Anne Esther Boukris, Equal Consult, rådgivning, kurser, facilitering & evaluering Dortheavej 66, 2400 NV, boukris@ruc.dk, /
|
|
- Andreas Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Evaluering af projekt Demoteket med henblik på fortsat drift og udvikling. Indhold: 1. Introduktion Demoteket 2. Statistik 3. Organisering 4. DIY Kulturen 5. Interview med ambassadørkorpset og ny viden/erfaringer til den videre drift: Outreach eller kreativt vækstlag Lidt om rekrutteringen af ambassadørerne og hvordan rammerne for jeres arbejde så ud? Ambassadørernes roller Ambassadørernes kultur- og demokratiopfattelse Miljøet Midlertidigt kultur clash mellem bibliotekerne og DIY miljøet Organisationen og arbejdsrammen Demoteket i den nye driftsfase 6. Opsamling på forandringsteoretiske mål, resultater og anbefalinger Udbytte for slutbrugers, støttegivers, styregruppe, projektleders og ambassadørers udbytte Evaluering af aktiviteter Proces, succeskriterier og målvurderinger. Beskrivelse af læringspunkter i forhold til hvad der skal styrkes og udvikles i den videre drift med fokus på fuldførelser
3 1. Introduktion Demoteket blev opstartet i 2009 og overgik pr. 1. april 2011 til driftsfase på seks københavnske biblioteker henholdsvis; Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Vigerslev Bibliotek, Vesterbro Bibliotek og Øbro Jagtvejens Bibliotek Evalueringen bygger på to elementer. Dels ambassadørernes fortællinger og en gennemgang af projektets forandringsteoretiske positioner og resultater. Dette valg er baseret på, at ambassadørerne har været centrale både for projektets etableringsfase, for målgruppehenvendelserne og ikke mindst for Demotekets indhold. Da det er hensigten at fortsætte med ambassadørordningen, som projektets centrale medarbejdere giver det god mening, at afsæt i netop denne struktur. Endvidere er alle konklusioner og anbefalinger baseret på en gennemlæsning af styregruppemedlemmernes evalueringer og på et antal samtaler med projektleder Hans-Henrik Skou. Demoteket: Er et brugerdrevet og brugerstyret projekt inspireret og stærkt påvirket af do it yourself (DIY) kulturen. Projektet er støttet af henholdsvis Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker under indsatsområdet Biblioteket som kulturmødested nærmere beskrevet som projektstøtte til Demoteket biblioteket som kulturelt væksthus for unge (29.januar 2009). Den totale støtte fra udviklingspuljen var i 2009 og 2010 samlet på ,00 kr. Der indgår endvidere en egenfinansiering for 2009 og 2010 på ,00 kr. Beskrivelse af projektet fra Styrelsen for Bibliotek og Medier: Idéen med Demoteket er, at unge kan indsende deres demoer, dvs. værker, hvad enten det er musik, litteratur eller film til Demoteket der så gør de fysiske demoer tilgængelige på Københavns biblioteker og tilgængeliggør dem digitalt via
4 hjemmesiden Demoteket.dk. Demoteket vil desuden give unge mulighed for at vise og udvikle deres egenproduktion på bibliotekerne ved at arrangere koncerter, udstillinger og workshops med fokus på DIY indenfor musik, film og litteratur. Demoteket inddrager unge brugere på biblioteket og positionerer os som en dynamisk, attraktiv og værdifuld partner for unge. Beskrivelse fra Demotekets hjemmeside. Demoteket er dit undergrundsbibliotek I Februar 2010 sniger den unge københavnske undergrund sig ind på seks af byens biblioteker. Hvert bibliotek vil få en ny reol med alt fra krøllede soveværelsesproduktioner til indieselskabers avantgardeproduktioner. Fra dubplates til zines, fra kunstfilm til digtsamlinger, fra streetart-bøger til stencils. Og bedst af alt: du kan få lov til at låne det med hjem ligesom med alle andre biblioteksmaterialer. På Demoteket er vi af den overbevisning, at dine værker er værd at se og høre, uden indblanding fra store forlag og pladeselskaber. Vi mener at Do It Yourself-kulturen er en af de mest banebrydende og dynamiske udviklinger indenfor det københavnske kulturliv i senere tid. Fra:
5 2. Statistik på produkter og deltagelse 1. Der er indkommet 935 eksemplarer af fineste undergrundskunst i det samlede antal Demoteksskuffedarier. Til dette skal føjes antallet af afsendere, som er på 290 personer. Det er ikke kun enkeltpersoner, men også grupperinger som ex. kunst- eller musikgrupper. Heri indgår produktionsworkshops, steder hvor der er blevet produceret, og hvor produkterne ikke er i skuffedariet. Der er således tale om en blanding af besøgstal til workshops og antal "forfattere" i basen. Tallet er muligvis højere endnu. 2. Ca unge har deltaget i events og workshops. 3. Der er foregået 3061 udlån mellem d (som var opstartsdagen) frem til d Demotekets organisering Seks biblioteker har været involveret med én deltager fra fem københavnske bydele; København K, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Valby. Der har i alt været ansat én projektleder og syv ambassadører i løbet af projektets to-årige forløb. 4. DIY Kulturen: Tanken bag DIY-kulturen er, at skabe et uafhængigt netværk af kunstnere, aktivister og fristeder, der alle har dét til fælles, at man laver kultur fordi man og vil, og ikke for pengene og prestigens skyld. I DIY-kulturen er alle lige, så uanset om man booker shows, spiller i band, bygger cykler, laver folkekøkken eller noget helt
6 andet, bidrager man lige så meget til at kulturen holdes i live, ubetinget af aktiv deltagelse eller den blotte tilstedeværelse. Netop denne mentalitet har gjort, at det kan lade sig gøre at have et stærkt internationalt netværk på tværs af konstruerede grænser, som nationalitet, køn, seksuel orientering, alder og erfaring. Hvad den kommercielle industri og tilhørende forbrugskultur ser som et problem, vælger menneskene i DIY-kulturen at se som en udfordring, samt en mulighed for at afprøve nye grænser, og lære mere om hinanden og de mennesker man er i en verden der tilhører alle. (Inspiration fra interviewet med ambassadørerne, fra Wikipedia og fra diverse websites, hvor DIY er beskrevet) 5. Interview med Demotekets ambassadørkorps Følgende er uddrag af interview med Demotekets primære projektformidlere, projektbærere og projektinnovatører, også benævnt ambassadørerne. Interviewet er foretaget d.13. april 2011 som et fokusgruppeinterview. Der har som sagt i alt været ansat syv ambassadører, som hver især har været ansat med et maximum på syv timer pr. Ambassadør. Til interviewet var tre ambassadører til stede dvs. En repræsentation på ca. 50%. To af dem er fortsat ansat i projektet i den nye driftsfase. De to kvinder udgør samtidig projektets mest erfarne ambassadører både hvad angår alder og tidligere erfaringer med demokratiserings tiltag, undergrundsmiljø og events. Spørgsmålene i det følgende har til hensigt at beskrive hensigten med ambassadørernes indsats, og samtidig udgøre en mindre evaluering på om ambassadørerne har det som de skulle jf. projektets mål. Ansættelsen af ambassadørerne er Demotekets væsentligste investering, idet ambassadørerne er udvalgt efter deres på forhånd engagement i DYI kulturen. De har alle konkrete og mange årige erfaringer med undergrunds-events og
7 engagement i demokratiske processer både formelle og uafhængige projekter. De er på hver deres måde forankret i kreative vækstlag i henholdsvis København og Århus. Én af dem har tidligere været deltager på Kaospiloternes Frontløber uddannelse for unge mellem år. Der er stor variation i deres uddannelsesbaggrund og de fremstår i det hele taget meget forskellige både i deres referencer, erfaringer og ambitioner. Ambassadørernes rolle har således både været at være fortalere og formidlere af en kreativ og demokratiserende ide, og at facilitere projektets udvikling og skabe en platform for indholdsproduktionen. Valget af ambassadører har været afgørende for Demotekets udseende og de resultater, der er skabt af projektet. Projektledelsesmæssigt vil det være relevant at betragte Demoteket gennem disse øjne for at sikre, at der løbende bliver defineret overordnede strategier, der kan gennemføres uden at være personafhængige. Alternativt er, at man ser dette som ét af projektets målsætninger, at arbejdet nedefra med rekruttering og opsøgning af kunstnere til projektet i sig selv kan betragtes som metodisk klart, og at konsekvenserne er klare for projektets ansvarlige. Det må samtidig understreges, at et DIY kulturprojekt næppe kan gennemføres i en top-down styret proces. Det vil i sig selv være kontrastfyldt og ambivalent. Outreach eller kreativt vækstlag? Indledningsvis diskuterede ambassadørerne projektets præmis; var det et outreach socialt projekt? De kom frem til, at definere det som et tiltag rettet mod Københavns kreative undergrundsmiljø, og de definerede Demotekets produkter som: Alt det der ikke allerede er på biblioteket, altså det som er ikke-mainstream. Dvs. alt fra én der sidder og spiller guitar, til et digt, til Indie selskaber der er megahypede i København. Derfor fokuserede de på de store udbydere af undergrundskulturer. De gik bl.a. i fællesskab til DUB Plate.
8 Ambassadørerne diskuterede undervejs om de egentlig selv er biblioteksbrugere. De var enige om, at de alle ville have brugt Demoteket som mulighed, hvis de havde været yngre. Lidt om rekrutteringen af ambassadørerne og hvordan rammerne for jeres arbejde så ud? A, B og C var med fra starten og også D og E/F. F havde en depression og D gik ned med stres over Demoteket og de projekter hun i øvrigt var engageret i. E sagde op fordi han havde sindssyg travlt, og så var han kritisk overfor det kommunale system, hvor lønnen var dårlig i forhold til hvad folk lagde i det af arbejde, Han havde fuldtidsjob ved siden af, og han var politisk aktiv. Han var med i den indledende fase, hvor der var forventninger om at man lagde meget arbejde i starten. Ofte blev der tale om at arbejde.fuld tid, og mange blev stressede og følte sig udnyttede. Alle er enige om, at det gjorde forløbet meget skizofrent, man blev faktisk lidt udbrændt fortæller de. Ambassadørernes roller Ambassadørernes primære roller var at lave workshops og tage ud og repræsentere Demoteket på bibliotekerne. Ambassadørerne oplevede imidlertid, at de individuelle biblioteker havde alt for høje forventninger De ville have at vi skulle være der meget mere fortæller én af ambassadørerne Det vigtigste for os var, at der er meget materiale, fortæller en anden. Især Vigerslev bibliotek bliver beskrevet som vanskeligt. Her var forventningerne bl.a., at der skulle være mindst 3 arrangementer, men tilslutningen i den bydel var meget lav. Ifølge ambassadørerne bor der ikke unge med interesse for undergrundskultur i den del af byen. De ville bare have events på biblioteket. De forstod ikke hvad vores rolle var, beskriver de samstemmende Vi ville lave koncerter med folk der senere skulle optræde på Roskilde Festivalen.
9 En anden ambassadør (én af de ældste og mest erfarne projektledere, A på 31 år) blev ansat i maj og hendes rolle var at kommunikere; og herunder lave PR og nyhedsbreve og tage ud og holde foredrag om Demoteket. Fokus i foredragene var at få unge inddraget i byrummet, sætte gang i processer, hvor man fx bygger sit eget instrument og ikke mindst skabe rammer for, at de unge får kompetencer til at vise deres produkter og få dem udgivet. A fortæller at hver måned har haft et tema. Nogle temaer var mere vellykkede end andre: fx var Animationsworkshoppen meget vellykket, fordi der kom mange folk (ca. 30 deltagere mellem år), alle fik et kamera + whiteboards. Senere tog man ud på designskolen og for at klippe filmene. En anden workshop om Street Art var mindre vellykket Vi skulle lave en film om Street Art, hvor vi skulle følge en grafitti maler, men alt materialet blev stjålet det var ikke en succes... Ambassadørernes kultur- og demokratiopfattelse: De fortæller i intern dialog: Do it Yourselfkulturen handler om at styrke unge kreative mennesker fra at være passive til aktive medspillere. På den måde bliver man selv kulturformidler. Det handler om hele tiden at klæde folk på til selv at skabe og handle. Zine-kulturen er en måde at formidle på. Man skribler lige ent hurtigt eksemplar af et eller andet. Derefter lægges det ud som 4 unikke eksemplarer rundt om i byen. Det kan være sort/hvid eller en plakat. De er speciallavede ting, der ikke kan downloades. Man skal have det i hånden og det inddrager folk: Derfor valgte vi også internettet fra, og vi gik udenom pladeselskaber og populærindustrien. På den måde bliver Zine-kulturen også en kritik af det kommercielle lag, fordi folk er vant til gratis kultur på nettet fx Youtube og My Space. Der var fokus på at skabe produkter der ikke var konkurrencepåvirkede. Miljøet DIYkulturen voksede for alvor frem i slutningen af 90 erne. Her var især efter Ungdomshuset på Jagtvej en væsentlig aktør (dette fremgår også tydeligt af deres nuværende hjemmeside) og bl.a.
10 Teknisk Skole på Julius Thomsensgade, hvor man selv indbandt sine bøger og udgav dem vha af teknologiske muligheder. Ambassadørerne mener DIYkulturen eksploderede da Ungdomshuset blev lukket. Det skabte en nærmest eksplosiv politisk bevægelse fra alle mulige kredse. DIYkulturen stikker i mangfoldige. Kendte har brugt DIYkulturen. Profilerne er primært mennesker der rejser meget og som udgør det kreative vækstlag i København. Det er designere og musikere. Det er mennesker, som gør det selv fordi de ikke kan lade være. De går helst uden om systemet. De unge er så modne og bevidste om hvad der er godt, og hvad der er dårlig smag, politisk korrekt og det modsatte, hvordan man tiltaler en 30 årig kvinde. De har virkelig styr på mange ting. De er vant til at gøre tingene selv. Folk kan ikke sige nej Fortæller ambassadørerne. Miljøet er vigtigt for Demoteket. Kontrasten til systemet er central. Man må spørge sig selv, hvad der kan lade sig gøre udenfor systemet. Og hvad er det som systemet forhindrer? Tillader?. Det er ikke evalueringens mål at konkludere herpå, men det er dog væsentligt at etablere en indsigt i, at projektets succes på mange måder er, at Demoteket er initiere af systemet og samtidig har formået at bevæge sig i The Blue Ocean, hvor der er skabt en stille men fokuseret bevægelse, som har sikret en høj grad af ukontrolleret kreativitet, kunst af høj kvalitet og innovation i en grad, der kan betragtes som en stor succes. Midlertidigt kultur clash mellem bibliotekerne og DIY miljøet Én af ambassadørerne fortæller, at de oplevede en modstand hos de involverede bibliotekarer De var sure over, at det var et Nørrebro og et Vesterbro crowd. Der er ikke DIY i østerbro eller i valby eller inde i byen. Dette sammenstød har måske netop med de oprindelige tanker om Demoteket at gøre. Projektet var bredt tænkt, og ideen var at gøre det attraktivt for andre end den københavnske
11 undergrund Ideen var ikke at vi kun skulle beskæftige os med den undergrund vi selv synes var interessant. Men fordi vi valgte at lægge stilen an så man blev inspireret og vi fokuserede på de ting der var mega inspirerende var vi gode til at henvende os til det kreative vækstlag...,men vi har faktisk nået den 18-årige fra Jylland, der gerne ville i kontakt med DIY i kbh. Der var tilsyneladende et enormt behov i Århus, hvor man nu har krævet at der etableres et Demotek. Århusianerne låner ting fra Demoteket i København. Demoteket er en urban ting. Læser man til gengæld de evalueringer som bibliotekarerne har fremendt til projektlederen er der ikke tvivl om, at der ikke er gensidig forståelse af projektets mål og målgrupper. Det er vanskeligt at konkludere om det drejer sig om en skæv beslutningshaverfordeling eller om umødte forventninger. Det er relevant for den kommende driftsfase at varetage alles interesser, idet projektet forudsætter anerkendelse både fra system og undergrund. Organisationen og arbejdsrammen Demoteket presser sig ind i folks liv hvor de også er engageret i forvejen, alle siger ja og ja. Det bærer præg af at være frivilligmiljø. Fx gik B ned med stress. Man kommer til et møde og tænker jeg skal huske at sige nej nej nej. De syv timers ansættelse af ambassadørerne er for at sikre at man ingen rettigheder har. De fortæller endvidere: At de oplevede et fravær af styring. Men til gengæld oplevede de stor tillid fra Hans-Henrik Skous side. Det problematiske var (nævner de), at Hans-Henrik Skou blev facilitator for ambassadørerne, og på den måde manglede der, ifølge ambassadørerne, en koordinering og styring af projektets helhed og således også en anerkendende inddragelse af alle projektets aktører. Der opstod deraf en splid mellem ambassadørerne og bibliotekarerne i arbejdsgruppen. Ambassadørerne oplevede, at styregruppen var usikre på hvad ambassadørerne lavede når de
12 ikke var i direkte kontakt med dem. I den forbindelse savnede ambassadørerne, at der var lidt mere koordinering og forventningsafstemning generelt og fremadrettet. Der manglede en indledningsvis dialog, der kunne afstemme at der var tale om DIY undergrundsprojekt og at projektprocesserne især handlede om at skabe en kreativ identitet. Ambassadørerne havde oplevelsen af, at der ikke var gensidig forståelse. Det samme gør sig gældende for bibliotekarernes vedkommende. Det er klart, at dette bør afstemmes rent projektledelsesmæssigt. Det anbefales, at man overvejer om bibliotekerne kan definere et antal mål for hvordan og hvor meget de ønsker at anvende Demotekets ambassadører. I fald der er tale om projektforløb eller lignende bør der skabes gensidig interesse for at sikre, at der er økonomi til at gennemføre mål og imødekommende forventninger på alle niveauer. Demoteket i den nye driftsfase I denne næste fase af Demotekets drift er der foreløbig ansat to af de gamle ambassadører. Her beskriver de deres planer: Vi skal arbejde sammen med grupper, hvor vi kan udlicitere byrderne både til kunstnere eller andre. Vi skal bede dem om at facilitere et arrangement, en workshop eller en foredragsrække. På den måde bliver kun koordinerende. vi vil gerne lave PR og kommunikation. Og måske få brandet projektet mere strategisk. Vi skal jo selv stå for rigtig meget. Interviewer spørger: Hvad skal der til for at nå nogle andre målgrupper? Den ene ambassadør har forsøgt at invitere forskellige DIY fællesskaber bl.a. via Musikdaghøjskolen og unge fra Bolsjefabrikken og herigennem blande unge fra forskellige steder. Den største barriere er, at der mangler økonomiske ressourcer. Men ambitionerne er ret tydelige. Ambassadørerne vil gerne booke dem der har indleveret ting og materialer og herigennem styrke Demotekets eksisterende og potentielle netværk. De fortæller, at de stadig er igang med at skabe Demoteket et brand. Det tager et
13 par år. Derfor er de startet forholdsvist snævert i DIY kulturen, blandt First Movers de har opsøgt. Her bliver der skabt vigtige attraktive trends. Men de vil gerne have tid til at gøre brandet stærkere. De vil gerne have guitarsofie med (guitarsofie er den almindelige unge fra ikke DIY kulturen og vækstlaget. Hendes miljø er mainstream og hun skal eksponeres og tiltrækkes på en særlig måde). Men ambassadørerne mener, at rammerne skal være helt klare, så det ikke virker som en amatørforestilling fra starten. Vi skal være helt klare på hvad og hvem vi er, og vi skal skabe en identitet som folk gerne vil være en del af. Identitet skal skabes nedefra. Demoteket er et stærkt koncept, men driften er ikke blevet prioriteret fordi man har ville leve op til antallet af forventede events. Der skal fortsat gøres en kæmpe indsats for at skabe opmærksomheden på muligheden for at indlevere produktioner/kunst. 6. Opsamling på forandringsteoretiske mål, resultater og anbefalinger 1. Evaluering af aktiviteter 2. Proces, succeskriterier og målvurderinger. Opsamlende kan der siges om det samlede udbytte, at slutbrugerne har opnået deltagelse og produktlånemuligheder, ligesom mængden af events ca. 28 har tiltrukket mere end 3000 unge. Overordnet betragtet har der hvad angår lønmidler til ambassadører og projektleder været et kvalitativt stort udbytte. På lønmiddelsiden er der taget ambassadørernes ekstremt beskedne antal arbejdstimer til rådighed skabt en synlighed og et Demotek, der har basis for at overgå til drift. Styregruppens samlede udbytte er vanskeligt at måle på, da de enkelte events og produkter i skuffedarierne primært er foregået og indkommet på Nørrebro og Vesterbro. Hvad angår de to bydeles udbytte er der tale om en stor succes, som samtidig efterlader Demotekets aktører med en solid viden om hvem og hvor Demotekets form og indhold primært henvender sig til. Det væsentligste udbytte er støttegivernes, idet
14 de enkelte projektudfordringer ikke har forringet eller forhindret projektets fremdrift og resultater. Støttegiverne kan dog med rette forudsætte, at projektets drift tages stilling til fx hvor vidt ambassadørerne lønnes for lavt, om styregruppens funktion er relevant for projektet og om de enkelte biblioteker skal forholde sig forskelligt til Demotekets funktion og betydning på netop deres institution. Støttegiverne har samtidig fået en vigtig viden om potentialet i brugerstyrede og borgerinddragende bottom-up processer, som bør danne grundlag for metodisk nytænkning og anledning til flere demokratiserende kreative initiativer. Anbefalinger på baggrund af interviewet Det har været vanskeligt at få øje på en aktiv feedback kultur både hvad angår samarbejde, produkternes kvalitet mv. Det kan hænge sammen med følgende præmisser. Dels at der var meget lidt medieomtale af projektet og derved måske en for ringe grad af opmærksomhed på projektet, som kunne have stimuleret projektets udvikling løbende. I forandringsprojekter er feedback central om end det ofte er en meget lidt udviklet arbejdsform. Feedback forbindes oftest med en negativ kommunikationsform. I det her tilfælde er feedback en aktiv del af den demokratiske proces. Både ambassadører, projektleder og styregruppe ville have haft gavn af den gensidighed, der bør ligge i en styret feedback arbejdsproces. Det er her vigtigt at understrege, at nærværende evaluering er et bidrag til lede projektets fortsatte eksistens men lige så meget en indkredsning af de erfaringer der er indkommet og som kan være til stor gavn for øvrige projekter. Rent metodisk læner de mere strukturelle vurderinger sig op ad en forandringsteoretisk tilgang, som peger i retning af at alle aktører og interessenter (brugere, borgere mv.) oplever værdien af projektet. 1. Det er vigtigt at medtage både ambassadørers og styregruppens perspektiver. Ny viden og unikke erfaringer er
15 bl.a., at Demoteket har tiltrukket unge, som normalt ville bevæge sig i miljøer, der ikke er en del af etablerede kommunale rammer og støttebevilligede organisationer. Demoteket har med andre ord etableret en noget usædvanlig bro mellem et individualiseret kreativt vækstlag (en 4. sektor i samfundets netværk hvor der normalt tales om 3 netværkstyper henholdsvis offentligt, privat/kommercielt og frivilligt (3. Sektor/NGO). Det anbefales at blive mere bevidste om hvorfor dette er sket og hvordan sådanne projekter kan være gunstige for alle trods netværkenes meget forskellige udseender. 2. Demotekets rammer har vist sig at være gunstige og begrænsende både i relation til en begrænset tilgængelighed af økonomiske ressourcer og i relation til en frit fortolket ramme af målgrupper og produktioner. Det anbefales, at man i den fortsatte drift fortsat er nysgerrige på hvordan disse rammer er medskabende og forandringsskabende. 3. Hav fokus på følgende nye erfaringer og udfordringer: Opdelingskulturen er udfordret i mangfoldigheden af produktioner. I Demoteket er ungdomskulturen ikke snævert defineret ved alder, men har haft outreach til en meget bred gruppe af unge mellem år. Man har oplevet, at det er åbent for alle, men at budskabet er kommet ud begrænset. Kategoriseringerne er ophævet og kvalitetskriterier er til forhandling (anti-mainstream og anti-kommercielt) 4. Mht. organiseringen af driftsfasen er det tydeligt, at ambassadørernes ansættelsesvilkår ikke afspejler deres kompetencer og loyalitet overfor projektet. Det bør genovervejes om man kan lønne anderledes evt. i perioder og hvem der i øvrigt kan blive partnere i projektet. Andre partnerskaber kan måske være med til at sikre en stærkere koordinering. Her er det bl.a. relevant at overveje medier, kommunikationspartnere og andre mulige partnere, der ikke tillægger projektet en begrænsning. Ligesom der kan være private sponsorer med stor interesse i Demoteket.
16 Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at som evaluator på Demoteket har det været en æstetisk, nyskabende og intelligent oplevelse at tale med de forskellige aktører, gennemse produkterne i skuffedarierne og skrive disse erfaringer ned. Projektet har en kærkommen position i en tid, hvor kultur tæmmes og kontrolleres mere end nogensinde før. Der er allerede mange væsentlige erfaringer at dele ud af. Mvh, Anne Boukris Evaluator, rådgiver og underviser boukris@ruc.dk For spørgsmål/mv. kontakt via /eller mobil
Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereFrivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj
Frivillige - hvorfor og hvordan Rie Frilund Skårhøj ? Særlige udfordringer, tanker eller forventninger til emnet? Frivillighed - definition Frivilligt arbejde er ulønnet udføres ikke overfor nærmeste familie
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereAnsøgningsskema Mærk Næstved
Ansøgningsskema Mærk Næstved Ansøgningsskemaet udfyldes og indsendes som e-mail til: Mærk Næstved, Center for Strategi og Innovation Mrk: Ansøgning Mærk Næstved Mail: maerk@naestved.dk Har du spørgsmål
Læs mereDNA. Accelerate your future
DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereAnsøgning om projekttilskud til Digital dannelse af Furesøs unge digitale borgere.
PROJEKTBESKRIVELSE Baggrunden for projektet I vinteren 2017 vil Furesø Bibliotek og Borgerservice sætte fokus på temaet spor. Dette sker i forbindelse med vores årlige læsefestival, som handler om at samle
Læs mere#pastmypresent - et kulturprojekt, der forstyrrer!
Journalnummer 2015-7.00.00-0001 Evaluering af ungekulturelt fyrtårn under ungekulturåret URKRAFT2015 fra Museum Østjylland #pastmypresent - et kulturprojekt, der forstyrrer! Målgruppe herunder køn, alder,
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereEventens anatomi. Et 360 blik på event som strategi og i praksis. Gentofte Centralbibliotek d. 11. april 2018 Michael Radmer Johannisson, Seismonaut
Eventens anatomi Et 360 blik på event som strategi og i praksis Gentofte Centralbibliotek d. 11. april 2018 Michael Radmer Johannisson, Seismonaut Michael Radmer Johannisson Seniorrådgiver i Seismonaut
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereSTATUS PÅ BIBLIOTEKSPAKKEN KVARTALSRAPPORT DECEMBER 2016
STATUS PÅ BIBLIOTEKSPAKKEN KVARTALSRAPPORT DECEMBER 2016 INTRODUKTION Med vedtagelsen af Københavns Kommunes bibliotekspakke Styrk Borgerne og Biblioteksstrategien 2014-2019 blev der skabt en ramme og
Læs merePromote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens
Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens Formål: Producere animationsfilm til biblioteket. Samarbejdspartnere: Animationsskolen i Viborg samt studerende primært
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mere1. KUNSTSTRATEGI PRÆSENTATION
1. KUNSTSTRATEGI 2018-2020 PRÆSENTATION 1 KUNSTSTRATEGI 2018-2020 København har et rigt kunstliv med masser af etablerede gallerier, udstillings- og undervisningssteder, kunsthaller og museer, og nye er
Læs mereKØBENHAVN BLÆNDER OP FOR NY LYSKUNST
Ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget KØBENHAVN BLÆNDER OP FOR NY LYSKUNST I løbet af den danske vinter byder døgnet på mange mørke timer, hvilket gør København til en perfekt udstillingsplatform, hvor
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereDesign dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs mereKoncept 1, Brugermatch.
Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereIndhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning
Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereDagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang
Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi
Læs mereFRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK
FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereMidtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015
Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte
Læs mereUdviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Læs mereDe næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år
Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog
Læs mereDeltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.
Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereKulturstrategi for Odense / Visioner
Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi
Læs mereVedr. Høring af Restaurations- og nattelivsplan 2017
1/4 Københavns Kommune Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, postboks 380 2300 København S ATT: miljoe@tmf.kk.dk Vedr. Høring af Restaurations- og nattelivsplan 2017 Københavns Kommune har udarbejdet
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereEvaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket
Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereUDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017
UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017 Wilke, September 2017 2017 Side 1 OPSAMLING Retningsanvisninger for Team Danmarks fremtidige Brand DNA 1.FOKUS PÅ PROCESSEN, HVOR TEAM
Læs mereBørnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred
Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred 9/11 2012 Formål At unge i alderen 12-19 år fra Odsherred opsætter en årligt tilbagevendende
Læs mereLIVETS BY PROCESPRÆSENTATION
Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereDrejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden
Drejebog Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden 0 Indhold Indledning... 1 Baggrund... 1 Formål... 1 Målgruppe... 1 Start en Fars Legestue... 2 Tid
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Læs mereLEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015
TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV
Læs mereKommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger
Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Bedre brug af danske sundhedsdata er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereDet aktive byrum Status 2014
Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereBrugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig
Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereTeatret Svalegangens vision og strategi for
Teatret Svalegangens vision og strategi for 2019-2029 MISSION Teatret Svalegangen sætter tidens tanker og følelser i bevægelse HVORFOR? Vi tror på at kunst, der reflekterer og debatterer vores samtid nedbryder
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereMine Værdifulde Ressourcer hvad sker der lige nu?
Mine Værdifulde Ressourcer hvad sker der lige nu? Fundamentet for et godt kommunalt og frivilligt samarbejde er skabt i styregruppen s. 1 Sommerens arbejde i følgegruppen er veloverstået s. 2 Arbejdsgrupperne
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereKonkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt
Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer
Læs mereNye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025
Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre
Læs merePARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereLektier Online nu og i fremtiden
Lektier Online nu og i fremtiden 1-1 kontakt i realtid Chat Webcam / Headset Digital whiteboard Google Docs filesharing De oplevede styrker Lektier Online dedikeret lektiehjælp 1-1 kontakt via skærmen
Læs mereFørst Gavin Brian skriver til
Emne Fokuspunkter Skribent 1) Ideen bag Images 2016 CKUs vision med IMAGES er, at den på sigt udvikles til Europas mest attraktive kunstneriske platform for nye talenter fra Afrika, Mellemøsten og Asien
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region
Læs mereBilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?
Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en
Læs mereEn historie fra det virkelige liv. -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål
En historie fra det virkelige liv -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål Den personlige historie Mine erfaringer set i bagklogskabens lys En tur igennem min egen rejse fra ung til mindre ung Fra lidt
Læs mereHAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN
HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,
Læs mereS.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige
S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige BAGGRUND Danske Biblioteker har haft svært ved at lokke ungdommen til og mister en del af brugerne i overgangen mellem børne- og voksenbiblioteket.
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereInspiration. til at engagere medlemmer
Inspiration til at engagere medlemmer Vi vil engagere alle medlemmer Sammen kan vi! Coop er ejet af over 1,7 mio. medlemmer. Ambitionen er, at medlemmerne oplever Coop som mere end et sted, hvor man køber
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer
Læs mere