FTF dokumentation nr Viden i praksis. Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte"

Transkript

1 FTF dokumentaton nr Vden prakss Hovedorgansaton for offentlgt og prvat ansatte

2 Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag: 200 eksemplarer November 2014 ISBN-nummer: Bestllng: Telefon eller Prs medlemmer: kr. 20,- Prs kke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorgansaton for offentlgt og prvat ansatte Nels Hemmngsens Gade 12 Postboks København K Tlf: Fax: E-mal:

3 Sde 3 Indhold Forord 5 1. Hovedresultater og anbefalnger 6 2. FTF ere er engagerede arbejdet med ny vden Adgang tl vden Hvor og hvornår fndes ny vden? Netværk Kontakt tl eksterne faglge mljøer Brug af vdenportaler/databaser Rammer på arbejdspladsen for arbejdet med ny vden Organserng Samarbejde og holdnnger tl arbejdet med ny vden Kompetence og kvalfcerng Forskellge rammebetngelser knyttet tl arbejdsområder Rammebetngelser på store og små arbejdspladser Vden deles med fagkolleger Mange tager selv ntatv tl at anvende ny vden Postve effekter af at anvende ny vden Det er en almndelg del af arbejdet at udvkle ny vden Deltagelse FoU-projekter FoU-ansatte Deltagernes supplerende bemærknnger Erfarnger med at opsøge ny vden Dele ny vden Erfarnger med at tage ny vden brug Effekten af at anvende ny vden Deltagere og metode 55

4 Sde 4

5 Sde 5 Vden prakss Ny vden er en forudsætnng for, at arbejdsprocesser, produkter og ydelser er af høj faglg kvaltet. Det gælder, uanset om v taler økonomsk rådgvnng en bank, behandlng og pleje under ndlæggelse på et sygehus eller danskundervsnng 6. klasse. Det stller krav om krtske og reflekterende ledere og medarbejdere, som kan opsøge ny vden og tage den brug, og dermed levere høj kvaltet tl borgere og kunder. FTF har gennemført en undersøgelse af, hvordan FTF-organsatonernes medlemmer det daglge arbejder med ny vden. De mange ledere og medarbejdere prvate og offentlge vrksomheder arbejder hverdagen job, hvor deres vden lgger tl grund for vurdernger og beslutnnger, som har store konsekvenser for andre. V vl derfor gerne vde, hvordan de henter vden tl dette arbejde, og hvordan der skabes sammenhæng mellem vden fra forsknng og udvklng og den prakss som vden anvendes og udsprnger af. Undersøgelsen vser, at FTF erne høj grad selv tager ansvar for at udvkle deres fag og professon gennem ny vden. Men at det går bedst, hvor der er gode rammebetngelser. Derfor anbefaler v, at alle arbejdspladser drøfter, hvordan man skrer sg at rammebetngelserne for arbejde med ny vden blver de bedst mulge. Og v opfordrer tl, at de som udvkler og formdler ny vden har endnu mere fokus på hvlken vden der efterspørges - og hvlken form den skal have. Samtdg vser undersøgelsen, at der er gode effekter af at arbejde med ny vden prakss. Det gver højere kvaltet opgaveløsnngen, effektvtet og nnovaton. Samtdg gver det øget jobtlfredshed for den enkelte, som tager ny vden brug. Jeg håber, at undersøgelsen og vores anbefalnger tl at styrke arbejdet med vden prakss, vl blve læst og brugt, både prvate og offentlge vrksomheder og på uddannelsesnsttutoner og andre steder, hvor man bedrver forsknng og udvklng. Der er nemlg store fordele at hente for den enkelte arbejdsplads og for samfundet. God læselyst! Venlg hlsen Bente Sorgenfrey, formand for FTF

6 Sde 6 1. Hovedresultater og anbefalnger FTF har foråret 2014 gennemført en undersøgelse af, hvordan ledere og medarbejdere arbejder med ny vden. Der er bl.a. spurgt nd tl: hvordan og hvornår de opsøger ny vden, som de kan bruge deres arbejde hvornår og hvordan de deler ny faglg vden med andre, fx kolleger og leder på arbejdspladsen, kolleger på andre arbejdspladser, ansatte der står for forsknng/udvklng eller andre hvlke erfarnger de har gjort sg med det at anvende ny vden prakss, herunder effekten af at tage ny vden brug udvklng af ny vden som led arbejdet, enten alene eller sammen med andre. Ved ny vden forstås denne undersøgelse faglg vden, som er ny for den enkelte. Det kan både være teoretsk vden og praktsk vden. Det kan være vden, som knytter sg tl fagets centrale færdghedsområder, men også tl konkrete metoder og processer, fx anvendelse af ny teknolog. Den vden, der spørges nd tl, kan være snævert knyttet tl faget eller være tværfaglg. Undersøgelsen er gennemført for at få mere ndsgt, hvordan FTF-organsatonernes medlemmer det daglge arbejder med ny vden, og hvordan der skabes sammenhæng mellem vden fra forsknng og udvklng og den prakss, som vden anvendes - og udsprnger af. Ny vden er en forudsætnng for, at arbejdsprocesser og produkter mv. tl stadghed er af høj faglg kvaltet. Det gælder, uanset om v taler økonomsk rådgvnng en bank, behandlng og pleje under ndlæggelse på et sygehus eller undervsnng 6. klasse. Der er brug for krtske og reflekterende fagprofessonelle, som kan opsøge ny vden og tage den brug, og dermed levere høj kvaltet tl borgere og brugere. Den ny vden skal kke begrænse den enkeltes faglge skøn, men omvendt udgøre et kvalfceret afsæt for at den enkelte bruger sn professonelle dømmekraft hverdagens opgaveløsnng. Undersøgelsen vser, at FTF erne høj grad selv tager ansvar for at udvkle deres fag og professon gennem ny vden. Undersøgelsen peger også på, at man kan fremme medarbejdernes mulghed for at udvkle ny vden selv og tage ny vden fra andre nd egen prakss, bl.a. gennem et øget ledelsesmæssgt fokus, kompetenceudvklng, et struktureret samarbejde og et godt arbejdsmljø. Undersøgelsen dokumenterer desuden, at anvendelse af ny vden fører tl postve effekter form af både øget kvaltet, effektvtet og nnovaton. Samtdg er effekten for den enkelte, som tager ny vden brug, generelt større tlfredshed med resultaterne af arbejdet og større ndflydelse på opgaveløsnngen. Endelg vser undersøgelsen, at hvs rammebetngelserne er orden, både anvender og deler FTF erne ny vden større grad. En nærmere beskrvelse af undersøgelsen (deltagere, svarprocent og opdelng på arbejdsområder mv.) fndes afsnt: Deltagere og metode. I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedresultater samt en række anbefalnger, som kan bdrage tl at skabe større opmærksomhed om, hvad der skal tl for at ny vden højere grad bdrager tl at udvkle professonernes arbejdsfelt og opgavevaretagelse.

7 Sde 7 FTF ERNE ER ENGAGEREDE OG POSITIVE OVERFOR NY VIDEN Undersøgelsen vser, at FTF erne både ledere og kke-ledere høj grad orenterer sg mod ny faglg vden og tager ny vden brug på eget ntatv. Mere end to tredjedele overvejer hyppgt om der er ny vden, som er relevant for dem at tage brug, og de allerfleste, som får en ny faglg udfordrng på arbejdet, tænker med det samme på, hvordan de får den vden, som de har brug for tl at løse den. NY VIDEN GIVER BEDRE OPGAVELØSNING OG STØRRE TILFREDSHED Det har postve effekter for FTF ernes opgavevaretagelse at tage ny vden brug. Stort set alle der har taget ny vden brug, vurderer, at det har gvet en bedre faglg kvaltet af opgaveløsnngen, og mere end to tredjedele vurderer, at det har gvet en forbedrng af den kvaltet, som brugerne oplever, og en mere effektv opgaveløsnng. De allerfleste, der har taget ny vden brug, oplever samtdg større tlfredshed med resultaterne af deres arbejde, og mange oplever større ndflydelse på opgaveløsnngen. Desuden mener omkrng halvdelen, at effekten af at tage ny vden brug er nnovaton form af nye løsnnger eller ydelser. MANGE FTF ERE UDVIKLER NY VIDEN I HVERDAGEN Udvklng af ny vden er en del af daglgdagen for mange FTF ere. I undersøgelsen er der spurgt tl udvklng af vden, som den enkelte vurderer er ny på området og som er systematseret, så den kan beskrves, dokumenteres og anvendes af andre. Hele 41 pct. svarer, at det er en almndelg del af deres arbejde at udvkle denne form for ny vden, og knap halvdelen har nden for de seneste 12 måneder udvklet ny vden som led deres arbejde. Den nye vden er typsk udvklet samarbejde med kolleger og vedrører oftest både teor og den praktske professonsudøvelse. Motvatonen for at udvkle ny vden er oftest ønsket om at skabe større kvaltet opgaveløsnngen, at skabe større tlfredshed for brugere/kunder/borgere eller at der smpelthen mangler en bestemt vden for at løse en opgave. RAMMEBETINGELSER HAR STOR BETYDNING FOR ARBEJDET MED NY VIDEN Rammebetngelserne ser ud tl at have stor ndflydelse på, hvlket omfang FTF erne anvender og deler ny vden. Men rammebetngelserne for at arbejde med ny vden er på mange arbejdspladser kke gode nok, og har kke en tlstrækkelg stærk ledelsesmæssg eller organsatorsk forankrng: Både medarbejdere og ledere mener, at det ledelsesmæssge fokus er mest betydnngsfuldt for, om medarbejderne bdrager tl den faglge udvklng, men knap halvdelen af medarbejderne mener kke, at ledelsen prorterer den faglge udvklng af opgaveløsnngen tlstrækkelgt højt. To tredjedele arbejder på en arbejdsplads uden en fast procedure for, hvordan ny faglg vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen. Kun en tredjedel arbejder på en arbejdsplads med en særlg jobfunkton, der skal skre den faglge udvklng af opgaveløsnngen. Det er hyppgst arbejdspladser med få fagkolleger, der kke har denne funkton. Næsten halvdelen oplever, at deres arbejdsplads mndre grad eller slet kke tlbyder ekstern kompetenceudvklng, når der er behov for ny vden. En tredjedel af alle har kke adgang tl ny vden va fagltteratur, vdenportaler m.v. på deres arbejdsplads. Omkrng 40 pct. af medarbejderne bruger altd eller ofte frtd på deres faglge ajourførng. Også lederne oplever udfordrnger rammebetngelserne: Knap halvdelen svarer, at deres arbejdsplads kke har en strateg for faglg udvklng, som omfatter deres arbejdsområde, og over halvdelen af dem, der kke har en strateg, mener at en strateg vlle gøre en forskel for deres arbejde. Knap tre ud af fre ledere arbejder på en arbejdsplads, hvor der kke er en fast procedure for, hvordan ny vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen. Men der hvor der er en fast procedure, tager ledere væsentlg oftere ny vden brug på ntatv af kolleger eller nærmeste leder.

8 Sde 8 Der hvor der er en fast procedure for, at vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen, har lederne en væsentlg større ndflydelse på, at medarbejderne tager ny vden brug prakss. Også ledernes prorterng af den faglge udvklng betyder, at lederne får større ndflydelse på, at medarbejderne tager ny vden brug prakss. Det anbefales, at alle arbejdspladser drøfter og beskrver (fx reg af MED-udvalg) hvordan rammebetngelserne for arbejde med ny vden blver de bedst mulge. I drøftelserne bør ndgå: Behovet for en fast procedure for, hvordan ny faglg vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen Behovet for en særlg jobfunkton tl skrng af faglg udvklng af opgaveløsnngen Styrket ledelsesmæssg prorterng af den faglge udvklng Adgang tl fagltteratur, faglge tdsskrfter mv. på arbejdspladsen Adgang tl ekstern kompetenceudvklng, når der er brug for det Den nødvendge arbejdstd tl faglg ajourførng. Det anbefales, at alle arbejdspladser har en strateg for faglg udvklng, som kan understøtte og legtmere ledernes arbejde med faglg udvklng. Også ledere har brug for, at denne dmenson prorteres af deres nærmeste leder eller den poltske ledelse af deres arbejdsplads. Lederen/ledelsen bør tage ntatv tl at fastlægge en fast procedure for, hvordan ny vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen på alle arbejdspladser, hvor det gver menng. DET KAN VÆRE SVÆRT AT FÅ ADGANG TIL OG OVERBLIK OVER NY VIDEN De allerfleste medarbejdere og ledere sørger selv for, at de er ajour med ny vden nden for deres faglge arbejdsfelt. Knap halvdelen oplyser, at det som hovedregel er deres arbejdsplads, der sørger for, at de er ajour med ny vden nden for deres faglge arbejdsfelt. Men omkrng halvdelen mener, at det er vanskelgt at få overblk over, om der kommer ny vden tl som de har brug for. De fleste mener, at det er på deres arbejdsplads, der skal sættes nd med nformaton og vejlednng, for at de kan få bedre overblk over, hvor og hvordan de kan fnde ny vden. Gruppen der fnder det vanskelgt at få overblk over ny vden, er mndre tlbøjelge tl at dele ny vden med fagkolleger og tager sjældnere ny vden brug prakss. Der er også færre denne gruppe, som har udvklet ny vden som led deres arbejde. Det anbefales, at alle arbejdspladser er opmærksomme på, hvem der sørger for at de ansatte blver holdt ajour med ny faglg vden, og hvordan dette foregår. Afhængg af arbejdspladsens størrelse og karakter kan det være relevant at lave egentlge retnngslnjer. De rammebetngelser, som arbejdspladsen gver for arbejdet med ny vden, er vgtge for den faglge udvklng. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE ER VIGTIG At arbejde med ny vden kræver, at medarbejderen er kvalfceret tl det. For eksempel kan det kræve bestemte kvalfkatoner at tage nye teknologer brug. Den nødvendge opkvalfcerng sker mdlertd kke tlstrækkelg grad dag. Omkrng to tredjedele af alle medarbejdere vurderer, at de høj grad eller nogen grad har brug for efter- og vdereuddannelse for at blve kvalfceret tl at arbejde med ny vden. På langt de fleste arbejdspladser foregår der ntern kompetenceudvklng, først og fremmest form af kurser og sdemandsoplærng. Halvdelen af medarbejderne mener, at deres arbejdsplads høj eller nogen grad tlbyder ekstern kompetenceudvklng, når de har brug for det for at få ny vden. Men næsten lge så mange vurderer, at det kun er tlfældet mndre grad eller slet kke. Arbejdspladsens økonom er en barrere for at deltage den kompetenceudvklng, der er brug for, det vurderer 60 pct. af medarbejderne.

9 Sde 9 Det anbefales, at drøftelsen af behovet for kompetenceudvklng på de enkelte arbejdspladser både har fokus på, hvor der er brug for efter- og vdereuddannelse for at få ny vden (uddannelse der ndeholder fx nye forsknngsresultater og vden om, hvordan de kan mplementeres) og/eller for at ny vden kan tages brug med henblk på forbedrnger opgaveløsnngen (fx uddannelse der gver IT-færdgheder, færdgheder brug af apparatur eller programmer mv). Arbejdspladsens plan for kompetenceudvklng skal tage højde for, hvordan ny vden deles og forankres på arbejdspladsen. HVORNÅR OG HVOR OPSØGER FTF ERE NY VIDEN De to hyppgste grunde tl, at FTF ere opsøger ny vden er, at de står overfor en ny faglg opgave som de kke ved, hvordan de bedst kan løse, eller at de har hørt, at der er kommet ny vden som kan være relevant for deres daglge arbejde. Men omkrng halvdelen opsøger ny vden uden en særlg anlednng, ud over nteresse for deres fag. Fagkolleger er suverænt den hyppgste klde, hvor FTF erne søger ny vden, og både ledere og medarbejdere deler høj grad vden med deres kolleger. Hvs der er gode rammebetngelser på arbejdspladsen, deler FTF erne højere grad vden med kolleger på arbejdspladsen. Efter fagkolleger følger vdenportaler/databaser og fagltteratur som hyppge klder tl ny vden. Ledere deltager højere grad end medarbejdere konferencer, semnarer samt kompetenceudvklng. Også faglge netværk er væsentlge klder tl ny vden, men det er højere grad ledere end kke-ledere, som har kendskab tl relevante netværk, hvor de kan opsøge ny vden. Det anbefales, at arbejdspladser gver optmale rammer for delng af vden mellem fagkolleger. Afhænggt af den enkelte arbejdsplads størrelse og karakter kan det bl.a. være gennem faste procedurer for anvendelse af ny vden og jobfunktoner, som skrer faglg udvklng. Det ledelsesmæssge fokus på faglg udvklng, adgang tl kompetenceudvklng og td tl faglg ajourførng er betydnngsfuldt at prortere på alle typer af arbejdspladser. DE FAGLIGE ORGANISATIONER ER VIGTIGE KILDER TIL VIDEN Undersøgelsen vser, at 20 pct. af medarbejderne og ldt flere ledere typsk opsøger ny vden deres faglge organsaton. Af de ca. 45 pct. af FTF erne, der har kontakt med faglge mljøer uden for deres arbejdsplads, som arbejder med udvklng eller kvaltetsskrng af ny faglg vden, har knap 40 pct. kontakt med deres fagforenng. Faglge organsatoner er dermed blandt de væsentlgste eksterne vdenudvklere, formdlere og nformatonsklder, og er hyppgere anvendt end forsknngs- og uddannelsesnsttutoner. Det skyldes ofte, at de faglge organsatoner både udvkler, organserer og formdler vden fra andres forsknng tæt samarbejde med prakss og en form, som er drekte målrettet de enkelte faggrupper og funktoner, som FTF erne er beskæftget. Det anbefales, at fagforenngernes vden om fag/professon ndtænkes systematsk af uddannelsesnsttutoner og myndgheder, når det drejer sg om udvklng af erhvervets/professonens grunduddannelse og de nødvendge efter- og vdereuddannelser, så de matcher kravene, de fagprofessonelle møder deres arbejde. Det anbefales, at de faglge organsatoner overvejer om de får udnyttet det potentale, der lgger at være vdenleverandør tl både arbejdspladser og medlemmer. FORSKNINGS- OG UDDANNELSESINSTITUTIONER ER IKKE FORETRUKNE KILDER TIL VIDEN Blandt de 45 pct. af FTF erne, som har kontakt med faglge mljøer uden for deres arbejdsplads, er det kun 17 pct., der har kontakt med et unverstet eller anden forsknngsnsttuton, 24 pct. har kontakt med professonshøjskoler og 3 pct. med erhvervsakademer. Andelen er højere blandt ledere og lavere blandt kke-ledere. Endvdere angver ca. hver fjerde at de har kontakt med vdencentre. Vdencentre kan være tlknyttet uddannelsesnsttutoner, myndgheder eller behandlngsnsttutoner m.v.

10 Sde 10 Omkrng en fjerdedel af medarbejderne mener, at der skal sættes nd med nformaton og vejlednng fra forsknngsnsttutoner, hvs de skal have et bedre overblk over hvor og hvordan de kan fnde ny vden. Af ledernes svar fremgår øvrgt, at 60 pct. høj grad eller nogen grad oplever en postv modtagelse, hvs de vl dele ny faglg vden med forskere/udvklere. Det anbefales, at unversteter og andre forsknngs- og uddannelsesnsttutoner overvejer, hvordan de kan opnå en mere betydnngsfuld rolle som vdenklder forhold tl erhverv/prakss og professoner. Et tættere samarbejde med erhverv/prakss om forsknngs- og udvklngsaktvteter vl formentlg kunne bdrage postvt. Det anbefales, at forsknngs- og uddannelsesnsttutonerne sætter mere fokus på, hvordan de fagprofessonelle prakss opsøger og arbejder med ny vden. Det er vgtgt for at kunne udvkle effektve og relevante måder at formdle ny vden på, og ndgå et tættere samspl med prakss om at udvkle og formdle vden en form, som er prakssrelevant og tlgængelg. Det anbefales endvdere, at unversteter, professonshøjskoler og erhvervsakademer overvejer, hvordan ny vden optmeres og spredes gennem gensdgt forplgtende samarbejder på alle nveauer nsttutonerne, så uddannelserne både blver formdlere af ny vden og samtdg uddanner fremtdens fagprofessonelle tl at kunne arbejde aktvt med ny vden prakss. VIDENPORTALER BRUGES FLITTIGT, MEN KAN BLIVE SKARPERE PÅ FORMIDLINGEN Vdenportaler anvendes hyppgt som klde tl ny vden. Hovedparten af dem, der bruger vdenportaler, vurderer at den vden, de fnder på portalerne, er let at gå tl og anvendelg, men det er kun hver fjerde, som oplever den vden de fnder, som meget anvendelg, og omkrng 40 pct. mener kke eller ved kke om vden på portalerne er kvaltetsskret. Godt 60 pct. er helt eller delvs enge, at vdenportalerne formdler ny vden en form, der kan omsættes tl prakss. Det anbefales, at uddannelsesnsttutoner, vdencentre, myndgheder og andre, der drver vdenportaler, arbejder med formen, som vden formdles, og med tydelge deklaratoner af, hvordan den vden, de formdler, er kvaltetsskret. Det anbefales endvdere, at drften af vdenportaler (hvad lægges nd på portalerne og hvlken form) drøftes med brugerne, fx gennem regelmæssge evaluernger, sådan at der opnås størst mulg anvendelse prakss. 2. FTF ere er engagerede arbejdet med ny vden Overordnet vser undersøgelsen, at ny vden rangerer højt medlemmernes bevdsthed. Knap 70 pct. overvejer hyppgt, om der er ny vden, som det er relevant for dem at tage brug. Andelen blandt ledere er ldt højere end blandt ansatte uden lederansvar. Tabel 2.1. Ny vden overvejes oftes Hvor ofte overvejer du dt daglge arbejde, om der er ny vden, som er relevant for dg at tage brug? Altd Ofte Nogle gange Sjældent Aldrg Personer alt Leder 17% 59% 22% 3% 0% 246 Medarbejder 14% 53% 27% 6% 0% 992 FTF alt 14% 54% 26% 5% 0% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

11 Sde 11 Når der opstår en ny faglg udfordrng på arbejdet, tænker de allerfleste på, hvordan de får den vden, de har brug for tl at løse udfordrngen, og 91 pct. sørger selv for at holde sg ajour med ny vden, der er relevant for dem. Mndre end halvdelen angver, at det som hovedregel er deres arbejdspladser, der sørger for, at de er ajour med ny vden. Tabel 2.2. Faglge udfordrnger fører ofte tl overvejelser om ny vden Hvs du får en ny faglg udfordrng på dt arbejde, tænker du så med det samme på, hvordan du får den vden, du har brug for tl at løse den? Altd Ofte Nogle gange Sjældent Aldrg Personer alt Leder 45% 40% 14% 1% 0% 246 Medarbejder 35% 46% 17% 2% 0% 992 FTF alt 37% 45% 16% 2% 0% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel 2.3. FTF'ere tager ansvar for faglg ajourførng Hvem sørger som hovedregel for, at du er ajour med ny vden nden for dt faglge arbejdsfelt? Det gør jeg selv Mn arbejdsplads Andre Personer alt Leder 94% 38% 7% 246 Medarbejder 91% 47% 8% 992 FTF alt 91% 45% 8% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Adgang tl vden Generelt vurderer FTF erne, at de det daglge har adgang tl den vden de har brug for deres jobfunkton, flere blandt lederne (83 pct.) end blandt ansatte uden ledelsesansvar (76 pct.). Tabel 3.1. Adgang tl vden Har du dt daglge arbejde adgang tl den vden, du har brug for dn nuværende jobfunkton? Ja Nej Jeg oplever kke, at der er en veldefneret faglg vden tl mn nuværende jobfunkton Ved kke Personer alt Leder 83% 4% 11% 2% 246 Medarbejder 76% 7% 12% 5% 992 FTF alt 78% 6% 12% 4% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

12 Sde 12 Det er dog kke så enkelt at holde sg ajour med ny vden. Mere end halvdelen er helt eller delvs enge, at det er vanskelgt at få overblk over, om der er kommet ny vden tl, som de har brug for. Vanskelgheden er større for medarbejdere (55 pct.) end for ledere (45 pct.). Tabel 3.2. Vanskelgt at få overblk over ny vden Jeg oplever, at det er vanskelgt at få overblk over, om der er kommet ny vden tl, som jeg har brug for Helt eng Delvs eng Hverken eng eller ueng Delvs ueng Helt ueng Ved kke Personer alt Leder 6% 39% 18% 23% 14% 0% 246 Medarbejder 13% 42% 19% 17% 9% 0% 992 FTF alt 12% 41% 19% 18% 10% 0% Tabel 3. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Engh FTF erne får mndre udstræknng bragt ny vden spl deres prakss, hvs de fnder det vanskelgt at få overblk over ny vden, som de har brug for. Det fremgår af undersøgelsen, at personer der helt eller delvst fnder det vanskelgt at få overblk over ny vden, mndre grad deler ny vden samt anvender ny vden, uanset om det er på eget ntatv eller på opfordrng fra andre, og færre fra denne gruppe har udvklet ny vden de seneste 12 måneder. Tabel 3.3. Overblk hænger sammen med delng af ny vden Deler du ny vden med fagkolleger og andre kolleger? Jeg oplever, at det er vanskelgt at få overblk over, om der er kommet ny vden tl, som jeg har brug for Altd Ofte Nogle gange Sjældent Aldrg Personer alt Helt eng 18% 46% 31% 5% 0% 148 Delvs eng 17% 60% 21% 3% 0% 511 Hverken eng eller ueng 20% 51% 28% 2% 0% 235 Delvs ueng 28% 54% 17% 1% 0% 221 Helt ueng 37% 53% 9% 2% 0% 120 Ved kke 0% 53% 24% 0% 23% 4 FTF alt 21% 55% 21% 2% 0% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

13 Sde 13 Tabel 3.4. Overblk hænger sammen med anvendelse af ny vden Har du nden for de sdste 12 måneder taget ny vden brug prakss? Ja, på eget ntatv Ja, på ntatv af en kollega Ja, på ntatv af mn nærmeste leder Nej Personer alt Jeg oplever, at det er vanskelgt at få overblk over, om der er kommet ny vden tl, som jeg har brug for Helt eng 68% 24% 33% 16% 148 Delvs eng 71% 28% 33% 10% 511 Hverken eng eller ueng 73% 35% 35% 10% 235 Delvs ueng 74% 32% 43% 9% 221 Helt ueng 85% 31% 43% 4% 120 Ved kke 0% 0% 53% 47% 4 FTF alt 73% 30% 36% 10% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel 3.5. Overblk hænger sammen med udvklng af ny vden Har du nden for de seneste 12 måneder udvklet ny vden som led dt arbejde? Ja Nej Personer alt Jeg oplever, at det er Helt eng 40% 60% 147 vanskelgt at få overblk over, Delvs eng 45% 55% 504 om der er kommet ny vden Hverken eng tl, som jeg har brug for 46% 54% 233 eller ueng Delvs ueng 55% 45% 221 Helt ueng 53% 47% 118 Ved kke 0% 100% 3 FTF alt 47% 53% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF FTF erne uden lederansvar er blevet spurgt om, hvor der skal sættes nd med nformaton og vejlednng, hvs de skal have et bedre oveblk over, hvor og hvordan de kan fnde ny vden. Langt de fleste (75 pct.) mener, at det skal ske på arbejdspladsen. Omkrng hver fjerde svarer, at der skal sættes nd med nformaton eller vejlednng fra udvklere af ny vden og lge så mange peger på faglge organsaton/fagforennger.

14 Sde 14 Tabel 3.6. Prmært brug for nformaton og vejlednng på arbejdspladsen Hvor skal der sættes nd med nformaton og vejlednng, hvs du skal have et bedre overblk over, hvor og hvordan du kan fnde ny vden? På mn arbejdsplads 75% Fra uddannelsesnsttutoner 15% Fra udvklere af ny vden (forsknngsnsttutoner, vdencentre mv.) 27% Fra myndgheder 11% Fra faglge organsatoner/fagforennger 27% I netværk, ERFA-grupper mv. 19% Andre ndsatser 2% Ved kke 10% Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. 990 personer har svaret. Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Sammenfattende peger resultaterne dette afsnt på, at de fleste FTF ere oplever, at de har adgang tl vden, men at mere end halvdelen samtdg oplever, at det er vanskelgt at få overblk over den vden, de har brug for. Undersøgelsen peger desuden på, at FTF ere, der har vanskelgt ved at få overblk over ny vden, mnde grad tager ny vden brug, deler ny vden og udvkler ny vden. Der er altså et potentale for, at ny vden højere grad kan anvendes og udvkles på FTF-arbejdspladserne, hvs der skabes rammer, der understøtter kendskabet og overblkket over ny vden hos medarbejderne. Deltagerne undersøgelsen peger på, at det vl have den største effekt, hvs dsse rammer skabes på arbejdspladsen. 4. Hvor og hvornår fndes ny vden? FTF erne opsøger typsk ny vden, når de står overfor en ny faglg opgave, som de kke ved, hvordan de bedst kan løse, eller når de har hørt, at der er kommet ny vden, der kan være relevant deres daglge arbejde. Samtdg angver halvdelen af FTF erne dog også, at der kke behøver være en konkret anlednng de opsøger vden af nteresse for deres fag. Tabel 4.1. Hvornår opsøges ny vden? I hvlke stuatoner opsøger du typsk ny vden? Når jeg står over for en ny faglg opgave, som jeg kke ved, hvordan jeg bedst kan løse Når den sædvanlge metode kke vrker efter hensgten Når der stlles krav om at et andet løsnngsforslag end det, jeg normalt vlle anvende Når jeg har hørt, at der er kommet ny vden som kan være relevant mt daglge arbejde Der behøver kke være en bestemt anlednng, jeg opsøger vden af nteresse for mt fag Leder Medarbejder FTF alt 79% 75% 76% 41% 43% 43% 45% 38% 39% 76% 71% 72% 61% 48% 51% Andre stuatoner 2% 4% 3% Jeg opsøger kke ny vden 0% 0% 0% Personer alt Note: Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

15 Sde 15 Ny vden opsøges oftest på arbejdspladsen hos fagkolleger (75 pct.) og mndre udstræknng blandt andre kolleger og ledere. Den næsthyppgste klde tl ny vden er drekte formdlng af faglg vden form af vdenportaler og fagltteratur. Dsse klder anvendes af ldt under to tredjedele af FTF erne. Omkrng halvdelen deltager konferencer/ semnarer og kompetenceudvklng form af efter- og vdereuddannelse. Ansatte med ledelsesansvar har de samme foretrukne klder tl ny vden, men rækkefølgen er anderledes, da flere peger på deltagelse konferencer og semnarer samt kompetenceudvklng som klder tl ny vden. Tabel 4.2. Hvor opsøges ny vden? Leder Medarbejder FTF alt Blandt fagkolleger 79% 74% 75% Hos andre kolleger 47% 49% 49% Hos nærmeste leder 38% 31% 32% I fagltteratur 61% 61% 61% I vdenportaler/databaser 67% 65% 65% På konferencer og semnarer, temamøder, fyraftensmøder og lgnende 67% 51% 55% Hos myndgheder (kommune, regon, styrelse, mnsterum) 36% 17% 21% Hos eksperter på forsknngs- og uddannelsesnsttutoner (fx erhvervsakademer, professonshøjskoler, unversteter, vdencentre) 25% 13% 15% Hos mn fagforenng/faglge organsaton 23% 20% 21% I faglge netværk på mn arbejdsplads 44% 44% 44% I faglge netværk uden for mn arbejdsplads (eksklusv netværk på socale meder/netværksgrupper på nternettet) 40% 21% 25% I netværk på socale meder/netværksgrupper på nternettet 8% 8% 8% I faglge selskaber (natonale eller nternatonale forennger, selskaber mv. nden for mt faglge felt) 14% 13% 13% Gennem kompetenceudvklng (efter- og vdereuddannelse, kurser m.v.) 63% 48% 51% På Google og andre søgemaskner 49% 51% 51% I nyhedsbreve og dagspresse 40% 32% 33% Andre steder 1% 3% 3% Personer alt Note: Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Selv om vden hyppgst opsøges blandt fagkolleger, angver under hver tredje, at de helst vl opsøge ny vden gennem personlg kontakt med en de kender, fx kollega eller tdlgere studekammerat. Det tyder på, at vden prmært opsøges blandt fagkolleger, ford dsse er besddelse af den relevante vden samtdg med, at de er tlgængelge. Tabel 4.3. Kun mndre andel foretrækker personlg kontakt Vl du helst opsøge ny vden gennem personlg kontakt med en du kender? (fx kollega, tdlgere studekammerat eller lgnende) Ja Nej Ved kke Personer alt Leder 26% 48% 27% 246 Medarbejder 31% 41% 28% 992 FTF alt 30% 42% 27% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

16 Sde NETVÆRK Både ledere og medarbejdere vurderer vd udstræknng, at der fndes relevante netværk, hvor de kan opsøge ny vden. Det er sær netværk, som vedrører deres professon eller jobfunkton, eller personlge netværk fra uddannelse, tdlgere job m.v. Omkrng en fjerdedel peger på socale netværk. Kun 15 pct. svarer, at de har svært ved at fnde netværk, som rummer relevant vden for dem. Lederne vurderer højere grad end medarbejdere uden ledelsesansvar, at der fndes relevante netværk, hvor de kan opsøge ny vden. Lederne har sær bedre adgang tl egne faglge netværk fra uddannelse og tdlgere job og tl netværk, der vedrører deres professon. Tabel 4.4. Mange har adgang tl netværk Vurderer du, at der fndes relevante netværk, hvor du kan opsøge ny vden? Leder Medarbejder FTF alt Ja, faglge netværk som vedrører mn jobfunkton specfkt 39% 34% 35% Ja, netværk som vedrører mn professon 58% 44% 47% Jeg har mt eget faglge netværk fra uddannelse, kurser, tdlgere job m.v. 50% 25% 30% Ja, socale netværk (kolleger, facebookgrupper, andet) som rummer relevant faglg vden for mg 23% 23% 23% Nej, jeg har svært ved at fnde netværk, som rummer relevant vden for mg 12% 16% 15% Ved kke 4% 13% 11% Personer alt Note: Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF KONTAKT TIL EKSTERNE FAGLIGE MILJØER Knap halvdelen af deltagerne har kontakt med faglge mljøer uden for deres arbejdsplads, som arbejder med udvklng eller kvaltetsskrng af ny faglg vden. Det gælder hyppgst for ansatte med ledelsesansvar. Tabel 4.5 Næsten hver anden har kontakt tl eksterne faglge mljøer Har du kontakt med faglge mljøer uden for dn arbejdsplads, der arbejder med udvklng eller kvaltetsskrng af ny faglg vden, som er relevant for dg? Ja Nej Personer alt Leder 58% 42% 246 Medarbejder 42% 58% 992 FTF alt 45% 55% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF De eksterne faglge mljøer, som flest FTF ere har kontakt tl, er fagforennger/faglge organsatoner og myndgheder. Det gælder fre ud af t af de FTF ere, der har kontakt tl eksterne faglge mljøer. En tredjedel har kontakt tl faglge selskaber, mens omkrng en fjerdedel har kontakt tl professonshøjskoler og vdencentre. Ledere adskller sg fra medarbejdere uden ledelsesansvar ved højere grad at have kontakt tl unversteter/forsknngsenheder, professonshøjskoler og konsulentfrmaer.

17 Sde 17 Tabel 4.6. Flest har kontakt tl fagforennger og myndgheder Hvlke typer nsttutoner har du kontakt med? Leder Medarbejder FTF alt Unverstetet eller anden forsknngsenhed 27% 14% 17% Professonshøjskole 34% 21% 24% Erhvervsakadem 6% 3% 3% Vdencenter 25% 28% 27% Fagforenng/faglg organsaton 41% 38% 39% Faglgt selskab 31% 33% 33% Prvat konsulentfrma 19% 8% 11% Myndghed (kommune, regon, styrelse, mnsterum) 42% 37% 39% Socale netværk/grupper på nettet 28% 26% 27% Forsknngsmljøer udlandet 6% 4% 5% Andet 6% 13% 11% Personer alt Note: Spørgsmålet er stllet tl personer med kontakt tl eksterne faglge mljøer. Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Fagforennger og faglge organsatoner er som nævnt blandt de væsentlgste eksterne klder tl vden. 39 pct. af de FTF ere, der har kontakt tl eksterne faglge mljøer, angver at have kontakt tl fagforennger eller faglge organsatoner. At fagforennger/faglge organsatoner sammen med offentlge myndgheder er de eksterne vdensnsttutoner, som FTF erne hyppgst har kontakt med, hænger formentlg sammen med, at de faglge organsatoner både udvkler, organserer og formdler vden fra andres forsknng tæt samarbejde med prakss og en form, som er drekte målrettet de enkelte faggrupper og funktoner, som FTF erne er beskæftget. Også de faglge selskaber rangerer højt på lsten over faglge mljøer, som de enkelte ansatte har kontakt med uden for deres arbejdsplads. Kun en mndre del af FTF erne har kontakt tl unversteter og forsknngsenheder. Det gælder 17 pct. af de FTF ere, der har kontakt tl eksterne faglge mljøer. Lederne har større omfang (27 pct.) kontakt tl unversteter eller forsknngsenheder (se tabel ovenfor). Undersøgelsen vser samtdg, at beskæftgede nden for arbejdsområderne sundhed samt IT, servce og teknk er dem, der oftere end gennemsnttet har kontakt tl dsse nsttutoner. Tabel 4.7. Relatvt få har kontakt tl unversteter Andel med kontakt tl unverstetet eller anden forsknngsenhed ndenfor arbejdsområder Andel Personer alt Undervsnng 10% 169 Det pædagogske område 15% 100 Sundhed 26% 160 Fnans og forskrng 9% 51 Socal, skkerhed og admnstraton 15% 60 IT, servce og teknk 24% 9 FTF alt 16% 549 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer med kontakt tl eksterne faglge mljøer. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

18 Sde Brug af vdenportaler/databaser Vdenportaler er, som det er fremgået tdlgere, blandt de oftest anvendte klder tl ny vden. I dette afsnt beskrves vdenportaler derfor mere uddybende. Der sættes fokus på, hvem der sær bruger vdenportaler, hvordan vden fra vdenportaler vurderes og på årsagerne tl eventuelt kke at anvende vdenportaler. Personer nden for undervsnng, socal, skkerhed og admnstraton samt fnans og forskrng opsøger ny vden vdenportaler/databaser højere grad end gennemsnttet. Af de, der anvender vdenportaler, mener 24 pct., at den vden, de kommer frem tl, er meget anvendelg, og 68 pct., at den er nogenlunde anvendelg. Kun en meget llle procentdel fnder kke den vden, der er på vdenportalerne, anvendelg. Tabel 5.1. Stor brug af vdenportaler på fleste arbejdsområder Andel der opsøger ny vden vden portaler/databaser nden for arbejdsområder Andel Personer alt Undervsnng 76% 309 Det pædagogske område 51% 203 Sundhed 64% 345 Fnans og forskrng 66% 195 Socal, skkerhed og admnstraton 69% 133 IT, servce og teknk 58% 48 FTF alt 66% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel 5.2. De fleste fnder vden fra vdenportaler anvendelg Du benytter en eller flere vdenportaler, når du søger ny vden. Vurderer du at den vden, du fnder frem tl på portalen er Meget Nogenlunde Kun ldt Ikke Ved kke Personer anvendelg anvendelg anvendelg anvendelg alt Leder 30% 62% 5% 0% 3% 164 Medarbejder 22% 69% 5% 0% 3% 645 I alt 24% 68% 5% 0% 3% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Mere end 60 pct. vurderer, at de vdenportaler, de anvender, har faglgt kvaltetsskret vden, mens crka hver tende stller sg skeptske overfor den faglge kvaltet. En fjerdedel svarer ved kke. Ansatte nden for sær IT, servce og teknk (hvor der er et relatvt llle antal deltagere, der anvender vdenportaler) og mndre omfang ndenfor undervsnng, sundhed og det pædagogske område er de mest skeptske.

19 Sde 19 Tabel 5.3. Seks ud af t mener vden er kvaltetsskret Vurderer du, at vden på den eller de vdenportaler, du anvender, er faglgt kvaltetsskret? Ja Nej Ved kke Personer alt Leder 59% 13% 27% 164 Medarbejder 62% 11% 27% 645 I alt 61% 11% 27% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel 5.4. Flest oplever at vden er kvaltetsskret ndenfor fnans og forskrng og socal, skkerhed og admnstraton Vurderer du, at vden på den eller de vdenportaler, du anvender, er faglgt kvaltetsskret? Ja Nej Ved kke Personer alt Undervsnng 59% 14% 27% 235 Det pædagogske område 61% 6% 34% 104 Sundhed 60% 7% 33% 222 Fnans og forskrng 67% 12% 21% 129 Socal, skkerhed og admnstraton 67% 15% 19% 91 IT, servce og teknk 53% 31% 16% 28 I alt 61% 11% 27% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF De, der anvender vdenportaler, mener, at vdenportaler formdler vden en form, som er let at gå tl (69 pct. er helt eng eller delvs eng dette). 61 pct. vurderer, at vdenportaler formdler ny vden en form, som kan omsættes tl prakss. På den anden sde er omkrng hver tredje kke enge, at vden fra vdenportaler er formdlet en form, så det er let at omsætte prakss, og crka hver fjerde er kke enge, at vden formdles en form, som er let at gå tl. En deltager undersøgelsen udtrykker det sådan: Vdenportaler taler ofte et kke-anvendelgt sprog og er sjældent kompatbelt med drekte anvendelse tl mt fag. Det skal omformuleres og gentænkes for at blve brugt. Den td har jeg sjældent. Dette resultat sammenholdt med, at en mndre gruppe blandt FTF erne kke mener, at vden på vdenportaler er faglg kvaltetsskret, tyder på, at der også er udfordrnger på dette felt, måske særlgt på nogle arbejdsområder.

20 Sde 20 Tabel 5.5. To tredjedele mener vden på vdenportaler er tl at gå tl Vdenportaler formdler ny vden en form, som er let at gå tl Helt eng Delvs eng Hverken eng eller ueng Delvs ueng Helt ueng Ved kke Personer alt Leder 12% 61% 21% 3% 0% 2% 164 Medarbejder 13% 56% 21% 3% 1% 6% 645 I alt 12% 57% 21% 3% 1% 5% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel 5.6. Seks ud af t mener vden på vdenportaler kan omsættes tl prakss Vdenportaler formdler ny vden en form, som kan omsættes tl prakss Helt eng Delvs eng Hverken eng eller ueng Delvs ueng Helt ueng Ved kke Personer alt Leder 12% 52% 25% 8% 0% 3% 164 Medarbejder 9% 53% 25% 6% 1% 7% 645 I alt 9% 52% 25% 6% 0% 6% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF De, som kke anvender vdenportaler, angver som den hyppgste grunde tl at lade være, at de kke har kendskab tl vdenportaler nden for deres faglge felt (54 pct.). Omkrng hver tende peger på, at den måde vden formdles på er for svært tlgængelg, eller at den vden, der formdles, kke er anvendelg prakss. Tabel 5.7. Årsager tl kke at anvende vdenportaler nn Leder Medarbejder I alt Jeg har kke kendskab tl vdenportaler nden for mt faglge felt 54% 48% 50% Der fndes kke vdenportaler nden for mt faglge felt 7% 7% 7% Den vden, de ndeholder, er kke relevant for mg 6% 9% 9% Den måde vden formdles på er for svært tlgængelg 13% 12% 12% Den vden, som formdles, er kke anvendelg prakss 8% 10% 10% Jeg har kke tlld tl kvalteten af den vden, der formdles 1% 4% 4% Andet 21% 23% 23% Personer alt Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der kke anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

21 Sde Rammer på arbejdspladsen for arbejdet med ny vden En del FTF ere har gode forhold for at arbejde med ny vden, men mange steder opleves der også udfordrnger forhold tl rammebetngelserne, og der er plads tl forbedrnger på flere områder. Arbejdet med ny vden har på mange arbejdspladser kke en stærk ledelsesmæssg eller organsatorsk forankrng. Intatvet og drvkraften lgger ofte hos medarbejderne selv og ldt under halvdelen oplever, at ledelsen kke prorterer arbejdet med ny vden tlstrækkelg højt. Kun hver femte angver, at der på deres arbejdsplads er en fast procedure for, hvordan ny faglg vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen, og under halvdelen af lederne angver, at man på deres arbejdsplads har en strateg for faglg udvklng, som omfatter deres arbejdsområde. Knap halvdelen af medarbejderne har kke arbejdstd tl en tlstrækkelg faglg ajourførng. Der foregår ntern kompetenceudvklng på hovedparten af arbejdspladserne, men næsten halvdelen af deltagerne undersøgelsen oplever, at deres arbejdsplads mndre grad eller slet kke tlbyder ekstern kompetenceudvklng, når de har behov for at få ny vden. Økonomen på FTF-arbejdspladserne er en stor barrere for ekstern kompetenceudvklng. Det angves som en barrere af 60 pct. af deltagerne undersøgelsen. En deltager undersøgelsen svarer: Hvert år starter med: Budgettet på uddannelsesområdet er meget llle! Ja, så er nveauet lgesom lagt. 6.1 ORGANISERING Ledelse og medarbejdere er oftest fælles om at tage ntatv tl at skabe gode rammer for at arbejde med ny vden. Men hvor ntatvet kke er fælles, er det oftere medarbejderne end ledelsen, der tager et selvstændgt ntatv tl at forbedre rammerne. Det er lgeledes ofte FTF erne selv, der defnerer, hvlken faglg vden, der skal anvendes arbejdet, 66 pct. svarer, at det høj grad er dem selv, der gør dette. 27 pct. svarer, at det høj grad er lederen og lgeledes 27 pct. mener, at det høj grad er centralt fastsatte regler, der defnerer den faglge vden, der skal anvendes. Mange angver dog også, at deres leder/arbejdsplads nogen grad defnerer, hvlken faglg vden, de skal anvende deres arbejde. Tabel Rammer for ny vden skres fællesskab Hvem tager som regel ntatvet tl at skre, at arbejdspladsen har gode rammer for at arbejde med ny vden? Medarbejderne Ledelsen Ledelse og medarbejdere Ved kke Personer alt 21% 13% samarbejde 54% 12% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

22 Sde 22 Tabel Medarbejderne har stor ndflydelse på den anvendte faglge vden Hvem defnerer hvlken faglg vden, du skal anvende dt arbejde? I nogen I mndre I høj grad Slet kke grad grad Mg selv 67% 29% 4% 1% Mn leder/arbejdsplads 24% 52% 20% 4% Centralt fastsatte regler 25% 40% 20% 15% Andre 4% 19% 38% 39% Note: Spørgsmålene er stllet tl alle. I alt beskæftgede har svaret. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF To tredjedele af FTF erne arbejder på en arbejdsplads uden en fast procedure for, hvordan ny faglg vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen. Hertl kommer, at mere end halvdelen arbejder på en arbejdsplads, der kke har en særlg jobfunkton, som skal skre faglg udvklng af opgaveløsnngen. Omkrng halvdelen af lederne angver, at deres arbejdsplads kke har en strateg for den faglge udvklng, der omfatter deres ansvarsområde, selvom mere end halvdelen af de ledere, hvor arbejdspladsen kke har en strateg, mener, at en sådan strateg vlle gøre en forskel for deres arbejde. Tabel Sjældent fast procedure for ny vden Har dn arbejdsplads en fast procedure for, hvordan ny vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen? Ja Nej Ved kke Personer alt 20% 66% 14% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel Kun hver tredje arbejdsplads har jobfunkton der skrer faglg udvklng Har dn arbejdsplads en særlg jobfunkton, som skal skre den faglge udvklng af opgaveløsnngen? Ja Nej Ved kke Personer alt 31% 55% 14% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel (q62) Tabel Hver anden leder har kke strateg for faglg udvklng Har dn arbejdsplads en strateg for faglg udvklng, som omfatter dt ansvarsområde? Ja Nej Ved kke Personer alt 44% 48% 8% 246 Note: Spørgsmålet er stllet tl ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.

23 Sde 23 Tabel Strateg for faglg udvklng gør en forskel Vurderer du, at det vlle gøre en forskel for dt arbejde, hvs dn arbejdsplads havde en strateg for faglg udvklng, som omfatter dt ansvarsområde? Ja Nej Ved kke Personer alt 54% 25% 21% 117 Note: Spørgsmålet er stllet tl ledere, hvs arbejdsplads kke har en strateg for faglg udvklng på deres område Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF pct. svarer, at de det daglge har adgang tl den vden de har brug for På den anden sde angver hver tredje, at de kke har adgang tl ny vden va abonnementer på faglge tdsskrfter, fagltteratur, netportaler eller medlemskab af faglge selskaber på deres arbejdsplads. Og mange oplever kke, at de har td tl faglg ajourførng deres arbejdsdag. Tabel Adgang tl vden Har du dt daglge arbejde adgang tl den vden, du har brug for dn nuværende jobfunkton? Ja Nej Jeg oplever kke, at der er en veldefneret faglg vden tl mn nuværende jobfunkton Ved kke Personer alt 78% 6% 12% 4% Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel Hver tredje har kke adgang tl konkrete klder tl ny vden på arbejdspladsen Har du adgang tl ny vden på dn arbejdsplads va abonnement på faglge tdsskrfter, fagltteratur, netportaler, medlemskab af faglge selskaber eller lgnende? Ja Nej Ved kke Personer alt 62% 33% 5% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF De fleste FTF ere får orenterng om ny vden forbndelse med personaledage, temamøder eller lgnende (74 pct.), men der er også 22 pct., der kke gør.

24 Sde 24 Tabel Personaledage og temamøder anvendes tl orenterng om ny vden Får du orenterng om ny vden forbndelse med personaledage, temamøder eller lgnende? Ja Nej Ved kke Personer alt 74% 22% 4% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Knap halvdelen af FTF erne er helt eller delvst uenge, at de har arbejdstd tl den faglge ajourførng, der er nødvendg for deres arbejde. Kun hver tende er helt eng, at de har arbejdstd tl den nødvendge faglge ajourførng. Samtdg bruger knap 40 pct. altd eller ofte frtd på faglg ajourførng. En deltager undersøgelsen sger: Det vlle være rart, hvs det var en del af det daglge arbejde, så jeg kke altd skulle bruge mn frtd tl at opsøge vden. Savner det daglge at der var plads tl mere faglg vdensdelng, nogle møder hvor det var mulgt stedet for, at man føler, at det er stjålen td man bruger. Tabel Mange har kke arbejdstd tl faglg ajourførng Jeg har arbejdstd tl den faglge ajourførng, der er nødvendg for mt arbejde Helt eng Delvs eng Hverken eng eller ueng Delvs uenng Helt ueng Personer alt 11% 31% 13% 27% 18% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Tabel Fre ud af fem bruger frtd på faglg ajourførng Bruger du frtd på faglg ajourførng? Altd Ofte Nogle gange Sjældent Aldrg Personer alt 7% 32% 40% 16% 5% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Både medarbejdere og ledere mener, at de ndsatser, der er mest betydnngsfulde for, om medarbejdere bdrager tl den faglge udvklng af arbejdspladsen er ledelsesmæssgt fokus på den faglge udvklng og kompetenceudvklng. Også et struktureret samarbejde om faglg udvklng på arbejdspladsen, arbejdsmljøet og anerkendelse af selvstændge ntatver tllægges stor vægt.

25 Sde 25 Tabel Vgtgste ndsatser for faglg udvklng Hvlke af følgende ndsatser, mener du er de mest betydnngsfulde for, om medarbejderne bdrager tl den faglge udvklng af arbejdspladsen?. Ledelsesmæssgt fokus på faglg udvklng 68% Struktureret samarbejde om faglg udvklng på arbejdspladsen 38% Faste procedurer for hvordan arbejdspladsen arbejder med faglg udvklng 22% Økonomske nctamenter (tllæg mv.) 12% Anerkendelse af selvstændge ntatver 32% Kompetenceudvklng 44% Arbejdsmljøet 33% Efterspørgsel fra borgere/brugere/kunder 10% Nye teknologske mulgheder eller lgnende 13% Samarbejde med vdensnsttutoner mv. 4% Andet 1% Personer alt Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF SAMARBEJDE OG HOLDNINGER TIL ARBEJDET MED NY VIDEN Ledere og medarbejdere er spurgt nd tl holdnnger og prorterng af arbejdet med ny vden på deres arbejdspladser. En stor del af medarbejderne (43 pct.) mener kke, at ledelsen prorterer den faglge udvklng af opgaveløsnngen tlstrækkelgt højt. Tabel Fre ud af t oplever for lav ledelsesmæssg prorterng Synes du, at ledelsen på dn arbejdsplads prorterer den faglge udvklng af opgaveløsnngen tlstrækkelg højt? Ja Nej Ved kke Personer alt 39% 43% 18% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF Generelt kan det sges, at der på arbejdspladserne er en postv holdnng tl arbejdet med ny vden. 88 pct. af FTF erne uden ledelsesansvar angver, at der blandt kollegerne høj eller nogen grad er en postv holdnng tl arbejdet med ny vden og 84 pct. svarer, at den nærmeste leder høj eller nogen grad har en postv holdnng, selvom fre ud af t som nævnt ovenfor kke mener, at ledelsen prorterer den faglge udvklng tlstrækkelgt højt. Blandt FTF-lederne vurderer 91 pct., at der blandt medarbejderne høj eller nogen grad er en postv holdnng tl arbejdet med ny vden.

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1).

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1). VELFÆRDSTEKNOLOGI PROCESBESKRIVELSE Efterår 2013 : Status på gangværende aktvteter nden for velfærds, der leder frem mod strateg 2020 mål, (skema 1). Tds- procesplan for uddannelsens ndsatsområder ndenfor

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde Et magasn om udfordrngerne på arbejdsmarkedet et regonalt perspektv. Med fokus på nytænkende samarbejder på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftgelsesndsatser. Når vden omsættes tl vækst. 2015 TEMA

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Kommunikationsplan for SOF erne og IPG erne i Sønderjylland

Kommunikationsplan for SOF erne og IPG erne i Sønderjylland Kommunkatonsplan for SOF erne og IPG erne Vgtgheden af on og gensdg nformaton fremgår tydelgt af de respektve kommssorer for IPG erne : rne har tl opgave at skre mplementerngen af ndsatserne på de 4 oblgatorske

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at 72 42 42 42 Prof l Mn Trans har sden 1968 været blandt erhvervslvets foretrukne transoorterer Det skyldes kke mndst at v består og ejes af selvstændge vognmænd Det skrer maksmal opmærksomhed og ansvarlghed

Læs mere

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Skruekompressorer SM-serien Med den verdenskendte SIGMA PROFIL Ydelse 0,30 til 1,50m3/min, Tryk 8 11 15 bar. www.kaeser.com

Skruekompressorer SM-serien Med den verdenskendte SIGMA PROFIL Ydelse 0,30 til 1,50m3/min, Tryk 8 11 15 bar. www.kaeser.com Skruekompressorer SM-seren Med den verdenskendte SIGMA PROFIL Ydelse 0,0 tl,0m/mn, Tryk www.kaeser.com Hvad forventer forbrugerne af et trykluftsystem? De forventer maksmal drftsskkerhed og ydeevne. Dette

Læs mere

Resume af sektorernes regnskaber

Resume af sektorernes regnskaber Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

ipod/iphone/ipad Speaker

ipod/iphone/ipad Speaker Pod/Phone/Pad Speaker ASB8I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 16 FR 30 ES 44 DE 58 EL 73 DA 87 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den politiske organisation

Den politiske organisation Regnskab 2010 Den poltske organsaton Byrådet 2010 2013 Ulla Hardy-Hansen (C) 1. vceborgmester Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester Carsten Wlff (V) 2. vceborgmester Per Frost Henrksen (A) Ergn Øzer (A)

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Programslyring. iiiillm. l{iclo*olt lr/indow* til Workgloups. qfoldctfs- Copyright @ l gbs-lgg3 ldicro*oft Corporation

Programslyring. iiiillm. l{iclo*olt lr/indow* til Workgloups. qfoldctfs- Copyright @ l gbs-lgg3 ldicro*oft Corporation llm Prramslyrng l{clo*olt lr/ndow* tl Workgloups hfm. Verson 311 qfoldctfs Copyrght @ l gbslgg3 ldcro*oft Corporaton En hstore 3 kaptler, der handler om hvordan skærmen fk sn prompt (A:l) hvordan musen

Læs mere

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark Kvaltetsmapper 44 opdaterede faktaark Skema tl vrkshedsbesøg Nyt! Nem webvsnng og opdaterng af faktaark Vrkshedsmappen Nem og effektv præsentaton af jobcentrets tlbud tl vrksheder 42 jobcentres foretrukne

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Ernst & Youngs oversigt over administrative effektiviseringsforslag til Nyborg kommune

Ernst & Youngs oversigt over administrative effektiviseringsforslag til Nyborg kommune Ernst & Youngs oversgt over admnstratve effektvserngsforslag tl Nyborg kommune Forslag Kommentarer Samlet drøftet med borgmester, kommunaldrektør og økonomchef. Omfatter alt følgende 7 punkter. Potentalet

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse Tlfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademer, Professonshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 VIA Unversty College Svarprocent: 35% (3.411 besvarelser ud af 9.738 mulge) Insttutonsrapport Introdukton Indhold

Læs mere

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære?

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære? SåDAn GØR VI Februar 2014 KLASSELEDELSE Hvad skal eleverne lære? Fagudvalgene har fået en central rolle Sofendalskolens arbejde med klasseledelse og struktur relaton tl folkeskolereformen. Klasserumsledelse

Læs mere

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske Totalrenoveret 4-værelses med bedste belggenhed Oplevelsen af denne sønne lejlghed starter allerede på gaden med de flotte gamle træer. Den klassske hovedtrappe fører dg op tl. lejlgheden, hvor man kommer

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter Kpetenceråde Efter klassetrn Efter 7. klassetrn Efter 9. klassetrn Mundtlg deltage korte og enkle samtaler konkrete hverdagsemner på deltage kortere samtaler og gve korte, fremstllnger af almndelge stuatoner

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Væk bonden og oplev landbolvet Benyt museets mange fleksble tlbud eller sammensæt selv et program tl dagsbesøget eller lejrskoleturen. Aktvtet engagement fordybelse

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere