KØBENHAVN en levende erhvervsby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN en levende erhvervsby"

Transkript

1 KØBENHAVN en levende erhvervsby Vild med København Chris MacDonald har aldrig haft en business-plan, alligevel står han bag sit eget succesrige firma "Grace Health", der naturligt nok sælger Energy management. Det danske system er uden forhindringer, hvis man vil starte eget firma. Det er fedt, siger han Modedynamoen Eva Kruse har sat København og dansk mode på verdenskortet. Med skabelsen af Danish Fashion Institute og modeugen i København to gange om året, står hun bag et kæmpe løft til dansk mode. Byudvikling med stort KBH København bli r aldrig den samme igen, og københavnerne kan godt begynde at glæde sig til en helt ny by. Store visionære byudviklingsprojekter vidner om ambitiøs byudvikling og arkitektur i verdensklasse. Verdener mødes og et firma opstår Erica Pedersen og Yoko Meinertz mødtes på sprogskole i København. Gennem rådgivning, kurser, netværk og sparring har de fået gang i deres eget firma. 1

2 Leder Det forpligter at være Danmarks hovedstad Som erhvervschef i Københavns Kommune er jeg fuld af beundring for erhvervslivets evne til at tænke nyt og skabe vækst selv i svære tider. Trods den nuværende finanskrise er byen i en rivende udvikling. Om 15 år forventer Københavns Kommune at være flere københavnere, og det betyder bygning af nye boliger. På side 4 og 5 kan du læse om de mange nye byområder ved Nordhavnen, Carlsberg Vores By, Nørre Campus og Marmormolen for blot at nævne et par eksempler. Det betyder stigende omsætning, arbejdskraft til byens erhvervsliv og efterspørgsel efter kultur, daginstitutioner etc. Verdens første CO2-neutrale hovedstad er den ambitiøse målsætning i Københavns Kommunes Klimaplan. På både det ordinære COP15- og borgmester-topmødet er det forhåbningen, at øvrige byer og lande vil følge med. Men i København bliver det ikke ved snakken. Hovedstaden vil gerne være det perfekte udstillingsvindue for dansk klimateknologi, og med hele udviklingen af Nordhavn skabes et stort marked for virksomheder til at udvikle og demonstrere klimarigtigt byggeri og teknologi. Samarbejdet mellem myndigheder, forskere og erhvervsliv i Copenhagen Cleantech Cluster er centralt for fremtidens erhvervsudvikling. Markedet for klimateknologi skal styrkes ved, at Københavns Kommune selv går foran ved at foretage energirigtig renovering af kommunens mange ejendomme, hvilket du kan læse mere om på side 3, 8 og 9. Gode rammer I fremtiden bliver der hård kamp om veluddannet arbejdskraft. Den fremtidige befolkningsvækst betyder, at København vil have mere af den ressource. Men det kræver også, at vi tiltrækker og fastholder arbejdskraft fra udlandet. København Kommune arbejder derfor målrettet på at skabe de rette rammer for udenlandsk arbejdskraft bl.a. ved velkomstarrangementer på Rådhuset og med landets først internationale borgerservice CPH International Service. Med projektet Next Generation vil Københavns Kommune i samarbejde med bl.a. hovedstadens universiteter styrke hovedstadsregionen som metropol for videniværksættere, ved at styrke de studerendes kompetencer indenfor innovation, iværksætteri og tværfagligt arbejde - læs mere om dette spændende projekt på side 12. Som erhvervschef i Københavns Kommune er det min ambition, at det københavnske erhvervsliv skal være levende og have de bedst mulige rammer. Det er kort sagt det, vi arbejder for i Københavns Erhvervscenter. Vi er erhvervslivets ene indgang til kommunen, og virksomheder behøver således kun at henvende sig til os hvad enten de har synspunkter til byens erhvervsudvikling eller ikke kan overskue, hvem de skal kontakte i den kæmpe mastodont, der hedder Københavns Kommune. Hjælp at hente I Erhvervscentret lover vi dig, at du ikke bliver stillet videre. Vi finder den rette kontakt i kommunen, både når det drejer sig om byggetilladelser, støtte til kulturaktiviteter eller et ønske om at låne Rådhuspladsen til firmafodbold. På kommunens hjemmeside betjener omkring brugere hver måned sig selv, og vi arbejder på at udvikle nye digitale løsninger til gavn for virksomhederne. Willkommen, bienvenue, welcome, velkommen - i København Erhvervscenter taler vi 12 sprog. Vi står klar til at hjælpe virksomhederne på Njalsgade 13 på Islands Brygge, alle hverdage fra Det har rigtig mange af byens iværksættere allerede fundet ud af. Vi hjælper hvert år omring iværksættere med at starte deres virksomhed op blandt andet ved at afholde workshops og kurser om alt lige fra salg og marketing, skat og moms til innovation, produkt og proces. Vi samarbejder med private rådgivere og erhvervslivets organisationer om at udvikle vores tilbud til iværksættere. Som et eksempel kan du på side 17 møde Erica Petersen og Yoko Meinertz, som vi på Københavns Erhvervscenter har hjulpet med at starte deres egen importvirksomhed med fokus på fairtrade og social ansvarlighed. God læselyst! Jakob Brandt Erhvervschef i Københavns Kommune Energibesparelser er et vigtigt fokusområde for hele Københavns Kommune. I Københavns Ejendomme er vi glade for at kunne bidrage til klimamålene, og når vi renoverer bygninger, giver det både et bedre indeklima og besparelser på energiregningen, siger Gyrithe Saltorp, direktør i Københavns Ejendomme. Foto: Thomas Muus. Vi nedsætter energiforbruget Klimainitiativer sørger for miljørigtige løsninger i de københavnske ejendomme. Københavns Kommune har fuld gang i en række projekter, der nedsætter energiforbruget. Projekterne gør bygningerne mere energirigtige og skal resultere i, at medarbejdere og alle involverede tænker energiforbrug ind i deres hverdag. Når kommunens bygninger renoveres, skal vi hjælpe med at få energiforbruget ned, og nybyggeri skal være så energivenligt som muligt. Med andre ord gør Københavns Kommune gennem en række initiativer noget ved klimaet til glæde og gavn for alle og specielt københavnerne. Og resultaterne begynder at vise sig. Det har været spændende at sætte så mange udviklingsprojekter i gang. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi allerede nu begynder at kunne se resultaterne, siger Gyrithe Saltorp, direktør i Københavns Ejendomme. Energi-tiltagene er meget forskellige, og i stedet for at satse på få tiltag, har Københavns Kommune valgt at satse bredt på en lang række områder. Energibesparelser er et vigtigt fokusområde for hele Københavns Kommune. Politikerne har sat ambitiøse mål. De har derfor Vanløse Skole arbejder på at blive CO2-neutral inden klimatopmødet til december. Det inkluderer ikke kun fysiske foranstaltninger, men også pedellen, det pædagogiske arbejde og Playstation 3. Eleverne skal i høj grad være med til at tænke klimavenligt, og de har blandt andet bygget vindmøller og solcellebiler. Teknisk ejendomsleder Erik Nielsen og lærer Peter Daniel Andersen på Vanløse Skole er de primære drivkræfter bag skolens ambition om at blive CO2-neutral. Foto: Thomas Muus. Energirigtig drift sparer energi og penge valgt at lave en række udviklingsprojekter for at kunne se, hvad der er mest rentabelt. I Københavns Ejendomme er vi glade for at kunne bidrage til, at målene bliver nået. Energi-effektivitet spiller fint sammen med vores andre opgaver. Når vi renoverer bygninger, giver det både et bedre indeklima og besparelser på energiregningen, pointerer Gyrithe Saltorp. I de mange tiltag er der adskillige samarbejdspartnere, der har været med til at flytte noget i den rigtige retning. I den forbindelse har vi haft stor glæde af at samarbejde med private virksomheder med speciale i energiteknologi. De har leveret erfaringer og produkter, der virkelig har gjort en forskel. Jeg har selv en baggrund i private ejendomsselskaber, så for mig personligt har det været en glæde at se, at samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder kan forløbe så godt. Jeg tror, at det bliver til stor gavn for borgerne i København, understreger Gyrithe Saltorp. Københavns Kommune har ca ejendomme Københavns Kommune omsætter for ca. 1,2 mia. i bygge- og anlægssager årligt Københavns Kommune bruger ca. 210 mil. årligt til drift og vedligehold Ejendomsporteføljen indeholder: daginstitutioner, skoler, fritidshjem, klubber, plejehjem, sociale institutioner, handicapcentre, administrationsejendomme, kulturhuse, museer, biblioteker, idrætsanlæg, brandstationer, tekniske bygninger mm. Københavns Ejendomme administrerer og vedligeholder Københavns Kommunes bygninger. Et tillæg fra Københavns Kommune. KØBENHAVNS ERHVERVSCENTER Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Nalsgade 13 DK 2300 København C Media Danmark A/S er en avisproducent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspressesamt på webben. Projektleder: Peter Lundegaard Tekst: Per Vinther, Periskop Grafisk design: Kirsi Räihä, Annika Arhage Foto: Joachim Rode, Lisbeth Holten Repro: Kirsi Räihä Information om tillæg i Berlingske Medier fås hos Peter Lundegaard, medarbejdere fra de kommunale bygninger i København er på kursus i Energirigtig drift. Resultaterne er begyndt at vise sig, og der er masser af energi og penge at spare. Målet er store gevinster for både skatteborgere, institutioner og miljø. En kontant besparelse, en mere effektiv bygning og en nemmere hverdag for medarbejderne. Det handler om kurset Energirigtig Drift, som 300 ansatte i Københavns Kommune er i gang med. Kurset er for medarbejdere i alle kommunens forvaltninger, så det kommer mange til gode i det lange løb. På kurset i energirigtig drift lærer deltagerne, hvordan de skærer ned på energiforbruget i deres bygninger. Københavns Ejendomme leder kurset, der er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Kommunes syv forvaltninger. Medarbejdere fra en lang række kommunale bygninger skal på kursus. Det drejer sig bl.a. om medarbejdere ved skoler, børnehaver, jobcentre og idrætsanlæg. Energibesparelser i bygninger er et vigtigt element i Københavns Kommunes plan om at reducere CO2- udslippet med 20 procent frem til år Besparelser på både nybyggeri og drift af gamle bygninger ventes at kunne spare kommunen for tons CO2. Energirigtig Drift er en del af en overordnet strategi i Københavns Kommune om, at alle led i organisationen skal være aktive for at nå de ambitiøse energimål i hovedstaden. Specielt dem, der er tæt på den daglige drift i de mange bygninger. Idéen bag kurset er at give medarbejderne viden om og ansvar for energibesparelser. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål i København, så er det ikke nok med tiltag fra oven. De medarbejdere, der har ansvar for bygningernes daglige drift, de sidder med nøglen til store besparelser. Vi kan allerede se, at det virker. Deltagerne har kunnet tage direkte hjem til deres bygning og slå ned på energispild. Det har både sparet CO2 og mange tusind kroner, siger Gyrithe Saltorp, direktør i Københavns Ejendomme kvadratmeter solceller på taget skal i fremtiden levere energien til Svanemøllehallen på Østerbro og gerne til Københavns øvrige idrætsanlæg. Det mener driftassistent, John Duus, der har 2 3

3 Hele dette tillæg er en annonce fra Københavns Kommune med sin unikke historiske baggrund, en stærk identitet og en helt ny bæredygtig by-tænkning vil gøre København endnu mere attraktiv. Fremtidens velstand vil være baseret på vækst i bysamfundene, og Carlsberg-projektet er det første konkrete bud på, hvordan denne vækst kan ske på en social og miljømæssig ansvarlig måde. Vi ser derfor den nye Carlsberg bydel som et vigtigt element i udviklingen af København som et bysamfund i absolut international topklasse, siger direktør Lars Holten fra Carlsberg Ejendomme. Byudvikling med stort KBH Byudvikling Læs mere om Nordhavnen på og Se desuden: www. marmormolen.dk og Dynamisk videns- og erhvervsby Netop samspillet mellem erhverv og by er særdeles vigtig for fremtidens København. Det viser alle undersøgelser. Derfor er samarbejdet med udviklingsselskaber og erhvervslivet afgørende for byens udvikling. Små og mellemstore virksomheder er særdeles vigtige for byen, og omvendt kan de større erhvervsvirksomheder ikke bruge vores ældre bygninger i city. Og vi skal som by være med til at skabe rammer for at virksomhederne og universitetet spiller endnu bedre sammen, siger Anne Skovbro. Her spiller Københavns Universitet en afgørende rolle som det sted, hvor fremtidens arbejdskraft uddannes, og de gode ideer fødes. København Universitets Nørre Campus bliver i de kommende år udviklet til en aktiv og visionær vidensbydel. Danmarks hovedstad og Københavns Universitet er på samme hold. Vi har samme interesse i, at byen bliver en endnu stærkere IQ-magnet. Vi er i fuld gang med at udvikle Nørre Campus til en international vidensbydel, siger Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet De tre fakulteter på Nørre Campus leverer i dag forskning og undervisning på internationalt topniveau. For at bevare denne position skal universitetet modernisere og bygge nyt for ca. 2,5 mia. kr. Tilsvarende vil også Rigshospitalet foretage store bygningsinvesteringer. En ny byplan for Nørre Campus, som viser hvordan flere boliger, nye vidensvirksomheder, grønne områder og bydel- Vi skaber fremtidens By & Havn Her ses fremtidsplanerne for Nordholmene Urban Delta. Udgangspunktet er bæredygtig byudvikling. Cykelstier og metro binder bydelen sammen med resten af København, og der er lagt op til liv langs havnefronten med badeanstalter, havnepark og strande. stilbud kan placeres, passer som fod i hose med vores egne visioner, siger Lykke Friis. Planen er at samle naturvidenskaben og sundhedsvidenskaben i Nørre Campus. Målet er et campusområde i topklasse med visionære rammer til at undervise, forske og studere i. Fremtidens København bliver altså en endnu stærkere spiller blandt de europæiske storbyer. Allerede nu begynder resultaterne af de sidste års indsats for at skabe rammer for vækst at vise sig. Marmormolen er nabo til Nordhavn, og det er endnu et nyt internationalt byområde ved vandet med ny havnepromenade, bro til Langelinie i 65 meters højde med udsigt over både by og vand, højhuse og FN-by. FN ønsker nemlig at samle alle sine danske arbejdspladser på dette sted og skabe plads til endnu flere FN aktiviteter i København. København går foran og sammen skaber vi fundamentet for byens vækst, pointerer Anne Skovbro. 4 Store visionære byudviklingsprojekter er klar til et optage hovedstadens kommende vækst af nye indbyggere, flere studerende og nye virksomheder. Projekterne er helt fremme, når det gælder ambitiøs byudvikling og arkitektur i verdensklasse. København bli r aldrig den samme igen, og københavnerne kan godt begynde at glæde sig til en helt ny by. Hvis du kan forestille dig at sidde på din altan og kigge ud over Øresund, cykle til arbejde langs vandet, som omgiver dig på tre sider og være en del af en helt ny og bæredygtig bydel et stenkast fra indre by, ja så er muligheden der indenfor overskuelig fremtid. København vokser, og i løbet af de næste 15 år kommer der ca flere københavnere til byen, viser prognoserne. Alene sidste år blev der flere københavnere. Denne udvikling betyder, at der stadig vil være behov for at bygge mere på længere sigt, ellers risikerer vi bl.a. at boligpriserne stiger voldsomt igen. Samtidig kan byudviklingsplanerne bidrage til flere jobs og øget velfærd. Derfor må alt ikke stoppe under en krise. Vi skal færdiggøre de områder, vi er i gang med, Ørestad og Sydhavnen. Men vi er også nødt til at se fremad og være sikre på, at der på lang sigt er plads til boliger, arbejdspladser, idræt og nye skoler i København. Vi skal se fremad, planlægge og være godt forberedt. Det siger Anne Skovbro. Hun er planchef i økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Det er klart, at det kræver, at vi tænker os om, for det er fremtidens København, vi planlægger og er ved at bygge. Vi skal kunne matche de mange krav, og vi har høje ambitioner om bæredygtighed og om at blive en vidensby i verdensklasse, siger hun. Det høje ambitionsniveau i København honoreres nu. To af de store udviklingsplaner var med i opløbet om prisen Verdens bedste Masterplan ved World Architecture Festival (WAF) i Barcelona. Carlsbergs Vores by hjembragte sejren, og det bliver en helt ny bydel, der skal være tæt, mangfoldig, bæredygtig og fuld af liv.. Mens Carlsberg er et mindre område og er længere fremme i planlægning end Nordhavn, er det til gengæld nogle fantastiske og historiske bygninger på den gamle bryggerigrund. Området i Nordhavnen er helt unikt. Hvor finder man ellers en bydel med vand på tre sider så tæt på indre by? Nordhavnen bliver flagskib, når alle borgmestrene i forbindelse med COP15 besøger København. De er meget nysgerrige efter at se, hvad Danmark kan præstere indenfor bæredygtig byudvikling. Rollemodel som bæredygtig by Derudover skal Nordhavnen være med til at sætte København på landkortet som international rollemodel for byudvikling i det 21. århundrede. Arealet af Nordhavnen er i dag to millioner kvadratmeter stort, hvilket svarer til 410 fodboldbaner. Området i Nordhavnen er helt unikt. Hvor finder man ellers en bydel med vand på tre sider så tæt på indre by? I By & Havn arbejder vi for at skabe levende bydele, som er gode at bo og arbejde i, siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen. Som grundejer i Nordhavnen har By & Havn høje forventninger og stiller store krav den til den kommende byudvikling i Nordhavnen. Den skal være bæredygtig - både i økonomisk, social og miljømæssig forstand. Husk på, at den nye bydel i Nordhavnen skal kunne fungere de næste mange hundrede år. Når man bygger en ny by, så er kunsten at skabe rammerne for det uplanlagte. Det vil sige, at skabe rammer for liv uden at rammerne bliver så faste, at vi ikke kan tilpasse os nye behov og muligheder, understreger Jens Kramer Mikkelsen. Den nye bydel i Nordhavn vil blive udviklet i etaper, og fra går man i gang med at bygge 1. etape. I denne og i 2. etape skal der i alt opføres etagemeter fordelt på boliger og erhverv. Det vil skabe plads til ca beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Til sammenligning er der på Christianshavn godt arbejdspladser og ca beboere. Ligesom Nordhavn satser Carlsberg på at være med til at sætte København på verdenskortet som en bæredygtig metropol. Et tæt samarbejde mellem Carlsberg Ejendomme og Københavns Kommune gør, at Carlsberg-området kan omdannes til en pulserende og bæredygtig bydel. En bydel, som Moderne, levende bydele med attraktive boliger og arbejdspladser i København. Bydele, som tiltrækker national og international opmærksomhed og besøg. Det er visionen for By & Havn, når vi udvikler bydele i Ørestad, Nordhavnen og Sydhavn. Samtidig står vi for den daglige drift af Københavns Havn. Oplev fremtiden på og læg selv vejen forbi og mød de nye bydele.

4 Eva Kruse er 37 år, fra Århus, uddannet kaospilot som 21-årig. To børn på 11 og 7 år. Har været vært på TV3 sammen med Dan Rachlin og Casper Christensen. Derfra til Z TV som vært på et magasinprogram om mode. Tidligere chefredaktør på modemagasinet VIVA og Eurowoman, Stiftede Danish Fashion Institute i 2005 sammen med idemanden Thomas Hargreave og Frederik Bjerregaard. Hele dette tillæg er en annonce fra Københavns Kommune som en del af Modezonen. Fokus var bl.a. Tyskland. Danmark har kun halvanden procent af markedet der. Det er alt for lidt og uudnyttet. Inden vi drømmer om at blive berømt i New York, er det nok klogt at blive stærkere på grundlag af nærmarkederne, mener Eva Kruse. Det og meget andet er noget af det, hun som leder, direktør og kvinde tit drøfter med modebranchens mange aktører. Mode kan have image af at være letbenet, og det kræver en stor indsats at præsentere en anden og mere seriøs fortælling. Modebranchen har mange facetter, og som erhverv er det hverken poppet eller letbenet. Mit arbejde består af mange møder, netværk og formidling, og jeg drømmer da af og til om at være i en virksomhed, hvor vi laver et konkret produkt, siger Eva Kruse og tager den sidste sjat kaffe mens hendes næste kalenderaftale den dag står i døren og tripper Erhvervsprofil Modedynamoen Eva Eva Kruse s kalender er svær at få en aftale med. Hun har gang i så mange ting, at det er som at købe en billet til en stor koncert igennem Billetlugen man skal være heldig og ihærdig. Alligevel tager hun afdæmpet, imødekommende og smilende imod på Danish Fashion Institute s kontorer i det indre København. Hun er direktør for virksomheden og de ni ansatte. Hun er klædt i afslappet tøj, der ikke signalerer dansk modes bannerfører, men noget der ligesom passer bedre til hendes rolle som 37-årig mor til to på 11 og 7 år. I virkeligheden er hun måske selv det bedste eksempel på sin egen definition af, hvorfor dansk mode har så stor bevågenhed i udlandet: Dansk mode er demokratisk mode - noget som rigtig mange kan bruge. Det er tilgængelighed i design og pris, og man får meget originalt design for pengene. Det er funktionalistisk - vi er relativt dressede i hverdagen, men vi er også praktiske, så vi har en frakke udenpå, når vi henter børn på Christiania cyklen. Det er tøj, der kan bruges, og tøj der passer ind i vores tilværelse, pointerer hun. Hun ved om nogen, hvad udlændinge synes om os og vores mode: De er imponeret over, hvor godt vi ser ud, og vi er faktisk ikke så dårlige til at klæde os. Eva Kruse er fra Århus, og hun blev uddannet kaospilot som 21-årig. Via jobs som vært på tv-programmer om mode og som chefredaktør på bl.a. Eurowoman blev hun makker med moderedaktør Uffe Buchard. Vi var makkerpar i mange sammenhænge, og på den måde blev mode og formidling af mode naturligt for mig, fortæller Eva Kruse. Hendes nuværende kæreste, Thomas Hargreave, fik ideen til DAFI i Han spurgte mig og Frederik Bjerregaard, om vi ville være med. Det ville vi. Vores fordel var, at vi er en del af branchen, men står et skridt udenfor og ser det udefra. Vi forstår sproget, og netværket er i orden. Det er altafgørende. Ja, og så en god record..., tilføjer hun med et smil. Kæmpe potentiale Deres fordel var, at de havde stort branchekendskab og mange visioner. Vi kiggede på en branche med et stort uudnyttet potentiale. Der var mange enlige øer uden forbindelse til hinanden, og folk arbejdede hver for sig. Der er brug for at være stærke sammen. Vi fandt fællesnævnere og historie og bandt det sammen, selv om det strider imod designerne og deres tankegang: de hader af natur de fælles historier, fordi de selvfølgelig er enere. En væsentlig del af branchen og uddannelserne står som medlemmer bag DAFI, der som erhvervsdrivende fond har det formål at styrke og positionere dansk mode gennem markedsføring, PR og formidling. Mode er vores fjerdestørste eksporterhverv, og her har vi en chance for at skabe flere arbejdspladser og markeds- Krue har sat København og dansk mode på verdenskortet. Med skabelsen af Danish Fashion Institute og ikke mindst modeugen i København to gange om året, står hun bag et kæmpeløft til dansk mode. Modeugens succes skyldes bl.a. et frugtbart samarbejde med Københavns Kommune og alle aktørerne, siger hun. Text: Per Vinther Foto: Joachim Rode føre og brande Danmark internationalt og vise os som en kreativ nation, siger hun. Mode er ellers ikke et ord, politikerne brugte meget. Det er heldigvis blevet bedre. Ja, der er kæmpe muligheder i dansk mode, og derfor sætter vi i DAFI mode på den politiske dagsorden. Vi har et stort kreativt potentiale og store eksportmuligheder, understreger hun. De er imponeret over, hvor godt vi ser ud, og vi er faktisk ikke så dårlige til at klæde os. Hun nævner Bendt Bendtsen og Lene Espersen generelt og Københavns Kommune i forbindelse med Copenhagen Fashion Week som nogle, der har giver hvervet mere hjælp og opmærksomhed. De ser mode som et erhverv med et stærkt potentiale, hvor det hører hjemme. Liv i byen De muligheder har hovedstadens aktører fået øjnene op for. Eva Kruse kalder det mulighedernes København. Vi har et tæt og fantastisk samarbejde med Københavns Kommune om modeugen, og den kan ikke være andre steder. Borgmestrene har lukket rådhuset op som en officiel showscene det er et fantastisk sted med fantastiske rammer, og det fænger i udlandet. Hun fremhæver også det gode samarbejde med copenhagen og Københavns City Center. Alt i alt giver det en god stemning omkring modeugen. Det giver en masse liv i byen, og vores dialog og samarbejde med afdelingerne for veje, miljø og teknik og politiet er fantastisk. Det er meget unikt, når aktørerne i København spiller sammen, og det giver nye muligheder for os og mange andre, der laver store aktiviteter i København, understreger Eva Kruse, og tilføjer: Det giver return of investment mindst 10 gange igen, og det brander kommunen og byen. Hun og DAFI har gang i et hav af aktiviteter, der skal styrke hele branchen lige fra de små iværksættere til de store Foto: Henrik Nielsen Besøg Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn på tegn abonnement på månedsmagasinet Hånd & Værk og tag del i historien om godt håndværk! Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dronningens Tværgade 2A København K Tel Web i branchen. F.eks. Modezonen, der er et projekt sammen med de øvrige erhvervsorganisationer, uddannelser m.f.l og finansieret af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Region Hovedstaden og de medvirkende modevirksomheder. Fashion Accelerator er et andet projekt finansieret af EU's regionalfond, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Vækstpotentiale Det handler om at tiltrække undervisere, finde talent, sikre bedre flow og hjælpe de danske modevirksomheder med vækstpotentiale. Talentet og design er der, og vi skal sikre, at vi udvikler de forretningsmæssige sider. Designere skal finde partnere, der kan det med forretning gennem netværk, uddannelse, tværfaglighed og sparring, og vi skal sikre tværfaglig udvikling mellem handelsskolerne og designskolerne. I forrige uge arrangerede hun en konference om eksport En forening for det gode håndværk håndværkere og selvstændige er samlet i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn den bredest dækkende, lokale erhvervsorganisation. Godt håndværk! Sådan siger vi, når vi roser et produkt for dets kvalitet, dets udførelse og dets funktionalitet. Godt håndværk Godt håndværk er ikke blot det gedigne tømrerarbejde, den kreative konditorkage eller den håndsyede sko. Godt håndværk er en tanke. En holdning. En filosofi. I det gode håndværk ligger omhuen, omtanken: Her er hjertet med. Her ligger ejerskabet til den samlede proces: Undfangelsen af idéen, valget af værktøj, udførelsen og den afsluttende kvalitetskontrol. I det gode håndværk ligger robustheden, reparerbarheden, holdbarheden. Dermed kan der ligge godt håndværk i ethvert produkt hvadenten vi taler om kostelig bygningsrestaurering eller et stykke avanceret computer-software. Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn er historien om det gode håndværk. Vi er den lokale hovedorganisation for små og mellemstore håndværks- og industrivirksomheder forenet i mere end 40 laug og foreninger. Vi er også samlingspunktet for selvstændige fra butiksdrivende til udøvere af liberale erhverv der hos os finder sammen i netværk på tværs af fag og brancher, dyrker fællesskabet og holder af håndværkets ånd. Copenhagen Fashion Week er en modeuge, der afholdes to gange årligt København i februar og august og tiltrækker mere end købere, designere og pressefolk fra hele verden. Modeugen består af tre store messer i Bella Center, Øksnehallen og Forum samt modeshows på Københavns Rådhus og showrooms og events over alt i byen. Copenhagen Fashion Week byder desuden på en modeuge henvendt til forbrugere, borgere og turister. Programmet er udarbejdet i samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, Københavns City Center og Danish Fashion Institute og går under navnet: Copenhagen Fashion Weekend. Modeugen er Nordeuropas største mode-event med over udstillende og mærkevarekollektioner. Tekstil- og beklædningsindustrien er Danmarks fjerde største eksporterhverv, hvilket gør Danmark til OECD s niendestørste eksportør af beklædning. Haandværkerforeningen er et barn af håndværkets tradition for, at man tager vare på hinanden. Derfor vore knap attraktive og centralt beliggende lejeboliger for medlemmer og pårørende. Derfor et af Københavns største og mest veldrevne plejehjem. Og ikke mindst: Derfor den brede vifte af klubber, hvor de knap medlemmer mødes om deres fritidsinteresser under hyggelige, uformelle former. Haandværkerforeningen virker for håndværket. Hvert år hædrer vi sammen med Københavns Tekniske Skole flere end 100 blandt områdets allerdygtigste nyudlærte håndværkere under den fornemme medaljefest på Københavns Rådhus. For at dokumentere det moderne håndværks levedygtighed har vi sammen med Realdania opført et prisbelønnet og allerede internationalt anerkendt boligbyggeri på Bispebjerg Bakke. Altsammen for at understøtte fortællingen om det gode håndværk. Haandværkerforeningen virker for at skabe de bedst tænkelige rammevilkår for at drive virksomhed i København. Det sker i et tillidsfuldt samarbejde med vore laug, byens politikere og gennem det seneste par år med Københavns Erhvervscenter. 6 7

5 Flyvende fritidshjem Mellem trækronerne i Meinungsgade på Nørrebro svæver kvarterets nye børne- og kulturinstitution Universet i Et lysende eksempel Mere lys for mindre energi. Det er opskriften for Københavns Kommune i mange bygningsrenoveringer. Et godt eksempel er Njalsgården på Amager, der har fået masser af nye lyskilder og samtidig sænket energiforbruget. I de nyindrettede områder strømmer lyset både ud af tynde pendler, ovenlysvinduer og kugleformede lamper. Lyset spiller en stor rolle i indretningen. Der er installeret mange typer lysstyring til glæde for både energiregning, brugere og medarbejdere. Lysstyringen vil sammen med sparepærer overalt og energibesparende lysstofrør have en stor og positiv effekt på Njalsgårdens energiforbrug. Njalsgården Renoveringen af Njalsgården ventes at være afsluttet i juli Den omfatter en lang række energibesparende tiltag: Energibesparende elpærer og lysstofrør. Automatisk styring af lyset. Lavenergiruder i de store vinduespartier. Ventilationen med energioptimale motorer. Solafskærmning i stedet for køleanlæg. første sals højde. Byggeriet er nyskabende for det første løser arkitektur og placering problemerne med at skaffe plads i et tæt bebygget område. For det andet er Universet det første fritidshjem, der bygges i lavenergiklasse 1. Det flyvende fritidshjem gør, at en stor del af legepladsen under bygningen bevares til stor glæde for eleverne på Guldberg Skole, hvor de fleste af børnene kommer fra. Fritidshjemmets tag bliver et friareal, der også kan bruges til aktiviteter. Fritidshjemmet bruger som lavenergiklasse 1 byggeri kun halvt så meget energi som et gennemsnitligt hus. Det skyldes bl.a., at trækronerne om sommeren skygger for solens stråler, så der er mindre behov for afkøling. Om vinteren sørger facadens mange vinduer for, at solens stråler giver lys og varme i bygningen. Universets arkitektur er så nyskabende og bæredygtig, at Københavns Kommune viser det frem i forbindelse med kli- Passivhuset Den Grønne Planet I passivhuse benyttes høj isoleringsværdi ( mm), super lavenergiglas primært orienteret mod syd, tunge konstruktioner til passiv solvarmeabsorbering og højeffektive ventilationsanlæg. Resultatet er en bygning med et energiforbrug, der er ca. 75 procent lavere end en bygning opført efter bygningsreglementets krav det vil i praksis betyde et forbrug på under 15 kwh/m2 årligt. Huset har et såkaldt grønt tag, der er en lavteknologisk løsning til byernes problemer med voksende regnmængder. Bæredygtigt børneliv På Den Grønne Planet i Gyldenrisparken på Amager lever 48 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn et bæredygtigt børneliv i Danmarks første daginstitution bygget som passivhus. Institutionen er bygget til at holde på varmen med ekstra isolering i vægge, gulve og loft. Bygningen opvarmes ved hjælp af solvarme samt den varme, som afgives fra børn og voksne. I jordluftkanaler forvarmes luften, inden den kommer ind i bygningen, og i sommermånederne køles luften, så huset er svalt. Det giver tilsammen et godt indeklima. Det grønne tag, som tilbageholder regnvand og forsinker afløbet ved kraftige regnskyl filtrerer og binder desuden støvpartikler og luftforurening, og giver et ekstra lag isolering om vinteren. Taget skaber ikke blot en ny biotop, men forlænger også tagets levetid, da vegetationen beskytter mod UV-stråling. Den Grønne Planet er resultatet af et samarbejde mellem boligselskabet Lejerbo og Københavns Kommunes. Målet er godt indeklima og høj trivsel. Børnene er rigtig glade for vores nye hus, som har et rigtigt godt indeklima. Det er spændende at være på forkant med udviklingen og samtidig være med til at reducere CO2udledningen, siger Inge Steenbach, leder af daginstitutionen. Udover at være en god forretning rent miljømæssigt regner Københavns Kommune med at kunne spare mere end kr. årligt i energiudgifter. matopmødet. Klimaskolen Et glødende kulturhus På Guldberg Skole på Nørrebro er energiteknologi en aktiv del af skolens undervisning og hverdag. Her er der sol på tavlen. Skolen får nye elektroniske tavler, der kan vise produktion og forbrug af energi. Tavlerne er del af en stor ombygning, Engang var den fabrikkens stolthed. I dag er den snart for- Renoveringen er udført sammen med en række private part- der skal gøre skolen på Nørrebro til en såkaldt klimaskole. budt. Den gule glødelampe har pyntet forsiden af Valhals- nere, der har leveret den seneste danske teknologi inden for Skolen er blot ét af mange eksempler på sko- gade 4 i hele bygningens levetid. Nu skal det tidligere Osram bygningsrenovering. Ca. 75 procent af byens nuværende ler i København, som Københavns Kommune er i glødelampelager være udstillingsvindue for ny, energivenlig CO 2 -emissioner kommer fra energiforbruget i byens eksiste- fuld gang med at gøre til energirigtige klimaskoler. teknologi. rende bygninger. Derfor er attraktive energirenoveringer af Her møder den nyeste teknik en skolebygning fra 1800-tal- Kulturhus Valhalsgade er i fuld gang med at blive for- især byens bevaringsværdige bygninger en helt central ud- let, og skolens nye elektroniske tavler viser produktion og vandlet til et levende kultur- og energihus med ny isolering, fordring, der skal løses, hvis visionen om København som forbrug af energi. ovenlysvinduer, energiglas, ventilation, varmestyring og CO 2 -neutral by inden 2025 skal indfries. Energi og klima er overskriften for renovering af de smuk- nye typer belysning. De valgte løsninger er så unikke i denne type bygning, at ke gamle bygninger og samtidig en aktiv del af undervisnin- Facaden mod Valhalsgade er husets arkitektoniske var- Kulturhuset Valhalsgade vil være åbent for delegationer af gen. Solenergien bliver det mest synlige fra solceller, der pro- tegn. De smalle betonsprosser i vinduerne gør det umuligt rådgivere, embedsfolk og politikere fra ind og udland i for- ducerer el, og fra solfangere, der producerer varme. at efterisolere facaden på traditionel vis. Her er opført en forsatsvæg i fuld rumhøjde i energiglas, så det arkitektoni- bindelse med klimat-opmødet. Kulturhuset Valhalsgade skal til daglig være et lokalt sam- Det er højteknologi, der er tilpasset de gamle bygninger. Solfangerne er et godt eksempel. De er en integreret del af Guldberg Skole som klimaskole 8 ske udtryk bevares, og varmetabet reduceres. Husets anden facade er efterisoleret udvendigt, og for at forbedre dagslysindfaldet er der etableret ovenlys i taget. Alle husets øvrige vinduer er udskiftet til vinduer med lavenergiglas. Facaden i betonbygningen er erklæret bevaringsværdig af Københavns Kommune. Derfor må den ikke ændres ret meget, og det kræver ligeså meget kreativitet som isolering at finde de rette energiløsninger. Unikke løsninger Forvandlingen fra industribyggeri til moderne kulturhus har derfor ikke været nem. Huset i Valhalsgade har altid været en energiskurk med dårlig isolering, utætte vinduer og døre og mørke, slidte rum. lingspunkt, og det åbner i denne måned som udstillingssted for energi-effektive løsninger. Huset åbner desuden for normalt brug i januar vinduerne, men ikke en del af taget. Dermed falder både vinduer og solfangere naturligt ind i bygningens arkitektur. Guldberg Skole er i forreste række, når det gælder innovative klima- og energiløsninger, og mange af løsningerne er udviklet helt specielt til skolen. Eleverne kan selv følge med i, hvor meget energi skolen bruger og producerer. De kan også finde ud af, hvilken betydning vejret har for, hvor meget strøm skolen kan få fra sine egne solceller. De er i fuld gang med at tage det hele i brug og gøre det til en del af undervisningen. Philips-sponsoreret LED-belysning på gangarealer. Faglokalerne for fysik-kemi får software, så bygningens energi- og vandforbrug kan aflæses. Tema-sponsoret tidsstyrede energigar diner til solafskærmning. El-spareskinner i edb-lokaler og informationstavler i de centrale rum. Velux-sponsoret nye ovenlysvinduer med indbyggede solfangere. Forsatsruder med solgardiner. Vandbesparende tiltag i omklædningsrummene og tætnede vinduesrammer. 9

6 Chris MacDonald er 36 år og kommer oprindeligt fra Seattle i USA. I 1999 kom han til Danmark, og i 2005 startede han sin egen virksomhed. En virksomhed, der i dag er en kæmpesucces. Han har om nogen formået at brande sig - alle lytter, når han taler om sundhed. Han har tre gode råd til, hvordan man får succes med sin virksomhed: Hav hjertet med - det vigtigste er, at man brænder for det, man laver. Hyr en Personal Assistant - man skal have styr på sin kalender og sine aftaler, og en PA'er kan lette dig for meget arbejde. Søg råd sørg for at have gode mennesker, som du stoler på, til at hjælpe dig. Ikke en guru Chris MacDonald har været fast søndagsskribent i Politiken, hvor han de sidste fem år har besvaret spørgsmål fra danskerne, og så har jo som de fleste ved været inspirator og indpisker i tv-programmerne Chris på Chokoladefabrikken, Chris på Skolebænken og senest By på Skrump. Han er af flere medier blevet udråbt til guru indenfor sundhed og motion. Noget han griner af. En guru for mig er en, der har indre ro og tjek på tingene. Jeg skal kæmpe med det at være sund. Grunden til, at jeg har så meget succes med mine foredrag er, at jeg fortæller, hvor svært det er for mig selv. Det er lettere sagt end gjort at have en sund livsstil, siger han. Han startede sit firma Grace Health i 2005 med base på bopælen på Østerbro. Ideen opstod efter, at han deltog i verdens hårdeste sportsbegivenhed, Race Across America. Løbet var helt enkelt designet til at være den ultimative udfordring for den menneskelige krop og psyke. Det gælder om at komme hurtigst tværs over det amerikanske kontinent, fra San Diego på vestkysten til Atlantic City på østkysten. På cykel! Én lang enkeltstart på km tværs over USA på kun 10 dage. Efter løbet var jeg forpligtet til at holde oplæg for sponsorerne, og det gik rigtig godt. Jeg har altid haft talent for formidling, fordi jeg har altid har lært af mine erfaringer og altid stillet spørgsmål. Der opstod ideen til mit firma. Han startede langsomt op. En græsrod Ja, det var nærmest organic growth very grassroot. Jeg har altid haft den filosofi, at jeg skal gøre noget, der betyder noget for mig. Og jeg skal gøre det ordentligt og i mit eget tempo. Jeg har ikke investeret, men bygget det langsomt op, pointerer Chris MacDonald. Mange opstartsvirksomheder går ned, fordi det går for stærkt. Vi lever i en tid, hvor alt går stærkt. Men man skal ha hjertet med, ellers kan det gå galt. Jeg har ikke haft travlt, og jeg har været vant til at arbejde som studerende. I dag arbejder jeg med det, jeg elsker: formidling! Det første han gjorde var at læse en bog Succes som iværksætter. Det vigtigste budskab i den stod klart for ham: Få en personal assistant (PA) til at holde aftaler og styr på det hele. Jeg hyrede en PA med det samme, og det har været utroligt givende for mig. Han understreger, at han har haft gode folk og mentorer omkring sig, og det har virkelig gjort en forskel. Du har brug for mennesker med passion omkring dig til at hjælpe og give gode råd. Det har jeg heldigvis haft, og uden dem var jeg ikke den, jeg er, mener han. Foregangsland I dag har han udover en PA også ansat en mand fulltime på sin website, og han har lige ansat en fysiolog, der skal hjælpe med research, fordi der sker meget på området hele tiden. Det er vigtigt at holde sig up to date. Men før forretning skal man tænke, hvordan man kan hjælpe mennesker, pointerer han. Han har ikke prøvet at starte eget firma i USA. Til gengæld har han særdeles gode erfaringer med at gøre det i Danmark. Udover sit instinkt, sin intuition og sin mavefornemmelse, har han stillet mange spørgsmål og haft folk til at hjælpe sig med sit firma og sine budskaber. Missionen er ganske enkel: Jeg vil bare hjælpe andre mennesker, og jeg har ikke behov for en stor børsnoteret virksomhed. Jeg er meget taknemmelig over, at tingene har udviklet sig, som de har. Jeg føler mig enormt heldig, og jeg er ikke nogen top business mand. Jeg har været heldig at være på det rette sted på den rette tid med de rette mennesker. Efter 10 succesrige år i et fremmed land har han et godt bud på, hvor Danmark bør bevæge sig hen: Danmark har verdens bedste sundhedssystem, og vi kunne være foregangsland som sundhedsland. Sundhed og klima er de to største udfordringer, vi kommer til at stå overfor de næste 50 år, og Danmark kan blive foregangsland på begge områder, mener Chris MacDonald. Right place, right time, right people Jeg har enorm respekt for iværksættere med gode ideer og egne penge. Respekt fordi det er hård kost. Det at være selvstændig medfører frihed og mange positive ting, men man skal være parat til usikkerhed. Man kan jo gå ned!, understreger Chris MacDonald. Han har i den grad fået danskerne op på mærkerne, dupperne og spinning cyklerne. Den 36-årige amerikaner fra Seattle, USA, kom til Danmark i 1999, og på de 10 år har han slået sit navn fast som indpisker og inspirator, der får os danskere til at leve sundere, motionere og ikke mindst indse, at et sundt og godt liv kræver fysisk og mentalt input til både hjerne og krop. Jeg kalder det Energy Management den vigtigste ressource som menneske. Hvis du har din sundhed, er det lig med energi og overskud, der får dig til at udvikle dig personligt, siger Chris MacDonald. Det præciserer han med sit favoritcitat: Nothing happens until something moves, Albert Einstein. For ham har meget bevæget sig i de ti år, han har boet i Danmark og København. Jeg er helt vild med København right place, right En inspirator Chris Macdonald er vild med København og Danmark. Han har aldrig haft en businessplan, alligevel står han bag sit eget succesrige firma Grace Health, der naturligt nok sælger Energy management. Det danske system er uden forhindringer, hvis man vil starte eget firma. Det er fedt, siger han. time, right people. Han mener ikke, at han kunne udvikle sit firma og koncept andre steder end her. Danmark er et stort, lille land, og gode budskaber spreder sig hurtigt. MacDonald i McDonalds Chris MacDonald bryder sig ikke om at blive kaldt guru. Hverken sundheds- eller coaching guru. Han er en særdeles efterspurgt coach og foredragsholder over det ganske land, og han tager ud til alt lige fra små firmaer til de helt store virksomheder. For ham handler det om, at folk tager ansvar, gør noget og tilpasser sig udfordringerne. Uanset om man er enkeltperson eller leder for en virksomhed. Hjernen er designet til bevægelse. Hvis vi ikke har det i vores daglige liv, er det ikke godt. Han har arbejdet i McDonalds, gjort rent, været vagtmand og pizzabud. Men i hvert job har han gjort noget ekstra. Uanset hvad jeg har lavet, har jeg haft lyst til at gøre det godt. Jeg arbejder enormt hårdt for det, jeg laver. Ja, jeg er en lærling, og jeg lærer stadigvæk. Livet er en læreproces, fastslår han. Hans skrækscenarie er den dag, vi alle bliver coaches og undervisere. Vi skal huske at lære. Der er så meget, jeg stadig ikke ved eller forstår. F.eks. hvordan sindet og den menneskelige krop og hjerne arbejder. Jeg lærer og får en masse råd fra så mange mennesker som muligt, og det er det, der gør livet og personlig udvikling så interessant og vigtigt. Han kalder Google og internettet nogle af de bedste opfindelser nogensinde. - Det er en fantastisk tid vi lever i med åben adgang til viden, siger han begejstret og tilføjer: - Det grænser nok til for meget viden info-overload. Som en klog mand sagde: There is not more misery just more news. Det handler om at se de gode historier, ellers kan det hele se ud som noget lort. Se perspektiv, fokuser på dine styrker, glem alt om perfektion, og brug for alt i verden retten til at lære de ting, du ikke er god til, lyder hans klare råd. Når affald er guld I R98 er affald en ressource. Klimaet og miljøet har brug for vores opmærksomhed, og R98 og Cool Globes sætter fokus på, at vi alle har et ansvar. R98 er med sine 111 år en vigtig del af Københavns historie, liv og udvikling. Hos R98 elsker de affald, men i virksomheden på Amager ved de godt, at de fleste mennesker ikke forbinder affald med noget værdifuldt, der skal vises frem. Blandt andet derfor sponserer R98 udstillingen Cool Globes, som for tiden kan ses både under og over jorden i København. 25 Cool Globes er sejlet hertil fra USA for at gøre fire nye danske kreationer selskab. Halvdelen af globerne udstilles på Kongens Nytorv, mens de øvrige kan opleves på udvalgte metrostationer. Det er første gang udstillingen vises uden for USA, hvor mere end 5 mio. har set den. Barack Obama, Al Gore, Bill Clinton og andre fremtrædende amerikanere har undervejs støttet projektet. Cool Globes giver bud på, hvordan vi alle ved hjælp af konkrete adfærdsændringer i hverdagen kan bidrage med løsninger på tidens miljøudfordringer. En række unge lovende københavnske kunstnere har skabt de danske Cool Globes, hvoraf den ene har temaet affaldssortering og genanvendelse. Her har vi en mulighed for at støtte kampen for en bæredygtig tankegang om jordens ressourcer på en mere kreativ og æstetisk måde, end vi har mulighed for til hverdag, siger Søren Eriksen, direktør i R98. R98 er en stor miljøvirksomhed, der tager et ansvar for de fælles udfordringer omkring miljø og klima. R98 har i hele sin levetid været tæt involveret i miljøprojekter relateret til affaldssortering og leveret løsninger på de fælles udfordringer i samarbejde med Københavns Kommune. Vores produkt er et miljøprodukt, og vi har altid haft fokus på at udvikle ny teknologi til glæde for miljøet. Vi vil gerne synliggøre, at affald er en vigtig del af klimadiskussionen,fastslår Søren Eriksen. Selv om R98 er ved at afvikle virksomheden, fordi opgaverne gradvis udbydes i licitation frem til 2011, er der overskud til miljøtankegang. Projektet er at lukke en så stor virksomhed ned på en god måde. Vi skal sikre medarbejderne og samarbejdet med kommunen, og det er vigtigt med god og konstruktiv dialog, så vi kan overdrage viden og know how, pointerer Søren Eriksen. R98 er Københavns renovationsvirksomhed igennem 111 år og har i dag 450 ansatte. R98 er en brugerstyret non profit-virksomhed, som skaber bæredygtige løsninger på storbyens miljøudfordringer ud fra tre grundlæggende principper: miljøhensyn, innovation og social ansvarlighed. Ifølge aftale med Københavns og Frederiksberg Kommune lukker R98 i 2011, og opgaven med affaldsindsamling i hovedstaden varetages derefter af kommunerne eller private vognmænd. R98 har 450 ansatte, hvoraf ca. 350 er skraldemænd. Disse bliver virksomhedsoverdraget til de nye operatører, mens de resterende ca. 100 funktionærer og mekanikere skal finde nyt arbejde. R98 Direktør Søren Eriksen 10 11

7 Katalyst. Foto: Anne Trap-Lind Københavns Universitet. Foto: Christoffer Regild Iværksætteri Iværksættermetropolen København er Danmarks iværksættermekka, og på trods af krisen blomstrer ideerne og virksomhederne. Next Generation er et 4-årigt unikt samarbejde, der skal styrke hovedstadsregionen som metropol for videniværksættere. Next Generation er et samarbejdsprojekt over fire år med det formål at styrke hovedstadsregionen som metropol for videniværksættere. Projektet sætter fokus på opbygning af iværksætterkompetencer hos universitetsstuderende i Region Hovedstaden. Aktiviteterne udvikles i samspillet mellem universiteter og erhvrevsliv. CSC digitaliserer Danmark Danmarks højtudviklede velfærdssamfund tilhører den globale elite, når vi taler anvendelsen af it som understøtter samfundskritiske funktioner. Jeppe skriver speciale på Nanoscience på Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU. Han er ved at udvikle en ny teknologi, der bruger elektriske signaler til genetisk diagnostik, hvilket vil gøre diagnosticering af infektioner hurtigere og billigere end ved de metoder, man bruger i dag. Jeppes opfindelse har stor kommercielt potentiale og kan få stor værdi i samfundet. Det handler nu om at udvikle teknikken og ikke mindst føre ideen videre, så den kan sættes i værk og gøres til virksomhed og forretning. Det er her, Next Generation kommer ind i billedet. Universiteter, entrepreneurship-organisationer og aktører inden for erhvervs- og iværksætterrådgivning er gået sammen i Next Generation, som skal udvikle de universitetsstuderendes innovative evner og fremme opstart af nye virksomheder. Dorte Fredskilde Braad er specialkonsulent i Forskning & Innovation på Københavns Universitet. Hun og universitetet er koordinator i projektet. Hun er begejstret over dette samarbejde, som hun finder helt unikt. Next Generation er et synligt projekt, der i den grad vil tilføre regionen dynamik og samarbejde på tværs. Det er første gang, de mange aktører inden for entrepreneurship og iværksætteri er gået sammen, og med den fireårige horisont har vi en fantastisk mulighed for at skabe noget stort. Noget, der vil sætte spor og give genlyd i Danmark og i Norden, mener Dorte Fredskilde Braad. Viden er lig med vækst Københavns Erhvervs Center (KEC) er til foråret med til at kickstarte projektet med temaugen Hovedstaden som videniværksætter-metropol. En bred vifte af aktiviteter i byens rum og på universiteterne markerer projektets start og perspektiverne for hovedstadsregionen. KEC projektleder på Next Generation, Giovanni Orio, siger: Vi har behov for flere videnvirksomheder, hvis vi skal sikre hovedstadsregionens fremtidige vækst. Mange potentielle vækstiværksættere sidder på skolebænken, men mangler viden og redskaber om iværksætteri det er her projektet Next Generation gør en forskel. København gør også en forskel, for Danmark Hovedstaden har som erhvervsby meget stor betydning for resten af landet. En OECD rapport om hovedstadens konkurrenceevne fra januar 2009 dokumenterer hovedstadens betydning for Danmarks vækst og velstand København står for halvdelen af landets BNP og for 75 procent af de nye jobs, som er skabt i Danmark gennem de sidste 10 år. Hver gang der skabes 100 arbejdspladser i hovedstadsområdet, skabes der 20 arbejdspladser i resten af landet. Globaliseringen er lig med nye udfordringer for Danmark, og iværksætteri, innovation og entrepreneurship er centrale drivkræfter for økonomisk vækst og konkurrenceevne. Knap halvdelen af landets universitetsstuderende tager deres uddannelse i hovedstadsregionen, og udgør et stort potentiale for den fremtidige vækst og udvikling i området, fordi videniværksættere genererer mere vækst og beskæftigelse end øvrige iværksættere. Projektet er finansieret af EU s strukturfondsmidler, Region Hovedstaden og partnerne i projektet: Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, SYMBION Management A/S, Øresund Entrepreneurship Academy, Venture Cup og Københavns Erhvervscenter (KEC). Fra viden til virksomhed Next Generation handler om at kunne omsætte sin faglige viden til værdiskabende aktivitet og forretning, enten i nye eller i etablerede virksomheder. Højtuddannede universitetsstuderende med iværksættende og innovative kompetencer og mind-set spiller derfor en væsentlig rolle for, at projektet lykkes. Med Next Generation sættes der turbo på at udvikle disse evner i et frugtbart samarbejde på tværs af faglige skel, og i samspil mellem aktører på og udenfor universiteterne. På Københavns Universitet har vi arbejdet systematisk med området siden Men udviklingen går for trægt, og mange af de udfordringer vi møder, som fx mangel på undervisere på området, større awareness på området fra de studerende, og behovet for et tættere samspil med rådgiveraktører ift. opstart, er lige så kendte problemstillinger hos de andre partnere i projektet. Derfor ser vi en værdi i at slå kræfterne sammen og styrke foretagsomheden blandt de universitetsstuderende, udtaler Dorte Fredskilde Braad. Studerende i Danmark har en høj faglighed inden for deres område, men hvis de for alvor skal klare sig - også i den internationale konkurrence, skal der ske noget. Det bør suppleres med kompetencer indenfor innovation, iværksætteri og tværfagligt samarbejde. Hvis vi med Next Generation kan kombinere disse kompetencer, kan det bringe os vidt, og gøre både kandidaterne, København og regionen mere attraktive, mener Dorte Fredskilde Braad. Den udvikling er drevet af massiv anvendelse af informationsteknologi i alle dele af samfundet. CSC er en central spiller i denne digitalisering af Danmark. CSC er en af de tre førende globale it serviceleverandører og etablerede sig i Danmark i 1996 ved opkøbet af det statslige ejede Datacentralen A/S. Netop i år ville Datacentralen have fejret sit 50-års jubilæum. Det samme er tilfældet med CSC, der også blev dannet i CSC kan se tilbage på utallige projekter og driftsserviceopgaver udført af dedikerede medarbejdere. CSC beskæftiger i dag ca medarbejdere i Danmark og er en af de største leverandører til den offentlige sektor i Danmark. CSC har en lang tradition for vellykkede partnerskaber med kunder i den offentlige sektor, og har gennem tiden opbygget et stort kendskab til aktiviteter og forretningsprocesser inden for det offentlige. Samarbejdet bygger på en enkel partnerskabsmodel, nemlig at CSC gør kundens målsætninger til sine egne. Digitalisering forbedrer velfærden Digitaliseringsprojekter iværksættes typisk for at opnå besparelser, uanset om det er i den offentlige eller private sektor. Besparelser som fx kan bruges på nye velfærdsinitiativer. Den udvikling vil CSC gerne være med til styrke. Virksomheden har blandt andet udviklet sundhedsløsninger til Københavns Kommune. En løsning der giver både medarbejdere og de ældre borgere mere tid til pleje og omsorg. Tænk, hvis vi kan frigøre midler og arbejdskraft til en række vigtige investeringer i samfundet, fordi vi udnytter det digitaliseringspotentiale vi har i Danmark. Nye bruger- venlige løsninger kan give os alle bedre borger- og virksomhedsservice, og jeg mener den digitale parathed i Danmark er stor, siger Morten Jørgensen, der er salgsdirektør for CSC i den offentlige sektor. Voldsom effekt En kernekompetence i CSC er ledelse af tunge forandringsprojekter. Et aktuelt projekt, som er komplekst i alle dimensioner, er fx Digital Tinglysning, som implementeres i Danmark i disse måneder. Digital Tinglysning er et af de mest avancerede digitaliseringsprojekter nogensinde i Danmark. Tusindvis af interessenter berøres, og der skal ændres arbejdsrutiner i en fuldt digitaliseret virkelighed. De projekter CSC udvikler sammen med kunderne, som netop Digital Tinglysning, rører ved dybe administrative processer. Disse forandringsprojekter er samtidig teknologiske frontløberprojekter og indeholder ofte en kompleksitet, som ikke ses ret mange andre steder på kloden, understreger Mikael Matzen, der er forretningsudviklingschef for CSC s aktiviteter i den offentlige sektor. Forandringseffekten er voldsom, og fokus fra omgivelserne ikke mindre, men det er den verden CSC er vant til at agere i, siger Morten Jørgensen. Allerede nu har den digitale tinglysning et stort potentiale, med betydelige besparelser i både tid og penge, fortæller Morten Jørgensen. Se på borgernes kontakt med skattemyndighederne. Her har it hjulpet med at forenkle borgernes arbejde med fx selvangivelsen og årsopgørelser. Bag ved dette ligger der en massiv anvendelse af it gennem digitalisering af infrastruktur og arbejdsopgaver over en længere årrække, siger Mikael Matzen. Brugerdreven innovation CSC s Center for Innovation i København arbejder med brugerdreven innovation, og udfordre blandt andet den offentlige sektor på innovation, nytænkning af processer og teknologiske muligheder. Her udvikler CSC s eksperter i tæt samarbejde med kunden den stærke nordiske designtradition med globale innovationsmetoder i jagten på unikke løsninger. CSC arbejder med visioner, som vi ser som en fordel for vores kunder og samfundet som helhed. CSC vil gerne huskes for at være med til på vores måde at realisere de visioner, som vores omverden og samarbejdspartnere har, siger Morten Jørgensen. Se mere på eller kontakt salgsdirektør Morten Jørgensen på telefon

8 Jeg ville ikke give op, og workshoppen gav mig en vifte af muligheder, så jeg kunne komme videre. Når krisen virkelig kradser... er der hjælp at hente. Henrik Eiriksson er it-konsulent. Han oplevede enhver selvstændigs mareridt i begyndelsen af 2009: kunderne og ordrerne forsvandt brat. Han kom i krise, og firmaet var på lukningens rand. Gennem rådgivning fik han gang i den igen, og i dag har han arbejde og større tro på fremtiden. Madresterne bliver til grøn strøm På Amagerforbrænding får affaldet værdi. Hvert år får husstande grøn fjernvarme eller elektricitet ud af det affald, der kommer til Amagerforbrænding fra de storkøbenhavnske skraldespande. Tre timers el og varme i skraldespanden. En enkelt pose med affald bliver på Amager forbrænding forvandlet til tre en halvtimes strøm eller næsten fire timers varme. Amagerforbrænding brændte i 2008 næsten tons affald fra husholdninger og virk somheder. Affaldet bliver til elektricitet og fjernvarme til husstande. Resterne fra gårsdagens middagsmad, de tomme mælkekartoner og det fedtede madpakkepapir er værdifulde ressourcer for Amagerforbrænding. Når affaldet fra skraldespandene kommer til forbrændingsanlægget, bliver det forvandlet til energi, som familier og virksomheder får retur som grøn elektricitet og varme. Energien er miljøvenlig, fordi den fortrænger energi, som ellers skulle være lavet ved at brænde eksempelvis kul eller olie, forklarer direktør Ulla Röttger fra Amagerforbrænding og fortsætter: Samtidig er el og varme lavet af affald 80 procent CO2-neutral, fordi det meste af affaldet består af organiske materialer som eksempelvis madrester. Bilen kører på affald Ulla Röttger har været direktør for virksomheden siden Hun er aktiv i branchen og sidder blandt andet i bestyrelsen for DTU. For hende er innovation og forskning en naturlig del af virksomhedens mission. Udover vores egen udvikling og optimering af driften på både forbrændingsanlæg og genbrugspladser, arbejder vi samtidig sammen med andre virksomheder i branchen og forskere om helt nye projekter. For eksempel arbejder vi lige nu på at lave brændstof til biler ud af almindeligt husholdningsaffald i projektet REnescience, fortæller direktør Ulla Röttger fra Amagerforbrænding. Text: Per Vinther Foto: Lisbeth Holten Vi tænder på dit affald Amagerforbrænding er en affalds- og energivirksomhed, som Samtidig producerer Amagerforbrænding et forbrændingsanlæg centralt placeret i hovedstaden. Her bliver affaldet fra byens arbejder med at udnytte de værdier, der er i affald. På Amager- skraldespande forvandlet til grøn energi og fjernvarme. forbrændings genbrugspladser kan borgerne kan komme af med den del af deres affald, der kan genanvendes til nye ting. Han var kriseramt. I januar mærkede han finanskrisen på egen krop: virksomhederne klappede kassen i, og det var svært at få arbejde som it-konsulent. Det samme skete, da dot.com boblen brast i I begge tilfælde var 36-årige Henrik Eiriksson ved at gå ned med sit enmandsfirma. Markedet forsvandt fuldstændigt for mig og mange andre. Alt blev tavst, og ingen ringede. Jeg kunne høre vindheksene, når jeg ringede rundt for at skaffe arbejde. Det var forklarer Henrik Eiriksson. Trods mange års erfaring kom Henrik Eirikssons firma alligevel i krise. Indrøm at du er i krise Da krisen ramte Henrik, var han ved at gå ud af sit gode skind. Jeg havde udtømt mine muligheder, og jeg fik intet svar på mine henvendelser fra de sædvanlige kanaler. Jeg overvejede at lukke firmaet. I hvert fald i en periode. Det gik så galt, at han kom på dagpenge. Virksomheder i en krisetid er en workshop, hvor Københavns Erhvervscenter præsenterer de muligheder, du har for hjælp og sparring omkring din virksomhed: Hvad kan du gøre? Hvad skal du gøre som det første? Hvilke konkrete værktøjer og handlemuligheder findes der? Workshoppen er gratis, og målet er at afklare situationen og fastlægge en plan, der fører dig og din virksomhed ud af krisen og videre. Klimaet er i top KLIMA+ er et unikt samarbejde i København, der på mange fronter hjælper virksomheder med at spare på energi og miljø. Københavns Energi er særdeles aktiv i samarbejdet med rådgivning og konkrete spareråd. Klima og miljø Plusord, som alle danskere har taget til sig. KLIMA+ gør noget del og industri. Det er her, der er penge og energi at spare, siger Jimmi Eiberg Jensen, projektkoordinator i Salg & Service i KE. Store virksomheder er lig med mange ansatte og stort forbrug, og her laver KE og energipartnerne energirapporter og målrettet rådgivning. Vi anviser energibesparelser, som virksomhederne nemt selv kan lave og få gevinst ud af, siger Jimmi Eiberg Jensen. begyndelsen til en lang tørke, fortæller Henrik Eiriksson, som bor i Valby. I 1998 blev han uddannet datamatiker, og siden har han Mange vil nok ikke indrømme, at de er i krise, men det gjorde jeg. Jeg søgte hjælp rundt omkring, og blev anbefalet Københavns Erhvervscente (KEC). De havde en workshop, Meld dig til på Få gode råd på godt for både klima og miljø i et netværk for virksomheder, som ønsker at reducere deres påvirkning af klimaet. Københavns Energi vil gerne bidrage til en grønnere klode, Det handler om at sælge varen til virksomhederne, så de kan se fordelene ved at spare. Vi skal vise ledelsen, hvordan de nemt kan gennemføre be- levet af at være it-konsulent. Først i ansættelser hos forskel- der hed Virksomheder i en krisetid. Få havde tilmeldt sig, og vi tænker hensynet til miljøet ind i hele vores virksomhed. Gen- sparelser, og vi skal forklare det, så de kan forstå det. Forstår de lige virksomheder og fra 2005 som freelance konsulent. men jeg troede på, at jeg kunne redde mig ud af det, fortæller nem Københavns Kommunes KLIMA+ initiativ får virksomhe- det, så de sætter noget i gang, understreger Jimmi Eiberg Jensen. En af grundene til, at han er selvstændig er, at hans foræl- Henrik Eiriksson. derne inspiration til deres klimaarbejde via faglige og målrettede KLIMA+ har allerede over 1000 tilmeldte lige fra enmands- dre altid har været selvstændige. Workshoppen gennemgik, hvordan kriseramte virksomhe- har gode råd til andre med tanker om egen virksomhed: oplæg og brugbar rådgivning, siger Morten Skov, chef for Salg & firmaer til store virksomheder, og projektet er kommet rigtig Gennem årene har han lavet mange små it-systemer til sine der kan komme ud af krisen. Hvis folk vil være selvstændige, begår man brølere hen ad Service i Københavns Energi (KE). godt fra start. forældres virksomhed. Der er tre scenarier: udvikling træde vande afvikling. vejen. Du kan ikke lave noget uden at fejle, og der skal være Via løsningsorienteret rådgivning og konkrete værktøjer hjæl- Da vi snakkede miljø og klima for blot få år siden, var inte- Det er baggrunden for det, han laver i dag. Gennem årene Jeg ville ikke give op, og workshoppen gav mig en vifte af mu- plads til at tage fejl. Når det er sagt, skal man tage imod al per KE virksomhederne til at spare på energien og gøre en ekstra ressen begrænset I dag er stemningen helt tydeligt ændret, og har han arbejdet på store projekter, hvor han bl.a. lavede ligheder, så jeg kunne komme videre. Panikken blev dæmpet, den rådgivning, man kan få, og jeg anbefaler også kick-off indsats på klimaområdet. KE, EKJ OG COWI arbejder tæt sam- rigtig mange vil gerne være med, siger Morten Skov. avancerede forretningssystemer. og jeg fik værktøjer og overblik. Noget, jeg kunne bruge. Jeg kurserne på KEC. Efter rådgivningen og kurset fik han en men på nye tiltag for gøre energirådgivning endnu mere målrettet. Han er også blevet headhuntet og håndplukket til store valgte at træde vande og trykkede på pauseknappen. ordre ind via et af de bureauer, han er tilknyttet, og beskæf- Rådgivningen er helt gratis og specielt virksomheder, der har et år- firmaer, og Henrik Eiriksson står bl.a. bag store systemer til Men problemerne var langt fra ovre. tigelsen var sikret resten af året. Kunden er en stor it-virk- ligt energiforbrug på over kwh, kan virkelig spare penge. nummerportabilitet i Telia, styresystemer til medicinalindustrien og et system til Bonniers onlineordrer. Han laver Jeg var tæt på at gå ned, der var lange perioder med stress, og bankbogen talte sit helt eget og tydelige sprog. somhed, der har vundet et statsligt udbud, og Henrik indgår som konsulent i et udviklingsteam. Mange vil være med primært udvikling, og det er software, det handler om. Men man skal ikke være for stædig i en krise, og man skal Det er jeg selvsagt glad for, og nu vil jeg forsøge at sikre Vores strategi er, at vores råd og anbefalinger er nemme at føre Jeg har stor erfaring og teknisk overblik i store projekter. ikke vente for længe med at søge hjælp, når de røde lamper mig bedre fremover. Jeg vil bruge tid på at placere risikoen ud i livet. Vi har fokus på forskellige erhverv, bl.a. kontor og han- Jeg sælger mine ydelser på konsulentbasis og bliver taget ind blinker. i mere end én kurv, og jeg overvejer at udvikle tjenester til til bestemte opgaver som en del af et team. Men at arbejde som freelancer kan være svært, derfor er jeg tilknyttet flere Tag imod rådgivning nettet. Mit håb er, at jeg kommer stærkere ud på den anden side. Det har fandengalemig været hårdt, understreger Hen- bureauer. De henvender sig og booker mig som konsulent, Henrik fik professionel hjælp af rådgiverne på KEC, og han rik Eiriksson

9 Hele dette tillæg er en annonce fra Københavns Kommune Fremtidens skole skærmning, passiv solvarme, varme- og køleakkumulering, Visioner bliver virkelighed i bæredygtigt byggeri for Københavns Kommune. dagslysudnyttelse m.v. Verdener mødes og et firma opstår To kvinder fra hver sin side af jordkloden mødtes på sprogskole i København. Kort tid efter startede de eget firma med design, produktion og salg af kvalitetsbørnestrik, og via et iværksætterforløb i Københavns Erhvervscenter har de sat system og yderligere skub i forretningen. Københavns Kommune vil bygge ny skole, fritidsordning, fritidsklub samt folkebibliotek og tilhørende kulturtilbud for bydelen i Ørestad City. Resultatet skal være visionært og nytænkende, ikke mindst på energiområdet. Derfor har kommunen valgt EKJ som bygherrerådgiver. Bygningskomplekset skal opfylde energirammen for lavenergiklasse 1. Energiforbruget skal begrænses gennem anvendelse af passive foranstaltninger som klimaskærm, solaf- Den kommende skole i Ørestad City er tegnet af KHR arkitekter med EKJ som bygherrerådgiver. Skolebyggeriet er udpeget til spydspidsprojekt af Københavns Kommune. Det primære mål for kommunen er at kunne fremvise unikke og visionære energiløsninger, som kan danne forbillede for andre projekter og hermed bidrage til at opfylde Københavns Kommunes målsætning om mindst 20 % reduktion af CO2-udledningen inden Hos EKJ er vi vant til at tænke i energirigtigt design som en helhed, der omfatter bygningernes design og drift fra vugge til vugge. Alle byggeriets elementer fra konstruktion og materialer, til installationer og styring, integreres med hensynet til miljø, energiforbrug samt komfort og indeklima. Bæredygtighed er ikke indviklet eller at sammenligne med at tage til månen. Men det kræver, at man er engageret og fokuseret under hele processen, for det drejer sig om at ændre på vanetænkningen i byggeriet. Det er glædeligt, at flere og flere bygherrer efterspørger bæredygtige løsninger. Men det rykker først, når alle er med arkitekter, ingeniører, entreprenører og videre i den efterfølgende driftsfase, siger civilingeniør Morten Zimmermann, kompetencechef i VVSafdelingen hos EKJ. Esencia designer kvalitetsstik til børn og får det produceret hos Fairtrade partnere i Bolivia og Peru. Firmaet er startet af de to q-iværksættere Erica Pedersen og Yoko Meinertz i Se mere på: "Det skal sikres, at bestræbelserne for at reducere energiforbruget ikke må stå i vejen for et optimalt termisk indeklima og luftkvalitet," siger Morten Zimmerman EKJ er Klima+ partner for Københavns Kommune. I den sammenhæng bistår vi kommunen med en række klimaaktiviteter, og på de indre linier har vi en ambitiøs klimaplan og arbejder aktivt på at nedbringe vores CO2-forbrug med minimum 2% om året. Q-iværksættere er et nyt initiativ, som skal udbrede kendskabet og fremme lysten til iværksætteri blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet indeholder opsøgende informationsarbejde, kurser, netværksarrangementer og camps. Se mere på: 16 Velsmurt cykelkæde med ambitioner Sæt fokus på det unikke, lød et af Væksthusets råd til nyt koncept for cykelforretninger, der går efter at blive landsdækkende. Vi gør det muligt for vores medlemmer at løfte deres forretninger fra cykelværksteder til specialforretninger inden for salg og service af cykler. Ambitionen er at gøre vores koncept landsdækkende, fortæller Jesper Hedegaard, adm. dir. i CYKEL-X-PERTEN. Konceptet tilbyder bl.a. medlemmerne fælles markedsføring og skræddersyede systemer til lagerstyring og bogføring. Jeg vil tro, at ud af de ca. 800 cykelforretninger, der er i Danmark, er der nok kun 100, som har et it-system og bruger lagerstyring. Vi har udviklet et system, som gør det nemt for en cykelhandler at højne og strømline sin forretning. Der findes ikke noget tilsvarende koncept i branchen, fortæller Jesper Hedegaard, der har en baggrund som økonomikonsulent. >:,'!%+*%,4'3#(2",'91,'#(##"!"#$%&''&()*+)$,--&$)".)/0$%")'1..&#)1)023141"(&#(&5)6"#3&#&7&'$&#(&)".)6"%,$$&48)% J-,%3-$(%/%3#'3%&22&*%0-,%"/$&*&%,&$%$/'%"/*0.-,1&$.%/'(&*'#(/-'#2&%#,;/(/-'&*7!+*%1"/20&%.&*"/K&.%-3%'&("?*0%$)%0#'%(*?00&%5=4%'=*%$)%.0#2%)$#*;&I$&%$/'%% /'(&*'#(/-'#2&%<-**&('/'3.52#'4%)$"?23&%,#*0&$&*%-3%.#,#*;&I$.5#*('&*&7!+*%-,%<#2$3*);&*'&%-3%/00&%,/'$.(%1"-*$#'%$)%)'$3=*%$&,7 L=%0-'0*&(%"/$&'%-,%-3%"?*0(+I&*%(/2M Væksthuset vendte problemstillingen om hvor både sælger og køber kan få hjælp til at øge værdien af deres investering og rådgivning om økonomi og lovgivning m.m. 9% B0.5-*(.(#*( Siden starten i 2007 er CYKEL-X-PERTEN 9% G&.0N((&2.&%#<%$/'&%5#(&'(*&((/31&$&* nu oppe på 7 forretninger. Jesper Hedegaard kontaktede 9% 8'$0+;%<*#%H.(&' Væksthuset, for Det har været berigende at bruge Væksthuset, fordi vi at få vækst-sparring, og mødte her 9% B'%/'(&*'#(/-'#2%0-,,)'/0#(/-'.52#'%$&*%$)* en konsulent, der bl.a. har mødt en kompetent rådgiver. Han bakker ikke ubetinget lavede en 360-graders analyse af virksomhedens vækstpotentiale. O+$%$/(%0-,,&'$&%'&("?*0%/%P&("?*0.>Q-'&'%/%&'%#<%5#).&*'&7% gør I sådan?. Jeg får de kritiske spørgsmål, som der er be- op, om det vi gør, men vender tingene om og siger Hvorfor Jeg fortalte bl.a., at der er mange ejere, som står foran et hov for, fortæller Jesper Hedegaard. generationsskifte, men at både sælgere!"#$%&'(')"*(+%,"$'$(,)-%&'-"+'./0'+12"*3",'4#0'5066'7'.8086'1&'9:'"$'91,);,(+&'' og købere synes, det er svært at overskue, hvordan de skal ('91,<1#-'$(#'-(+"'41+4=,,"+$",0 gribe det an, og hvordan den rigtige pris fastsættes. Konsulenten greb den problemstilling og foreslog, at vi netop fokuserede på de forretninger. Væksthus Hovedstadsregionen hjælper dig med at realisere Gør noget ved vækstambitionerne CYKEL-X-PERTEN har siden samarbejdet med en advokat og en revisor om at udvikle xshift, et ejerskiftekoncept, kortlagt potentialet for vækst helt uvildigt og på Danmarks vækstambitionerne gennem et struktureret vækstforløb. Du får regning. Se hvordan på 5-(&'(/#2&7%8%)3&%9:%&*%$&*%.5*/'3;-#*$.4%6-* %<-*&$*#3%-3%0-'0*&(%*=$3/"'/'3%(/2%#22&%>%<*#%/"?*0.?((&*.5/*&*% EFF% 2#'$&%.?((&*% <-0).% 5=% /"?*0.?((&*/% -3% /"?*0.?((&*0)2()*7% G#3% /'/(/#(/"&(%.(=*% H0-'-,/>% -3% B*1"&*".,/'/.(&*/&(% /%.#,#*;&I$&%,&$%&'%2#'3%*?00&%5*/"#(&%-3%-<<&'(2/3&%-*3#'/.#(/-'&*7 De kommer fra henholdsvis Bolivia og Japan. De mødtes på sprogskolen i København, hvor de kom til at sidde ved siden af hinanden. På en blanding af engelsk og det svære danske begyndte de to at snakke sammen. Vi kunne li hinanden og fandt ud af, at vi ville lave noget sammen. Efter en masse snak fandt vi ud af, at vi ville designe og sælge kvalitetsstrik fra Sydamerika, siger Erica Pedersen og Yoko Meinertz. De var et godt makkerpar fra begyndelsen. Erica har forstand på økonomi, og Yoko er designer. De er begge dansk gift og har hver to børn. De bor i Vangede og Greve, og lige nu er de ved at finde egnede kontorlokaler og showroom i København City til deres blomstrende virksomhed, Esencia. Det går godt, og selv under finanskrisen er salget fint. Ja, det går meget godt, og vi overvejer også at ansætte en dansk pige som sælger, siger Erica Pedersen og Yoko Meinertz. Det med den danske pige griner de lidt af, men der er også alvor i det: Det kan være svært at være udlænding i Danmark med et anderledes udseende og et svært sprog. De to kvinder er trods det et godt eksempel på det store potentiale hos de nye kvinder, som er kommet til Danmark. De er ressourcestærke, og de har et stort drive for at starte virksomhed. Erica Pedersen er uddannet cand. merc. i Bolivia. Hun mødte sin danske mand her som udvekslingsstudent. Hun har boet her i syv år, og forsøgte sig først med et lille firma med import af boliginteriør fra Bolivia. Men jeg havde kun min mand og ikke noget netværk, så det var svært. Yoko Meinertz kom til Danmark i 2001, og hun er uddannet industridesigner. Hun mødte sin danske mand på designskolen i Schweiz, de blev gift, flyttede til Milano og derefter til Japan. Sammen fik de en søn, og da han var fem år, flyttede de til Danmark. I 2006 startede de Esencia uden nogen form for rådgivning, men de tog på messe med deres produkter. Folks reaktion var meget positiv, og det gav os blod på tanden, fortæller Erica Pedersen. Fairtrade Inden da havde de været i Bolivia, hvor de aftalte samarbejde med nogle producenter af strikvarer. Både på grund af Ericas gode kontakter i sit hjemland og fordi, de gerne ville samarbejde med og støtte de mange kvinder, der arbejder hårdt og samtidig laver et produkt, der er præget af kvalitet. En kvalitet, der ligger langt fra det, vi kender som Peru-strik. Vi ville ikke sælge souvenir-sweatre som Peru-trøjerne på Strøget, pointerer Yoko Meinertz. Men samarbejdet med bolivianerne var ikke let i starten. Vi sendte tegninger til dem, men kvalitet var svært for dem at forstå. Vi sendte tingene tilbage igen og igen, fordi det var for dårligt. Den var eneste måde, de kunne lære det på, og kvaliteten og samarbejdet blev meget bedre, siger Yoko Meinertz. De har fire leverandører i Bolivia og tre i Peru. Alle laver kvalitetsstrik i meget blød uld fra bl.a. alpaca og lamaer. De ligger i den dyre ende med deres produkter, men til gengæld er det super kvalitet. Det er 100 procent naturmaterialer, det er økologisk og Fairtrade. Fairtrade er det princip, vi kører efter, og det er det eneste rigtige, mener Erica Pedersen. De har kunder i Danmark, Norge, Tyskland, Frankrig, Spanien er og godt på vej ind i Japan. Kurser og netværk En vej til at nå så langt er rådgivning, kurser og ikke mindst netværk. Q-iværksætterne og Københavns Erhvervscenter tilbød os rådgivning og kurser i markedsføring, presse, forretningsplan og regnskab. Det var rigtig godt, vi kom med i det netværk. Det gjorde det meget mere professionelt, og vi holder fokus og strukturerer vores arbejde langt bedre, Vi tror på vores produkter, fordi det er kvalitet, der kan bruges igen og igen og ikke er afhængig af moden. pointerer de begge. De har arbejdet hårdt, men det har været det værd. Vi tror på vores produkter, fordi det er kvalitet, der kan bruges igen og igen og ikke er afhængig af moden. Kombinationen af børnetøj med en god historie bag og kvalitet i enkel stil findes ikke på markedet, og vores varer sælger og er blevet godt modtaget. Vi håber på mere netværk gennem KEC, som vi kan bruge aktivt. Som kan skubbe og rådgive os, så virksomheden kan vokse. De havde ikke netværk, know how eller brancheerfaring i begyndelsen. Det har de nu. Vi har virkelig lært noget. Vi kendte ikke nogen i branchen, og virksomhedskulturen kendte vi heller ikke. Her i Danmark synes vi, det er uhøfligt at bede folk om en tjeneste, og vi har aldrig søgt støtte nogen steder, siger Erica Pedersen. De betragter sig ikke som indvandrerkvinder, fordi de er dansk gift. Men udlændinge ja, og de savner deres hjemlande. Men hvordan vil det være at komme tilbage?, spørger de to vel vidende, at de bor og arbejder i København. Men deres baggrund gør det svært for dem rent sprogligt i deres virksomhed: Det er nemmere, hvis vi får en høj, lyshåret dansk pige som sælger, fordi vi mangler en del dansk i forhold til kontakt med nye kunder. Det gør det svært for os bare lige at ringe til en potentiel kunde. Men de kunder og butikker, der har lært os at kende og virkelig elsker vores produkter, ja de sælger virkelig godt, fastslår Erica Pedersen og Yoko Meinertz. 17

10 Grønne klimaretter hitter 35 restauranter i København byder lige nu på klimavenlig mad. Næsten 100 restauranter arbejder på at blive klar med en KLIMA+ Menu til klimatopmødets mange gæster i december. Klimaretterne har givet genklang ude i verden New York Times har været på besøg og prøvesmagt den klimavenlige mad. Med lokale råvarer i stedet for udenlandske kan én julefrokostmenu spare klimaet for en mængde CO2, der svarer til at køre 10 km i en bil. Det bliver til meget, hvis man ganger det med f.eks gæster... eller Op til klimatopmødet i december 2009 forventes der nemlig mere end besøgende i København og omegn til konferencer og møder. De er interesserede i særlige vinkler på klimaet herunder også hvordan man kan spise klimavenligt. KLIMA+ er et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra indsats på klimaområdet. Næsten 100 restauranter har tilmeldt sig KLIMA+ initiativet, og her kan du vælge en KLIMA+ menu. Blandt andet på Restaurant Julian, en populær frokostrestaurant på Nationalmuseet i København. Jesper Møller er kok og ejer af Restaurant Julian, og han fik en opringning sidste år, som startede en klimainteresse, der bare er vokset lige siden. Sidste år op til jul ringede fødevareministeren til mig og spurgte: Jeg skal have en klimavenlig julefrokost til et større selskab. Kan du klare det? Jeg rådførte mig med folk fra Landbohøjskolen, og det lød spændende. Jeg lavede så en menu, der kun bruger det halve CO2 pr. kuvert end en traditionel julefrokost, fortæller Jesper Møller. Danske råvarer Han skiftede de udenlandske råvarer ud med danske, og menuen blev godkendt hos ministeren. Der var 200 mennesker, så besparelsen i CO2 svarer til en køretur på 2000 km i bil. I sidste uge blev han interviewet til New York Times, der var i København for at berette om KLIMA+ og de klimavenlige menuer og restauranter. Det giver selvfølgelig ekstra gejst i forhold til at arbejde med mad, klima, CO2 og miljø, siger Jesper Møller. Den enkelte restaurant i KLIMA+ skal sammensætte en Klima menu på 2-3 retter, der i særlig grad er klimavenlige. Restauranten er selv ansvarlig for at leve op til disse krav. KLIMA+ rådgiver, laver stikprøvekontrol og leverer materiale til markedsføring af initiativet. Jesper Møller har med succes profileret Restaurant Julian på klimavenlig mad og skaffet nye kunder. Han giver også gerne gode råd til kolleger, der gerne vil i gang med klimavenlige menuer. Helt grundlæggende handler det om at spise mere grønt og mindre kød, vælge årstidens frugt og grøntsager og undgå varer, der transporteres langt, specielt med fly. Det, der giver en klimavenlig menu, er, at handle lokalt, at bruge frilandsgrønt og at arbejde med sæsonens råvarer. Før brugte vi bl.a. tun, muslinger, rejer og foie gras fra udlandet. Nu bruger vi i stedet torsk fra Gilleleje, danske oste, årstidens danske grøntsager, bornholmsk rapsolie og skagenskinke i stedet for serranoskinke, fortæller Jesper Møller. Ansvarlige restauranter Centerchef i Center for Miljø, Mikkel Aarø-Hansen, roser restauranternes klima- og miljøbevidsthed: Det er flot, at de københavnske restauranter har taget KLI- MA + til sig og udviser ansvar for miljøet. Hvis vi kan hjælpe virksomhederne med at engagere sig i klimasagen, så de både får mere omsætning og en klimaansvarlig virksomhed i samme ombæring - så har vi nået det, vi gerne vil med KLIMA+, siger Mikkel Aarø-Hansen. Ifølge Jesper Møller har kunderne fået øjnene op for, at man kan spise dansk og klimavenligt. Det gik ikke for få år siden. - I dag er folk på det danske, og de er interesserede. Ja, de synes, at det er fantastisk, når jeg fortæller om det her. Mikkel Aarø-Hansen glæder sig som kunde over de lækre klimamenuer. - Nu kan man spise en grøn, veltillavet og lækker middag, der gavner både miljøet og bundlinien. Som gæst få man en kulinarisk oplevelse, og samtidig bliver man inspireret til at tage ideerne med hjem. KLIMA+ er et tilbud fra Grønne Erhverv i Københavns Kommune til virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra indsats på klimaområdet. KLIMA+ tilbyder blandt andet gratis energirådgivning, så virksomheder er i stand til både at hjælpe miljøet, og samtidig spare penge på bundlinjen. KLIMA+ er blevet til i et partnerskab mellem Københavns Kommune og Cowi, EKJ Rådgivende Ingeniører, RGS90 og Københavns Energi - og et af indsatsområderne er restauranter og cafeer, hvor der sættes fokus på sammenhængen mellem den mad, vi spiser, og klimabelastningen. KLIMA+ restauranterne skal vise, at man godt kan servere klimavenlig mad af høj kvalitet. Der skal sammensættes en menu på 2 3 retter, der i særlig grad er klimavenlige. KLIMA + samarbejder også med Udenrigsministeriet, VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Hotel- og restaurationsbranchen. Du kan finde KLIMA+ restauranterne på Rent badevand til alle Vi sætter alle pris på rent vand, sunde vandløb og indbydende badestrande. Lynettefællesskabet er Danmarks største spildevandscenter, der arbejder målrettet på at skabe de bedste miljømæssige løsninger hvad angår spildevandsrensning i hovedstadsområdet. Rensning af spildevand er normalt ikke noget, vi tænker over, og det skal vi heller ikke. Det er noget, der bare skal fungere. Det er vores samfundsmæssige opgave. Uden os var der ingen, der badede i Amager Strandpark eller i Københavns Havn. Det siger Torben Knudsen, direktør for Lynettefællesskabet. Ud over hovedopgaven med at rense spildevandet, beskæftiger virksomheden sig med en række tiltag inden for miljøområdet. Lynettefællesskabet er således i færd med at bygge verdens mest energieffektive slamforbrændingsanlæg. Anlægget løber op i 450 mio. kr., og det indvies om halvandet år. Vi glæder os, og det er kæmpe projekt, hvor vi opgraderer vores miljøprofil markant med et hyper energieffektivt anlæg. Lynettefællesskabet er Danmarks største spildevandscenter. Hvert år renser virksomhedens to renseanlæg Lynetten og Damhusåen mio. m 3 vand fra private husholdninger, erhverv og industri samt nedbør, hvilket svarer til forureningen fra 1,1 mio. mennesker. I alt er der 135 ansatte. Verdens bedste Copenhagen Capacity er nu officielt verdens bedste regionale investeringsfremmeorganisation. I en krisetid er det ikke så nemt som før at sælge hoved- Fastholde i en krisetid staden. Ovenpå en årrække med pæn vækst i udenlandske investeringer har vi oplevet et betydeligt fald, og vores opgave Copenhagen Capacity Hovedstadens investeringsfremmeorganisation gør det godt. Så godt, at Verdensbankens netop har udnævnt organisationen til verdens bedste regionale siverer vi erhvervsudviklingen i regionen, eksempelvis ved er derfor også at fastholde virksomhederne. Samtidig inten- investeringsfremmeorganisation blandt 181 nationale og 32 at danne erhvervs- klynger som Cleantech- IT-, eller Liferegionale organisationer. Science-parker, som vi ved giver en selvforstærkende effekt. Vi er blevet udvalgt dels for vores informationsniveau og De genererer mere uddannet arbejdskraft, en underskov af vores online-service, dels på to testcases. Og det er da rart, at innovationsvirksomheder og iværksættere og tiltrækker flere andre synes vi gør det godt, og at vores arbejde medvirker til udenlandske investeringer, siger Steen Donner. Han nævner at Hovedstadsregionen fremstår professionel og dynamisk, Medicon Valley som et klassisk eksempel på en erhvervsklynge med international konkurrencekraft. siger administrerende direktør Steen Donner. Vi er i fuld gang med at lave noget tilsvarende på miljø- og 27 procent af eksporten energiområdet og har netop officielt lanceret klyngeorganisationen Copenhagen Cleantech Cluster her forud for klima- Copenhagen Capacity skal markedsføre Danmarks hovedstad og dens muligheder overfor udenlandske virksomheder topmødet, slutter Steen Donner. og investorer. Og at det er vigtigt, fortæller lidt statistik. Kun én procent af de danske virksomheder er udenlandsk ejet, men til gengæld arbejder 19 procent af danske lønmodtagere i de udenlandsk ejede virksomheder, og de skaber 24 procent af værditilvæksten og 27 procent af eksporten. Copenhagen Capacity har i en lang årrække markedsført København i hele verden. Udenlandske virksomheder tilbydes gratis assistance og rådgivning fra dygtige konsulenter, som andet. Copenhagen Capacitys bestyrelse består af politikere og erhvervsfolk fra regionen. også hjælper med myndighedskontakter, netværk og meget Det betyder bl.a., at spildvarmen ved forbrænding af slam bliver udnyttet optimalt, siger Torben Knudsen husstande vil i fremtiden blive forsynet med den energi, Lynettefællesskabet udvinder. Den grønne profil er noget, man er gået aktivt ind i gennem undersøgelser og projekter, der optimerer processer og øger genanvendelsen inden for spildevandssektoren. Lynettefællesskabet deltager i mange aktiviteter, der inddrager uddannelsesinstitutioner og befolkningsgrupper i et forsøg på at skabe større miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger. Virksomheden samarbejder med mange, bl.a. Spildevandscenter Avedøre og Københavns Energi i Udviklingssamarbejdet, der har gang i mange udviklingsprojekter - i øjeblikket bl.a. et projekt med udvikling af ny teknologi til varsling af kraftig regn. Det er en udfordring, og vi skal styre kloakker og renseanlæg på den bedste måde også når det regner. Ejerkommunerne står også bag Miljøgruppen, der bl.a. arbejder med at finde løsninger på hånd- teringen af hospitalsspildevand. Vi er en offentlig virksomhed, som udvikler sig rigtig meget i disse år med henblik på at kunne takle fremtidens udfordringer, siger Torben Knudsen. Lynettefællesskabet ejes af de otte kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre.

11

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Mandag d. 25. maj Aktivetet og tema Sted og deltagelse

Mandag d. 25. maj Aktivetet og tema Sted og deltagelse 1 Mandag d. 25. maj Aktivetet og tema Sted og deltagelse Kl. 09.00-12. 00 "Drop-In" Opsøgende erhvervsdialog med Bygge- og anlægsbranchen: Københavns Erhvervscenter's team for for Bygge- og anlægbranchen

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Københavns Kommunes Klimaindsats

Københavns Kommunes Klimaindsats Københavns Kommunes Klimaindsats Konference - Clean Tech Cluster Hovedstadsregionen Yderligere information: Henrik Dissing, Økonomiforvaltningen, Kbhs Kommune Klimamålsætninger Klima er et højt prioriteret

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 5. og 6. september 2014 i Bella Center HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? Mød 1.500 beslutningstagere fra alle landets almene boligorganisationer på Danmarks største messe for almene boliger. Over 50 udstillere

Læs mere

Sørger for, at ældre, syge og udsatte får den nødvendige omsorg, pleje og hjælp.

Sørger for, at ældre, syge og udsatte får den nødvendige omsorg, pleje og hjælp. Det talte ord gælder Borgmester Carl Christian Ebbesens tale ved Borgerrepræsentationens førstebehandling af budget 2015 28. august 2014 Verdens bedste by. Det er København. For tredje år i træk har magasinet

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering Høje-Taastrup Kommune energirenoverer 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

A Festival Celebrating the Internet

A Festival Celebrating the Internet A Festival Celebrating the Internet Internet Week Denmark Danmarks internet-festival i Aarhus Internet Week Denmarks formål er at styrke internetøkonomien i Danmark. Det sker ved at skabe en ramme for

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

HUMAN HOTEL: COPENHAGEN

HUMAN HOTEL: COPENHAGEN COPENHAGEN HUMAN HOTEL: COPENHAGEN VERDENS MEST GÆSTFRI BY Human Hotel er et nyt gæstfrihedsprojekt af kunstgruppen Wooloo udført i samarbejde med Kultur Østerbro og Københavns Kommunes Områdefornyelse

Læs mere

De har lavet adskillige nyskabende ferniseringer, workshop, shows m.m. alle relaterede til miljø og genbrug.

De har lavet adskillige nyskabende ferniseringer, workshop, shows m.m. alle relaterede til miljø og genbrug. Idé beskrivelse I december 2009 var København vært for FN s Klimakonvention, COP15. Den internationale opmærksomhed om værtskabet gav en unik mulighed for at markedsføre danske klima-venlige teknologier,

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Where dreams come true

Where dreams come true Where dreams come true I House of Dreams vil du opleve de seneste boligtrends, men ganske anderledes end i andre bolighuse. Vores partnerkoncept har gjort det muligt at indrette komplette boliger med den

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Hvordan ser. ud i Ballerup Kommune i 2020? Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud

Hvordan ser. ud i Ballerup Kommune i 2020? Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud [I bunden] Kampagnelogo og slogan Hvordan ser DET GODE LIV ud i Ballerup Kommune i 2020? Giv os dit bud Giv

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Unik. central. beliggenhed

Unik. central. beliggenhed Unik central beliggenhed Velkommen til Tivoli Congress Center Unik beliggenhed Downtown Copenhagen Vi er meget stolte af at kunne præsentere Tivoli Congress Center, Downtown Copenhagen. Tivoli Congress

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Én indgang for erhvervslivet. læs om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed

Én indgang for erhvervslivet. læs om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed Én indgang for erhvervslivet læs om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed Én indgang Københavns Erhvervsservice er erhvervslivets indgang til Københavns Kommune. Vores opgave er at gøre det nemt at starte

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet lagde jeg vægt på, at budgettet er et middel til at nå målet om en kommune som

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Force. Gruppen har siden nærstuderet Københavns vækst- og erhvervspolitik. Nu præsenterer Copenhagen Business Task Force sine

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere