Befolkningsprognose og boligmarkedet i Rudersdal Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose og boligmarkedet i Rudersdal Kommune

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Befolkningsudviklingen i kommunens delområder Forudsætninger for prognosen Historisk befolkningsudvikling Fødsler Dødsfald Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Flygtninge Befolkningsprognose 2016 og den faktiske udvikling Sammenligning af Befolkningsprognose 2017 og Befolkningsprognose Boligmarkedet i Rudersdal Kommune Udviklingen på boligmarkedet Tilflytning og boligpriser Sammenligning med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Boligmarkedet i delområder Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune Alders- og kønsfordeling Oprindelse Boligforhold Familieforhold Stillinger, erhverv og uddannelse Bilag Resultattabeller Sagsnr. 16/

4

5 Indledning Befolkningsprognose er udarbejdet i februar Prognosen er baseret på COWIs befolkningsprognosemodel, Demografix. Resultaterne af befolkningsprognosen giver blandt andet et billede af: hvor mange børn, der vil være i kommunens dagtilbud hvor mange elever, kommunen kan forvente i skolerne udviklingen i antallet af ældre borgere hvor mange skatteydere, kommunen kan forvente i de kommende år Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en præcis forudsigelse, men en fremskrivning af befolkningsudviklingen baseret på historiske data og det forventede boligbyggeri. I rapporten præsenteres befolkningsprognosens resultater og forudsætninger. Rapporten er opdelt i følgende dele: 1. Kapitel 1 indeholder en kort sammenfatning af prognosen 2. I kapitel 2 gennemgås befolkningsprognosen for Rudersdal Kommune, herunder for udvalgte aldersgrupper og delområder 3. I kapitel 3 gennemgås forudsætningerne for befolkningsprognosen 4. Kapitel 4 belyser forskellen mellem prognosen fra 2016 og den faktiske udvikling 5. Kapitel 5 viser forskellen mellem den ny prognose og prognosen fra Kapitel 6 indeholder som noget nyt en beskrivelse af boligmarkedet i Rudersdal Kommune og betydningen for befolkningsudviklingen 7. Kapitel 7 giver et miniportræt af rudersdalborgerne, hvis bolig- og familieforhold samt erhverv og uddannelse mv. sammenlignes med indbyggerne i Region Hovedstaden og i landet som helhed Sidst i rapporten præsenteres en række bilag. Bilagene omfatter kort over distrikterne, boligprogrammet, prognosens område- og distriktsinddeling samt tabeller over befolkningsudviklingen opdelt på distrikter. Befolkningsprognosen er et centralt element i kommunens budgetlægning og planlægning. Budgetteringen af udgiftsbudgettet på en række store serviceområder bliver således reguleret i forhold til den forventede udvikling i antallet af indbyggere i den relevante aldersgruppe, ligesom skatteindtægter samt tilskuds- og udligningsbeløb er afhængige af befolkningsudviklingen. Herudover bruges befolkningsprognosen til at vurdere behovet for pladser i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger samt behovet for plejeboliger mv. Befolkningsprognosen er godkendt som planlægningsgrundlag af Økonomiudvalget den 22. marts Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i de enkelte år tallet er således det af Danmarks Statistik opgjorte indbyggertal den 1. januar Med mindre andet er nævnt, stammer data i de viste figurer og tabeller fra befolkningsprognosemodellen. Kontaktperson for befolkningsprognosen er Lone Neerhøj, Økonomi (lone@rudersdal.dk). 5

6

7 1. Sammenfatning Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune viser, at indbyggertallet stiger fra indbyggere i 2017 til ca indbyggere i Det er en stigning på over personer svarende til 4 procent. Ifølge prognosen er der en stigning i antallet af ældre borgere og i antallet af småbørn (0-5-årige), mens der bliver færre børn i skolealderen og samlet set lidt færre personer i den mest erhvervsaktive alder fra år. Det betyder, at der vil være en stigning i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Stigningen i antallet af ældre borgere og reduktionen i antallet af 6-15-årige genkendes fra tidligere prognoser. I prognosen er det beregningsteknisk lagt til grund, at Rudersdal Kommune vil modtage 340 flygtninge inkl. familiesammenføringer i de kommende fire år. Det er mere end en halvering i forhold til 2016-prognosen. Det er ifølge sagens natur forbundet med stor usikkerhed at vurdere det fremtidige antal flygtninge i kommunen. Endvidere er det lagt til grund for prognosen, at antallet af boliger vil stige med 933 i prognoseperioden (antal nyopførte boliger fratrukket antal nedlagte boliger). Sammenlignet med tidligere prognoser er der tale om en væsentlig udvidelse af det forventede boligbyggeri, hvilket kan tilskrives den planlagte opførelse af 300 ungdomsboliger i Nærum. Det fremtidige boligbyggeri og indflytningen i de nye boliger er præget af betydelig usikkerhed, hvilket også gælder for antallet af fødsler og nettotilflytningen til kommunen, da der har været markante udsving heri i de senere år. 7

8

9 2. Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Ifølge Befolkningsprognose stiger indbyggertallet i Rudersdal Kommune relativt meget frem til 2022, hvorefter stigningen er mere moderat. Fra 2026 er indbyggertallet ret stabilt, jf. Figur 1. Den relativt store stigning i indbyggertallet i de første år skyldes primært en kombination af den forventede nettotilflytning af flygtninge og det forudsatte boligbyggeri, jf. kapitel 3. Samlet forventes en stigning på mere end personer svarende til 4,1 procent i løbet af prognoseperioden. Dermed stiger indbyggertallet fra i 2017 til ca indbyggere i Figur 1. Hidtidig og forventet udvikling i antal indbyggere i Rudersdal Kommune Som det fremgår af Tabel 1 er der udsigt til en markant stigning i antallet af ældre borgere i de kommende år. I 2029 vil næsten hver tredje af kommunens borgere være over 60 år ifølge prognosen. Antallet af børn i skolealderen ventes at falde med 4,6 procent, og der er ligeledes et lille fald i antallet af borgere i den mest erhvervsaktive alder fra år. Derimod er der en stigning i antallet af 0-5-årige på 14,4 procent sammenlignet med Tabel 1. Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper den 1. januar Status Prognose Ændring Relativ aldersfordeling (procent) Antal Procent år ,8 0,8 0,9 0-5 år ,4 6,0 6, år ,6 14,0 12, år ,1 11,1 10, år ,8 15,1 15, år ,0 25,2 23, år ,1 22,1 22,7 80+ år ,7 6,5 9,2 I alt ,1 100,0 100,0 9

10 Fra 2017 til 2021 er der en stigning i det samlede indbyggertal på næsten personer, jf. Tabel 2. Den langsigtede tendens til flere ældre gør sig også gældende i denne periode samtidig med, at der bliver flere småbørn og færre børn i skolealderen. Tabel 2. Befolkningsudvikling frem til år år år år år år år år I alt Udviklingen i antallet af kvinder og mænd er ret parallel både historisk og i prognoseperioden, jf. Figur 2. Historisk har der dog været en lidt stærkere stigning i antallet af mænd, således at forskellen er indsnævret med over 350 personer fra 2004 til Figur 2. Antal kvinder og mænd i Rudersdal Kommune I 2019 er der en lille nedgang i den gennemsnitlige husstandsstørrelse, jf. Tabel 3. Det er primært det forventede byggeri af 300 ungdomsboliger, der trækker den gennemsnitlige husstandsstørrelse ned. I den sidste del af prognoseperioden ventes indbyggertallet at vokse lidt hurtigere end antallet af nye boliger, således at husstandsstørrelsen stiger. 10

11 Tabel 3. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse Antal boliger Antal indbyggere Gns. husstandsstørrelse 2,13 2,14 2,17 2,18 2,17 2,15 2,16 2,17 2,18 2,18 2, Antal boliger Antal indbyggere Gns. husstandsstørrelse 2,17 2,17 2,17 2,17 2,17 2,18 2,18 2,18 2,18 2,19 2,19 Kilde: Demografix-prognosemodel, Danmarks Statistik og boligprogram for Rudersdal Kommune for I de næste to afsnit beskrives forskydninger i alderssammensætningen og forskydninger i indbyggertallet mellem de enkelte områder i kommunen. I kapitel 4 er der en gennemgang af prognosens forudsætninger, herunder forudsætningerne vedrørende boligbyggeriet. 2.1 Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Som Figur 3 viser, er der udsigt til fald i indbyggertallet for aldersgrupperne mellem 5 og 29 år og år samt år, mens der ifølge prognosen bliver flere indbyggere i de øvrige aldersgrupper (og især flere 80+ årige). Fra 2017 til 2029 ventes antallet af borgere over 90 år at stige fra 770 til mere end Figur 3. Antal indbyggere i 5- og 10-års aldersgrupper i 2017 og 2029 Efter nogle år med relativt få 0-årige, var der en tydelig stigning i 2016 og det høje niveau blev stort set opretholdt i 2017, jf. Figur 4. Stigningen skyldes et højere af fødselstal efter fire år med bemærkelsesværdigt få fødsler. Fødselstilbøjeligheden er stigende i hovedparten af prognoseårene, men aftager svagt i slutningen af prognoseperioden, hvilket fører til en lille nedgang i antallet af 0- årige efter

12 Figur 4. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-årige I figurerne nedenfor vises udviklingen i indbyggertallet i udvalgte aldersgrupper. Udviklingen afspejler primært, at de nuværende indbyggere rykker op i aldersgrupperne i løbet af prognoseperioden. Endvidere er indbyggertallet påvirket af det forudsatte boligbyggeri og forudsætningerne om en fortsat nettotilflytning af flygtninge primært i 2017 og Derudover vil det forventede fald i dødeligheden føre til en stigning i antallet af ældre borgere. Figur 5. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-5 årige 12

13 Figur 6. Hidtidig og forventet udvikling i antal 6-15-årige Figur 7. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 8. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige 13

14 Figur 9. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 10. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 11. Hidtidig og forventet udvikling i antal 80+ årige 14

15 Det samlede billede med flere ældre borgere, flere småbørn og færre børn i skolealderen i løbet af prognoseårene er illustreret i Figur 12. Figur 12. Antal indbyggere i forskellige aldersgrupper (indeks 2017=100) Forsørgerbrøk og ældrebrøk I Figur 13 er vist udviklingen i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antal personer udenfor den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Som det fremgår, stiger forsørgerbrøken i Rudersdal Kommune, således at der i 2029 er 0,8 person uden for den erhvervsaktive alder (dvs. børn og ældre) for hver årig. Ses der alene på forholdet mellem de ældre og de erhvervsaktive, er der også her en stigende andel. Ifølge prognosen vil der i 2029 være knap en halv indbygger over 65 år for hver indbygger i den erhvervsaktive alder. Figur 13. Forsørgerbrøk og ældrebrøk 15

16 2.2 Befolkningsudviklingen i kommunens delområder I dette afsnit vises befolkningsudviklingen i kommunens bydele, skoledistrikter og daginstitutionsområder opdelt på forskellige aldersgrupper. Inddelingen i bydele, distrikter og områder fremgår af oversigten og kortene i bilaget. Endvidere viser bilagstabellerne en mere detaljeret befolkningsudvikling i områderne. Bydele Som Tabel 4 viser, ventes indbyggertallet at stige i alle kommunens bydele på nær Bistrup og Birkerød Øst. Indbyggertallet i Birkerød Øst er dog praktisk talt uændret fra 2017 til Der kommer især flere indbyggere fra 2017 til 2029 i Nærum og Vedbæk blandt andet som følge af det forudsatte byggeri af 300 ungdomsboliger i Nærum og 160 nye boliger på Henriksholm. Tabel 4. Antal indbyggere i bydelene i Rudersdal Kommune i 2017, 2021 og 2029 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Vest ,2 0,5 Birkerød Øst ,0 0,0 Bistrup ,7-1,1 Brådebæk- Sandbjerg ,2 8,5 Gl. Holte ,8 4,8 Holte ,2 0,9 Høsterkøb ,2 1,7 Kajerød ,8 5,1 Nærum ,6 10,3 Rude Skov ,0 0,0 Skodsborg ,1 9,3 Søllerød ,2 1,5 Trørød ,0 2,1 Vedbæk ,3 10,9 Ikke fordelt 1) ,7 555,0 I alt ,5 4,1 1) Denne gruppe består blandt andet af personer, der ikke har fast adresse i Rudersdal Kommune f.eks. som følge af, at de kan være udstationeret af staten mv. Endvidere er det valgt ikke at foretage en geografisk fordeling af de flygtninge, der forventes at komme til kommunen efter Der er generelt en stigning i antallet af ældre borgere i kommunens bydele, jf. Tabel 5, men den procentvise stigning er særlig udtalt i Brådebæk-Sandbjerg, Birkerød Øst, Høsterkøb og Vedbæk. Stigningen afspejler primært fremskrivningen af de nuværende indbyggere i området, men nyt plejeboligbyggeri påvirker også tallene. 16

17 Tabel 5. Antal 80+ årige i bydelene i Rudersdal Kommune i 2017, 2021 og 2029 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Vest ,3 56,9 Birkerød Øst ,3 80,0 Bistrup ,5 58,4 Brådebæk- Sandbjerg ,1 163,9 Gl. Holte ,0 35,9 Holte ,1 35,6 Høsterkøb ,7 74,1 Kajerød ,7 42,4 Nærum ,0 44,8 Rude Skov Skodsborg ,7 44,6 Søllerød ,0 45,4 Trørød ,3 35,5 Vedbæk ,2 69,3 Ikke fordelt 1) I alt ,6 48,7 1) Denne gruppe består blandt andet af personer, der ikke har fast adresse i Rudersdal Kommune f.eks. som følge af, at de kan være udstationeret af staten mv. Endvidere er det valgt ikke at foretage en geografisk fordeling af de flygtninge, der forventes at komme til kommunen efter Skoledistrikter Kommunalbestyrelsen besluttede i januar 2017, at de 12 eksisterende skoledistrikter skal erstattes af tre skoledistrikter som forsøg i de kommende to skoleår. Som det fremgår af Tabel 6, ventes der at være tilbagegang i antallet af børn i skolealderen i to af de tre nye skoledistrikter. Stigningen i Skoledistrikt Nærum/Trørød/Vedbæk skyldes blandt andet det forventede boligbyggeri i området. Stigningen i antallet af 6-15 årige, der ikke er fordelt, skyldes den forudsatte tilflytning af flygtninge inkl. familiesammenføringer. Det er valgt ikke at foretage en geografisk fordeling af de flygtninge, der kommer til kommunen efter 2017, dels fordi boligplaceringen er ukendt, dels for at undgå påvirkningen på skoledistrikterne. Tabel 6. Antal 6-15-årige i Rudersdal Kommunes skoledistrikter i 2017, 2021 og 2029 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød ,2-9,6 Holte/Søllerød ,0-13,9 Nærum/Trørød/Vedbæk ,7 5,4 Ikke fordelt , ,7 I alt ,5-4,6 Note: Tabellen viser de 6-15-åriges bopælsområde. Antallet af elever i de enkelte skoler vil typisk afvige fra de viste tal, idet nogle af børnene f.eks. vil gå i en anden af kommunens skoler, i privatskole eller i en anden kommunes skole, lige som skolerne i Rudersdal Kommune kan have elever med bopæl i andre kommuner. 17

18 Daginstitutionsområder Med virkning fra 1. januar 2017 er antallet af daginstitutionsområder blevet reduceret fra fem til fire. Der er ret stor variation mellem de enkelte daginstitutionsområder i kommunen med hensyn til udviklingen i antal 0-5-årige, jf. Tabel 7. I Hestkøb kommer der kun 25 flere 0-5-årige i prognoseperioden svarende til en stigning på 3,4 procent, mens der i de øvrige daginstitutionsområder er tocifrede stigningsprocenter. Der er en særlig store stigning i antallet af småbørn i Bøgebakkens område, hvilket skal ses i sammenhæng med det forudsatte boligbyggeri i området. Stigningen i antallet af 0-5 årige, der ikke er fordelt, skyldes også her den forudsatte tilflytning af flygtninge inkl. familiesammenføringer, idet det er valgt ikke at foretage en geografisk fordeling af de flygtninge, der kommer til kommunen efter Tabel 7. Antal 0-5-årige i Rudersdal Kommunes daginstitutionsområder i 2017, 2021 og 2029 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkehaven ,6 10,5 Bøgebakken ,5 20,1 Hestkøb ,9 3,4 Holte ,1 11,8 Ikke fordelt I alt ,7 14,4 Note: Inddelingen i daginstitutionsområder fremgår af kortet i bilaget. Birkehaven: Den østlige del af Birkerød og Høsterkøb-Sandbjerg Bøgebakken: Nærum, Trørød, Skodsborg og Vedbæk Hestkøb: Bistrup og den vestlige del af Birkerød Holte: Holte, Gl. Holte og Søllerød 18

19 3. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal samt boligprogrammet frem til I prognoseberegningerne er Rudersdal Kommune inddelt i 213 basisområder. Disse basisområder sammenlægges til 3 skolegrunddistrikter, 4 daginstitutionsområder, 3 pasningsområder, 7 hjemmeplejedistrikter og 14 bydelsdistrikter. Områdeopdelingen er nærmere beskrevet i bilaget. Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden 1. januar januar Udtrækkene indeholder oplysninger for alle basisområder i kommunen om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen som til og fra kommunen. For at minimere beregningsusikkerheden er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, og som derfor er beregnet som samlede statistikenheder. Desuden er der udskilt områder med særlige befolkningsforhold, som for eksempel plejecentre. Indbyggertallet i disse områder er som udgangspunkt forudsat konstante over hele prognoseperioden (og benævnes derfor "konstantområder"). Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af balancen mellem fødsler og dødsfald samt balancen mellem til- og fraflytninger. Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor: P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t 0 ) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden I Demografix-prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald, genereres af befolkningen selv og ville være eneste årsag til ændringer i folketallet, hvis der ikke var til- og fraflytninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere til den eksisterende boligmasse, dels af antal tilflyttere til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere fra den eksisterende boligmasse og antal fraflyttere fra nedlagte boliger. Ved beregningen af tilflytningen skelnes der i modellen mellem tilflytninger fra andre kommuner og udenlandske tilflytninger. Befolkningsprognosen er ikke nogen egentlig forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling. Prognosen beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, såfremt de forudsætninger, den bygger på, bliver opfyldt i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være størst usikkerhed knyttet til delområder med små folketal. Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fødselshyppighed, dødshyppighed mv. 19

20 Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen er baseret på befolkningsdata fra Dødeligheden er dog beregnet på grundlag af data for årene , således at tendensen til lavere dødelighed får tydeligere effekt i prognoseårene. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider, og fødselstallet f.eks. stiger voldsomt, eller hvis der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når en årgangs størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. 3.1 Historisk befolkningsudvikling Af Figur 14 fremgår, at Rudersdal Kommune havde en befolkningstilvækst, der var lidt mindre end landsgennemsnittet og væsentligt lavere end gennemsnittet for Region Hovedstaden fra 2008 til Figur 14. Befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kommunens indbyggertal har stort set fulgt med udviklingen på landsplan siden midten af 2012, mens der har været en noget stærkere befolkningstilvækst i Region Hovedstaden. Den afdæmpede befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune skal blandt andet ses i lyset af de begrænsede muligheder for nybyggeri som følge af, at kommunen praktisk talt er fuldt udbygget. 20

21 Befolkningens nettobevægelse Der er flere faktorer, der spiller ind på den samlede nettobevægelse i Rudersdal Kommunes indbyggertal. En central faktor er det antal personer, der flytter til og fra kommunen fra andre kommuner. De væsentligste årsager til, at borgerne flytter, er: Jobskifte, ægteskab, uddannelse og familieforøgelse. En anden vigtig faktor er det antal personer, der udvandrer fra kommunen og bosætter sig i et andet land, samt det antal personer, der bevæger sig den modsatte vej. Endelig spiller antal fødte og døde (fødselsoverskuddet) en væsentlig rolle. Tabel 8. Befolkningens nettobevægelser i Rudersdal Kommune Befolkningen ultimo forrige år Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Korrektioner Befolkningstilvækst Befolkningen ultimo Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Ultimo-tallet offentliggøres efter ca. 1½ måned og svarer til det officielle indbyggertal pr. 1. januar året efter. Opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer blev ændret i En vandring opgøres nu efter det tidspunkt, hvor vandringen blev registreret, og ikke efter hvornår vandringen blev foretaget. Det er typisk mellem 10 og 20 procent af udvandringerne, der er foretaget før opgørelsesåret, mens det tilsvarende tal for indvandringerne er 2-3 procent. Som det fremgår af Tabel 8, har kommunen et negativ fødselsoverskud, idet antallet af døde overstiger antallet af fødte. Fødselsunderskuddet bliver dog som hovedregel mere end opvejet af nettoindvandringen til kommunen. Desuden har der i alle år, bortset fra 2011, været nettotilflytning til kommunen fra andre kommuner. I det seneste par år har nettoindvandringen oversteget nettotilflytningen. Det har blandt andet sammenhæng med tilgangen af flygtninge til kommunen, jf. afsnit 4.5. Samlet indebar disse bevægelser en befolkningstilvækst på 394 personer i Fødsler Figur 15 viser udviklingen i den samlede fødselshyppighed (fertilitet) for hele landet, hovedstadsregionen og Rudersdal Kommune. Fødselshyppigheden i Rudersdal Kommune udviste en nedadgående tendens i kølvandet på den økonomiske krise, men rettede sig siden op. Der var en tydelig stigning i fødselshyppigheden i 2015 og Dermed nåede den gennemsnitlige fødselshyppighed i kommunen op over 2 børn pr. kvinde i 2016 for første gang siden Fødselshyppigheden i kommunen er typisk noget større end lands- og (især) regionsgennemsnittet, og forskellen blev udvidet efter den relativt store stigning i Som det fremgår af figuren, har der været større udsving i den samlede fødselshyppighed i Rudersdal Kommune end i regionen og landet som helhed, hvilket gør det vanskeligere at forudsige fødselstallet. 21

22 Figur 15. Samlet antal fødsler pr kvinder i alderen år Kilde. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Figuren viser det antal levendefødte, som kvinder vil føde i løbet af deres år, hvis de i hver aldersklasse føder det antal børn, som er angivet ved årets fertilitetskvotienter. I befolkningsprognosemodellen beregnes de forventede fremtidige fødsler ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder og de aldersfordelte fødselshyppigheder, jf. Figur 16. De aldersfordelte fødselshyppigheder, som er antal levendefødte i et givet år pr. kvinde i den pågældende aldersklasse, beregnes på kommuneniveau af Danmarks Statistik. Som det fremgår af figuren, føder 32-årige kvinder flest børn i Rudersdal Kommune (baseret på gennemsnittet for ). Figur 16. Aldersfordelte fødselshyppigheder i Rudersdal Kommune Som beskrevet i kapitel 4 er de yngre kvinders fertilitet steget relativt meget i det seneste par år, og gennemsnitsalderen for fødende kvinder i Rudersdal Kommune er faldet. Dermed minder fødselsmønstret i større udstrækning om situationen før finanskrisen. Derfor er der i beregningerne af fødselstallet for de kommende 12 år benyttet hele modellens fødselshistorik fra 2004 til

23 Herudover tager beregningerne udgangspunkt i den fertilitetsudvikling, som anvendes i DREAMmodellen. Det indebærer en stigning i den samlede fertilitet fra 1,8 barn pr årig kvinde i 2016 til 1,9 barn i DREAM-modellen er en økonomisk model, som blandt andet anvendes af regeringen til langsigtede fremskrivninger af den danske økonomi. 3.3 Dødsfald Dødeligheden adskiller sig fra de andre elementer i befolkningsbalanceligningen, idet indbyggerne ikke på samme måde som ved fødsler og flytninger bestemmer, om de skal dø eller ej. Fødsler og flytninger er på mange måder påvirket af den generelle samfundsudvikling, mens dødeligheden kun ændres langsomt. Der er dog tale om en generel tendens i retning af en højere middellevetid. Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en aldersgruppe målt i forhold til antal personer i den pågældende alder. Der er i prognosen antaget en stigende levetidsprofil og dermed aftagende dødelighed i de enkelte aldersgrupper. Da dødeligheden er forskellig for de to køn, beregnes den særskilt for kvinder og mænd. Dødshyppigheden er som udgangspunkt fastlagt ud fra landsdækkende, køns- og aldersopdelte data og følger DREAM-modellens prognose for de aldersbetingede dødshyppigheder. Da levealderen kan variere fra kommune til kommune, er der i Demografix foretaget en korrektion ud fra den relative aldersfordelte dødshyppighed i kommunen i forhold til landsgennemsnittet (på baggrund af de dødsfald der har været i de historiske år). Det indebærer, at der for Rudersdal Kommune er regnet med en dødshyppighed, der er 18 procent lavere end for landet som helhed. 3.4 Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Boligprogrammet, der er udarbejdet af Byplan, spiller en vigtig rolle for befolkningsprognosen, da opførelse af nye boliger normalt vil føre til en stigning i indbyggertallet. Boligprogrammet indeholder forudsætninger om antallet af opførte og nedlagte boliger, deres placering og hvilken boligtype, der er tale om. I prognoseberegningerne skelnes der mellem bevægelser i den eksisterende boligmasse og indflytning i nye boliger. Året efter, at en ny bolig er indflyttet, indgår den som en eksisterende bolig. Det er lagt til grund, at der i prognoseperioden bliver opført i alt 999 nye boliger i Rudersdal Kommune (heraf ca. 300 ungdomsboliger i Nærum og 160 boliger på Henriksholm). Disse boliger fordeler sig på 6 boligtyper, jf. det detaljerede boligprogram i bilaget. Opsplitningen på boligtyper påvirker de nye boligers husstandsstørrelse og indflytternes aldersfordeling. I samme periode ventes der nedlagt 66 boliger, således at der netto bliver opført 933 nye boliger. Kendskabet til mulige nye boliger er begrænset i slutningen af prognoseperioden. Derfor er usikkerheden i forbindelse med boligprogrammet stigende med prognoseårene. I Rudersdal Kommunes første 10 år blev der samlet set opført omkring 800 nye boliger. Som det fremgår af markeringerne på kortet, er der særligt bygget nye boliger på Henriksholm, ved Linde Allé i Nærum og ved Teglgården i Birkerød. Endvidere medregnes omdannelsen af fritidshuse til helårsboliger (Brådebæk og Ubberød) som nye boliger. 23

24 Nybyggede boliger i Rudersdal Kommune Note: Kortet viser reelt nye boliger (dvs. ikke nye boliger, der opføres som erstatning for en nedrevet bolig). Husstandsstørrelser Der er forskel på alder og antal personer, der f.eks. flytter ind i et nyt parcelhus og i en ny etagebolig. Dette tages der hensyn til i prognoseberegningerne, idet boligprogrammet for Rudersdal Kommune er opdelt på boligtyper. Ved prognoseberegningerne er anvendt de i Figur 9 viste husstandsstørrelser ved indflytning i de mest almindelige former for nye boliger i kommunen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Figur 17 illustrerer, hvor mange personer i en aldersgruppe opførelsen af 100 nye boliger giver anledning til (baseret på historiske tilflytningstal til nye boliger i kommunen). Tabel 9. Husstandsstørrelser for nye boliger Antal indflyttere pr. boligtype Parcelhus 3,16 Rækkehus (tæt-lav) 2,50 Etageboliger 1,82 Ungdomsboliger 1,08 Plejeboliger til ældre 1,00 Kommunens gennemsnitlige husstandsstørrelse fremkommer ved at summere antallet af personer pr. bolig for alle aldersgrupper. 24

25 Figur 17. Alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Rudersdal Kommune Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Rudersdal Kommune og fra andre kommuner. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen er andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger sat til procent for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger og 25 procent for ungdomsboliger samt 5 procent for plejeboliger til ældre. Normalt antages der at være en generel tendens til faldende husstandsstørrelse, hvilket betegnes som en udtynding af de pågældende områder. Der kan være mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger, f.eks.: Ønsket om et stigende boligareal pr. indbygger Virkningen af en aldersfordeling med mange ældre borgere, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter i plejebolig Skilsmisser, som fører til to nye (og mindre) husstande Tendens til flere enlige eller senere etablering i parforhold Renoveringer og lignende, der f.eks. medfører sammenlægning af mindre lejligheder Tendensen til udtynding er dog ikke helt entydig i Rudersdal Kommune, hvor der i flere perioder har været en stigning i husstandsstørrelsen (fortætning). Fortætning i et område kan blandt andet opstå som følge af: En aldersfordeling med overvægt af ældre, der på et tidspunkt forårsager et generationsskifte i området ( sølvbryllupskvarterer som overtages af unge familier med børn). At familierne får flere børn. I Rudersdal Kommune har der været en betydelig stigning i antallet af store boliger, som giver bedre mulighed for store husstande At perioder med høje boligpriser kan fastholde børnefamilier i boliger, der er mindre end ønsket At unge flytter senere hjemmefra eller i stigende udstrækning deler bolig med andre unge. I prognoseperioden er der en svag fortætning svarende til en lille stigning i den gennemsnitlige husstandsstørrelse. Årsagen hertil er blandt andet antagelsen om en fortsat om end mere afdæmpet - tilgang af flygtninge i de kommende år, jf. afsnit

26 Kommunefordeling Som det fremgår af kortene nedenfor, kommer de fleste tilflyttere fra de nærtliggende kommuner. Samme tendens gør sig gældende for fraflytningen, idet de nordlige kommuner tegner sig for relativt mange fraflyttere. Det samlede billede er, at Rudersdal Kommune har nettotilflytning fra København og Frederiksberg og kommunerne tættest på hovedstaden, men nettofraflytning til de nordlige kommuner i Region Hovedstaden. For de øvrige kommuner er billedet mere blandet. Ud over boligpriser, job og uddannelsesmuligheder mv. spiller familietilknytning en rolle for, hvor borgerne vælger at bosætte sig. Endvidere kan pensionister vælge at flytte bopælen til et eventuelt sommerhus, når betingelserne herfor er opfyldt. For de yngre aldersklasser er det typisk Københavns og Frederiksberg kommuner, der er tilflytningskommunerne. I 2016 var der for første gang i flere år en reduktion i antallet af tilflyttere fra København til Rudersdal Kommune. Det er usikkert, om det er en tendens der fortsætter og eventuelt forstærkes. Både Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune havde samlet set indenlandsk nettofraflytning i 2015 og (især) i Rudersdal Kommune havde fortsat nettotilflytning i 2016, men det er muligt, at tilbagegangen i de to andre kommuner også vil ramme Rudersdal Kommune i løbet af prognoseperioden. I den forbindelse ses der i kapitel 6 på boligprisernes mulige betydning for nettotilflytningen. 3.5 Flygtninge Efter den markante stigning i 2015 var der i 2016 en nedgang i antallet af flygtninge, der kom til Rudersdal Kommune. Som det fremgår af Figur 18 var der i 2016 færre tilflyttede statsborgere fra alle de tre lande/områder, hvorfra hovedparten af kommunens flygtninge kommer. Figur 18. Antal tilflyttede statsborgere fra udvalgte lande til Rudersdal Kommune Kilde. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Udlændingestyrelsen fordeler de visiterede flygtninge til kommunerne ud fra fastsatte kvoter. Udlændingestyrelsens kvoter følger ikke kalenderåret, men omfatter perioden fra marts til februar. I 2014 og 2015 blev Rudersdal Kommunes kvote fastsat til henholdsvis 47 og 126 personer. 26

27 Ifølge den først udmeldte kommunekvote skulle Rudersdal Kommune modtage 214 flygtninge i 2016 (hvortil kommer familiesammenføringer). I oktober 2016 blev denne kvote mere end halveret til 102 flygtninge i lyset af, at der kom væsentligt færre flygtninge til Danmark end forudsat. I prognosen er det beregningsteknisk lagt til grund, at Rudersdal Kommune vil modtage 170 flygtninge inkl. familiesammenføringer i I 2018 er der indregnet 90 flygtninge og herefter 40 om året (svarende til gennemsnittet for ). Det giver samlet set en nettotilflytning på 660 personer i prognoseperioden, hvilket er en halvering i forhold til 2016-prognosen. Ud over de usikkerhedsmomenter, der normalt er forbundet med fremskrivningen af befolkningsudviklingen, er der ifølge sagens natur særlig stor usikkerhed forbundet med vurderingen af nettotilflytningen af flygtninge i prognoseperioden. Denne nettotilflytning vil blandt andet afhænge af: Omfang og varighed af krige og konflikter i Syrien og andre steder Overholdelse af EU-aftaler om flygtninge, herunder ikke mindst aftalen med Tyrkiet Antal flygtninge der kommer til Danmark, og Rudersdal Kommunes andel heraf Antallet af familiesammenføringer for de flygtninge, som bor i kommunen, og disse familiers størrelse Mulig fraflytning blandt flygtningene i kommunen (især efter den 3-årige integrationsperiode) Eventuelle beslutninger i Folketinget om ændrede regler for flygtninge Hertil kommer usikkerheden om, i hvilken udstrækning flygtningene tilflytter boliger, som alternativt ville have tiltrukket andre tilflyttere. I beregningsmodellen er der benyttet et særskilt modul til fremskrivning af udviklingen i antal flygtninge. Som udgangspunkt bliver flygtningene geografisk placeret i de ejendomme, kommunen har købt/lejet til formålet (i den udstrækning der er ledig plads). I 2017 er 85 flygtninge placeret i sådanne ejendomme, mens der ikke er foretaget en geografisk fordeling af det resterende antal flygtninge. Endvidere er flygtningene fordelt på alder og køn svarende til den historiske fordeling. 27

28 Figur 19. Gns. antal tilflyttede til Rudersdal kommune i opdelt på fraflytningskommuner 28

29 Figur 20. Gns. antal fraflyttede fra Rudersdal Kommune i opdelt på tilflytningskommune 29

30 Figur 21. Gns. nettotilflytning til Rudersdal Kommune i

31 4. Befolkningsprognose 2016 og den faktiske udvikling I Befolkningsprognose var der ventet en stigning i indbyggertallet i løbet af 2016 på ca. 470 personer. Da antallet af indbyggere kun voksede med knap 400, blev det faktiske indbyggertal 79 personer mindre end prognosens tal (svarende til en afvigelse på -0,1 procent), jf. Tabel 10. Tabel 10. Antal indbyggere den 1. januar 2017 Forskel Forskel Faktisk Prognose antal procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,4 80+ år ,1 I alt ,1 Hovedforklaringen på afvigelsen er, at der kom 170 færre flygtninge (inkl. familiesammenførte) til kommunen end det forudsatte antal på 325. Prognosen tog udgangspunkt i den af Udlændingestyrelsen udmeldte kvote på 214 flygtninge (ekskl. familiesammenføringer). Denne kvote blev senere kraftigt nedrevideret af Styrelsen. Det lavere antal flygtninge blev til dels opvejet af et større antal fødsler og en lidt højere nettotilflytning af andre end flygtninge samt et lidt lavere antal døde end lagt til grund i prognosen. For de fleste aldersgrupper er der ret små afvigelser mellem befolkningsprognosens tal og det officielt opgjorte indbyggertal for 1. januar Sammenlignet med prognosen er den største afvigelse i aldersgruppen år, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der kom færre flygtninge til kommunen end ventet, jf. nedenfor. Det lavere antal årige afspejles i et lavere antal småbørn, hvor der især er færre 3 5 årige end forventet (idet der kun var 3 færre 0 2 årige). Nedenfor ses der nærmere på 4 centrale komponenter i befolkningsudviklingen: Fødsler Nettotilflytning (indenlandsk) Nettoindvandring Dødsfald De anvendte tal er fra Danmarks Statistik. Fødsler Der blev født 461 børn i Rudersdal Kommune i Det var stort set samme antal fødsler som i 2015, jf. Figur 22. I prognosen var der regnet med et fald i fødselstallet i 2016 oven på stigningen i I stedet var der en lille stigning i antallet af fødte, som betød, at der blev født 34 flere børn end forudsat. 31

32 Figur 22. Antal levendefødte Der var i 2016 et fald i fertiliteten (fødselstilbøjeligheden) for de to aldersgrupper i Rudersdal Kommune, der har født flest børn i de senere år, jf. Figur 23. Faldet var størst for de årige kvinder (som føder flest børn pr kvinder), men nedgangen efterfulgte en betragtelig fertilitetsstigning i Aldersgruppen år har haft en tydelig stigning i fertiliteten i det seneste par år, hvorved fertiliteten er kommet op omkring niveauet før finanskrisen. Den samlede fertiliteten steg ligeledes og nåede i 2016 op over 2 barn pr. kvinde for første gang siden Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde i Rudersdal Kommune var 30,5 år i 2016, mens landsgennemsnittet var 29,1 år. For samtlige fødende kvinder i kommunen var gennemsnitsalderen 32,8 år, mens landsgennemsnittet var 30,8 år. I Rudersdal Kommune var der tale om en reduktion på næsten et halvt år i forhold til Tendensen til, at de fødende kvinder bliver yngre, genfindes på landsplan, hvor der var et (lille) fald i gennemsnitsalderen for første gang siden Figur 23. Antal levendefødte pr kvinder i Rudersdal Kommune 32

33 Stigningen i fertiliteten var hovedårsagen til det øgede antal fødsler i Der var desuden en lille stigning i antallet af kvinder i de to mest fødedygtige aldersgrupper, som også påvirkede fødselstallet positivt, men det blev modvirket af en nedgang i antallet af årige, jf. Figur 24. Figur 24. Antal årige kvinder Note: Ekskl. filippinske statsborgere (au pairs). Indenlandsk nettotilflytning Der var i 2016 en stigning i nettotilflytningen til Rudersdal Kommune, om end niveauet var noget lavere end i , som det fremgår af Figur 25. Figur 25. Antal nettotilflyttede til Rudersdal Kommune Note: I 2008 var der lige mange til- og fraflyttere. 33

34 Samlet var der 145 flere borgere, der flyttede til Rudersdal Kommune fra andre kommuner i 2016, end borgere der forlod kommunen til fordel for en anden kommune. Nettotilflytningen af småbørn og børn i skolealderen var stort set på samme niveau i 2016 som i 2015, jf. Tabel 11. Derimod var der en tydelig nedgang for de årige som følge af et lavere antal tilflyttere (idet fraflytningen var uændret i aldersgruppen). Til gengæld var der for første gang i flere år nettotilflytning i aldersgrupperne år og år. Endvidere var der en relativt høj nettotilflytning blandt de 80+ årige sammenlignet med de foregående år. Det skal ses i sammenhæng med, at der kom relativt mange nye plejeboliger i kommunen i 2016, og at der er mange ældre i andre kommuner, der er skrevet op til plejebolig i Rudersdal Kommune. Tabel 11. Nettotilflytning fra andre kommuner opdelt på aldersgrupper år år år år år år år I alt Samlet set kom den største nettotilflytning i 2016 fra Gentofte Kommune med 93 nettotilflyttere. Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Gladsaxe kommuner er placeret på de tre næste pladser med henholdsvis 75, 69 og 57 nettotilflyttere. Herefter er der et ret stort spring til Hvidovre Kommune, som er nr. fem på listen med 22 nettotilflyttere. Der var i 2016 hele tre kommuner i Region Sjælland blandt top-10 kommunerne med størst nettotilflytning til Rudersdal Kommune (Vordingborg, Solrød og Næstved). Efter en årrække med nettotilflytning var der i 2016 nettofraflytning fra Rudersdal til Københavns Kommune. Nettofraflytningen på 99, der var den største blandt kommunerne, skyldtes en nedgang i antallet af tilflyttere fra hovedstaden (og ikke flere fraflyttere fra Rudersdal Kommune). Herudover var nettofraflytningen fra Rudersdal Kommune størst til de nordlige kommuner: Hillerød, Hørsholm og Fredensborg. Efter et relativt stort antal fraflytninger i 2015 var der i 2016 færre unge, der flyttede fra Rudersdal Kommune til Københavns Kommune. Til gengæld var der samtidig en betydelig nedgang i antallet af børnefamilier, der flyttede den anden vej. Der kom således 34 færre 0-9 årige og 101 færre årige tilflyttere fra hovedstaden sammenlignet med Nettoindvandring Samlet set var der en nettoindvandring til Rudersdal Kommune på 338 personer i 2016, hvilket stort set var samme antal som i Det kan overraske, at det høje antal fra 2015 blev fastholdt i lyset af, at der kom væsentligt færre flygtninge til Rudersdal i Det skyldes, at det lavere antal flygtninge blev modvirket af en stigning i antallet af genindvandrede danske statsborgere og en nedgang i antallet af udvandrede borgere, jf. Tabel 12. Det skal bemærkes, at tallene fra Danmarks Statistik ikke er opdelt på flygtninge og ikke-flygtninge. Når der ses på antallet af indvandrede statsborgere fra de traditionelle flygtningelande, er der så- 34

35 ledes mulighed for, at der kan være enkelte ikke-flygtninge iblandt. Beskæftigelsesområdet i Rudersdal Kommune har opgjort antallet af flygtning og familiesammenførte, som kom til kommunen i 2016, til 155 personer. Tabel 12. Antal nettoindvandrede til Rudersdal Kommune Indvandring i alt heraf danske statsborgere filippinske syriske statsløse iranske Eritrea m.fl. 1) Udvandring i alt heraf danske statsborgere filippinske Nettoindvandring ) Omfatter statsborgere fra Eritrea, Somalia, Afghanistan, Irak og Pakistan. Der var for tredje år i træk et faldende antal indvandrede filippinske statsborgere (au pairs). I 2016 blev faldet opvejet af en nedgang i antal udvandrede filippinere. Både blandt indvandrede og udvandrede udgør danske statsborgere langt den største gruppe. Der var i 2016 en stigning i indvandringen og en nedgang i udvandringen. Samlet bidrog nettoindvandringen af danske statsborgere til at forøge indbyggertallet med 75 personer. Det er især USA og Storbritannien, der tiltrækker rudersdalborgerne. Opgjort efter oprindelsesland var der over 140 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt kommunens indbyggere pr. 1. januar Døde Efter den markante stigning i 2015 faldt antallet af døde i 2016, jf. Figur 26. Det samlede antal døde udgjorde 536. Der var ventet et fald i antallet af døde, men faldet blev 15 større end skønnet i befolkningsprognosen. Figur 26. Antal døde i Rudersdal Kommune 35

36 Gennemsnitsalder og middellevetid Den relativt store stigning i antallet af ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen i Rudersdal Kommune fortsat er stigende, jf. Figur 27. Fra 2007 til 2017 steg gennemsnitsalderen med 1,4 år til 43,3 år for kommunens borgere under ét. Den 1. januar 2017 var den ældste mand i kommunen 101 år, mens der var tre kvinder på 107 år. Figur 27. Gennemsnitsalder i Rudersdal Kommune Den forventede middellevetid for en 0-årig er stigende, som det ses af Figur 28. I Rudersdal Kommune kan en nyfødt forvente at leve i 82,7 år, mens landsgennemsnittet er 80,4 år. På kun tre år er middellevetiden i Rudersdal Kommune steget med 1 år. Figur 28. Middellevetid for en 0-årig Note: Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder (her en 0-årig) har tilbage at leve i, hvis deres dødlighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. 36

37 5. Sammenligning af Befolkningsprognose 2017 og Befolkningsprognose 2016 I Tabel 13 sammenlignes den ny befolkningsprognose med den foregående prognoses skøn for indbyggertallet i 2028 (som var slutåret i 2016-prognosen). Tabel 13. Sammenligning af indbyggertal i Forskel prognose prognose Antal Procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,0 80+ år ,1 I alt ,3 Note: Som følge af model-afrundinger kan der være små afvigelser mellem totaltal og summen af underkomponenterne. Antallet af småbørn er højere i den ny prognose, dels som følge af flere årige, dels som følge af forudsætningen om en højere fødselstilbøjelighed. Der er færre børn i skolealderen i den ny prognose og færre unge, mens der kun er små forskelle for de ældre aldersgrupper. Forskellen mellem de to prognoser er påvirket af to modsatrettede tendenser: Antagelsen om væsentligt færre flygtninge og et markant højere nybyggeri i den ny prognose. Når der ses bort fra forskelle i nettotilflytningen som følge af flygtninge og boligbyggeri er der kun små forskelle i nettotilflytningen mellem og 2017-prognosen. Samlet er indbyggertallet 189 personer højere i 2028 i 2017-prognosen, hvilket er en ret lille forskel på 11 års sigt. 37

38

39 6. Boligmarkedet i Rudersdal Kommune Udviklingen på boligmarkedet påvirker kommunens indbyggertal og sammensætningen på aldersgrupper. Boligpriserne har således betydning for, hvem der har mulighed for at købe en bolig, lige som udbuddet af boliger har indflydelse på beboersammensætningen. I 2016 var der en nedgang i antallet af årige tilflyttere til Rudersdal Kommune fra andre kommuner. Da nedgangen ikke skyldes, at der blev færre i aldersgruppen, ses der nedenfor på, om udviklingen på boligmarkedet kan spille en rolle for tilflytningen af årige og dermed tilflytningen af yngre børnefamilier. Udviklingen på boligmarkedet er belyst med tal fra Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik, mens tal for ubeboede boliger og tilflytning er fra Danmarks Statistiks Statistikbank. I afsnit 7.3 er der en beskrivelse af boligsammensætning mv. i kommunen. 6.1 Udviklingen på boligmarkedet Som det fremgår af Figur 29, steg huspriserne i Rudersdal Kommune kraftigt op til finanskrisen, og der blev ikke givet afslag i prisen for boligerne set under ét. Stigningen i udbudsprisen fortsatte indtil foråret 2007, mens den realiserede handelspris aftog fra midten af Det varede således nogen tid, før udbudsprisen tilpassede sig den ændrede efterspørgsel under finanskrisen. Den fortsatte stigning i udbudsprisen kan have medvirket til at holde boligkøbere væk fra kommunen. Forskellen mellem udbudsprisen og salgsprisen toppede i begyndelsen af 2009, hvor det gennemsnitlige nedslag pr. m 2 udgjorde over kr. Siden 2012 har huspriserne igen haft en stigende tendens, og nedslaget i prisen har ligget omkring kr. pr. m 2 i det seneste par år. Figur 29. Udbudspris og handelspris for huse i Rudersdal Kommune (kroner pr. m 2 ) Ved udgangen af 2016 var den gennemsnitlige handelspris for huse i kommunen ca kr. pr. m 2. Det var knap kr. mindre end toppunktet i andet kvartal 2006 svarende til et prisfald på 17 procent. Når der tages højde for den generelle prisudvikling i perioden svarer prisfaldet realt til ca. 30 procent. Prisen på boliger har selvsagt betydning for, hvor mange og hvem der har mulighed for at købe en bolig i kommunen. Men påvirkningen går begge veje, idet efterspørgslen efter boliger vil påvirke boligprisen. Der findes ikke data for boligefterspørgslen, men forholdet mellem antallet af boliger til salg og antal solgte boliger kan give et indtryk af presset på boligmarkedet, jf. Figur

40 Figur 30. Antal solgte huse i Rudersdal Kommune (gns. af de seneste 4 kvartaler) Som det fremgår af figuren er der væsentligt større udsving i antallet af udbudte huse end i antallet af solgte huse. I slutningen af 2005 og begyndelsen af 2006 svarede antallet af solgte huse stort set til antallet af huse til salg. Det ændrede sig markant siden hen, idet boligejerne i kommune fortsat var interesserede i at sælge deres huse til de høje priser, mens hussalget aftog formentlig som reaktion på den kraftige prisstigning. Den efterfølgende nedgang i huspriserne var ledsaget af et faldende antal huse til salg. Siden rettede huspriserne sig op, og antallet af udbudte boliger steg. I de seneste år har antallet af udbudte huse ligget ret stabilt i underkanten af 450. Dermed er antallet af huse, som er udbudt til salg, næsten fire gange så højt som antal solgte huse i Rudersdal Kommune. Det indikerer ikke, at der er pres på boligmarkedet i kommunen, om end antallet af solgte huse har ligget på et relativt højt niveau i det seneste par år. Det samme billede fremgår af salgstiderne, som viser det gennemsnitlige antal dage, som de boliger, der er solgt i det pågældende kvartal, har været til salg. I Rudersdal Kommune steg den gennemsnitlige salgstid for et hus i 2016, mens der var en aftagende tendens for landet som helhed og i Region Hovedstaden, jf. Figur 31. Den aktuelle salgstid på 150 dage er dog et par måneder kortere, end da salgstiden var længst i kommunen i Figur 31. Gennemsnitlig salgstid for huse (antal dage, gennemsnit af seneste 4 kvartaler) 40

41 En anden indikator for presset på boligmarkedet er antallet af tomme boliger, jf. Tabel 14. Boliger kan f.eks. være ubeboede i forbindelse med, at én familie flytter ud og en anden familie senere flytter ind i boligen eller som følge af dødsfald. Endvidere omfatter opgørelsen nyopførte boliger, som endnu ikke er blevet solgt/beboet. Det samlede antallet tomme boliger aftog fra 2014 til 2016, men steg i Der er således ikke umiddelbart tegn på et øget pres på boligmarkedet bedømt ud fra denne indikator. Antallet af ubeboede parcelhuse har været forholdsvis stabilt i perioden, mens der er større udsving for rækkehuse og etageboliger. Tabel 14. Antal ubeboede boliger i Rudersdal Kommune pr. 1. januar Parcelhuse mv Rækkehuse mv Etageboliger Kollegier Andet Tomme boliger i alt Kapitlet fokuserer på boligmarkedet for huse. Prisudvikling for lejligheder og huse har imidlertid været ret ensartet, som det fremgår af Figur 32 og Figur 29. Prisen på ejerlejligheder er dog steget lidt hurtigere i de senere år, således at priserne pr. kvadratmeter var på samme niveau for de to boligformer ved udgangen af Figur 32. Udbudspris og handelspris for ejerlejligheder i Rudersdal Kommune (kr. pr. m 2 ) 6.2 Tilflytning og boligpriser Som Figur 33 viser, havde Rudersdal Kommune i 2016 en nedgang i antallet af årige indenlandske tilflyttere, mens der tilflyttede flere årige til trods for, at der på landsplan blev (lidt) flere årige og færre årige. Nedgangen i antallet af årige tilflyttere af- 41

42 spejler en stort set tilsvarende reduktion i antallet af tilflyttere fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Figur 33. Antal tilflyttere fra andre kommuner i udvalgte aldre Fra alle kommuner Fra Københavns og Frederiksberg Kommuner år år år år Der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem tilflytningen til kommunen og udviklingen i boligpriserne. Som det fremgår af Figur 34, var der en relativt kraftig stigning i huspriserne i Rudersdal Kommune frem til Stigningen i huspriserne blev ledsaget af en markant nedgang i tilflytningen til kommunen i Tilflytningen rettede sig op et par år senere, da huspriserne var kommet ned i et lavere leje. I 2015 var der igen en markant stigning i huspriserne i Rudersdal Kommune. Det kan bidrage til at forklare den efterfølgende nedgang i antallet af årige tilflyttere, da denne aldersgruppe typisk har en relativt lav opsparing og derfor har mere begrænsede muligheder for at købe de dyrere huse. Figur 34. Realiseret handelspris for huse (kroner pr. m 2 ) Kroner Indeks kvt. = Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Rudersdal Kommune er praktisk talt en fuldt udbygget kommune, hvilket bidrager til at holde priserne oppe især sammenlignet med landsudviklingen. Op til finanskrisen steg huspriserne relativt hurtigt i kommunen, men det efterfølgende prisfald blev også større end for landet som helhed. Generelt har udviklingen i kommunens huspriser ligget tæt op ad regionsgennemsnittet med en periodevis stærkere stigning i Rudersdal Kommune. Mønstret blev ændret i 2016, hvor huspriserne i regionen udviste en forholdsvis stor stigning. Udover påvirkningen af tilflytningen, kan boligpriserne også påvirke antallet af beboere pr. bolig og dermed spille en rolle for, om der er fortætning eller udtynding i kommunen, jf. afsnit 3.4. Højere boligpriser kan således give anledning til fortætning, hvis f.eks. børnefamilier af økonomiske grunde opgiver at købe en større bolig og bliver boende i den eksisterende bolig trods familieudvidelse. 42

43 6.3. Sammenligning med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner ligger tæt på hinanden og må antages i stor udstrækning at appellere til de samme boligkøbere, som ønsker et hus i nærheden af hovedstaden og med god adgang til grønne områder mv. Huspriserne i de tre kommuner har i store træk haft et ensartet forløb, jf. Figur 35. Som det ses af figuren, har huspriserne de to andre kommuner dog haft en stærkere stigning i de senere år først i Gentofte Kommune og derefter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Figur 35. Huspriser i udvalgte kommuner (kr. pr. m 2 ) Kroner Indeks kvt. = Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Den relativt kraftige stigning i huspriserne i de to kommuner har været ledsaget af en nedgang i nettotilflytningen til kommunerne (antal tilflyttere minus antal fraflyttere). I det seneste par år var nettotilflytningen negativ i begge kommuner, idet der var færre tilflyttere end fraflyttere, jf. Figur 36. Dermed adskiller de sig fra Rudersdal Kommune, hvor nettotilflytningen fra andre kommuner fortsat var positiv. Figur 36. Indenlandsk nettotilflytning (antal personer) 43

44 Rudersdal Kommune oplevede tilmed en stigning i nettotilflytningen i 2016, hvilket kan indikere, at de højere boligpriser i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner blandt andet har fået boligkøberne til at søge mod Rudersdal Kommune. Udviklingen på boligmarkedet er vanskelig at forudsige, og indflydelsen herfra er et betydeligt usikkerhedsmoment i forhold til befolkningsprognosen. I 2016 kom over halvdelen af tilflytterne til Gentofte Kommune fra Københavns og Frederiksberg Kommuner, mens det drejede sig om henholdsvis 40 og 35 procent for Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune. Det er i stor udstrækning børnefamilier, der fraflytter hovedstaden. Det er nærliggende at antage, at bytteforholdet mellem lejligheder i hovedstaden og huse i omegnskommunerne spiller en rolle for familiernes flyttemønster. I 2004 lå kvadratmeterprisen for Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner stort set på niveau med kvadratmeterprisen for en lejlighed i København, mens priserne i Gentofte Kommune lå på et højere niveau, jf. Figur 37. Efter en relativt stor stigning i huspriserne steg lejlighedspriserne i hovedstaden væsentligt mere end huspriserne i de tre kommuner fra Forskellen var særlig stor i forhold til Rudersdal Kommune, hvor kvadratmeterprisen på et hus i gennemsnit lå 20 procent under kvadratmeterprisen på en lejlighed i København i sidste halvdel af Det vil alt andet lige gøre det lettere at finansiere et huskøb ved salg af en lejlighed i hovedstaden. Det hører dog med til billedet, at lejlighederne ofte vil være mindre end de huse, der efterspørges (og derfor kræver yderligere finansiering). Hertil kommer, at det ikke er alle potentielle boligkøbere, der bor i ejerlejlighed. Derfor har de stigende huspriser en væsentlig betydning, selvom prisen på lejlighederne måtte stige endnu mere. Figur 37. Husprisernes relative udvikling i forhold til prisen på lejligheder i København Note: Salgsprisen for huse i de tre kommuner er sat i forhold til salgsprisen for lejligheder i Københavns Kommune (kvadratmeterprisen). En relativ pris på 100 viser, at de to priser er ens. 44

45 6.4 Boligmarkedet i delområder Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik giver mulighed for at belyse udviklingen på boligmarkedet i forskellige postnumre. Nedenfor er vist udviklingen i boligpriser mv. for postnummer Birkerød, Holte, Nærum og Vedbæk. Da der er relativt få boligsalg i delområderne (navnlig i Nærum), vil det enkelte boligsalg få større betydning for prisudvikling mv. i delområdet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris lå stort set på samme niveau i 2016 i tre af delområderne, mens prisniveauet var noget lavere i Birkerød, jf. Figur 38. Generelt har der været en ret parallel prisudvikling i de fire områder, selvom husprisen i Vedbæk skiller sig lidt ud med forholdsvis store udsving i prisen. Figur 38. Realiseret handelspris for huse i delområder (kroner pr. m 2 ) Kroner Indeks kvt. = Holte Nærum Vedbæk Birkerød Holte Nærum Vedbæk Birkerød Der sælges flest huse i Birkerød og Holte, hvor antallet af salg har haft en meget ensartet udvikling, jf. Figur 39. Hussalget var aftagende i de to byområder i 2016, mens salget var mere stabilt i Nærum og Vedbæk. Salgstiderne har generelt fulgtes ad i de fire bydele dog med større udsving i Nærum og Vedbæk, hvor salgstiderne er mere påvirkede af det enkelte hussalg. Salgstiden har haft en svagt aftagende tendens i de senere år. I 2016 er der imidlertid en øget salgstid i navnlig Nærum og Vedbæk. En øget salgstid kan blandt andet skyldes, at det er lykkedes at sælge nogle huse, som har været på markedet i længere tid. Derfor må en stigende salgstid ikke tolkes for håndfast som tegn på et mere afdæmpet boligmarked (især ikke når der ses på områder med relativt få boligsalg). Figur 39. Antal solgte huse (seneste fire kvartaler) og salgstider (antal dage) Antal solgte huse Salgstid Holte Nærum Vedbæk Birkerød Holte Nærum Vedbæk Birkerød 45

46

47 7. Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune I dette kapitel er samlet nogle oplysninger om indbyggerne i Rudersdal Kommune og deres bolig-, familie-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold mv. Oplysningerne, som stammer fra Danmarks Statistik, er sammenlignet med indbyggerne i hovedstadsregionen og landsgennemsnittet. 7.1 Alders- og kønsfordeling Som det fremgår af Tabel 15 har Rudersdal Kommune både en relativt stor andel af børn og en relativt stor ældreandel, når der sammenlignes med hele landet og Region Hovedstaden. Det betyder alt andet lige, at det demografiske udgiftspres er større i Rudersdal Kommune. Den relativt store andel ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen i kommunen er 2-3 år større end landsog regionsgennemsnittet. Tabel 15. Aldersfordeling pr. 1. januar 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune 0-14 år 16,7 16,8 18, år 58,3 61,3 52, år 20,6 18,0 22,1 80+ år 4,3 3,9 6,5 I alt 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitsalder 41,4 39,9 43,3 Som den mere detaljerede aldersopdeling i befolkningspyramiderne nedenfor viser, har Rudersdal Kommune relativt få borgere i 20'erne og 30'erne. Det afspejler, at de unge flytter til hovedstaden for at studere. Derfor har kommunen også en mindre andel af kvinder i den mest fødedygtige alder, hvilket resulterer i relativt få småbørn. Figur 40. Aldersfordeling pr. 1. januar år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Hele landet år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Rudersdal Kommune Mænd Kvinder Mænd Kvinder Der er en lidt større andel kvinder i Rudersdal Kommune end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Hovedstaden, jf. Tabel 16. Det skal ses i sammenhæng med den relativt større andel ældre i kommunen, idet kvinder typisk lever længere end mænd. 47

48 Tabel 16. Kønsfordeling pr. 1. januar 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Mænd 49,8 49,1 48,6 Kvinder 50,2 50,9 51,4 I alt 100,0 100,0 100,0 7.2 Oprindelse Rudersdal Kommune har stort set samme andel af borgere med dansk oprindelse som landsgennemsnittet, jf. Tabel 17. Derimod har Rudersdal en lidt større andel af borgere fra vestlige lande og en lidt mindre andel fra ikke-vestlige lande end landet som helhed. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Rudersdal Kommune flere indbyggere med dansk oprindelse og færre fra ikkevestlige lande, mens der ikke er så stor forskel i andelen af indbyggere fra vestlige lande. Tabel 17. Indbyggere pr. 1. januar 2017 fordelt efter oprindelse (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Danmark 87,1 81,1 87,9 Vestlige lande 4,6 6,5 5,0 Ikke-vestlige lande 8,3 12,4 7,1 i alt 100,0 100,0 100,0 Note: En person med dansk oprindelse er en person, hvor mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 7.3 Boligforhold Boligfordelingen i Rudersdal Kommune minder meget om landsgennemsnittet, men afviger en del fra sammensætningen af boliger i Region Hovedstaden, jf. Tabel 18. Der er således væsentligt flere parcelhuse i Rudersdal Kommune, mens andelen af etageboliger ligger markant lavere end regionsgennemsnittet. Hver sjette bolig i kommunen er en almen bolig. Det er en lidt lavere andel end lands- og (især) regionsgennemsnittet. Tabel 18. Beboede boliger opdelt på boligformer i 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Parcelhus 43,7 22,5 42,6 Rækkehus mv. 14,9 12,9 16,4 Etagebolig 38,8 61,5 38,0 Øvrige boliger 2,6 3,0 3,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Andel almene boliger 20,6 24,4 17,0 Note: Øvrige boliger omfatter blandt andet stuehuse, kollegier og beboede fritidshuse. Rundt regnet halvdelen af de 80+ årige i Rudersdal Kommune bor i etagebolig. Men der er et stigende antal ældre borgere, som bor i hus, også selv om de er alene om boligen. Den 1. januar 2017 var der således 125 borgere over 90 år, som boede alene i et hus med mindst 4 værelser, heraf havde 86 mindst 5 værelser, jf. Tabel 19. Denne udvikling kan afspejle flere forhold, herunder en god helbredstilstand blandt kommunens ældre borgere, at der kan være mangel på attraktive alternative boligformer og et ønske blandt de ældre om at blive boende i de kendte rammer. 48

49 Tabel 19. Antal 90+ årige som bor alene i et hus opdelt på antal værelser Mindst 4 værelser Mindst 5 værelser Den store andel af parcel- og rækkehuse i kommunen betyder, at der i Rudersdal Kommune også er en relativt stor andel af borgerne, der ejer deres bolig, jf. Figur 41. Det er særlig udpræget, når der sammenlignes med hovedstadsregionen. Figur 41. Indbyggere fordelt på ejere og lejere af boligen i 2017 (procent) Sammenlignet med landsgennemsnittet og især regionsgennemsnittet er der relativt få boliger under 100 m 2 i Rudersdal Kommune og relativt mange boliger over 150 m 2, jf. Tabel 20. Tabel 20. Beboede boliger opdelt på boligstørrelse i 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune - 50 m 2 5,7 7,7 4, m 2 20,1 28,1 17, m 2 22,8 26,4 18, m 2 16,7 15,7 14, m 2 13,5 10,3 14, m 2 9,6 5,8 12, m 2 11,4 5,8 17,7 Uoplyst 0,2 0,2 0,4 I alt 100,0 100,0 100,0 Gns. areal pr. bolig (m 2 ) 112,1 96,8 123,9 Gns. areal pr. person (m 2 ) 52,2 45,1 54,7 49

50 7.4 Familieforhold Antallet af børnefamilier i Rudersdal Kommune har ændret sig en del over de seneste 30 år, jf. Figur 42. Frem til midten af 1990'erne faldt antallet af børnefamilier. Herefter var antallet af børnefamilier relativt stabilt indtil 2000, hvor der indtraf en tydelig stigning. Fra var børnefamiliernes antal igen stort set uændret, mens der fra 2010 kom en fornyet stigning i antallet af børnefamilier. Som det også fremgår af figuren, var der fra midten af 1990 erne en stigning i antallet af familier med 3 eller flere børn. I de senere år har der været stagnation i antallet af familier med 3 eller flere børn. Figur 42. Antal børnefamilier i Rudersdal Kommune Mere end 30 procent af familierne i Rudersdal Kommune har børn, hvilket er lidt flere end landsog regionsgennemsnittet. Som det fremgår af Tabel 21 er der blandt børnefamilierne relativt mange familier med 2 og 3 børn i Rudersdal Kommune, mens andelen af de øvrige børnefamilier nogenlunde er på niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 21. Familier fordelt efter antal børn pr. 1. januar 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Familier uden børn 74,2 74,7 68,8 Familier med 1 barn 11,0 11,4 11,8 Familier med 2 børn 10,8 10,4 14,2 Familier med 3 børn 3,3 2,9 4,5 Familier med 4 børn 0,6 0,5 0,5 Familier med 5 og flere børn 0,1 0,1 0,1 Familier i alt 100,0 100,0 100,0 50

51 7.5 Stillinger, erhverv og uddannelse I Rudersdal Kommune er en relativt stor andel af indbyggerne selvstændige, topledere og lønmodtagere på højeste niveau, jf. Tabel 22. Til gengæld er andelen af lønmodtagere på grundniveau og andelen af arbejdsløse samt personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken forholdsvis lav. Denne befolkningssammensætning er ikke overraskende, da de høje boligpriser i kommunen nødvendiggør, at de indbyggere, der bor i egen bolig, har et højt indtægtsgrundlag. Som det fremgik af alderssammensætningen ovenfor, udgør pensionisterne også en ret stor andel af kommunens indbyggere sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 22. Indbyggernes stilling og beskæftigelsesstatus i 2015 (procent) Region Hele landet Hovedstaden Rudersdal Kommune Selvstændige 3,5 3,4 4,6 Topledere 1,8 2,1 4,3 Lønmodtagere, højeste niveau 11,4 14,9 16,9 Lønmodtagere, mellemniveau 4,8 5,3 4,9 Lønmodtagere, grundniveau 18,9 17,5 11,2 Andre lønmodtagere 7,9 7,1 6,4 Arbejdsløse 1,8 1,9 1,0 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 3,7 3,4 1,8 Modtagere af efterløn og førtidspension 4,6 3,3 2,4 Pensionister 16,6 14,7 18,9 Andre uden for arbejdsstyrken 24,9 26,4 27,7 I alt 100,0 100,0 100,0 Note: Opgørelsen er foretaget i forhold til indbyggertallet. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet modtagere af barselsdagpenge og sygedagpenge, revalidender og aktiverede. Andre uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet børn og unge og personer under uddannelse. Sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet er der i Rudersdal Kommune en relativt lille del af de erhvervsaktive indbyggere, som er beskæftiget inden for bygge- og anlægssektoren, transporterhverv og sociale institutioner, jf. Tabel 23. Tabel 23. Indbyggernes branchetilknytning i 2015 (andel af beskæftigede i procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Landbrug mv. 2,7 0,6 0,5 Fremstillingsvirksomhed 10,6 6,3 7,6 Energi- og vandforsyning 0,8 0,6 0,7 Bygge- og anlæg 5,8 4,5 2,7 Handel og restaurant 19,5 18,8 17,9 Transport 4,8 4,8 3,2 It og kommunikation mv. 3,8 6,2 7,2 Finansiering og forsikring 4,5 6,0 8,3 Rådgivning og reklame mv. 5,8 8,3 12,9 Øvrige private serviceydelser 5,3 5,9 4,1 Offentlig administration 4,9 6,0 5,3 Undervisning 8,4 8,6 8,3 Sundhedsvæsen 6,6 6,8 7,6 Sociale institutioner 11,7 10,7 7,4 Øvrige ydelser og uoplyst 4,7 5,8 6,2 I alt 100,0 100,0 100,0 51

52 Derimod er forholdsvis mange beskæftiget inden for private serviceydelser som it og kommunikation, finansiering og forsikring samt ikke mindst rådgivning og reklame. Andelen, der er ansat inden for offentlig administration, svarer stort set til landsgennemsnittet, men ligger lidt under regionsgennemsnittet. Som Tabel 24 viser, har indbyggerne i Rudersdal Kommune et relativt højt uddannelsesniveau. Andelen af indbyggere med en lang videregående uddannelse er således tre gange så høj som landsgennemsnittet. Der er også flere indbyggere med en mellemlang uddannelse, mens andelen med kort videregående uddannelse ligger på niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Modstykket er, at kommunen har en relativt lille andel indbyggere med erhvervsuddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Tabel 24. Indbyggernes højeste fuldførte uddannelse i 2016 (andel af årige i procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Grundskole 26,3 21,9 19,1 Almengymnasiale uddannelser 6,5 8,8 8,3 Erhvervsgymnasiale uddannelser mv. 2,9 3,0 3,0 Erhvervsfaglige uddannelser 30,3 23,1 16,8 - Handel og kontor 11,1 9,4 8,4 - Byggeriområdet 3,4 2,5 1,4 - Teknologiområdet 7,5 5,3 3,4 - Omsorg mv. 3,8 3,1 2,1 - Øvrige 4,4 2,7 1,6 Korte videregående uddannelser 4,1 3,9 4,0 Mellemlange videregående uddannelser 13,6 13,7 15,5 - Pædagogisk 6,0 5,3 4,5 - Sundhedsfaglig 2,9 2,8 3,4 - Økonomisk-merkantil 1,5 1,7 2,7 - Teknisk 1,8 1,9 3,1 - Øvrige 1,4 1,9 1,9 Bachelor 2,3 3,9 2,9 Lange videregående uddannelser 7,8 13,2 22,6 - Samfundsvidenskabelig 2,8 5,1 9,7 - Teknisk 0,9 1,6 3,8 - Sundhedsvidenskab 0,9 1,3 3,1 - Humanistisk 1,4 2,3 2,3 - Øvrige 1,8 2,8 3,6 Ph.d. og forskeruddannelser 0,6 1,0 2,3 Øvrige og uoplyst 5,8 7,6 5,7 I alt 100,0 100,0 100,0 52

53 8. Bilag Bilagsdelen af befolkningsprognosen indeholder følgende dele: 1. Kort over basisområder og distrikter 2. Boligprogram 3. Oversigt over prognosens distriktsopdeling mv. 4. Resultattabeller med udviklingen i indbyggertallet opdelt på aldersgrupper for: Hele kommunen Skoledistrikter Daginstitutionsområder Pasningsgarantiområder Hjemmeplejedistrikter Bydelsdistrikter 5. Udviklingen i indbyggertallet i basisområderne 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 58