Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed"

Transkript

1 Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen

2 Indhold 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Målgruppe og formål Beskatning af personligt ejede virksomheder Definitionen af en personligt ejet virksomhed Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst Metoder til opgørelse af skatten Personskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Beregning af personskatten Kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag Bundskat og topskat til staten Virksomhedsordningen Forudsætninger for anvendelse af virksomhedsordningen Opgørelse af indskudskontoen Aktiver Passiver Værdiansættelse

3 3.2.4 Negativ indskudskonto og rentekorrektion Mellemregningskontoen Hævekontoen Hæverækkefølgen Kapitalafkastgrundlaget Beregning af skatten Kapitalafkastet Opsparet overskud Underskud i virksomhedsordningen Salg og ophør i virksomhedsordningen Optagelse af en kompagnon i virksomheden Fra teori til praksis virksomhedsordningen Introduktion til casevirksomhed Opgørelse af indskudskonto Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget Overskudsdisponering Opgørelse af indskudskonto og kapitalafkastgrundlag ultimo Personlig indkomstopgørelse for Beskatning ved salg af virksomheden eller optagelse af kompagnon Delkonklusion Fra personligt ejet virksomhed til selskab Fordele og ulemper ved virksomhed i selskabsregi Aktieselskab Anpartsselskab Valg af virksomhedsform for Emil Clothing

4 5.2 Omdannelse til selskab Skattepligtig omdannelse Skattefri omdannelse Valg af omdannelsesmetode for Emil Clothing Holdingdannelse ved anpartsombytning Holdingselskab Skattefri anpartsombytning med tilladelse Skattefri anpartsombytning uden tilladelse Salg og ophør af selskabet Optagelse af medejer i selskabet Delkonklusion plan for Emil Clothing Konklusion Litteratur og kildeoversigt Bøger og publikationer Internet Bilag Bilag 1 Skattepligtig indkomst og balance for 2012 for Emil Clothing

5 1 Indledning Til trods for at Danmark er et lille land, geografisk og befolkningsmæssig set, findes der alligevel ca registrerede juridiske enheder ifølge cvr.dk. Dette dækker dog over alle registreringer lige fra eksempelvis aktieselskaber til dødsboer. En stor del af de juridiske enheder er enkeltmandsvirksomheder. Pr. marts 2013 er der ca registrerede enkeltmandsvirksomheder, som svarer til ca. 42 % af det samlede antal juridiske enheder i Danmark. 1 Fælles for enkeltmandsvirksomheder eller personligt drevet virksomheder er, at personen bag i de enkelte tilfælde hæfter med hele sin private formue og ikke kun den del, der vedrører virksomheden. Det stiller krav til både den enkelte person men i høj grad også de rådgivende parter, som vejleder og assisterer personen igennem sit virke som selvstændig erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være banken, som bevilger et lån eller en kassekredit til etablering af den nye virksomhed eller advokaten og revisoren, som vejleder omkring fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer og assisterer med selvangivelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Igennem mit studieforløb på HD og i mit job som revisor, har jeg opnået stor forståelse for de problemstillinger, men samtidig også muligheder, selvstændigt erhvervsdrivende står over for. Specielt de skattemæssige forhold har været et interessant bekendtskab, da disse ikke ligefrem fremstår gennemskuelige og logiske for en selvstændig erhvervsdrivende. Det kan i sig selv være en stor mundfuld at opstarte en virksomhed og kæmpe for at få den til at generere overskud, og derfor har personen ikke nødvendigvis de ressourcer eller kompetencer, det kræver for at sætte sig ind i de skattemæssige forhold, som hæfter sig ved en personligt drevet virksomhed. Mange selvstændigt erhvervsdrivende anvender den såkaldte virksomhedsordning ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Denne opgave vil tage udgangspunkt i en konkret problemstilling for en specifik personligt drevet virksomhed, som har været i drift i en årrække uden for virksomhedsordningen. Den erhvervsdrivende planlægger nu at indgå i ordningen og ønsker derfor at få klarlagt de skatteoptimeringsmuligheder, der er i virksomhedsordningen. Personen bag går derudover med en tanke om på sigt at sælge sin virksomhed eller få en partner ind og ønsker derfor også at få klarlagt de forhold, der gør sig gældende ved et salg, herunder de skattemæssige. 1 Udtræk fra cvr.dk's databank foretaget d. 25. marts

6 Opgaven vil belyse de skattemæssige optimeringsmuligheder, der er i virksomhedsordningen for den pågældende virksomhed. Herudover vil der blive analyseret på de skattemæssige muligheder og konsekvenser ved et fuldstændigt og et delvist salg af virksomheden, og den selvstændigt erhvervsdrivende vil få en vejledning omkring, hvilken vej der kan være den mest optimale at gå. 1.1 Problemformulering Den personlige virksomhed der tages udgangspunkt i er tøjvirksomheden Emil Clothing, som er startet af designeren Emil Lyng i Han arbejdede indtil udgangen af 2007 i en større dansk tøjvirksomhed, som producerer mærketøj til unge. Han fik dog med tiden lysten til at starte sit eget firma og udleve sin drøm om at have sit eget tøjmærke. Den 1. januar 2008 startede han så firmaet Emil Clothing, da han fik en god idé til en kollektion, som han kunne mærke havde stor interesse fra potentielle indkøbere fra forskellige butikker i hovedstadsområdet. Emil havde allerede et kendt navn i branchen og kunne derfor trække på et stærkt netværk. Virksomheden er vokset stødt i de fire år den har eksisteret. Emil har hørt, at det er muligt at spare en del af overskuddet op i virksomheden ved anvendelse af virksomhedsordningen samtidig med, at der kan skatteoptimeres, så han ikke skal betale topskat. Han ønsker derfor at indtræde i ordningen, hvis skatteoptimeringsmulighederne er fordelagtige, og han kan spare overskud op i virksomheden. Emil ønsker ligeledes assistance med at få klarlagt en plan for virksomheden med henblik på, hvis virksomheden på et tidspunkt ude i fremtiden skal sælges fuldstændigt eller delvist, set ud fra det synspunkt, at han ønsker at betale mindst mulig skat og udskyde skattebetalingen i længst tid. Opgavens problemformulering er derfor som følger: Hvad er de skattemæssige optimeringsmuligheder for at mindske og udskyde skattebetalingen ved anvendelse af virksomhedsordningen for Emil Clothing, og set ud fra et skattemæssigt perspektiv, hvilke muligheder er der, ved afståelse af virksomheden delvist eller fuldstændigt, for at betale mindst mulig skat og udskyde skattebetalingen i længst tid? 5

7 Opgavens problemformulering forsøges løst ved besvarelse af følgende underliggende spørgsmål: Hvad er den skattemæssige status i virksomheden herunder, hvordan er skatten beregnet i året 2012, hvor virksomheden indtræder i virksomhedsordningen? Hvordan beskattes Emil ved salg i virksomhedsordningen henholdsvis ved optagelse af en kompagnon i virksomheden? Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at omdanne til et selskab herunder også de skattemæssige? Hvordan beskattes Emil ved et fuldkomment salg, når virksomheden er et selskab henholdsvis ved delsalg til en kommende medejer? Ved besvarelse af ovenstående spørgsmål vil der kunne gives en konklusion, som redegør for den meste optimale fremgangsmåde set ud fra et skattemæssigt perspektiv. 1.2 Afgrænsning Udgangspunktet for opgaven er en enkeltmandsvirksomhed med drift, som ønsker at anvende virksomhedsordningen. Opgaven vil kort komme ind på de andre metoder til opgørelse af den skattepligtige indkomst for en personlig virksomhed, men opgaven vil hovedsageligt dreje sig om og tage udgangspunkt i virksomhedsordningen. Virksomheden der tages udgangspunkt i er fiktiv og derfor er tal og tekstmateriale i opgaven udarbejdet selv. Der er ikke forsøgt at ramme en gennemsnitlig enkeltmandsvirksomhed, og konklusionen er derfor ikke retvisende for hele populationen af personligt ejede virksomheder. Det forudsættes, at personen er fuldt skattepligtig i Danmark og forhold, som kun omfatter begrænset skattepligtige personer, vil ikke blive berørt. Ligeledes vil forhold, som berører gifte personer ikke blive berørt, da personen i opgaven ikke forudsættes at have en ægtefælle. Der vil blive taget udgangspunkt i skattesatser samt love og regelændringer vedrørende virksomhedsordningen frem til og med 31. december Afgrænsningen i dette afsnit er hovedsageligt af overordnet karakter. Der vil forekomme yderligere specifikke afgrænsninger i de enkelte kapitler. 6

8 1.3 Metode For at opnå en rød tråd i opgaven vil der blive lagt vægt på, at den gennemgåede teori anvendes i den praktiske og analyserende del af opgaven, så læseren altid vil kunne gå tilbage til teoridelen for at få flere informationer. Herved sikres der genkendelighed for læseren som i sidste ende vil øge forståelsen. Opgaven er opbygget i fem dele som illustreret nedenfor: 1 Indledning 2 3 Teoretisk del beskatning af personligt ejede virksomheder og virksomhedsordningen: Beskatning af personlig ejet virksomhed herunder gennemgang af virksomhedsordningen Skattemæssige konsekvenser ved salg af en virksomhed i virksomhedsordningen 4 Praktisk og analyserende del virksomhedsordningen: Beregning af Emil Clothings' skat fra indtrædelse i virksomhedsordningen og frem til og med 2012 Beregning og analyse af de skattemæssige konsekvenser ved salg af Emil Clothing i virksomhedsordningen 5 Teori og praksis samlet omdannelse til selskab Fordele og ulemper ved et selskab Omdannelse af personligt ejet virksomhed til selskab Stiftelse af et holdingselskab Analyse af de skattemæssige konsekvenser ved salg af selskab 6 Konklusion 7

9 1.4 Målgruppe og formål Opgaven henvender sig til personlige virksomheder, som påtænker at indtræde i virksomhedsordningen eller allerede anvender denne, og som gerne vil have et indblik i de skattemæssige konsekvenser ved et salg af deres virksomhed på sigt. Ydermere vil selvstændigt erhvervsdrivende, som går med tanken om at omdanne til et selskab ligeledes kunne bruge denne opgave til at opveje fordele og ulemper. Formålet er at give læseren en viden omkring de skattemæssige konsekvenser og muligheder og hjælpe personen til bedre at kunne vurdere, hvilken fremgangsmåde der er den rigtige for den specifikke persons virksomhed. Personligt ejede virksomheder, som ikke tidligere har været i virksomhedsordningen eller påtænker et salg, vil kunne bruge opgaven, da der vil blive redegjort for ordningens opbygning samt fordele og ulemper i forhold til beskatning efter personskattelovens regler. Samtidig beregnes skatten for virksomheden, der tages udgangspunkt i, fra indtrædelse i ordningen i indkomståret Sproget i opgaven vil være tilpasset selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke har grundlæggende viden indenfor skat og regnskab, og der kræves derfor ingen faglige forudsætninger for at forstå opgaven. 8

10 2 Beskatning af personligt ejede virksomheder 2.1 Definitionen af en personligt ejet virksomhed Når begrebet en personligt ejet virksomhed bruges, dækker dette indirekte over en række forhold, og der hentydes til en specifik gruppe af virksomheder. Virksomheder, der drives i personligt regi, er eksempelvis enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S), som de meste almindelige. De selvstændigt erhvervsdrivende, der etablerer personlige erhvervsvirksomheder, har alle det formål, at virksomheden på sigt skal genere overskud. Hobbyvirksomhed er derfor ikke at sidestille med erhvervsvirksomhed, og indgår derfor ikke i definitionen, når en personligt ejet virksomhed omtales. Fælles for personligt ejede virksomheder er at ejerne hver især hæfter personligt, hvilket vil sige med hele sin formue. Er der tale om en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren bag helt og alene for gælden i virksomheden. Dette betyder også, at eksempelvis ejerens hus og private ejendele indgår som sikkerhed for kreditorerne, hvis der ikke er penge nok i virksomheden til at betale. I et interessentskab, er der to eller flere ejere af virksomheden. I lighed med enkeltmandsvirksomheder hæfter de personligt men samtidig også solidarisk. Det vil sige, at alle ejerne hæfter med deres formuer og de hæfter alle for hinanden. Kreditorer kan således selv bestemme, hvem af ejerne der skal betale gælden, hvis virksomheden ikke er i stand til det. Herefter er det så op til ejerne indbyrdes at inddrive penge af hinanden. Går en af ejerne for eksempelvis personlig konkurs, vil hele gældsbyrden således hænge på de andre ejere af interessentskabet. 2 Når der etableres et selskab er der specifikke krav til, hvor mange penge der mindst skal indskydes i selskabet alt efter, hvilken selskabsform der vælges. I en personlig virksomhed er der intet krav til kapitalindskud, uanset om det er en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab. Det kræver stort set ikke nogle forudsætninger for at starte en sådan virksomhed. Derfor er det også en af grundene til, at en personligt ejet virksomhed er aldeles anvendt som virksomhedsform i Danmark. Der er betydelig kortere vej fra idé til etablering, end hvis der i stedet skal spares en masse penge op, som skal indskydes i virksomheden. 2 9

11 Lovkravene til personligt ejede virksomheder er ligeledes små og der er intet krav om at udarbejde en årsrapport. Bogføringen skal dog altid ske efter bogføringsloven. Denne vil dog ikke blive berørt yderligere i denne opgave. For at opsummere kan det fremføres, at nogle af fordelene ved at drive en personlig ejet virksomhed er, at der er kort vej til at komme i gang med at drive erhvervsmæssig virksomhed mens der samtidig ikke er krav om kapitalindskud. En ulempe kan så på den anden side være at ejerne hæfter med hele deres formuer i modsætning til selskaber, hvor der kun hæftes med den indskudte kapital. Dette vil blive nærmere gennemgået senere i opgaven. 2.2 Skattepligtig indkomst Hvad enten der er tale om almindelig lønindkomst for en lønmodtager eller indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende, er en ting sikkert der skal betales skat. Skatten, der skal betales, opgøres på baggrund af den skattepligtige indkomst. Statsskattelovens 4, 5 og 6 er de centrale paragraffer, hvorved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tager sit udgangspunkt. Her forklares, hvilke forhold der indgår, og hvilke forhold der ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Samtidig står der også skrevet, hvilke udgifter der kan fradrages i beregningen af den skattepligtige indkomst. Statsskatteloven anvendes for både selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere og i 4, 5 og 6 gøres der i øvrigt ikke forskel på de to grupper ved indkomstopgørelsen. 3 I 1987 blev skattereglerne for fysiske personer ændret ved en reform. Det blev besluttet, at fysiske personer skal opgøre en personlig indkomst, en kapitalindkomst og en aktieindkomst i stedet for blot en samlet skattepligtig indkomst. 4 Denne opdeling er den, der er gældende den dag i dag, og der tages derfor udgangspunkt i denne, når en person beskattes i Danmark. Personskatteloven er herfra nøglen til at forstå denne opdeling, og hvad der indgår i de enkelte indkomster, da Statsskatteloven beskriver skattepligtig indkomst som en samlet indkomst uden underopdeling. 3 Grundlæggende skatteret, side Grundlæggende skatteret, side

12 Skattepligtig indkomst udgøres af al indkomst der ikke er aktieindkomst jf. Personskattelovens 2 og 4a, stk. 4. Aktieindkomst vil ikke blive berørt i dette kapitel (se i stedet kapitel 5), og der tages derfor udgangspunkt i de følgende to indkomster, som indgår i den skattepligtige indkomst: Personlig indkomst Kapitalindkomst Den skattepligtige indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende kontra en almindelig lønmodtager kan illustreres på følgende måde: Tabel 1: Skattepligtig indkomst Selvstændig erhvervsdrivende Almindelig lønmodtager + Personlig indkomst + Lønindkomst +/ Kapitalindkomst Arbejdsmarkedsbidrag Ligningsmæssige fradrag = Personlig indkomst Beskæftigelsesfradrag +/ Kapitalindkomst = Skattepligtig indkomst Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag = Skattepligtig indkomst Kilde: Egen illustration. Som det ses af ovenstående illustration er der forskel på om den skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende eller almindelig lønmodtager. Det der springer i øjnene er, at der for en selvstændig erhvervsdrivende ikke er lønindkomst, hvor der heraf skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder dog ikke, at de personer der har en virksomhed slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag. I virksomheder, der er personligt ejet, er der logisk nok ikke en arbejdsgiver, som udbetaler løn, og hvor der deraf skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Dette betales i stedet af virksomhedens overskud før renter samt af eventuelle hævninger i året til privatforbrug

13 Alle skattepligtige personer, der modtager løn eller har en personlig ejet virksomhed, modtager et beskæftigelsesfradrag. Fradraget gives i den skattepligtige indkomst og er grundet, at den skattepligtige er i beskæftigelse og betaler arbejdsmarkedsbidrag. I 2012 lød fradraget på 4,40 % af løn og indkomst for den selvstændigt erhvervsdrivende. Fradraget kan dog maksimalt udgøre kr. svarende til en indtægt på ca kr. årligt. 6 Beskæftigelsesfradraget fradrages som beskrevet ovenfor i den skattepligtige indkomst. Dette er kendetegnende for ligningsmæssige fradrag. Befordringsfradraget er i ovenstående tabel vist på en særskilt linje, hvilket skyldes at alle erhvervsbeskæftigede personer modtager dette. Om en skattepligtig person har andre ligningsmæssige fradrag er af individuel karakter. Af de mest anvendte fradrag kan nævnes befordringsfradrag mellem hjem og arbejde, faglige kontingenter samt rejseudgifter (fradrag for kost og logi). 7 Ydermere har alle personer et skattefrit personfradrag. I 2012 var fradraget på kr. Det betyder, at alle skattepligtige personer kun skal betale skat af indkomst over denne grænse. Fradraget reguleres en gang årligt og indregnes automatisk, når der skal betales skat. 8 I de følgende to afsnit gennemgås den personlige indkomst og kapitalindkomst. Der tages her udgangspunkt i selvstændigt erhvervsdrivende Personlig indkomst Personskattelovens 3, stk. 1 beskriver, hvad der indgår i den personlige indkomst. Her tages udgangspunkt i de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, men som ikke er kapitalindkomst. Det siger måske ikke så meget for den almene dansker men for at få et praj om, hvad der indgår, kan det kort sammenfattes til at alle de udgifter og indtægter, der vedrører virksomheden eksklusiv finansielle poster, hovedsageligt vil lande i personlig indkomst. Der findes dog undtagelser, så det er kun for at give en overordnet forståelse af strukturen i den skattepligtige indkomst

14 Når den personlige indkomst opgøres for den selvstændigt erhvervsdrivende, kan der fradrages specifikke udgifter, som er beskrevet i Personskattelovens 3, stk. 2. Det kan for eksempel være de udgifter den selvstændigt erhvervsdrivende har haft i forbindelse med at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten beskrevet på en anden måde vil det i store træk være de driftsomkostninger, der er forbundet med virksomheden. Af andre fradragsberettige forhold kan nævnes overført overskud til medarbejdende ægtefælle samt skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter Afskrivningsloven Kapitalindkomst De udgifter og indtægter som ikke er personlig indkomst men kapitalindkomst er beskrevet i Personskattelovens 4. Som ordet kapitalindkomst hentyder til, er det indkomst som stammer fra kapital og ikke arbejde. Den enkeltes kapitalindkomst svarer til nettobeløbssummen af en række specifikke indtægter og udgifter. Dette er for eksempel renteindtægter og renteudgifter samt gevinster og tab efter Kursgevinstloven. I virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast, som fragår i den personlige indkomst for derefter at blive tillagt kapitalindkomsten. Dette gennemgås nærmere i afsnit 2.3. Der er også forskel i beskatningen om en person ender ud med en positiv kapitalindkomst eller en negativ, og hvor stor denne er. Der gælder forskellige bundgrænser, og skatteværdien er også forskellig, hvis der betales topskat. Se mere om dette i afsnit Metoder til opgørelse af skatten Når den skattepligtige indkomst efter årets afslutning gøres op, er der flere metoder at lade sig beskatte efter. Hvis der ikke foretages et valg beskattes en person efter personskattelovens regler. I de tre næste afsnit beskrives på overordnet niveau, hvad der karakteriserer de forskellige metoder, når den skattepligtige indkomst gøres op. Det er ikke altid let at gennemskue de skattemæssige konsekvenser ved de forskellige metoder, men nogle specifikke forhold i en 13

15 virksomhed kan give en indikation af, hvilken beskatningsmetode/beregning, der er mest fordelagtig at anvende. Gennemgang af de forskellige elementer i beregningen af personskatten for en selvstændig erhvervsdrivende gennemgås yderligere i afsnit Personskatteloven Under afsnit 2.2 Skattepligtig indkomst blev det gennemgået, hvorledes opbygningen af den skattepligtige indkomst ser ud. Vælger en person at lade sig beskatte efter personskattelovens regler, vil dette være rettesnoren efter, hvordan dennes indkomst bliver beskattet. Overskud fra virksomheden beskattes som personlig indkomst samtidig med, at finansielle poster indgår i kapitalindkomsten. Kapitalindkomsten beskattes særskilt uden indvirkning på den personlige indkomst. Der beregnes ikke skat med samme procentsats af den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Kapitalindkomsten beskattes med en lavere sats end den personlige indkomst, hvilket dog på den anden side gør fradragsmulighederne mindre gunstige. Det kan være svært at forholde sig til at for eksempel renteudgifter, som stammer fra virksomhedens drift, ikke kan fradrages i den personlige indkomst ligesom eksempelvis driftsudgifter. Dette er en af ulemperne ved at blive beskattet efter Personskatteloven. Senere i kapitlet vil der blive redegjort for de forskellige procentsatser, som de forskellige indkomster bliver beskattet med Virksomhedsordningen Som tidligere beskrevet blev der i 1987 vedtaget en skattereform, som gjorde at den skattepligtige indkomst blev delt op i personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Hvor det tidligere havde været muligt at fradrage de finansielle udgifter samlet i den skattepligtige indkomst, blev det nu ændret til at disse udgifter kun kunne fradrages i kapitalindkomsten. For at tilgodese de selvstændigt erhvervsdrivende på samme vis som tidligere blev der etableret en ny ordning for 14

16 personligt ejede virksomheder. Virksomhedsordningen, som den blev kaldt og stadig hedder i dag, havde derfor netop som hovedformål at ændre fradragsmulighederne for de finansielle udgifter i forhold til beskatning efter Personskatteloven. I virksomhedsordningen er det virksomhedsskatteloven der anvendes. 9 Virksomhedsordningen bliver i dag benyttet af mange selvstændigt erhvervsdrivende på grund af de mere fordelagtige beskatningsregler i Virksomhedsskatteloven end i Personskatteloven. Hjørnestenen i ordningen er som beskrevet ovenfor, at der er fuld fradragsret for finansielle udgifter i den personlige indkomst. Derudover muliggør ordningen desuden at der beregnes et kapitalafkast af den investerede kapital i virksomheden, som beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med den for det gældende års kapitalafkastssats. Med andre ord betyder dette, at der kan flyttes et beløb fra beskatning i den personlige indkomst til den lavere beskattede kapitalindkomst. En anden fordel er, at der kan opspares overskud i virksomheden modsat ved beskatning efter personskattereglerne, hvor hele årets overskud vil komme til beskatning. Er der for eksempel svingende resultater i virksomheden kan den skattepligtige i de "gode år" vælge at spare en del af overskuddet op i virksomheden mod en foreløbig beskatning, som svarer til virksomhedsskatten. 10 Dette er især fordelagtigt, hvis indkomsten ligger lige omkring topskattegrænsen, da der i så fald kan optimeres hvert år, så der ikke skal betales topskat. Sagt med andre ord vil den skattepligtige i år, hvor indkomsten er lav, kunne trække på det opsparede overskud mens der i år, hvor overskuddet er over topskattegrænsen, kan spare den del af overskuddet op, der ligger over grænsen. Selvom der er mange fordele ved at anvende virksomhedsordningen, er der dog også nogle ulemper. Det kræves blandt andet, at der er 100 % adskillelse mellem privatøkonomi og virksomhedsøkonomi, og det betyder dermed mere administrativt arbejde. Desuden kan det være svært at planlægge hævninger til privatforbrug, hvis der ønskes en optimering i forhold til topskattegrænsen. Har den skattepligtige positiv kapitalindkomst vil denne blive beskattet med en højere procentsats, da denne tillægges den personlige indkomst i virksomhedsordningen. 9 Lærebog om indkomstskat, side Lærebog om indkomstskat, side

17 Da opgaven tager udgangspunkt i virksomhedsordningen vil denne blive mere detaljeret gennemgået i kapitel Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen sætter store krav til det administrative arbejde for den selvstændigt erhvervsdrivende. Derfor blev det besluttet i 1993 at indføre en ordning i Virksomhedsskatteloven, som havde et mere forenklet regelsæt. 11 Kapitalafkastordningen giver ligesom i virksomhedsordningen mulighed for at beregne et kapitalafkast, som fragår i den personlige indkomst men tillægges kapitalindkomsten. Der opnås en større skattemæssig fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter, da disse fragår det positive kapitalafkast i kapitalindkomsten. I kapitalafkastordningen er det nemlig ikke muligt at få fradrag for negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst, som det er i virksomhedsordningen. 12 Kapitalafkastordningen er en meget forenklet virksomhedsordning. De er derfor også kun identiske på ovenstående punkt ved beregning af kapitalafkast. En fordel ved denne forenklede ordning er, at den ikke kræver nær så stort administrativt arbejde, da der ikke er de samme krav og regler om 100 % adskillelse af virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. På den anden side opnås der heller ikke alle fordelene som ved virksomhedsordningen. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har store renteindtægter og ikke så store renteudgifter vil der være en fordel i kapitalafkastordningen ved at disse beskattes som kapitalindkomst og ikke som personlig indkomst. Hvilken ordning der i sidste ende bedst kan betale sig for den enkelte er svært at give et helt klart og enkelt bud på, og det vil i flere tilfælde være nødvendigt at beregne skatten efter begge ordninger for at få et præcist svar. 2.4 Beregning af personskatten Det danske skattesystem er progressivt opbygget. Det vil sige, at en høj indkomst beskattes hårdere end en lav indkomst. Dette gennemgås nærmere under topskatten. 11 Lærebog om indkomstskat, side https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=

18 En skattepligtig person i Danmark er forpligtet til at betale skat både til staten men også til den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl. Ydermere opkræves der et sundhedsbidrag samt arbejdsmarkedsbidrag. Bruttoskat, som kendes som arbejdsmarkedsbidrag, betales af alle skattepligtige personer. Der betales 8 % af lønindkomsten for lønmodtagere og 8 % af virksomhedens resultat før renter for selvstændigt erhvervsdrivende. Anvendes virksomhedsordningen er det dog kun den del af virksomhedens overskud, den skattepligtige hæver ud af virksomheden, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af. 13 Kendetegnende for arbejdsmarkedsbidrag er, at det betales uanset bundfradrag. I de næste underafsnit gennemgås henholdsvis den skat der betales til staten, og den skat der betales til kommunen Kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag Når der skal beregnes kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag er beregningsgrundlaget den skattepligtige indkomst fratrukket personfradraget. Kommune og kirkeskat udgjorde samlet i gennemsnit 25,7 % i Det er dog frivilligt om den skattepligtige vil være medlem af folkekirken og betale kirkeskat. Sundhedsbidraget er en særskilt skat som i 2012 udgjorde 7 %. Bidraget betales af alle, der har en skattepligtig indkomst, og er med til at finansiere de regionale og kommunale sundhedsudgifter, som for eksempel landets hospitaler. 15 Sundhedsbidraget blev indført i 2007 på baggrund af nedlæggelsen af landet amter for at opveje den derefter manglende amtsskat. De 8 % dækker dog ikke hele den tidligere amtsskat, og derfor er den resterende del indarbejdet i de kommunale skatter, som efter 2007 er steget. 16 Den gennemsnitlige kommuneskatteprocent inklusivt sundhedsbidrag og kirkeskat udgjorde samlet 32,7 % i

19 2.4.2 Bundskat og topskat til staten Bundskat betales af alle skattepligtige personer med en indkomst. Udgangspunktet for beregningen af bundskatten er den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Personfradraget vil dog altid fratrækkes inden der beregnes bundskat. Skattesatsen reguleres en gang årligt. I 2012 lød den på 4,64 %. Topskatten er det bedste bevis på, at der i Danmark er et progressivt skattesystem. Alle skattepligtige personer med en indkomst overstigende kr. i 2012 skal betale topskat. Efter arbejdsmarkedsbidrag svarer grænsen til kr. Den skattepligtige beskattes med 15 % af den indkomst der er over grænsen udover den allerede betalte bundskat. Skatten beregnes på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst overstigende et bundfradrag på kr. Det betyder, at det kun er kapitalindkomst over kr., som skal tillægges den personlige indkomst ved beregningen af topskat. I Danmark eksisterer der et såkaldt skatteloft, som lød på 51,5 % i Det betyder, at skattepligtige personer maksimalt kan komme til at betale 51,5 % i skat. Hvis den samlede indkomstskat til kommunen og staten (kommuneskat + sundhedsbidrag + bundskat + topskat) overstiger denne grænse, vil der blive foretaget en regulering i den skattepligtiges topskattesats, så den samlede skatteprocent vil lande på de 51,5 %. Det skal siges, at kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag ikke indgår i skatteloftet, når dette gøres op. 17 For at opsummere er det nedenfor oplistet på en overskuelig måde med hvilke procentsatser de enkelte indkomster beskattes, når der tages udgangspunkt i 2012 tal: Personlig indkomst = 4,64 % i bundskat + evt. topskat på 15 % (reguleres dog i henhold til skatteloftet) Skattepligtig indkomst = 32,7 % (gennemsnitskommune inklusiv kirkeskat og sundhedsbidrag) Personfradraget fragår i både den personlige indkomst og i den skattepligtige indkomst ved beregning af skatten mens beskæftigelsesfradrag og andre ligningsmæssige kun fradrag i den skattepligtige indkomst

20 3 Virksomhedsordningen 3.1 Forudsætninger for anvendelse af virksomhedsordningen For at få mulighed for at anvende virksomhedsordningen kræver det, at den skattepligtige driver en personlig ejet virksomhed jf. Virksomhedsskattelovens 1, stk. 1. Selskaber har derfor ikke mulighed for at anvende ordningen ligesom hobbyvirksomheder ikke opfylder kriterierne for en personlig erhvervsvirksomhed. Jf. Virksomhedsskattelovens 2, stk. 1 skal den skattepligtige, som en betingelse for at anvende ordningen, udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder kravene i henhold til bogføringsloven. Der skal ligeledes foretages en opdeling af privatøkonomien og virksomhedsøkonomien, som skal fremgå af bogføringen. Stk. 2 forklarer endvidere, at det hvert år er den skattepligtiges ansvar selv at tilkendegive, at virksomhedsordningen skal anvendes. Det er et populært scenarie at skattepligtige anvender virksomhedsordningen ved udlejning af bolig/ejendom for at kunne fradrage renteudgifterne fra gælden i den personlige indkomst. Så længe der er tale om en ejerbolig opfyldes kriterierne for at være selvstændig erhvervsdrivende. I en specifik afgørelse fik en person afslag for, at udlejning af en andelslejlighed kunne indgå i virksomhedsordningen, da den var at sidestille med en lejelejlighed, grundet af det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen Opgørelse af indskudskontoen Ved indtræden i virksomhedsordningen skal den selvstændigt erhvervsdrivende opgøre en indskudskonto. Indskudskontoen er en betegnelse for, hvor mange allerede beskattede midler, den skattepligtige har tilført virksomheden. Det betyder også, at de indskudte midler skattefrit kan hæves på et senere tidspunkt. Hvis dette gøres skal det dog ske i overensstemmelse med en specifik hæverækkefølge, som vil blive gennemgået senere. Indestående opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen først anvendes jf. Virksomhedsskattelovens 3, stk https://afg.tax.dk:8443/ htm 19

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013

Læs mere

HD (R) Hovedopgave december 2011

HD (R) Hovedopgave december 2011 HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Afsluttende Hovedopgave

Afsluttende Hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Valg af selskabs-/ organisationsform

Valg af selskabs-/ organisationsform Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200?

Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200? Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200? En analyse af konsekvenser af lovændringen indsat ved lov nr. 992 Udarbejdet af: Malene Heiden Winkler HD Regnskab og Økonomi Copenhagen

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Beskrivelse af rapporten: Regnskabet anvendes til at lave indkomst- og formueopgørelsen for en person, der beskattes efter personskatteloven. I privatdelen

Læs mere

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere