse inkluderer også bachelorer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Behovet for højtuddannede har hidtil været lavt i turisterhvervet. Derfor har erhvervet haft en vigtig rolle, når personer med lave kvalifikationer skulle bruge en indgang til arbejdsmarkedet. Denne rolle vil turisterhvervet givetvis også kunne udfylde i fremtiden. Men turisterhvervet vil fremover også have et øget behov for højtuddannede, som kan skabe mere avancerede produkter inden for erhvervet. Vi forventer derfor, at turisterhvervet vil bevæge sig i retning af et højere generelt uddannelsesniveau i fremtiden, og at værdiskabelsen pr. ansat vil følge med. Hvis vi alene ser på turisterhvervets egen beskæftigelse og værdiskabelse, så undervurderer vi systematisk den økonomiske betydning af turisterhvervet. Der mangler noget i regnskabet for at forstå turisterhvervets betydning for Danmark. Turisme giver et skub til andre brancher, og aktiviteter inden for turisterhvervet giver positive efterdønninger i resten af erhvervslivet, fordi erhvervet trækker ekstra penge ind i økonomien. Derudover er udenlandske turisters forbrug i andre erhverv lige så stort som forbruget i turisterhvervet. De udenlandske turister bruger således lige så meget i blandt andet supermarkeder og tøjbutikker, som de bruger på at overnatte, spise på restaurant og på forlystelser. Men det er i høj grad turisterhvervet, der skaber rammerne for, at turisterne kommer. 11

12 1.2. UDVIKLINGEN I TURISTERHVERVET Turismen er i hastig vækst. På globalt plan har væksten i internationale ankomster i perioden været på 32 procent. Stigningen i Europa har været mindre, mens antallet af internationale ankomster til Danmark har været faldende, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Udviklingen i internationale turistankomster Pct.-vis ændring 35% 32% 30% 25% 23% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -2% Danmark EU Verden Note: Ankomster bliver brugt som sammenlignende variable, da mange lande ikke indsamler information om overnatninger. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik (2008),Turismen: Regionalt, nationalt og internationalt Det er en udvikling som forventes at fortsætte i de kommende år. Et konkret bud på udviklingen gives af World Travel & Tourism Council (WTTC). Her forventes turistøkonomien at have en årlig vækst i produktionen på 4 procent årligt i de næste 10 år, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Forventede udvikling i den samlede turismeøkonomi globalt, i procent Andel i 2008 Forventet andel i 2018 Forventet årlig vækst, BNP 9,9% 10,5% 4,0% Beskæftigelse 8,4% 9,2% 2,2% Eksport 5,8% 5,4% 5,3% Note: Opgørelsen fra WTTC omfatter ikke alene turisterhverv men den samlede efterspørgsel, som erhvervet giver anledning til Kilde: World Travel & Tourism Council (2008), The 2008 Travel & Tourism Economic Research: Executive Summary I en periode hvor det er blevet klart, at turisme er et globalt erhverv, og at turisterhvervet er blevet mere konkurrenceudsat, har turisterhvervene i Danmark tabt terræn. Det bekræfter 12

13 overnatningsstatistikkerne. Set i sammenligning med andre lande er Danmarks konkurrenceevne på de internationale markeder gået tilbage, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Udviklingen i udenlandske overnatninger i udvalgte lande, indeks 2000=100 Indeks 2000= Danmark Sverige Norge Finland EU15 Note: Overnatninger i EU15 i 2007 er estimeret, da data ikke forligger fra alle EU15-lande Kilde: Copenhagen Economics pba. data fra VisitDenmark og TourMIS (www.tourmis.info) Antallet af udenlandske overnatninger i Danmark ligger lavere i 2007 end det gjorde i år Tilbagegangen udgør 6 procent. Sverige og Finland har i samme periode oplevet en vækst på ca. 30 procent i de udenlandske overnatninger, dog fra et meget lavere udgangspunkt. For EU15 er de udenlandske overnatninger i perioden vokset med 13 procent. På trods af en international vækst i denne periode har Danmark altså oplevet et fald. Det er især nedgangen i tyske turister, som har skabt megen opmærksomhed og ført til krisemeldingerne i erhvervet og fra politisk side. Tilbagegangen i de tyske kystturister har også været ganske dramatisk, jf. figur

