Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur"

Transkript

1 Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni

2 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination... 4 Specialiseringsniveauer

3 Formål og anvendelse Specialiseringsniveauerne er udviklet i regi af national koordination med henblik på at kunne identificere det, der i loven vedrørende den nationale koordinationsstruktur betegnes som det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Specialiseringsniveauerne skal anvendes som den overordnede guideline for: vurdering af specialiseringsniveauet i tilbud og indsatser rettet mod forskellige målgrupper vurdering af, hvilke tilbud og indsatser der er behov for et særligt samarbejde omkring på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at kunne opretholde den fornødne specialisering udarbejdelsen af de produkter i den nationale koordinationsstruktur, hvori den højt specialiserede indsats beskrives Specialiseringsniveauerne er således målrettet National koordination og arbejdet med at identificere højt specialiserede tilbud og indsatser. De indgår i arbejdet med de produkter og initiativer, der udfærdiges i national koordination, herunder forløbsbeskrivelser og centrale udmeldinger. Specialiseringsniveauerne skelner mellem det specialiserede og det mest specialiserede niveau. Det højeste niveau udgør genstandsfeltet for den nationale koordinationsstruktur, mens en beskrivelse af det lavere specialiseringsniveau er udarbejdet som referenceramme med henblik på at tydeliggøre, hvori de væsentligste forskelle mellem niveauerne består. Beskrivelsen af niveauerne er generisk og skal anvendes som et overordnet udgangspunkt for at kunne beskrive specialiseringsniveauet i indsatser til konkrete målgrupper. For hver målgruppe vil det bero på en faglig vurdering, hvordan de generiske kriterier kan konkretiseres i en beskrivelse af: hvilke konkrete kompetencer der forudsættes at være til stede på et højt specialiseringsniveau hvor stor en volumen eller flow der forudsættes at være i et tilbud til målgruppen for at kunne opretholde høj specialisering hvilke særlige fysiske rammer, hjælpemidler mm. der kan være behov for på et højt specialiseringsniveau De generiske kriterier er vejledende og forventes ikke alle opfyldt, for at en indsats kan siges at være højt specialiseret. I anvendelsen af specialiseringsniveauerne skal der tages højde for, at hverken målgrupper eller viden om dem er statiske størrelser. Nye målgrupper kan opstå og have behov for faglig specialviden, og den viden, der tidligere blev karakteriseret som højt specialiseret, kan med tiden blive en del af et mere alment sæt af kompetencer, der er til stede i mange tilbud. Specialisering er således per definition dynamisk og forudsætter kontinuerlig faglig udvikling. Der skal desuden tages højde for, at visse krav vil være gældende på tværs af niveauerne, og de kan derfor ikke anvendes til at etablere en skelnen mellem forskellige niveauer. Fx gælder det på tværs af niveauerne, at den hjælp, der tildeles borgerne, bliver tilrettelagt på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde 3

4 med den enkelte. Ligesom det også gælder på tværs af niveauerne, at de tilbud, der er omfattet af Lov om socialtilsyn skal leve op til de kriterier for faglig kvalitet, der er beskrevet i den kvalitetsmodel, der indgår som et bilag til bekendtgørelsen om socialtilsyn. Specialiseringsniveauerne er ikke tiltænkt som gældende for social- og specialundervisningsområdet generelt. De kan ikke anvendes og er ikke tiltænkt som et redskab i forbindelse med visitation. De angiver ikke, hvorvidt eller hvordan borgere visiteres til tilbud med forskelligt specialiseringsniveau. Specialiseringsbegrebet i National Koordination Begrebet specialisering er et omdrejningspunkt for den nationale koordinationsstruktur og indsatsen for at forhindre en unødig afspecialisering og sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. Specialisering opstår, når en bestemt indsats/funktion etableres med det formål at opfylde et særligt behov. Specialiseringen bliver til i samspillet mellem borgerens særlige behov, den specialiserede indsats, der kan imødekomme dette behov og de betingelser, der skal være opfyldt, for at specialiseringen kan opretholdes og udvikles. Specialisering på det sociale område kan derfor afdækkes ved at stille følgende spørgsmål: 1. Hvad er de særlige behov og problemstillinger hos målgruppen dvs. hvad karakteriserer de borgere, der har brug for en specialiseret indsats? 2. Hvori består den specialiserede indsats, der kan imødekomme dette behov? Og hvad karakteriserer de tilbud, der besidder og udbyder den specialiserede indsats? 3. Hvilke betingelser skal være til stede for at opretholde og udvikle specialisering? I den nationale koordinationsstruktur er der i henhold til lovgivningen fokus på målgrupper, der er meget små og/eller har komplekse behov. De har brug for særlige tilbud og indsatser, som typisk ikke har stor udbredelse. Om målgruppernes særlige behov Den nationale koordinationsstruktur omfatter meget små målgrupper, hvor der på grund af den lave volumen ikke er et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge den fornødne faglige specialviden i den enkelte kommune. Eller målgrupper, der har meget komplekse behov i form af en særlig sværhedsgrad eller en flerhed af problemstillinger, hvilket betyder, at deres behov ikke i tilstrækkelig grad kan imødekommes af de indsatser, der normalt gives på det specialiserede socialområde eller i den specialpædagogiske indsats. Om de specialiserede indsatser/tilbud At levere indsatser til målgrupperne i den nationale koordinationsstruktur kræver særlig viden og kompetencer, ligesom der også kan være behov for en særlig koordinering af forskellige elementer i indsatsen. Det kan betyde, at den særlige viden kun findes på regionalt plan eller landsplan, at de konkrete tilbud har et optageområde, der breder sig over flere kommuner og/eller regioner, at den 4

5 samlede indsats kan spænde over flere sektorer (fx social, sundhed og beskæftigelse), at den ydes af flere faggrupper, og at den retter sig mod en helhed af behov. Indsatsen kan bestå af en helt særlig sammensætning af ydelser i form af fx særlige metoder, teknologi og fysiske rammer, der er tilpasset den enkelte, og den kan som følge deraf være meget omkostningstung. Den højt specialiserede indsats kan leveres samlet af et tilbud eller i et samarbejde mellem flere tilbud. Graden af specialisering kan derfor ikke vurderes ud fra, hvor indsatsen bliver givet. Eksempelvis er inklusion også et mål for de børn, unge og voksne, der modtager de mest specialiserede indsatser, og borgere modtager i stigende omfang både specialiserede og højt specialiserede indsatser i eget hjem, i nærmiljøet og på almindelige skoler. På specialundervisningsområdet gælder det fx, at der i forbindelse med en inkluderende undervisning i folkeskolen kan være tale om højt specialiserede indsatser i forhold til elever med særlige behov. Og på det specialiserede socialområde gælder det, at borgere kan modtage en højt specialiseret indsats, selvom de ikke bor på et højt specialiseret tilbud. Det centrale er således ikke, hvor indsatsen bliver givet, men derimod den viden og de kompetencer, der indgår i indsatsen, og at den leveres med den rette timing og sammenhæng, idet den højt specialiserede indsats ofte forudsætter en særlig tilrettelæggelse og koordinering. Om betingelserne for at opretholde og udvikle specialisering En række forudsætninger skal være til stede, for at den fornødne specialisering kan opretholdes og udvikles. Det gælder fx, hvorvidt der er tale om en afgrænset målgruppe. I regi af den nationale koordinationsstruktur forstås en målgruppe, som en gruppe af borgere, der har et sammenligneligt behov for en højt specialiseret indsats. Blandt yderligere forudsætninger for specialisering kan nævnes: at der er en tilstrækkelig volumen eller flow af borgere i tilbuddet og et tilstrækkeligt stort optageområde, således at tilbuddet på årsbasis yder indsatser til så mange borgere, at specialiseringen kan opretholdes og udvikles. at der er netværksdannelse til andre relevante videnshavere/vidensmiljøer på området at der er økonomisk stabilitet, der muliggør langsigtet planlægning, udstyr og kompetenceudvikling at tilbuddet/vidensmiljøet bidrager til vidensudvikling på området via eks. udviklingsprojekter, metodeudvikling og formidling af resultater fra praksis. Specialiseringsniveauer Med udgangspunkt i ovenstående forståelse af specialisering og de elementer, der indgår heri, er der udarbejdet en graduering i to forskellige specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Og for hvert niveau er det beskrevet, hvad der kan siges at kendetegne indsatserne inden for områderne: - Organisering i forhold til målgruppen - Kompetencer - Viden, metoder og dokumentation - Fysiske rammer, hjælpemidler, særligt udstyr og teknologi mm. - Udbredelse 5

6 Det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Almenområdet Almenområdet Der eksisterer en relativt velbeskrevet skelnen mellem almenområdet og det specialiserede socialog specialundervisningsområde. Hvor det almene socialområde dækker over de generelle velfærdsydelser og indsatser, som de fleste mennesker kommer i berøring med i løbet af livet, dækker det specialiserede socialområde de indsatser, der primært er rettet mod mennesker, der er socialt udsatte eller har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det almene socialområde omfatter blandt andet forebyggende hjemmebesøg eller andre almene serviceydelser som fx skoler og dagtilbud. Almenområdet dækker således kun i begrænset omfang over ydelser, der er tildelt efter serviceloven. Det almene undervisningsområde omfatter den almindelige undervisning i folkeskolen og frie grundskoler samt støtte til elever med mindre støttebehov (dvs. under 9 ugentlige timer). Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Indsatserne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet er rettet mod borgere, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Borgernes støttebehov kan variere fra det afgrænsede og relativt enkle til et støttebehov, som det kan være mere komplekst at afdække og yde den rette indsats i forhold til. Målgrupper med behov for indsatser på dette niveau har en volumen og et støttebehov, hvor der i mange kommuner vil være et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge og vedligeholde den fornødne faglige viden. Der vil dog også til en del målgrupper være behov for samarbejde på tværs af kommuner og med regioner og private leverandører for at opnå tilstrækkelig volumen i indsatserne. Et sådant samarbejde finder fx sted i forbindelse med de årligt indgåede rammeaftaler mellem kommuner og regioner i hver region. 6

7 Det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde Det mest specialiserede niveau svarer til det, der i loven vedrørende den nationale koordinationsstruktur omtales som det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det består af indsatser til målgrupper, der er meget små, og som dermed giver begrænset underlag af borgere for at opbygge specialiseret viden, og/eller til målgrupper med komplekse behov, som har behov for en faglig specialviden. Indsatserne vil typisk være tværfaglige og specialtilrettelagte, og i nogle tilfælde også særligt intensive. De består af en kombination af flere specialiserede ydelser, hvor der forudsættes en høj grad af koordinering, samt at personalet har højt specialiseret viden og indgående kendskab til og erfaring med den konkrete målgruppe. Indsatserne kræver ofte et særligt samarbejde på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at opnå en volumen i indsatsen, der gør det muligt at opretholde og udvikle specialiseringen. Et sådant samarbejde finder fx sted i forbindelse med de årligt indgåede rammeaftaler mellem kommuner og regioner i hver region. Heri indgår også et forstærket samarbejde mellem kommunerne vedrørende de tilbud, som i KKR-regi er vurderet som værende højt specialiserede. Den højt specialiserede indsats er derfor typisk ikke udbredt til mange lokale tilbud, men er kun tilgængelig relativt få steder i landet. De to specialiseringsniveauer er gengivet og uddybet i skemaet nedenfor. Skemaet skal læses som det generiske udgangspunkt for at vurdere, om en indsats eller et tilbud til en given målgruppe kan siges at være højt specialiseret. Ikke alle kriterier skal være opfyldt, for at der kan siges at være tale om et højt specialiseret niveau. 7

8 Specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Specialiseret Mest specialiseret Målgruppe Volumen/ Kompleksitet Målgrupper med behov for specialiserede indsatser omfatter borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Målgrupper med behov for højt specialiserede indsatser omfatter borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Borgernes støttebehov kan variere fra det afgrænsede og relativt enkle til et støttebehov, som det kan være mere komplekst at afdække og yde den rette indsats i forhold til. Borgerne har typisk en særlig funktionsevnenedsættelse og/eller særlige sociale problemer, hvor støttebehovet kan være omfattende og vanskeligt at afdække. Målgrupper med behov for indsatser på dette niveau har en volumen og et støttebehov, hvor der i mange kommuner vil være et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge og vedligeholde den fornødne faglige viden. Der vil dog også til en del målgrupper være behov for samarbejde på tværs af kommuner og med regioner og private leverandører for at opnå tilstrækkelig volumen i indsatserne. Særligt for målgrupper på dette specialiseringsniveau er at, der tale om: - Målgrupper, der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden Og/eller - Målgrupper, hvor der er kompleksitet 1 i målgruppernes problemstilling som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden. Indsats Organisering ift. målgruppen (sammensætning af ydelser, tilrettelæggelse og koordinering) Den specialiserede indsats kan bestå af enkelte basisydelser, som fx forskellige former for omsorg, pleje og støtte i hverdagen rettet mod en bredt sammensat målgruppe - såvel som af en sammensætning af flere ydelser, metoder og tilgange rettet mod en mere snævert afgrænset målgruppe. Tilrettelæggelsen af indsatsen kan indebære et varierende behov for særlig organisering og koordinering af indsatsen i form af fx en koordinering af tværfaglige indsatser. Indsatsen kan ofte varetages inden for rammerne af kommuner og regioners sædvanlige tilbud eller samarbejde. Den højt specialiserede indsats består typisk af en meget målgruppespecifik og særligt tilrettelagt sammensætning af specialiserede ydelser. Indsatsen kan derudover stille særlige krav til kompetencer, metoder, normering, fysiske rammer mm. Den højt specialiserede indsats er ofte organiseret som et samlet, multidisciplinært og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af indsatsen er afgørende. Dette forudsætter en tydelig organisatorisk forankring af indsatsen. Den højt specialiserede indsats kan være af en midlertidig karakter fx i form af en midlertidig intensivering af indsatsen på det specialiserede niveau eller som led i et udredningsforløb eller en særlig livssituation. Den højt specialiserede indsats kræver typisk et forstærket samarbejde på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at opnå en volumen og et flow, der gør det muligt at opretholde og udvikle specialiseringen i indsatsen. 8

9 Kompetencer Den specialiserede indsats varetages typisk af fagpersoner med kompetencer svarende til grunduddannelse eller derover, og som har udviklet praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen for indsatsen. Der kan være behov for samarbejde med specialister med et højere specialiseringsniveau. Den højt specialiserede indsats varetages typisk af fagpersoner, der udover grunduddannelsen har oparbejdet og løbende videreudvikler særlig praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen for den højt specialiserede indsats. Fagpersoner er således opdateret i forhold til nyeste metoder, faglige tilgange og har relevant efteruddannelse, ligesom de deltager i faglige netværk og kurser. Kompetencerne kan anvendes til supervision eller rådgivning af fagpersoner på et lavere specialiseringsniveau. Der indgår fagpersoner i indsatsen, som primært beskæftiger sig med den konkrete målgruppe. Der kan være krav om særlig uddannelse og certificering blandt de tilknyttede fagpersoner. Viden, metoder og dokumentation I den specialiserede indsats anvendes anerkendte faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til målsætning og målgruppe. Der opstilles resultatmål for indsatsen, og der foretages dokumentation af målopfyldelsen. Den specialiserede indsats følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer, i det omfang det findes. Der anvendes validerede undersøgelsesmetoder, i det omfang det er muligt. I den højt specialiserede indsats anvendes anerkendte faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til målsætning og målgruppe. Der opstilles resultatmål for indsatsen, og der foretages dokumentation af målopfyldelsen. Den højt specialiserede indsats følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer, i det omfang det findes. Der anvendes validerede undersøgelsesmetoder, i det omfang det er muligt. Indsatser og tilbud på det højt specialiserede niveau bidrager til fortsat udvikling af faglig kvalitet, praksis og metode på alle specialiseringsniveauer. De kan desuden deltage i vidensudvikling og forskning. Den højt specialiserede indsats er kendetegnet ved at skulle opfylde målgruppens helt særlige behov for faglig specialviden og evt. særligt udviklede eller tilpassede metoder. De højt specialiserede indsatser er kendetegnet ved, at de varetages af eller i tæt samarbejde med højt specialiserede vidensmiljøer 2. 9

10 Fysiske rammer, hjælpemidler, særligt udstyr og teknologi mm. Anvendte hjælpemidler kræver typisk ikke særlige kompetencer blandt de tilknyttede fagpersoner. Der kan dog være tale om særligt indrettede fysiske rammer eller anvendelse af avancerede hjælpemidler/velfærdsteknologi, som kræver midlertidig samarbejde med det mest specialiserede niveau. Der kan være tale om særligt indrettede fysiske rammer eller anvendelse af særligt avancerede hjælpemidler/velfærdsteknologi, som kræver særlige kompetencer hos de tilknyttede fagpersoner. Indsatsens udbredelse Den specialiserede indsats er udbredt til mange lokale tilbud/indsatser, men kan ikke forventes at være til stede i alle kommuner. Den højt specialiserede indsats er koncentreret få steder i landet. For nogle målgruppers vedkommende er indsatsen udbredt til 1-2 tilbud/vidensmiljøer i hver region. For de mest sjældne målgrupper og for målgrupper med særligt komplekse behov findes der kun 1-2 tilbud/vidensmiljøer på landsplan. 10

11 1 Kompleksitet skal i denne sammenhæng forstås flerdimensionelt, idet der kan være tale om kompleksitet i dybden, forstået som en særlig sværhedsgrad i målgruppens problemstilling, og/eller kompleksitet i bredden, forstået som en flerhed af problemstillinger, der skaber behov for en højt specialiseret indsats. 2 Vidensmiljø er et fagligt miljø, hvis fagpersoner er forankret i en organisation eller institutionel ramme, der med udgangspunkt i praksis arbejder med vidensudvikling og vidensdeling i forhold til en eller flere konkrete målgrupper på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Med fagligt miljø forstås mindst tre personer, der har relevant praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen. Med udgangspunkt i praksis forstås, at vidensudviklingen, der finder sted i det faglige miljø, tager udgangspunkt i gentagne praksiserfaringer med en konkret målgruppe og indsatser i relation hertil. 11

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den

Læs mere

Afrapportering KKR Nordjylland

Afrapportering KKR Nordjylland Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination Socialstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte den 1. november

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund og status 2013/14 Fokusområde i rammeaftale 2012, 2013

Læs mere

Bilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Baggrund for den centrale

Læs mere

Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Indhold Indledning... 3 1. Baggrunden for den centrale

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,

Læs mere

Specialiseret vs. almen genoptræning

Specialiseret vs. almen genoptræning Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen

Læs mere

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen Afrapportering KKR Syddanmark Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National Koordination - Socialstyrelsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Målgruppen... 3 Målgruppen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for børn og unge

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

med erhvervet hjerneskade

med erhvervet hjerneskade Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til

Læs mere

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Page 1 of 6 Indkaldelse Hanne Roed Henrik Qvist Henrik Gottlieb Hansen Susanne Gaarde Nicolaj Bang Olav Nørgaard Steen Jakobsen Tilde Bork Karina Due Page 2 of 6 1-30-73-63-14 Afrapportering på Centrale

Læs mere

Den nationale koordinationsstruktur

Den nationale koordinationsstruktur Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2014 og 2015 Indhold Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Den nationale koordinationsstruktur... 5 2.1 Baggrund... 5 2.2 Formål... 5 2.3 Opgaver...

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup 04-09-2014 Re-godkendelse af botilbuddene under Organisation for voksne udviklingshæmmede i Ballerup kommune. De 3 botilbud under Organisation

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi Demensstrategi 2017-2020 Ældre og Sundhed Demenstrategi Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune. For at fremtidssikre vores demensindsats, har

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Forskellige behov forskellige indsatser

Forskellige behov forskellige indsatser 1 Forskellige behov forskellige indsatser I Ikast-Brande Kommune er tilgangen at borgerne skal opleve et ensartet serviceniveau. Da borgerne har forskellige behov skal de have forskellige indsatser for

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Målgruppe Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Udviklingshæmmede Senhjerneskadede

Målgruppe Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Udviklingshæmmede Senhjerneskadede Aflastningstilbuddet Torvevej 31 2640 Skovlunde Re-godkendelse af aflastningstilbuddet på Torvevej 31. Aflastningstilbuddet Torvevej er et tilbud etableret i henhold til Servicelovens 107 og dermed omfattet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv 11-09-2014 Re-godkendelse af bofællesskabet Sønderhaven i Ballerup kommune. Botilbuddet Sønderhaven er et tilbud etableret i henhold til Servicelovens

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Kompenserende specialundervisning for voksne

Kompenserende specialundervisning for voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Kompenserende specialundervisning for voksne Lov om specialundervisning for voksne. Lovbekendtgørelse nr.658 af 3.juli 2000 med efterfølgende

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau

Læs mere