F i l o s o f i e n o g m at e m at i k k e n b ag G o o g l e. M e d fo k u s på Pag e R a n k.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F i l o s o f i e n o g m at e m at i k k e n b ag G o o g l e. M e d fo k u s på Pag e R a n k."

Transkript

1 F i l o s o f i e n o g m at e m at i k k e n b ag G o o g l e M e d fo k u s på Pag e R a n k. J a ko b L i n d b l a d B l a ava n d I n s t i t u t fo r M at e m at i s k e Fag A a r h u s U n i v e r s i t e t 10. april 2010

2 1 Indledning En internet-søgemaskine er god, hvis den først og fremmest kan søge blandt al information på internettet. Derudover skal den være hurtig til at finde resultaterne og måske vigtigst af alt, at den skal vise de mest relevante resultater først. Sat lidt på spidsen er de to første krav blot et spørgsmål om nok computerkraft. Ordningen af søgeresultaterne mere subtilt og var det, der gjorde Google så speciel i forhold til andre søgemaskiner, da Sergey Brin og Lawrence Page startede Google tilbage i Hvis jeg på Google søger på matematik og århus, får jeg resultater, og de kommer svimlende hurtigt efter kun 0.18 sekunder. Når jeg søger på disse to ord vil jeg naturligvis have fat i Institut for Matematiske Fag på Aarhus Universitet s hjemmeside. Google giver mig også denne hjemmeside som det første søgeresultat. Men hvordan kan Google gætte det fra blot matematik og århus? Dette mindre mysterie skal vi undersøge i denne note. Spørgsmålet er altså, hvordan man får sorteret alle hjemmesiderne efter en eller anden form for vigtighed og troværdighed. Det ville være mest demokratisk, hvis man kunne sætte en stor gruppe mennesker til at lave denne sortering, men resultatet ville være afhængigt af gruppens sammensætning af personer. Udover en uoverskuelig tidshorisont med at mennsker skal tage stilling til vigtigheden og troværdigheden af 25 milliarder sider, er en sådan liste altså underlagt en subjektiv vurdering, som er uhensigtsmæssig. Løsningen er, at få Internettet til selv at ordne siderne efter vigtighed. Størstedelen af denne note er en forklaringen af filosofien bag Google, krydret med en smule matematik. I afsnit 9 ser vi på den konkrete matematik. Her bliver alle påstande fra hovedteksten bevist. Beviserne er alene baseret på lineær algebra, og eneste forudsætning for at kunne forstå beviserne er, at kende til egenværdier og egenvektorer for en matrix. Hovedteksten er stærkt inspireret af [1], mens det matematiske afsnit er baseret på [2]. Hvis du vil vide mere om lineær algebra er [3] et godt udgangspunkt. 2 Hvilke sider er vigtigst? Hvis du har lavet en hjemmeside, så har du også lavet links til andre hjemmesider. Det har du gjort fordi du synes de hjemmesider du linker til indeholder vigtig information af den ene eller den anden karakter. Når du derfor laver et link til en hjemmeside, siger du samtidig med, at du mener siden er vigtig. Hvis vi derfor kan kortlægge hele Internettets link-struktur, så kan vi få alle hjemmesideforfatteres mening om, hvilke sider der er vigtige. På den måde kan vi forfølge vores første demokratiske tanke om, at en stor gruppe mennesker skal være med til at bestemme, hvad der er vigtigt: hjemmesidens placering på vigtighedslisten er bestemt af hvormange og hvilke hjemmesider der linker til den. Hvis listen også skal afspejle en form for troværdighed, så er det også nødvendigt, at tage i betragtning, hvilke sider der linker til den. Fx er det meget mere troværdigt for en hjemmeside at en stor hjemmeside som jp.dk linker til den, end, at jeg som privatperson linker til hjemmesiden. Altså, hvis vi har en side P, kalder vi som samlet betegnelse for troværdigheden og vigtigheden, af siden for dens PageRank, I(P ). Dette er et tal, og når søgeresultaterne i en søgning skal vises bliver hjemmesiderne sorteret efter denne PageRank. Men hvordan skal vi bestemme PageRank fra de ovenstående betragtnigner? Antag, at siden P j har l j links. Hvis et af disse links peger på siden P i så overfører P j en 1/l j te del af dens PageRank til P i. Så PageRanken af P i, I(P i ), er summen af bidrag fra alle siderne der linker til P i. 1

3 Altså, hvis mængden af sider der linker til P i betegnes B i er PageRanken givet ved I(P i ) = I(P j ). (1) l j P j B i Vi er nu kommet til et problem. En sides PageRank bestemmes af andre siders PageRank. Men hvis vi nu har to sider der linker til hinanden - hvordan får vi så bestemt hver deres PageRank? Det er som spørgsmålet om, hvad der kom først: hønen eller ægget? Skal vi så til at skrotte vores håb om, at lave en vægtning af sider efter de links der findes på en hjemmeside? Vi har endnu ikke brugt noget matematik på vores situation, og hvis vi gør det, så kan vi heldigvis løse det. Men for at gøre det skal vi kende til lidt lineær algebra. 3 Lineær Algebra Definition 1. En m n-matrix, A, er en samling af n reelle vektorer af dimension m (altså vektorer med længde m), sat op ved siden af hinanden i en tabel. Hvis A består af de n vektorer {v 1, v 2,..., v n }, skrives A som v 1,1 v 1,2... v 1,n A = [ ] v 2,1 v 2,2... v 2,n v 1 v 2... v n =.... v m,1 v m,2... v m,n hvor hver vektor, v i, er givet ved Eksempel 2. Har vi to vektorer sammensættes de til matricen v i = v 1,i v 2,i. v m,i. 1 4 v 1 = 2 v 2 = A = 2 5 (2) 3 6 Matricer er matematiske objekter, der kan regnes med, lig så vel som vi kan regne med tal. Men da matricer er forskellige fra almindelige reelle tal, så er de to regneoperationer plus og gange også nogle andre end man er vant til. Definition 3. Lad A og B være to m n-matricer. Da defineres A + B til at være a 1,1 a 1,2... a 1,n b 1,1 b 1,2... b 1,n a 2,1 a 2,2... a 2,n A + B = b 2,1 b 2,2... b 2,n.... a m,1 a m,2... a m,n b m,1 b m,2... b m,n a 1,1 + b 1,1 a 1,2 + b 1,2... a 1,n + b 1,n a 2,1 + b 2,1 a 2,2 + b 2,2... a 2,n + b 2,n =.... a m,1 + b m,1 a m,2 + b m,2... a m,n + b m,n 2

4 Altså er definitionen af plus meget intuitiv: man adderer to matricer ved at adderer indgangene parvist. Eksempel 4. [ ] [ ] 5 6 = 7 8 [ ] [ ] = Derimod er definitionen af gange en smule mere spøjs: Definition 5. Lad A = (a ij ) være en m n-matrix (lavet af n vektorer der har længde m) og B = (b ij ) være en n r-matrix, så er produktet AB = C = (c ij ) den m r-matrix, hvis indgange er givet ved c ij = a ik b kj k=1 Altså er den ij te indgang i matricen C givet som prikproduktet mellem den i te rækkevektor i A og den j te søjlevektor i B. Eksempel 6. Definitionen af gange er nemmere at forstå, hvis man ser et eksempel. Hvis [ ] A = and B = kan man ikke gange A med B, da antallet af søjler i A ikke er det samme som antallet af rækker i B. Men omvendt ses det, at antallet af søjler i B er lig antallet af rækker i A, så derfor kan vi godt udregne BA: 1 2 [ ] BA = = = Hermed kan vi også se, at egenskaben ved de reelle tal, AB = BA, ikke gælder generelt for matricer. Du kan finde en nogle matricer, hvor det gælder, at AB = BA, men det er undtagelsen fremfor reglen. Det der gik galt i vores eksempel, var, at det ikke gav mening at udregne AB, da dimensionerne ikke passede. Men er A og B to kvadratiske matricer af dimension n (består altså af n vektorer sat op ved siden af hinanden, der hver har længde n), så giver det fint mening at udregne AB og BA - men igen gælder der ikke generelt, at de to matricer der kommer ud af de to regnestykker er ens. Eksempel 7. En vektor er også en matrix, så det at gange en vektor på en matrix kan gøres på samme måde som vi gjorde ovenfor. Hvis derfor [ ] [ ] A = og v = så er Opgave 8. Lad A = Beregn AB og BA. Beregn C 2, C 3, C 4. [ ] [ ] [ ] [ ] Av = = = [ ] [ ] [ ] [ ] , B =, C = og D =

5 Beregn DAB på to måder: Gang AB med D fra venstre. Beregn DA og gang med B fra højre. Dette skulle være nok lineær algebra til at sætte os i stand til at forstå, hvordan Googles PageRank virker. 4 Hyperlinkmatricen Vi kender nu til matrix-begrebet, og det vil vi nu indføre, for at løse problemet med beregning af PageRank. Vi definerer nu en matrix H = (H ij ), som kaldes hyperlinkmatricen. Hver række og søjle repræsenterer en webside. Hvis den i te række er websiden P i så er den i te søjle det også. Altså er H en kvadratisk matrix. I den ij te indgang står der 1/l j hvis P j B i og 0 ellers. Dvs. hvis P j linker til P i står der 1/l j i den ij te indgang og 0 hvis P j ikke linker til P i. Hvis man ser på den j te søjle, så viser denne vektor, hvilke sider der linkes til fra P j. Hvis man derimod ser på den j te række kan man aflæse hvilke sider der linker til P j. Det skal bemærkes, at hvis en hjemmeside ikke linker til nogle andre hjemmesider, så alle indgange i den tilhørende søjle 0. Hyperlinkmatricen er altså helt speciel i den forstand, at alle indgangene er større end eller lig nul, og summen af alle indgangene i en søjle er 1, medmindre den side søjlen repræsenterer ej har nogle links. Vi kan nu lave vektoren I = [I(P i )] hvis indgange er PageRanks. Husker vi tilbage på definitionen af en sides PageRank, formel (1), og hvordan to matricer ganges sammen, så har vi, at vores PageRank-vektor opfylder følgende ligning: I = HI, I virkeligheden har vi her n ligninger med n ubekendte, hvor n er antallet af hjemmesider på nettet. Altså rigtig mange ligninger der skal løses for at finde alle hjemmesiders PageRank. Heldigvis er I det vi kalder en egenvektor for H med egenværdi 1 og den slags vektorer er helt specielle, og vi har nogle teknikker til at finde dem dermed bliver det altså overskueligt at skulle løse ligningerne. 5 Miniature-web Lad os se på et eksempel, hvor vi har otte websider, der linker til hinanden og udgør et internet i legetøjsstørrelse. Linksene er repræsenteret ved pile. 4

6 Den tilhørende matrix og egenvektor er /3 0 1/2 0 1/2 1/ / H = /2 1/ / /3 1/ / / /3 1 1/ og I = Da side 1 linker til side 2 og 3 står der 1 2 på plads 2 og 3 i første søjle og 0 er på resten af pladserne. Side 2 kun linker til side 4 og derfor står der 1 på plads 4 i anden søjle og 0 er på resten af pladserne, osv. I dette tilfælde viser PageRank-vektoren, I, at side nr 8 er den vigtigste, fordi det største tal står på plads 8. Det kan tildels forklares med, at der er tre sider der linker til side 8. Men side 2, 5 og 6 har også tre links til sig, men nr 8 er den vigtigste fordi, de websider der peger på nr 8, selv har mange sider der peger på sig. Her er det altså igen troværdigheden af siderne der er med til afgøre PageRanken og ikke alene antallet af links. 6 Beregning af I Der findes mange måder at finde egenvektorer til kvadratiske matricer på. Men når vi i dette tilfælde har en hyperlinkmatrix med 25 milliader rækker og 25 milliader søjler, virker alle beregningsmetoder håbløse, og tidskrævende. Dog er vi så heldige, at der i gennemsnit kun er 10 links per side, så langt størstedelen af indgangene i H er nul. Derfor bruger man det der hedder potensmetoden, til at finde egenvektoren I til egenværdien 1. For at bruge potensmetoden, skal man vælge sig en vektor I 0, som man mener kunne være en kandidat til I, og så laver man følgen af vektorer I k givet ved I k+1 = HI k = H k I 0. Hvis H er en særlig pæn matrix, vil I k erne vektor nærme sig egenvektoren I, når k bliver stor. Selv for Googles store matrix skal man kun op på ca. k = 60 for at få en god approksimation til I. I eksemplet ovenfor er de første elementer i følgen beregnet for k = 60 og k = 61. I 0 I 1 I 2 I 3 I 4 I 60 I Vigtige spørgsmål Nu har vi altså fundet en relativt effektivt måde at beregne I på. Men med den måde vi har valgt at beregne I på, vælger vi os et startpunkt for en følge, der så tilnærmer sig 5

7 egenvektoren. Men på dette tidspunkt skal vi stille os selv, tre centrale spørgsmål: Vil følgen I k altid konvergere? Er grænsevektoren af I k uafhængig af startvektoren I 0? Indeholder I rent faktisk den informationen vi vil ha? At en følgen af vektorer konvergerer betyder, at talværdien i indgangene i vektorerne vil stabilisere sig ved et bestemt tal, som det ses af ovenstående eksempel. Hvis vi ser på den sidste indgang i følgen af vektorer fra eksemplet ovenfor, så ses det, at talværdien starter med at være mindre end værdien den stabiliserer sig ved, for derefter at blive større end den. Man kunne godt forestille sig, at der fandtes en webstruktur og en startvektor, der i kombination gjorde, at fx den sidste indgang ikke ville stabilisere sig. Det ville give et problem, for så kan vi altså ikke sige, at vi har fundet vores egenvektor. Da gælder det ikke, at HI = I. Derfor er det altså nødvendigt at undersøge for konvergens. Svaret på alle tre ovenstående spørgsmål, er desværre nej. Men det, der kommer til at rede os, er at svaret på tredje spørgsmål er nej. Vi har nemlig ikke helt fundet frem til den information som vi satte os for at finde men vi meget tæt på. 8 Googlematricen Tidligere har vi opfattet PageRank som et mål for, hvor vigtig en side er, beregnet ud fra vigtigheden af de sider der peger på den. Et forsøg på at bruge internettets linkstruktur til have en demokratisk afgørelse af hvilke sider der er vigtigst og mest troværdig. Men her har vi jo kun taget højde for forfatterne af hjemmesider, hvis vi skulle være helt demokratiske skulle vi også have brugerne af internettet med altså surferne. Selvfølgelig er der et stort overlap mellem forfattere og brugere, men selvom man synes at en bestemt hjemmeside er vigtig, er det jo ikke sikkert man vil linke til den, hvis nu ens hjemmeside har et meget konkret formål. Vi vil nu tage hyperlinkmatricen som udgangspunkt, og ændre den en smule så vi får en matrix, hvor vi kan svare ja på alle spørgsmålene fra ovenstående, og hvor vi altså får indkodet websurfernes stemme i afgørelsen af, hvad der er vigtigt. Vores udgangspunkt er, at vi udfra H vil konstruere en matrix G, og løse ligningssystemet GI = I dette I er vores rigtige PageRank-vektor. Vi forestiller os, at vi tager en tilfældig surftur på nettet. Vi starter på siden P j som har l j links. Vi vælger så tilfældigt et af de l j links. Et af linksene er til siden P i. Dermed er sandsynligheden for at vi rammer P i når vi står på P j altså 1/l j. Forfølger vi denne tanke, så kan PageRank I(P j ) som sandsynligheden for, at man tilfældigvis surfer forbi på siden, hvis man bare klikker rundt på må og få på nettet. Det giver ganske god mening, for hvis du surfer efter noget bestemt information, så vil du uværgeligt ende på de samme sider flere gange. Altså er de sider vigtigere end andre, og disse siders PageRank skal værre højere. Dog giver denne fortolkning af PageRank os et problem: hvis vi på vores surftur støder på en side, der ikke linker til andre websider, hvad gør vi så? For at kunne fortsætte, så forestiller vi os, at sådan en side uden links til andre sider, rent faktisk linker til alle sider på hele nettet. Hvis vi tænker tilbage på vores hyperlinkmatrix, så betyder det, at den søjle der repræsenterede en side uden links ville have lutter 0 er. Nu bliver hele denne søjle erstattet med en vektor med 1/n på hver plads, hvor n er antallet af sider på nettet. Denne nye matrix kalder vi S. Det betyder, at vi kan skrive S som S = H + A, hvor A er en matrix, med lutter 0 er - bortset fra de søjler der repræsenterer websider uden links, hvor der i stedet står 1/n i hver indgang. 6

8 Beregning af I Har vi nu fået simuleret, hvordan en websurfer opfører sig på nettet? I det store hele, fordi man følger links på de sider man besøger, og hvis der ikke er nogle links, så vælges en tilfældig af nettets mange websider. Men på en surfetur, så vælger man ofte anden side på nettet fremfor bare, at vælge en af de sider der linkes til. Vi kan formulere dette matematisk ved at vælge et tal, α, mellem 0 og 1, som er sandsynligheden for at websurferen gør som vi har forudsagt med matricen S: vælger en af de sider der linkes til, eller hvis han kommer til en side uden links, så vælges en tilfældig af nettets mange sider. Dermed er der sandsynlighed 1 α for, at websurferen gør noget andet: vælger en tilfældig af nettets websider. Det hele samler vi i Googlematricen: G = αs + (1 α) 1 n 1 hvor 1 er en matrix af samme dimension som S, men som lutter 1-taller i alle indgangene. Variablen α er ret vigtig, for den styrer hvor stor indfyldelse Internettets hyperlinkstruktur skal have i Googlematricen. Fx vil α = 1 give den oprindelige hyperlinkstruktur, og α = 0 giver en webstruktur helt uden links. Googlematricen giver den hidtil mest realistiske beskrivelse af en websurfers adfærd på nettet. Det er naturligvis afhængigt af, at vi finder en rimelig værdi til α. Google bruger α = 0.85, der betyder, at der er 85% sandsynlighed for, at en websurfer følger et link på en hjemmeside, og 15% sandsynlighed for, at han vælger en tilfældig hjemmeside. 8.1 Beregning af I Så langt så godt. Vi har fået lavet os en matrix G der kan simulere er websurfers adfærd. Hvis vi nu kan finde egenvektoren I med egenværdien 1, altså finde den vektor så GI = I, så har vi fundet vores PageRank vektor. I afsnit 9 ser vi, at der findes uendeligt mange løsninger til GI = I. Men hvis vi vil fortolke PageRank som en sandsynlighed for at en hjemmeside bliver besøgt på en tilfældig surftur, så skal PageRank jo være et positivt tal, og hvis vi lægger PageRanks for alle hjemmesider sammen, skal vi have 1. Med disse ekstra antagelser kan vi vise, at der findes præcist en løsning til GI = I og denne løsning kan findes med potensmetoden. For at potensmetoden virker skal vi altså vise, at følgen I k vil konvergere mod vores PageRank-vektor I, der opfylder GI = I og den ekstra antagelse. Derudover skal vi vise, at grænsevektoren for I k ikke afhænger af valget af startvektor. Det vil blive gjort i afsnit 9. Som sagt vil vi bruge potensmetoden, og husker vi på, at S = H + A, bliver og dermed er G = αh + αa + 1 α n 1, GI k = αhi k + αai k + 1 α n 1Ik. Da de fleste af indgangene i H er nul, skal der i gennemsnit kun summeres 10 tal i hver af indgangene i produktet HI k. Desuden er alle rækker i A ens, så AI k er en vektor med samme tal i hver indgang, så prikproduktet mellem I k og en række i A skal kun beregnes en enkelt gang. Det samme er gældende for 1, der også har ens rækker. Hastigheden af I k s konvergens afhænger af størrelsen af α. Konvergensen er hurtig hvis α er lille, og langsom når den er tæt på 1. Med valget af α = 0.85 har Google indgået et kompromis mellem, at få så meget som muligt af Internettets hyperlinkstruktur med, og hastigheden hvormed I kan beregnes. Det viser sig, at k skal ligge mellem 50 og 100 for at 7

9 vi kan få tilpas god approksimation til I. Google siger selv, at det tager dem et par dage at beregne I. I og med, at nettet er en dynamisk størrelse, hvor der hele tiden bliver tilføjet og slettet indhold, så vil en PageRank vektor være forældet sekundet efter, at beregningen af den er startet. Rygterne vil derfor vide, at Google beregner en ny PageRank-vektor en gang i måneden. 9 Matematiske beviser I dette afsnit vil vi bevise påstandene omkring potensmetoden og eksistensen af en PageRankvektor. Først og fremmest det mest essentielle spørgsmål. Findes der overhovedet en løsning til GI = I der samtidig opfylder at n i=1 I(P i) = 1 og I(P i ) > 0? Dette er et ligningssytem med n + 1 ligninger og n ubekendte. Som udgangspunkt er det ikke sikkert, at vi kan finde en sådan løsning. I tilfælde af, at vi kan finde en løsning, er vi så sikre på at den er entydig? Desuden skal vi se, at potensmetoden virker og er uafhængig af valget af startvektor. I det følgende vil jeg bruge betegnelsen x 1 = n i=1 x i for summen af den numeriske værdi af indgangene i en vektor. x 1 kaldes for 1-længden af x. Proposition 9. Hvis G = (g ij ) er en matrix med g ij > 0 for alle i, j og alle søjler summer til 1, da er 1 en egenværdi for G og ligningen Gx = x har en løsning, hvor alle indgange i x er positive, særligt findes en løsning med x 1 = n i=1 x i = 1. Bevis. Rækkerne i G T summer alle til 1, så vektoren v = (1, 1,..., 1) T er en egenvektor for G T med egenværdien 1, så G T v = v. Dermed er 1 en rod i det(g T λid), og da det(g T λid) = det(g λid) er 1 altså også en egenværdi for G. Helt generelt så gælder der, at i y i i y i og hvis y i erne har blandede fortegn er uligheden skarp. Lad x V 1 (G) være en egenvektor i egenrummet tilhørende egenværdien 1 for G. Antag, at der er forskellige fortegn i x s indgange. Da x = Gx er x i = n g ijx j og da x i erne har blandede fortegn har g ij x j erne blandede fortegn, da g ij > 0. Vi har altså en streng ulighed x i < n G ij x j, og derfor har vi x i < g ij x j = x j g ij = x j, i=1 i=1 hvilket er en modstrid. Altså har alle indgange i x samme fortegn. Særligt findes en vektor i V 1 (G) med alle indgangene positive, og dermed også en med 1-længde 1. Ovenstående proposition viser altså eksistensen af en løsning til ligningssystemet GI = I og I 1 = 1 og alle indgange i I er positive. Hvis dim V 1 (G) = 1 så findes kun én løsning. Denne løsning er vores PageRank-vektor. For at kunne vise, at dim V 1 (G) = 1 skal vi først have vist følgende generelle lemma. Lemma 10. Lad v og w være lineært uafhængige vektorer i R m, m 2. Der findes reelle tal s, t så x = sv + tw har både positive og negative indgange. Bevis. Da v, w er lineært uafhængige er v 0 w. Lad d = v i. Hvis d = 0 indeholder v forskellige fortegn og s = 1 og t = 0 opfylder det ønskede. Hvis d 0 defineres s = P i w i d og t = 1. Da v, w er lineært uafhængige er x = sv+tw 0, men det er samtidig klart at i x i = 0, så x i erne må have blandede fortegn. i=1 8

10 Nu er vi i stand til at bevise entydigheden af PageRank-vektoren. Proposition 11. Hvis G = (g ij ) er en kvadratisk matrix med g ij > 0 og i g ij = 1 for alle j er dim V 1 (G) = 1. Bevis. Antag, at der findes to lineært uafhængige vektorer v, w V 1 (G). Pr. lemma 10 findes s, t så komponenterne af x = sv + tw har blandede fortegn. Men pr. Proposition 9 vil ethvert x V 1 (G) have enten kun positive eller kun negative komponenter, hvilket er en modstrid. Altså vil en basis for V 1 (G) kun bestå af en enkelt vektor, og dim V 1 (G) = 1. Vi har nu bevist, at der findes en entydig PageRank-vektor. Spørgsmålet er nu blot, om vi kan finde den med potensmetoden beskrevet ovenfor. Proposition 12. Lad G = (g ij ) være en kvadratisk matrix med g ij > 0 og n i=1 g ij = 1 for alle j, og lad V være underrummet i R n bestående af vektorer v så i v i = 0. Da er G matrixrepræsentationen af en lineær transformation G : V V og der findes et 0 c < 1 så Gv 1 c v 1 for alle v V. Bevis. Lad os først se, at G tager elementer i V til elementer i V. Lad w = Gv, så w i = n g ijv j og w i = i=1 g ij v j = v j i=1 i=1 g ij = v j = 0. Dermed er w V og G : V V. Nu til vurderingen, som er en smule besværlig at vise. w 1 = e i w i = i=1 e i i=1 g ij v j, hvor e i = sgn(w i ) og e i erne er ikke alle ens, da i w i = 0, da w V medmindre w = 0, hvor uligheden klart gælder. w 1 = v j i=1 e i g ij = a j v j, hvor a j = n i=1 e ig ij. Da e i erne ikke alle er ens, at n i=1 g ij = 1 og da 0 < g ij < 1 er det klart, at 1 < 1 + min g ij a j 1 min g ij < 1. i i Vi har altså, at a j 1 min i g ij < 1, og lad derfor c := max j 1 min i g ij for så er a j c < 1 for alle j. Dermed har vi nu, at w 1 = a j v j = a j v j hvormed det ønskede er vist. a j v j c v j = c v 1, Vi kan nu afslutte dette matematiske afsnit med en sætning der indeholder svar på alle spørgsmål stillet ovenfor. 9

11 Sætning 13. Enhver kvadratisk matrix G = (g ij ) med 0 < g ij < 1 og n i=1 g ij = 1 for alle j, har en entydig egenvektor I tilhørende egenværdien 1, der yderligere kun har med positive indgange og I 1 = 1. Vektoren I kan beregnes ved I = lim k G k x 0, hvor x 0 er en vektor med positive indgange og x 0 1 = 1. Bevis. Vi ved allerede fra de ovenstående propositioner, at G har 1 som egenværdi, og at dim V 1 (G) = 1. Det gav os det ønskede I eksisterer og er entydigt. Vi mangler blot at bevise, at potensmetoden virker. Det vil altså sige, at for et vilkårligt valg af x 0 med ovenstående egenskaber, så vil følgen G k x 0 konvergerer med I. Lad x 0 R n have positive indgange og x 0 1 = 1. Vi ved som sagt, at I findes, at I i = I(P i ) > 0 og i I(P i) = 1. V er underrummet af R n, hvor indgangene summer til 0. Definer v = x 0 I. Dermed er v V, da summen af v s indgange er nul, fordi summen af indgangene i både x 0 og i I er 1. Derfor er x 0 = I + v, og G k x 0 = G k I + G k v = I + G k v. Altså er G k x 0 I = G k v, og et induktionsargument giver nu, at G k v 1 c k v 1, hvor 0 c < 1. Samlet set har vi, at lim k G k v = 0 hvorfor G k x 0 I for k, hvormed det ønskede er vist. 10 Opsamling Da Page og Brin startede Google i 1997 blev Internettet forvandlet fra at være en bunke ustrukturerede informationer, som ingen kunne finde rundt i, til at blive en ikke fuldstændig ordnet bunke informationer. Men det var blevet meget lettere at finde relevante informationer, hurtigt. Hovedidéen er at få internettet til selv at ordne informationerne efter relevans. Som det er vist ovenfor er idéen simpel, men er meget anvendelig. Resultatet af en søgning bliver bl.a. sorteret efter sidernes PageRank fundet i PageRank-vektoren. Google siger selv, at PageRank er en af 200 kriterier der bliver sorteret efter. De resterende 199 kriterier er forretningshemmeligheder, som Google ikke siger noget om, ganske som Google ikke offentliggør hvad en sides PageRank præcist er. I kølvandet på PageRank-algoritmen, er der udviklet andre algoritmer, som også bruger Internettets hyperlinkstruktur til at vurdere websiders vigtighed, fx HITS algoritmen af Jon Kleinberg der ligger til grund for Teoma søgemaskinen, der driver ask.com. Du kan selv vurdere hvilken der er bedst ved at sammenligne resultater. 11 Referencer Litteratur [1] David Austin. How google finds your needle in the web s haystack how google finds your needle in the web s haystackow google finds your needle in the web s haystack. URL [2] Kurt Bryan and Tanya Liese. The linear algebra behind google. URL rose-hulman.edu/~bryan/googlefinalversionfixed.pdf. 10

12 Litteratur [3] John B. Fraleigh and Raymond A. Beauregard. Linear Algebra. Addison Wesley, 3 edition. 11

Filosofien og matematikken bag Google

Filosofien og matematikken bag Google 40 Baggrundsartikel Filosofien og matematikken bag Google Med fokus på PageRank Jakob Lindblad Blaavand, Oxford University Indledning En internetsøgemaskine er god, hvis den først og fremmest kan søge

Læs mere

13.1 Matrixpotenser og den spektrale radius

13.1 Matrixpotenser og den spektrale radius SEKTION 3 MATRIXPOTENSER OG DEN SPEKTRALE RADIUS 3 Matrixpotenser og den spektrale radius Cayley-Hamilton-sætningen kan anvendes til at beregne matrixpotenser: Proposition 3 (Lasalles algoritme) Lad A

Læs mere

LinAlgDat 2014/2015 Google s page rank

LinAlgDat 2014/2015 Google s page rank LinAlgDat 4/5 Google s page rank Resumé Vi viser hvordan lineære ligninger naturligt optræder i forbindelse med en simpel udgave af Google s algoritme for at vise de mest interessante links først i en

Læs mere

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition Kursusgang 3 Repetition - froberg@mathaaudk http://peoplemathaaudk/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 12 september 2008 1/12 Lineære ligningssystemer Et lineært ligningssystem

Læs mere

Lineær algebra 1. kursusgang

Lineær algebra 1. kursusgang Lineær algebra 1. kursusgang Eksempel, anvendelse To kendte punkter A og B på en linie, to ukendte punkter x 1 og x 2. A x 1 x 2 B Observationer af afstande: fra A til x 1 : b 1 fra x 1 til x 2 : b 2 fra

Læs mere

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition Kursusgang 3 Repetition - froberg@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 16. september 2008 1/19 Betingelser for nonsingularitet af en Matrix

Læs mere

Matematik for økonomer 3. semester

Matematik for økonomer 3. semester Matematik for økonomer 3. semester cand.oecon. studiet, 3. semester Planchesæt 2 - Forelæsning 3 Esben Høg Aalborg Universitet 10. september 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

Matematik og Form: Matrixmultiplikation. Regulære og singu

Matematik og Form: Matrixmultiplikation. Regulære og singu Matematik og Form: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære matricer Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 2012 Matrixmultiplikation Definition Definition A = [a ij ], B = [b ij ]: AB = C

Læs mere

Google Pagerank Hvordan man finder en nål i en høstak

Google Pagerank Hvordan man finder en nål i en høstak Google Pagerank Hvordan man finder en nål i en høstak Georg Mohr, 4. marts 2008 Kim Knudsen kim@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet http://www.math.aau.dk/ kim/georgmohr2008.pdf

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Kursusgang 3 Matrixalgebra fortsat

Kursusgang 3 Matrixalgebra fortsat Kursusgang 3 fortsat - froberg@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 12. september 2008 1/31 Nødvendige betingelser En nødvendig betingelse

Læs mere

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof Preben Alsholm Efterår 2010 1 Hovedpunkter fra forårets pensum 11 Taylorpolynomium Taylorpolynomium Det n te Taylorpolynomium for f med udviklingspunkt x 0 : P

Læs mere

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version Opgaven består af et antal delopgaver Disse er af varierende omfang Der er også en

Læs mere

9.1 Egenværdier og egenvektorer

9.1 Egenværdier og egenvektorer SEKTION 9.1 EGENVÆRDIER OG EGENVEKTORER 9.1 Egenværdier og egenvektorer Definition 9.1.1 1. Lad V være et F-vektorrum; og lad T : V V være en lineær transformation. λ F er en egenværdi for T, hvis der

Læs mere

Lineær algebra: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære

Lineær algebra: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære Lineær algebra: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære matricer Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 2011 Matrixmultiplikation Definition Definition A = [a ij ], B = [b ij ]: AB = C =

Læs mere

3.1 Baser og dimension

3.1 Baser og dimension SEKTION 3 BASER OG DIMENSION 3 Baser og dimension Definition 3 Lad V være et F-vektorrum Hvis V = {0}, så har V dimension 0 2 Hvis V har en basis bestående af n vektorer, så har V dimension n 3 Hvis V

Læs mere

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning Chapter 3 Modulpakke 3: Egenværdier 3.1 Indledning En vektor v har som bekendt både størrelse og retning. Hvis man ganger vektoren fra højre på en kvadratisk matrix A bliver resultatet en ny vektor. Hvis

Læs mere

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder Sætning 9 Sylvesters kriterium Nej, ikke mit kriterium Rasmus Sylvester Bryder Inspireret af en statistikers manglende råd om hvornår en kvadratisk matrix er positivt definit uden at skulle ud i at bestemme

Læs mere

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix. Oversigt [LA] 3, 4, 5 Nøgleord og begreber Matrix multiplikation Identitetsmatricen Transponering Fra matrix til afbildning Fra afbildning til matrix Test matrix-afbildning Inverse matricer Test invers

Læs mere

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix. Oversigt [LA] 3, 4, 5 Matrix multiplikation Nøgleord og begreber Matrix multiplikation Identitetsmatricen Transponering Fra matrix til afbildning Fra afbildning til matrix Test matrix-afbildning Inverse

Læs mere

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Denne note er skrevet med udgangspunkt i [, p 24-243, 249 Et videre studium kan eksempelvis tage udgangspunkt i [2 Eventuelle kommentarer kan sendes til olav@mathaaudk

Læs mere

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Oversigt [LA] 3, 4, 5 Oversigt [LA] 3, 4, 5 Nøgleord og begreber Matrix multiplikation Identitetsmatricen Transponering Fra matrix til afbildning Fra afbildning til matrix Test matrix-afbildning Inverse matricer Test invers

Læs mere

Lineær Algebra - Beviser

Lineær Algebra - Beviser Lineær Algebra - Beviser Mads Friis 8 oktober 213 1 Lineære afbildninger Jeg vil i denne note forsøge at give et indblik i, hvor kraftfuldt et værktøj matrix-algebra kan være i analyse af lineære funktioner

Læs mere

LINEÆR OPTIMERING JESPER MICHAEL MØLLER. Resumé. Disse noter handler om dualitet i lineære optimeringsprogrammer.

LINEÆR OPTIMERING JESPER MICHAEL MØLLER. Resumé. Disse noter handler om dualitet i lineære optimeringsprogrammer. LINEÆR OPTIMERING JESPER MICHAEL MØLLER Indhold 1 Introduktion 1 2 Kanoniske programmer 2 3 Standard programmer 2 4 Svag dualitet for standard programmer 3 5 Svag dualitet for generelle lineære programmer

Læs mere

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Oversigt [LA], 2, 3, [S] 9.-3 Nøgleord og begreber Koordinatvektorer, talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination Underrum og Span Test linearkombination Lineær uafhængighed Standard vektorer Basis

Læs mere

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2 M å l e p u n k t R i e m a n n s k G e o m e t r i E 8 J a ko b L i n d b l a d B l a ava n d 2 5 3 6 7 5 27 oktober 28 I n s t i t u t fo r M at e m at i s k e Fag A a r h u s U n i v e r s i t e t indledning

Læs mere

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer DesignMat September 2008 fortsat Eksempel : et Eksempel 4 () af I II uden I Lad V være et vektorrum over L (enten R eller C). fortsat Eksempel : et Eksempel 4 () af I II uden I Lad V være et vektorrum

Læs mere

Nummeriske Metoder. 1 Indledning. 2 Davidson metoden. Bo Thomsen, juni 2009

Nummeriske Metoder. 1 Indledning. 2 Davidson metoden. Bo Thomsen, juni 2009 Nummeriske Metoder Bo Thomsen, 20050885 25. juni 2009 1 Indledning I denne opgave søges løsninger på et relativt stort egenværdiproblem. I mit tilfælde er dette fremkommet ved at konstruere hamilton matricen

Læs mere

Lineær Algebra, kursusgang

Lineær Algebra, kursusgang Lineær Algebra, 2014 12. kursusgang Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet LinAlg November 2014 Om miniprojekt 2 Kirchoffs love. Opstil lineære ligningssystemer og løs dem. 0-1-matricer.

Læs mere

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer Chapter 4 Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer 4. Homogene systemer I teknikken møder man meget ofte modeller der leder til systemer af koblede differentialligninger. Et eksempel på et sådant system

Læs mere

Ølopgaver i lineær algebra

Ølopgaver i lineær algebra Ølopgaver i lineær algebra 30. maj, 2010 En stor del af de fænomener, vi observerer, er af lineær natur. De naturlige matematiske objekter i beskrivelsen heraf bliver vektorrum rum hvor man kan lægge elementer

Læs mere

Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering

Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 2011 Egenvektorer og egenværdier Mål: Forståelse af afbildningen x Ax fra R n R n for en n n-matrix

Læs mere

God sommer fra Famøs-redaktionen!

God sommer fra Famøs-redaktionen! FAMØS God sommer fra Famøs-redaktionen! I sommerferien har redaktionen planlagt at: hyrde køer, sætte tibetanske bedeflag op, nyde en kold øl, danse til den tidlige morgen, tage til Copenhagen Jazz Festival,

Læs mere

Lineær Algebra F08, MØ

Lineær Algebra F08, MØ Lineær Algebra F08, MØ Vejledende besvarelser af udvalgte opgaver fra Ugeseddel 3 og 4 Ansvarsfraskrivelse: Den følgende vejledning er kun vejledende. Opgaverne kommer i vilkårlig rækkefølge. Visse steder

Læs mere

2010 Matematik 2A hold 4 : Prøveeksamen juni 2010

2010 Matematik 2A hold 4 : Prøveeksamen juni 2010 1 of 7 31-05-2010 13:18 2010 Matematik 2A hold 4 : Prøveeksamen juni 2010 Welcome Jens Mohr Mortensen [ My Profile ] View Details View Grade Help Quit & Save Feedback: Details Report [PRINT] 2010 Matematik

Læs mere

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Tidligere Eksamensopgaver MM55 Lineær Algebra Indhold Typisk forside.................. 2 Juni 27.................... 3 Oktober 27..................

Læs mere

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl Lineær Algebra Lars Hesselholt og Nathalie Wahl Oktober 2016 Forord Denne bog er beregnet til et første kursus i lineær algebra, men vi har lagt vægt på at fremstille dette materiale på en sådan måde,

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 5 Morten Grud Rasmussen 19. september, 2013 1 Euler-Cauchy-ligninger [Bogens afsnit 2.5, side 71] 1.1 De tre typer af Euler-Cauchy-ligninger Efter at

Læs mere

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02) SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM2) Fredag d. 2. januar 22 kl. 9. 3. 4 timer med alle sædvanlige skriftlige

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 23. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Lineær Algebra eksamen, noter

Lineær Algebra eksamen, noter Lineær Algebra eksamen, noter Stig Døssing, 20094584 June 6, 2011 1 Emne 1: Løsninger og least squares - Løsning, ligningssystem RREF (ERO) løsninger Bevis at RREF matrix findes Løsninger til system (0,

Læs mere

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet Oversigt [LA] 6, 7, 8 Nøgleord og begreber Lineære ligningssystemer smængdens struktur Test løsningsmængde Rækkereduktion Reduceret matrix Test ligningssystem Rækkeoperationsmatricer Rangformlen Enten-eller

Læs mere

Algebra - Teori og problemløsning

Algebra - Teori og problemløsning Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.

Læs mere

(Prøve)eksamen i Lineær Algebra

(Prøve)eksamen i Lineær Algebra (Prøve)eksamen i Lineær Algebra Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet & Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nærværende eksamenssæt bestaår af 9 nummererede sider med ialt 15 opgaver.

Læs mere

dpersp Uge 40 - Øvelser Internetalgoritmer

dpersp Uge 40 - Øvelser Internetalgoritmer Øvelse 1 dpersp Uge 40 - Øvelser Internetalgoritmer (Øvelserne 4 og 6 er afleveringsopgaver) a) Hver gruppe får en terning af instruktoren. Udfør 100 skridt af nedenstående RandomWalk på grafen, som også

Læs mere

Matrx-vektor produkt Mikkel H. Brynildsen Lineær Algebra

Matrx-vektor produkt Mikkel H. Brynildsen Lineær Algebra Matrx-vektor produkt [ ] 1 2 3 1 0 2 1 10 4 Rotationsmatrix Sæt A θ = [ ] cosθ sinθ sinθ cosθ At gange vektor v R 2 med A θ svarer til at rotere vektor v med vinkelen θ til vektor w: [ ][ ] [ ] [ ] cosθ

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Om første og anden fundamentalform

Om første og anden fundamentalform Geometri, foråret 2005 Jørgen Larsen 9. marts 2005 Om første og anden fundamentalform 1 Tangentrummet; første fundamentalform Vi betragter en flade S parametriseret med σ. Lad P = σu 0, v 0 være et punkt

Læs mere

(Prøve)eksamen i Lineær Algebra

(Prøve)eksamen i Lineær Algebra (Prøve)eksamen i Lineær Algebra Maj 016 Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet & Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nærværende eksamenssæt består af 10 nummererede sider med ialt

Læs mere

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 6

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 6 Symmetriske og ortogonale matricer Uge 6 Preben Alsholm Efterår 2010 1 Symmetriske og ortogonale matricer 1.1 Skalarprodukt og Cauchy-Schwarz ulighed Skalarprodukt og Cauchy-Schwarz ulighed Det sædvanlige

Læs mere

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 24. og 27. september 203 Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.) Hvis (u j ) j er en følge af positive, målelige, numeriske funktioner (dvs. med værdier i [, ]) over

Læs mere

Lineær algebra: Spænd. Lineær (u)afhængighed

Lineær algebra: Spænd. Lineær (u)afhængighed Lineær algebra: Spænd. Lineær (u)afhængighed Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 2011 Linearkombinationer. Spænd Definition Givet et antal vektorer a 1,..., a p R n. En vektor v = c 1 a 1

Læs mere

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer enote enote Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses enoten er i forlængelse af enote, der beskriver lineære

Læs mere

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Teoretiske Øvelsesopgaver: Teoretiske Øvelsesopgaver: TØ-Opgave 1 Subtraktion division i legemer: Er subtraktion division med elementer 0 i legemer veldefinerede, eller kan et element b have mere end ét modsat element -b eller mere

Læs mere

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra Module : Lineære modeller og lineær algebra. Lineære normale modeller og lineær algebra......2 Lineær algebra...................... 6.2. Vektorer i R n................... 6.2.2 Regneregler for vektorrum...........

Læs mere

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Nøgleord og begreber Koordinatvektorer, talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination Underrum og Span Test linearkombination Lineær uafhængighed Standard vektorer Basis

Læs mere

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer enote enote Kvadratiske matricer I denne enote undersøges grundlæggende egenskaber ved mængden af kvadratiske matricer herunder indførelse af en invers matrix for visse kvadratiske matricer. Det forudsættes,

Læs mere

Matematik og FormLineære ligningssystemer

Matematik og FormLineære ligningssystemer Matematik og Form Lineære ligningssystemer Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 2014 Ligningssystemer og matricer Til et ligningssystem svarer der en totalmatrix [A b] bestående af koefficientmatrix

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 3. november 206 Numerisk metode til Laplace- og Poisson-ligningerne. Finite difference-formulering af problemet I det følgende

Læs mere

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Nøgleord og begreber Talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination og span Test linearkombination Hvad er en matrix Matrix multiplikation Test matrix multiplikation

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Besvarelser til Lineær Algebra med Anvendelser Ordinær Eksamen 2016

Besvarelser til Lineær Algebra med Anvendelser Ordinær Eksamen 2016 Besvarelser til Lineær Algebra med Anvendelser Ordinær Eksamen 206 Mikkel Findinge http://findinge.com/ Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan.

Læs mere

Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som

Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som Polynomier, rødder og division Sebastian Ørsted 20. november 2016 Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som de komplekse tal, hvor fokus er på at opbygge værktøjer til

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Matricer og Matrixalgebra

Matricer og Matrixalgebra enote 3 1 enote 3 Matricer og Matrixalgebra Denne enote introducerer matricer og regneoperationer for matricer og udvikler hertil hørende regneregler Noten kan læses uden andet grundlag end gymnasiet,

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet Forberedelsesmateriale frs-matn/a-270420 Onsdag den 27. april 20 Forberedelsesmateriale til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes

Læs mere

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................

Læs mere

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Symmetriske matricer

Symmetriske matricer Symmetriske matricer Preben Alsholm 17. november 008 1 Symmetriske matricer 1.1 Definitioner Definitioner En kvadratisk matrix A = a ij kaldes symmetrisk, hvis aij = a ji for alle i og j. Altså hvis A

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

Om hvordan Google ordner websider

Om hvordan Google ordner websider Om hvordan Google ordner websider Hans Anton Salomonsen March 14, 2008 Man oplever ofte at man efter at have givet Google et par søgeord lynhurtigt får oplysning om at der er fundet et stort antal - måske

Læs mere

Ugeseddel 12(10.12 14.12)

Ugeseddel 12(10.12 14.12) Ugeseddel (..) Matematisk Programmering Niels Lauritzen..7 FORELÆSNINGER I ugen. 7. gennemgik vi algoritmer til løsning af heltalsprogrammer ved hjælp af simplex algoritmen. Dette er heltalsprogrammeringsugesedlen

Læs mere

LINALG JULENØD 2013 SUNE PRECHT REEH

LINALG JULENØD 2013 SUNE PRECHT REEH LINALG JULENØD 203 SUNE PRECHT REEH Resumé I denne julenød skal vi se på lineær algebra for heltallene Z Hvad går stadig godt? og hvad går galt? I de reelle tal R kan vi for ethvert a 0 altid finde R som

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl Lineær Algebra Lars Hesselholt og Nathalie Wahl 2. udgave, oktober 207 Forord Denne bog er beregnet til et første kursus i lineær algebra, men vi har lagt vægt på at fremstille dette materiale på en sådan

Læs mere

Gult Foredrag Om Net

Gult Foredrag Om Net Gult Foredrag Om Net University of Aarhus Århus 8 th March, 2010 Introduktion I: Fra Metriske til Topologiske Rum Et metrisk rum er en mængde udstyret med en afstandsfunktion. Afstandsfunktionen bruges

Læs mere

1.1 Legemer. Legemer er talsystemer udstyret med addition og multiplikation, hvor vi kan regner som vi plejer at gøre med de reelle tal.

1.1 Legemer. Legemer er talsystemer udstyret med addition og multiplikation, hvor vi kan regner som vi plejer at gøre med de reelle tal. SEKTION 11 LEGEMER 11 Legemer Legemer er talsystemer udstyret med addition og multiplikation, hvor vi kan regner som vi plejer at gøre med de reelle tal Definition 111 Et legeme F er en mængde udstyret

Læs mere

6.1 Reelle Indre Produkter

6.1 Reelle Indre Produkter SEKTION 6.1 REELLE INDRE PRODUKTER 6.1 Reelle Indre Produkter Definition 6.1.1 Et indre produkt på et reelt vektorrum V er en funktion, : V V R således at, for alle x, y V, I x, x 0 med lighed x = 0, II

Læs mere

Euklids algoritme og kædebrøker

Euklids algoritme og kædebrøker Euklids algoritme og kædebrøker Michael Knudsen I denne note vil vi med Z, Q og R betegne mængden af henholdsvis de hele, de rationale og de reelle tal. Altså er { m } Z = {..., 2,, 0,, 2,...} og Q = n

Læs mere

Oversigt [LA] 6, 7, 8

Oversigt [LA] 6, 7, 8 Oversigt [LA] 6, 7, 8 Nøgleord og begreber Lineære ligningssystemer Løsningsmængdens struktur Test løsningsmængde Rækkereduktion Reduceret matrix Test ligningssystem Rækkeoperationsmatricer Rangformlen

Læs mere

Eksamen i Lineær Algebra

Eksamen i Lineær Algebra To find the English version of the exam, please read from the other end Eksamen i Lineær Algebra Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet & Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Fredag

Læs mere

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion?

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion? 1 Om funktioner 1.1 Hvad er en funktion? Man lærer allerede om funktioner i folkeskolen, hvor funktioner typisk bliver introduceret som maskiner, der tager et tal ind, og spytter et tal ud. Dette er også

Læs mere

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Oversigt [LA] 11, 12, 13 Oversigt [LA] 11, 12, 13 Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet Ortogonal projektion Projektion på 1 vektor Projektion på basis Kortest afstand August 2002, opgave 6 Tømrermester Januar

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Nøgleord og begreber 1. ordens lineær ligning Løsningsmetode August 2002, opgave 7 1. ordens lineært system Løsning ved egenvektor Lille opgave Stor opgave

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Matroider Majbritt Felleki

Matroider Majbritt Felleki 18 Rejselegatsformidlingsaktivitet Matroider Majbritt Felleki Den amerikanske matematiker Hassler Whitney fandt i 1935 sammenhænge mellem sætninger i grafteori og sætninger i lineær algebra. Dette førte

Læs mere

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Nøgleord og begreber 1. ordens lineær ligning Løsningsmetode August 2002, opgave 7 1. ordens lineært system Løsning ved egenvektor Lille opgave Stor opgave

Læs mere

Matematik og Form 3. Rækkereduktion til reduceret echelonfo. Rang og nullitet

Matematik og Form 3. Rækkereduktion til reduceret echelonfo. Rang og nullitet Matematik og Form 3. Rækkereduktion til reduceret echelonform Rang og nullitet Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 11.2.2013 Reduktion til (reduceret) echelonmatrix Et eksempel Et ligningssystem

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer enote enote Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses enoten er i forlængelse af enote, der beskriver lineære

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

Lineær Algebra, TØ, hold MA3

Lineær Algebra, TØ, hold MA3 Lineær Algebra, TØ, hold MA3 Lad mig allerførst (igen) bemærke at et vi siger: En matrix, matricen, matricer, matricerne. Og i sammensætninger: matrix- fx matrixmultiplikation. Injektivitet og surjektivitet

Læs mere

Vektorrum. enote Generalisering af begrebet vektor

Vektorrum. enote Generalisering af begrebet vektor enote 7 1 enote 7 Vektorrum I denne enote opstilles en generel teori for mængder, for hvilke der er defineret addition og multiplikation med skalar, og som opfylder de samme regneregler som geometriske

Læs mere

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II Preben Alsholm Efterår 21 1 Lineære differentialligningssystemer 11 Lineært differentialligningssystem af første orden Lineært differentialligningssystem

Læs mere