14 Figur 1.7 Udviklingen i udenlandske overnatninger i Danmark overnatninger Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra VisitDenmark I 2000 var der ca. 15,5 mio. tyske overnatninger, heraf langt hovedparten på kystferie. I 2007 lå tallet på 13,8 mio. Altså en tilbagegang som betyder, at der er knap 2 mio. færre tyske overnatninger i Danmark i 2007 sammenlignet med i Årsager til nedgangen kan være den økonomiske afmatning i Tyskland og en skærpet konkurrence fra andre prisbillige kystdestinationer i Østersøområdet og Østeuropa i øvrigt. Desuden slår ændrede rejsemønstre igennem bl.a. ved kortere ferieophold i forhold til for få år siden. 4 I samme periode har dansk turisme også oplevet betydelige fluktuationer i andre markeder. Det svenske marked er gået tilbage med en femtedel, mens Norge og Holland har været i en mere positiv udvikling. Øvrige markeder dvs. resten af verden - er vokset med ca. 22 procent, men da deres andel af den samlede turisme er meget lille, kan det ikke kompensere for tilbagegangen på de store nærmarkeder. Trods tilbagegangen tegner nærmarkederne sig for ca. 85 procent af de udenlandske overnatninger i Det understreger sårbarheden i markederne, der ikke er blevet mindre, trods ændrede rejsemønstre og vækst i nye markeder. I forhold til andre lande har vi i udgangspunktet haft en meget stor andel af udenlandske turister. Blandt andet fordi Danmark er et lille land. Andelen af udenlandske turister er dog 4 VisitDenmark (2006) Helårsturisme: Udvikling af tysk og hollandsk turisme frem mod 2012, arbejdspapir 14

15 gået ned til ca. 50 procent af samtlige overnatninger i 2006 mod ca. 57 procent i år Andre lande kommer fra et lavere udgangspunkt, men har fået fordele af den stigende globalisering, jf. figur 1.8. Figur 1.8 Andelen af udenlandske og indenlandske overnatninger i udvalgte lande Pct Danmark Sverige Norge Tyskland Finland Storbritannien Udenlandske Egen nationalitet Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra VisitDenmark Tilbagegangen er et signal om den stigende globalisering, og at turisterhvervene i Danmark ikke har været gearet til den globale konkurrence, vi nu ser. Det gælder især kystturismen. Turisterhvervene har hidtil nydt godt af - og nyder fortsat godt af - især tyske ferieturister, som har efterspurgt ferie i naturen enten i sommerhuset eller på campingpladsen. Men konkurrencen er også taget til på dette marked. Danmark står derfor i en situation, hvor der skal tages strategiske beslutninger om, hvilke konkurrenceparametre turisterhvervet skal basere sig på i fremtiden. Den ovenstående analyse viser, at turisterhvervets konkurrenceevne skal forbedres, hvis vi vil have andel i den internationale vækst. Som globalt erhverv forudsætter det, at erhvervet har de rigtige rammevilkår. De rammevilkår skal bidrage til, at erhvervet kan konkurrere på at gøre turistprodukterne mere avancerede og skabe mere innovation inden for turisterhvervet. Gennem investeringer og målrettet arbejde med bl.a. destinationer kan man både øge værdien af turistprodukterne, så turisternes betalingsvillighed stiger, og samtidig kan man sikre en højere effektivitet i erhvervet. Det vil være en strategi, der sigter mod flere investeringer, flere højtuddannede og højere værdiskabelse, 15

16 Kapitel 2 NYE VEJE FOR TURISTERHVERVET Dansk turisme har over en årrække tabt terræn på de internationale markeder. Det sker i en periode, hvor turisterhvervet er blevet mere konkurrenceudsat. Som vi har set er det især tilbagegangen i de tyske feriegæster som ligger bag, men realiteten er, at markedspositionen er svækket på flere markeder. Også København - som i væsentlig grad har startet en omstilling til en mere global konkurrence er udsat for en skærpet konkurrence i den internationale storbyturisme og har også tabt andele i de seneste år. Ikke desto mindre er det især den negative udvikling i kystturismen, som har været omdrejningspunktet i regeringens tiltag for at vende udviklingen i dansk turisme. Regeringen har taget initiativ til at udstykke flere sommerhusgrunde, dedikere ekstraordinære ressourcer til at styrke produktudviklingen i kystturismen og især øge markedsføringen af kystturismen. Med kampagnen om offensiv global markedsføring har regeringen tilført VisitDenmark yderligere markedsføringskroner for at styrke kystturismen. Handlingsplanen indeholder desuden også en politisk prioritering af storbyturismen i både København, Århus, Ålborg og Odense. 5 Endelig har regeringen via partnerskabsaftaler lagt op til en bedre samordning i mellem kommunerne, de nye regioner og staten i kølvandet på strukturreformen. Også i de kommende år vil flere attraktive rejsemål formentlig blive tilgængelige i Europa og i resten af verden til meget konkurrencedygtige priser. Og rejsemønstrene vil formentlig fortsat ændre sig i retning af, at vi tager på flere og kortere og mere oplevelsesbetonede ferier. Et stykke af vejen kan de naturbundne attraktioner, som Danmark har, udgøre et grundlag for en kystturismesektor ligesom de historiske attraktioner ville kunne være et grundlag for en storbyturisme. Men meget tyder på, at det perspektiv er utilstrækkeligt. Det er allerede tydeligt i storbyturismen, hvor København konkurrerer på mange andre parametre end sine slotte, den lille havfrue og den historiske bykerne. Og der er ingen tvivl om, at perspektivet også er utilstrækkeligt eller er på vej til at blive det - i kystturismen. Det er det, fordi globaliseringen har åbnet for mange andre muligheder. Et globalt turisterhverv skal konkurrere ved at forædle sine produkter og tilbyde oplevelser. Vores hovedanbefaling er, at man tager dette afsæt og begynder at betragte turisme som et globalt erhverv med et vækstpotentiale. Vi skal forlade en tankegang om, at turismen er naturgivent. At turismen og erhvervet er opstået tilfældigt og vil blive ved med at være der, fordi Danmark har nogle attraktive kyster og byer. Og at det blot er et spørgsmål om at markedsføre det lidt mere og lidt bedre eller udlægge flere sommerhusgrunde. Omstillingen stiller i første række krav til erhvervet selv i forhold til de produkter og serviceydelser, som Danmark kan tilbyde. 5 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006), Redegørelse af 25. januar 2006 om dansk turisme og VisitDenmark (2007), Danmark som turistmål: Styrket offensiv global markedsføring af kystferie- og storbyturismen i Danmark

17 Men lige som med andre globale erhverv stiller det også krav til rammevilkårene for turisterhvervet og til turistfremmeindsatsen. Vi anbefaler at sætte ind på fire strategiske områder, hvor der er behov for at ændre rammerne for turisterhvervet for, at erhvervet kan skabe mere værdi som et globalt erhverv FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Det nye perspektiv på turismen betyder, at rammerne for turisterhvervet skal skabe forudsætningerne for at løfte værdiskabelsen i erhvervet. Det er ikke tilstrækkeligt at sørge for at øge markedsføringstrykket på de markeder, der halter, og i produktudviklingen fokusere på mere af samme skuffe. Vi har identificeret fire strategiske indsatsområder, som kan bidrage til at styrke værdiskabelsen i erhvervet, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Strategiske løft for at styrke værdiskabelsen i erhvervet Destinationsudvikling Værdiskabelse i turisterhvervet Reguleringen af erhvervet Optimering af turismesamarbejdet Markedsudvikling Kilde: Copenhagen Economics De fire strategiske indsatsområder omfatter: 1. Destinationsudvikling Danmark har behov for flere attraktive destinationer for at kunne konkurrere internationalt. Det kræver en ny tilgang, når det drejer sig om planlægning og udvikling af områder, sikring af tilgængeligheden og tiltrækning af investorer. 17

18 2. Reguleringen af erhvervet På væsentlige områder er der behov for at gå reguleringen, der påvirker erhvervet, igennem og ligestille erhvervet med andre serviceerhverv. Reguleringen hindrer i flere tilfælde udvikling og værdiskabelse, og den er konkurrenceforvridende. 3. Optimering af turismesamarbejdet Trods tiltag der skal skabe en bedre sammenhæng og koordination er turismesamarbejdet ikke tilstrækkeligt effektivt. Der er behov for en ny samlet struktur for turismen, der er kommercielt orienteret. Det offentliges betydelige engagement står til dels i vejen for en mere dynamisk udvikling i erhvervet og et bedre samspil. 4. Markedsudvikling Dansk turisme er pressede på en række markeder. Det er også anledningen til at se på hvilke muligheder og markeder, der kan danne basis for at skabe større værdi. Nedenfor beskriver vi vores anbefalinger på hvert af de fire områder STRATEGISK DESTINATIONSUDVIKLING Det kan ikke udelukkes, at en Destinationsudvikling strategi om at tilkæmpe sig tabte markedsandele gennem en øget markedsføring af feriemulighederne ved kysterne og et større udbud af fx flere sommerhuse kan bringe flere gæster til landet. Reguleringen af erhvervet Værdiskabelse i turisterhvervet Optimering af turismesamarbejdet Markedsudvikling Men mere grundlæggende står og falder dansk turismes konkurrenceevne med, om vi på sigt har tilstrækkelige attraktive destinationer, som kan opnå en markant profil, og som kan tiltrække turister fra ind- og udland med et højere døgnforbrug. Her er destinationsudvikling helt central. Destinationer - eller ressorts - er geografisk afgrænsede områder, hvor der er en kritisk masse af overnatnings- og oplevelsesmuligheder, som kan være et trækplaster for danske og udenlandske turister. Disse steder vil have et bedre grundlag for en sund forretningsmæssig udvikling, fordi udbyderne af overnatnings-, bespisnings- og oplevelsesmuligheder tilsammen kan skabe et attraktivt udbud til turisterne. Destinationerne kan også danne grundlaget for en stærkere professionalisering. Stærke destinationer vil også have gode forudsætninger for at skabe helårsturisme. Det kan diskuteres, om vi har mere end et ressortområde i Danmark i dag, og om der er nogle på vej. Noget tyder på, at Billund er på vej til at blive et. Men få steder i Danmark - når man ser bort fra bl.a. Hovedstadsområdet, Billund og til dels Skagen, er der i dag en 18

19 sammenhængende strategi for at udvikle en destination. 6 Det skyldes måske, at det at arbejde strategisk med at udvikle destinationer i Danmark på mange måder går imod en tradition om, at omdrejningspunktet for ferien og turismen i Danmark i høj grad er sommerhuset eller campingpladsen tæt på strand, vand og natur. Det er i høj grad også, hvad de tyske turister hidtil har efterspurgt og til dels stadig efterspørger, hvis prisen er rigtig. At arbejde strategisk med destinationsudvikling forudsætter en anden tilgang. Vi anbefaler at ar arbejde med tre nøgleelementer for at styrke destinationsudviklingen i Danmark. Det drejer sig om planlægning, tilgængelighed og tiltrækning af investorer. Disse tre elementer skal give rammerne for, at erhvervet kan fokusere på værdiskabende destinationsudvikling. Planlægning er et værktøj i udviklingen af destinationer Udviklingen af stærke turistdestinationer afhænger af de planmæssige rammer. Her spiller planloven og forvaltningen i kommunerne ind. Dertil kommer de hensyn, der skal tages til bestemmelser i bl.a. kystloven og naturbeskyttelsesloven. Parallelt til udvikling af erhvervsområder i byerne har planlægning i fx kystområder stor betydning for, om der kan udvikles attraktive destinationer. Planlægningen har betydning for, om der kan tiltrækkes investorer til destinationerne, som kan se en langsigtet mulighed for at opbygge en forretning i områderne. Sådan som planlægningen foregår på i dag i Danmark udgør det en risikofaktor for en privat investor, der arbejder på at udvikle et projekt. Der er behov for at tænke i større baner og skabe det fornødne grundlag, som kan skabe en større lyst og interesse for at investere stort i fyrtårne. Med vores nuværende plangrundlag og måde at administrere på er vi ikke gearet til at skabe den udvikling som foregår i andre lande. Kilde: Copenhagen Economics interview med investor En fremadrettet planlægning, der åbner for nye muligheder, kan danne basis for en dialog med interesserede partnere, virksomheder osv. Derfor skal en langsigtet planlægning understøtte udvikling af stærkere og egentlige turistdestinationer i Danmark. Det kan skabe det fornødne forretningsmæssige grundlag. Vi vurderer, at det er et af de nødvendige skridt, der skal tages for at muliggøre en større værdiskabelse i erhvervet. Planlægningen skal lægge rammerne for og tillade en større grad af udvikling i udvalgte områder. I de områder skal planlægningen være en central del af den langsigtede turismestrategi. 6 De destinationssamarbejder, der findes i dag, er af en anden slags. Der er som fx i Nordjylland primært tale om et lokalt markedsføringssamarbejde, som kan have stor værdi for et områdes mindre aktører, og som kan fungere som en fælles platform for andet samarbejde og interessevaretagelse fx i forhold til at tiltrække tilskud til området. 19

20 Planlægningen skal fremme en mulighed for en højere grad af fortætning og koncentration i områderne, og give mulighed for at opgradere områder, som i dag er kendetegnet ved lav kvalitet. Det skal kunne ske med henblik på, at områderne kan tilbyde et større, mere varieret, sofistikeret og kvalitetsorienteret udbud af oplevelser, overnatningsmuligheder, attraktioner osv. Planlægningen skal således også indeholde de krav til kvalitet og standarder, der skal opfyldes i takt med, at områderne udvikles. Vi skal turde fortætte vores turiststeder og skabe mere kritisk masse. Det er ikke ødelæggende for naturen, tværtimod. Det er forudsætningen for at vi kan skabe nogle mere bæredygtige turiststeder, forretninger, restauranter, oplevelser og i sidste ende helårsdestinationer. Kilde: Copenhagen Economics interview med direktør for forlystelsespark I dag er planlægningen ofte fanget i et hensyn til på den ene side beskyttelsen af miljøet og naturen, og på den anden side ønsket om at skabe en balanceret vækst og udvikling. Dårlige erfaringer med at give investorer frie hænder, der har ført til spøgelseshoteller langs den jyske vestkyst, nævnes ofte som skræmmeeksemplet. En anden tilgang til planlægningen skal ikke føre til, at hensyn til natur og miljø fraviges. Planlægningen skal også gennem kvalitetskrav hindre, at investorer kan få for let spil over for kommuner i udkantsområder, der kan føle sig fristet til at acceptere projekter i lokalområdet for at øge aktiviteten i området. Men i den nuværende situation fastholdes feriebyer og badeområder i status quo eller i stagnation som følge af at planlægningen låser en udvikling i området. Planlægningen bruges sjældent som et offensivt værktøj i en strategi for udviklingen af områderne. Samtidig er planlægningen ikke et fremadrettet redskab til at sikre kvalitet og standard. Snarere sker der i visse områder en forslumring. Nogle steder har en offensiv anvendelse af planlægningen været et af elementerne i at få succes med at udvikle succesrige destinationer. Det kan vel at mærke ske uden at slække på krav til kvalitet og hensyn til natur. Udviklingen i Kühlungsborn i Tyskland og i Billund er eksempler, hvor den lokale planlægning har spillet en væsentlig rolle, jf. boks

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

CAMPINGRÅDET INFORMERER

CAMPINGRÅDET INFORMERER S i d e 1 Indhold Pas på domæneregistrering Tilfredsstillende juli for dansk camping Kurser i brand og førstehjælp Kursusoversigt 2008/09 Campingpladser er blevet grønnere Jobmarked www.campingraadet.dk

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark Agroturismens betydning for dansk turisme v. Eva Thybo, VisitDenmark Agenda Roller og ansvar i dansk turisme Turismens betydning i DK Sådan markedsfører vi KystDanmark i dag Hvor er agroturismen i DK i

Læs mere

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com Det nye VisitDenmark Strategi mod 2017 www.visitdenmark.com Indhold 1. Forord 2. Resumé 3. Baggrund - Hvorfor et nyt VisitDenmark? - Fra bred turismefremme til målrettet markedsføring - Det nye VisitDenmark

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008.

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Mrk. "Internationale Oplevelsesfyrtårne" Nimtofte 11. november 2007 Vedr.: Ansøgning om analysebevilling Hermed fremsendes ansøgning om analysebevilling på

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

FOMARS og Legoland Billund Resort

FOMARS og Legoland Billund Resort FOMARS og Legoland Billund Resort Møde med Esbjerg Kommune og Varde Kommune Hotel Svanen, Grindsted, Onsdag den 4. juni 2014 Indhold Baggrund Foreningen Legoland Billund Resort FOMARS Vision og strategi

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER

TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER Kontakt: Claus Frelle-Petersen cfp@copenhageneconomics.com Juni 2010 TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER HOLDER UDENLANDSKE TURISTER VÆK Turismeerhvervet er et globalt eksporterhverv, der befinder

Læs mere

Aftale om vækstplan for dansk turisme

Aftale om vækstplan for dansk turisme 20. juni 2014 Aftale om vækstplan for dansk turisme Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Invitation til Turisthus Nords udviklingsforum TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Tirsdag den 22. september 2015 kl. 17.00 kl. 21.15 Aalbæk Gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk Turismestrategi

Læs mere

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag. Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder

Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag. Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder Kystturistpolitisk oplæg 31. oktober 2011 Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder

Læs mere

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne 10.00: Præsentation af oplæg til branding compass og værdisæt

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 2010 CAMPING I DANMARK Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 1. Campingrådets politiske ønsker En nedsættelse af den danske moms på overnatninger, så den afspejler niveauet hos vore nærmeste konkurrenter

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Turismen Regionalt, nationalt og internationalt Turismen Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2008 Oplag: 700 Trykt hos Fihl Jensen, Frederiksberg

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Effektvurdering af projektet Naturen+

Effektvurdering af projektet Naturen+ Effektvurdering af projektet Naturen+ Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Toppen af Danmark A/S November 2013 Titel: Effektvurdering af projektet Naturen+

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere