VÆKST I TURISTERHVERVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆKST I TURISTERHVERVET"

Transkript

1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 344 Offentligt Turisterhvervets Samarbejdsforum VÆKST I TURISTERHVERVET 18. JULI 2008

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 18. juli 2008 Kontakt: Claus Frelle-Petersen, Martin Kyed, Mikkel Egede Birkeland Turisterhvervets Samarbejdsforum SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Executive Summary... 4 Kapitel 1 Turistehvervets betydning Turisterhvervet i Danmark Udviklingen i turisterhvervet Kapitel 2 Nye veje for turisterhvervet Fire strategiske indsatsområder Strategisk destinationsudvikling Reguleringen af erhvervet skal moderniseres og normaliseres Optimering af turismesamarbejdet Sats på værdiskabende vækstmarkeder Litteraturliste

4 EXECUTIVE SUMMARY Turisme er blevet et globalt erhverv med et stort vækstpotentiale. Internationalt er erhvervet i stærk vækst og forventes at stå for en øget andel af beskæftigelse, investeringer og værdiskabelse. I 2018 estimeres turisterhvervet til at tegne sig for ca. 10 procent af det globale BNP, når man indregner de direkte turistaktiviteter og den afledte efterspørgsel, som erhvervet giver anledning til i andre brancher. Turisterhvervet i Danmark har i de seneste år mærket konsekvenserne af at være blevet et globalt erhverv. Det udsættes i stigende grad for international konkurrence. Erhvervet har fordel af et stort, tysk nærmarked og en stærk position i de skandinaviske nabolande - især inden for kystturismen. Men Danmark har mistet markedsandele og vinder ikke nye markeder i samme omfang som andre lande. København har startet omstillingen til en mere global konkurrence, men er også udsat for en skærpet konkurrence i disse år. Konsekvensen af udviklingen inden for kyst- og storbyturismen er, at vi ikke oplever den vækst og udvikling, der foregår internationalt. Danmark bør gribe mulighederne for at få del i den internationale vækst i turisterhvervet. Det kan bidrage til øget velstand i Danmark. Mulighederne for at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet er nemlig også blevet større i kraft af globaliseringen. Det har en vidtrækkende betydning, at turisterhvervet skal betragtes som et globalt erhverv i skærpet international konkurrence. Fokus skal i meget højere grad være på, hvorledes erhvervet kan skabe værdi oplevelser, attraktioner og attraktive ferietilbud i konkurrence med andre destinationer. Produktet er ikke længere naturen, og erhvervet skal konstant forholde sig til, at konkurrenceparametrene skifter. Hvis Danmark ikke alene skal konkurrere på prisen, så skal der konstant ske en produktudvikling, som fastholder og udbygger destinationernes attraktivitet. Udfordringen er i første række erhvervets. Men lige som ved andre globale erhverv stiller det i høj grad også andre krav til rammevilkårene for turisterhvervet og til turistfremmeindsatsen. Rammevilkårene kan være med til at skabe et løft i værdiskabelsen i turisterhvervet. Det gør de ikke i dag, hvor de rammevilkår, der væsentligt påvirker erhvervet, er tænkt ud fra andre hensyn, og hvor turisme ikke bliver betragtet som et erhverv. Copenhagen Economics anbefalinger knytter sig til fire områder, hvor der i turistfremmepolitikken skal ske et strategisk løft, jf. figur 1: 4

5 Fire hovedanbefalinger 1 Fokusér på strategisk destinationsudvikling 2 Moderniser reguleringen og ligestil erhvervet 3 Optimer turismesamarbejdet 4 Sats på værdiskabende vækstmarkeder Kilde: Copenhagen Economics Fokusér på destinationsudvikling Danmark har behov for flere attraktive destinationer, der kan konkurrere internationalt og tiltrække flere højtforbrugende turister. Det kræver, at der sker en langsigtet planlægning af disse destinationer, der vil gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhederne inden for turisterhvervet. Samtidig vil det modvirke stagnation og forslumring i ferieområder. Tilsvarende de redskaber, der bruges i udvikling af fx by- og havneområder, skal der ske en idéudvikling, planlægning og udlægning, der sætter fokus på den nødvendige omdannelse og udvikling i de udvalgte ferieområder, som har potentiale til at blive stærke turistmæssige destinationer. Det skal skabe nye rammer for udviklingen. Det kan indebære, at der skal tillades en bymæssig fortætning og koncentration. Der skal på det grundlag også arbejdes tættere sammen med investorer om at tiltrække partnere til områderne, som kan skabe det forretningsmæssigt og kvalitative løft til områderne. At satse på destinationsudvikling indebærer også, at tilgængeligheden skal forbedres. Vi anbefaler, at man arbejder for at styrke tilgængeligheden, bl.a. gennem flyruteudvikling, og her bl.a. ser på dereguleringen af trafikafgifter og andre tiltag, der kan tiltrække ruter til Danmark. Moderniser reguleringen og ligestil erhvervet Reguleringen har en direkte påvirkning på investeringslysten og hindrer udvikling og en øget værdiskabelse i erhvervet. Erhvervet er påvirket af restriktive regler om fysisk planlægning, især tæt på kysterne, og de restriktive regler bidrager til stagnation snarere end tilpasning. I sammenhæng med en ny tilgang til planlægning bør det klarlægges, hvordan reglerne og administrationen af dem kan bidrage til en bedre udvikling. Reguleringen betyder desuden, at erhvervet i flere tilfælde er udsat for ulige konkurrenceforhold i forhold til dels andre erhverv, dels turisterhverv i andre lande. Overnatnings- og restaurationsydelser er modsat alle andre serviceydelser ikke omfattet af generelle regler om fuld momsafløftning for erhvervsmæssig køb. Det svækker erhvervet i forhold til erhverv i 5

6 konkurrentlande, hvor der er fuld momsafløftning og i øvrigt ofte en lavere, differentieret momssats. Fuld momsafløftning vil styrke erhvervets internationale konkurrenceevne, ikke mindst når det drejer sig om mødeturismen, som udgør et væsentligt vækstmarked for dansk turisme både i København og i resten af landet. Visumregler hindrer desuden markedsudvikling på vigtige vækstmarkeder for turismen, hvor vi klart har tabt terræn i forhold til nabolande. Optimer turismesamarbejdet Der er et meget betydeligt offentlige engagement i turisterhvervet. Det viser sig ved den betydelige offentlige finansiering til aktiviteter og ved organiseringen af turismeindsatsen på tre, nogle gange fire niveauer. Vi ser klare tegn på suboptimering i systemet, der gør prioriteter utydelige. Der er tendenser til overlap i funktioner og aktiviteter. Der foregår parallelle aktiviteter, der skaber konkurrence mellem aktører, og der er en ganske udbredt politisk interessevaretagelse, der skaber utilfredshed indefra. Vi anbefaler at etablere et kommercielt orienteret turismeselskab med en enhedsorganisation uafhængigt af Økonomi- og Erhvervsministeriet og andre myndigheder, og som i højere grad kan forfølge kommercielle muligheder. Sats på værdiskabende vækstmarkeder Der har berettiget været meget fokus på tilbagegangen i tyske feriegæster, men det ser ud til, at Danmark over et bredere spektre af markeder er presset. Et nyt fokus på turismen skal betyde, at der sker en kraftigere satsning på turister med et højere forbrug i takt med produktog destinationsudvikling. Også i vores nærmarkeder, som fortsat er helt afgørende for kystturismen, men i høj grad også for storbyturismen. Desuden er der både i øvrige europæiske markeder og udvalgte vækstmarkeder et potentiale, som skal hentes. Der er klare tegn på et vækstpotentiale i storbyturismen og mødeturismen, hvor et mere kommercielt fokus bør indebære, at der sker en samlet prioritering af København. 6

7 Kapitel 1 TURISTEHVERVETS BETYDNING Turisme er et globalt erhverv. Konkurrencen mellem turistdestinationer foregår over landegrænser og på tværs af kontinenter, fordi den potentielle kundegruppe kommer fra hele verden. Som andre globale erhverv er turismen vigtig for vores velstand og velfærd. De globale erhverv skaber indkomst til den regionale økonomi, fordi de trækker penge til regionen. Uden de globale erhverv vil man ikke kunne opretholde det lokale forbrug. Øget aktivitet i de globale erhverv giver også mulighed for vækst i de erhverv, der retter sig mod den lokale efterspørgsel. Ligesom i globale erhverv, der er baseret på eksport, er den forretningsmæssige succes i turisterhvervet afhængig af, at nogle ønsker at bruge det produkt, man tilbyder. Det er derfor afgørende, at en turistdestination fremstår både attraktiv og prismæssig konkurrencedygtig i forhold til andre destinationer. Når byer som New York, Rom og Barcelona år efter år er store turistmagneter, så er det, fordi disse byer tilbyder et bedre forhold mellem kvalitet og pris end de fleste alternativer og har formået at sprede denne opfattelse internationalt. Turisterhvervet er dermed på en global kampplads om hver enkelt turist for at vinde markedsandele og dermed trække penge ind i den regionale økonomi. Farma, medico, maskinindustri og it-fremstilling er gode eksempler på andre erhverv, der er globale. Turismen er i stærk international vækst og forventes at stå for en øget værdiskabelse og beskæftigelse i de kommende ti år. Men i takt med at turisterhvervet er blevet mere konkurrenceudsat, har Danmark mistet markedsandele. Det skærper behovet for at styrke konkurrenceevnen i turisterhvervet TURISTERHVERVET I DANMARK Med knap fuldtidsansatte står turisterhvervet 1 for 2,3 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark og en omsætning på ca. 56 mia kr. 2 Men betydningen af turisterhvervet er større. Når det lykkes at tiltrække turister til Danmark, så skaber det ekstra omsætning, ekstra værditilvækst og ekstra beskæftigelse. Men ikke kun inden for turisterhvervet. De ekstra penge, som turisterhvervet trækker til den regionale økonomi, sætter en positiv kædereaktion i gang i økonomien. Andre erhverv nyder godt af fremgang i turisterhvervet. Detailhandlen stiger fx både fordi turisterne køber varer, og fordi de, der tjener penge på turisterhvervet, køber flere varer, end hvis de ikke havde et arbejde. 1 Turisterhvervet er her defineret ud fra udbudssiden som de virksomheder hvor en væsentlig del af branchens produkter er rettet mod besøgende. Alternativt kan man definere turistøkonomien ud fra efterspørgselssiden, hvilket kræver, at man kan henføre fx branchernes værdiskabelse til forskellige kundegrupper; herunder turister. 2 Danmarks Statistik (2008), Turismen Regionalt, national og internationalt 7

8 Ser man på udenlandske turisters forbrug i Danmark, så svarer det til 4,1 procent af den samlede danske eksport i Turisterhvervet er altså på linie med erhverv, der eksporterer til udlandet og dermed skaber fundamentet for lokalt orienterede erhverv som detailhandel, håndværkere og frisører samt for velfærdsstaten generelt. Udviklingen i turisterhvervets beskæftigelse har været positiv, når vi ser på perioden siden Målt i antal fuldtidsansatte har erhvervet således fået større betydning i starten af det nye årtusinde. Således har der været en vækst på næsten 10 procent siden 2000, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Udvikling i beskæftigelse i turisterhvervet og i erhvervslivet generelt Indeks 2000= Turismeerhvervet i alt Erhvervslivet i øvrigt Note: Beskæftigelsen i 2000 er sat til indeks 100, så udviklingen i beskæftigelse er set i forhold til niveauet i Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik (2008) Turismen regionalt, nationalt og internationalt. Udviklingen i værdiskabelsen har også været positiv. Værdiskabelsen er steget med over 20 procent i turisterhvervet, hvilket er dobbelt så meget som væksten i antal ansatte. Det øvrige erhvervsliv har dog haft en endnu kraftigere udvikling i værditilvæksten, jf. figur World Travel & Tourism Council (2008), Denmark The 2008 Travel & Tourism Economic Research 8

9 Figur 1.2 Udvikling i værditilvæksten i turisterhvervet og i erhvervslivet generelt Indeks 2000= Turismeerhvervet i alt Erhvervslivet i øvrigt Note: Værditilvæksten svarer stort set til omsætningen minus køb og salg af varer og tjenester. Værditilvæksten er dermed den del af omsætningen der skal dække løn til ansatte, forrentning af investeringer, skatter mv. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik (2008) Turismen regionalt, nationalt og internationalt Den høje vækst i det øvrige erhvervsliv kan dels skyldes vækst inden for enkelte brancher, som det er tilfældet for væksten i turisterhvervet, og dels skyldes ændringer i branchestrukturen i retning af flere ansatte i erhverv med høj værdiskabelse og færre i erhverv med lav værditilvækst. Ser vi på fordelingen inden for turisterhvervet, så viser det sig, at restauranter, hoteller og ferieboligudlejning står for knap to tredjedele af erhvervet, jf. figur

10 Figur 1.3 Turismens andel af den samlede beskæftigelse og erhvervsindkomst, ,5% Vandrerhjem Procent af alle brancher i Danmark 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,17% 0,22% 0,23% 0,24% 0,38% 0,63% 1,01% 0,15% 0,21% 0,23% 0,18% 0,45% 0,55% 0,76% Feriecentre Campingpladser Forlystelsesparker Botaniske og zoologiske haver Museer Idræts- og svømmehaller Turistbureauer Lystbådehavne Værthuse, bodegaer mv. Ferieboligudlejning Hoteller Restauranter 0,0% Andel af årsværk+selvstændige Andel af lønsum+selvstændiges overskud Note: Der er brugt en bredere definition af turisterhvervet end Danmarks Statistik bruger i Danmarks Statistik (2008), Turismen Regionalt, national tog internationalt, da vi baserer det på 4-cifrede NACEbranchekoder. Det betyder fx at restauranter også inkluderer grill- og pizzabarer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Turisterhvervets andel af den samlede erhvervsindkomst ligger lavere end beskæftigelsen. Det skyldes, at arbejdskraftens værdiskabelse ligger under gennemsnittet i næsten alle turisterhvervets brancher. Ferieboligudlejning er undtagelsen. Samlet er erhvervsindkomsten pr. beskæftiget ca. 12 procent lavere i turisterhvervet end gennemsnittet for alle brancher. Erhvervet bidrager med 2,7 procent af den samlede erhvervsindkomst i Danmark. Når man sammenligner værdiskabelsen i forskellige erhverv, skal forskellene i uddannelsesprofilen tages med i betragtning. Forskellen i uddannelsesniveau giver en stor del af forklaringen på det lavere niveau af værdiskabelse i turisterhvervene. Ser vi fx på hotel og restaurant-området, som udgør over 60 procent af beskæftigelsen i turisterhvervet, så er det under 9 procent af de beskæftigede, der har en videregående uddannelse, mens samme tal er 31 procent for det øvrige erhvervsliv, jf. figur

11 Figur 1.4 Uddannelsesniveau i hotel, restaurant mv. og i erhvervslivet i øvrigt, 2006 Beskæftigedes uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 7% 91% Hotel, restaurant mv. 8% 23% 69% Erhvervslivet i øvrigt Ingen videregående udd. Kort eller mellemlang vid. udd. Lang videregående udd. Note: Kort eller mellemlang videregående uddannelse inkluderer også bachelorer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Behovet for højtuddannede har hidtil været lavt i turisterhvervet. Derfor har erhvervet haft en vigtig rolle, når personer med lave kvalifikationer skulle bruge en indgang til arbejdsmarkedet. Denne rolle vil turisterhvervet givetvis også kunne udfylde i fremtiden. Men turisterhvervet vil fremover også have et øget behov for højtuddannede, som kan skabe mere avancerede produkter inden for erhvervet. Vi forventer derfor, at turisterhvervet vil bevæge sig i retning af et højere generelt uddannelsesniveau i fremtiden, og at værdiskabelsen pr. ansat vil følge med. Hvis vi alene ser på turisterhvervets egen beskæftigelse og værdiskabelse, så undervurderer vi systematisk den økonomiske betydning af turisterhvervet. Der mangler noget i regnskabet for at forstå turisterhvervets betydning for Danmark. Turisme giver et skub til andre brancher, og aktiviteter inden for turisterhvervet giver positive efterdønninger i resten af erhvervslivet, fordi erhvervet trækker ekstra penge ind i økonomien. Derudover er udenlandske turisters forbrug i andre erhverv lige så stort som forbruget i turisterhvervet. De udenlandske turister bruger således lige så meget i blandt andet supermarkeder og tøjbutikker, som de bruger på at overnatte, spise på restaurant og på forlystelser. Men det er i høj grad turisterhvervet, der skaber rammerne for, at turisterne kommer. 11

12 1.2. UDVIKLINGEN I TURISTERHVERVET Turismen er i hastig vækst. På globalt plan har væksten i internationale ankomster i perioden været på 32 procent. Stigningen i Europa har været mindre, mens antallet af internationale ankomster til Danmark har været faldende, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Udviklingen i internationale turistankomster Pct.-vis ændring 35% 32% 30% 25% 23% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -2% Danmark EU Verden Note: Ankomster bliver brugt som sammenlignende variable, da mange lande ikke indsamler information om overnatninger. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik (2008),Turismen: Regionalt, nationalt og internationalt Det er en udvikling som forventes at fortsætte i de kommende år. Et konkret bud på udviklingen gives af World Travel & Tourism Council (WTTC). Her forventes turistøkonomien at have en årlig vækst i produktionen på 4 procent årligt i de næste 10 år, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Forventede udvikling i den samlede turismeøkonomi globalt, i procent Andel i 2008 Forventet andel i 2018 Forventet årlig vækst, BNP 9,9% 10,5% 4,0% Beskæftigelse 8,4% 9,2% 2,2% Eksport 5,8% 5,4% 5,3% Note: Opgørelsen fra WTTC omfatter ikke alene turisterhverv men den samlede efterspørgsel, som erhvervet giver anledning til Kilde: World Travel & Tourism Council (2008), The 2008 Travel & Tourism Economic Research: Executive Summary I en periode hvor det er blevet klart, at turisme er et globalt erhverv, og at turisterhvervet er blevet mere konkurrenceudsat, har turisterhvervene i Danmark tabt terræn. Det bekræfter 12

13 overnatningsstatistikkerne. Set i sammenligning med andre lande er Danmarks konkurrenceevne på de internationale markeder gået tilbage, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Udviklingen i udenlandske overnatninger i udvalgte lande, indeks 2000=100 Indeks 2000= Danmark Sverige Norge Finland EU15 Note: Overnatninger i EU15 i 2007 er estimeret, da data ikke forligger fra alle EU15-lande Kilde: Copenhagen Economics pba. data fra VisitDenmark og TourMIS (www.tourmis.info) Antallet af udenlandske overnatninger i Danmark ligger lavere i 2007 end det gjorde i år Tilbagegangen udgør 6 procent. Sverige og Finland har i samme periode oplevet en vækst på ca. 30 procent i de udenlandske overnatninger, dog fra et meget lavere udgangspunkt. For EU15 er de udenlandske overnatninger i perioden vokset med 13 procent. På trods af en international vækst i denne periode har Danmark altså oplevet et fald. Det er især nedgangen i tyske turister, som har skabt megen opmærksomhed og ført til krisemeldingerne i erhvervet og fra politisk side. Tilbagegangen i de tyske kystturister har også været ganske dramatisk, jf. figur

14 Figur 1.7 Udviklingen i udenlandske overnatninger i Danmark overnatninger Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra VisitDenmark I 2000 var der ca. 15,5 mio. tyske overnatninger, heraf langt hovedparten på kystferie. I 2007 lå tallet på 13,8 mio. Altså en tilbagegang som betyder, at der er knap 2 mio. færre tyske overnatninger i Danmark i 2007 sammenlignet med i Årsager til nedgangen kan være den økonomiske afmatning i Tyskland og en skærpet konkurrence fra andre prisbillige kystdestinationer i Østersøområdet og Østeuropa i øvrigt. Desuden slår ændrede rejsemønstre igennem bl.a. ved kortere ferieophold i forhold til for få år siden. 4 I samme periode har dansk turisme også oplevet betydelige fluktuationer i andre markeder. Det svenske marked er gået tilbage med en femtedel, mens Norge og Holland har været i en mere positiv udvikling. Øvrige markeder dvs. resten af verden - er vokset med ca. 22 procent, men da deres andel af den samlede turisme er meget lille, kan det ikke kompensere for tilbagegangen på de store nærmarkeder. Trods tilbagegangen tegner nærmarkederne sig for ca. 85 procent af de udenlandske overnatninger i Det understreger sårbarheden i markederne, der ikke er blevet mindre, trods ændrede rejsemønstre og vækst i nye markeder. I forhold til andre lande har vi i udgangspunktet haft en meget stor andel af udenlandske turister. Blandt andet fordi Danmark er et lille land. Andelen af udenlandske turister er dog 4 VisitDenmark (2006) Helårsturisme: Udvikling af tysk og hollandsk turisme frem mod 2012, arbejdspapir 14

15 gået ned til ca. 50 procent af samtlige overnatninger i 2006 mod ca. 57 procent i år Andre lande kommer fra et lavere udgangspunkt, men har fået fordele af den stigende globalisering, jf. figur 1.8. Figur 1.8 Andelen af udenlandske og indenlandske overnatninger i udvalgte lande Pct Danmark Sverige Norge Tyskland Finland Storbritannien Udenlandske Egen nationalitet Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra VisitDenmark Tilbagegangen er et signal om den stigende globalisering, og at turisterhvervene i Danmark ikke har været gearet til den globale konkurrence, vi nu ser. Det gælder især kystturismen. Turisterhvervene har hidtil nydt godt af - og nyder fortsat godt af - især tyske ferieturister, som har efterspurgt ferie i naturen enten i sommerhuset eller på campingpladsen. Men konkurrencen er også taget til på dette marked. Danmark står derfor i en situation, hvor der skal tages strategiske beslutninger om, hvilke konkurrenceparametre turisterhvervet skal basere sig på i fremtiden. Den ovenstående analyse viser, at turisterhvervets konkurrenceevne skal forbedres, hvis vi vil have andel i den internationale vækst. Som globalt erhverv forudsætter det, at erhvervet har de rigtige rammevilkår. De rammevilkår skal bidrage til, at erhvervet kan konkurrere på at gøre turistprodukterne mere avancerede og skabe mere innovation inden for turisterhvervet. Gennem investeringer og målrettet arbejde med bl.a. destinationer kan man både øge værdien af turistprodukterne, så turisternes betalingsvillighed stiger, og samtidig kan man sikre en højere effektivitet i erhvervet. Det vil være en strategi, der sigter mod flere investeringer, flere højtuddannede og højere værdiskabelse, 15

16 Kapitel 2 NYE VEJE FOR TURISTERHVERVET Dansk turisme har over en årrække tabt terræn på de internationale markeder. Det sker i en periode, hvor turisterhvervet er blevet mere konkurrenceudsat. Som vi har set er det især tilbagegangen i de tyske feriegæster som ligger bag, men realiteten er, at markedspositionen er svækket på flere markeder. Også København - som i væsentlig grad har startet en omstilling til en mere global konkurrence er udsat for en skærpet konkurrence i den internationale storbyturisme og har også tabt andele i de seneste år. Ikke desto mindre er det især den negative udvikling i kystturismen, som har været omdrejningspunktet i regeringens tiltag for at vende udviklingen i dansk turisme. Regeringen har taget initiativ til at udstykke flere sommerhusgrunde, dedikere ekstraordinære ressourcer til at styrke produktudviklingen i kystturismen og især øge markedsføringen af kystturismen. Med kampagnen om offensiv global markedsføring har regeringen tilført VisitDenmark yderligere markedsføringskroner for at styrke kystturismen. Handlingsplanen indeholder desuden også en politisk prioritering af storbyturismen i både København, Århus, Ålborg og Odense. 5 Endelig har regeringen via partnerskabsaftaler lagt op til en bedre samordning i mellem kommunerne, de nye regioner og staten i kølvandet på strukturreformen. Også i de kommende år vil flere attraktive rejsemål formentlig blive tilgængelige i Europa og i resten af verden til meget konkurrencedygtige priser. Og rejsemønstrene vil formentlig fortsat ændre sig i retning af, at vi tager på flere og kortere og mere oplevelsesbetonede ferier. Et stykke af vejen kan de naturbundne attraktioner, som Danmark har, udgøre et grundlag for en kystturismesektor ligesom de historiske attraktioner ville kunne være et grundlag for en storbyturisme. Men meget tyder på, at det perspektiv er utilstrækkeligt. Det er allerede tydeligt i storbyturismen, hvor København konkurrerer på mange andre parametre end sine slotte, den lille havfrue og den historiske bykerne. Og der er ingen tvivl om, at perspektivet også er utilstrækkeligt eller er på vej til at blive det - i kystturismen. Det er det, fordi globaliseringen har åbnet for mange andre muligheder. Et globalt turisterhverv skal konkurrere ved at forædle sine produkter og tilbyde oplevelser. Vores hovedanbefaling er, at man tager dette afsæt og begynder at betragte turisme som et globalt erhverv med et vækstpotentiale. Vi skal forlade en tankegang om, at turismen er naturgivent. At turismen og erhvervet er opstået tilfældigt og vil blive ved med at være der, fordi Danmark har nogle attraktive kyster og byer. Og at det blot er et spørgsmål om at markedsføre det lidt mere og lidt bedre eller udlægge flere sommerhusgrunde. Omstillingen stiller i første række krav til erhvervet selv i forhold til de produkter og serviceydelser, som Danmark kan tilbyde. 5 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006), Redegørelse af 25. januar 2006 om dansk turisme og VisitDenmark (2007), Danmark som turistmål: Styrket offensiv global markedsføring af kystferie- og storbyturismen i Danmark

17 Men lige som med andre globale erhverv stiller det også krav til rammevilkårene for turisterhvervet og til turistfremmeindsatsen. Vi anbefaler at sætte ind på fire strategiske områder, hvor der er behov for at ændre rammerne for turisterhvervet for, at erhvervet kan skabe mere værdi som et globalt erhverv FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Det nye perspektiv på turismen betyder, at rammerne for turisterhvervet skal skabe forudsætningerne for at løfte værdiskabelsen i erhvervet. Det er ikke tilstrækkeligt at sørge for at øge markedsføringstrykket på de markeder, der halter, og i produktudviklingen fokusere på mere af samme skuffe. Vi har identificeret fire strategiske indsatsområder, som kan bidrage til at styrke værdiskabelsen i erhvervet, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Strategiske løft for at styrke værdiskabelsen i erhvervet Destinationsudvikling Værdiskabelse i turisterhvervet Reguleringen af erhvervet Optimering af turismesamarbejdet Markedsudvikling Kilde: Copenhagen Economics De fire strategiske indsatsområder omfatter: 1. Destinationsudvikling Danmark har behov for flere attraktive destinationer for at kunne konkurrere internationalt. Det kræver en ny tilgang, når det drejer sig om planlægning og udvikling af områder, sikring af tilgængeligheden og tiltrækning af investorer. 17

18 2. Reguleringen af erhvervet På væsentlige områder er der behov for at gå reguleringen, der påvirker erhvervet, igennem og ligestille erhvervet med andre serviceerhverv. Reguleringen hindrer i flere tilfælde udvikling og værdiskabelse, og den er konkurrenceforvridende. 3. Optimering af turismesamarbejdet Trods tiltag der skal skabe en bedre sammenhæng og koordination er turismesamarbejdet ikke tilstrækkeligt effektivt. Der er behov for en ny samlet struktur for turismen, der er kommercielt orienteret. Det offentliges betydelige engagement står til dels i vejen for en mere dynamisk udvikling i erhvervet og et bedre samspil. 4. Markedsudvikling Dansk turisme er pressede på en række markeder. Det er også anledningen til at se på hvilke muligheder og markeder, der kan danne basis for at skabe større værdi. Nedenfor beskriver vi vores anbefalinger på hvert af de fire områder STRATEGISK DESTINATIONSUDVIKLING Det kan ikke udelukkes, at en Destinationsudvikling strategi om at tilkæmpe sig tabte markedsandele gennem en øget markedsføring af feriemulighederne ved kysterne og et større udbud af fx flere sommerhuse kan bringe flere gæster til landet. Reguleringen af erhvervet Værdiskabelse i turisterhvervet Optimering af turismesamarbejdet Markedsudvikling Men mere grundlæggende står og falder dansk turismes konkurrenceevne med, om vi på sigt har tilstrækkelige attraktive destinationer, som kan opnå en markant profil, og som kan tiltrække turister fra ind- og udland med et højere døgnforbrug. Her er destinationsudvikling helt central. Destinationer - eller ressorts - er geografisk afgrænsede områder, hvor der er en kritisk masse af overnatnings- og oplevelsesmuligheder, som kan være et trækplaster for danske og udenlandske turister. Disse steder vil have et bedre grundlag for en sund forretningsmæssig udvikling, fordi udbyderne af overnatnings-, bespisnings- og oplevelsesmuligheder tilsammen kan skabe et attraktivt udbud til turisterne. Destinationerne kan også danne grundlaget for en stærkere professionalisering. Stærke destinationer vil også have gode forudsætninger for at skabe helårsturisme. Det kan diskuteres, om vi har mere end et ressortområde i Danmark i dag, og om der er nogle på vej. Noget tyder på, at Billund er på vej til at blive et. Men få steder i Danmark - når man ser bort fra bl.a. Hovedstadsområdet, Billund og til dels Skagen, er der i dag en 18

19 sammenhængende strategi for at udvikle en destination. 6 Det skyldes måske, at det at arbejde strategisk med at udvikle destinationer i Danmark på mange måder går imod en tradition om, at omdrejningspunktet for ferien og turismen i Danmark i høj grad er sommerhuset eller campingpladsen tæt på strand, vand og natur. Det er i høj grad også, hvad de tyske turister hidtil har efterspurgt og til dels stadig efterspørger, hvis prisen er rigtig. At arbejde strategisk med destinationsudvikling forudsætter en anden tilgang. Vi anbefaler at ar arbejde med tre nøgleelementer for at styrke destinationsudviklingen i Danmark. Det drejer sig om planlægning, tilgængelighed og tiltrækning af investorer. Disse tre elementer skal give rammerne for, at erhvervet kan fokusere på værdiskabende destinationsudvikling. Planlægning er et værktøj i udviklingen af destinationer Udviklingen af stærke turistdestinationer afhænger af de planmæssige rammer. Her spiller planloven og forvaltningen i kommunerne ind. Dertil kommer de hensyn, der skal tages til bestemmelser i bl.a. kystloven og naturbeskyttelsesloven. Parallelt til udvikling af erhvervsområder i byerne har planlægning i fx kystområder stor betydning for, om der kan udvikles attraktive destinationer. Planlægningen har betydning for, om der kan tiltrækkes investorer til destinationerne, som kan se en langsigtet mulighed for at opbygge en forretning i områderne. Sådan som planlægningen foregår på i dag i Danmark udgør det en risikofaktor for en privat investor, der arbejder på at udvikle et projekt. Der er behov for at tænke i større baner og skabe det fornødne grundlag, som kan skabe en større lyst og interesse for at investere stort i fyrtårne. Med vores nuværende plangrundlag og måde at administrere på er vi ikke gearet til at skabe den udvikling som foregår i andre lande. Kilde: Copenhagen Economics interview med investor En fremadrettet planlægning, der åbner for nye muligheder, kan danne basis for en dialog med interesserede partnere, virksomheder osv. Derfor skal en langsigtet planlægning understøtte udvikling af stærkere og egentlige turistdestinationer i Danmark. Det kan skabe det fornødne forretningsmæssige grundlag. Vi vurderer, at det er et af de nødvendige skridt, der skal tages for at muliggøre en større værdiskabelse i erhvervet. Planlægningen skal lægge rammerne for og tillade en større grad af udvikling i udvalgte områder. I de områder skal planlægningen være en central del af den langsigtede turismestrategi. 6 De destinationssamarbejder, der findes i dag, er af en anden slags. Der er som fx i Nordjylland primært tale om et lokalt markedsføringssamarbejde, som kan have stor værdi for et områdes mindre aktører, og som kan fungere som en fælles platform for andet samarbejde og interessevaretagelse fx i forhold til at tiltrække tilskud til området. 19

20 Planlægningen skal fremme en mulighed for en højere grad af fortætning og koncentration i områderne, og give mulighed for at opgradere områder, som i dag er kendetegnet ved lav kvalitet. Det skal kunne ske med henblik på, at områderne kan tilbyde et større, mere varieret, sofistikeret og kvalitetsorienteret udbud af oplevelser, overnatningsmuligheder, attraktioner osv. Planlægningen skal således også indeholde de krav til kvalitet og standarder, der skal opfyldes i takt med, at områderne udvikles. Vi skal turde fortætte vores turiststeder og skabe mere kritisk masse. Det er ikke ødelæggende for naturen, tværtimod. Det er forudsætningen for at vi kan skabe nogle mere bæredygtige turiststeder, forretninger, restauranter, oplevelser og i sidste ende helårsdestinationer. Kilde: Copenhagen Economics interview med direktør for forlystelsespark I dag er planlægningen ofte fanget i et hensyn til på den ene side beskyttelsen af miljøet og naturen, og på den anden side ønsket om at skabe en balanceret vækst og udvikling. Dårlige erfaringer med at give investorer frie hænder, der har ført til spøgelseshoteller langs den jyske vestkyst, nævnes ofte som skræmmeeksemplet. En anden tilgang til planlægningen skal ikke føre til, at hensyn til natur og miljø fraviges. Planlægningen skal også gennem kvalitetskrav hindre, at investorer kan få for let spil over for kommuner i udkantsområder, der kan føle sig fristet til at acceptere projekter i lokalområdet for at øge aktiviteten i området. Men i den nuværende situation fastholdes feriebyer og badeområder i status quo eller i stagnation som følge af at planlægningen låser en udvikling i området. Planlægningen bruges sjældent som et offensivt værktøj i en strategi for udviklingen af områderne. Samtidig er planlægningen ikke et fremadrettet redskab til at sikre kvalitet og standard. Snarere sker der i visse områder en forslumring. Nogle steder har en offensiv anvendelse af planlægningen været et af elementerne i at få succes med at udvikle succesrige destinationer. Det kan vel at mærke ske uden at slække på krav til kvalitet og hensyn til natur. Udviklingen i Kühlungsborn i Tyskland og i Billund er eksempler, hvor den lokale planlægning har spillet en væsentlig rolle, jf. boks

VÆKST I TURISTERHVERVET

VÆKST I TURISTERHVERVET Turisterhvervets Samarbejdsforum VÆKST I TURISTERHVERVET 18. JULI 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 18. juli 2008 Kontakt: Claus Frelle-Petersen, Martin Kyed, Mikkel Egede Birkeland Turisterhvervets

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland Det hollandske rejsemarked Fakta om Holland Befolkning 16,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (0,8 pct.) Privatforbrug: 0,0

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Venstres turismekonference. Christiansborg fredag den 29. oktober 2010

Venstres turismekonference. Christiansborg fredag den 29. oktober 2010 Venstres turismekonference Christiansborg fredag den 29. oktober 2010 Turismen skaber omsætning i Danmark Omsætning: 73 mia. kr. Turismeomsætning fordelt på formål Danske: 36 mia. kr. Udenlandske: 37 mia.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

FORNYELSE OG VÆKST I DANSK TURISME

FORNYELSE OG VÆKST I DANSK TURISME FORNYELSE OG VÆKST I DANSK TURISME Juni 2011 Forord I en globaliseret verden må et lille land som Danmark hele tiden arbejde for at have de bedste rammevilkår, hvis vi skal klare os i konkurrencen med

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark Den syddanske turisme i tal Turismens betydning for Syddanmark FORORD Globalt vil turismen skabe 65 mio. nye arbejdspladser over de næste 10 år og omsætningen vil andrage 9.200 mia. dollars i 2021. Lige

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt

Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt Notat Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt 1 1. Introduktion Dette oplæg til Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag 1: Uddrag af Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme

Læs mere

DESTINATION FYN KLYNGEN OKTOBER 2016

DESTINATION FYN KLYNGEN OKTOBER 2016 DESTINATION FYN KLYNGEN - 13. OKTOBER 2016 OPLÆG V. JENS HAUSTED, DANSK KYST- OG NATURTURISME Med kurs mod vækst i kyst- og naturturismen. - og fynske perspektiver HVAD ER DKNT S OPGAVE? 170 Udviklingen

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Status for turisterhvervet

Status for turisterhvervet Status for turisterhvervet Indhold Indledning 3 Oversigt over udvalgte nøgletal 4 1. Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 5 1.1 Turisternes forbrug 5 1.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstype

Læs mere

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Turismebarometer for Bornholm Oktober 2010 1 2 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Udarbejdet som

Læs mere

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015

VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 1. BAGGRUND Situation: Nye rejsemønstre og destinationer Flere kortere ferier Ubalance i pris kvalitet Lavt investeringsniveau Lille destination

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

Markedsprofil af Schweiz og Østrig www.visitdenmark.com Markedsprofil af Schweiz og Østrig Det schweiziske marked Fakta om Schweiz Befolkning 7,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (1,6 pct.) Privat forbrug:

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere 21 attraktioner og museer - 6 heraf 4-stjernede - 1.1 mio gæster årligt 21 hoteller, kroer, feriecentre - 1.600 senge 21 campingpladser - 7 helårsåbne

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juli 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

LANDDISTRIKTSKONFERENCE 3. OKTOBER 2016

LANDDISTRIKTSKONFERENCE 3. OKTOBER 2016 LANDDISTRIKTSKONFERENCE 3. OKTOBER 2016 OPLÆG V. JENS HAUSTED, DANSK KYST- OG NATURTURISME Med kurs mod vækst i kyst- og naturturismen. ORGANISERING AF TURISMEINDSATSEN I DANMARK Det Nationale Turismeforum

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til april 2016 VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Brasilien Markedsprofil 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Indhold Side Formål Nøgletal 3 VisitDenmarks markedsprofiler præsenterer centrale nøgletal for de vigtigste markeder i dansk turisme. Formålet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015

Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015 Dansk Kyst- og Naturturisme Region Syd Turismekonference maj 2015 0 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner Vision fra Vækstplanen Dansk Turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod

Læs mere

TURISMEINDSATS

TURISMEINDSATS TURISMEINDSATS 2015-2018 UDGANGSPUNKT FORVENTNINGER TIL MARKEDET / 2015-2018 CENTRALE MULIGHEDER Der er opbygget et TÆT SAMARBEJDE mellem erhvervet og etableret en stærk markedsføringsplatform for både

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Pct. 60 50 40 30 20 Turisterhvervet Samlet beskæftigelse Note: Beskæftigelsen i turismen fordelt på discokoder og uddannelse 10 0 Ufaglært Faglært Korte videregående

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark, der år

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

KURS MOD VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEv

KURS MOD VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEv KURS MOD VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEv HVORFOR v TURISME I v DANMARK? v Kystturismen 43,2 mia. Omsætning turismen i DK 91,1 mia kr. Kystturismen overnatninger 34,6 mio. Overnatninger i DK 49,1 mio. Kystturisme

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien Det italienske rejsemarked Fakta om Italien og rejsemarkedet Befolkning 59,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -4,3 pct. (-0,4 pct.)

Læs mere

INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND

INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Antallet af biosupermarkeder er steget og vurderes fortsat at stige Vi vil have sund og næringsrig mad, men det skal gå hurtigt INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Danskerne skaber fællesskaber

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere