Aktivitetsplan (navn): Big Science Sekretariatet Aktivitetsplan nr.: X3
|
|
- Birgitte Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktivitetsplan (navn): Big Science Sekretariatet Aktivitetsplan nr.: X3 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Big Science Sekretariatet (BSS) har siden dannelsen i 2010 etableret sig som et centralt og synligt bindeled mellem dansk industri og de større europæiske forskningsinfrastrukturer, i daglig tale kaldet Big Science faciliteter. Nærværende aktivitetsplan vil løfte videnniveauet hos danske virksomheder og gøre dansk industri konkurrencedygtig inden for services og leverancer til de Big Science faciliteter, som Danmark er medlem af. Herunder især til opbygning og drift af European Spallation Source (ESS), som påbegyndes i Aktivitetsplanen vil samle viden om teknologier, udvikle ny viden og metoder samt tilbyde kommercielle og teknologiske serviceydelser, som er relevante for danske virksomheder for at få kommercielle ordrer hos Big Science faciliteterne med dertilhørende kompetenceløft i virksomhederne. Konkret vil aktivitetsplanen udvikle følgende ydelser/kompetencer hos GTS: Viden om acceleratorteknologi og centrale komponenter relevante for Big Science faciliteter. Materiale- og teknologiudvikling til Big Science faciliteter. Hjælp til prototype og 0-serie produktion til Big Science faciliteter. Kompetenceløft til danske virksomheder både gennem teknologioverførsel fra Big Science faciliteter og gennem udvikling af nye serviceydelser. Accelerator-tekniske uddannelsesforløb og ekskursioner til Big Science faciliteter. Aktivitetsplanen vil opbygge ny salgbar viden som ikke pt. er tilgængelig inden for GTS-nettet ved at: Hjembringe nye accelerator-teknologier og teknologier relevante i forbindelse med opbygningen af ESS, såsom fx remote handling, strålingsresistente materialer, sensor- og detektorteknologier. Tilbyde services og viden, der kan hjælpe danske virksomheder til at opnå kommercielle kontrakter ved Big Science faciliteter. Tilbyde ydelser som fx besøg og matchmaking mellem danske virksomheder, især SMV, og Big Science faciliteter eller centre for acceleratorteknologi. Facilitere/etablere nationale og internationale forsknings- og udviklingssamarbejder mellem danske virksomheder, universiteter og Big Science faciliteter. Ydelserne adskiller sig fra det private rådgivermarked ved at tage afsæt i acceleratorteknologier og viden fra og relateret til Big Science faciliteter. Disse ydelser er kendetegnet ved en høj grad af specialisering, højt videnindhold og state-of-the-art teknologier, der typisk ikke er tilgængeligt på det frie marked.
2 Aktivitetsplanens indhold Aktivitet 1: Information og virksomhedsservice BSS har gennem informationskampagner og netværksmøder positioneret sig i det offentlige rum som et centralt nationalt kontaktpunkt karakteriseret ved høj faglighed. BSS er blevet et naturligt knudepunkt for adgang til den nyeste information om Big Science, og de involverede partnere har erfaret vigtigheden af eksistensen af et entydigt nationalt kontaktpunkt mellem Big Science faciliteterne og de danske virksomheder. Denne aktivitet danner rammerne for BSS ved at opretholde et sekretariat på Teknologisk Institut og DTU og stå for den daglige kontakt med virksomhederne og den overordnede koordinering af BSS aktiviteterne. Følgende aktiviteter påtænkes afholdt: Udsendelse af 2-3 nyhedsbreve om måneden. Synliggørelse af BSS og succeshistorier i dagspressen og branche/fagrelevante publikationer. Individuelle introduktionsmøder for nye medlemsvirksomheder. Afholdelse af indlæg på erhvervsrettede møder. Afholdelse af en årlig event i Danmark for alle BSS medlemsvirksomheder. Opgradering og drift af hjemmesiden Samarbejde med regionale aktører for på den måde at yde en ekstra service til regionale/lokale virksomheder i relation til Big Science. Tilbyde regionale aktører en platform hvor de kan yde en ekstra service for regionale/lokale virksomheder i relation til Big Science. Denne service skal finansieres af de regionale aktører selv. Igennem disse aktiviteter sikrer BSS virksomhederne og universiteterne adgang til den nyeste viden og potentielle muligheder både kommercielt og udviklingsmæssigt. Aktiviteten vil således konsolidere BSS position som nationalt kontaktpunkt og udvide kendskabet til BSS hos Big Science faciliteterne, på universiteterne og i særdeleshed hos danske virksomheder. Aktivitet 2: Innovation og kompetenceudvikling For at udvikle dansk erhvervsliv inden for accelerator- og materialeteknologier til Big Science faciliteter skal der igangsættes et fokuseret samarbejde med både ESS og andre større forskningsinfrastrukturer. Aktiviteten bygger på følgende tiltag: Generelle kompetenceløft for virksomheder inden for acceleratorteknologi. Afholdelse af fokuserede fagspecifikke kurser/temadage. Igangsættelse af specifikke innovationssamarbejder mellem virksomheder og Big Science faciliteter. Videnhjemtagning gennem konference/workshop-deltagelse og besøg hos Big Science faciliteter. Teknologioverførsel fra Big Science faciliteter til danske virksomheder for derigennem at erobre nye markedsområder. Der forventes igangsat målrettede udviklingsaktiviteter inden for bl.a.: Nyudvikling og tilpasning af materialer til Big Science komponenter. Implementering af avancerede sammenføjningsmetoder hos danske
3 underleverandører for at kunne fremstille fx kaviteter til ESS. Udvikling og procesforbedringer inden for fremstilling af radiofrekvens komponenter til ESS, European-XFEL og ESRF, fx anvendelse af additiv manufacturing, høj-kvalitets kobberbelægninger og opmåling/dokumentation. Samarbejde etableres med fx Uppsala Universitet (ansvarlige for ESS Design Update inden for RF) og AU. Udvikling af magneter baseret på høj-temperatur superledere, der efterspørges af ESS og andre Big Science faciliteter. Technology transfer og videreudvikling af non-evaporative getter coating teknologi fra CERN. Forbedring af acceleratorkomponenter baseret på permanent magnet teknologi fx ved udvikling af nye coating teknologier til in-vakuum magneter. Udvikling af nye sensorteknologier til remote handling på ESS, fx baseret på optiske fibre eller indlejret (embedded) sensorik. Udvikling af teknologier til neutron beamlines til ESS, fx detektorer, neutronguides og instrumenter gennem etablering af samarbejder med ESS, ILL, PSI og nationale og internationale universiteter. Etablering af lavtemperatur materialetestfaciliteter, der kan teste materialer til fx kaviteter, gennemføringer, superledende magneter, osv. under betingelser relevant for ESS. Etablering af samarbejde mellem forskere ved DTU Fysik og virksomheder med henblik på at udvikle instrumenter til brug ved ESS og andre neutron, synkrotron og fri-elektron røntgenlaser faciliteter. De beskrevne tiltag og konkrete udviklingsaktiviteter vil sikre et signifikant teknologi- og innovationsløft, der vil positionere danske aktører bedst muligt overfor leverancer af højteknologiske komponenter og serviceydelser til især ESS, men også de øvrige Big Science faciliteter. Kompetenceudviklingen vil også tage form af workshops eller kurser inden for specialiserede faglige emner for BSS medlemsvirksomhederne, ligesom der vil blive afholdt kurser, der skal give virksomhederne en bedre forståelse af især ESS men også de øvrige Big Science faciliteter. Workshops og kurser vil blive afholdt af de relevante forskere og eksperter fra DTU, Teknologisk Institut samt internationale specialister. Aktivitet 3: Matchmaking og netværksaktiviteter Formålet med denne aktivitet er at afkode, bearbejde og videreformidle kommercielle muligheder fra Big Science faciliteterne til de relevante danske virksomheder (matchmaking). Da mange opgaver kræver transnationale partnerskaber, vil BSS facilitere opbygningen af internationale konsortier med deltagelse af danske firmaer. Aktiviteterne kan også i et vist omfang præsentere danske virksomheder for udenlandske prime contractors. Mange Big Science udbud forudsætter tæt dialog og ofte kommercielt samarbejde mellem virksomheder og forskere fra videninstitutioner. BSS vil understøtte dette behov hos danske virksomheder via forskere og eksperter på DTU, Teknologisk Institut og eksterne specialister. Aktiviteten skal sikre den nødvendige baggrund for en faglig kontakt og informationsudveksling mellem Big Science faciliteterne og danske aktører.
4 BSS vil varetage funktionen som det foretrukne nationale kontaktpunkt i forhold til danske virksomheder i relation til de store europæiske forskningsinfrastrukturer, som Danmark er medlem af. Udover fokus på ESS (205 mio. kr. pr. år 1 ), vil der primært blive arbejdet med CERN (120 mio. kr. pr. år), ITER/Fusion for Energy (100 mio. kr. pr. år), ESO (25 mio. kr. pr. år), European-XFEL (12 mio. kr. pr. år), ESRF (8 mio. kr. pr. år), MAX-lab 2 og ILL 2. Den formelle kontakt til de enkelte Big Science faciliteter effektiveres gennem etablering af en primær kontaktperson, som har ansvaret for følgende aktiviteter: Organisering af studie- og promotionsture til Big Science faciliteter (fx Denmark at CERN ). Facilitering af virksomhedsbesøg med repræsentanter for Big Science faciliteter hos danske virksomheder. Opbygning af et bredt fagligt netværk hos Big Science faciliteterne for at øge muligheden for udviklingssamarbejder og kommercielle ordrer til danske virksomheder og institutioner. At sikre tilgængeligheden af opdaterede informationer (både teknisk og organisatorisk) om status for Big Science faciliteterne herunder at etablere en direkte dialog med faciliteterne omkring fx indkøbsprocedurer, IPR, involvering af SMV, m.m. Deltagelse i møder og netværk med de andre landes industrikontakter (Industrial Liasons Officers, purchasing advisors, og lignende) for derigennem at sikre en faglig og kompetent sparring med de facilitetdelegerede fra Styrelsen for Forskning og Innovation, samt hvis ønsket deltagelse i fx finansudvalgsmøder. BSS vil også være i tæt dialog med forskere på især DTU Fysik, der er aktuelle brugere af mange af Big Science faciliteterne, for herigennem at styrke netværket dybt ind i de faglige dele af Big Science organisationerne. BSS forankres i Teknologisk Institut og DTU med kontorer i Teknologisk Institut, Taastrup (i divisionen Materialer og Produktion) og på DTU Fysik. Der vil også være fast bemanding i divisionen Materialer og Produktion hos Teknologisk Institut, Aarhus. Derved sikres en geografisk balance og størst mulig nærhed til de relevante virksomheder. Formål og målgruppe Der vil blive dannet en styregruppe med repræsentanter fra Teknologisk Institut, DTU, Styrelsen for Forskning og Innovation og DI. Der vil endvidere blive etableret en ekstern følgegruppe med repræsentanter fravirksomhederne, universitetsmiljøerne, ESS og evt. andre interessenter. Formål Formålet med videreførelsen af BSS er at forberede danske virksomheder til at få del i nuværende og kommende opgaver fra større internationale forskningsfaciliteter, hvor Danmark er medlem herunder især ESS. Det skal pointeres, at BSS allerede er blevet et vigtig og særdeles tydeligt sekretariat, hvorfor ovenstående aktiviteter tager afsæt i et solidt fundament. 1 Dansk bidrag til Big Science faciliteter ifølge finanslovsforslag for Det er pt. ikke endeligt vedtaget hvordan Danmarks tilknytning til MAXlab og ILL bliver fremover.
5 Virksomhedernes kompetenceløft stimuleres ved: At samle og formidle den nyeste viden om Big Science faciliteter til danske virksomheder bl.a. via hyppige kontakter mellem virksomhederne og repræsentanter fra faciliteterne. At afholde fagspecifikke kurser/temadage og at igangsætte specifikke innovationssamarbejder mellem virksomheder, videninstitutioner og Big Science faciliteter. At afkode, bearbejde og videreformidle kommercielle muligheder fra Big Science faciliteterne til de relevante danske virksomheder og at facilitere opbygningen af internationale konsortier med deltagelse af danske firmaer. Vision BSS skal stimulere og sikre en væsentlig dansk virksomhedsdeltagelse i udviklingen, opbygningen og driften af større internationale forskningsfaciliteter, hvor Danmark er medlem, til gavn for innovation, udvikling af produkter og ydelser og dermed vækst i det danske erhvervsliv. BSS vil skabe en Big Science innovationsplatform i et tæt og stærkt samarbejde mellem danske virksomheder, GTS-institutter, universiteter og Big Science faciliteterne. Mission BSS løfter opgaven at informere om mulighederne for potentiel Big Science forretning og formidler også konkret kontakt mellem virksomheder og eksperter. BSS eksisterer således i krydsfeltet mellem information, innovation og matchmaking hos de deltagende virksomheder. BSS Nationale og internationale samarbejdspartnere Målgruppe Målgruppen for BSS dækker over et bredt spektrum fra innovative små og mellemstore virksomheder (SMV) til multinationale virksomheder. Aktiviteterne er ikke branchespecifikke og dækker lige fra fx opbygning af elektronik og automatisering (måleudstyr, PLC styring, accelerator komponenter, detektorer m.m.) til miljø- og energiteknologier og fremstillingsindustri (svejsning, bearbejdning, materiale-forskning og - udvikling). Teknologisk Institut og DTU Fysik har de seneste to år haft et meget udbytterigt samarbejde omkring BSS-relaterede opgaver. Erfaringerne viser, at der er en stor synergi i samarbejdet. Teknologisk Institut bringer med sig i projektet et bredt netværk af virksomheder samt et indgående kendskab til servicering af virksomheder. Derudover har Teknologisk
6 Institut en række eksperter på følgende områder, som projektet trækker på: Materialeteknologi, overfladebehandling, acceleratorteknologi, detektorer, sensorer, robotteknologi, m.m.). DTU Fysik bidrager med kontakter til en lang række forskningstunge virksomheder samt eksperter fra DTU inden for en bred vifte af områder som er væsentlige i relation til Big Science: Instrumentudvikling, software og dataopsamling, radiofrekvens teknologi, antenne- og mikrobølge-teknik, elektronik, detektorer, mekanisk fremstilling, m.m. Samarbejdet mellem Teknologisk Institut og DTU Fysik har nu været afprøvet i næsten to år, og de gode resultater har dermed bevist, at netop denne kombination af ekspertiser er ideel for at give de danske virksomheder de bedste betingelser i kampen om Big Science udbud, fra rent kommercielle til mere forsknings- og udviklingsprægede opgaver. Nationale universiteter/institutter der er eller potentielt vil blive igangsat samarbejde med: Aarhus Universitet Aarhus Universitet, ISA Aalborg Universitet DTU Fysik DTU Elektro, DTU Fotonik, DTU Nutech, DTU MEK DTU Space KU Niels Bohr Instituttet (fx CERN- og ESA-relaterede aktiviteter) Andre GTS-institutter, fx FORCE Technology, DELTA, DFM. Nationale/internationale vidensammenslutninger og institutioner: Big Science faciliteter: ESS, CERN, ITER, Fusion for Energy, European-XFEL, ESO, ESA, MAX-lab, ESRF Andre forskningsinfrastrukturer: fx ILL, PSI DI CATE-projektet (DK/SE/NO) TITA (SE) DANSCATT CenSec Alucluster og evt. nye danske innovationsnetværk med fokus på materialeområdet Kontakt til parallelorganisationer indenfor Big Science i andre lande, fx Big Science for business (NL) ESS og MAX IV som vækstmotor i hovedstadsregionen, Strukturfondsprojekt koordineret af DTU Fysik (under evaluering). Internationale videninstitutioner, der allerede samarbejdes med: CERN: Nye acceleratorteknologier Technalia, Spanien: Acceleratorspecialister University Montpellier, Frankrig: Acceleratorsamarbejde med Prof. Francois Rossi ESS: Flere forskere fra DTU Fysik er i tæt samarbejde med ESS-teamet European-XFEL: Flere forskere fra DTU Fysik er involveret i XFEL Karlsruhe Institute of Technology (KIT): kontakt til flere dele af KIT,
7 Koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter som udvikler et bredt spektrum af teknologier til Big Science. Der forventes en signifikant udvidelse af samarbejdet i de kommende år. Medfinansiering af andre FoU-projekter Igangværende: EuCARD (EU): Udvikling af acceleratorteknologi i Europa. Forventede: Aktiviteterne forventes understøttet af målrettede FoU-projekter ansøgt ved fx EU og Højteknologifonden. Relaterede FoU-projekter/-aktiviteter XTribology (K2) - Excellence Center of Tribology. Forankret i Østrig med mere end 50 partnere herunder DTI. Vacuum-DLC (EUROSTARs); Tekniker (Es), Polyteknik, Falex (B), Tetra (D), DTI). Udvikling af funktionsoptimerede lavfriktionsoverflader til vakuum applikationer. En række fonde vil blive ansøgt om uddannelse af ph.d.er og udveksling med udenlandske universiteter. Formidlings- og spredningseffekt Koordineret med relaterede GTS-aktivitetsforslag Gennem netværksaktiviteter og formidling på fx temadage vil aktivitetsplanen række på tværs af GTS-aktivitetsforslagene og engagere de aktiviteter, der giver mulighed for teknologiske leverancer til Big Science. Formidling og spredning er en central aktivitet i denne aktivitetsplan, hvilket er beskrevet detaljeret under Indhold og Milepæle Overordnet planlægges der et tæt samarbejde med forskellige regionale aktører for videnspredning. Teknologisk Institut er allerede en central spiller på området, dels i forbindelse med at hente ny viden til Danmark i form af internationale aktiviteter og konferencer, dels gennem etablerede netværk. Det forventes, at mere end 200 danske virksomheder vil være direkte involveret i aktivitetsplanen i løbet af Heraf vil hovedparten være SMV. Antallet af danske virksomheder, der vil få del i den nye viden, vil omfatte op mod 100 virksomheder, hvoraf mindst 80 vil blive direkte medlemmer i BSS i løbet af det første år. Det forventes baseret på tidligere erfaringer, at arbejdet vil resultere i flere inviterede oplæg på lokale erhvervsrettede arrangementer. Der vil blive afholdt årlige nationale konferencer og temadage. Der vil blive publiceret adskillige succeshistorier både i dagspressen og i branche/fagrelevante magasiner og elektroniske nyhedsportaler som fx Jern- og Maskinindustrien, Metal Supply, etc. Milepæle 2013 Aktivitet 1: Information og virksomhedsservice MP1.1 (Anden milepæl) Antallet af BSS medlemsfirmaer er 80 (TI). MP1.2 (Dansk videnspredning) Mindst 8 individuelle introduktionsmøder for nye medlemsvirksomheder
8 MP1.3 (Dansk videnspredning) Opgradering og relancering af hjemmesiden (TI). MP1.4 (Dansk videnspredning) Udsendelse af ugentlige nyhedsbreve i alt mindst 30 i 2013 (TI). MP1.5 (Dansk videnspredning) Afholdelse af mindst 2 indlæg på erhvervsrettede møder MP1.6 (Dansk videnspredning) Afholdelse af mindst 1 stort årligt arrangement i Danmark for alle BSS medlemsvirksomheder Aktivitet 2: Innovation og kompetenceudvikling MP2.1 (Anden milepæl) Etablering af formelt samarbejde med Technology Transfer Office kontoret på CERN (TI). MP2.2 (Kompetenceopbygning) Medarrangør af seminar om sammenføjningsteknologier til Big Science (TI). MP2.3 (Udvikling af teknologisk service) Deponering af høj-kvalitets kobberbelægning på radio frekvens demo-emne (TI). MP2.4 (Kompetenceopbygning) Etablering af mindst 1 kontakt mellem instrumenteringsforskergruppe og dansk virksomhed (DTU). MP2.5 (Kompetenceopbygning) Afholdelse af specialiseret kursus om teknologier til ESS (DTU). Aktivitet 3: Matchmaking og netværksaktiviteter MP3.1 (Anden milepæl) Mindst en promotiontur for danske virksomheder til en Big Science facilitet MP3.2 (Kompetenceopbygning) Besøg ved CERN, ESS, ESRF, Fusion for Energy og ESO med formål at opbygge og vedligeholde industrielle og faglige netværk MP3.3 (Anden milepæl) Etablering af mindst 2 kontakter mellem danske virksomheder og udenlandske primes med sigte mod Big Science udbud MP3.4 (Anden milepæl) Mindst 1 årlig organiseret tur for repræsentanter fra Big Science faciliteter til virksomheder i Danmark
9 Milepæle 2014 Aktivitet 1: Information og virksomhedsservice MP1.1 (Dansk videnspredning) Antallet af BSS medlemsfirmaer er 100 (TI). MP1.2 (Dansk videnspredning) Mindst 8 individuelle introduktionsmøder for nye medlemsvirksomheder MP1.3 (Dansk videnspredning) Videreudvikling og løbende opdatering af hjemmesiden (TI). MP1.4 (Dansk videnspredning) Udsendelse af ugentlige nyhedsbreve i alt mindst 30 i 2014 (TI). MP1.5 (Dansk videnspredning) Afholdelse af mindst 2 indlæg på erhvervsrettede møder MP1.6 (Dansk videnspredning) Afholdelse af mindst 1 stort årligt arrangement i Danmark for alle BSS medlemsvirksomheder Aktivitet 2: Innovation og kompetenceudvikling MP2.1 (Kompetenceopbygning) Arrangement af ESS-instrument-konference sammen med DANSCATT MP2.2 (Dansk videnspredning) Virksomhedsekskursion til CERN vedrørende avancerede svejsemetoder (TI). MP2.3 (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af belægning til in-vakuum permanente magneter (TI). MP2.4 (Kompetenceopbygning) Afholdelse af seminar om remote handling/sensorik til Big Science MP2.5 (Kompetenceopbygning) Beskrivelse af lavtemperatur materialetest-specifikationer i relation til ESS (TI). Aktivitet 3: Matchmaking og netværksaktiviteter MP3.1 (Anden milepæl) Mindst en promotiontur for danske virksomheder til en Big Science facilitet MP3.2 (Kompetenceopbygning) Opbygning og vedligeholdelse af et fagligt netværk hos Big Science faciliteterne MP3.3 (Anden milepæl) Etablering af mindst 2 kontakter mellem danske virksomheder og udenlandske primes med sigte mod Big Science udbud
10 MP3.4 (Anden milepæl) Mindst 1 årlig organiseret tur for repræsentanter fra Big Science faciliteter til virksomheder i Danmark Milepæle 2015 Aktivitet 1: Information og virksomhedsservice MP1.1 (Dansk videnspredning) Antallet af BSS medlemsfirmaer er 120 (TI). MP1.2 (Dansk videnspredning) Mindst 8 individuelle introduktionsmøder for nye medlemsvirksomheder MP1.3 (Dansk videnspredning) Videreudvikling og løbende opdatering af hjemmesiden (TI). MP1.4 (Dansk videnspredning) Udsendelse af ugentlige nyhedsbreve i alt mindst 30 i 2015 (TI). MP1.5 (Dansk videnspredning) Afholdelse af mindst 2 indlæg på erhvervsrettede møder MP1.6 (Dansk videnspredning) Afholdelse af mindst 1 stort årligt arrangement i Danmark for alle BSS medlemsvirksomheder Aktivitet 2: Innovation og kompetenceudvikling MP2.1 (Udvikling af teknologisk service) Fremstilling af test-komponent til ESS ved additive manufacturing (TI). MP2.2 (Kompetenceopbygning) Facilitering af inddragelse af en eller flere danske virksomheder i ESS instrumentopbygning i samarbejde med universiteter i DK eller udlandet. MP2.3 (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af isolering til høj-temperatur superleder tapes (TI) (fra medfinansieret EU FP7: EuCARD2). MP2.4 (Udvikling af teknologisk service) Præsentation af mindst 3 Big Science relaterede teknologier til kommercialisering hos danske virksomheder (TI). MP2.5 (Dansk videnspredning) Etablering af samarbejde mellem instrumenteringsforskergrupper på DTU og dansk(e) virksomhed(er) med henblik på in-kind leverance til ESS (DTU). MP2.6 (Kompetenceopbygning) Afholdelse af specialiseret kursus om teknologier til ESS (DTU). Aktivitet 3: Matchmaking og netværksaktiviteter
11 MP3.1 (Anden milepæl) Mindst en promotiontur for danske virksomheder til en Big Science facilitet MP3.2 (Kompetenceopbygning) Opbygning og vedligeholdelse af et fagligt netværk hos Big Science faciliteterne MP3.3 (Anden milepæl) Etablering af mindst 2 kontakter mellem danske virksomheder og udenlandske primes med sigte mod Big Science udbud MP3.4 (Anden milepæl) Mindst 1 årlig organiseret tur for repræsentanter fra Big Science faciliteter til virksomheder i Danmark MP3.5 (Anden milepæl) Mindst 8 udenlandske prime contractors er registrerede i BSS interne database med henblik på matchmaking til danske underleverandører
BigScience.dk Genvejen til Big Science markedet. Juliette Forneris, BigScience.dk, Teknologisk Institut Cross-Border konference, 10.
BigScience.dk Genvejen til Big Science markedet Juliette Forneris, BigScience.dk, Teknologisk Institut Cross-Border konference, 10. marts 2016, Lund Indhold Big Science markedet set fra et dansk perspektiv
Læs mereFormålet med BigScience.dk er at give danske virksomheder bedre muligheder for at udnytte Big Science markedet.
Aktivitet Vidensformidling Aktivitetsplan: Fremme af dansk erhvervslivs udbytte fra større internationale forskningsinfrastrukturer BigScience.dk Aktivitetsplan nr.: X3 Resumé Formålet med BigScience.dk
Læs mereDanske muligheder på Big Science markedet
Danske muligheder på Big Science markedet Arne Jensen, Big Science Sekretariatet, DTU 4. Marts 2014 Baggrund og erfaringer Danmark investerer årligt flere hundrede mio. kr. i Big Science Tilgavnfor danskeforskere,
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereUdviklingskontrakt
Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,
Læs mereAnders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015
Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereAktivitetsplan 2016-2017
Aktivitetsplan 2016-2017 December 2015 OVERSIGT: AKTIVITETER 2016-17 INTERESSEVARETAGELSE OG POLICY Rådgive om input til arbejdsprogrammer og det strategiske program med henblik på aftryk. Tidlig information
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereMILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET
Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger
Læs mereInnovation Cluster Center for Defence, Space & Security Charlotte Dalqvist, Business Development Manager, CenSec charlotte@censec.dk +45 2629 7631 www.censec.dk EOT Møde 30.01.2019 CenSec Center for Defence,
Læs mereMEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder
MEDTECH INNOVATION Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder DIT UDBYTTE Bliv udfordret Er du kliniker, forsker eller har en virksomhed indenfor det medicotekniske område, så kan
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereOverordnede formål med innovationsnetværk:
De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke
Læs mereVærdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark
Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for
Læs mereVedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.
København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereNetwork for improved access to European research program and new EU initiatives in the ICT area - "Danish ICT competences in European research"
Strategi for EU-projekt 07 jan. 10 Network for improved access to European research program and new EU initiatives in the ICT area - "Danish ICT competences in European research" Strategiplan Dagsorden
Læs mereOM REG LABS FOKUSANALYSER
OM REG LABS FOKUSANALYSER REG LABS FOKUSANALYSER HIDTIL: Traditionelle erhverv i videnøkonomien Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet Universiteter som regionale vækstmotorer Fremtidens iværksætterpolitik
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs merePOTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S
Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE, der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnpartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereCFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk
CFI Mission Udvikling, vækst og synlighed for Viborgs industriproduktion og -uddannelser Etablering af flere industri- og produktionsvirksomheder Skabelse af flere arbejdspladser CFI - Vision CFI er i
Læs mereAnsøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Innovativ brug af Big Data. 1. Oplysninger om ansøger
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Innovativ brug af Big Data 1. Oplysninger om ansøger 2. Indhold (formål, mål og aktiviteter) Navn, adresse, kontaktperson, tlf, mailadr,
Læs mereROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi
ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer
Læs mereUddybende bilag vedr. projektet: Innovationsnetværket Smart Energy (Inno- SE) forlængelse
Uddybende bilag vedr. projektet: Innovationsnetværket Smart Energy (Inno- SE) forlængelse 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4448 tidligere 14/22132 Projektnavn Innovationsnetværket Smart Energy (Inno-SE)
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereResultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts 2014. Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling)
Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2014 Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling) 10. juli 2012-31. august 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-13 Kontraktens
Læs mereKriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)
19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,
Læs mereDanish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.
Connector Ansøgning af Connector i forlængelse af Brobygger 1.0 og Brobygger 2.0, til videreudvikling og konsolidering af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland og betydelig
Læs mereAnnoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer
Læs mereAnnoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde
Læs mereForslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm
19. maj 2014 Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm Baggrund I kommissoriet for arbejdsgruppen om Fremtidens erhvervsservice på Bornholm, står der overordnet som formål
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mereAAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering
AAU Matchmaking Matchmaking Konference 13-14 sep. 2012 Certificering Certificering Hvad er det for en fisk? Når du bliver certificeret matchmaker eller hvis du blot genopfrisker gammel viden så er det
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs merePOINT OF CARE / TEMADAG
POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00
Læs mereAnden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform
Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk
Læs mereVækstpolitik 2013-2017
Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.
Læs mereTeknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger
Teknologisk Partnerskab Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger RK 2007-2009: Technology Transfer Excellence (TTE) En metode for koblingen mellem Markeds/virksomheds behov - og Global F&U-drevet teknologisk
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereInnovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereModel for internationaliseringsstrategi
Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereIntroduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard
Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereKontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor
Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget
Læs mereLean Energy Cluster 1
Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.
Læs mereI regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen
Læs mereKøbenhavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Cirkulær Økonomi i byggebranchen
Læs mereINBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen
INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,
Læs mereAnsøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Cirkulær Byinnovation 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. CLEAN NAVITAS Inge Lehmannsgade 10
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mere14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network
14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra
Læs mereMEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet
MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost
Læs mereAftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet
Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012
Læs mereManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh
ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Projektet skal kortlægge muligheder og udfordringer ved brug af droner i byggebranchen gennem interviews,
Læs mereUddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0
Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4928 Projektnavn Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Ansøger Offshoreenergy.dk Adresse Dokvej
Læs mereLean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk
Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning
Læs merePlast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.
Projektbeskrivelse af Biomateriale-initiativ Forord Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Fremstilling af bioplast bidrager
Læs mereFLOWcenter Danmark. Små, mindre og µflow og de særlige udfordringer. Indlæg på seminar om: - Lars Poder, FORCE Technology
Indlæg på seminar om: Små, mindre og µflow og de særlige udfordringer 17. marts 2010 hos FORCE Technology, Brøndby FLOWcenter Danmark - Lars Poder, FORCE Technology www.force.dk www.teknologisk.dk RTI-midler
Læs mereFEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM
ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag
Læs mereIndstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Brug af droner i byggebranchen
Læs mereInnovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel
Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs merePræsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro
Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på
Læs mereLedelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi
Ledelse af innovationsprojekter Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi aln@teknologisk.dk Ledelse af innovationsprojekter Præsentation af Teknologisk Institut Fra idé til GUDP
Læs mereKommunikationsplan. Smil(e)-projektet 2011-2013
Kommunikationsplan Smil(e)-projektet 2011-2013 Revideret 13. juli 2011 1 Kommunikationsplan Smil(e) Skandinaviska Metoder för Innovativt Lärande (Europa) Baggrund Smil(e) er et Interreg IV A finansieret
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereServitization via IoT i industrien nr.:
Aktivitetsplan (titel): Servitization via IoT i industrien Aktivitetsplan nr.: S7 Resumé Danske maskinproducenter er udfordrede i forhold til at udnytte digitaliseringspotentialer til at skabe nye services
Læs mereFRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014
FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft
Læs mereInnovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold
Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab
Læs mereInnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler
Læs mere