Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet"

Transkript

1 Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

2 Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode nok, derfor fokus på bedre effekt

3 Mål for kræftbehandling Lokal tumor + invasion + metastasering Alle kræftceller skal væk Kræftceller ligner normale celler på alle vitale områder

4 Moderne kræftbehandling Kirurgi Strålebehandling Intern Ekstern Medicinsk behandling Cytostatika Hormoner Targeteret behandling Kombinationsbehandling

5 Senfølger efter kræftbehandling Kirurgi Tab af organfunktion Hormonelle forstyrrelser Ardannelse,sammenvoksninger Påvirket lymfedrænage

6 Strålebehandling Lokal behandling d.v.s. virker kun i strålefeltet

7 50-60% af alle kræftpatienter får strålebehandling på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb Kurativt Palliativt

8 Senfølger efter kræftbehandling Strålebehandling Bindevæv fibrose Nervesystem, centralt og perifert Blodkar Lymfekar Lunge, hjerte og andre organer Sekundær malignitet

9 Senfølger efter kræftbehandling Medicinsk behandling, cytostatika Knoglemarv Hjerte Lunger Nyrer Nervesystem Kønsorganer (fertilitet) Sekundær malignitet

10 Cardiotoxicitet Anthracykliner Doxorubicin Epirubicin 5FU Alkylerende Taxaner

11 Cardiotoxicitet Forebyggelse, monotorering EF, MUGA antimyosin Beskyttelse Andre analoger Cardioprotektive stoffer

12 Nyretoxicitet Cisplatin Relateret til kummuleret dosis og dosisintensitet GFR ( CrEDTA-clearance) Hydrering

13 Pulmonal toxicitet Bleomycin Relateret til kummuleret dosis DLCO Potensering ved høj oxygentension Reversibilitet?

14 Sekundær malignitet Leukæmier Alkylerende stoffer TopoisomeraseII hæmmere Strålebehandling Solide tumorer Alkylerende stoffer (blærecancer) Strålebehandling

15 Senfølger efter kræftbehandling Medicinsk behandling, hormoner Kvinder: østrogenmangel, tidlig klimakterium Mænd: androgenmangel, sexuel dysfunktion

16 Senfølger efter kræftbehandling Generelt Psykosociale belastninger pga. sygdom og behandling Træthed

17 Senfølger efter kræftbehandling Hvad kan vi gøre? Kirurgi Bedre billeddannelse Bedre teknik Bedre perioperativ indsats Bedre organisering.

18

19 Senfølger efter kræftbehandling Hvad kan vi gøre? Strålebehandling Bedre billeddannelse Bedre teknik (apparatur spec. partikelstråling,computerkraft)

20 PET/CT scanning CT PET PET/CT

21 Hvordan dosisfordelningen adderes op felt for felt for en typisk 7-feltsplan.

22 68 Gy 45 Gy

23 Strålebehandling af patient med mesotheliom

24 Intensitets-moduleret behandling Tilpasning af stråle-dosis efter patientens anatomi: Yderligere præcision i stråle-dosis til brystet 3D Intensitets-moduleret

25 Operations-vejledt behandling Clips i brystet: Mindsker brystbestrålingen

26 Når vi trækker vejret flytter tumor sig PET/CT vejledt strålebehandling efter vejrtrækningen

27 Real-time Position Management IR Camera Reflective markers

28 Dosisfordeling Frit åndedræt Gating i inspiration

29 4 dimensionel behandling Tilpasning af stråle-tidspunkt efter patientens åndedræt: Hjertet skånes yderligere for bestråling 3D 4D

30 Klinisk fordel ved IMRT og partikler Source: Anthony J. Lomax et al. Radiotherapy and Oncology 51 (1999)

31

32 Gammeldags standard-teknik Overfladiske stråler: Øger bivirkningerne Samtidig kemo/stråleterapi: Øger bivirkningerne Johansen et al. Få og kraftige doser: Øger bivirkningerne Overgaard et al

33 Moderne avanceret teknik Skræddersys til den enkelte patient Giver skånsom bestråling af rask væv De umiddelbare bivirkninger beskedne Langtidsbivirkninger er sjældne Overgaard et al

34 Senfølger efter kræftbehandling Hvad kan vi gøre? Medicinsk behandling Individualisering Nøje karakterisering af tumor» Genom,epigenom, proteom,metabolom etc Nøje karakterisering af patient» Genom, metaboliseringsevne Mere præcis (targeteret behandling)

35 Humane genom gener base par Micro-array analyse af hele genomet

36

37

38 Era of molecular targeted Imatinib 2002 therapy Cetuximab + radiotherapy 2006 Sunitinib 2006 Sorafenib 2006 Sunitinib 2006 Bevacizumab + IFN 2007 ERA OF MOLECULAR TARGETED THERAPY Temsirolimus 2007 Cetuximab + chemotherapy 2008 Sorafenib 2008 Everolimus 2008 Head and neck cancer HCC GIST RCC Erlotinib 2005 Bevacizumab + chemotherapy 2006 Cetuximab + chemotherapy 2008 NSCLC Trastuzumab + chemotherapy 2001 Bevacizumab + chemotherapy 2004 Lapatinib + capecitabine 2006 Cetuximab 2007 Bevacizumab + paclitaxel 2007 Panitumumab 2007 CRC Breast cancer HCC = hepatocellular carcinoma; GIST = gastrointestinal stromal tumour; RCC = renal cell carcinoma NSCLC = non-small cell lung cancer; CRC = colorectal cancer; IFN = interferon

39 Senfølger efter kræftbehandling Hvad kan vi gøre At forbedre og målrette behandling kan betyde forebyggelse af senfølger

40 Senfølger efter kræftbehandling -når skaden er sket Afdække problemets omfang > kræftoverlevere > har behandlingskrævende følger > i medicinsk behandling Intervention, rehabilitering Rådgivning og støtte, fysisk træning, psykosocial indsats, behandling (ex smerter) Tværfaglig og tværinstitutionel indsats!

41 Senfølger efter kræftbehandling -når skaden er sket Indsatsen skal så vidt muligt være evidensbaseret Kræver forskningsindsats Sammenhæng i forløb Behandling på hospital Rehabilitering i kommuner og primær sektor

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Peter Buhl Jensen CEO, MD Professor klinisk onkologi MEDICAL PROGNOSIS INSTITUTE

Peter Buhl Jensen CEO, MD Professor klinisk onkologi MEDICAL PROGNOSIS INSTITUTE Peter Buhl Jensen CEO, MD Professor klinisk onkologi MEDICAL PROGNOSIS INSTITUTE Hurtigere billigere bedre diagnostik Er det muligt? Ja! Hvorfor kræft? Mit møde med BigData og Systembiologi Steen Knudsen

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning. 21 september 2009

Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning. 21 september 2009 Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning 21 september 2009 Juridisk grundlag for ordningen Bekendtgørelse nr. 1065 af 6. november 2008 Kapitel 5 Om

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

6: Er der foretaget en litteraturvurdering (udført af afdelingen eller af andre)? Ja, af FDA, EMA samt forslagsstillerne.

6: Er der foretaget en litteraturvurdering (udført af afdelingen eller af andre)? Ja, af FDA, EMA samt forslagsstillerne. Mini-MTV (skema) Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.sst.dk/mtv under mini MTV til sygehusvæsenet Skema og felter kan justeres og

Læs mere

Overgang fra kurativt til palliativt forløb

Overgang fra kurativt til palliativt forløb Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling. Symptombehandling

Kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling. Symptombehandling Kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling Symptombehandling Maj 2011 Definitioner Akut kvalme og opkastning Sen kvalme og opkastning Forventningskvalme og opkastning Første 24 timer efter start

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Personlig medicin Bruk af biomarkører i klinisk praksis og i forskning

Personlig medicin Bruk af biomarkører i klinisk praksis og i forskning Personlig medicin Bruk af biomarkører i klinisk praksis og i forskning Af: Estrid Høgdall, Professor, Dr. Sc., Ph.d., Leder af Regionernes Bio og Genombanker og leder af MolekylærEnheden Patologiafdelingen,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser

Læs mere

Årsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler

Årsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler Årsrapport 2008-2009: Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) 2010 Årsrapport 2008-2009: Udvalget til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin,

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Behandling af lungekræft. Tine McCulloch onkologisk afdeling 5.februar 2013

Behandling af lungekræft. Tine McCulloch onkologisk afdeling 5.februar 2013 Behandling af lungekræft Tine McCulloch onkologisk afdeling 5.februar 2013 Lung Cancer 1st Page from Adler s Monograph published in 1912 Primary malignant growth of the lung Chapter I - From the Introduction:

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

behandling. af kræftsygdomme i dag og i morgen C ANCER Mikael Rørth

behandling. af kræftsygdomme i dag og i morgen C ANCER Mikael Rørth C ANCER 1247 Om behandling af kræftsygdomme i dag og i morgen Mikael Rørth Denne artikel giver i letlæst oversigtsform en status om moderne cancerdiagnostik og -behandling omfattende kirurgi, strålebehandling

Læs mere

Modul 9S. Stråleterapeutisk retning

Modul 9S. Stråleterapeutisk retning Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2010 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4. Fagenes centrale temaer

Læs mere

Avastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer:

Avastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer: EMA/175824/2015 EMEA/H/C/000582 EPAR - sammendrag for offentligheden bevacizumab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Behandling og prognose. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital

Neuroendokrine tumorer - Behandling og prognose. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Neuroendokrine tumorer - Behandling og prognose Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision: -at tilhøre eliten

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

POST ASCO 2011. Reservelæge Cecilie Holländer 17.06.2011

POST ASCO 2011. Reservelæge Cecilie Holländer 17.06.2011 POST ASCO 2011 Øvre GI tumorer Reservelæge Mie Grunnet Reservelæge Cecilie Holländer Professor, overlæge Per Pfeiffer 17.06.2011 Øvre GI Highlights: Esophagus, cardia & ventrikeltumorer Mie Grunnet, Reservelæge,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

Radiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH

Radiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH Radiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH Radioterapi RT har været anvendt i mere end 100 år Ca 50% af cancerpatienter får radioterapi (2/3 kurativt

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Cytostatika asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma Bashir, stud med

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1.

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1. Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Hvad er NET-sygdom? Hvorledes påviser og behandler man NET?

Hvad er NET-sygdom? Hvorledes påviser og behandler man NET? Hvad er NET-sygdom? Hvorledes påviser og behandler man NET? Ove B Schaffalitzky de Muckadell Professor, overlæge, dr.med. Afdeling for Medicinske Mavetarm- og Leversygdomme S, Odense Universitetshospital

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

BIVIRKNINGER OG KOMPLIKATIONER TIL ONKOLOGISK BEHANDLING AF ÆLDRE KRÆFTPATIENTER

BIVIRKNINGER OG KOMPLIKATIONER TIL ONKOLOGISK BEHANDLING AF ÆLDRE KRÆFTPATIENTER BIVIRKNINGER OG KOMPLIKATIONER TIL ONKOLOGISK BEHANDLING AF ÆLDRE KRÆFTPATIENTER TRINE LEMBRECHT JØRGENSEN 1. RESERVELÆGE, PH.D. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL AgeCare TAKE HOME Heterogen gruppe Præterapeutisk

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Kræftforsøg med patienter i behandling

Kræftforsøg med patienter i behandling Kræftforsøg med patienter i behandling Forsøg Status Blære- og urinvejskræft 1205 VINSOR An Exploratory Phase I Study with Sorafenib in Addition to Vinflunine in Progressive Locally Advanced or Metastatic

Læs mere

9. Post ASCO Symposium

9. Post ASCO Symposium 9. Post ASCO Symposium Gastrointestinale tumorer Øvre GI tumorer Eva Soelberg Vadstrup, Rigshospitalet Eva Soelberg Vadstrup, MD PhD 1 Agenda Esophagus- og ventrikel cancer Giver det en ekstra gevinst

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af cancer colli uteri. Behandlingsvejledning

Behandling af cancer colli uteri. Behandlingsvejledning Behandling af cancer colli uteri Behandlingsvejledning Cervixcancer 1. Introduktion 1.1 Indledning Cervixcancer (cancer colli uteri) udgår fra epitelet på portio og/eller i cervicalkanalen, og adskiller

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

ØGC-seminar Session II: DECV. Præsentation af igangværende protokoller

ØGC-seminar Session II: DECV. Præsentation af igangværende protokoller ØGC-seminar 2011 Session II: DECV Præsentation af igangværende protokoller Lene Bæksgaard Onkologisk Klinik Rigshospitalet 1. National opgørelse af perioperativ kemoterapi 2. CRITICS 3. LERFOX-C 4. TEX

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital

Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Agenda Baggrund incidens og prævalens Baggrund generel onkologi Generelt kolorektal

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Nyt om lungekræft. Jon Lykkegaard Andersen Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital

Nyt om lungekræft. Jon Lykkegaard Andersen Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Nyt om lungekræft Jon Lykkegaard Andersen Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Lidt basalt om kræft. Agenda Lungekræft 2012 state of the art. Mest hot lige nu med langt navn: Vedligeholdelsesbehandling.

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer

Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere