Even if their recruitment and formal training were more heterogeneous than they are, these men would still be of quite homogeneous social type.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Even if their recruitment and formal training were more heterogeneous than they are, these men would still be of quite homogeneous social type."

Transkript

1

2 Even if their recruitment and formal training were more heterogeneous than they are, these men would still be of quite homogeneous social type. For the most important set of facts about a circle of men is the criteria of admission, of praise, of honor, of promotion that prevail among them; if these are similar within a circle, then they will tend as personalities to become similar. The circles that compose the power elite do tend to have such codes and criteria in common. The co-optation of social types to which these common values lead is often more important than any statistics of the common origin and career that we have in hand Charles Wright Mills, The Power Elite (1956: 281) 2

3 Indhold Forord 9 Firmaets mænd 11 Adgang, anerkendelse og institution: Den sociale historie bag topdirektørerne Det metodiske blik 14 Problemet, som det står i dag: Hvordan kan sociologien forstå rummet af topdirektører? Konstruktionen af rummet af topdirektører Feltanalysen som epistemologisk ramme Konstruktionen af rum gennem korrespondanceanalyse På jagt efter den klassiske skurk i den sociologiske fortælling Vidensbidraget: Det kritiske blik på topdirektørerne Adgangsveje: Tilpasning til et felt 35 Rummet af adgangsveje Den organisatoriske kapital: Himmelstormere og slidere Den tekniske kapital: Den polytekniske eliteskoles fald fra tinderne Den nedarvede kapital som adgangen til den rette karakter Reproduktionen gennem det økonomiske felt Status: Magtens uniformering 77 De fælles vilkår Rummet af status Den rette karakter Topvirksomhederne: Stabilitet og forandring 99 Fra arv til profession Konsolidering Prestige i rummet af topvirksomheder Den institutionelle orden Forvalterne: Opsamlende bemærkninger 121 Sociologiske perspektiver: Nye tider for magtens fundament? At sætte navn på magten Metodekonklusion og korrespondanceanalysen 131 Hvorhen herfra? Metodiske perspektiver i prosopografien Om læsning af korrespondanceanalyserne og deres særkende

4 Abstract: The Corporate Men - A collective biography of top CEOs in Denmark 137 A: Metodeappendiks 138 Faktoranalysen af rummet af topvirksomheder Sammenligninger med historiske og internationale undersøgelser Kilder Indikatorer på kapitalformer Supplementære egenskaber hos direktører på rummet af topdirektører B: Tabel- og figurappendiks 178 Litteratur 235 Øvrige referencer:

5 Tabeller 1 Sektor Virksomheder med mere end én direktør blandt de 100 vigtigste direktører Kontributionsværdier for aktive variable til rummet af adgangsveje Modaliteter med bidrag over gennemsnit til inerti på dimension 1 i rummet af adgangsveje 38 5 Modaliteter med bidrag over gennemsnit til inerti på dimension 2 i rummet af adgangsveje 40 6 Modaliteter med bidrag over gennemsnit til inerti på dimension 3 i rummet af adgangsveje 41 7 Alder som topdirektør afhængigt af karrierefundament International sammenligning af karrierefundament International sammenligning af karriereveje Karriereveje fra Internationale sammenligner af karrier, MBA, alder og virksomhedsskift Uddannelse fra 1995 til Uddannelse Type og længder af uddannelse Familiebaggrund Klassebaggrund International sammenligning af social baggrund Klassebaggrund for partnere Svigerfamilies klasse International sammenligning af opvækst Bopæl Ejendomsvurderinger for bolig Løn Ægteskabsmønstre Partners stilling Kønsfordeling for top 100 direktører Udlændinge Kontributionsværdier for aktive variable til rummet af status Modaliteter med bidrag over gennemsnit til inerti på dimension 1 i rummet af status Modaliteter med bidrag over gennemsnit til inerti på dimension 2 i rummet af status Økonomiske forskelle imellem de sammenlignede lande Ejerskabsforhold Virksomhedens alder Antal års karriere i udlandet fordelt på eksport Kontributionsværdier for aktive variable til rummet af topvirksomheder Modaliteter med bidrag over gennemsnit til inerti på dimension 1 i rummet af topvirksomheder Modaliteter med bidrag over gennemsnit til inerti på dimension 2 i rummet af topvirksomheder Antallet af bøger om virksomheden i gennemsnit fordelt på eksport

6 Tabeller i metodeappendiks 136 A.1 Faktoranalyse: Egenværdier A.2 Faktoranalyse: Faktorvægte A.3 Kilder på Infomedia A.3 Organisatorisk kapital for direktører: Variabelforklaring A.4 Organisatorisk kapital for direktører: Variabeloversigt A.5 Kulturel-teknisk kapital for direktører: Variabelforklaring A.6 Kulturel-teknisk kapital for direktører: Variabeloversigt A.8 Nedarvet kapital for direktører: Variabeloversigt A.9 Social kapital for direktører: Variabelforklaring A.10 Social kapital for direktører: Variabeloversigt A.11 Symbolsk kapital for direktører: Variabelforklaring A.12 Symbolsk kapital for direktører: Variabeloversigt A.13 Økonomisk kapital for direktører: Variabelforklaring A.14 Økonomisk kapital for direktører: Variabeloversigt A.15 Positioneringer og demografi for direktører: Variabelforklaring A.16 Positioneringer og demografi for direktører: Variabeloversigt A.18 Økonomisk kapital for virksomheder: Variabeloversigt A.19 Organisatorisk kapital for virksomheder: Variabelforklaring A.21 Social kapital for virksomheder: Variabelforklaring A.22 Social kapital for virksomheder: Variabeloversigt A.23 Symbolsk kapital for virksomheder: Variabelforklaring Tabeller i tabel- og figurappendiks 178 B.1 Direktører rangeret efter status B.2 Virksomheder rangeret efter prestige B.3 Uddannelseslængde og type B.4 Karrierestart og uddannelse B.5 Uddannelse og klassebaggrund B.6 Karriestart og nuværende virksomheds størrelse B.7 Karaktergennemsnit for direktøruddannelser B.8 Alder og MBA uddannelser B.9 Fødested B B.11 Korrespondanceanalyse af rummet af adgangsveje - individer B.12 Korrespondanceanalyse af rummet af adgangsveje - supplementære variable B.14 Korrespondanceanalyse af rummet af status - individer B.15 Korrespondanceanalyse af rummet af status - supplementære variable B.16 Korrespondanceanalyse af rummet af topvirksomheder - aktive modaliteter B.17 Korrespondanceanalyse af rummet af topvirksomheder - virksomheder B.18 Korrespondanceanalyse af rummet af topvirksomheder - supplementære variable

7 Figurer 1 Kontekstualisering af topdirektørernes biografi Magtens felt Relation mellem produktionsmåde og topdirektørernes karakter Produktionen af topdirektørernes karakter - det teoretiske argument Rummet af topdirektører på det nationale og globale magtfelt Virksomheden og firmaerne som indlejrede felter Danske virksomheders omsætning Rekonverteringer af kapital Rummet af adgangsveje: Dimension 1 og Rummet af adgangsveje: Dimension 2 og Rummet af adgangsveje i 3 dimensioner for udvalgte modaliteter Rummet af adgangsveje: Arvinger og entreprenører Rummet af adgangsveje: Virksomhedsvariable på dimension 1 og Rummet af adgangsveje: Virksomhedsvariable på dimension 2 og Rummet af adgangsveje: Direktører fra A.P. Møller - Mærsk Rummet af adgangsveje: Alle topdirektører på dimension 1 og Rummet af adgangsveje: Alle topdirektører på dimension 2 og Rummet af adgangsveje: Nils Smedegaard Andersen på dimension 2 og Organisatorisk, teknisk eller kommercielt kapital Figur over alle 3 dimensioner for de 4 karriereveje Nytilkommere må bruge tid på feltet til assimilering Den organisatoriske karrierevej Den tekniske karrierevej Betydning af eliteuniversiteter for selektionen af topdirektører Den kommercielle karrierevej Den naturlige karrierevej Rummet af status: Mest bidragene modaliteter Rummet af status: Direktører Rummet af status Rummet af status: Karriere og arvet kapital Rummet af status: Virksomhedens størrelse og prestige Ejerskabskæde for Skandinavisk Tobakskompagni Oversigt over sammenlægninger i Jyske Bank Rummet af topvirksomheder: Mest bidragene modaliteter Rummet af danske topvirksomheder: Virksomheder Rummet af topvirksomheder: Karriereskift Rummet af topvirksomheder: Supplementære variable Hierarkiet indenfor magtens felt Faktoranalyse af rummet af topvirksomheder Figurer i tabel- og figurappendiks 178 B.1 Rummet af adgangsveje: Arvinger og entreprenører på dimension 2 og B.2 Rummet af adgangsveje: A.P. Møller - Mærsk direktører på dimension 2 og B.3 Rummet af adgangsveje: Nils Smedegaard Andersen på dimension 1 og B.4 Rummet af adgangsveje: Klassebaggrund og placering på dimension 2 og B.5 Rummet af adgangsveje: Uddannelse og placering på dimension 2 og

8 B.6 Rummet af adgangsveje: Supplementære Variable på dimension 1 og B.7 Rummet af adgangsveje: Supplementære variable på dimension 2 og B.8 Rummet af topvirksomheder: Ejerskabskæder

9 Forord Sociologien er i social forstand en svag faktor. Generelt kan man sige, at jo mere videnskabelig den er, des mindre social indflydelse har den. Pierre Bourdieu (2005d: 141) Når den samfundsmæssige forståelse af eliter udfordres, kommer rampelyset på. Hvis ordet elite er med i en debat eller bog, skærpes den journalistiske opmærksomhed, som det er sket her i foråret med Lars Olsens Eliternes Triumf. Mærkværdigt nok gælder nærmest det modsatte for den sociologiske opmærksomhed. Her er begrebet elite næsten ikke eksisterende. Og når begrebet tages i brug, som fx under magtudredningen, sker det med en ærefrygt, som langt fra viser samfundsforskningen fra sin mest modige og kontroversielle side. Måske er det fordi, man gennem studiet af eliter ikke kan gemme sig? Dem man undersøger har ressourcerne til aktivt at påpege fejl og mangler hos forskerne og tage kampen op om definitionen af den sociale virkelighed. Dette speciale er et forsøg på at gøre op med sociologiens berøringsangst, overfor de grupper magten er koncentreret hos. Nærmere bestemt de mennesker der leder og legitimerer den sociale orden i arbejdslivet: topdirektørerne. Kun ved at tage forskningens fejl, mangler og problematiske beslutninger på sig kan vi forsøge at give forskningen en social indflydelse. Sociologiens tilbagetog fra definitionskampe om eliten kommer bedst til udtryk ved, at dette speciale tager læseren med i ukendte farvande. Udover magtudredningens noget halvhjertede forsøg (se evt. vores kritik i Ellersgaard & Grau 2008), er dette speciale, hvad der er af systematisk indsamlet sociologisk viden om de danske topdirektører. Sørgeligt, men sandt. Vi har forholdt os til den problematik Bourdieu skildrer ovenfor, ved at underbygge de vigtige indsigter, vi gennem et halvt års arbejde med de danske topdirektører har fået, med et videnskabeligt forsvar for det billede af topdirektørerne, vi tegner. Et sådant forsvar må således passes ind i en videnskabelig form. Teksten er ikke så let tilgængelig, som vi gerne så den. Alligevel håber vi, at et kritisk intellektuelt eller videnskabeligt publikum også vil få stof til en politisk revurdering af topdirektørernes position som elite efter at have læst specialet. Men dette skal først og fremmest læses som den videnskabelige argumentation bag de pointer, vi udfolder i sidste afsnit om forvalterne. Paradokset om modsætningen mellem en sociologis videnskabelighed og sociale indflydelse vil vi altså forsøge at løse ved her at redegøre for videnskabeligheden og hermed forsvare os mod kritikken fra undersøgelsesobjektet. Først og fremmest tak til vores elskede kærester, Johanne & Ditte, som har måttet leve med både travlhed og især en endeløs opremsning af ligegyldige fakta om dette eller hint firmas særligt finurlige ejerskabsstruktur, direktørers specielle karrierevej eller lignende. Tak til Direktør Bo Rasmussen fra Green Erhvervsinformation og Hanne Dal fra Gads Forlag, der udgiver Kraks Blå Bog, for at stille data af høj kvalitet til rådighed og være behjælpelig med forklaring af arbejdsgange for dataindsamling. For kommentarer, diskussioner og opmuntringer undervejs takker vi især Andreas Mulvad, Esben Bæk, Jonas Gilfeldt, Kia Ditlevsen, Kristian Karlson, Mette Foged, Morten Sigsgaard, Stefan Andrade og Søren Storm. Tak til Adam Cold, Emil Bjerre, Signe Lassen og Thomas Mørk Pedersen for hjælp med indtastning af data om de topdirektører, hvor de officielle kilder ikke var nok. For kommentarer til vores oplæg på konferencerne Beyond Bourdieu og Dansk Sociologikongres 2010 takker vi Frédéric Lebaron, Jens Arnholtz Hansen og Ida Willig. Vi skylder en særlig tak til professor og centerleder Martin Munk, Center for Mobility Research - Aalborg Universitet, både for råd og kommentarer undervejs og for at invitere os indenfor i miljøet på CMR under hele specialeforløbet. Ligeledes tak til kollegerne på CMR for sparring og feedback undervejs. Endelig takker vi vores vejleder Kristoffer Kropp for, hvad vi har oplevet som den præcis rette blanding af kritik og opmuntring under hele forløbet. Uden ham var dette speciale med garanti blevet både mere kedeligt og mindre indholdsrigt. Ansvaret for fejl og mangler er naturligvis vores eget. 9

10 Alle afsnit er skrevet i fælleskab. Men kravet om ansvarfordeling gør, at vi her specifiserer, hvem af os, der har det primære ansvar for hver del af afrapporteringen af denne undersøgelse. Afsnittene Firmaets Mænd, Forvalterne og Metodekonklusion er som indledning og konklusion skrevet i fællesskab. Ansvarlig for afsnittene Det metodiske blik og Adgangsveje: Tilpasning til et felt er Christoph Ellersgaard, mens ansvarlig for Status: Magtens uniformering og Topvirksomhederne: Stabilitet og forandring er Anton Grau Larsen. Al tekst uden fodnoter og uden appendiks udgør tegn, mens der er tegn i fodnoter. København, forået Anton Grau Larsen & Christoph Houman Ellersgaard 10

11 Firmaets mænd De 100 topdirektører, der er med i denne undersøgelse, er de øverste chefer for over 1,1 mio. medarbejdere. Direktørerne er nogle af de eneste, der besidder positioner i samfundet, som gør dem i stand til at træffe afgørende beslutninger. Afgørende for deres mange tusinde medarbejdere, men også for lokalsamfund og det danske samfund som helhed. Når Kjeld Johannesen fra Danish Crown beslutter, at lukke slagteriet med dets 300 arbejdspladser i den lille provinsby Røddinge, så har det store konsekvenser for det lille samfund på indbyggere. Når Niels Due Jensen fra Grundfos sidder til møde i Nationalbankens repræsentantskab, i bestyrelsen for Dansk Industri og i bestyrelsen for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, så er det værd at overveje, hvem han repræsenterer. Flere direktører, som Ditlev Engel ovenfor, slår sig op på at være firmaets mænd. Men selvom mange af direktørerne har tilbragt mange år i virksomheden før de blev topchefer, så ligner de ikke de mange andre ansatte i virksomheden, men snarere den lille kreds af bestyrelsesmedlemmer, der ansatte dem. De 100 topdirektører er udvalgt af en samlet gruppe på omkring 500 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf en stor del enten selv er, eller har været, direktører. Det er derfor ikke overraskende at direktørerne i højere grad ligner bestyrelsesmedlemmerne end de ansatte i virksomhederne. Det er heller ikke alle firmaets mænd, der kan nå posten som topdirektør. Vejen til chefstolen er, som denne undersøgelse vil vise, nemmere for nogle sociale grupper end for andre. Ser man på topdirektørerne som gruppe, ser man midaldrende, hvide mænd. Glatbarberede, iklædt jakke og slips. Uniformeringen er næsten total. Kun to topdirektører er kvinder og kun seks er opvokset i arbejderklasse hjem. Til gengæld er en tredjedel vokset op som direktørsønner. Men hvilke mekanismer gør at de danske topdirektører er så ens? Og kan topdirektørernes homogenitet være med til at forme og integrere dem i en magtelite? Og hvad betyder den for udøvelsen af direktørernes magt? I sine studier af den amerikanske magtelite viste C. Wright Mills, hvordan der bag den overfladiske lighed blandt de slipseklædte mænd lå en dybere lighed. En lighed i social oprindelse, i livsbaner og fremfor alt i strukturelt sammenfaldende interesser. Ved at undersøge topdirektørernes kollektive biografi og de institutioner, de står i spidsen for kan man undersøge, om de danske direktører indgår i en lignende eliteformation. Om der bag ligheden i deres overfladiske fremståen ligger en anden lighed i fælles interesser. Den næsten mekaniske solidaritet, i Durkheims forstand, der følger af ensartethed kan kun opretholdes, hvis de nye medlemmer af eliten overtager de tidligere medlemmers kultur. Topdirektørernes fælles biografi rummer altså vigtige spørgsmål omkring magtens udøvelse. Alligevel er topdirektøren eller topchefen i dag en udrydningstruet figur i sociologiens fortælling om det danske samfund. At studere magten, dens anvendelse og dens historie er en af sociologiens fornemmeste opgaver. Men magtens mænd i Danmark er i dag forholdsvis ukendte og ubehandlede i sociologien. Magtudredningens forsøg på at kortlægge den danske magtelite strandede, før vi fandt ud af, hvem der har magten og hvordan de opretholder den. En systematisk, videnskabelig gennemgang og objektivering af den danske elite mangler. Uden denne forstås magten primært gennem mavefornemmelser, og derfor forbliver magten i sidste ende et mysterium. 11

12 At løfte sløret for dette mysterium kræver et blik på de personer, der udøver magten og hvad der binder dem sammen. At man ser på, hvordan eliten reproduceres i et samfund som det danske. Et centralt spørgsmål er derfor: hvilke institutioner må man bevæge sig op igennem for at blive en del af den danske magtelite. Kun ved at forstå disse institutioner og hvordan man optages i eliten kan vi vide, hvad der former magtens mænd herhjemme. Og dermed også stille spørgsmålet: Hvordan kan en dominerende gruppe opretholde sin magt og fortsat vælge sine arvinger og afløsere i deres eget billede? Adgang, anerkendelse og institution: Den sociale historie bag topdirektørerne Det centrale spørgsmål bliver altså her, hvordan magten kan reproduceres og hvordan magtens kultur kan overleve udskiftningen af medlemmerne. For at undersøge topdirektørernes magt, er det nødvendigt systematisk at gennemgå, hvordan karriereforløb og prestige for de 100 vigtigste topdirektører samt deres virksomheder, producerer og opretholder denne homogenitet.ved at skrive de danske topdirektørers kollektive biografi vil vi give en del af svaret på hvordan den danske økonomiske elite reproducerer sig selv og hvordan de kan opretholde deres homogenitet. Denne tilgang er inspireret af Pierre Bourdieus feltteori. Teorien har ledt os til at konstruere et rum af de danske topdirektørers kollektive biografi, en prosopografi. Vi har valgt at undersøge de 100 vigtigste topdirektører fra de 82 største danske virksomheder i Vi har ved hjælp af offentlige tilgængelige kilder indsamlet data om direktørernes karriereveje, uddannelse, bopæl, netværk og meget andet. Disse data har vi knyttet til data for de 82 største virksomheders regnskaber. Data som fx omsætning, antal ansatte, omtale og direktionens sammensætning. Ved hjælp af Bourdieus begreber betragter vi direktørerne som produkter af karriereveje op igennem de homologe felter, virksomhederne udgør, og som del af et rum af topdirektører integreret i magtens felt. Dette rum vil blive analyseret gennem 3 multiple korrespondanceanalyser af: 1) Rummet af adgangsveje for topdirektører, 2) Rummet af status for topdirektører og 3) Rummet af topvirksomheder. Vi vil se på adgangskrav til posten som topdirektør. Hvordan knyttes disse krav til en række ressourcer - eller kapitalformer om man vil - der opnås gennem reproducerende institutioner som familien, uddannelsessystemet og virksomhederne? Hvilke kriterier afgør, at man bliver inviteret indenfor i en elitegruppe som topdirektørernes? Selvom kun bestemte veje har stået åbne, er der alligevel forskel på, hvordan omverdenen anerkender direktørernes indsats. Ikke bare blandt resten af topdirektørerne og i den enkelte direktørs eget firma, men ligeledes blandt andre magtfulde grupper som topdirektøren i kraft af sin position interagerer med. Vi må med andre ord synliggøre dele af den symbolske orden på magtens felt. Hvordan er kriterier for ære - eller symbolsk kapital - både blandt topdirektører og indenfor hele eliten med til at forklare, hvorfor topdirektørerne må leve op til bestemte adgangskrav? Topdirektørernes sociale opstigelseshistorie er ikke kun knyttet til deres vej gennem institutionerne og virksomhederne. De danske topvirksomheders institutionelle historie afgør, hvilke positioner, der findes i toppen af erhvervslivet. Forskellene i den symbolske orden må analyseres i relation til de indbyrdes styrkeforhold imellem de virksomheder, der har bragt direktørerne til tops. Altså, hvordan sætter udviklingen i den danske virksomhedsstruktur rammerne for, hvilke veje der i de sidste omkring 50 år har stået åbne for den potentielle topdirektør? Disse spørgsmål vil blive besvaret i løbet af undersøgelsen. Men for ikke at tage de nutidige forhold for givne har vi, når det har været muligt, forsøgt at sammenligne de danske forhold med historiske og internationale undersøgelser. Vi forsøger gennem historiske sammenligninger med Erik Jørgen Hansens (1964) undersøgelse af de 453 vigtigste danske direktører fra 1955 samt nyere internationale undersøgelser af de 100 vigtigste direktører i henholdsvis England, Frankrig og Tyskland at illustrere de historiske og nationale fællestræk og forskelle. Før vi går til analysen vil vi dog kort tegne et billede af de vigtigste udfordringer for at forstå 12

13 topdirektører sociologisk, og herefter gøre rede for, hvordan vi er blevet i stand til at identificere, hvem der er vigtige direktører og hvilke forudsætninger vi herigennem har for at udtale os om disse gennem et feltanalytisk blik. Altså hvordan vi har konstrueret rummet af danske topdirektører. Efter analysen vil undersøgelsen afsluttes af en perspektivering, hvor vi vil forsøge at give et overblik over, hvilke konsekvenser homogeniseringen af direktørernes karakter har, samt hvilke spørgsmål resultaterne af vores undersøgelse stiller til det sociologiske felt. For læsere med særlig interesse for vores metodiske design er dette præsenteret mere udførligt - både i relation til de gennemførte analyser, til sammenligninger med andre studier og til kvaliteten af vores kilder og variable - i det medfølgende metodeappendiks. 13

14 Det metodiske blik At rette et sociologisk blik på de adgangsveje, anerkendelsesstrukturer og institutionelle rammer i virksomhederne, der skaber topdirektørernes kollektive biografi, giver unikke muligheder. Både for at forstå de sociale strukturer bag de magtfulde agenter og hermed rammerne for deres beslutninger. Samtidig fastholdes det konkrete blik på hvem og hvad, der er med til at opretholde denne dominans. Direktørernes homogene karakter kan forstås gennem et feltanalytisk perspektiv. Ved at trække på en række centrale begreber fra Bourdieus feltteori kan vi konstruere det empiriske objekt: de 100 topdirektører fra 82 topvirksomheder. Gennem adgang til virksomhedernes regnskaber og ejerskabsforhold, primært fra Greens Erhvervsinformation, og topdirektørernes livsforløb særligt fra Kraks Blå Bog og portrætartikler fundet gennem Infomedia har vi derfor konstrueret data med henblik på at analysere disse rum gennem korrespondanceanalyse. Vi ser fx på virksomhedernes overskud, medarbejdernes gennemsnitsløn eller bestyrelsesmedlemmer og topdirektørernes uddannelsesvalg, antal virksomhedsskift i karrieren eller avisomtale og meget andet. Vores data giver fx mulighed for at spørge: kommer topdirektører med fædre, der ligeledes var direktører, hurtigere til tops i erhvervslivet? Eller: Hvilken status er knyttet til invitation til bal hos dronningen? Eller: Hvilke virksomheder er især afhængige af deres arbejdsstyrke for at sikre deres profit? Og frem for alt: hvilke relationer er der mellem disse fænomener. Denne empiriske konstruktion må dog ligeledes forstås i relation til vores position som undersøgere af dette rum, for at læseren kan blive i stand til at bedømme, hvilket vidensbidrag denne undersøgelse kan bibringe. Derfor vil vi først præsentere det feltanalytiske blik, konstruktionen af rummet, brugen af korrespondanceanalyse og vores position som undersøgelsessubjekter med en særlig etisk-pragmatisk agenda. Til slut vil vi beskrive, hvilket vidensbidrag læseren kan forvente af den feltanalytiske tilgang, som den er brugt i denne undersøgelse. Først vil vi dog beskrive problemet, som det står i dag. Altså hvordan sociologien kan begribe magteliter generelt og topdirektører specifikt. Problemet, som det står i dag: Hvordan kan sociologien forstå rummet af topdirektører? I indledningen pegede vi på, at internaliseringen af andre direktørers væremåde og fremtræden er et led i optagelsen på rummet af topdirektører. Men hvilken sociologisk forklaring kan findes på, hvorfor denne assimilering foregår? Med hvilke begreber kan sociologien forstå denne homogenitet? Det feltanalytiske blik: Den rette karakter set ud fra sociale relationer, symbolsk orden og institutionel orden Forståelsen af denne homogenitet kræver i første omgang, at vi ikke bare forstår direktøren som en rationel økonomisk aktør, der indsættes i sin stilling, fordi han er den kandidat, der bedst sikrer virksomhedens profit. Gennem Pierre Bourdieus feltanalyse åbnes for et blik for de symbolske elementer i det økonomiske liv (Lebaron 2001a: 124) og et brud med den økonomiske videnskabs billede af den rationelle aktør bliver muligt (Bourdieu 2005a: 2). Med Bourdieus (2000a: 24) ord kan man forstå (økonomisk) praksis som et system af kropsliggjort tro. Ved at analysere sociale rum kan man for at åbne op for en anden forståelse af topdirektørers praksis end som enten udspringende af en streng økonomisk rationalitet, af disse topdirektørers karisma eller lederevne 1. I stedet kan man ifølge Frédéric Lebaron (2008: 142) relatere socialt indlejrede agenters praksis både til deres nuværende kontekst og deres sociale biografi 2 og forstå topdirektører både i relation til deres karrierevej, deres nuværende placering i firmaet og firmaets placering i forhold til andre firmaer som det ses i figur 1. 1 Som Lebaron (2008: 122-3) viser centrale økonomiske agenter - hos Lebaron centralbankdirektører - adfærd ofte tolkes på henholdsvis det videnskabelige og journalistiske felt. 2 jf. den Sociologiske Fantasi hos C. Wright Mills (2002). 14

15 Figur 1: Kontekstualisering af topdirektørernes biografi Analytisk kan denne forståelse knyttes til distinktionen fra The State Nobility (Bourdieu 1996) mellem 1) umiddelbare sociale relationer, 2) den institutionelle orden og 3) de symbolske relationer i den symbolske orden (Kropp 2009: 177). Denne distinktion giver mulighed for at undersøge reproduktionsstrategier i de umiddelbare sociale relationer af karriereveje gennem arbejdslivet i virksomhederne og de symbolske anerkendelsesrelationer i rummet af topdirektører og relationerne med positioner indenfor den institutionelle orden af topvirksomheder. Hermed bryder vi med Bourdieus (1996) fokus på de franske eliteuddannelsesinstitutioner - Grand Écoles - som producenter af den institutionelle orden. I denne analyse lægges især vægten på, hvordan firmaer fungerer som felter eller institutioner, hvorigennem de forskellige agenter får adgang til kapital. Forklaringen herpå er at vi - som det vil fremgå af analysen - ikke har været i stand til at identificere en entydig institutionel orden af eliteuddannelser eller -skoler i Danmark (jf. også Hjelbrekke & Korsnes 2009: ). Det er igennem deres karriereforløb i firmaerne fremfor deres uddannelsesforløb danske direktører primært udvælges og socialiseres. Der kan således konstrueres 3 rum af relationer for de 100 vigtigste topdirektører: 1) rummet af adgangsveje, 2) rummet af status og 3) rummet af topvirksomheder. Når agenter befinder sig i disse rum må deres strategier forstås i relation til forskellige former for kapital, der er knyttet til topdirektørens habitus. Habitus er et disponerende, generativt princip baseret på social erfaring samt både summen og fordelingen af forskellige kapitalformer, individet har opsamlet gennem sin livsbane. Individets kropsliggjorte strategi eller praksis er knyttet til dets konkrete, erfarede brug af disse kapitalformer i lignende relationer og er således dobbelt informeret af både rummets struktur og perceptionskematas struktur (Bourdieu 2000b: 183), der er baseret på den sociale erfaring. Således ser vi på de habituelle dispositioner og kapitalformer, der gør: 1) agenten til potentielt og herefter udvalgt topdirektøremne, 2) giver anerkendelse som topdirektør og 3) afgør hvilket firma agenten knytter sin kapital til. Den relative styrke og type af disse kapitalformer er knyttet til en specifikke social arena eller felt - se oversigten over kapitalformer nedenfor. Hvordan kapitalformerne, fx organisatorisk kapital gennem lang tids erfaring i et firma, konkret sættes i spil i - og deres relevans for forståelsen af - de 3 rum af relationer vil blive konkretiseret i de respektive analyser. 15

16 Kapitalformer, der giver agenten kraft på det økonomiske felt (Bourdieu 2005a:194-5) a : Finansiel og økonomisk b kapital: Den direkte eller indirekte kontrol over finansielle ressourcer, which are the main condition (together with time) for the accumulation and conservation of all other kinds of capital (Bourdieu 2005a: 194) Kulturel kapital: Både praktikker knyttet til habituelt disponeret smag, forbrug af objektive kulturgoder og institutionalisering i uddannelsesdiplomer (Bourdieu 1986b: 243). Teknologisk kapital: Adgang til forskningsmæssige eller tekniske ressourcer, såsom know-how, procedurer og effektiv organisering af produktionen i virksomheden (Bourdieu 2005a: 194). Juridisk-Organisatorisk kapital: Viden om og tid tilbragt i virksomheden og virksomhedens styrke i kraft af dens størrelse (Bourdieu 2005a:194). Kommerciel kapital: Kontrol over distributionsnetværk, marketing og kundeservice (Bourdieu2005a: 194-5). Social kapital: Totalitet af såvel finansielle som informationsressourcer, der - i forskellig grad - kan aktiveres gennem netværk (Bourdieu 2005a: 195). Altså kapital per proxy (Bourdieu 1996: 293), der aktiveres jo nærmere agenter befinder sig hinanden i sociale rum (Bourdieu 1986b: ). Symbolsk kapital: Besiddelse af anerkendelse, såsom som brand som kredit baseret på tillid (Bourdieu 2005a: 195). a I Bourdieus definition ses det, hvor tæt disse kapitalformer er knyttet til firmaets position på det økonomiske felt. Maclean et al (2006: 28-31; Harvey & Maclean 2008: ) knytter finansiel og juridisk-organisatorisk kapital til den økonomiske kapitals position og teknologisk kapital til den kulturelle kapital i Bourdieus (2005a: 2) handlingsteori,hvormed konstruktionen af feltet i højere grad knyttes til kvarteten af økonomisk-, kulturel-, social- og symbolsk kapital som social ontologi, hvilket dog ikke nødvendigvis er konsistent med Bourdieus mere åbne tilgang til, hvilke kapitalformer, der kan være i spil (se fx Bourdieu 1988: 39-40; 2005a: 43;102). Således har litteraturen om disse kapitalformer informeret dataindsamlingen og analysen, men definitionen af dem er løbende blevet genfortolket i konteksten af danske topdirektører. b I The Social structures of the Economy (Bourdieu 2005a) betegnes denne kapitalform som finansiel, men betegnelsen økonomisk er mere dækkende for vores brug i denne analyse, fordi det fx er vanskeligt at udskille det mere generelt økonomiske aspekt af forskellige mål som omsætning. Desuden risikeres en begrebsforvirring, da vi også trækker på det marxistiske begreb om finanskapital. Firmaet - eller den institutionelle orden - fungerer som udvælgende og formende topdirektøren fremfor omvendt (Mills 1956: 96) 3. Dette kræver, at man må:... understand the objective structure of opportunities as well as the personal traits which allow and encourage given men to exploit these objective opportunities which economic history provides them (Mills 1956: 97). Ifølge Bourdieu (2005a: 69; 205) kan et firma betragtes som et felt 4. Firmaet kan dermed forstås både som et kampfelt og et kraftfelt. Kampe på feltet giver gennem feltets historisk akkumulerede sociale energi - tidligere kampe - adgang til kapital. Denne kapital kan herefter benyttes enten på samme felt eller på andre felter (Bourdieu 1986a: ). Fx når succes som leder i en underafdeling betyder, at direktøren vinder kampen om forfremmelse eller når direktøren for en større virksomhed kan gøre sig gældende indenfor erhvervslivets politiske organisation som fx DI. Således kan vi forstå topdirektører som agenter 5, der bringer den akkumulerede sociale energi fra deres felt videre ind på det økonomiske felt. Det økonomiske felt kan ifølge Bourdieu (1996: ) 3 Omend agenterne må have den rette illusio for at blive firmaets docile mand (Bourdieu 2000b: 165) 4 Dog skal firmaet have en vis størrelse for at opnå den relative autonomi, det kræver for at fungere som et felt (Bourdieu 2005a: 69). 5 Vi knytter med brugen af agent fremfor aktør i oversættelsen af det franske agent an til en mere strategisk aktørforståelse (jf. Hovmark 1997: 7). Kritikere af oversættelsen agent (fx Prieur 1995: 10) påpeger, at praksis gøres mere intentionelt (og hermed mister det kropsliggjorte aspekt) ved denne brug. Men når praksis relateres til strategisk, om end ikke nødvendigvis intentionel, handlen på et felt er termen agent mere præcis. 16

17 Figur 2: Magtens felt placeres i den dominerende pol på magtens felt. Magtens felt kan benyttes som et analytisk blik på stedet, hvor forskellige felters eliter kæmper om vekselforholdet eller dominansforholdet imellem forskellige kapitalformer (Wacquant 1996: xi), se figur 2. Og hermed definere de legitime former for magt (Bourdieu & Wacquant 1996: 211). Derfor er en placering af topdirektørernes position på magtens felt - som det analyseres i rum 2) af status - centralt. Således må relationen mellem reproduktionen af bestemte praktikker og dispositioner og agenters placering i den symbolske orden objektiveres 6. Altså hvordan tid tilbragt i firmaerne betyder en assimilation til den allerede herskende doxa - det, der ikke står til diskussion (Bourdieu 2005b: 183), men blot er en uartikuleret regel - på det økonomiske felt. C. Wright Mills (1956: 140) beskriver den doxiske habitus, eller med hans ord: den rette karakter for topdirektøren. Denne er ikke medfødt, men oplæres: having controlled experiences and select privileges, many individuals of the upper stratum do come in due course to approximate the types of character they claim to embody (Ibid.: 14). En karakter, der må rumme soundness, en symbolsk kropsliggjort dominans: Those who have started from high have from their beginnings been formed by sound men and trained for soundness. They do not have to think of having to appear as sound men. They just are sound men; indeed, they embody the standards of soundness Mills (1956: 142, vores kursivering) 6 Ved at se på reproduktion af praktikker fremfor blot at se på på relationerne mellem destinationsklasse og o- prindelsesklasse - som megen mobilitetsforskning gør - åbnes op for et mere kritisk blik på, hvordan magten reproducerer sin egen position. 17

18 Hermed foregriber Mills den kropsliggjorte habitus - hexis (jf. Bourdieu 2005b: 215). Denne hexis er central for at forstå at de subtile spil på magtens felt kun kan mestres kropsligt (Bourdieu 1996: 295-8) 7. En forståelse af denne karakter gennem sociale relationer og symbolsk og institutionel orden, fremfor agenternes sociale oprindelse, kan sætte et ansigt - og en social biografi - på dominans og hermed gøre op med et post-strukturalistisk billede repræsenteret ved fx Foucault, Latour eller Law, hvor dominansen - og dens reproduktion - ikke kan identificeres (Savage & Williams 2008: 3-4) 8. Ledelsens magi: magtens naturalisering under kapitalismen No power can be satisfied with existing just as power, that is, as brute force, entirely devoid of justification - in a word, arbitrary - and it must justify its existence, as well as the form it takes, or at least ensure that the arbitrary nature of its foundation is misrecognized and thus that it will be recognized as legitimate... the reproduction strategies implemented by the bearers of the different forms of capital in their efforts to preserve or increase their patrimony inevitably include symbolic strategies aimed at legitimating the social foundation of their domination, that is, the form of capital sustaining both their power and the mode of reproduction that is inseparable from it. Bourdieu (1996: 265, kursiveringer i original) At sætte ansigt på topdirektørernes karakter kan sætte ansigt på den symbolsk nødvendige legitimering af en dominerende position. Succes for topdirektøren forklares ofte gennem hans - og det er som regel en han - personlige egenskaber eller styrker, fx ved at være en karismatisk eller innovativ leder (Hartmann 2000: 14), fremfor firmaets position på feltet af virksomhederne (Bourdieu 2005a: 200; 205). Der sker altså en naturalisering af topdirektørens position og det traditionelle herredømme, hvor patriarken er hverdagens naturlige leder (Weber 2003b: 115), muliggøres. Men topdirektøren må ikke blot legitimere sin egen position. Hvordan skal vi forstå den ledelse direktørerne udøver? Her er det nødvendigt at se på, hvilken funktion ledelsen faktisk udfører i den kapitalistiske produktionsmåde. Som Marx (1970: 490-8) påpeger er ledelse på en og samme tid både en helt nødvendig del af enhver kooperativ arbejdsproces, hvori en form for koordinering og arbejdsdeling indgår, men samtidig er ledelsen knyttet til produktionsmåden, fordi der også indgår et element af kontrol eller disciplinering: Chefen skal sikre, at arbejdet bliver udført. Denne ledelses-, overvågnings- og formidlingsfunktion bliver kapitalens funktion, så snart det arbejde, der er underordnet den, bliver kooperativt. Som kapitalens specifikke funktion får ledelsesfunktionen specifikke karaktertræk... Kapitalistens ledelse er ikke blot en funktion, der udspringer af den samfundsmæssige arbejdsproces natur og derfor henhørende til og særegen for den; den er tillige en samfundsmæssig arbejdsproces udbytningsfunktion, og den er derfor betinget af den uundgåelige antagonisme mellem udbytteren og råmaterialet for hans udbytning Marx (1970: 492-3) 7 Bourdieu (2000b: 164) advarer dog selv mod at betragte habitus som en simpel tilegnelse af karakter, fordi både dispositioner og de sociale begrænsninger på feltet former habitus. 8 Forskelle i elitekonstallationers sociale biografier og de kapitalformer, der opretholder deres position i den symbolske orden, har ikke blot betydning for, hvem der kan opnå positioner øverst i det økonomiske felt. Som Maclean et al (2006: 86) viser påvirker nationale konstellationer i erhvervseliter, hvordan virksomheder ledes og de institutioner, fx bestyrelser og aktiemarkedet, der overvåger ledelsen. Hermed produceres bestemte typer af kriser og krak fx i Frankrig, hvor topdirektøren oftest er Président-Directeur Général - både administrerende direktør og bestyrelsesformand - og i kraft af dette leder gennem stor personlig karisma, som ikke gør andre agenter i stand til opdage eventuelle problemer før det er for sent. 18

19 Figur 3: Relation mellem produktionsmåde og topdirektørernes karakter Denne disciplinering kan både foregå gennem fordistisk styring og mere komplicerede former for dominans 9. Således skal den mængde tid og symbolsk kapital topdirektører investerer i fx virksomhedskultur 10 eller -værdier, forstås som et vigtigt og særdeles produktivt arbejde under en kapitalistisk produktionsmåde. Blandt andet fordi højt kvalificerede medarbejdere stiller stærkere krav til legitimeringen af virksomhedshierarkiet. På denne måde er ledelsens evne til at monopolisere organisatorisk viden med til at fastholde udbytningsrelationerne. Ellers kan lønmodtagerne potentielt organisere sig udenom ledelsen og ejerne (Marglin 1974 :63ff). 11. Dette ledelsesarbejde arbejde er altså knyttet til at maksimere mulighederne i en udbytningsrelation med frie arbejdstagere, der i høj grad er i stand til at anvende komplicerede produktionsmidler (jf. Marx 1970: 325-6) 12. Derfor er ledelsesarbejdet også ligesom salgsarbejdet 13 en faux frais - en falsk omkostning - ved den kapitalistiske produktionsmåde (Marx 1970: 494; 1971: 165ff; Poulantzas 1975: 239). Ikke desto mindre er disciplineringen et nødvendigt arbejde i vor produktionsmåde, som skitseret i figur 3. Figuren viser, hvordan begrebet om symbolsk magt fra Bourdieu (2000b: 170-2) bliver centralt, fordi magtrelationen på den ene side fordobles og samtidig kan skjules gennem miskendelse. Miskendelsen sker ved at nogen anses for at have ledelsestalent, mens andre ikke gør det. Den symbolske kapital og status, der knyttes til lederen bliver både en del af lederen og den lededes opfattelseskategorier (Bourdieu 2000b: 180-1). På den måde kan den kapitalistiske produktionsmådes hierarkier gøres til naturlige hierarkier gennem såvel direktørernes som de ansattes hexis. Således kan man forstå forskellige managementstrategier som forskellige former for dominans og legitimering af dominans. Biografierne med direktørernes adgangsveje rummer dele af legitimationen af den kapitalistiske produktionsmåde i den symbolske orden i Danmark, fx når der i beskrivelser af direktører som Peter Straarup fra Danske Bank lægges vægt på, at de har arbejdet sig op fra bunden (Mikkelsen 2007) eller når Henrik Poulsen fra TDC bveskrives som en virkelig frisk og en utrolig kvik dreng og ung mand, der havde nemt ved det hele. Henrik har det ikke efter fremmede, for begge forældre var godt begavede af sin tidligere lærer og som lynende inteligent af topchef og tidligere kollega Jørgen Vig Knudstorp (Berlingske Tidende 12. november 2008). En statistisk objektivering af strukturelle homologier i adgangsveje og 9 Vi knytter her an til Foucaults (1997: 289) distinktion mellem magt og dominans. Netop i relationen mellem kapitalist og arbejdstager er der - på trods at disse to slutter kontrakt som frie, retligt jævnbyrdige personer. (Marx 1970: 295) - på grund af ulighedsrelationerne i kontrollen over produktionsmidlerne netop tale om en dominansrelation fremfor en magtrelation (Ibid.). Foucaults magtanalytiske blik åbner op for at se sammenhænge mellem de sociale relationer og den symbolske legitimering. Dermed kan vi indfange de elementer af subjektiverende magt, som ligger i post-strukturalistisk magtteori og her igennem fx forstå, hvordan virksomhedskultur fungerer produktivt (Hardt & Negri 2003: 157) gennem de agenter, der (gen)skaber den. Men vi knytter denne dominans til en position i et socialt rum eller struktur, så agenten kan få denne struktur til at arbejde for sig selv (Bourdieu 2005a: 195). 10 virksomhedskulturen udgør desuden ifølge Fligstein (1996: 658-9; 664) et centralt led i virksomhedens conceptions of control - forsøg på at etablere dominans - indenfor en enkelt marked. 11 Boltanski & Chiapello (2005: xviii-xx) knytter disse øgede krav til legitimering nærmere til kapitalismekritikken idéhistoriske udvikling end den udvikling i arbejdernes produktivkraft Marglin her peger på. 12 Her påpeger Marx netop, hvorfor slaveriet under de daværende produktivkræfter var forældet, fordi slaverne gennem deres position som rent værktøj nedslider det avancerede værktøj med det samme. 13 Salgsarbejdet ses ligeledes af Marx (1971: 167-8) som en af kapitalistklassens vigtigste funktioner 19

20 Figur 4: Produktionen af topdirektørernes karakter - det teoretiske argument anerkendelsesstrukturer kan derfor give os en model for, hvordan objektive relationer, der er knyttet til den symbolske dominans fra rummet af topdirektører, er med til at reproducere dette rum. Blot at se topdirektørerne som kapitalens forlængede arm vil imidlertid være forsimplet. I kraft af monopolisering af viden og ledelsesteknologi har direktørerne gjort sig uundværlige (Marglin 1974: 63 ff) og i stand til i høj grad at reproducere sig som subfelt på både det økonomiske felt og på magtens felt. Kombineret med stærke sociale forbindelser kan topdirektørerne forstås som en gruppe med stærkt sammenfaldende - men ikke nødvendigvis intentionelle - interesser (jf. Mills 1956: 280-1). Disse interesser er at opretholde den symbolske kapital knyttet til deres position som ledere uden hvilken de blot ville være lønmodtagere. Således er den empiriske udfordring, at forstå hvordan produktionen - og reproduktionen - af en symbolsk konsekreret gruppe af ledere sker gennem 1) deres sociale biografier 2) hvilken symbolsk orden af status og 3) hvilke institutionelle rammer - forstået gennem den relative position for danske firmaer indenfor rummet af topvirksomheder. Se skitse i figur 4. Konstruktionen af rummet af topdirektører Hvilke institutioner og individer er de vigtigste eller dominerende? Ved at konstruere topdirektørerne og -virksomheder som felt kan de dominerende positioner identificeres og de 3 rum kan konstrueres gennem korrespondanceanalyser. Konstruktionen vil tage udgangspunkt i figur 5 14 ). Rummet af topdirektører som et dobbelt indlejret felt Men hvordan har vi identificeret de vigtigste topdirektører? Første greb i den hermeneutiske frem-ogtilbage konstruktion af feltet, der må foretages er en objektivering af feltets position i det sociale rum og herunder, hvad der kæmpes om og hvilke effektive agenter, der indgår i feltets kampe (Bourdieu 2005a: 99). Men hvad er målet for strategierne på det økonomiske felt? Ifølge Neil Fligstein (1996: 657) Figur 5 kan også ses som en specificering af det økonomiske felts position på magtens felt, som den præsenteres i figur 20

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Plantekongres 2014 15. januar 2014

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Plantekongres 2014 15. januar 2014 Topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde Plantekongres 2014 15. januar 2014 De næste 45 minutter 1. Indledning 2. Det personlige værktøj 3. Topchefernes 10 fælles værktøjer 4. Diskussion Indledning 5 seminarer

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Hvem er de unge, som har brug for en mentor?

Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer. Niels Lunde HR & Ledelsesdagen 21. maj 2015

Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer. Niels Lunde HR & Ledelsesdagen 21. maj 2015 Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer Niels Lunde HR & Ledelsesdagen 21. maj 2015 Disposition 1. Indledning 2. Det personlige værktøj 3. Topchefernes 10 fælles værktøjer 4. Diskussion Indledning 5 seminarer

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Dansk Investor Relations Forening 2. december 2011

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Dansk Investor Relations Forening 2. december 2011 Topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde Dansk Investor Relations Forening 2. december 2011 De næste 60 minutter 1. Indledning 2. Det personlige værktøj 3. Topchefernes 10 fælles værktøjer 4. Diskussion Indledning

Læs mere

og antropologi Pierre Bourdieu

og antropologi Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder high performers

Sådan tiltrækker virksomheder high performers Sådan tiltrækker virksomheder high performers en undersøgelse af deres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder er det absolut vigtigste

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Status og integration på magtens felt for danske topdirektører

Status og integration på magtens felt for danske topdirektører Status og integration på magtens felt for danske topdirektører Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaard Indledning: Topdirektørernes symbolske og sociale integration i magtens felt 1 Selvfølgelig

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg Stefan Hermann Rektor Side 1 Forudsætninger 1. Udgangspunkt (uddannelses)professionelt,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Byg bro mellem siloerne

Byg bro mellem siloerne Oplæg ved LEDERTRÆF 23.9..2014 Københavns kommune Byg bro mellem siloerne Øg kvaliteten Servicer flere Spar penge Bo Vestergaard Konsulenthuset Fair Proces & Professional Partner, Relational Coordination

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Baggrund 12 Uddybning 13 Bogens struktur 20

Baggrund 12 Uddybning 13 Bogens struktur 20 Indholdsfortegnelse Forord 9 Introduktion 11 Baggrund 12 Uddybning 13 Bogens struktur 20 Det begrebslige 23 Det historiske 27 Begyndende definitioner på Virksomheders Sociale Ansvar/CSR 28 Arbejdspladsers

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Bo Vestergaard. Diplomuddannelsen i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering

Bo Vestergaard. Diplomuddannelsen i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering Diplomuddannelsen i ledelse To hovedteorier bag social kapital Fair proces og relationel koordinering Bo Vestergaard Gratis artikler på www.fairproces.dk Udvikler og skriver praktisk teori om social kapital

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere