Grønnegården i Skive RAPPORT 2000

Transkript

1 Grønnegården i Skive RAPPORT 2000 B Y & B O L I G M I N I S T E R I E T 47

2 GRØNNEGÅRDEN I SKIVE evaluering af en ældre- og handicapvenlig boligbebyggelse UDARBEJDET FOR BY- OG BOLIGMINISTERIET OG SKIVE BYRÅD AF SBS BYFORNYELSE TEKST: SBS BYFORNYELSE VED SUSANNE AAGAARD REDAKTION, FOTO OG LAYOUT: TEGNESTUEN JENS V. NIELSEN TRYK: BOGTRYKKERIET SKIVE OPLAG 1000 STK. ISBN RAPPORT OG BILAGSRAPPORT KAN KØBES I BYGGECENTRUM BOGHANDEL DR. NEERGAARDSVEJ HØRSHOLM TELEFON PRIS RAPPORT 125 KR PRIS BILAGSRAPPORT 75 KR BY- OG BOLIGMINISTERIET DECEMBER 2000 BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1 DK-1216 KØBENHAVN K TLF FAX

3 Grønnegården i Skive EVALUERING AF EN ÆLDRE- OG HANDICAPVENLIG BOLIGBEBYGGELSE BY- OG BOLIGMINISTERIET DECEMBER

4 Indhold Forord Sammenfatning Fornyelsen af Grønnegården Adgangsforhold Boligindretning Fællesarealer Dagligliv i Grønnegården Konklusioner og anbefalinger ARBEJDSGRUPPE Skive Kommune, Social og Sundhedsforvaltningen: Jenny Humeniuk, cand. scient. pol. Skive Kommune, Teknisk Forvaltning: Jens Eskildsen, fagleder arkitekt m.a.a. Lokalrådet Grønnegården: Ruth Wulff, lokalrådsformand Socialt Boligbyggeri, Skive: Jørgen Høgh Petersen, inspektør Beboerrepræsentant: Thora Laursen SBS Byfornyelse: Susanne Aagaard, arkitekt m.a.a. Jørgen Malling, arkitekt m.a.a. Vibeke Marcussen, konsulent 44 Litteratur FØLGEGRUPPE By-og Boligministeriet: Pia Helle Pater, cand. jur Skive Kommune: Peder Christian Kirkegaard, formand for Børne- og Familieudvalget Hans Lund, formand for Teknik- og Miljøudvalget Jens Eskildsen, fagleder arkitekt m.a.a. SBS Byfornyelse: Susanne Aagaard, arkitekt m.a.a. Gregers S. Gregersen, arkitekt m.a.a. EVALUERINGSRAPPORT SBS Byfornyelse ved arkitekt Susanne Aagaard i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen. BILAG: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Konklusionerne på evalueringens spørgeskemaundersøgelse er udarbejdet som et særskilt bilag, der kan købes i Byggecentrum ( ). 2

5 Forord Gode og velfungerende boliger i trygge omgivelser har i en årrække været et hovedtema i den samlede ældreboligpolitik. Målsætningen har over hele landet sat sine spor i nye boliger for ældre - enten i form af nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende bygninger. BYFORNYELSESPROJEKTET GRØNNEGÅRDEN Et af de første større projekter blev gennemført i Skive tilbage i og bestod i en gennemgribende byfornyelse af boligbebyggelsen Grønnegården suppleret med opførelsen af to nye punkthuse og anlæg af et fælles friareal. Byfornyelsen blev gennemført som opfølgning på et udviklingsprojekt under By- og Boligministeriet med overskriften Indretning af ældreegnede boliger i eksisterende ejendomme. Allerede i 1994 foretog By- og Boligministeriet i rapporten Ældreboliger i byfornyelsen en foreløbig vurdering af Grønnegården - primært baseret på en fysisk vurdering af bebyggelsen. Skive kommune gennemførte i 1996 en undersøgelse af boligsituationen i Skive i form af rapporten Parcelhusgenerationen bryder op - en boligundersøgelse i Skive med en efterfølgende konference. Konferencen mundede blandt andet ud i et ønske om en yderligere evaluering af Grønnegården, idet bebyggelsen på flere måder synes at tilgodese de boligønsker, der var hos ældre i Skive. Grønnegården har nu været i drift som ældre- og handicapvenlige boliger i snart 10 år. Det giver mulighed for en grundig vurdering - ikke bare af bebyggelsens fysiske kvaliteter - men specielt af bebyggelsen, som den opleves i det daglige af beboere og brugere. EVALUERINGEN AF GRØNNEGÅRDEN Evalueringen af Grønnegården er gennemført efter følgende metode: Spørgeskemaundersøgelse blandt alle bebyggelsens beboere. Skemaer med 45 spørgsmål om temaer som: baggrundsoplysninger, helbredsforhold, boligforhold samt kontakt til andre er udleveret til alle 87 beboere. 60 beboere har svaret på spørgeskemaerne, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 69. Interviews med udvalgte beboere og brugere. Der er foretaget 10 beboerinterviews af ca. en times varighed ud fra en interviewguide. Der er derudover foretaget gruppeinterview af hjemmehjælpere samt interview af en af de tre viceværter. Endelig er Socialt Boligbyggeri, Skive interviewet som administrationsselskab og Skive Kommune som bygherre og ejer. Fysisk registrering af bebyggelsen på baggrund af checklisten i SBI-anvisning nr Boligers tilgængelighed. Rapporten opsamler de vigtigste erfaringer fra evalueringen. Bagest i rapporten findes en sammenfattende vurdering og en række anbefalinger for indretning af ældre- og handicapvenlige boliger. De mange konkrete erfaringer fra Grønnegården kan være til nytte og inspiration for planlægning og udformning af fremtidige ældre- og handicapvenlige boliger - hvad enten de opføres som nyt eller indrettes i eksisterende bebyggelser. Tak til alle som har deltaget i evalueringen - og en særlig tak til beboerne for at åbne deres hjem og dele ud af deres erfaringer. By- og Boligministeriet og Skive Byråd December

6 4

7 Sammenfatning Ombygningen af Grønnegården kan sammenfattende vurderes som vellykket. Beboerne er glade for at bo der, boligerne er velindrettede og bebyggelsen fungerer godt. Hjemmehjælperne og viceværterne betragter det som et godt sted at arbejde. Grønnegården administreres af Socialt Boligbyggeri i Skive, der ligeledes synes, at bebyggelsen er velfungerende. Ud over at være et godt boligområde betragter Skive Kommune også den arkitektoniske ombygning af Grønnegården som vellykket. Ved ombygningen af Grønnegården er der arbejdet meget med gode adgangsforhold både i bebyggelsen og i boligindretningen. En fagligt bredt sammensat plan-og projekteringsgruppe varetog opgaven med at indrette området og boligerne blandt andet med hensyn til gode adgangsforhold. Tiden har efterfølgende givet projektet ret ved at der i de senere år er kommet mere og mere fokus på tilgængelighed i indretning af vores fysiske omgivelser. På baggrund af erfaringerne fra Grønnegården kan der gives nogle retningslinier for lignende ombygninger. Adgangsforhold En forudsætning for velfungerende ældre- og handicapvenlige boliger er, at der er elevator i alle bygninger. Elevatoren skal være centralt placeret i bygningen. Den skal være nem at betjene, ikke være for lang tid om at reagere og helst være placeret i en glasskakt. Elevatoren skal gå fra top til bund i bygningen, og der skal være niveaufri adgang til og fra elevatoren. I bebyggelsen skal stier og veje være i niveau. De skal have gode, faste belægninger og være godt belyste. Ganglinier må gerne krydse hinanden. Der skal være god adgang til bebyggelsen, og der skal anlægges et tilstrækkeligt antal P-pladser. Boligindretning Boligerne skal indrettes med maksimal tilgængelighed både mellem boligens enkelte rum, men også mellem ude og inde. Boligerne bør derudover udformes med henblik på at skabe optimal tryghed. Boligerne skal være rummelige og lyse med åbne planløsninger. Boligerne skal kunne bebos af et ægtepar og der skal være plads til, at to hjemmehjælpere samtidig kan arbejde i boligen. Overalt skal der være plads og mulighed for at kunne bruge hjælpemidler, f. eks kørestol eller rolator. En altan eller en karnap kan forøge bokvaliteten væsentligt. Køkken og badeværelser skal have en ordentlig størrelse. Detaljernes udformning er meget vigtige. Der skal overalt i både bebyggelsen og boligerne bruges gedigne materialer og belægninger, der er nemme at vedligeholde og rengøre. Fællesarealer De fælles udearealer skal være placeret centralt, hvor så mange som muligt kan nyde udsigten til arealerne. Arealerne skal være nemt tilgængelige og kan med held placeres i forbindelse med adgangen til bygningerne. Udearealerne skal være indrettet med henblik på tryghed og invitere til brug og socialt samvær. De skal være velholdt, og kønne og afvekslende at se på hele året. De fælles indearealer skal ligeledes placeres centralt i forhold til adgangsarealerne. De skal være lyse og luftige og varme, og tilstrækkeligt store til at kunne møbleres. Det er en fordel med fælleslokaler i bebyggelsen. Den optimale udnyttelse fås ved at beboere eller andre står for planlægningen og den praktiske forberedelse af faste arrangementer. Fælleslokalerne skal være velindrettede og anvendelige også for brugere med hjælpemidler. 5

8 Grønnegade blok 3 punkthus friareal blok 4 Aakjærsvej blok 2 punkthus blok 1 6

9 Fornyelsen af Grønnegården fornyelsen af grønnegården til ældre- og handicapvenlige boliger har omfattet ombygning af fire eksisterende boligblokke, opførelse af to nye punkthuse samt nyindretning af haven. Grønnegården ligger i den vestlige del af Skive bymidte mellem Grønnegade og Aakjærsvej. Bygningerne er opført af Skive kommune i perioden fra som aldersrenteboliger, den tids boliger for ældre. GRØNNEGÅRDEN FØR FORNYELSEN Grønnegården bestod før fornyelsen af fire boligblokke med hver tre etager. Bebyggelsen er opført som en traditionel stokbebyggelse med røde tegltage og murede røde facader. De fire blokke indeholdt før ombygningen i alt 96 boliger, hvoraf de 54 var et-rums boliger (med ca. 27 m 2 boligareal) og de resterende 42 var to-rums boliger (med ca. 38 m 2 boligareal). Samtlige boliger havde meget små køkkener (på ca. 4 m 2 ) med oprindeligt inventar samt fælles toiletter uden håndvask på trappereposen. Boligerne var orienteret mod gaden og var hverken med hensyn til adgangsforhold eller disponering særlig hensigtsmæssige for ældre og gangbesværede. Haven lå hen som græsplæne med enkelte træer og lave hækbeplantninger ud mod blokkene. FORNYELSENS PLANLÆGNING Byfornyelsen i Grønnegården er sket på baggrund af et fagligt bredt samarbejde i planlægnings- og projekteringsfasen. Dette samarbejde har ikke alene omfattet bygherren og rådgiverne, men også en række særlige konsulenter indenfor ældreboligområdet, som f.eks ergoterapeuter og repræsentanter fra kommunens socialforvaltning. Dispositionsforslag og forslag til boligindretning er undervejs i forløbet sendt til høring i Bolig,- Motor- og Hjælpemiddeludvalget for kommentarer. Udvalget præmierede efterfølgende bebyggelsen for sin gode indretning. GRØNNEGÅRDEN EFTER BYFORNYELSEN GRØNNEGÅRDEN UNDER BYFORNYELSEN Det planlægningsmæssige grundlag for ombygningen af Grønnegården er lokalplan nr. 76, vedtaget af Skive Byråd den Ombygningen er sket som en del af Byfornyelsesbeslutning af 22. marts etape 2. FORNYELSENS HOVEDTEMAER Byfornyelsen af Grønnegården er sket på baggrund af forsøgsprojektet Indretning af ældreegnede boliger i eksisterende ejendomme. Forsøgsprojektet og byfornyelsen har haft følgende hovedtemaer: Muligheden for at skabe et differentieret udbud af boliger for ældre og gangbesværede i eksisterende boligbebyggelser. Afprøvning af forskellige løsningsmodeller for at skabe adgang til boligerne med elevator. Afprøvning af forskellige planløsninger i boliger indrettet til ældre og gangbesværede. Indretning af friarealer med særlig vægt på ældres behov for komfort, oplevelser og tryghed. 7

10 RENOVERING AF FIRE BOLIGBLOKKE De fire eksisterende boligblokke i Grønnegården er alle gennemgribende bygget om. Som opfølgning på det forudgående forsøgsprojekt er der anvendt forskellige adgangsløsninger for de enkelte blokke. Fælles for alle fire ombyggede blokke er dog, at adgangen er vendt fra gadesiden til gårdsiden. Blok 1 er indrettet med to nye trappeopgange markeret med hver sin nye glastilbygning. Blok 3 er ligeledes indrettet med to nye elevatorer, mens den eksisterende trappe er bibeholdt. Blok 2 og 4 er indrettet med altangange indbygget i huskroppen og tilbyggede trappetårne placeret henholdsvis midt på bygningen og ved bygningens ene gavl. Alle tilbygninger er udformet i glas og hvidlakeret stål, men er derudover meget forskellige og giver således hver boligblok et individuelt udtryk. Alle fire boligblokke har fået nye trekantede eller firkantede altaner/karnapper mod vest. Karnapperne er ligeledes udført i hvidlakeret stål og glas med galvaniseret gitter på det nederste stykke. OPFØRELSE AF TO NYE PUNKTHUSE Som supplement til den eksisterende stokbebyggelse er opført to nye punkthuse i tre etager med i alt 22 ældreboliger. Punkthusene er opført efter daværende Lov om ældre-og handicapvenlige boliger. De nye huse lukker bebyggelsen mod henholdsvis nord og syd og gør haverummet mere afgrænset, overskueligt og trygt for beboerne. Punkthusene har facader i gule sten udsmykket med bånd af blåglaserede sten i stueetagen og på hjørnerne, og har listedækket tagpaptag. BOLIGINDRETNING Boligerne er udformet med følgende programkrav og hovedprincipper: Handicapvenlig indretning både med hensyn til disponering og udstyr. Åbne planløsninger, som giver stor bevægelsesfrihed. Tværgående lysindfald for at skabe visuel kontakt til både friarealer og gade. ØST- OG VESTSIDE AF BLOK 1 OG 2 FORBEDRING AF UDEAREALERNE Bebyggelsens udearealer er fornyet under hensyntagen til de særlige behov, som ældre beboere har til tryghed og oplevelser. 8

11 GRØNNEGÅRDEN Opførelsesår Bygherre Skive kommune Forretningsfører SBS Byfornyelse Arkitekt Poulsen & Therkildsen Aps, Århus Landskabsarkitekt Valdemar Carlsen, Århus Driftsherre Socialt boligbyggeri i Skive Ombygningsudgifter (inklusiv moms) år m 2 pris i alt pr. m2 Blok kr kr Blok kr kr Blok kr kr Blok kr kr Punkthuse kr kr ØVERST: PUNKTHUS ØST- OG VESTSIDE AF BLOK 3 OG 4 9

12 10

13 Adgangsforhold adgangsforholdene er centrale i ældreegnede boligbebyggelser. I Grønnegården er afprøvet fire forskellige modeller for indpasning af elevatorer i eksisterende bygninger. Adgangsforhold blok 1 Der er etableret to nye trappeopgange med gennemgangselevator placeret i en glasskakt mellem trappeløbene. Trappeopgangene er delvis indrettet i en ny glasbygning, som blandt andet indeholder indgangsniveauets adgangsareal. Hovedtrappen vender mod øst mod karrémidten og de fælles udearealer. Der er således visuel kontakt mellem adgangsareal og udearealer. Der er mulighed for kørsel med bil frem til trappeopgangen. Indgangsarealet er udformet med plads til ophold eller mulighed for at vente. Hovedadgangsdørene er forsynet med dørautomatik. Elevatoren er en gennemgangselevator med glassider og måler indvendig 110 x 210 cm. Elevatoren har forbindelse til kælderen, hvor der er et indrettet vaskeri og pulterrum. Der er skarnlåger på alle reposer. N BLOK 1 FØR OMBYGNING - 1 : 400 BLOK 1 EFTER OMBYGNING -! :

14 Adgangsforhold blok 2 Hovedtrapperne er nedlagt og der er indenfor den eksisterende bygning etableret nye altangange. Adgangen til de enkelte altangange sker fra et trappe/elevatortårn placeret midt på facaden. Hovedadgangen er vendt mod øst mod karrémidten og de fælles friarealer. Der er mulighed for kørsel med bil frem til trappeopgangen. Der er visuel kontakt mellem adgangsareal og udearealer. Hovedadgangsdørene er forsynet med dørautomatik. Altangangen har varierende bredde for at sikre nem passage og mulighed for nært udeophold med udsigt til karreens udearealer. Elevatoren er en gennemgangselevator med glassider og måler indvendig 110 x 210 cm. Elevatoren har forbindelse til kælderen, hvor der er indrettet vaskeri og pulterrum. Der er skarnlåger på alle reposer. N BLOK 2 FØR OMBYGNING - 1 : 400 BLOK 2 EFTER OMBYGNING - 1 :

15 Adgangsforhold blok 3 Som den eneste blok er indpasning af elevator her sket med bibeholdelse af den eksisterende hovedtrappe i beton/terrazzo. Hovedtrappen er vendt mod vest - mod karrémidten, hvor der samtidig er etableret en gennemgangselevator. I nederste etage er der ved siden af elevatoren skabt forbindelse fra terræn til stueetageplan ved etablering af et nyt trappeløb. Der er mulighed for kørsel med bil frem til trappeopgangen. Hovedadgangsdørene er forsynet med dørautomatik. Elevatoren er en lukket elevator, der indvendig måler 110 x 210 cm. Elevatoren har forbindelse til kælderen, hvor der er indrettet vaskeri og pulterrum. Der er skarnlåger på alle reposer. N BLOK 3 FØR OMBYGNING - 1 : 400 BLOK 3 EFTER OMBYGNING - 1 :

16 Adgangsforhold blok 4 Adgangen til boligerne i blok 4 sker - som i blok 2 - fra altangange betjent af et fælles trappe/elevator tårn. Til forskel fra det centralt placerede trappetårn i blok 2 er tårnet her placeret i bygningens ene ende i forlængelse af den nordvendte gavl Elevatortårnet er udformet som en glasbygning med elevatoren placeret i centrum af trappeløbet. Selve elevatorskakten er udført i en markant blå farve, som giver bygningen identitet. Indgangen til tårnet sker fra havesiden med mulighed for kørsel med bil frem til hoveddøren. Altangangene er placeret indenfor den eksisterende bygningskrop efter nedlæggelse af hovedtrapperne. Altangangene er indrettet med en lille karnap til fælles ophold. Der er visuel kontakt mellem adgangsareal og udearealer. Elevatoren er en gennemgangselevator med glassider og måler indvendig 110 x 210 cm. Elevatoren har forbindelse til kælderen, hvor der er indrettet vaskeri og pulterrum. Der er skarnlåger på alle reposer. N BLOK 4 FØR OMBYGNING - 1 : 400 BLOK 4 EFTER OMBYGNING - 1 :

17 Adgangsforhold punkthuse Adgangen til de enkelte boliger sker fra et trapperum/elevatorrum, som er placeret i midten af de kvadratiske bygningskroppe. Adgangen til det centrale adgangsrum sker fra bygningens ene hjørne, hvortil der kan køres i bil. Indgangsarealet er udformet med plads til at vente eller opholde sig. Elevatoren er placeret i en glasskakt midt i trappeløbet. Elevatoren har glassider og måler indvendig 110 x 210 cm. Der er lydmæssig og visuel kontakt mellem etagerne, og trapperum og elevator får lys fra glas i toppen af pyramidetaget. Hovedadgangsdørene er forsynet med dørautomatik. Vaskerummet findes i stueetagen overfor vente/opholdsarealet. Der er skarnlåger på alle reposer. Elevatoren kører ikke til kælderen. Adgang til kælderen sker via udvendig trappe. N PUNKTHUS STUEPLAN - 1 : 400 PUNKTHUS 1. SAL - 1 :

18 BRUGERSYNSPUNKTER Samtlige brugere udtaler sig positivt om elevatorerne. Brugerne foretrækker elevatorer i glasskakt da man her kan orientere sig i forhold til omgivelserne. Om sommeren kan de dog blive temmelig varme. Ingen beboere har problemer med at komme ind eller ud af elevatorerne. I punkthusene beklager beboerne dog, at elevatoren ikke er ført ned i kælderen. For lang reaktionstid i elevatorerne har i nogle tilfælde givet anledning til stop og fastlåste elevatorer, idet beboerne ikke tror elevatoren fungerer, og derfor foretager uhensigtsmæssige tryk. Problemet er løst ved en fast vagtordning, der kan reagere hurtigt på eventuelle problemer. Der er ikke blindskrift ved knapperne, men i alle elevatorer undtaget én er der tydelige afmærkninger/pictogrammer ved hver etage og lys i knapperne. Der er ingen lyd ved betjening af knapperne. Med hensyn til elevatorens størrelse fungerer de godt som båreelevatorer. 80% af de adspurgte beboere synes, at elevatorerne er indrettet tilstrækkelig handicapvenligt. SAMMENLIGNING AF ADGANGSPRINCIPPER Som det fremgår af de foregående sider er elevatorerne indpasset forskelligt i de fire blokke og i de to punkthuse. Blok 1: To nye trapper/elevatorer i delvis tilbygning god visuel kontakt mellem ude og inde og lodret i opgangen, god oversigt fra glaselevator. dårlige opholdsmuligheder, svagt belyste hoveddøre. Blok 4: Altangange fra gavlplaceret elevatortårn god visuel kontakt mellem ude og inde, gode opholdsmuligheder blandt andet med opholdskarnap, god oversigt fra glaselevator. altangangen tager lys fra boligerne, kan (efter lukningen) give problemer med utilstrækkelig udluftning, for lang afstand fra elevator til indgangsdøre, meget uudnyttet adgangsareal. Punkthuse: Centralt elevatorrum inde i bygningen god plads i adgangsarealerne. adgangsarealerne meget mørke i stueetagen, optager meget areal og forudsætter ensidigt orienterede boliger, fællesareal til ophold fungerer ikke, ingen elevator til kælder. ERFARINGER MED ADGANGSFORHOLD Elevatorerne fungerer generelt godt og er en helt afgørende forudsætning i dagliglivet for beboerne i Grønnegården. Elevatorer placeret i glasskakte giver en tryghed og orienteringsmulighed, som er af stor betydning for ældre beboere. Der bør ikke være for stor afstand mellem elevator og bolig. Ramper og trappeløb fungerer generelt godt. Dog er rampernes stigninger enkelte steder for stor, og trappeløbene inden for og uden for punkthusene for lange og for stejle. Betjeningspanelet i elevatorerne bør både kunne ses, høres og føles. Elevatorernes reaktionstid må ikke være for lang, da det kan skabe usikkerhed og eventuelle stopsituationer. Blok 2: Altangange fra centralt placeret elevatortårn god visuel kontakt mellem ude og inde, gode opholdsmuligheder med siddeplads ved elevatoren/trappen, god oversigt fra glaselevator. altangangen tager lys fra boligerne, kan (efter lukningen) give problemer med utilstrækkelig udluftning. Blok 3: To nye elevatorer inde i bygningen god plads til hjælpemidler udenfor boligen. dårlige opholdsmuligheder, dårlig visuel kontakt mellem ude og inde, elevatorer uden udkigsmuligheder. 16

19 17

20 18

21 Boligindretning boligindretningen i grønnegården er sket med særlig vægt på åbne planløsninger og god visuel kontakt mellem bolig og udearealer. Lejlighedsindretning blok 1 Lejlighederne i midten af blokken har lys tværs gennem boligen og udkigsmulighed til både have og gade. I endelejlighederne er der dog ikke lys tværs gennem boligen og ingen visuel kontakt til haven fra køkken/alrum (se plan side 11). Der er ikke direkte adgang mellem soveværelse og badeværelse. Undtaget herfra er den ene af de midterste lejligheder, der har adgang til soveværelset fra entrèen, hvilket giver en tættere forbindelse mellem soveværelset og badeværelset. Alle interne døre i lejlighederne er dobbelte skydedøre, der giver den nødvendige åbningsbredde med den halve bevægelse og hvor betjeningsgrebet er placeret midt i døren og ikke i dørens side, som ville medføre funktionsbegrænsning. Alle lejligheder har trekantede karnapper med god plads til at komme rundt med kørestol. Lejlighedsindretning blok 2 Lejlighederne er indrettet med lys tværs gennem boligerne og udkigsmulighed til både gaden og haven fra endelejlighederne. Der er fra et vindue på tværs af altangangen mulighed for at overskue hele altangangen (se plan side 12). I lejlighederne er der fra stuen udsigt til Aakjærsvej. Fra lejlighedernes køkken kan man se mod haven via altangangen. I alle lejligheder er soveværelset placeret mod vest. I alle lejligheder er der direkte adgang fra soveværelse til badeværelse. Alle interne døre i lejlighederne er dobbelte skydedøre, der giver den nødvendige åbningsbredde med den halve bevægelse og hvor betjeningsgrebet er placeret midt i døren og ikke i dørens side, som ville medføre funktionsbegrænsning. Alle lejligheder har trekantede karnapper med god plads til at komme rundt med kørestol. sove stue sove stue bad køkken køkken bad N LEJLIGHED BLOK 1 EFTER OMBYGNING - 1 : 200 LEJLIGHED BLOK 2 EFTER OMBYGNING - 1 :

22 Lejlighedsindretning blok 3 Fra samtlige lejligheders køkken-spise og opholdsrum er der god udkigsmulighed til haven. I alle lejligheder er sove-og badeværelse vendt mod øst (se plan side 13). Alle interne døre i lejlighederne er dobbelte skydedøre, der giver den nødvendige åbningsbredde med den halve bevægelse og hvor betjeningsgrebet er placeret midt i døren og ikke i dørens side, som ville medføre funktionsbegrænsning. Alle lejligheder har nye firkantede karnapper. Lejlighedsindretning blok 4 Lejlighedernes stue og soveværelse er placeret mod vest med god udkigsmulighed til haven. I alle lejligheder er der direkte adgang fra soveværelse til badeværelse. Fra lejlighedernes køkken kan man se mod øst (se plan side 14). Alle interne døre i lejlighederne er dobbelte skydedøre, der giver den nødvendige åbningsbredde med den halve bevægelse og hvor betjeningsgrebet er placeret midt i døren og ikke i dørens side, som ville medføre funktionsbegrænsning. Alle lejligheder har nye firkantede karnapper. N stue køkken sove stue bad køkken bad sove LEJLIGHED BLOK 3 EFTER OMBYGNING - 1 : 200 LEJLIGHED BLOK 4 EFTER OMBYGNING - 1 : 200 DAGLIGSTUE I BLOK 3 20

23 DAGLIGSTUE I PUNKTHUS Lejlighedsindretning punkthuse Punkhusenes lejligheder er placeret i bygningens hjørner (se plan side 15). Boligerne er ikke gennemlyste. Afhængig af om lejlighederne er orienteret mod nord eller syd har de udsigt til henholdsvis gade og sti eller sti og have. Lejlighederne er indrettet med åbne planløsninger mellem køkken og stue. Soveværelset er adskilt fra stuen og placeret enten mod nord eller syd. Alle interne døre i boligerne er dobbelte skydedøre med betjeningsgrebet placeret midt i døren. køkken bad PUNKTHUS - 1 : 200 stue stue N 21

24 BADEVÆRELSE I BLOK 1 SYNSPUNKTER FRA BEBOERE Rumdisponering Beboerundersøgelsen viser, at omkring 80% af beboerne er tilfredse med boligen, dens indretning og rummenes placering i forhold til hinanden. De oplever, at de kan komme rundt i boligen også selvom de benytter et hjælpemiddel som for eksempel rollator. Især beboere, der er kørestolsbrugere, finder køkken og badeværelse godt indrettet. I de lejligheder, som bebos af ægtepar, kan pladsen være lidt trang i soveværelserne, særligt når der også bruges hjælpemidler. Enkelte beboere synes omvendt, at deres bolig er blevet for stor efter de er blevet alene. En enkelt beboer har udtrykt behov for et tredje rum. På grund af ægtefællens sygdom kommer der dagligt ca. 15 besøg i hjemmet af hjemmehjælpere, sygeplejersker og andre. Dette medfører behov for, at ægtefællen kan have sit eget rum/værelse. En anden beboer har svært ved at vænne sig til den åbne forbindelse mellem de forskellige rum. Enkelte boliger er for mørke, mens andre har for mange indbliksgener fra altangangen. Der er detaljer, som kan laves bedre. F.eks skal indvendige døre kunne betjenes med èt greb, spionøjer i dørene skal være i den rigtige højde, der skal være tilstrækkeligt med skabe placeret i den rigtige højde og vinduesgrebene skal kunne aktiveres nemmere. Badeværelser Beboerne synes, at badeværelsernes størrelse er gode og, at de er indrettet hensigtsmæssigt. Som en beboer siger det er en hel balsal. Flere giver dog udtryk for at placering af toilet og toiletrulleholder ikke er hensigtsmæssig. Ligeledes ønskes mere skabs- og hyldeplads. I brusebadet er handicapgrebet for stort og beboerne støder ryggen ind i grebet når de bader. Bruseslangen er for kort. Flere beboere udtrykker tilfredshed med forbindelsen mellem badeværelse og soveværelse. I punkthusene er der ikke mulighed for direkte forbindelse mellem badeværelse og soveværelse. Beboerne kan ikke åbne vinduerne. De kan ikke nå grebene eller grebene er for stramme/svære at betjene. Køkken Især kørestolsbrugerne er tilfredse med køkkenernes størrelse og indretning. Flere har dog blandt andet besvær med at nå overskabene, ligesom handicappede eller kørestolsbrugere heller ikke kan åbne eller lukke vinduer, der er placeret oven over køkkenbordene. Nogle af de beboere, der ikke er afhængig af hjælpemidler, oplever, at der er taget så meget hensyn til handicappede, at det er gået ud over anvendeligheden af især køkkenet. Der er for eksempel ingen skabe under køkkenbordet, da kørestolsbrugere skal kunne køre stolen ind under bordet. Flere af de beboere, som ikke bruger kørestol, har derfor selv anskaffet køkkenskabe på hjul, som kan køres ind under bordet. Altan/Karnap Beboerne er meget glade for altanerne. Nogle har indrettet den med el-radiator og elektrisk lys for at kunne anvende den længere om dagen og på året. Beboere i kørestol har svært ved selv at komme ud på altanerne/karnapperne på grund af at bundstykket er for højt. Flere beboere har selv løst dette ved at lægge en trekantet liste langs bundstykket og derved skabt en lille rampe, som sikrer, at kørestolen kan komme over bundstykket. 22

25 KØKKEN I BLOK 4 SYNSPUNKTER FRA HJEMMEHJÆLPERE Som udgangspunkt mener hjemmehjælperne, at der er gode arbejdsforhold i boligerne. Boligerne er generelt gode og veldisponerede, dog er soveværelserne for små i de lejligheder som bebos af ægtepar. Set fra hjemmehjælpernes synsvinkel ville det ideelle være en bolig for to, der er indrettet så to hjemmehjælpere kan arbejde samtidig i boligen. Hjemmehjælperne peger på flere problematiske forhold i badeværelserne. Der er for meget fald på gulvene, hvilket medfører, at kørestolene tipper. Handicapgrebene i brusenischen sidder i vejen, og i nogle lejligheder er toilettet anbragt foran vinduet. Hjemmehjælperne efterlyser overfladebehandlinger på gulvene, som er mere slidstærke og nemme at rengøre. Hjemmehjælperne savner at skydedørene kan betjenes med èn hånd, som det oprindelig var meningen. I flere boliger er wiresystemet i skydedøren imidlertid for stramt, hvorfor wiren er klippet over, og skydedøren derfor skal betjenes med to hænder. Hjemmehjælperne synes, at der er for mange indbliksgener i de nederste nordvendte boliger i punkthusene, og at køkkenerne i blokkene med altangange virker meget mørke. Endelig påpeger hjemmehjælperne, at den trekantede altan/karnap er specielt god at manøvrere kørestole i. ERFARINGER MED BOLIGINDRETNING Generelt fungerer boligerne i Grønnegården godt for ældre beboere. Rumdisponeringen er god, og kun få har problemer med de åbne planløsninger. Køkkenerne og badeværelserne har en god størrelse, og fungerer uproblematisk også for de, der bruger hjælpemidler. Det er godt med den direkte adgang fra sove- til badeværelse. En række detailløsninger har ikke været hensigtsmæssige. Dette gælder f.eks vinduer som er svære at åbne, manglende skabsplads, uhensigtsmæssig placering af toiletruller og for kort bruseslange. Det er især i ældre- og handicapvenlige meget vigtigt, at de praktiske løsninger er gennemtænkt helt ned i detaljen. Der er ikke tilstrækkelig opbevaringsmulighed i boligerne. Det kan specielt i nogle lejlighedstyper være svært at få plads til opbevaring af hjælpemidler, f.eks elkørestole/minicrossere. Boligerne med adgang fra altangang er relativt mørke i de rum, der vender mod altangangen. Det er et stort tilskud til bokvaliteten, at lejlighederne har fået karnapper med mulighed for ophold og udsyn. KARNAP I BLOK 1 23

26 24

27 Fællesarealer bebyggelsen er indrettet med fællesarealer til socialt samvær både ude og inde. der er dog ikke noget tæt beboerfællesskab i det daglige. FÆLLES UDEAREALER Udearealerne i Grønnegården er anlagt med henblik på at tilgodese ældre menneskers særlige behov for tryghed, praktiske belægninger og sanseoplevelser. Selve haven er indrettet som en slags sansehave, med stor variation i farver, dufte, lyde og smag. Tanken var, at haven både skulle være dejlig at se ud/ned på og god at opholde sig i. Ved hjælp af hækbeplantninger er der skabt små rum med bænke, som indbyder til samvær. Beplantningen var oprindelig udført med stauder i alle regnbuens farver og med stor variation i art, blomstringstidspunkt og duft. Siden er en del af stauderne dog skiftet ud med stedsegrønne planter. Der er derudover plantet frugttræer, bærplanter og krydderurter, som man kan smage på og dufte til. I midten af haven er placeret en voliere med fugle. Umiddelbart ved siden af er installeret en lille vandkunst. Brugersynspunkter Der er stor forskel på, hvor meget beboerne bruger haven. 65 % af de adspurgte beboere benytter haven regelmæssigt. Flere sætter sig af og til på en bænk og falder på den måde i snak med andre beboere. Enkelte bruger slet ikke haven. Beboerne oplever at friarealerne er pæne og velholdte. Alle nyder udsigten til haven.en enkelt beboer vil dog hellere have udsyn til gaden end til gården/haven. Erfaringer med fælles udearealer Hovedindtrykket er, at udearealerne i Grønnegården fungerer efter hensigten med en dejlig og varieret have og gode muligheder samvær. Den ændrede adgang til husene fra gadesiden til havesiden har medført, at beboerne i højere grad har mulighed for at møde andre beboere og dermed mulighed for at skabe sociale kontakter. Haveanlægget benyttes også af beboere fra nabobebyggelserne. Specielt i weekenderne kommer der beboere fra nabobebyggelserne og sætter sig på bænkene og nyder anlægget. Det giver en god mulighed for sociale kontakter på tværs af bebyggelserne. ANKOMSTFORHOLD OG TRAFIK Ankomsten for gående til boligerne i Grønnegården sker fra to gennemgående gangstier med flisebelægning, placeret i bebyggelsens haveside. Der er samtidig mulighed for kørsel med bil helt frem til hver enkelt indgangsdør. 25

28 Der er anlagt 25 parkeringspladser, hvoraf de to er indrettet som handicap-parkering. En del af parkeringspladserne er desuden anlagt med ekstra plads bag ved bilen. Kun få beboere i bebyggelsen har egen bil. Brugersynspunkter Ankomst- og adgangsarealerne fungerer generelt godt. Enkelte af de adspurgte beboere synes dog ikke, at adgangen til de enkelte blokke er markeret tydeligt nok. Der er ingen problemer med belægningen eller bredden på gangene. Heller ikke for de af beboerne, der bruger rollator. En enkelt beboer er tidligere faldet på en af gangstierne ved volieren på grund af manglende belysning. Der er nu sat havebelysning op på den ene af gangstierne. Uden for bebyggelsen er der problemer med fliser og anden belægning, der er ujævne. Det giver gener i hænder og arme for de beboere, der bruger rollator. Der synes at være tilpas med parkeringspladser for beboere og servicepersonale. Kun en enkelt beboer mener, at der mangler parkeringspladser. Erfaringer med ankomstforhold og trafik Der er ikke problemer med at færdes i bebyggelsen med hjælpemidler eller i kørestol, da alle stier ligger i samme niveau. Ledelinierne kunne markeres tydeligere. Belægningerne er gode, også når man færdes med hjælpemiddel som f.eks rollator. Hvor der ikke er elevator er det vigtigt, at ramper, trappeløb og lignende er indrettet til brug for ældre. FÆLLES INDEAREALER Grønnegården indeholder i zonen mellem trappe/ elevatoradgang og bolig nogle meget forskelligt udformede fælles indearealer. I blok 1 og 3 er der meget begrænsede opholdsmuligheder i forbindelse med adgangen til boligerne. Blok 2 og 4 er derimod opført med åbne altangange. Ideen var, at de beboere, som ikke kunne eller ikke ville bruge haven, kunne gå ud på gangen og være ude i frisk luft tæt på boligen. I blok 4 er desuden tilføjet en lille opholdskarnap på facaden. Problemer med fygesne på gangene og våde og glatte fliser har gjort, at de åbne altangange i blok 2 og 4 efter opførelsen er blevet lukket med glas, som åbnes automatisk i forbindelse med brand. I punkthusene fungerer adgangsarealet/fællesarealet mere som en venteplads end som et egentligt opholdsrum. I alle blokke er trapperne/altangangene pyntet med blomster i vindueskarmene, blomsterkrukker ude foran entredørene og lignende. Specielt i husene med altangange har beboerne indrettet små hyggekroge til fælles ophold. I alle blokke er indrettet fælles vaskerier i kældrene. Adgangen til vaskerierne sker fra elevator, i punkthusene dog fra trappe. ANKOMSTAREAL I BLOK 1 Brugersynspunkter 45% af de adspurgte beboere benytter de fælles indearealer som opholdsareal, hvor de på en uformel måde møder andre beboere. Beboerne synes, at arealerne holdes pænt og sætter pris på at trapperne bliver vasket en gang om ugen. Nogle føler sig ikke helt trygge ved at bruge vaskeriet og kælderen, fordi enkelte af beboerne somme tider glemmer at låse kælderdøren. Flere synes at vaskerierne er godt indrettet, men at de ikke bliver holdt så pænt, som de burde. Enkelte savner et toilet ved vaskeriet. 26

29 OPHOLDSKARNAP I DET FÆLLES INDEAREAL I BLOK 4. ALTANGANG I BLOK 4 MED ELEVATOREN I FORGRUNDEN Erfaringer med fælles indearealer De fælles indearealer giver beboerne en vigtig mulighed for uformelt socialt samvær, og nedbringer dermed risikoen for ensomhed. De fælles indearealer i blok 4 - hvor der er altangang med karnap - ser ud til at være de bedst indrettede og mest benyttede. Efter lukning af altangangene i blok 2 med glas er der dog også gode opholdsmuligheder i denne løsning. OASEN Oasen er bebyggelsens fælleslokaler. Oasen er placeret i kælderen i blok 1 og indeholder udover to opholdsrum et mindre køkken og et toilet. Oasens bestyrelse afholder med mellemrum forskellige arrangementer i lokalerne. Derudover kan Oasen blandt andet lejes til festlige formål. Brugersynspunkter Ca. 50% af de adspurgte beboere har i en eller anden sammenhæng benyttet Oasen. Erfaringer med Oasen Fælleslokalerne i Oasen er et gode for beboerne. Lokalerne ville sandsynligvis blive anvendt endnu mere hvis der var flere faste arrangementer i lokalerne. Dette ville kræve, at lokalrådet, en beboerarbejder eller andre stod for planlægning og praktiske forberedelser. BEBOERLOKALERNE I OASEN 27

30 28

31 Dagligliv i Grønnegården grønnegården er mere end adgangsforhold, boligindretning og fællesarealer. grønnegården er først og fremmest det daglige liv for ca. 90 ældre mennesker, som det opleves med alle sine besværligheder, sorger og glæder. GRØNNEGÅRDENS BEBOERE Der boede i år mennesker i de 70 lejligheder i Grønnegården. Hovedparten af beboerne er kvinder. Ca. halvdelen af de beboere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen er 80 år eller derover og 75 % af dem bor alene. Beboerne i Grønnegården kan karakteriseres som mellemkrigsgenerationen med et nøjsomt liv bag sig. De sætter en ære i ikke at ligge nogen til last, og er taknemmelige overfor at have sådan en dejlig bolig. Adgangsforholdene og boligernes indretning for ældre og handicappede er for langt de fleste den primære årsag til at bo i Grønnegården. For en del beboere spiller også den centrale beliggenhed en rolle. Godt halvdelen af beboerne angiver egen eller ægtefælles sygdom som årsag til, at de flyttede til Grønnegården. Alle beboere er visiteret til bebyggelsen. Knapt 40 % af beboerne bruger hjælpemidler, når de færdes inde, og mere end 50 % bruger hjælpemidler, når de færdes ude. 70 % af de adspurgte beboere har hjemmehjælp. De fleste beboere har en eller flere bekendte i bebyggelsen, som de hilser på og får en snak med på trappen eller i haven, eller drikker en kop kaffe sammen med i ny og næ. Man er dog generelt varsom med ikke at rende hinanden på dørene og at undgå sladder. Blot hver 10. af de adspurgte ønsker yderligere kontakt med andre beboere, og kun 12 % savner andre aldersgrupper. Der er som led i denne rapport om Grønnegården gennemført en række samtaler med repræsentative beboere i bebyggelsen. Resultatet af samtalerne giver et fint billede af Grønnegården som ældre- og handicapvenlig boligbebyggelse i det daglige, og er derfor gengivet i det følgende. Beskrivelserne er af hensyn til beboerne forsynet med fiktive navne. TOVE I ALTANGANGSHUS Tove bor alene. Hun flyttede ind i Grønnegården sammen med sin mand. De fik lejligheden på grund af mandens sygdom. Efter mandens død fik hun lov til at blive boende. Hun oplever ikke, hun ville være berettiget til en lejlighed i Grønnegården i dag, hvis hun søgte. Jeg er nok en af dem, der har det bedst her i Grønnegården Tove er godt tilfreds med sin lejlighed, hun synes den er indrettet godt. Og lejligheden kan endda rumme hendes familie, når de alle 12 er samlet. Tove har indrettet sit soveværelse med et spisebord. Hun efterlyser flere skabe i soveværelset. Tove har sat ekstra skabe op i sit kælderrum, og så skifter hun mellem sommer- og vintertøjet, for at få plads til det hele. Tove bruger adgangen mellem soveværelset og badeværelset, når hun er oppe om natten. Hun påpeger at toiletrulleholderen er placeret forkert. Den skulle ikke sidde på bagvæggen, men i siden og ikke så lavt. Tove efterlyser et par ekstra skabe på badeværelset. Tove er glad for skydedørene. Tove synes det er et godt køkken, men der er for lidt skabe. Især mangler hun skabe under køkkenbordet. Hun har køkkenbordsplads nok, og er glad for at ovnen er placeret i en god arbejdshøjde. Emhætten suger for lidt. Tove har indrettet sig med en lille spiseplads i køkkenet. Her spiser hun i vintermånederne. Køkkenvinduet er placeret over køkkenbordet. Hun kan godt nå at åbne og lukke vinduet, men det er fordi jeg er så høj; det må være et problem for mange andre, som ikke er så høje. Tove kan også godt nå overskabene og hvis ikke kan hun stadig stå på en skammel. Hun er ikke generet af, at radiatoren sidder under køkkenbordet. Hun kravler ned på knæ 2 gange om året: 1. maj for at lukke for varmen og 1. oktober for at åbne for varmen. 29

32 Stuen bruger Tove blandt andet til at læse i, gætte kryds og tværs i og tidligere lavede hun også en del håndarbejde. Tove bruger altanen meget. Solen kommer ved 3- tiden. Hun er ikke generet af, at de andre beboere kan se ind på hendes altan, eller at hun kan se, hvad de andre laver på deres altaner. det generer ikke mig, at de andre kan se ind på min altan Tove synes udearealerne er pæne, og hun sidder af og til på en bænk i haven. Tove kommer i Oasen til arrangementer i forbindelse med højtiderne. Tove bruger også vaskerummet. Hun synes det er fint indrettet, men ikke særligt pænt. Det er tydeligt, at det er noget gammelt noget, som ikke er gjort i stand, som resten af bebyggelsen. Og det er synd, når nu resten ser så pænt ud. Hun er ikke nervøs over at komme i kælderen og bruge vaskerummet. Beboerne har lavet en aftale med hinanden om at døren skal låses efter kl. 16, når hjemmehjælperne er færdige med at bruge kælderen. Hver beboer har ansvaret for at låse kælderdøren i en periode på to måneder af gangen. ELSE I OPGANGSHUS Else bor alene i en stuelejlighed. Hun har boet i Grønnegården i to år. Hun synes, det kunne være rart at bo et sted, hvor der var lidt mere spredning i aldersgrupperne, og at folk havde lidt flere fælles interesser. Else har svage lunger og svært ved at få luft. Else bruger rollator når hun færdes udenfor. Else synes, det er som om lejligheden er lavet til en mand, som ikke har så mange behov, hverken for skabsplads eller madlavning. Men derudover synes hun, det er en fin lejlighed. Hun kommer fra en fireværelses lejlighed, så hun har måttet skille sig af med en del ting, da hun flyttede. Else har indrettet sit soveværelse med et skrivebord og et par ekstra skabe foruden sin seng. Skrivebordet bruger hun til at sy ved, holde styr på regningerne og skrive breve. Else er ikke generet af indkig fra vejen selvom hun har et stort vindue i soveværelset og i badeværelset. Hun synes det er dejligt med de meget dybe vindueskarme. Hun ville have foretrukket en almindelig dør, men har vænnet sig til skydedørene. Else mangler en hylde til sine toiletsager. Hun mener, stikket til vaskemaskinen er placeret på en sådan måde, at der ikke er plads til en vaskemaskine. Else har ikke selv vaskemaskine på badeværelset. Toiletrulleholderen sidder forkert. Entreen synes Else godt om. Der er nok skabsplads. Hun har sat en stumtjener op i entreen, det dækker hendes behov for at kunne hænge gæsters overtøj op. det er som om lejligheden er lavet til en mand Det er i sær i køkkenet, at Else oplever, at lejligheden er tænkt lavet til en mand. Hun påpeger, at håndvasken ikke er dyb nok. Det sprøjter over hele køkkenbordet, når hun skal rense grønsager. Hun savner hylder til sine gryder. Hun har sin ovn oven på køkkenbordspladen. Det fungerer fint, ligeså komfuret, emhætten, køle- og fryseskabet. Else har ikke problemer med at nå overskabene, da hun er høj. Else kan have en fem-seks gæster i stuen før det bliver for trangt. Hun er meget glad for sin altan, som hun synes godt måtte være lidt større. Else synes trappeopgangen bliver holdt meget pæn og ren. Hun har selv sat en krukke med blomster op foran sin entredør. Hun synes vaskerummet 30

33 Anna synes entreen er fin. Køkkenet er også fint, men det måtte godt have været mindre for hendes skyld. Hun synes det er svært at overkomme det, når det er så stort. Anna laver ikke varm mad hver dag. Hun bruger ikke den store ovn, men en lille miniovn, hun selv har sat op i køkkenet. Hun kan ikke nå de øverste hylder uden at stå på noget. Stuen er det bedste Anna har. Den ligger lige ud til altanen, som hun bruger rigtig meget. Anna bruger Oasen, når hun går til lotto en gang om ugen. Anna bruger også vaskeriet. Hun føler sig tryg ved at gå ned i kælderen. Hun bruger kun vaskeriet i week-enderne, så hun ikke tager vasketid fra hjemmehjælperne. Anna bruger haven meget om sommeren. Hun falder ofte i snak med de andre de vil gerne snakke, de andre ældre. er fint og hun er tryg ved at gå ned i kælderen og bruge vaskerummet, men hun synes ikke, at der bliver gjort godt nok rent dernede. Hun har ingen problemer med at bruge elevatoren. Else har ingen problemer med at færdes med sin rolator inde i bebyggelsen, men der er problemer på Aakjærsvej og på den interne vej mellem Grønnegården og nabobebyggelsen. Der er belægningen meget dårlig og ujævn. Hun synes, der er for langt mellem bænkene i haven. Else synes Grønnegården er et fint byggeri, som Skive kommune godt kan være bekendt. Hun er meget tryg ved at bo i bebyggelsen. ANNA I OPGANGSHUS Anna er meget glad og tilfreds med at bo i Grønnegården og hun er også meget glad for sin egen lejlighed. Anna har indrettet sig med en ottoman i soveværelset, så rummet i højere grad ligner en spisestue. Hun kunne godt have brugt lidt mere skabsplads. Hun synes det er meget naturligt med skydedørene og hun har ingen problemer med at åbne og lukke vinduerne. Når solen skinner, bliver soveværelset let alt for varmt for Anna. Af og til er soveværelset så varmt om aftenen, at hun foretrækker, at sove på sofaen i stuen. Badeværelset synes Anna er fint. Hun mangler ikke skabe. Det store vindue på badeværelset generer hende ikke, selvom der er indkig fra vejen. EVA I ALTANGANGSHUS Eva har boet i Grønnegården sammen med sin mand i syv år. Eva synes, lejligheden er indrettet så handicapvenlig, især i køkkenet og på badeværelset, at det forringer indretningen for ikke-handicappede. Eva oplever, at det er en mangel ved lejligheden, at hun ikke har direkte lys i sin stue. Der mangler et vindue, hun har blot en dør ud til den overdækkede altan. Soveværelset er indrettet med en dobbeltseng, som kan klappes sammen. På den måde bliver der plads til et spisebord og seks stole. Eva og hendes mand har selv sat to ekstra skabe op i soveværelset, og har derved blændet adgangen mellem soveværelset og badeværelset. Eva er glad for de to vinduer i soveværelset. Hun kan godt åbne og lukke vinduerne, men håndtagene går lidt trægt og de er vanskelige at håndtere. Eva synes, det er dejligt med skydedørene. De tager ingen plads. det er dejligt med skydedøre de tager ikke plads Eva kan ikke selv åbne sit vindue på badeværelset, da der er en meget bred vindueskarm. Hun savner ikke skabsplads på badeværelset. Heller ikke i køkkenet kan Eva selv åbne vinduet, da køkkenbordspladen er for bred. Hun kan ikke nå de øverste skabe. Eva mangler sine skabe under køkkenbordet og hun mangler plads til sin affaldsspand under køkkenbordet. Hun har anskaffet sig 31

34 af og til en lille snak med andre forbipasserende, når vejret byder til det. Hun har ingen problemer med belægningen eller fliserne, når hun færdes med sin rollator. Lise er med i beboerrådet i Oasen og hun er også med i Lokalrådet. Hun lejer Oasen, hvis hun skal have mange gæster, men det er ikke så tit. Lise er godt tilfreds med vaskerummet. Det fungerer fint, men hun er ikke helt tilfreds med den måde, de andre beboere holder det rent. Selve kælderen, hvor vaskeriet er placeret, er hun ikke tryg ved. Hun har haft et par uheldige oplevelser, med fremmede, der pludselig opholdt sig i kælderen, fordi der var adgang til den for alle og enhver. I dag låses der ned til kælderen, men alligevel er Lise ikke helt tryg ved, at færdes der og hun går aldrig derned efter mørkets frembrud. lejligheden er næsten for stor en ekstra fryser. Eva synes, ovnen er placeret i den forkerte side og hun har derfor selv købt en miniovn. Eva og hendes mand spiser i køkkenet i vintermånederne. Eva synes entreen er god. Eva er meget glad for sin stue. Hun kan have to hold møbler der. Det eneste der er i vejen er, at der ikke kommer direkte lys ind i stuen. Eva og hendes mand er meget glade for deres altan. De har sat lys og en el-radiator op, så kan de forlænge sæsonen. Eva har pyntet med blomsterkummer foran sin entredør. Eva mødes af og til med de andre beboere i den lille karnap, der er på deres fælles altangang. Eva synes, der mangler et toilet i forbindelse med vaskeriet. Det er jo ældre mennesker, der bor her - og det kan være vanskeligt at nå op på 2. sal, når man skal på toilettet. Eva synes haveanlægget er pænt og velholdt. Hun sætter pris på, at der er sat mere lys op ved stierne. Eva kommer i Oasen til bankospil. LISE I OPGANGSHUS Lise bor alene i en toværelses lejlighed. Lise bruger rollator, når hun bevæger sig uden for sin lejlighed. Lise synes udearealerne er pæne og velholdte og får Lise synes, hun har en stor lejlighed, næsten for stor. Lise bor i stueetagen og er meget generet af træk fra opgangen. Hoveddøren går alt for let op, når der passerer én forbi ude på gangstien. Hun savner en entré inde i lejligheden, så hun kan lukke kulden ude fra de øvrige rum. Om vinteren er det nødvendigt at lægge et ekstra gulvtæppe hen foran hendes egen indgangsdør, for at mindske trækken. Lise synes, at soveværelset er stort, men der er godt med skabsplads. Skydedørene kan hun godt lide, men vinduerne har hun besvær med at åbne og lukke. Badeværelsesgulvet har for lidt fald. Det bevirker, at der bliver meget vådt på gulvet, og Lise bliver nødt til at tørre sig i stuen. Lise har valgt selv at sætte et badekar op på badeværelset. Hun synes overfladebelægningen på gulvet er vanskelig at holde ren. Toiletrulleholderen sidder forkert i forhold til toilettet - hun skal dreje sig for at nå den. Lise har et vindue oven over toilettet, det oplever hun som generende. Hun føler man kan kigge ind udefra. Lise synes køkkenet er indrettet fint. Hun har plads til et lille spisebord. Hun kan dog ikke bruge de øverste skabe, da hun ikke kan nå dem, eller nå at tørre dem af. Hun bruger ikke den store ovn, men hun har selv medbragt en lille ovn. Hun har også selv sat et nyt køleskab op med en større fryseboks. Det har ikke været nødvendigt at ændre på køkkenbordshøjden. 32