Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed
|
|
- Adam Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen
2 Indhold 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Målgruppe og formål Beskatning af personligt ejede virksomheder Definitionen af en personligt ejet virksomhed Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst Metoder til opgørelse af skatten Personskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Beregning af personskatten Kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag Bundskat og topskat til staten Virksomhedsordningen Forudsætninger for anvendelse af virksomhedsordningen Opgørelse af indskudskontoen Aktiver Passiver Værdiansættelse
3 3.2.4 Negativ indskudskonto og rentekorrektion Mellemregningskontoen Hævekontoen Hæverækkefølgen Kapitalafkastgrundlaget Beregning af skatten Kapitalafkastet Opsparet overskud Underskud i virksomhedsordningen Salg og ophør i virksomhedsordningen Optagelse af en kompagnon i virksomheden Fra teori til praksis virksomhedsordningen Introduktion til casevirksomhed Opgørelse af indskudskonto Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget Overskudsdisponering Opgørelse af indskudskonto og kapitalafkastgrundlag ultimo Personlig indkomstopgørelse for Beskatning ved salg af virksomheden eller optagelse af kompagnon Delkonklusion Fra personligt ejet virksomhed til selskab Fordele og ulemper ved virksomhed i selskabsregi Aktieselskab Anpartsselskab Valg af virksomhedsform for Emil Clothing
4 5.2 Omdannelse til selskab Skattepligtig omdannelse Skattefri omdannelse Valg af omdannelsesmetode for Emil Clothing Holdingdannelse ved anpartsombytning Holdingselskab Skattefri anpartsombytning med tilladelse Skattefri anpartsombytning uden tilladelse Salg og ophør af selskabet Optagelse af medejer i selskabet Delkonklusion plan for Emil Clothing Konklusion Litteratur og kildeoversigt Bøger og publikationer Internet Bilag Bilag 1 Skattepligtig indkomst og balance for 2012 for Emil Clothing
5 1 Indledning Til trods for at Danmark er et lille land, geografisk og befolkningsmæssig set, findes der alligevel ca registrerede juridiske enheder ifølge cvr.dk. Dette dækker dog over alle registreringer lige fra eksempelvis aktieselskaber til dødsboer. En stor del af de juridiske enheder er enkeltmandsvirksomheder. Pr. marts 2013 er der ca registrerede enkeltmandsvirksomheder, som svarer til ca. 42 % af det samlede antal juridiske enheder i Danmark. 1 Fælles for enkeltmandsvirksomheder eller personligt drevet virksomheder er, at personen bag i de enkelte tilfælde hæfter med hele sin private formue og ikke kun den del, der vedrører virksomheden. Det stiller krav til både den enkelte person men i høj grad også de rådgivende parter, som vejleder og assisterer personen igennem sit virke som selvstændig erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være banken, som bevilger et lån eller en kassekredit til etablering af den nye virksomhed eller advokaten og revisoren, som vejleder omkring fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer og assisterer med selvangivelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Igennem mit studieforløb på HD og i mit job som revisor, har jeg opnået stor forståelse for de problemstillinger, men samtidig også muligheder, selvstændigt erhvervsdrivende står over for. Specielt de skattemæssige forhold har været et interessant bekendtskab, da disse ikke ligefrem fremstår gennemskuelige og logiske for en selvstændig erhvervsdrivende. Det kan i sig selv være en stor mundfuld at opstarte en virksomhed og kæmpe for at få den til at generere overskud, og derfor har personen ikke nødvendigvis de ressourcer eller kompetencer, det kræver for at sætte sig ind i de skattemæssige forhold, som hæfter sig ved en personligt drevet virksomhed. Mange selvstændigt erhvervsdrivende anvender den såkaldte virksomhedsordning ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Denne opgave vil tage udgangspunkt i en konkret problemstilling for en specifik personligt drevet virksomhed, som har været i drift i en årrække uden for virksomhedsordningen. Den erhvervsdrivende planlægger nu at indgå i ordningen og ønsker derfor at få klarlagt de skatteoptimeringsmuligheder, der er i virksomhedsordningen. Personen bag går derudover med en tanke om på sigt at sælge sin virksomhed eller få en partner ind og ønsker derfor også at få klarlagt de forhold, der gør sig gældende ved et salg, herunder de skattemæssige. 1 Udtræk fra cvr.dk's databank foretaget d. 25. marts
6 Opgaven vil belyse de skattemæssige optimeringsmuligheder, der er i virksomhedsordningen for den pågældende virksomhed. Herudover vil der blive analyseret på de skattemæssige muligheder og konsekvenser ved et fuldstændigt og et delvist salg af virksomheden, og den selvstændigt erhvervsdrivende vil få en vejledning omkring, hvilken vej der kan være den mest optimale at gå. 1.1 Problemformulering Den personlige virksomhed der tages udgangspunkt i er tøjvirksomheden Emil Clothing, som er startet af designeren Emil Lyng i Han arbejdede indtil udgangen af 2007 i en større dansk tøjvirksomhed, som producerer mærketøj til unge. Han fik dog med tiden lysten til at starte sit eget firma og udleve sin drøm om at have sit eget tøjmærke. Den 1. januar 2008 startede han så firmaet Emil Clothing, da han fik en god idé til en kollektion, som han kunne mærke havde stor interesse fra potentielle indkøbere fra forskellige butikker i hovedstadsområdet. Emil havde allerede et kendt navn i branchen og kunne derfor trække på et stærkt netværk. Virksomheden er vokset stødt i de fire år den har eksisteret. Emil har hørt, at det er muligt at spare en del af overskuddet op i virksomheden ved anvendelse af virksomhedsordningen samtidig med, at der kan skatteoptimeres, så han ikke skal betale topskat. Han ønsker derfor at indtræde i ordningen, hvis skatteoptimeringsmulighederne er fordelagtige, og han kan spare overskud op i virksomheden. Emil ønsker ligeledes assistance med at få klarlagt en plan for virksomheden med henblik på, hvis virksomheden på et tidspunkt ude i fremtiden skal sælges fuldstændigt eller delvist, set ud fra det synspunkt, at han ønsker at betale mindst mulig skat og udskyde skattebetalingen i længst tid. Opgavens problemformulering er derfor som følger: Hvad er de skattemæssige optimeringsmuligheder for at mindske og udskyde skattebetalingen ved anvendelse af virksomhedsordningen for Emil Clothing, og set ud fra et skattemæssigt perspektiv, hvilke muligheder er der, ved afståelse af virksomheden delvist eller fuldstændigt, for at betale mindst mulig skat og udskyde skattebetalingen i længst tid? 5
7 Opgavens problemformulering forsøges løst ved besvarelse af følgende underliggende spørgsmål: Hvad er den skattemæssige status i virksomheden herunder, hvordan er skatten beregnet i året 2012, hvor virksomheden indtræder i virksomhedsordningen? Hvordan beskattes Emil ved salg i virksomhedsordningen henholdsvis ved optagelse af en kompagnon i virksomheden? Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at omdanne til et selskab herunder også de skattemæssige? Hvordan beskattes Emil ved et fuldkomment salg, når virksomheden er et selskab henholdsvis ved delsalg til en kommende medejer? Ved besvarelse af ovenstående spørgsmål vil der kunne gives en konklusion, som redegør for den meste optimale fremgangsmåde set ud fra et skattemæssigt perspektiv. 1.2 Afgrænsning Udgangspunktet for opgaven er en enkeltmandsvirksomhed med drift, som ønsker at anvende virksomhedsordningen. Opgaven vil kort komme ind på de andre metoder til opgørelse af den skattepligtige indkomst for en personlig virksomhed, men opgaven vil hovedsageligt dreje sig om og tage udgangspunkt i virksomhedsordningen. Virksomheden der tages udgangspunkt i er fiktiv og derfor er tal og tekstmateriale i opgaven udarbejdet selv. Der er ikke forsøgt at ramme en gennemsnitlig enkeltmandsvirksomhed, og konklusionen er derfor ikke retvisende for hele populationen af personligt ejede virksomheder. Det forudsættes, at personen er fuldt skattepligtig i Danmark og forhold, som kun omfatter begrænset skattepligtige personer, vil ikke blive berørt. Ligeledes vil forhold, som berører gifte personer ikke blive berørt, da personen i opgaven ikke forudsættes at have en ægtefælle. Der vil blive taget udgangspunkt i skattesatser samt love og regelændringer vedrørende virksomhedsordningen frem til og med 31. december Afgrænsningen i dette afsnit er hovedsageligt af overordnet karakter. Der vil forekomme yderligere specifikke afgrænsninger i de enkelte kapitler. 6
8 1.3 Metode For at opnå en rød tråd i opgaven vil der blive lagt vægt på, at den gennemgåede teori anvendes i den praktiske og analyserende del af opgaven, så læseren altid vil kunne gå tilbage til teoridelen for at få flere informationer. Herved sikres der genkendelighed for læseren som i sidste ende vil øge forståelsen. Opgaven er opbygget i fem dele som illustreret nedenfor: 1 Indledning 2 3 Teoretisk del beskatning af personligt ejede virksomheder og virksomhedsordningen: Beskatning af personlig ejet virksomhed herunder gennemgang af virksomhedsordningen Skattemæssige konsekvenser ved salg af en virksomhed i virksomhedsordningen 4 Praktisk og analyserende del virksomhedsordningen: Beregning af Emil Clothings' skat fra indtrædelse i virksomhedsordningen og frem til og med 2012 Beregning og analyse af de skattemæssige konsekvenser ved salg af Emil Clothing i virksomhedsordningen 5 Teori og praksis samlet omdannelse til selskab Fordele og ulemper ved et selskab Omdannelse af personligt ejet virksomhed til selskab Stiftelse af et holdingselskab Analyse af de skattemæssige konsekvenser ved salg af selskab 6 Konklusion 7
9 1.4 Målgruppe og formål Opgaven henvender sig til personlige virksomheder, som påtænker at indtræde i virksomhedsordningen eller allerede anvender denne, og som gerne vil have et indblik i de skattemæssige konsekvenser ved et salg af deres virksomhed på sigt. Ydermere vil selvstændigt erhvervsdrivende, som går med tanken om at omdanne til et selskab ligeledes kunne bruge denne opgave til at opveje fordele og ulemper. Formålet er at give læseren en viden omkring de skattemæssige konsekvenser og muligheder og hjælpe personen til bedre at kunne vurdere, hvilken fremgangsmåde der er den rigtige for den specifikke persons virksomhed. Personligt ejede virksomheder, som ikke tidligere har været i virksomhedsordningen eller påtænker et salg, vil kunne bruge opgaven, da der vil blive redegjort for ordningens opbygning samt fordele og ulemper i forhold til beskatning efter personskattelovens regler. Samtidig beregnes skatten for virksomheden, der tages udgangspunkt i, fra indtrædelse i ordningen i indkomståret Sproget i opgaven vil være tilpasset selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke har grundlæggende viden indenfor skat og regnskab, og der kræves derfor ingen faglige forudsætninger for at forstå opgaven. 8
10 2 Beskatning af personligt ejede virksomheder 2.1 Definitionen af en personligt ejet virksomhed Når begrebet en personligt ejet virksomhed bruges, dækker dette indirekte over en række forhold, og der hentydes til en specifik gruppe af virksomheder. Virksomheder, der drives i personligt regi, er eksempelvis enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S), som de meste almindelige. De selvstændigt erhvervsdrivende, der etablerer personlige erhvervsvirksomheder, har alle det formål, at virksomheden på sigt skal genere overskud. Hobbyvirksomhed er derfor ikke at sidestille med erhvervsvirksomhed, og indgår derfor ikke i definitionen, når en personligt ejet virksomhed omtales. Fælles for personligt ejede virksomheder er at ejerne hver især hæfter personligt, hvilket vil sige med hele sin formue. Er der tale om en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren bag helt og alene for gælden i virksomheden. Dette betyder også, at eksempelvis ejerens hus og private ejendele indgår som sikkerhed for kreditorerne, hvis der ikke er penge nok i virksomheden til at betale. I et interessentskab, er der to eller flere ejere af virksomheden. I lighed med enkeltmandsvirksomheder hæfter de personligt men samtidig også solidarisk. Det vil sige, at alle ejerne hæfter med deres formuer og de hæfter alle for hinanden. Kreditorer kan således selv bestemme, hvem af ejerne der skal betale gælden, hvis virksomheden ikke er i stand til det. Herefter er det så op til ejerne indbyrdes at inddrive penge af hinanden. Går en af ejerne for eksempelvis personlig konkurs, vil hele gældsbyrden således hænge på de andre ejere af interessentskabet. 2 Når der etableres et selskab er der specifikke krav til, hvor mange penge der mindst skal indskydes i selskabet alt efter, hvilken selskabsform der vælges. I en personlig virksomhed er der intet krav til kapitalindskud, uanset om det er en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab. Det kræver stort set ikke nogle forudsætninger for at starte en sådan virksomhed. Derfor er det også en af grundene til, at en personligt ejet virksomhed er aldeles anvendt som virksomhedsform i Danmark. Der er betydelig kortere vej fra idé til etablering, end hvis der i stedet skal spares en masse penge op, som skal indskydes i virksomheden
11 Lovkravene til personligt ejede virksomheder er ligeledes små og der er intet krav om at udarbejde en årsrapport. Bogføringen skal dog altid ske efter bogføringsloven. Denne vil dog ikke blive berørt yderligere i denne opgave. For at opsummere kan det fremføres, at nogle af fordelene ved at drive en personlig ejet virksomhed er, at der er kort vej til at komme i gang med at drive erhvervsmæssig virksomhed mens der samtidig ikke er krav om kapitalindskud. En ulempe kan så på den anden side være at ejerne hæfter med hele deres formuer i modsætning til selskaber, hvor der kun hæftes med den indskudte kapital. Dette vil blive nærmere gennemgået senere i opgaven. 2.2 Skattepligtig indkomst Hvad enten der er tale om almindelig lønindkomst for en lønmodtager eller indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende, er en ting sikkert der skal betales skat. Skatten, der skal betales, opgøres på baggrund af den skattepligtige indkomst. Statsskattelovens 4, 5 og 6 er de centrale paragraffer, hvorved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tager sit udgangspunkt. Her forklares, hvilke forhold der indgår, og hvilke forhold der ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Samtidig står der også skrevet, hvilke udgifter der kan fradrages i beregningen af den skattepligtige indkomst. Statsskatteloven anvendes for både selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere og i 4, 5 og 6 gøres der i øvrigt ikke forskel på de to grupper ved indkomstopgørelsen. 3 I 1987 blev skattereglerne for fysiske personer ændret ved en reform. Det blev besluttet, at fysiske personer skal opgøre en personlig indkomst, en kapitalindkomst og en aktieindkomst i stedet for blot en samlet skattepligtig indkomst. 4 Denne opdeling er den, der er gældende den dag i dag, og der tages derfor udgangspunkt i denne, når en person beskattes i Danmark. Personskatteloven er herfra nøglen til at forstå denne opdeling, og hvad der indgår i de enkelte indkomster, da Statsskatteloven beskriver skattepligtig indkomst som en samlet indkomst uden underopdeling. 3 Grundlæggende skatteret, side Grundlæggende skatteret, side
12 Skattepligtig indkomst udgøres af al indkomst der ikke er aktieindkomst jf. Personskattelovens 2 og 4a, stk. 4. Aktieindkomst vil ikke blive berørt i dette kapitel (se i stedet kapitel 5), og der tages derfor udgangspunkt i de følgende to indkomster, som indgår i den skattepligtige indkomst: Personlig indkomst Kapitalindkomst Den skattepligtige indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende kontra en almindelig lønmodtager kan illustreres på følgende måde: Tabel 1: Skattepligtig indkomst Selvstændig erhvervsdrivende Almindelig lønmodtager + Personlig indkomst + Lønindkomst +/ Kapitalindkomst Arbejdsmarkedsbidrag Ligningsmæssige fradrag = Personlig indkomst Beskæftigelsesfradrag +/ Kapitalindkomst = Skattepligtig indkomst Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag = Skattepligtig indkomst Kilde: Egen illustration. Som det ses af ovenstående illustration er der forskel på om den skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende eller almindelig lønmodtager. Det der springer i øjnene er, at der for en selvstændig erhvervsdrivende ikke er lønindkomst, hvor der heraf skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder dog ikke, at de personer der har en virksomhed slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag. I virksomheder, der er personligt ejet, er der logisk nok ikke en arbejdsgiver, som udbetaler løn, og hvor der deraf skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Dette betales i stedet af virksomhedens overskud før renter samt af eventuelle hævninger i året til privatforbrug
13 Alle skattepligtige personer, der modtager løn eller har en personlig ejet virksomhed, modtager et beskæftigelsesfradrag. Fradraget gives i den skattepligtige indkomst og er grundet, at den skattepligtige er i beskæftigelse og betaler arbejdsmarkedsbidrag. I 2012 lød fradraget på 4,40 % af løn og indkomst for den selvstændigt erhvervsdrivende. Fradraget kan dog maksimalt udgøre kr. svarende til en indtægt på ca kr. årligt. 6 Beskæftigelsesfradraget fradrages som beskrevet ovenfor i den skattepligtige indkomst. Dette er kendetegnende for ligningsmæssige fradrag. Befordringsfradraget er i ovenstående tabel vist på en særskilt linje, hvilket skyldes at alle erhvervsbeskæftigede personer modtager dette. Om en skattepligtig person har andre ligningsmæssige fradrag er af individuel karakter. Af de mest anvendte fradrag kan nævnes befordringsfradrag mellem hjem og arbejde, faglige kontingenter samt rejseudgifter (fradrag for kost og logi). 7 Ydermere har alle personer et skattefrit personfradrag. I 2012 var fradraget på kr. Det betyder, at alle skattepligtige personer kun skal betale skat af indkomst over denne grænse. Fradraget reguleres en gang årligt og indregnes automatisk, når der skal betales skat. 8 I de følgende to afsnit gennemgås den personlige indkomst og kapitalindkomst. Der tages her udgangspunkt i selvstændigt erhvervsdrivende Personlig indkomst Personskattelovens 3, stk. 1 beskriver, hvad der indgår i den personlige indkomst. Her tages udgangspunkt i de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, men som ikke er kapitalindkomst. Det siger måske ikke så meget for den almene dansker men for at få et praj om, hvad der indgår, kan det kort sammenfattes til at alle de udgifter og indtægter, der vedrører virksomheden eksklusiv finansielle poster, hovedsageligt vil lande i personlig indkomst. Der findes dog undtagelser, så det er kun for at give en overordnet forståelse af strukturen i den skattepligtige indkomst
14 Når den personlige indkomst opgøres for den selvstændigt erhvervsdrivende, kan der fradrages specifikke udgifter, som er beskrevet i Personskattelovens 3, stk. 2. Det kan for eksempel være de udgifter den selvstændigt erhvervsdrivende har haft i forbindelse med at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten beskrevet på en anden måde vil det i store træk være de driftsomkostninger, der er forbundet med virksomheden. Af andre fradragsberettige forhold kan nævnes overført overskud til medarbejdende ægtefælle samt skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter Afskrivningsloven Kapitalindkomst De udgifter og indtægter som ikke er personlig indkomst men kapitalindkomst er beskrevet i Personskattelovens 4. Som ordet kapitalindkomst hentyder til, er det indkomst som stammer fra kapital og ikke arbejde. Den enkeltes kapitalindkomst svarer til nettobeløbssummen af en række specifikke indtægter og udgifter. Dette er for eksempel renteindtægter og renteudgifter samt gevinster og tab efter Kursgevinstloven. I virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast, som fragår i den personlige indkomst for derefter at blive tillagt kapitalindkomsten. Dette gennemgås nærmere i afsnit 2.3. Der er også forskel i beskatningen om en person ender ud med en positiv kapitalindkomst eller en negativ, og hvor stor denne er. Der gælder forskellige bundgrænser, og skatteværdien er også forskellig, hvis der betales topskat. Se mere om dette i afsnit Metoder til opgørelse af skatten Når den skattepligtige indkomst efter årets afslutning gøres op, er der flere metoder at lade sig beskatte efter. Hvis der ikke foretages et valg beskattes en person efter personskattelovens regler. I de tre næste afsnit beskrives på overordnet niveau, hvad der karakteriserer de forskellige metoder, når den skattepligtige indkomst gøres op. Det er ikke altid let at gennemskue de skattemæssige konsekvenser ved de forskellige metoder, men nogle specifikke forhold i en 13
15 virksomhed kan give en indikation af, hvilken beskatningsmetode/beregning, der er mest fordelagtig at anvende. Gennemgang af de forskellige elementer i beregningen af personskatten for en selvstændig erhvervsdrivende gennemgås yderligere i afsnit Personskatteloven Under afsnit 2.2 Skattepligtig indkomst blev det gennemgået, hvorledes opbygningen af den skattepligtige indkomst ser ud. Vælger en person at lade sig beskatte efter personskattelovens regler, vil dette være rettesnoren efter, hvordan dennes indkomst bliver beskattet. Overskud fra virksomheden beskattes som personlig indkomst samtidig med, at finansielle poster indgår i kapitalindkomsten. Kapitalindkomsten beskattes særskilt uden indvirkning på den personlige indkomst. Der beregnes ikke skat med samme procentsats af den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Kapitalindkomsten beskattes med en lavere sats end den personlige indkomst, hvilket dog på den anden side gør fradragsmulighederne mindre gunstige. Det kan være svært at forholde sig til at for eksempel renteudgifter, som stammer fra virksomhedens drift, ikke kan fradrages i den personlige indkomst ligesom eksempelvis driftsudgifter. Dette er en af ulemperne ved at blive beskattet efter Personskatteloven. Senere i kapitlet vil der blive redegjort for de forskellige procentsatser, som de forskellige indkomster bliver beskattet med Virksomhedsordningen Som tidligere beskrevet blev der i 1987 vedtaget en skattereform, som gjorde at den skattepligtige indkomst blev delt op i personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Hvor det tidligere havde været muligt at fradrage de finansielle udgifter samlet i den skattepligtige indkomst, blev det nu ændret til at disse udgifter kun kunne fradrages i kapitalindkomsten. For at tilgodese de selvstændigt erhvervsdrivende på samme vis som tidligere blev der etableret en ny ordning for 14
16 personligt ejede virksomheder. Virksomhedsordningen, som den blev kaldt og stadig hedder i dag, havde derfor netop som hovedformål at ændre fradragsmulighederne for de finansielle udgifter i forhold til beskatning efter Personskatteloven. I virksomhedsordningen er det virksomhedsskatteloven der anvendes. 9 Virksomhedsordningen bliver i dag benyttet af mange selvstændigt erhvervsdrivende på grund af de mere fordelagtige beskatningsregler i Virksomhedsskatteloven end i Personskatteloven. Hjørnestenen i ordningen er som beskrevet ovenfor, at der er fuld fradragsret for finansielle udgifter i den personlige indkomst. Derudover muliggør ordningen desuden at der beregnes et kapitalafkast af den investerede kapital i virksomheden, som beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med den for det gældende års kapitalafkastssats. Med andre ord betyder dette, at der kan flyttes et beløb fra beskatning i den personlige indkomst til den lavere beskattede kapitalindkomst. En anden fordel er, at der kan opspares overskud i virksomheden modsat ved beskatning efter personskattereglerne, hvor hele årets overskud vil komme til beskatning. Er der for eksempel svingende resultater i virksomheden kan den skattepligtige i de "gode år" vælge at spare en del af overskuddet op i virksomheden mod en foreløbig beskatning, som svarer til virksomhedsskatten. 10 Dette er især fordelagtigt, hvis indkomsten ligger lige omkring topskattegrænsen, da der i så fald kan optimeres hvert år, så der ikke skal betales topskat. Sagt med andre ord vil den skattepligtige i år, hvor indkomsten er lav, kunne trække på det opsparede overskud mens der i år, hvor overskuddet er over topskattegrænsen, kan spare den del af overskuddet op, der ligger over grænsen. Selvom der er mange fordele ved at anvende virksomhedsordningen, er der dog også nogle ulemper. Det kræves blandt andet, at der er 100 % adskillelse mellem privatøkonomi og virksomhedsøkonomi, og det betyder dermed mere administrativt arbejde. Desuden kan det være svært at planlægge hævninger til privatforbrug, hvis der ønskes en optimering i forhold til topskattegrænsen. Har den skattepligtige positiv kapitalindkomst vil denne blive beskattet med en højere procentsats, da denne tillægges den personlige indkomst i virksomhedsordningen. 9 Lærebog om indkomstskat, side Lærebog om indkomstskat, side
17 Da opgaven tager udgangspunkt i virksomhedsordningen vil denne blive mere detaljeret gennemgået i kapitel Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen sætter store krav til det administrative arbejde for den selvstændigt erhvervsdrivende. Derfor blev det besluttet i 1993 at indføre en ordning i Virksomhedsskatteloven, som havde et mere forenklet regelsæt. 11 Kapitalafkastordningen giver ligesom i virksomhedsordningen mulighed for at beregne et kapitalafkast, som fragår i den personlige indkomst men tillægges kapitalindkomsten. Der opnås en større skattemæssig fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter, da disse fragår det positive kapitalafkast i kapitalindkomsten. I kapitalafkastordningen er det nemlig ikke muligt at få fradrag for negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst, som det er i virksomhedsordningen. 12 Kapitalafkastordningen er en meget forenklet virksomhedsordning. De er derfor også kun identiske på ovenstående punkt ved beregning af kapitalafkast. En fordel ved denne forenklede ordning er, at den ikke kræver nær så stort administrativt arbejde, da der ikke er de samme krav og regler om 100 % adskillelse af virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. På den anden side opnås der heller ikke alle fordelene som ved virksomhedsordningen. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har store renteindtægter og ikke så store renteudgifter vil der være en fordel i kapitalafkastordningen ved at disse beskattes som kapitalindkomst og ikke som personlig indkomst. Hvilken ordning der i sidste ende bedst kan betale sig for den enkelte er svært at give et helt klart og enkelt bud på, og det vil i flere tilfælde være nødvendigt at beregne skatten efter begge ordninger for at få et præcist svar. 2.4 Beregning af personskatten Det danske skattesystem er progressivt opbygget. Det vil sige, at en høj indkomst beskattes hårdere end en lav indkomst. Dette gennemgås nærmere under topskatten. 11 Lærebog om indkomstskat, side
18 En skattepligtig person i Danmark er forpligtet til at betale skat både til staten men også til den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl. Ydermere opkræves der et sundhedsbidrag samt arbejdsmarkedsbidrag. Bruttoskat, som kendes som arbejdsmarkedsbidrag, betales af alle skattepligtige personer. Der betales 8 % af lønindkomsten for lønmodtagere og 8 % af virksomhedens resultat før renter for selvstændigt erhvervsdrivende. Anvendes virksomhedsordningen er det dog kun den del af virksomhedens overskud, den skattepligtige hæver ud af virksomheden, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af. 13 Kendetegnende for arbejdsmarkedsbidrag er, at det betales uanset bundfradrag. I de næste underafsnit gennemgås henholdsvis den skat der betales til staten, og den skat der betales til kommunen Kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag Når der skal beregnes kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag er beregningsgrundlaget den skattepligtige indkomst fratrukket personfradraget. Kommune og kirkeskat udgjorde samlet i gennemsnit 25,7 % i Det er dog frivilligt om den skattepligtige vil være medlem af folkekirken og betale kirkeskat. Sundhedsbidraget er en særskilt skat som i 2012 udgjorde 7 %. Bidraget betales af alle, der har en skattepligtig indkomst, og er med til at finansiere de regionale og kommunale sundhedsudgifter, som for eksempel landets hospitaler. 15 Sundhedsbidraget blev indført i 2007 på baggrund af nedlæggelsen af landet amter for at opveje den derefter manglende amtsskat. De 8 % dækker dog ikke hele den tidligere amtsskat, og derfor er den resterende del indarbejdet i de kommunale skatter, som efter 2007 er steget. 16 Den gennemsnitlige kommuneskatteprocent inklusivt sundhedsbidrag og kirkeskat udgjorde samlet 32,7 % i
19 2.4.2 Bundskat og topskat til staten Bundskat betales af alle skattepligtige personer med en indkomst. Udgangspunktet for beregningen af bundskatten er den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Personfradraget vil dog altid fratrækkes inden der beregnes bundskat. Skattesatsen reguleres en gang årligt. I 2012 lød den på 4,64 %. Topskatten er det bedste bevis på, at der i Danmark er et progressivt skattesystem. Alle skattepligtige personer med en indkomst overstigende kr. i 2012 skal betale topskat. Efter arbejdsmarkedsbidrag svarer grænsen til kr. Den skattepligtige beskattes med 15 % af den indkomst der er over grænsen udover den allerede betalte bundskat. Skatten beregnes på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst overstigende et bundfradrag på kr. Det betyder, at det kun er kapitalindkomst over kr., som skal tillægges den personlige indkomst ved beregningen af topskat. I Danmark eksisterer der et såkaldt skatteloft, som lød på 51,5 % i Det betyder, at skattepligtige personer maksimalt kan komme til at betale 51,5 % i skat. Hvis den samlede indkomstskat til kommunen og staten (kommuneskat + sundhedsbidrag + bundskat + topskat) overstiger denne grænse, vil der blive foretaget en regulering i den skattepligtiges topskattesats, så den samlede skatteprocent vil lande på de 51,5 %. Det skal siges, at kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag ikke indgår i skatteloftet, når dette gøres op. 17 For at opsummere er det nedenfor oplistet på en overskuelig måde med hvilke procentsatser de enkelte indkomster beskattes, når der tages udgangspunkt i 2012 tal: Personlig indkomst = 4,64 % i bundskat + evt. topskat på 15 % (reguleres dog i henhold til skatteloftet) Skattepligtig indkomst = 32,7 % (gennemsnitskommune inklusiv kirkeskat og sundhedsbidrag) Personfradraget fragår i både den personlige indkomst og i den skattepligtige indkomst ved beregning af skatten mens beskæftigelsesfradrag og andre ligningsmæssige kun fradrag i den skattepligtige indkomst
20 3 Virksomhedsordningen 3.1 Forudsætninger for anvendelse af virksomhedsordningen For at få mulighed for at anvende virksomhedsordningen kræver det, at den skattepligtige driver en personlig ejet virksomhed jf. Virksomhedsskattelovens 1, stk. 1. Selskaber har derfor ikke mulighed for at anvende ordningen ligesom hobbyvirksomheder ikke opfylder kriterierne for en personlig erhvervsvirksomhed. Jf. Virksomhedsskattelovens 2, stk. 1 skal den skattepligtige, som en betingelse for at anvende ordningen, udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder kravene i henhold til bogføringsloven. Der skal ligeledes foretages en opdeling af privatøkonomien og virksomhedsøkonomien, som skal fremgå af bogføringen. Stk. 2 forklarer endvidere, at det hvert år er den skattepligtiges ansvar selv at tilkendegive, at virksomhedsordningen skal anvendes. Det er et populært scenarie at skattepligtige anvender virksomhedsordningen ved udlejning af bolig/ejendom for at kunne fradrage renteudgifterne fra gælden i den personlige indkomst. Så længe der er tale om en ejerbolig opfyldes kriterierne for at være selvstændig erhvervsdrivende. I en specifik afgørelse fik en person afslag for, at udlejning af en andelslejlighed kunne indgå i virksomhedsordningen, da den var at sidestille med en lejelejlighed, grundet af det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen Opgørelse af indskudskontoen Ved indtræden i virksomhedsordningen skal den selvstændigt erhvervsdrivende opgøre en indskudskonto. Indskudskontoen er en betegnelse for, hvor mange allerede beskattede midler, den skattepligtige har tilført virksomheden. Det betyder også, at de indskudte midler skattefrit kan hæves på et senere tidspunkt. Hvis dette gøres skal det dog ske i overensstemmelse med en specifik hæverækkefølge, som vil blive gennemgået senere. Indestående opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen først anvendes jf. Virksomhedsskattelovens 3, stk
1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.
Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for
Læs mereValg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende
HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereBeslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?
Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne
Læs mereVirksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL
HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereAfsluttende hovedopgave
HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereVirksomhedsskatteordningen
Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereKILDESKATTELOVEN 26 A.
KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med
Læs mereValg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder
HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring
Læs mereSide 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og
Læs mereCBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat
CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereVirksomhedsordningen
HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform
Læs mereVirksomhedsskatteloven
Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereBeskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)
2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...
Læs merePersonlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed
HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:
Læs mereOptimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende
Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen
Læs mereBogen om skat for selvstændige
Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk
Læs mereVIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE
VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne
Læs mereForældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53
home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal
Læs mereIndkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Læs mereSOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg
SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...
Læs mereIndkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereSkatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse
Læs mereHasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget
Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk
Læs mere30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS
30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for
Læs mereIndholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst
Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19
Læs mereValg af virksomhedsform set over 20 år
Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard
Læs mereSkat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk
Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mereVirksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse
Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...
Læs mereVærd at vide om investering i solcelleanlæg
SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse
Læs merePrivat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)
Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes
Læs mereBeskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi
AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)
LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013
Læs mereForældrekøb - når de unge flytter hjemmefra
Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år
Læs mereForord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.
Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder
Læs mereAnders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg
Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning
Læs mereNår virksomhedsejeren går på pension
- 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,
Læs mereOptimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb
Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n
Læs mereHD (R) Hovedopgave december 2011
HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereSom beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).
Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende
Læs mereJannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer
Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereVideregående skatteret
Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler
Læs mereSelvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere
Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt
Læs mereVirksomhedsomdannelse
Virksomhedsomdannelse Afgangsprojekt HD(R) af Janni Boeskov Copenhagen Business School Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Anslag: 167.717 10-5-2016 Side 1 af 110 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereInvestering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg
Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereValg af beskatningsform. Udarbejdet af. Anne- Mette Cramer
Valg af beskatningsform En analyse af personligt drevet virksomheders muligheder Udarbejdet af AnneMette Cramer Uddannelsessted: Copenhagen Business School 2016 Uddannelse: HD i Regnskab & Økonomistyring
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereBeskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren
Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen
Læs mereBeskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen
Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes
Læs mereSkatteguide ved investering i investeringsforeninger
Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning
Læs mereMere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige
- 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige
Læs mereSkatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereSkatteregnskab Hr VE-Anlæg Erhvervsparken Brønderslev. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Hr VE-Anlæg Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat
Læs mereIndholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning
Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................
Læs mereAfsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed
HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereAfsluttende Hovedopgave
HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan
Læs mereJanuar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk
Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9
Læs mereSkattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart
Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereSpar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber
Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets
Læs mereIngen dummebøder i virksomhedsskatteordningen
- 1 Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en bemærkelsesværdig afgørelse fra Skatterådet af 24/11 2015 har Rådet afvist brandbeskatning af erhvervsdrivende,
Læs mereRedegørelse til interessenterne til brug for selvangivelsen for 2014
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk I/S Difko XXXV (35) i likvidation
Læs mereIndledning. Kapitel Formål og afgrænsning
Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden
Læs mereVirksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler
Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereJens Jensen Jensine Jensen
Jens Jensen Jensine Jensen Rådhuspladsen 1001 København K CPR.nr.: 010101-0101 INDKOMST- OG FORMUEOPGØRELSE 2016 Indholdsfortegnelse SIDE Hovedoversigt for 2016 3. Indkomstopgørelse for 2016 4. Formueopgørelse
Læs mereVirksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje
Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2017 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
Læs mereSkatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 (Omtryk - 04-09-2014 - Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt 2. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af
Læs mereSkatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs mereVirksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014
Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereForældrekøb økonomi og skat
Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste
Læs mereSkattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereInvesteringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017
Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie
Læs mereSøren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen
Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mereRedegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LXV (65)
Læs mereÆndring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??
Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer
Læs mereGuide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)
Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 44 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 218 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereValg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed
Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold
Læs mereVirksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?
Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3
Læs mereVirksomhedsomdannelse
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik
Læs mereValg af selskabs-/ organisationsform
Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond
Læs mereABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip
Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder
Læs mereDefinition skattebilag personligt
Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering
Læs mereVejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011
Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-
Læs mere