Studiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner. Forår 2015

Transkript

1 Studiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner Forår 2015

2 Oprettede studiegrupper forår 2015 Dette er en redigeret udgave af det tidligere udsendte studiegruppekatalog. Kataloget rummer kun de studiegrupper, der er oprettet for foråret Se nedenstående skema hvilke muligheder der er for eftertilmelding til de oprettede studiegrupper. Der kan være ændringer i forhold til de oprindelige udmeldinger. Ved tvivl kontakt facilitatoren af den enkelte gruppe. Studiegruppe Status Facilitator/kontaktperson Side Midtjylland Før, under og efter kvalificering af skoletjenesteforløb Historiefaget i udskolingen Læring i den nye folkeskole - skolens nye virkelighed Arkæologi i skolen Sydjylland Inddrag it/skoletube i dit skoletjenestetilbud Partnerskaber med skolerne Fyn Lav mere involverende rundvisninger Sjælland Læringsbegreber og Forenklede Fælles Mål Kreative/kunstneriske processer Specialklasser og børn med særlige behov Afholdes som enkeltstående dag. Åben for tilmelding indtil mødet d. 26/3 kl på Gl. Estrup Herregårdsmuseum. første møde d. 25/2 kl Afholdes som en enkeltstående dag. Åben for tilmelding indtil første møde d. 18/2 kl (Holstebro) første møde. OBS! Nye mødedatoer: d. 2/3 (Odense Bys Museer), d. 15/4 og d. 19/5, alle dage kl første møde d. 17/2 kl første møde d. 18/2 kl første møde d. 26/2 kl første møde. første møde. første møde. Birthe Bitsch Mogensen, bbm@skoletjenestenetvaerk.dk Lars Allan Haakonsen, lah@skoletjenestenetvaerk.dk Birthe Bitsch Mogensen, bbm@skoletjenestenetvaerk.dk Lars Allan Haakonsen, lah@skoletjenestenetvaerk.dk og Birthe Bitsch Mogensen, bbm@skoletjenestenetvaerk.dk Dorte Vind, dv@skoletjenestenetvaerk.dk Ulla Kjær Kaspersen, ukk@skoletjenestenetvaerk.dk Ulla Kjær Kaspersen, ukk@skoletjenestenetvaerk.dk Kathrine Noes Sørensen, kns@vestmuseum.dk Jane Bendix, jane.bendix@arken.dk Ulla Kjær Kaspersen, ukk@skoletjenestenetvaerk.dk

3 København Forenklede Fælles Mål og undervisning i eksterne læringsmiljøer Flipped Learning Undervisningsledelse Kulturarvens kuratorer når de unge kuraterer kulturarven Besøg på egen hånd Planlæg din kommunikation Studiegruppe for tidligere MUUdeltagere 2014 Animation som metode i undervisningen første møde d. 18/2 kl første møde d. 5/3 kl første møde. første møde d. 28/1 kl første møde. 1/3. Første møde d. 5/3 kl første møde. Lukket for tilmeldinger. Dorte Villadsen, dv@skoletjenesten.dk Dorte Villadsen, dv@skoletjenesten.dk Ane Riis Svendsen, ars@skoletjenesten.dk Josefine Albris, josefine@goldendays.dk og Linda Nørgaard, lna@arbejdermuseet.dk Sara Tougaard, sto@denblaaplanet.dk Siska Rohr Harrebye, srh@skoletjenesten.dk Kim Hollesen, khp@skoletjenesten.dk Kari Eggert Rysgaard, karir@dfi.dk

4 Hvad er en studiegruppe? En studiegruppe er en arbejdsform, hvor en mindre gruppe kolleger fra forskellige skoletjenester og kulturinstitutioner mødes og arbejder sammen om et fælles fokus et fagligt emne, en pædagogisk metode eller lignende. Målet er at deltagerne i studiegruppen kompetenceudvikler sig i fællesskab. Arbejdsformen i studiegrupperne er båret af deltagernes aktive bidrag, der tager afsæt i viden og erfaringer fra praksis. Deltagelse i en studiegruppe giver mulighed for at få ny viden, input og sparring på praksisnære og aktuelle emner, der optager en. I en studiegruppe forpligter man sig på at dele viden og erfaringer, give sparring til kolleger fra andre kulturinstitutioner og modtage sparring fra dem. t fra en studiegruppe handler om, at man har arbejdet sammen om noget, der efterfølgende kan bruges i den daglige praksis. Nogle af studiegrupperne har tilknyttet en facilitator, der sætter en overordnet ramme for forløbet i gruppen. I andre studiegrupper er det en fælles opgave for deltagerne at facilitere forløbet. Fælles for alle studiegrupper er, at det i meget høj grad er deltagerne, der præger både form og indhold. Ligeledes har nogle grupper på forhånd definerede mødedatoer, mens det i andre studiegrupper aftales af medlemmerne efter gruppens etablering. Hvis mødedatoer og studiegruppernes omfang er fastlagt på forhånd fremgår det under beskrivelsen af de enkelte studiegrupper. Studiegruppernes værdigrundlag Studiegruppernes form bygger på følgende grundantagelser: At vi kan lære af hinanden ved at trække på hinandens erfaringer og viden på tværs af skoletjenester og kulturinstitutioner. At viden deles, når man gør noget sammen med et fælles afsæt og en fælles interesse. At ny viden bliver til læring, når det kobler sig direkte til deltagerens egen praksis. At man gennem samarbejdet i studiegrupperne skaber værdifulde netværksrelationer, som man kan trække på fremadrettet. At ny viden skal bringes i anvendelse for at blive læring. Derfor er eget arbejde, hvor man omsætter input til produkter en del af alle studiegrupper. Hvad sker der med studiegrupperne efterfølgende? Studiegrupperne eksisterer for et halvt år ad gangen. Processen i studiegruppen tilrettelægges, så den afsluttes efter en møderække. Hvis der er interesse i at fortsætte arbejdet, kan der oprettes en ny studiegruppe med samme emne næste år. Her kan gruppen enten specialisere sig yderligere eller blot fortsætte arbejdet med afsæt i det foregående. Det er målet, at den viden, der skabes i studiegruppen omsættes til værdi og handling i deltagernes egen praksis. Derudover forventer vi, at erfaringerne fra studiegrupperne på sigt kan bringes i spil på tværs af regionerne, fx være grundlag for udvikling af fælles projekter eller danne basis for temadage inden for emnerne i samarbejde med netværk og foreninger som MiD og de øvrige bidragsydere til dette katalog. Hvem kan være med? Alle der arbejder med skoletjeneste er velkomne i studiegrupperne. En skoletjeneste kan være museumsinspektøren, der som en del af sine mange opgaver på det lille lokal- XXXXX 4

5 museum tager sig af at undervise skoleklasser, der besøger museet. En skoletjeneste kan også være det team af medarbejdere, der på en kulturinstitution museum, zoologisk have, videnspædagogisk aktivitetscenter eller lign udvikler en mangfoldig pakke af læringstilbud, materialer, projekter og partnerskaber til brug for skoleverden bredt. Eller en skoletjeneste kan være en konkret kommunes indsats for at sikre, at de lokale kultur-, kunst- og naturtilbud gøres tilgængelige for kommunens skoler. Kært barn har mange navne det kaldes også kulturtjenester, læringstjenester og meget andet. For os er det ikke afgørende, hvad navnet er eller hvordan organiseringen er hvis du arbejder med at udvikle læringstilbud i eksterne læringsmiljøer til dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser er du velkommen i studiegrupperne. Den vigtigste deltagerforudsætning er, at man har en praksis i et ekstern læringsmiljø og derigennem har relevante erfaringer at dele. Nogle af studiegrupperne har derudover formuleret mere snævre deltagerforudsætninger, fx at man har erfaring med et bestemt områder eller at man skal medbringe et eksisterende undervisningsforløb, som man vil videreudvikle i regi af studiegruppen. Er du i tvivl om, hvorvidt du indfrier deltagerforudsætningerne, så kontakt facilitatoren af studiegruppen eller din lokale koordinator. Tilmelding Tilmelding senest mandag d.12. januar til Marlene Reichel-Damtoft på mail kontakt@skoletjenestenetvaerk.dk Med oplysning om: Navn Stilling Kulturinstitution/skoletjeneste Mailadresse Hvilken gruppe du vil tilmeldes Hvor mange af de udbudte grupper, der oprettes afhænger af tilmeldingerne. Alle grupperne kræver en minimumstilmelding og nogle har en øvre grænse for deltagere. Vi vil forsøge at imødekomme alle ønsker, men vi forbeholder os ret til ikke at oprette grupper, hvis der er for få tilmeldinger eller afvise deltagere, hvis der er for mange. Du vil få svar på om din studiegruppe er blevet oprettet senest mandag d. 19/ Hvis din ønskede studiegruppe ikke oprettes, vil det være muligt at tilmelde sig en af de oprettede studiegrupper efterfølgende ved direkte kontakt til facilitatoren af gruppen. Alle er velkomne til at deltage i alle studiegrupper på tværs af landet. De fleste af studiegrupperne er på forhånd knyttet til en bestemt landsdel, hvor de fleste møder vil blive afholdt. Dette er fastlagt på forhånd, så man kan tage højde for transporttid, inden man tilmelder sig en gruppe. Da flere af møderne afholdes på deltagernes kulturinstitutioner, kan det konkrete sted variere. XXXXX 5

6 Før-under-efter kvalificering af læringsudbyttet af skoletjenesteforløb Hvordan sikrer man, at et spændende, aktiverende og udfordrende læringsforløb på en kulturinstitution ikke bare bliver en sjov dag, men bidrager til reel læring for eleverne? Det svage led er ofte koblingen mellem aktiviteterne på kulturinstitutionen og aktiviteterne på skolen. Fokus i denne studiegruppe vil være at arbejde med før, under og efter. Det er en didaktisk model, som gør, at læringsudbyttet bliver mere kvalificeret. Før- og efterarbejdet foregår på skolen, før og efter at eleverne besøger kulturinstitutionen. Der er ofte lagt stort arbejde i selve skoletjenestetilbuddet hos jer, men hvordan kan vi inddrage elevernes forforståelser og deres hverdagsopfattelser? Der skal vi have fat på før og efter, så det giver mulighed for læring, hvor eleverne kan overføre viden fra tilbuddet til deres hverdagsforståelse. Vi vil med afsæt i den konstruktivistiske læringsforståelse arbejde med før og efter ud fra jeres konkrete tilbud. Indblik i det konstruktivistiske læringssyn. Erfaring med, hvordan man konkret kan tilrettelægge undervisning ud fra det konstruktivistiske læringssyn. Udvikling af konkrete før- og eftermaterialer til et eksisterende skoletjenestetilbud. Afprøve og få sparring på elementer af jeres forløb. Videndeling og erfaringsudveksling med kolleger fra andre kulturinstitutioner. Inspiration til implementering af før, under og efter i andre læringstilbud. 1. møde: Vi vil få oplæg om det konstruktivistiske læringssyn og arbejde konkret med et eksempel, så vi kobler teori og praksis med den didaktiske model før, under og efter. Præsentation af strategier til, hvordan vi skal give feedback og sparring. Vi vil afprøve et skoletjenestetilbud og sammen give sparring og forslag til, hvordan der kan arbejdes før og efter. 2. møde: Alle har et skoletjenestetilbud med og arbejder med at kvalificere det med førog efterforløb gennem sparring og feedback fra de andre i gruppen. Hjemmearbejdet er at lave materialet til sit før- og efterforløb. 3. møde: Vi mødes på et af studiegruppens steder. Arbejder med førforløbet, prøver selve læringsforløbet af og prøver efterforløbet. Der bliver givet feedback. De andre i studiegruppen præsenterer deres materiale til før- og efterforløb, der gives sparring og feedback. Studiegruppen faciliteres af Birthe Bitsch Mogensen, koordinator i SkoletjenesteNetværk. Studiegruppen foregår i Nordjylland. Alle er velkomne til at deltage. Minimum 4 deltagere. Deltagere i gruppen skal medbringe et læringsforløb, der er færdigt eller under udvikling. Mødedatoer: 17/2, 26/3 og 7/5. kl XXXXX 6

7 Historiefaget i udskolingen Det ser ud til, at Danmarks historie startede en juni-dag i Således skrev en af Undervisningsministeriets beskikkede censorer omkring tekstopgivelser i forbindelse med afgangsprøven. Men forholder det sig virkelig sådan? I denne studiegruppe ser vi nærmere på, hvad og hvordan der undervises i historie på folkeskolens ældste klassetrin, med henblik på at udarbejde nyt eller justere eksisterende læringstilbud til målgruppen. Med udgangspunkt i et kort oplæg omkring Forenklede Fælles Mål ses nærmere på de konkrete materialer, som typisk benyttes i udskolingen. Viden om historieundervisningen i folkeskolens ældste klasser. Indblik i Forenklede Fælles Mål for historie. Kendskab til dilemmaspil i historieundervisningen. Mulighed for at udvikle læringstilbud. Videndeling og erfaringsudveksling. af gruppens øvrige medlemmer. Der arbejdes videre med disse, og det færdige tilbud fremlægges næste gang. 3. møde: Kort oplæg med fokus på historiekanonen kan disse kanonpunkter lokaliseres, så arbejderklassens kamp ikke kun skete på Fælleden, og hvor koldt var det mon i dit lokalområde, da Energikrisen rasede? Herefter præsenterer gruppens medlemmer deres endelige læringstilbud, og respons gives. Afrunding og eventuelle nye aftaler om videre samarbejde indgås. Studiegruppen faciliteres af Lars Allan Haakonsen, koordinator i SkoletjenesteNetværk. Møderne afholdes i Midtjylland. Mødedatoer: 25/2, 19/3 og 23/4, kl møde: Introduktion. Gruppen mødes, og forløbet rammesættes. Herefter oplæg omkring Forenklede Fælles Mål i udskolingen samt præsentation af forskellige undervisningsmaterialer, der typisk bruges i skoleverdenen. Herefter fremadrettet arbejde omkring skitser af egne læringstilbud. Disse præsenteres kort næste gang. 2. møde: Oplæg fra historiebogsforfatter og specialkonsulent i Undervisningsministeriet Marianne Dietz omkring brug af dilemmaspil i undervisningen. Hvad gør disse spil ved elevernes motivation og læring og kan vi som kulturinstitution drage nytte af denne læringsform? Ellers præsenteres kort skitserne af den enkelte kulturinstitutions læringstilbud, og der gives respons på disse XXXXX 9

8 Læring i den nye folkeskole skolens nye virkelighed Denne studiegruppe er for dem, som ønsker at være opdaterede på skolens indhold og struktur og gerne vil have mere indblik i begrebet læring og den nye folkeskolelov. I studiegruppen vil vi ud fra korte oplæg om generelle forhold i folkeskolen i dag arbejde med en række pædagogiske og didaktiske begreber som læreprocesser, kompetenceområder og videns- og færdighedsmål i de nye Forenklede Fælles Mål, skolens fag og organisering, og hvordan det kommer til udtryk i skolen. Vi skal arbejde med, hvordan vores skoletjenestetilbud imødekommer krav og forventninger til skolens fag, og hvordan vi skaber den bedste kobling til folkeskolereformen. Indsigt i folkeskolelovens læringssyn, og hvad det betyder for skolernes arbejde. Arbejde med et konkret læringsforløb. Oplæg om Forenklede Fælles Mål, kvalificering og kobling til et eksisterende læringsforløb. Dialog, sparring og netværk med deltagere i samme felt. Oplæg om Forenklede Fælles Mål og fag i folkeskolen med kobling til, hvilket niveau deltagerne ønsker at anvende målene på. Deltagerne forsøger at sætte Forenklede Fælles Mål på deres læringsforløb. Deltagerne og facilitator giver sparring med henblik på at få tydeliggjort, hvordan de enkeltes læringstilbud tilgodeser de Forenklede Fælles Mål. Opsamling, erfaringsudveksling om implementering af forløb. Afrunding og eventuelle nye aftaler om videre netværk kan indgås. Studiegruppen faciliteres af Birthe Bitsch Mogensen, koordinator i SkoletjenesteNetværk. Studiegruppen afholdes d. 18/2 kl på Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Museum. Alle med interesse er velkomne der skal dog medbringes et konkret læringsforløb, som vi kan arbejde med. Studiegruppen afholdes som et heldagsmøde. Indhold: Oplæg om generelle pædagogiske og didaktiske forhold i skolen i dag. Vi kommer ind på læringssyn, læreprocesser, tilrettelæggelse af undervisning, mål og evaluering. Deltagerne medbringer et læringsforløb, som de ønsker at få sparring på. De andre i studiegruppen giver sparring på læringsforløbene ud fra diskussionerne til første oplæg. XXXXX 10

9 Arkæologi i skolen Går du og tumler med arkæologiens berettigelse for skoleelever, hvordan det kan kobles til Forenklede Fælles Mål, og hvordan det kan kvalificeres til læring? Vil du være med til at dykke dybere ned i, hvordan arkæologisk undervisning kan sammensættes? I denne studiegruppe undersøger vi bl.a., hvordan arkæologi gøres synligt og relevant (fagligt og praktisk) for skoler. Hvilke muligheder og læringspotentialer indeholder den arkæologiske museumsdidaktik både for museer og skoler? Hvordan sammensættes arkæologiske undervisningsforløb til diverse aldersgrupper? Hvilke udfordringer og muligheder ligger der for museet, når arkæologi skal implementeres i museale undervisningsforløb? Argumenter og berettigelse for arkæologiens rolle i skolernes undervisning i relation til Forenklede Fælles Mål. Indblik i, hvordan der arbejdes med arkæologi på andre museer. Udvikle skitse til/videreudvikling af et eksisterende læringsforløb på dit museum. Netværk og dialog med andre, der arbejder med arkæologi. 2. møde: Vi ser nærmere på, hvor og hvordan arkæologi fremtræder i folkeskolens fag, og kigger nærmere på Forenklede Fælles Mål. Der vil blive taget udgangspunkt i nogle af de udfordringer, som I møder med skolen. På baggrund af dette arbejdes der videre med forløbene fra sidst. Det vil foregå i løbende sparring og dialog med studiegruppedeltagerne. 3. møde: Præsentation af de justerede eller udviklede læringsforløb koblet til Forenklede Fælles Mål, med efterfølgende respons fra gruppens andre medlemmer. Afrunding og eventuelle nye aftaler om videre netværk kan indgås. Studiegruppen faciliteres af Lars Allan Haakonsen og Birthe Bitsch Mogensen, koordinatorer i SkoletjenesteNetværk. Møderne afholdes i Odense den første gang og Midtjylland de efterfølgende gange. Minimum 4 deltagere. Mødedatoer: 26/2, 8/4 og 19/5, kl møde: Introduktion og rammesætning. Herefter oplæg ved Anne Kirstine Hjardemaal Mikkelsen omkring arkæologisk museumsdidaktik og highlights fra hendes kandidatspeciale: Arkæologisk museumsdidaktik til grundskoleelever, teoretisk, praktisk og som anbefaling til de kulturhistoriske museer. Ud fra dette udarbejdes skitser i forhold til eksisterende eller nye konkrete forløb fra egen institution. XXXXX 12

10 Inddrag it/skoletube i dit skoletjenestetilbud It og medier er et af tre tværgående emner i alle fag i den nye folkeskolereform, og det er afsættet for denne studiegruppe. Vi vil kaste os ud i at lære om og gøre os erfaringer med brug af Skoletube. Skoletube er kort fortalt en digital platform, hvor elever og lærere (og skoletjenestemedarbejdere) via et UNIlogin kan uploade og dele deres video- og medieproduktioner i beskyttede mediekanaler. Konkret indeholder Skoletube 15 online medieværktøjer, som elever og lærere kan bruge i undervisningen og potentielt også i skoletjenestetilbud fra lydværksted, videoanimation og tegnefilm til mindmapping, stamtræer, tidslinjer m.m. For skoletjenester er der flere oplagte måder at integrere Skoletube i arbejdet med undervisningsforløb på. Man kan f.eks. levere fagligt materiale til skolerne, så elever og lærere får fri adgang til skoletjenesternes viden og mulighed for at arbejde med det i undervisningen. Ellers kan Skoletube tænkes ind i forbindelse med klassers besøg: forberedelse før besøget, opfølgning og opgaver under besøget og viderebearbejdning efter besøget. Det er uforpligtende og gratis for skoletjenestetilbuddet at bruge og dele viden via Skoletube. Se evt. mere her dk/museumssamarbejde/ Basisviden om Skoletube. Tips og tricks til implementering. Sparring med kolleger om brugen af it i skoletjenestetilbud. Afprøvning i egen praksis. Videreudvikling af eksisterende undervisningsforløb med brug af it. 1. møde (på Esbjerg Kunstmuseum): Peter Leth fra LærIt vil give en overordnet introduktion til Skoletube, præsentere de mange værktøjer og give et indblik i skolernes arbejdsgange og metoder. Derudover vil der være eksempler på, hvordan Skoletube bliver brugt i museumsverdenen. Sidst, men ikke mindst vil der være en workshop, hvor vi går i dybden med nogle af værktøjerne og arbejder med konkrete cases og udvikler undervisningsforløb. Hjemmearbejde: Afprøvning erfaringsindsamling i hverdagen. 2. møde: Opfølgning på sidste gang og de erfaringer, der er gjort i mellemtiden. Erfaringsudveksling mellem deltagerne og evt. nyt input. Hjemmearbejde: Afprøvning erfaringsindsamling i hverdagen. 3. møde: Opfølgning på sidste gang og de erfaringer, der er gjort i mellemtiden. Erfaringsudveksling mellem deltagerne og evt. nyt input. Afrunding. Studiegruppen faciliteres af Dorte Vind, koordinator i SkoletjenesteNetværk. Møderne afholdes i Sydvest- og Sønderjylland. Alle er velkomne til at deltage, men møderne afholdes i dette område. Mødedatoer: 17/2 kl , 19/3 kl og 20/4 kl Oprettelse af grupperne kræver minimum 4 deltagere. Deltagerne skal have en undervisningspraksis, som it kan inddrages i. XXXXX 14

11 Partnerskaber med skolerne Mange steder er skolerne godt i gang med at danne partnerskaber med kulturinstitutionerne. Denne studiegruppe er for dem, der også gerne vil i gang med at udvikle deres samarbejde med de lokale skoler. Vi skal arbejde med, hvordan samarbejdet mellem kulturinstitutionerne og skolerne konkret kan udmøntes, og finde ud af, hvordan vi på sigt kan skabe grundlaget for et mere forpligtende samarbejde. Det betyder afklaring af forventninger, behov, og hvilke krav man kan stille til hinanden. Vi skal undersøge mulige veje ind i skolerne, hvilke typer af samarbejder der er praktisk mulige, og hvordan vi kan skabe rum og tid til dialogen med skolerne. Vi lader os bl.a. inspirere af Intrface et partnerskab mellem kulturinstitutioner og ungdomsuddannelserne, og undervejs vil der også være en præsentation af gode eksempler på, hvordan en partnerskabs- kontrakt kan se ud. Alle diskussioner tager udgangspunkt i de erfaringer, som deltagerne i studiegruppen gør sig mellem møderne, hvor de trin for trin arbejder med at udvikle et partnerskab med en konkret skole. Kendskab til skolernes muligheder for samarbejde i forhold til folkeskoleloven. Indsigt i forskellige partnerskabsmodeller og deres styrker og svagheder. Indsigt i de vigtigste erfaringer fra Intrface og udvalgte kulturinstitutioners partnerskaber med skoler. Sparring til at udarbejde en konkret partnerskabsaftale. Etablering/udvikling af samarbejde med lokal skole. Hvis det er muligt, tager deltagerne allerede inden første mødegang kontakt til en skole/skoleledelse med henblik på at indgå i et samarbejdende partnerskab. Det giver mulighed for, at involverede lærere og skoleledelser kan deltage allerede i første møde. 1. møde: Klarlægning af muligheder for at lave partnerskab med lokale skoler. Vi skaber et overblik over muligheder og barrierer for et godt partnerskab. Bl.a. hvilke rammer kommunen, skoleledelse og skolebestyrelse sætter for partnerskaber. Vi vil arbejde med at afdække partnernes særlige styrker og kompetencer og tydeliggøre, hvilke behov og krav der kan stilles til et partnerskab. På baggrund af deltagernes egne erfaringer danner gruppen sig et billede af, hvordan lokale partnerskaber kan etableres, og hvordan man i gruppen kan bruge hinanden i forhold til at udarbejde et partnerskab. Hjemmearbejde: Hvis det ikke allerede er sket, undersøges lokalt mulighederne for samarbejde. Desuden tages der kontakt til en konkret skole med henblik på at indgå partnerskab, og i videst muligt omfang indbydes de involverede lærere til det næste møde. 2. møde: Erfaringer fra partnerskaber i Intrface og andre. Med udgangspunkt i konkrete erfaringer arbejder vi videre med partnerskabsmodeller. Deltagere fra allerede indgåede partnerskaber kommer og fortæller om deres erfaringer. Hvad kræver det? Hvordan strukturerer man det? Hvilke barrierer er der? Hvordan lykkes man med det? Diskussion af, hvordan erfaringer fra Intrface og andre kan overføres i forhold til at skabe bæredygtige partnerskaber. 3. møde: Konkrete udkast til partnerskabsmodeller. Vi arbejder videre med afdækning af specifikke problemstillinger fra sidste gang og videndeler med udgangspunkt i XXXXX 16

12 deltagernes erfaringer med kontakt til skoleverdenen. Vi ser eksempler på eksisterende partnerskabsaftaler, sparrer og udvikler i fællesskab på egne partnerskabsaftaler. Det aftales, om det vil være relevant at mødes med henblik på at erfaringsudveksle, efter at partnerskaberne er afprøvet. Gruppen faciliteres af Ulla Kjær Kaspersen, koordinator i SkoletjenesteNetværk. Det vil være en fordel, hvis man allerede inden studiegruppens opstart har fået etableret kontakt til en skole. Ellers skal man gøre det undervejs i forløbet. Minimum 4 deltagere. Møderne afholdes i Sydøstjylland/ Trekantsområdet. Mødedatoer: 18/2, 18/3 og 27/4, kl XXXXX 17

13 Lav mere involverende rundvisninger Denne studiegruppe er for dem, som overvejende har rundvisninger at tilbyde til skoleklasser, men som har lyst til at udvikle dem i en mere involverende og dialogisk retning. Vi skal arbejde med, hvordan man ved involvering af eleverne kan styrke deres læring. I gruppen kommer vi til at arbejde med teknikker og metoder til at igangsætte elevernes forforståelse, bruge fortællingen som udtryksform til formidling af faglig viden og samtidig skabe dynamik, flow og bevare intensiteten. Vi vil arbejde med, hvordan man gennem enkle øvelser kan få eleverne til at reflektere og sætte gang i aktiviteter hjemme på skolen. Tips og idéer til, hvordan børns forforståelse kan aktiveres og involveres i din rundvisning. Kendskab til fortællingen som metode til at holde flowet, skabe dynamik og retning i rundvisningen. Kendskab til muligheder for at gøre rundvisningen til en dialogbaseret, involverende og aktiv oplevelse og refleksion af, hvad eleverne har lært. Sparring til at udvikle egne rundvisninger. 1. møde: Børns forforståelse som udgangspunkt for en rundvisning. Det er kendt, at det at få koblet det, man ved i forvejen, med det nye øger indlæringen hos børn. På dette møde skal vi arbejde med forskellige metoder til, hvordan man med simple øvelser eller aktiviteter kan være med til at skærpe elevernes nysgerrighed og sætte gang i elevernes forforståelse. Gennem praktiske øvelser skal vi arbejde med at udvikle metoder i forhold til de enkelte deltageres konkrete muligheder i deres skoletjenestetilbud. Hvilke erfaringer bidrager gruppens medlemmer med, og hvordan kan disse erfaringer bruges i forhold til skolens fag? Vi vil arbejde med at afsøge forskellige muligheder og give hinanden sparring på idéer, der kan arbejdes med frem til næste møde. Hjemmearbejde: På baggrund af de idéer, vi skaber, aftaler vi, hvordan gruppen kan arbejde videre med idéer omkring involvering af elevernes forforståelse som udgangspunkt for ny læring. 2. møde: Storytelling fortællingen som en del af din rundvisning. Workshop med storyteller Kari Brinck. Vi kommer omkring forskellige fortælleteknikker til, hvordan man kan fastholde sit publikum, skabe flow og dynamik og performe. Inddragelse af forskellige metoder fra dialogbaseret undervisning og samarbejde om læring. Der bliver også mulighed for at arbejde med sin egen fortælling og sparring på det, man selv ønsker. Hjemmearbejde: Arbejde med at afprøve nye metoder til rundvisning med udgangspunkt i det, du har lært. 3. møde: Sparring på konkrete læringstilbud. Vi videndeler om erfaringer om ændret praksis og udvikling. Gode idéer og metoder til, hvordan man kan afslutte, og hvad eleverne kan arbejde videre med hjemme på skolen. Gruppen faciliteres af Ulla Kjær Kaspersen, koordinator i SkoletjenesteNetværk. Møderne udbydes i region Fyn/ Trekantsområdet. Minimum 4 deltagere. Mødedatoer: 26/2, 25/3 og 4/5, kl (25/3 kl ). XXXXX 20

14 Læringsbegreber og Forenklede Fælles Mål I studiegruppen sættes der fokus på læringsbegrebet i lyset af Forenklede Fælles Mål. Hvorledes kan det alternative læringsmiljø understøtte elevernes kompetenceudvikling? Indførelse i forskellige læringsbegreber. Indførelse i og konkret arbejde med de nye Forenklede Fælles Mål i forhold til udvikling af konkrete undervisningsforløb og projekter. Der veksles mellem møder, hvor cases (undervisningsforløb og projekter) afprøves og drøftes, og faglige oplæg om læringsbegreber og Forenklede Fælles Mål. Studiegruppens arbejde faciliteres af Kathrine Noes, Skoletjenesten Museum Vestsjælland. Der vil være 5 fysiske halvdagsmøder i perioden februar-juni. Møderne lægges på midt- og vestsjællandske museer og kulturinstitutioner. Det er et krav, at alle deltagerne er i gang med udvikling eller opkvalificering af et konkret undervisningsforløb eller projekt, således at der kan arbejdes praktisk med læringsbegrebet samt Forenklede Fælles Mål. XXXXX 22

15 Kreative/kunstneriske processer Denne studiegruppe vil have fokus på at skærpe forståelsen af kreative/kunstneriske processer i et undervisningsregi med udgangspunkt i deltagernes praksis og i relation til dialogbaseret undervisning og kollektive processer. Vi vil bl.a. fokusere på det kreative/kunstneriske som en kollektiv læringsstrategi. Refleksion over kreativitetsbegrebet. Undersøgelse af det ikke-verbale som del af dialog. Eksperimenter koblet med opdateret teoretisk viden (f.eks. Emily Pringles ph.d. om brugen af kunstnere i museumsundervisning på Tate og Jane Bendix Det ordløse som stemme ). Studiegruppen vil afholde 3 fysiske møder, for eksempel i februar, april og juni (evt. eksperimenteres med mødeformen). Alle møder foregår på Sjælland. Deltagerforudsætninger: Interesse i det æstetiske felt. Gruppen faciliteres af gruppedeltagerne selv. Værtsinstitutionen er ansvarlig for dagsorden, indhold, udsendelse af evt. materiale til forberedelse. Evt. udgangspunkt i undervisningsforløb/cases, som deltagerne observerer. XXXXX 25

16 Specialklasser og børn med særlige behov Hvordan tilrettelægges undervisningsforløb for specialklasser og børn med særlige behov i eksterne læringsmiljøer? Børn med særlige behov fylder meget både i skolerne og på kulturinstitutionerne. Med muligheder for anderledes og praksisnære undervisningsformer rummer kulturinstitutioner et særligt potentiale for denne målgruppe men hvordan gør man konkret for at imødekomme denne målgruppe, og hvad har det af betydning for den måde, man tilrettelægger sine undervisningstilbud på? I skoleverden præges debatten af inklusionstanken og de konsekvenser, det giver for den enkelte klasse. Og med folkeskolereformen skærpes lærernes behov for at koble læringsaktiviteter til de faglige mål for fagene. I denne studiegruppe ser vi på eksisterende erfaringer fra museumsområdet, og finder vi ud af, hvordan virkeligheden med specialklasser og inklusion ser ud i folkeskolen i dag. Vi vil knytte an til de erfaringer, der gennem de seneste år er blevet skabt på området, bl.a. i Den gamle By og på Vesthimmerlands Museum, og som p.t. udvikles i projektet Museumsundervisning for børn med særlige behov, hvor syv museer over hele landet udvikler best practice på området. Sammen udfordrer vi hinanden i forhold til at blive skarpe på, hvordan vores tilbud kan tilgodese og imødekomme disse børn og unge. Konkrete redskaber til at tilrettelægge undervisning, så den imødekommer børn med særlige behov Indblik i eksisterende erfaringer på området. Baggrundsviden til at kunne imødekomme skolernes krav om en varierende og understøttende undervisningsform. Mini-manual: ti gode råd til at arbejde med specialklasser med kobling til egen praksis. Møderne vil bestå af 3-4 halvdagsmøder, der bruges på faglige oplæg, fælles diskussion og evt. besøg på en specialskole eller et eksterns læringsmiljø med erfaringer på området. Der vil blive inviteret oplægsholdere, fx konsulent fra Undervisningsministeriet, en inklusionsvejleder fra skoleverdenen og erfarne museumsundervisere, fx fra Den Gamle By. På baggrund af input fra oplægsholderne vil gruppen arbejde med at afprøve elementer på egen praksis mellem møderne. Studiegruppen faciliteres af Ulla Kjær Kaspersen, koordinator i SkoletjenesteNetværk. 3-4 møder i perioden februar-juni. Endelige datoer fastlægges efter gruppens etablering. Møderne vil forgå på Sjælland. Viden, teori og metode til at arbejde med specialklasser i eksterne læringsmiljøer. XXXXX 26

17 Forenklede Fælles Mål og undervisning i eksterne læringsmiljøer Introduktion til Forenklede Fælles Mål og den didaktiske model til læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. I studiegruppen tages afsæt i følgende arbejdsspørgsmål: Hvorfor er der fokus på læringsmålstyret undervisning i skolen? Hvordan kan undervisning i eksterne læringsmiljøer spille sammen med de nye Forenklede Fælles Mål? Hvordan kan kulturinstitutionens særlige læringspotentiale skærpes og tydeliggøres i udformning og/eller opdatering af undervisningsforløb i lyset af de Forenklede Fælles Mål i folkeskolen? Gruppen mødes fire gange à 2,5 time. Første mødedato er onsdag d. 18/2 kl De resterende mødetidspunkter aftales på det første møde. Inden den 18. februar sendes en nærmere beskrivelse af indhold og form for det første møde ud til deltagerne. Møderne afholdes i Københavnsområdet. Indsigt i opbygningen af de Forenklede Fælles Mål. Træning i formulering af læringsmål. Udformning og/eller opdatering af undervisningsforløb fra egen institution, der har afsæt i udvalgte kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål i det eller de pågældende fag. Arbejdet i studiegruppen består af oplæg, analyse og bearbejdelse af undervisningsforløb og/eller udkast til kommende undervisningsforløb fra de kulturinstitutioner, som deltagerne kommer fra. Gensidig sparring samt fælles drøftelser og refleksion om undervisning i eksterne læringsmiljøer og koblinger til de nye Forenklede Fælles Mål. Gruppen faciliteres af Dorte Villadsen, pædagogisk udviklingskoordinator i Skoletjenesten. XXXXX 28

18 Flipped learning Hvor og hvordan begynder og slutter et læringsforløb ved et besøg på et museum? Hvilke former for viden kan eleverne tilegne sig ved et museumsbesøg? Hvilke læreprocesser er mulige på et museum? Hvad er museumsunderviserens rolle? Og hvad er elevens rolle? Er det for eksempel muligt at tilrettelægge besøg, der hovedsageligt har elevernes aktiviteter i centrum? I denne studiegruppe skal disse spørgsmål diskuteres og undersøges med afsæt i begrebet flipped learning. Et begreb, der udfordrer forståelsen af, hvad det er, der skal foregå i undervisningstiden, ved målrettet at arbejde med elevernes forforståelse og forberedelse inden undervisningen. Der afholdes to møder: Onsdag d. 5/3 og onsdag d. 9/4 kl Deltagerforudsætninger: Nysgerrighed og interesse i at undersøge muligheder for at vende undervisningen på et museum på hovedet med inspiration fra begrebet om flipped learning. Interesse i og eventuelt erfaringer fra egen praksis med at arbejde med elevernes forforståelser inden et besøg. Møderne afholdes i Københavnsområdet. Viden om begrebet flipped learning og dets muligheder for undervisning og læring. Inspiration til at diskutere muligheder for at udfordre underviserens og elevens roller ved museumsbesøg. Denne studiegruppe vil primært have fokus på at undersøge og diskutere muligheder for museets undervisningspraksis med afsæt i forskellige muligheder for at etablere forforståelser hos eleverne inden et besøg. Studiegruppen er faciliteret af Dorte Villadsen, pædagogisk udviklingskoordinator i Skoletjenesten. XXXXX 30

19 Undervisningsledelse I denne studiegruppe dykker vi ned i alle de emner, der omhandler det at lede en undervisergruppe. Vi skal således tale om underviserprofiler, ansættelser og organisering af vores undervisergruppe. Vi skal dykke ned i spørgsmål omkring ejerskab og kompetenceudvikling, som led i det gode oplæringsforløb. Og så skal vi kigge på det længere perspektiv, for hvordan kan vi have fokus på og rammesætte den fortsatte kvalitetssikring af undervisningen løbende? Studiegruppens indhold tager således hele tiden afsæt i den praksis, deltagerne er i og vil således blive din mulighed for, at få et fælles refleksions og inspirationsrum til løsningen af dine opgaver i dagligdagen. Konkret vil møderne således tage et tema op, hvor en videndeling af praksis vil blive faciliteret og hvor erfarne kolleger vil blive hentet ind og give deres input til håndteringen af de daglige opgaver og udfordringer. Vi vil arbejde med: Oplæring af underviserne hvordan kan denne proces rammesættes? Og hvilke erfaringer er der for en god oplæringsstruktur? (målet er: at du får inspiration til at skræddersy et oplæringskoncept der passer til din afdeling) Supervision (med input fra ekstern oplægsholder)- hvordan facilitere man en god supervision? Hvad kan og skal den bruges til? (målet er: at du får redskaber til at supervisere dine undervisere) Ansættelsesforhold og organisering (erfaring bla. Fra deltagerne og andre kolleger)- hvordan finder man de rigtige undervisere? Hvilken profil skal de have, for at blive glade for at undervise på din institution? (målet er: at du får inspiration til at ansætte og finde undervisere) Kompetenceudvikling og inddragelse af underviserne i det daglige (erfaringer fra deltagerne og andre kolleger) hvordan sikrer vi, at vores undervisere får et ejerskab til undervisningsforløb og aktiviteter vi har udviklet? Og hvorfor er dette ejerskab vigtigt? Hvordan sikrer vi os, at underviserne får den nødvendige kompetence udvikling, der i sidste ende kvalitetssikre den daglige undervisning? (Målet er: at du får ideer og input til dette arbejde) Flere emner kan blive taget op, hvis gruppens medlemmer har særlige ønsker, ideer og behov. Mødeformen vil variere mellem oplæg og diskussioner. Dels initieret af gruppen selv, men også med input fra eksterne. Andre ønskede arbejdsformer kan inddrages. Gruppen faciliteres af Ane Riis Svendsen, koordinator i Skoletjenesten. Gruppen løber fra februar til juni med en mødefrekvens på et møde ca. hver 6 uge, med i alt 3-4 møder. Vi holder halv- eller heldagsmøder alt efter medlemmernes ønske dette samt datoer fastsættes på første møde. Møderne holdes i København. Deltagelse forudsætter, at man har under- visere ansat. XXXXX 31

20 Kulturarvens kuratorer når de unge kuraterer kulturarven Hvad er kulturarv egentlig Eremitageslottet eller Malk de Kojn? Og kan man undervise i kulturarv, uden at de unge falder i søvn? Og hvordan gør vi de unge til afsendere og medproducerende kulturbrugere? For at skabe en øget opmærksomhed på unge som en selvstændig gruppe er 2015 udnævnt som Ungekulturår. Den september sætter Golden Days fokus på kulturarv, når Festival of Important Shit nulstiller den kanoniserede kulturarv og i stedet åbner op for en bred debat omkring det, der former os som mennesker og samfund. Festivalen opfordrer kulturinstitutioner og museer til at lade publikums personlige meninger komme til orde, når det gælder om at udpege, hvad der er det bedste fra kulturarven i Studiegruppen tager udgangspunkt i ungekulturåret og festivalen. Med Golden Days festivalen i september som case sætter gruppen fokus på, hvordan vi på museer og kulturinstitutioner kan arbejde med læring, når unge gøres til reelle medudviklere på projekter, hvor de med deres syn på kultur og relevans vil udfordre vores forestilling og praksis i forhold til kulturtilbud, formidling og undervisning. Golden Days stiller deres ekspertise til rådighed både i forhold til at udfordre vores gængse forhold til kulturarven samt at diskutere selve aktiviteternes formater og oplevelsesdesign. Du får mulighed for at videndele og erfaringsudveksle omkring unge som målgruppe. Du får et indblik i festivalens tematikker og potentialer i forhold til undervisning. Mulighed for at få sparring på en konkret case fra din egen institution. Alle deltagere medbringer en konkret case, der skal udvikles fra studiegruppens start. Casen skal være et undervisningsforløb, projekt eller andet målrettet unge, og casen skal indeholde elementer, der både fordrer læring og kan understøtte unge som medproducerende kulturbrugere, eller som har fokus på at diskutere kulturarv med unge. Målet er, at de udviklede cases kan afholdes under Golden Days festivalen i september. Der afholdes fire møder med forskelligt indhold, alt efter deltagernes behov og interesser, men vi vil f.eks. invitere unge, gymnasielærere og andre relevante aktører ind som kritiske venner til studiegruppen og give os bespænd og indspark til de konkrete cases. Gruppen faciliteres af Josefine Albris, projektleder for Golden Days festivalen, og Linda Nørgaard Andersen, koordinator i Skoletjenesten. Møderne afholdes i København hos hhv. Golden Days og på Arbejdermuseet. Minimum 5 deltagere. Mødedatoer: 28/1 kl , 5/3 kl , 16/4 kl og 11/6 kl Opsamlingsmøde efter festivalen annonceres senere. XXXXX 32

21 Besøg på egen hånd Arbejdsarket Tip en 12 er er dødt, hvad sætter vi i stedet? Klasser, som besøger institutionen med deres lærer uden at have bestilt undervisning, skal have mulighed for at gennemføre undersøgelser/dataindsamling i institutionens samling. Møderne afholdes i København. Deltagerforudsætninger: Deltagerne skal komme fra institutioner, som rummer en samling. Styrkede kompetencer i at kunne synliggøre de læringspotentialer, som institutionens samling rummer. Stærkere fokus på, hvilke undersøgelsesspørgsmål man kan stille til samlingen. Analyse af eksisterende arbejdsark eller andre lærer-hjælpemidler til besøg på egen hånd. 2 møder à 4 timer. Analyser af eksisterende materialer. Begyndende idéudvikling af modeller for nye typer aktiviteter. Gruppen faciliteres af Sara Tougaard, Skoletjenesten Den Blå Planet. XXXXX 33

22 Planlæg din kommunikation kommunikationsplaner i krydsfeltet mellem skole og kultur I arbejdet med projekter agerer man i et komplekst netværk af interessenter, der på forskellig vis har strategisk betydning for at skabe et succesfuldt projekt. Hvordan håndterer vi den kommunikative kompleksitet? Og hvordan sikrer vi en god kommunikation af vores projekter? I studiegruppen skal vi arbejde med at styrke den strategiske kommunikation, både når det gælder eksterne og interne interessenter. Vi kommer i dybden med et kommunikationsværktøj til at planlægge kommunikationen, og deltagerne skal udvikle egne kommunikationsplaner i relation til et aktuelt projekt. Undervejs skal vi arbejde med blandt andet analyse af interesser, mål for kommunikationen, vinkling af budskaber, valg af medier samt effekt og timing. Formen bliver en kombination af små oplæg, drøftelser og arbejde med egne cases. Målet med studiegruppen er, at deltagerne får styrket deres strategiske kommunikation gennem ny viden, brug af konkrete værktøjer og erfaringer fra cases, samt at der opsamles viden, værktøjer og eksempler til fælles brug i Skoletjenesten. Studiegruppen faciliteres af Siska Rohr Harrebye, kommunikationsansvarlig i Skoletjenesten. Siska faciliterer møderne og præsenterer materialer og værktøjer kombineret med faglige oplæg undervejs. Gruppedeltagerne arbejder hver med en udvalgt case, og der vil være forberedelse til møderne. Møderne afholdes i København. Gruppen er åben for alle, der har interesse i at arbejde målrettet med kommunikationsplanlægning, gå i dybden med et kommunikationsværktøj og deltage aktivt i diskussioner, refleksioner og sparring i gruppen. Deltagelse kræver, at man medbringer et konkret projekt som case. Det kan være et større projekt eller et mindre projekt, f.eks. udvikling af et nyt undervisningsforløb eller et nyt partnerskab. Første møde er torsdag d. 5/3 kl Studiegruppen afholder i alt tre møder i perioden marts-maj Deltagerne modtager materiale og refleksionsspørgsmål forud for første møde. Grundigt kendskab til elementerne i strategisk kommunikationsplanlægning. Erfaring i at udvikle og arbejde med egen kommunikationsplan for en udvalgt case. Kommunikationsfaglig sparring på sin case. XXXXX 35

23 Studiegruppe for tidligere MUU-deltagere 2014 Videre arbejde med de metoder og teorier, som er blevet introduceret på MUU en, samt implementering af disse i praksis. De konkrete emner for mødegangene fastlægges af gruppen i fællesskab. Forankring og udvikling af den viden og de kompetencer, som deltagerne har opnået via MUU en, samt mulighed for at implementere disse i praksis. Etablering og vedligeholdelse af netværk og forum for erfaringsudveksling og sparring. Møderne afholdes i København. Deltagerforudsætning: Kursist fra MuseumsUnderviserUddannelsen Der planlægges 3-4 møder, som ligger i tidsrummet kl Datoer aftales efter oprettelse. Gruppen faciliteres af deltagerne selv. Deltagerne skiftes til at være værter for studiegruppens møder, og program samt proces tilrettelægges af den pågældende vært. Der sigtes mod at invitere oplægsholdere (øvrige kolleger eller eksterne samarbejdspartnere), hvor det er relevant. Arbejdsformer kan være f.eks. observation af undervisning på deltagernes institutioner eller på andre institutioner. XXXXX 37

24 Animation som metode i undervisningen Animationsfilm anvendes til såvel formidling af fagligt stof som kunstneriske fortællinger. Børn fra 4-18 år er motiverede for at både se og skabe film. Produktionsprocessen er enkel, åben og kreativ og giver nye muligheder for at inddrage ipads og mobile enheder på kulturinstitutionen. Gruppen reflekterer over og afprøver animationsfilmens anvendelse i forskellige læringssituationer. Ved at arbejde med cases, de gode eksempler, litteratur og hands-on får deltagerne viden om og inspiration til at anvende animation i egen praksis. Forløbet begynder med et kursus i produktion af stopmotionfilm, der følges op med 3-timers møde to til tre måneder efter. Inden første møde læses en tekst, der publiceres af tovholderen ca. en måned før. Studiegruppen og kurset i stopmotion er faciliteret af Kari Eggert Rysgaard, Skoletjenesten Film-X Første møde foregår d. 26/3 kl Andet møde (3 timer) foregår i maj eller juni dato aftales ved første møde. Max 10 deltagere. Deltagerforudsætninger: Det er ikke et krav at man har lavet film før. Det er en forudsætning at alle deltagere medbringer en ipad til kurset den første gang. Der produceres på ipads og det er derfor en fordel, hvis deltagerne har ipad til rådighed i deres undervisning, så de undervejs og efterfølgende har mulighed for at arbejde videre med stopmotion. Møderne foregår på Det Danske Filminstitut i København. XXXXX 38

25 Kontakt os SkoletjenesteNetværk Koordinator for Nordjylland Lars Allan Haakonsen Koordinator for Midtjylland Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Sydvest- og Sønderjylland Dorte Vind Koordinator for Fyn og Sydøstjylland Ulla Kjær Kaspersen Koordinator for Sjælland Kirsten Hegner / Dorte Villadsen dv@skoletjenesten.dk Koordinator for nationale opgaver Mette Liv Skovgaard mls@skoletjenestenetvaerk.dk Skoletjenesten på Sjælland Pædagogisk udviklingskoordinator Dorte Villadsen dv@skoletjenesten.dk Ane Riis Svendsen Koordinator i Skoletjenesten ars@skoletjenesten.dk Linda Nørgaard Andersen Koordinator i Skoletjenesten lna@arbejdermuseet.dk Kathrine Noes Sørensen Skoletjenesten Museum Vestsjælland kns@vestmuseum.dk Sara Tougaard Skoletjenesten Den Blå Planet sto@denblaaplanet.dk Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten Film-X karir@dfi.dk Siska Rohr Harrebye Kommunikationsansvarlig i Skoletjenesten srh@skoletjenesten.dk M/S Museet for Søfart Urd Kornø Rasmussen ukr@mfs.dk MID Museumsformidlere i Danmark Golden Days Josefine Albris josefine@goldendays.dk Nationalt center for Historie- og Kulturarvsformidling Jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Frivillighedsakademiet Formidlingsinspektør Per Lunde Lauridsen pll@levendehistorie.dk SkoletjenesteNetværk Redaktion: Marie Damsgaard Andersen (ansv.) og Dorte Villadsen. Forsidebillede: Skoletjenesten Københavns Befæstning XXXXX 39