Computer Tomografi (CT)
|
|
- Susanne Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Computer Tomografi (CT) Foreløbige resultater og erfaringer fra billeddiagostisk service ved Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme (IMHS) [ F.J. McEvoy, J. Arnbjerg og E. Svalastoga ] Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, KVL Computer tomografi er en af de billeddannende teknikker, der fremstiller tværsnit af de objekter, som undersøges. Ultralyds- og MRI-udersøgelser (magnetisk resonans) er også tværsnitsbilleder. Det er i CT fundamentalt vigtigt at forstå, at de billeder, som dannes enten på en skærm eller en film af et tomograferet område, er helt fri for overlappende strukturer. Filmen eller Sammendrag Klinisk institut anskaffede en CT scanner (spiral (helix) røntgen-computertomografisk billedenhed ), som blev taget i fuld drift i februar Enheden drives af Sektion for Billeddiagnostik på Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme. Udstyret er blevet brugt til forskning og til kliniske undersøgelser. Vi har modtaget patienter direkte via henvisning fra andre hospitaler og klinikker foruden patienter fra KVL s hospitaler. Dette arbejde beskriver den billeddiaskærmen er todimensional, og billedet vil derfor normalt vise en skive af objektet. En meget vigtig egenskab ved denne skive er, at den relative position af alle de anatomiske strukturer, som gennemskæres, bliver afbilledet meget præcist. CT bruger røntgenstråler til at generere billeder. Teknikken medfører, at et givet punkt kan defineres i forskellige planer, dette opnås ved at computeren bearbejder informationerne fra røntgenrøret. Informationer opfanges af sensorer, der sidder i den ring, som kører rundt om objektet. Informationerne bearbejdes og vises digitalt som en skive, men med så stor sikkerhed, at man senere digitalt kan ændre både snittykkelse og -retning på de lagrede data, hvis dette er ønskværdigt for diagnostikeren. Fra konventionelle røntgenundersøgelser ved vi, at knoglevæv bremser røntgenstrålerne anderledes end bløddelsvæv, tilsvarende forholder det sig også ved CT. Den afgørende forskel er, at der ved CT-optagelserne ikke er nogen overlappende strukturer. Vi kan billedigt talt se hjernevævet inde i det osseøse kranium. Der er yderligere en anden stor forskel, og det er, at hver skive af objektet, som undersøges, er af samme tykkelse og at skivetykkelsen og planet kan bestemmes før selve undersøgelsen. Ovenstående samt det digitale billedfor- Summary The former Clinical Institute acquired a helical X-Ray Computed Tomographic imaging unit (CT), which became operational in February This has been run by the Diagnostic Imaging section of the recently formed Department of Small Animal Clinical Sciences. The unit has been used to provide data for primary research and for clinical use, taking patients from the KVL hospitals and also via direct referral from private veterinary hospitals and clinics. This paper describes this imaging technique and our initial clinical experiences with the unit. The records of the cases seen in the 12-month period from the unit s commissioning in February 2004 were reviewed in order to describe the type of caseload and the nature of the investigations performed. Examples of examination from the areas examined are used to illustrate the capabilities of this imaging procedure. A total of 179 animals were examined in the period, the number of dogs, cats and other animals (horses, zoo animals, and exotics) examined was 140, 19 and 11 respectively. Regions examined were brain (45%), nasal cavity, paranasal sinuses and ear (17%), spine (19%), thorax (10%), abdomen (2%) and joints (7%). The age distribution of patients examined was 43% under 4 yrs, 29% between 4 and 8 yrs and 28% greater than 8 years. Brain lesions seen include those associated with contrast enhancement, mass effects, local bone destruction and bleeding. CT images of the nasal cavity and paranasal sinuses provided clear image data of turbinate alterations, paranasal sinus involvement and associated bone alterations. Spinal diseases included intradural /intramedullary swellings, fibrocartilaginous embolus, intervertebral disease and diseases of the vertebral bodies. Thoracic examinations were used in the evaluation of lungs for the presence of pulmonary metastasic and other infiltrates and in the evaluation of the mediastinum. Abdominal scans included evaluation for urinary incontinence/ectopic ureters and adrenal disease. The caseload seen by the unit is clearly biased towards patients with neurological diseases. This likely reflects the lack of alternative diagnostic imaging aids in this area. Nasal and paranasal disease is also well represented. The suitability of CT in the investigation of these diseases is beyond dispute. Other areas such as the thorax and abdomen in small animals and the skull, middle ear and joints in both small and large animals are also well suited to imaging by CT. It is clear that in many cases these areas can be imaged by conventional radiology, however it is also clear that even in areas conventionally imaged by radiography, CT can provide additional data which can be critical in case management. As understanding of the capabilities of the technique develops within our referring community it is likely and desirable, that the range of areas examined by CT will increase. 12 Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 Årgang 88
2 mat og måden hvorpå data opsamles og vises, betyder, at selv meget små forskelle i vævs indvirkning på røntgenstrålerne kan ses. Således vil indholdet i for eksempel galdeblæren kunne erkendes som forskelligt fra det omliggende levervæv. Som andre eksempler kan nævnes, at fedtvævet, som omgiver rygmarven, let kan erkendes, og at cerebrospinalvæsken i ventrikelsystemet i hjernen klart kan adskilles fra de omkringliggende væv. Disse egenskaber er grundlæggende i alle CT-billeddiagnostiske systemer. Dette principielle grundlag for teknikken har været kendt i mange år. En virkelig banebrydende udvikling i nyere tid har været udviklingen af den såkaldte Helix CT-scanner. Det var i sandhed en lille revolution, hvor man tidligere med en såkaldt sequentiel CT-scanner (ikke Helix) måtte nøjes med at optage en enkelt skive af patienten, ved at røntgenrøret og sensorerne kørte rundt om patienter, mens bordet holdt stille. Når denne optagelse så var afsluttet, kunne man flytte bordet frem et trin og gentage processen. Selve optagelsesteknikken kunne kræve mere end 100 start og stop af lejet, så det var ikke alene meget tidskrævende, og i bedste fald upraktisk, men især begrænsende for teknikkens anvendelighed i områder, hvor der naturligt er en høj grad af bevægelse, for eksempel ved undersøgelser af thorax og abdomen. Med Helix CT-scannere er det helt anderledes, idet lejet bevæger sig kontinuerligt frem og synkront med røntgenrørets rotation om åbningen (gantry). Røntgenrørets rotation foregår med en ensartet høj hastighed, i en cirkulær bevægelse med en konstant radius omkring lejet. Rotationshastigheden er normalt ca. 1 sekund. Lejet med patienten bevæger sig samtidig gennem gantry åbningen. Resultatet er en meget lavere scanningtid, hele thorax eller abdomen kan scannes i løbet af sekunder. Der er samtidig tale om en scanning, hvor der ikke er store forandringer i positioneringen i forløbet af undersøgelsen, derfor kan man rekonstruere informationen fra de mange snit til at sammensætte et egentligt 3D-billede. De tekniske problemer, som skulle løses i forbindelse med udviklingen af Helix CT-scannere, var store, ikke mindst mekaniske og relateret til transformation af data i et gantry, hvor røret roterer kontinuerligt med en omgangshastighed på under 1 sekund. Samtidig skal der skal sikres såvel højspænding til røret gennem lang tid og tilstrækkeligt køling af røret, samt at data fra den ligeledes roterende detektor kan transmitteres til computersystemet. Yderligere har det været en betydelig opgave at udvikle software, der kan konstruere tværsnit fra et scanningplan, som i virkeligheden er spiralformet. Det CT-udstyr som findes på Billeddiagnostisk Sektion, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, KVL er en single slice, helix eller spiral CT-enhed. > gnostiske teknik og vore foreløbige erfaringer med udstyret. Journalmaterialet fra de undersøgelser, vi har foretaget i de første 12 måneder, efter at udstyret blev taget i brug, blev gennemgået for at beskrive, hvilken type af patienter vi har scannet og karakteren af de undersøgelser, der er foretaget. Forskellige eksempler vil blive brugt til at illustrere mulighederne i denne billeddiagnostiske procedure. I alt blev 179 patienter undersøgt i perioden, antallet af hunde, katte og andre dyr (heste, eksotiske dyr mv.) var henholdsvis 140, 19 og 11. Regionerne, som blev undersøgt, var hjernen (45 %), næsehulen, paranasale sinus og øregangene (17 %), columna (19 %), thorax (10 %), abdomen (2 %) og led (7 %). Patienternes alder fordelte sig således, at 43 % var under 4 år, 29 % var mellem 4 og 8 år og 28 % mere end 8 år gamle. Forandringer i hjernen omfattede sådanne som var associerede med et af følgende radiologiske tegn; 1) kontrastopladning, 2) masseeffekt, 3) lokal knogledestruktion og 4) blødning. CT-optagelser af næsehulen giver et godt billede af turbinale forandringer og eventuel involvering af paranasale sinus, ligesom tilhørende knogleforandringer kan observeres. CT-undersøgelse er blevet anvendt til at diagnosticere spinale forandringer omfattede intradurale/intramedullære udfyldninger, fibrocartilaginøse emboli, diskusforandringer og lidelser i selve ryghvirvlerne. Thoraxundersøgelserne blev anvendt til at evaluere lungerne for tilstedeværelse af metastaser eller andre infiltrater og til at evaluere mediastinum. Abdominale CT-scanninger omfattede evalueringer for urininkontinens/ektopiske ureteres og sygdomme i binyrerne. Der er i patientmaterialet en klar overvægt af patienter med neurologiske sygdomme. Dette reflekterer mest sandsynligt mangel på alternative billeddiagnostiske muligheder inden for netop dette område. Nasale og paranasale undersøgelser er også vel repræsenteret. Anvendeligheden af CT i undersøgelsen af disse lidelsers udbredelse og natur er uomtvistelig. Andre områder som thorax og abdomen hos mindre husdyr og hovedet, mellemøret, øje og led hos både små og store dyr er også meget velegnet til at blive undersøgt ved hjælp af CT. Disse områder vil også kunne undersøges ved anvendelse af konventionelle røntgenoptagelser, men det er også åbenbart, at selv for de regioner, som almindeligvis undersøges ved hjælp af mere konventionelle radiografiske metoder, vil CT kunne tilvejebringe yderligere information, som kan være vigtig for den enkelte patient, specielt fordi man kan fremstille 3D-billeder af de ofte komplekse strukturer. I takt med at vores henvisende klinikker og hospitaler opnår øget forståelse for mulighederne ved anvendelse af denne billeddiagnostiske teknik i deres diagnostiske arbejde, er det vores håb, at vi vil øge ikke blot antallet af undersøgelser, men også at der i stigende grad undersøges andre anatomiske regioner af patienten i et større omfang end i dag, hvor hovedparten af patienterne er henvist til CT af hjernen. På den anden side er det af vital betydning at forstå, at man ikke blot kan rekvirere et oversigts-skan og så få at vide, hvad patienten fejler. En betydelig indskrænkning af det anatomiske område, der skal undersøges, bør foregå dels for at få besvaret de relevante kliniske spørgsmål, dels også for at man kan foretage de relevante optagelser og procedurer i relation til den specifikke lidelse, der ønskes behandlet. Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 Årgang 88 13
3 Materiale Materialet omfatter alle patienter, der var henvist til Billeddiagnostisk Sektion med henblik på en CT-scanning. Patienterne kan være henvist enten fra et af KVL s to hospitaler eller fra praktiserende dyrlæger i Danmark og det sydlige Sverige. På vores hjemmeside er der standardsæt af CT-protokoller, som er tilgængelige, så den henvisende dyrlæge kan vælge den region, som man er interesseret i at få undersøgt. Disse områder er grupperet således: hjerne, ryg, næsehule/ører/sinus/kranium, thorax, abdomen og led (appendikulære skelet). Journaler for de første 12 måneder, hvor CT-enheden har været i brug som henvisningsservice, er blevet gennemgået for at opgøre antallet af dyr, der var undersøgt, samt for at finde hyppigheden af de regioner, der har været undersøgt. Billeder fra disse patienter er blevet gennemgået og udvalgt til at illustrere, hvilke typer af forandringer og sygdomme der er blevet observeret, og for at vise nogle at denne billeddiagnostiske tekniks mange muligheder. Resultater I alt blev 179 patienter undersøgt i perioden. Antallet af hunde, katte og andre dyr (heste, eksotiske dyr mv.) var henholdsvis 140, 19 og 11. Regionerne som blev undersøgt var hjernen (45 %), næsehulen, paranasale sinus og ører (17 %), columna (19 %), thorax (10 %), abdomen (2 %) og led (7 %). På 27 patienter blev der undersøgt mere end én region. Patienternes alder fordelte sig således, at 43 % var under 4 år, 29 % var mellem 4 og 8 år og 28 % mere end 8 år gamle. Generelle informationer og individuelle kasuistikker fra de enkelte regioner beskrives efterfølgende i relation til figurerne 1 til 6. Kranie og hjerne (trauma og neoplasi) Man kan ikke undersøge selve hjernen ved en almindelig radiologisk undersøgelse, fordi den er indkapslet i knoglevæv. Udelukket er også brugen af ultralyd til billeddannelse, med mindre der er tale om åbne fontaneller. MRI (Magnetic Resonance Imaging) og CT er de teknikker, der er egnet til hjernescanning. Anvendelse af kontrastmedier har haft en ganske speciel rolle ved scanning af hjernen, idet kontrastens fordeling kan visualisere patologiske forandringer. I den normale hjerne forbliver kontrasten i karrene. På grund af den specielle natur af kapilærsystemet i hjernen ses ikke en parenkymal fase ved distribution af kontrastmidlet, således som det kan observeres ved f.eks. kontrastundersøgelse af nyrerne. Ved lidelser i hjernen kan karvæggen blive kompromitteret, hvilket resulterer i lækage af kontrastmidlet over blod-hjernebarrieren og kapilærvæggene. Denne kontrastovergang til hjernevævet erkendes tydeligt på en CT-optagelse. I figur 1 ses et tilfælde, hvor der ses et meningiom i hjernen. Her erkendes Antal undersøgelser % hvor der stilles en diagnose ved CT undersøgelsen Kranium/hjerne Øre, Næse og para- nasale sinus Ryg Thorax Abdomen 3 66 Led Total 206 a. b. Tabel 1. Hyppigheden af undersøgte, anatomiske regioner, samt hvor hyppigt (i procent) der blev observeret signifikante forandringer ved CT-scanning. Figur 1. Tværsnitsoptagelser af en hjerne før a) og efter b) kontrastindgift. Nativoptagelsen viser en sfærisk masse i den venstre side af hjernen i tæt relation til hjernehinderne. Post kontrastoptagelserne (B) viser en markeret kontrastophobning. Forandringerne er typiske for et meningiom. denne form for øget kontrastoptag i parenkymet (figur 1). Grundig inspektion af den højre øverste kvadrant på nativbillederne giver en opfattelse af, at der er et område med afvigende morfologi og densitet. Efter kontrastindgift er det endog meget tydeligt at se, hvorledes blodforsyningen i dette område er helt forskellig fra det, der findes i det omgivende hjernevæv. I figur 1 både før og efter kontrastindgift illustreres også displacering af den normale midtliniestruktur i hjernen, falx cerebri. Hos dette dyr er den unormalt kurvet med den konkave side mod massen. Displaceringen af anatomiske strukturer forårsaget af en læsion kaldes i den radiologiske terminologi en masseeffekt. Hvis en læsion ikke giver anledning til kontrastophobning i forhold til den omkringliggende hjerne, og det er der desværre mange hjernelæsioner, der ikke gør på CT-optagelser, så kan denne masseeffekt være det eneste radiologiske tegn på tilstedeværelse af en tumor, som kan være neoplasi, inflammatorisk proces, blodkoagel eller lignende. CT-optagelser er meget velegnet til at fremstille flotte rekonstruktioner ved brug af forskellige skyggeeffekter, og på en computer-monitor kan det give iagttageren indtryk af 3-dimensionale billeder. Figur 2 viser en hund, som har været involveret i en trafikulykke, der har forårsaget et alvorligt hovedtraume. Tværsnit af hjernen viser højt attenuerende materiale i hjerneparenkymet (høj/stor absorption af røntgenstråler), hvilket kan indikere en blødning. Tværsnit på højde med sinus frontalis af samme patient viser en komminut kompressionsfraktur og tilstedeværelse af væske i sinus. En 3D-optagelse viser overfladerne hvide. Man kan vælge som her kun at se knoglevæv og kun overflader, hvilket giver et godt indtryk af den anatomiske udstrækning af og lokalisationen af knoglefrakturen. 14 Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 Årgang 88
4 A B C der kan bruges som naturligt tilstedeværende kontrast til medulla. Således vil en kompression eller en ekspansion af rygmarven kunne erkendes ved at observere formen og placeringen af rygmarven, som den forløber i spinalkanalen omgivet af det epidurale fedtvæv. Hvis det drejer sig om et simpelt tilfælde af diskusprolaps vil diskusmaterialet i sig selv tilvejebringe tilstrækkelig kontrast og dislokation/formændring for detektion (figur 3). Thorax (mediastinal masse og pulmonære infiltrater) CT-optagelser af thorax giver meget detaljerede oplysninger om lungeparenkymet, og det er den mest sensitive billeddiagnostiske teknik til at erkende lungemetastaser. Andre områder for eksempel pleura og mediastium er også synlige på CT-optagelserne. Dette gælder også for akkumulation af fedt i mediastinum. I figur 5 vises noget af det, CT kan bidrage til i diagnostikken af brysthulelidelser. Der ses en stor masse af fedt/ fedtvæv i mediastinum til højre for hjertet, denne forårsager en displacering af de højre lungelapper. Disse højre lungelapper viser normal lungeparenkymtegning, selvom de er displaceret. De venstre lungelapper er unormale og viser plettede fortætninger i et interstitielt mønster. Figur 3. Tværsnitsbilleder af rygmarven i niveau T13/L1, under anvendelse af et såkaldt bløddelsvindue. Der er et hyperattenuerende område (pil) i ekstradural position i den ventrale midtlinie. Dette giver en dorsoventral affladning af rygmarven. Figur 2. Billeder fra hovedet af en hund som fornylig var blevet påkørt af en bil (a) Tværsnit. En stærkt altenuerende læsion er synlig i hjernen (hvidt område).yderligere ses venstreforskydning af falx cerebri (Pile). (b) Tværsnitsoptagelser i niveau med frontalsinus. Der iagttages en kompressionsfraktur i højre os frontale med væskeansamling i sinus frontalis. (c) Overflade. 3D-konstruktion viser lokalisationen og karakteren af kompressionsfrakturen. Ryg (diskuslidelser) Den benede dele af ryggen (de enkelte hvirvler) er komplekst opbygget med mange overlappende knoglestrukturer og er derfor særdeles egnet til at blive undersøgt ved CT-scanning. Bløddelsvævet (rygmarven) er meget ensartet i bremsningen af røntgenstrålerne, hvorfor forskelle mellem for eksempel hvid og grå substans og mellem nogle intradurale/intramedullære masser og det omgivende normale væv ikke kan påvises ved hjælp af CT. Et myelogram introducerer kontrastmiddel i subaraknoidalrummet, således at der kan opnås differentiering mellem subaraknoidalrummet og rygmarven. Da en CT-undersøgelse er meget følsom, kræves der mindre forskelle i røntgenabsorptionsevnen i de enkelte vævselementer i og omkring subaraknoidalrummet. Derfor fokuseres på det epidurale fedtvæv, Led (osteochondrose) På almindelige røntgenoptagelser vil overlap af overflader i led, specielt i komplekse led, hvor der indgår 3 eller flere knogler, gøre erkendelse af små forandringer vanskelige. I figur 4 ses tarsus med en irregulær artikulationsflade og et knoglefragment i den proksimale del af trochlea tali. Figur 4 viser positionen for denne læsion. Billederne er optaget i dorsalplanet. Det ligner lidt en konventionel AP-røntgenoptagelse, men billedet er fra en kun 2 mm tyk skive, og der er ingen data fra områder uden for denne skive. På denne måde kan leddet undersøges i mange forskellige planer snit efter snit, hvilket giver en helt unik mulighed for en minutiøs gennemgang af de anatomiske forhold, men ledbåndene kan være vanskelige at skelne fra de øvrige bløddele. Figur 4. Tarsus. Dorsal optagelse. Der ses en fragmentering af den proksimale del af den laterale rullekam på talus (pil). Figur 5. Tværsnitsoptagelse af thorax, som viser en masse i mediastinum som displacerer de højre lungelapper. Massen attenurerer strålerne svarende til fedtvæv. Der ses bronchointerstitielt infiltrat i de venstre lungelapper. Abdomen (ektopisk ureter) Abdomen er meget velegnet til at blive undersøgt ved hjælp af CT. Dette kan fx illustreres med en kasuistik fra en 7 måneder gammel hund med urininkontinens. Et vandopløseligt røntgenkontrastmiddel blev administreret intravenøst. Billederne i figur 6 er optaget 3 minutter efter kontrastindgift med dyret i brystleje. Billedsekvensen fra diafragma til urether/vagina indeholder 180 billeder, som blev optaget på mindre end 2 minutter. Billederne viser venstre nyre, nyrebækken sammen med en ektopisk venstre urether, som følger den dorsale del af blærevæggen før den terminerer i den pelvine urethra. Der var ingen højre nyre hos denne hund. Konklusion En af de store fordele med moderne CT er, at undersøgelsen kan gennemføres > Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 Årgang 88 15
5 Figur 6. Tværsnitsoptagelser af en hund, under gennemførelse af en intravenøs urografi. (a) Opladning i venstre nyre erkendes. (b) Venstre ureter (pil) ses tydeligt over urinblæren med dens indhold af kontrastmiddel (pil). (c) Den venstre ureter (pil) har en ektopisk udmunding og ses adskilt fra urethra i bækkenet i niveau med foramen obturatorium. ved lidelser i næsten en hvilken som helst region af legemet. Det er et oplagt valg frem for konventionel røntgenundersøgelse og ultralyd i områder som for eksempel hjerne og spinalkanal, hvor disse konventionelle teknikker enten ikke er velegnede eller kun giver særdeles begrænset information. De tilfælde, der er beskrevet her, illustrerer klart, at denne teknik også er meget velegnet til undersøgelse af områder, der i dag rutinemæssigt undersøges ved konventionel røntgenfotografering og ultralyd. I hvert af de tilfælde, der er beskrevet ovenfor har CT-undersøgelsen givet ny information, som har kunnet indgå som en vigtig del af grundlaget for beslutninger om behandling. Antallet af positive diagnoser, altså det faktum at der er fundet forandringer, fremgår af tabel 1, hvor man kan se, at det varierer mellem de forskellige regioner fra %. Denne fremstilling af data er selvfølgelig ikke dækkende, fordi et manglende fund i sig selv kan være en del af diagnosen. Et eksempel kunne være, at der er mistanke om at CNSsymptomer er udløst af en tumor, hvilket ikke bekræftes ved CT-scanningen. Hvorefter behandlingen rettes mod symptomerne på epilepsi. De forandringer, der forårsager de kliniske symptomer, må da antages enten ikke at være relateret til centralnervesystemet eller at disse ikke forårsager forandringer, som vi kan erkende ved hjælp af CT, idet det primært er morfologiske forandringer, man kan erkende. En negativ diagnose er derfor ikke altid et meget utilfredsstillende resultat ved en CT-undersøgelse, idet vi i høj grad kan benytte det til at udelukke årsager til sygdom. På den anden side kan en positiv radiologisk diagnose være fuldstændig uspecifik og ikke nødvendigvis relateret til de kliniske symptomer. Den forskellighed, der kan observeres i raten af positive diagnoser, kan også have sin årsag i, hvorledes patienterne er udvalgt til de enkelte undersøgelser. Hvis CT bruges til at tilvejebringe yderligere information vedrørende en læsion, der allerede er blevet illustreret på anden vis, vil det naturligvis påvirke raten af diagnostisk positive fund ved anvendelse af CT. Hvor meget og hvad der bør indgå som diagnostisk grundlag i den såkaldte minimum database i forbindelse med klinisk udredning, og hvorvidt denne skal indeholde en CT-undersøgelse beror på en vurdering af flere forhold. Vi vil pege på nogle, som må inkluderes i overvejelserne: Diagnostisk sikkerhed, undersøgelsens varighed og omkostninger, samt dyrevelfærdsmæssige implikationer samt mulighed for andre behandlingsformer. Det er klart, at dyrlægens erfaring og forventninger spiller en betydelig rolle. Det har også betydning, at undersøgelsen er smertefri, og at den i mange tilfælde kan give en præcis diagnose, der kan bruges i den prognostiske vurdering. Et ganske specielt forhold er, at ejere i almindelighed godt kan lide billeddannende teknikker, idet de er relativt non-invasive og producerer billeder, som de fleste kan forstå med nødvendig assistance fra deres dyrlæge. Det er vores opfattelse, at dyreejeres erkendelse og forståelse af forandringer, der kan ses på et røntgenbillede, er meget høj. For at hjælpe de henvisende dyrlæger med at forklare ejerne, hvilke forandringer der er fundet ved CT-undersøgelsen, fremsender vi en CD, som indeholder alle de billeddata, vi har optaget, samt et pro- gram, der gør det muligt for den henvisende dyrlæge, at gennemlæse serien. Håndtering og læsning af snitbilleder, der kan indeholde mere end 500 billeder tager tid, ikke kun for forståelse af forandringerne, men også når de skal benyttes til at illustrere disse forandringer over for ejeren. Vi har også mulighed for at printe en almindelig fotografisk film, som kan vises på en normal lyskasse. Kommunikationen mellem Billeddiagnostisk Sektion ved KVL og den henvisende dyrlæge er absolut vigtig. Den service, som vi tilbyder, er kun billeddiagnostisk. Det er den henvisende dyrlæge, som har lokaliseret, hvad der skal undersøges, og det er den henvisende dyrlæge, som modtager vores journalmateriale. Det er først, når disse forandringer sættes ind i den samlede kontekst, som omfatter anamnese og kliniske fund og resultater fra andre parakliniske undersøgelser, at det bedste slutresultat for dyr og ejer opnås. Derfor bliver de patienter, som er henvist til billeddiagnostisk undersøgelse udelukkende scannet. Det er helt forskelligt fra de patienter, der er henvist til KVL s hospitaler, som i hele forløbet håndteres af klinikere, som vil optage anamnese og gennemføre klinisk undersøgelse og bruge hvilke diagnostiske hjælpemidler, de skønner nødvendige i det pågældende tilfælde. Distinktionen mellem disse to typer af henvisninger er vigtig, dels for at dyrlæger, men så sandelig også for at ejere ikke bliver forvirrede over den dobbelte funktion, der finder sted på Billeddiagnostik Sektion på IMHS. Vi er meget glade for den interesse, de praktiserende dyrlæger har vist for vores CT-service. Intentionen har været, at dette tilbud skulle være bredt tilgængelig, og vi håber, at den nuværende interesse i undersøgelsesmetoden vil fortsætte og udvikle sig, således at vi kan bidrage til at sikre en fortsat god udvikling til fælles bedste for dyr og ejer. Tak CT-enheden er købt og betalt for sponsormidler (>50%), og vi er særlig taknemmelige for at have modtaget støtte fra Dyrenes Dags Kommite og Kruuse/ Hills som visionært og uselvisk har gjort dette apparatindkøb mulig. En ganske særlig tak til veterinærsygeplejerske C. Due Sørensen, som har opgjort materialet, ordnet alle filerne med billeder og gjort vores ulæselige noter til tekst. Endvidere har hun sammen med radiograf B. R. Nilsson stået for optagelserne. 16 Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 Årgang 88
Diagnostiske indikationer for CT og MRI
SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereDen Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet
Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mere03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk
03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side
Læs mereCT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereTesteksempel CT thorax
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereBilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse
Bilag 1 Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Tanken bag dette spørgeskema var; at skabe belæg for at emnet i vores problemstilling var reelt eksisterende. Vi ønskede at spørgeskemaet
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereCT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG. Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi
CT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi Dansk Radiologisk Selskabs 8. årsmøde og Videnskabeligt møde for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin,
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mere07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik
90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to
Læs mereDepartment of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital
Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy
Læs mereTil patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast
Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereCORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for
Læs mereCT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft
CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft Program Billeddiagnostik i pakkeforløbet Tidligere standard Hvad indeholder de nye retningslinjer for pakkeforløbet CT vs konventionelt røntgen
Læs mereN R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen
N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.
Læs mereInterventionel Radiologi Patientinformation
Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mere13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)
2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,
Læs mereMR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed
MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet
Læs mereWhat to look for!!!!!! 90% af alle manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik
90% af alle manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Anatomisk lokalisation Klinisk undersøgelse Konklusion? Henvisning Anamnese Klinisk undersøgelse? What
Læs mereInfrarød Screening. med Total Vision anatomi software
Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health
Læs mereLearnings from the implementation of Epic
Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix
Læs mereTOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm
TOMOGRAFIKOGEBOGEN Elisabeth Ulrikkeholm 1 Princip og teori Man kan bruge røntgenstråling til at lave en 3-d model af et objekt. Dette kan gøres fordi forskellige materialer absorberer røntgenstråling
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereModulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik
Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereBilledanatomi. Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital
1 2 Billedanatomi Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital 3 Billedanatomi Introduktion Columna Overekstremiteten Ultralydskanning 1 Underekstremiteten Kraniet
Læs mereYdelse: Ydelsesnummer: Grundhonorar: Honorar: konsultation. Ydelse: Note 2) Ydelsesnummer: Grundhonorar: Honorar: Hånd / håndled
Takstkort 40A Reguleringsprocent: Overenskomstens specielle del, kapitel 5 15,9% København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner -, Sikringsgruppe 1 + 2 E-mail konsultation 0105 62,94 71,12 Røntgenundersøgelser
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereCT scannerens opbygning
03-10-2012 side 1 CT scannerens opbygning May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Dag 1 Dag 2-6 Dag 7 Lektion 3 Intro Lektion 1 Lektion 2 Repetiti jkfhujfhg on Teori Eazy-Wiz Øvelser: CT scanneren Formidling
Læs mereSPONDYLOSIS DEFORMANS HOS BOXER
SPONDYLOSIS DEFORMANS HOS BOXER BILLEDDIAGNOSTIK UDVIKLING OG ARV Dyrlæge Louise Rosenvinge Pahle Agenda Specialeprojekt Spondylosis deformans DISH (Diffus Idiopatisk Skeletal Hyperostosis) Spondylose
Læs mereBilag III. Ændringer af relevante punkter i produktinformationen
Bilag III Ændringer af relevante punkter i produktinformationen Bemærk: Ændringerne i de relevante afsnit i produktinformationen er resultatet af referral-proceduren. Produktoplysningerne kan opdateres
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereSKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT
SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mere03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk
03-10-2012 side 1 Billedkvalitet May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Billedkvalitet Kontrast opløsning Rumlig opløsning Signal- Støj forhold (S/N) DOSIS Artefakter 03-10-2012 side 3 Billedkvalitet Den
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereEnoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik
Enoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik Dette program beskæftiger sig med den teoretiske viden, der skal til for at kunne indstille røntgenrøret til optagelser med parallelteknik.
Læs mere15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition
Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus 1 2 Definition Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX
RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs meresalomonsen øre - næse - hals
Øresten godartet positionsbetinget svimmelhed (BPPV) I det indre øre findes ligevægtsorganet dette har blandt andet til opgave at registrere hovedets bevægelser. Der er bred enighed om, at ørestenssygdom
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereCT af bevægeapparatet
CT af bevægeapparatet John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG CT af bevægeapparatet Undersøgelsesteknik Post-processing Hyppigste undersøgelser Intervention Specielle indikationer
Læs mereBilledkvalitet fortsat
03-10-2012 side 1 Billedkvalitet fortsat 03-10-2012 side 2 Billedkvalitet Parameterhåndtering FOV ma Scantid kv Pitch Snittykkelse Patientlejring Kernel 03-10-2012 side 3 FOV Placering af pt. 03-10-2012
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereMR-SCANNING AF BUGHULEN
MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,
Læs mereRøntgenstråling - er der en risiko?
Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for
Læs mereKliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs merePersonale mangel 3 mulige løsninger
Hvis man har noget godt udstyr, så bliver det lettere at få opgaveglidning til at fungere på en harmonisk måde. (Radiograf) Bedre udnyttelse af ct scannere mulighed for opgaveglidning vi mangler konstant
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereImage Quality Impact of SmartGrid Processing in Bedside Chest Imaging
Image Quality Impact of SmartGrid Processing in Bedside Chest Imaging Forfattere: Lori L. Barski (MS), Dong Yang (Ph.D.), Mary Couwenhoven (MS) Introduktion Spredt stråling vides at forringe billedkvaliteten
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereCT af bevægeapparatet. CT af bevægeapparatet. Teknik. CT af bevægeapparatet
CT af bevægeapparatet John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG CT af bevægeapparatet Undersøgelsesteknik Post-processing Hyppigste undersøgelser Intervention Specielle indikationer
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereI forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning
Vejledning: I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Generelt Optagelserne inkl. beskrivelse fremsendes på en cd-rom med almindelig post inkl. tilhørende software Den fremsendte cd-rom indeholder
Læs mereTOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm
TOMOGRAFIKOGEBOGEN Elisabeth Ulrikkeholm Princip Man kan bruge røntgenstra ling til at lave en 3-d model af et objekt. Dette kan gøres fordi forskellige materialer absorberer røntgenstra ling forskelligt.
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereInformation om røntgenstråler
Information om røntgenstråler Regionshospitalet Randers og Grenaa Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive Billeddiagnostisk afdeling
Læs mereDen ortopædiske patient gang. Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen.
SKADESTUEN Den ortopædiske patient gang Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen. Ortopædkirurgisk afdeling får størstedelen af sine patienter fra blå gruppe, den klassiske skadestuepatient.
Læs mereYdelse: Ydelsesnummer: Grundhonorar: Honorar: E-mail konsultation 0105 62,94 69,30
Takstkort 40A Reguleringsprocent: Overenskomstens specielle del, kapitel 5 12,3% København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner -, Sikringsgruppe 1 + 2 E-mail konsultation 0105 62,94 69,30 Røntgenundersøgelser
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereIntraorale optagelser - Introduktion
Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket
Læs mereRøntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle
Røntgenhenvisningen 1 Røntgenhenvisningen Hvilke hensyn skal man tage, når man bestiller en billeddiagnostisk undersøgelse? 2 Fire vigtige hensyn Strålebeskyttelse Godt samarbejde med røntgenafdelingen
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mere