22. september 11 J.nr. 42 1/29

Transkript

1 22. september 11 J.nr. 42 1/29 Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde. I år på Hotel Nyborg Strand, onsdag den 16. til fredag den 18. november 2011 Organisationen DANSKE MUSEER har herved fornøjelsen af at indbyde til årets faglige orienteringsmøde Mødested: Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Tidspunkt: november Association of Danish Museums Vartov, Farvergade 27D 1463 København K, Denmark T F info@dkmuseer.dk Som det bemærkes, er der to markante ændringer i forhold til afholdelsen af den snart 40 år gamle tradition med kulturhistoriske møder på Fuglsø i Mols Bjerge! Mødet i år afholdes, som en prøve, også for kollegaer fra den naturhistoriske kreds i ODM. Ønsket hermed er at sikre yderligere netværk, faglig sparring og fælles referencer på tværs af museumsverdenen. Vi regner med at byde velkommen til kollegaer fra landets naturhistoriske museer. En anden ændring er, at vi i år desværre må flytte fra det, i museumssammenhænge, traditionsrige Fuglsø Center til Hotel Nyborg Strand. Det skyldes, at vi så sent som den 14. september (!) fik meddelelsen om, at Fuglsø Centeret er trådt i likvidation og derfor har opsagt alle indgåede aftaler. Vi har derfor, i al hast - og med stor velvilje fra en række involverede i det store og traditionsrige arrangement - valgt at flytte mødet til Hotel Nyborg Strand, der kan huse de godt 450 gæster over tre dage. Det vil betyde ændringer i den samlede pakke i forhold til møderne på Fuglsø og også visse logistiske udfordringer. Men vi er fortrøstningsfulde for at kunne bevare alt det gode fra Fuglsø - og dertil kombinere det med de kvaliteter, som Nyborg Strand tilfører (bl.a. vil den kortere (og billigere) transporttid for mange givet tælle på plussiden). Fuglsø har gennem årene været et meget prisbilligt alternativ til konferencecentre rundt om i landet. Det er derfor en glæde at kunne meddele, at vi har fået et tilbud fra Nyborg Strand, der nok befordrer en stigning i prisen, men dog synes inden for en rimelig økonomisk ramme. Programmet følger traditionen: Mødet starter onsdag den 16. november kl. 12 med frokost og herefter kl en kort aktuel status for arbejdet i ODM. Derefter er der afsat tid til en aktuel plenumdebat med relevante og aktuelle debattører, hvor udredningen om fremtidens museumslandskab i Danmark igen vil være i centrum se nærmere på ODMs hjemmeside senere. Resten af programmet er, traditionen tro, lagt i hænderne på koordinatorerne for de enkelte faggrupper: forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi, nyere tids kulturhistorie, konserveringsgruppen, udstillingsgruppen - og som noget nyt den naturhistoriske gruppe. For nogle orienteringsgruppers vedkommende er en del af tiden afsat til tværgående fællestemaer, hvilket fremgår af faggruppernes programmer, se nedenfor.

2 2/29 Program og indbydelse. Praktiske forhold side 2 Praktiske oplysninger: Som noget nyt vil der torsdag være et marked forestået af Museumstjenesten, hvortil der er indbudt relevante leverandører inden for en række faglige specialer. Nærmere om markedet ved henvendelse til Allan Risbo, Museumstjenesten, tlf.: HUSK, at såfremt du tilmelder foredrag hos koordinatorerne, skal du også tilmelde dig mødet ved at benytte den elektroniske tilmelding ODMs hjemmeside. Deltagerpris: Mødegebyr: 600 kr. for deltagere fra en medlemsinstitution og for studerende. For andre deltagere er mødegebyret kr. Derudover betales for ophold og fuld forplejning (inkl. drikkevarer til hovedmåltiderne) således: 3-sengsrum: kr. Delt dobbeltværelse: kr. Eneværelse: kr. 4-sengsværelse: kr. Uden overnatning under hele mødet: kr. Uden overnatning én enkelt dag, men MED MIDDAG: kr. Uden overnatning én enkelt dag og UDEN UDEN MIDDAG: kr. På grund af den hastigt indgåede aftale med Nyborg Strand er der desværre kun få eneog dobbeltværelser ledige, men derimod mange 3- og 4-sengsværelser, hvilket afspejles i prissætningen. Til orientering stiger et delt dobbeltværelse ca kr. og et 3-sengsværelse ca. 700 kr. i forhold til Fuglsøcenterets priser! Transportmuligheder til Nyborg Strand via: Husk at Nyborg Station er i gåafstand fra hotellet. Mødeadresse: BEST WESTERN NYBORG STRAND Østerøvej 2 DK-5800 Nyborg. Tlf Fax Mail: nyborgstrand@nyborgstrand.dk Bindende tilmelding på ODMs hjemmeside senest mandag den 10. oktober Kvittering fremgår ved tilmelding og endeligt program fremsendes ugen før mødet.

3 Venlig hilsen ODM-Sekretariatet 3/29

4 4/29 Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde på Nyborg Strand november nov fra Program for plenum Ankomst (Bemærk: indkvartering først fra kl ) Frokost Velkomst og kort orientering om organisationens aktuelle arbejde v/nils M. Jensen Indlæg med relation til den igangværende museumslovdebat ca nov Eftermiddagskaffe Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Middag Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Herefter vil baren være åben. En bid natmad kan forventes ved midnatstid Morgenmad Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Marked i foyeren på Nyborg Strand Formiddagskaffe Frokost Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Middag Herefter socialt samvær m.v. i bar og på dansegulv. Natmad ved 01-tiden 18 nov Morgenmad og herefter hjemrejse PROGRAM FOR: RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES Forhistorisk arkæologi.. s. 4 Middelalderarkæologi.s. 7 Nyere tid.s. 9 Konservatorerne.s. 16 Udstilling og design..s. 22 Naturhistoriskgruppe s.26

5 5/29 Program for forhistorisk arkæologi faglig orientering 2011 Kære forhistorikere Årsmødet 2011 følger opskriften fra de senere år med to tematiserede sessions og færre men lidt længere oplæg fra museer og universiteter i forbindelse med den faglige orientering. Emnet for onsdagens plenum vil i år være: Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber. I denne session vil der blive sat fokus på, hvordan vi kan ændre arkæologiens image fra at være støvet og nichepræget til at blive set som en aktiv samfundsressource. I løbet af sessionen vil der blive givet eksempler på brug af kulturarv og arkæologi i turisme- og markedsføringsøjemed og der vil blive gjort rede for de visioner og konkrete projekter som kulturarvsstyrelsen, universiteterne og museerne arbejder med for at fremme kulturarven og arkæologiens image som værdiskabere. To internationale oplægsholdere vil fokusere på arkæologien som brand og økonomisk værdiskaber. Torsdag morgen afholdes temasessionen Mobilitet og kommunikation i forhistorisk tid i Danmark og Europa, hvor relevante og velbegrundede indlæg fra museer og universiteter vil blive prioriteret. Så relaterer jeres oplæg til dette tema, bedes I oplyse dette ved tilmeldingen. Forhistorisk og middelalderarkæologisk gruppe vil i år prioritere indlæg til den faglige orientering, der har et perspektiverende/komparativt sigte. Indlæggene skal være begrundet med et abstract på 150 ord og vil blive tildelt 15 minutter. Ligesom sidste år vil der blive mulighed for en digital præsentation af de indlæg, der ikke bliver plads til i foredragsrækken, på computere, der vil blive opstillet i forhallen. 16 nov Tema Session (fælles med middelalderarkæologi). Årets tema: Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber Introduktion til Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber ved projektleder Rikke Marie Rau Steffen Moe (direktør Sønderborg Fjernvarme) Hvordan kan kulturarven bruges som værdiskaber i bygge- og anlægsprojekter? Arne Sigtenbjerggård (borgmester Vejle Kommune) Hvordan kan kulturarven bruges som værdiskaber i kommunerne? Anne Mette Rahbæk (direktør Kulturarvsstyrelsen) KUAS visioner for brugen af kulturarven som værdiskaber Helle Juel Jensen (Aarhus Universitet) Er arkæologi en professionsuddannelse? Nogle overvejelser omkring viden versus kompetencer og forskning versus anvendelsesmål Spørgsmål fra salen Cornelius Holtorf (Linné Universitetet, Kalmar) Archaeology is a brand! On the Value of Archeology for Present-Day Society.

6 6/ Paul Burtenshaw (University Center London) Breaking the barrier Towards the Creation of a Holistic Approach to the Economic Value of Archaeology Opsummering og debat v. Ordstyrer Nils Jensen, ODM Middag ca Faglig orientering om yngre jernalder, vikingetid og middelalder (fælles med middelaldergruppen) (endeligt program fastlægges den 20/10) 17 nov Morgenmad Temasession: Mobilitet og kommunikation i forhistorisk tid i Danmark og Europa (endeligt program fastlægges den 20/10) Formiddagskaffe Orientering i de faglige grupper (endeligt program fastlægges den 20/10) Frokost Orientering i de faglige grupper (endeligt program fastlægges den 20/10) Eftermiddagskaffe Orientering i de faglige grupper (endeligt program fastlægges den 20/10) Middag 18 nov Morgenmad og hjemrejse

7 7/29 Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november Forhistorisk arkæologi: Dorte Veien Christiansen, KUAS, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: , dir Fax: Mail: dveien@kulturarv.dk Anne-Christine Larsen, Vikingeborgen Trelleborg, Sydvestsjællands Museum, Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse. Tlf.: Mobil: Mail: acl@vestmuseum.dk Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, Postboks 122, 6100 Haderslev. Tlf.: Fax: Mail: peret@museumsonderjylland.dk Mads Kähler Holst, Afd. For Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg Tlf.: Mobil: Mail: mads.holst@hum.au.dk Tovholder Lea Meistrup-Larsen, KUAS, Bevaringssektionen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: Mail: leamei@kulturarv.dk.

8 8/29 Program for middelalderarkæologi faglig orientering 2011 Vi har fælles plenum og en fællessession med forhistorisk gruppe om onsdagen. Torsdagen er afsat til faglig orientering i grupperne. Husk at tilmelde dit indlæg. Middelalderarkæologisk gruppe vil i år prioritere indlæg til den faglige orientering, der har et perspektiverende/komparativt sigte. Indlæggene skal være begrundet med et abstract på 150 ord, og de vil blive tildelt 15 minutter. Der vil desuden være mulighed for korte indlæg af 10 minutters varighed (det understreges igen, at 5-10 billeder erfaringsmæssigt er max. for at kunne overholde tiden). Indlæg skal begrundes med abstract som grundlag for tematisering og eventuelt prioritering (max. 100 ord). Abstracts vil blive trykt i programmet. Posters som supplement til eller i stedet for et indlæg opstilles fælles for grupperne. Det vil også være muligt at præsentere indlæg på opstillede computere. Koordinatorerne vil med glæde tage imod gode ideer, spørgsmål, mv. 16 nov Tema Session (fælles med middelalderarkæologi). Årets tema: Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber Introduktion til Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber ved projektleder Rikke Marie Rau Steffen Moe (direktør Sønderborg Fjernvarme) Hvordan kan kulturarven bruges som værdiskaber i bygge- og anlægsprojekter? Arne Sigtenbjerggård (borgmester Vejle Kommune) Hvordan kan kulturarven bruges som værdiskaber i kommunerne? Anne Mette Rahbæk (direktør Kulturarvsstyrelsen) KUAS visioner for brugen af kulturarven som værdiskaber Helle Juel Jensen (Aarhus Universitet) Er arkæologi en professionsuddannelse? Nogle overvejelser omkring viden versus kompetencer og forskning versus anvendelsesmål Spørgsmål fra salen Cornelius Holtorf (Linne Universitetet, Kalmar) Archaeology is a brand! On the Value of Archeology for Present-Day Society Paul Burtenshaw (University Center London) Breaking the barrier Towards the Creation of a Holistic Approach to the Economic Value of Archaeology Opsummering og debat v. ordstyrer Nils Jensen, ODM Middag ca Faglig orientering om yngre jernalder, vikingetid og middelalder

9 9/29 17 nov Morgenmad Korte indlæg Formiddagskaffe Korte indlæg Frokost Korte indlæg Eftermiddagskaffe (fælles med middelaldergruppen) (endeligt program fastlægges den 20/10) Korte indlæg Evaluering af Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde 2011 og evt. valg af fagkoordinatorer Middag 18 nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2011 Middelalderarkæologisk gruppe: Jakob T. Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Tlf.: Fax: Mail: jtc@odense.dk Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer, Afd. i Ribe, Overdammen 12, 6760 Ribe. Tlf.: Mail: mosvs@sydvestjyskemuseer.dk Mette Svart Kristiansen, Aarhus Universitet, Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg. Tlf.: Mail: markmsk@hum.au.dk

10 10/29 Program for Nyere tid faglig orientering nov Demokratiets byggesten - museer, politik og censur De danske museer udgør en af demokratiets byggesten. Dette er vigtigt, at holde sig for øje i alt musealt arbejde. Museerne skal bidrage til samfundet, skærpe, inspirere og udfordre. De skal indgå som aktive samfundsaktører, der ud fra deres ansvarsområder bør deltage i den aktuelle debat, hvor det gælder vores fælles kulturarv og samfundsudviklingen generelt. Det kan dog give anledning til overvejelser omkring, hvad der er politisk korrekt, både når det gælder faglighed, formidling og forskning. Museernes ansvar som vogtere af kulturarven kan bringe dem på kant med både beslutningstagere og bidragydere. Hvordan kan, eller bør, museerne navigere mellem deres faglighed og økonomisk afhængighed, mellem museumslov og politiske interesser? PC Worlds - the anthropology of political correctness Jonathan Friedman, professor. Department of Anthropology. University of California, San Diego The paper deals with the nature of political correctness as a semantic/pragmatic phenomenon in which the indexical properties of communication come to dominate over their semantic content. This is the formal means by which discourse can be controlled implicitly via the selection of morally or politically correct categories of expression and interpretation. The mechanisms of control over communication are different than those of totalitarian regimes insofar as the political is moralized and practiced by friends, colleagues, i.e. horizontally and not by the state directly. But such formal mechanisms must be understood in the wider social context that triggers them and here we need to discuss the transformation of the world that we inhabit, the rise of new elites, the disintegration of an old social and cultural order. Museums as other public institutions in which display and public expression are important become key nodes for the shift in dominant ideology and competition over representations of that reality. They are thus zones of conflict and intellectual combat as well as exemplars of the way in which the social order is reconfigured Politisk pres og modpres - den svenske museumsverden melder ud Lars Amreus, Rigsförbundet Sveriges Museer Om at være (saglig) kulturinstitution i et politisk landskab.. er det muligt? Anders Myrtue, Overinspektør, Odense By Museer Kapitel 8 arbejdet rummer mange spændende udfordringer. En af de mest spændende er: hvordan etableres og fastholdes en armlængde (eller to) uden at man mister politisk - og eller financiel opbakning? Alle lokal- og egnsmuseer møder udfordringen, - gør sig erfaringer. Således også i Odense. Via networking og formidling, kommuneplanlægningen, byggesagsbehandlingen og lokalplanlægning m.m. arbejder vi i Odense målrettet på at sikre at vore omgivelser fortsat skal være karakteristiske, oplevelsesrige, velbevarede og rumme historisk fortælleværdi. Vi har jo ansvar for et lille hjørne af den globale, kulturelle diversitet. Det prøver vi at tage alvorligt. Lykkes det? Giver det problemer?

11 11/ Det politiske pres på museerne? Merete Ipsen, museumsinspektør, Kvindemuseet Spillerummet for de danske statsanerkendte museer er stort. Spørgsmålet er, om museerne griber de muligheder de rent faktisk har. Formår vi at skabe de kontroversielle udstillinger, dem der bevæger den besøgende, flytter holdninger. Har museerne modet? Sikkerhed, fred og orden? Frederik Strand, Politimuseum Politimuseet er som etatsmuseum absolut tættest på kilderne, men af samme grund bundet af direkte og indirekte interne spilleregler. Hvordan håndteres denne udfordring? Demokratiets institutioner Dorthe Carlsen, chefredaktør Aarhus Stiftstidende, medlem af Pressenævnet Afrunding og spørgsmål Middag Når ytringsfriheden udfordres Ikke bare museer, men alle typer af samfundsaktører og meningsdannere kan føle at deres arbejde, holdninger og meninger sættes under pres, trues og angribes. Dette kan ske på mange niveauer. Med udgangspunkt i en af tidens mest omtalte, aktuelle og største udfordringer af ytringsfriheden i Danmark inviterer Nyere Tid til oplæg, debat og diskussion. 17 nov Morgenmad Museernes samlinger Hvad er det museerne går og samler på? Er det, det samme vi har alle sammen? Og er det sådan det skal være? De danske museer råder over samlinger der i stort omfang er samlet sammen i vores fortid, for mange af os samler slet ikke i samme omfang som tidligere. Denne session tager sit udgangspunkt i samtidsdokumentationen, hvordan gør vi det. Skal vi gøre det sammen alle sammen og skal vi have en national strategi for indsamling? Indsamling på et specialmusem Søren Byskov, mus. insp., Fiskeri- og Søfartsmuseet/Saltvandsakvariet, Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseet er specialmuseum for dansk fiskeri og offshore samt vestjysk søfart. Siden midten af 1980 erne har museet været aktivt medlem af Fiskeripuljen og Søfartspuljen. Som specialmuseum har Fiskeri- og Søfartsmuseet en indsamlingsstrategi, som er fokuseret på det maritime og kystrelaterede. Den specialviden, som museet rummer inden for genstandsområderne, kan endvidere hjælpe andre museer til at kvalificere deres indsamling. Specialmuseerne har en vis koordinerende funktion i forhold til indsamling generelt, og samordningen finder bl.a. sted i form af puljesamarbejderne. Indlægget vil berøre, hvordan Kulturavsstyrelsens retningslinier for indsamling og kassation siden 2003 har bevirket en ganske stor ændring i indsamlingspolitikken, idet denne fremstår væsentligt mere reflekteret og restriktiv i forhold til tidligere.

12 12/ At indsamle verden Mille Gabriel, museumsinspektør, Nationalmuseet Da etnografiske museer skød op rundt omkring i Europa i 17- og 1800-tallet, var deres primære sigte at indsamle og skildre kolonierne og deres befolkninger. I dag fremstår verden i store træk afkoloniseret og organiseret i nye globale netværk. I dette foredrag foreslås det, at relevansen af det etnografiske museum afhænger af, hvordan de oprindelige samlinger bringes spil - ikke mindst, hvordan de kompletteres og problematiseres gennem en nutidig indsamling af verden Ting til museet - Strategi og lokal praksis Fremtidens museumsopgaver? Forskning, dokumentation/registrering, bevaring og formidling. Jan Steen Jacobsen, museumsleder Odsherreds Kulturhistoriske Museum Forskning og strategiske undersøgelser er forudsætningen for et dynamisk museum. Dokumentation/registrering af vores viden er vital i den digitale verden. Hvor har vi vores viden fra? Dokumentation er et særligt kendetegn for den museale virksomhed. Bevaring af både den materielle og den immaterielle kultur er en forudsætning for museets troværdighed og eksistens. Formidling er præget af sin tid, udtryk og teknologiske formåen. Udfordringerne for disse kendte aspekter af museumsvirksomhed vil bero på museernes evne til vedholdende at sætte det historiske i relation til en nutidig samfundsrelevant kontekst. Ting til museet får berettigelse, når det relateres til verden omkring os lokalt og globalt i tid og rum. Indlægget vil give eksempler på et kulturhistorisk museums strategi og praksis. Et sommerhus, nogle korkstykker, en sidste hilsen og en cykelfilm fra et ungdomsprojekt Hvordan samler man nutiden? Søren Bak Jensen leder af samlingsenheden, Københavns Museum Indsamling af kulturhistorisk materiale fra nutiden er en hård - men nødvendig - nød at knække. Hvis museer vil engagere sig i aktuelle emner og problemstillinger er det afgørende at have samlingsmæssige ressourcer på området. Københavns Museum arbejder målrettet med indsamling af nutidsmateriale, og støder i den forbindelse på en række vanskeligheder, der har relation til bredere spørgsmål omkring opfattelsen af hvad en museumsgenstand er, måden hvorpå forholdet mellem museum og publikum er ved at forandre sig, og vanskelighederne ved at opsummere den tid, vi står midt i Museumsudredningen Ole Winther, Kontorchef, Kulturarvsstyrelsen De hastige ændringer i livs-, udtryks- og produktionsformer bevirker en udviskning af lokale og nationale forskelle. På indsamlingsområdet understreger det behovet for øget national sammenhæng gennem koordinering, prioritering og international orientering. Det er arbejdsgruppens (arbejdsgruppen bag museumsudredningen, red.) opfattelse, at der skal ske en øget koordinering af indsamlingsarbejdet, som bør målrettes inden for det samlede museumsvæsen som udtryk for erkendelsen af samlingernes fundamentale betydning. Koordineringen skal ske med respekt for det enkelte museums ansvarsområde. Det kræver øget dialog og koordinering mellem museerne om indsamling. En national strategi for indsamling kan eksempelvis specificere almene indsamlingsområder, og her kan hovedmuseerne spille en

13 13/29 særlig rolle Debat Frokost HOTSPOTS Museerne er ikke blot formidlere af fortidens kulturhistorie. De er også formidlere og debattører af samtidens historier og problemstillinger. Arbejdet med aktuelle begivenheder, tendenser og kulturelle strømninger stiller krav til museernes evne til at spotte fokusområderne og formidle dem i relation til samfundsdebatten. Det er ofte en udfordring med få ressourcer og på kort tid at give emnet et historisk perspektiv og i form og indhold skabe opmærksomhed og debat omkring den givne problemstilling. Med HOTSPOT- konceptet kan museerne aktualisere et emne, der har været overset eller tabu i offentligheden, så det får historisk perspektiv, så indhold og medie nytænkes, og så det skaber debat eller bare en ny form for offentlig opmærksomhed på en kunstart, en socialpolitisk sag eller lignende. Eftermiddagens session giver bud på hvordan museer i ind- og udland har grebet opgaven an Behøver museerne være aktuelle og samfundsengagerede? Camilla Modhorst, leder af formidlingsenheden og Inger Wiene, museumsinspektør, begge Københavns Museum Spørgsmålet kan lyde retorisk, men hvis man ser ud over det nationale landkort, er det svært at skrive en længere liste over aktuelle udstillingstematikker, og steder, hvor museerne byder ind som aktører i samfundsdebatten. Og måske er det også lettere sagt end gjort. Dels er forvaltningen af kulturarven ofte en omstændelig proces og dels risikerer museerne at miste deres neutralt reflekterende faglige position, hvis de bevæger sig ind i et politisk minefelt. Eller hvad? Først lægges ud med forløbet op til nedrivningen af Ungdomshuset, Jagtvej 69, der er et eksempel på den heksekedel af positioner, som Københavns Museum blev hvirvlet ind i, da Ungdomshuset skulle nedrives i For museet startede det hele ellers som en helt almindelig "kapitel 8"-sag, men efterhånden som sagen blev mere og mere politisk kontroversiel, blev vi som følge af museets kommunale tilhørsforhold bragt i en position, der kastede museet midt ud i samfundsdebatten og ud i en række dilemmaer. Dernæst rettes blikket ud mod andre museer her og i udlandet, der formår at være engagerede i aktuelle samfundsproblematikker og hvorfor så mange tøver Erfaringer fra Danmarks og Norge Marie Ørstedholm, Museumsinspektør Danmarks tekniske Museum Hot Spot-metodikken blev udviklet i det svensk-afrikanske museumssamarbejde SAMP i og er ment som et værktøj for kulturhistoriske museer til med enkle midler at aktualisere deres formidling, synliggøre sig i samfundsdebatten og tiltrække nye publikumsgrupper. Med udgangspunkt i eksempler på Hot Spots fra Sverige, Danmark og Norge beskrives og diskuteres metodikken, og de væsentligste erfaringer uddrages til slut.

14 14/ Tænk ikke på din far og mor Maria Rytter, Museumsinspektør, Svendborg Museum Overvejelser og erfaringer, når et følsomt og politisk emne bringes op. Museets rolle i samfundsdebatten. Det politiske museum. Da Svendborg Museum valgte at omdanne en fattiggård til et museum for statens forsorg for samfundets svageste grupper, valgte museet et spor, som lynhurtigt viste sig at være politisk. Museet ligger i Jens Juel Eckersbergs Fattig- og Arbejdsanstalt fra 1872, og museets arbejdsfelt er fattig- og socialforsorg for fattige, almindelige ikke-handicappede mennesker fra vugge til grav, dvs. opdragelsesanstalter, spædbørne-, børne- og ungdomshjem. Fattiggård, arbejdsanstalt og forsorgshjem. Samt fattiggård, alderdomshjem og plejehjem. Hermed placerer forsorgsmuseet sig blandt de få museer, der har velfærdsstaten som omdrejningspunkt. Og museets børnehjemsudstilling "Du skal ikke tænke på din far og mor" (2002) og websitet har medført, at Danmarks første nationale undersøgelse af klager over overgreb mod børn på børne- og ungdomshjem (Godhavnsundersøgelsen), blev placeret på Forsorgsmuseet med museumsinspektør Maria Rytter som undersøger og leder ( ). Godhavnsrapporten medførte mediedebat, ministerielle undersøgelser af nutidens forhold for anbragte børn, at socialministeren kom i åbent samråd i Folketingets Socialudvalg, samt en invitation til Columbia University i New York for at præsentere undersøgelsens resultater A TASTE OF EUROPE - Østarbejdere i dansk landbrug Det aktuelle museum Arbejdermuseet og østarbejderne Margit Bech Larsen, Museumsinspektør, Arbejdermuseet Arbejdermuseets nyligt afsluttede særudstilling A Taste of Europe Østarbejdere i dansk landbrug tog fat i et af de helt afgørende temaer for det danske arbejdsmarked i disse år nemlig spørgsmålet om anvendelsen af billige og villige østeuropæiske migrantarbejdere. Gennem foredrag, debatter og personlige fortællinger i tilknytning til udstillingen søgte vi aktivt at løfte den politiske diskussion og bevidstheden om de konflikter, der relaterer sig til migrationsspørgsmålet. Og også at give en historisk dimension til debatten. Oplægget vil drøfte, hvilke spørgsmål det rejser for et museum, når man bevæger sig ind på aktuelle og stærkt politiserede emner? Kan vi bidrage med noget særligt til samtidsdebatten? Giver vores historiske perspektiv nye muligheder? Debat og spørgsmål i panelet. Hvilke emner bør museerne tage fat på og hvorfor. Hvad er museernes rolle i samfundsdebatten og er vi berøringsangste? Eftermiddagskaffe "Det glemte Danmark Som museer er det vores pligt, at indsamle og registrere genstande og historier både fra hverdagen og fra de store begivenheder som COP15 og Ungdomshuset. I de senere er der også kommet fokus på nogle af de marginaliserede grupper og vi laver masser af outreachprojekter. Men hvad med Vinnie og Karina og Hr og Fru Rugbrødsdanmark? I denne session kigger vi lidt på, hvad det er vi vælger at indsamle og hvorfor, og vi stiller spørgsmålet: Er der for meget fokus på de marginaliserede grupper og de store iøjnefaldende begivenheder?

15 15/29 Hvad betyder museernes indsamlingspolitik for eftertiden - husker vi den helt almindelige hverdagsdansker? "Rugbrødstanker på museum" Lykke Petersen, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseets Forsknings- og Formidlingsafdeling Med udgangspunkt i Nationalmuseets samtidsdokumentationsprojekt Brødbanken om ændringer i madkulturen netop nu diskuteres, hvordan museernes indsamlingsstrategier kan sætte fokus på det oversete og tilsyneladende trivielle. Gennem digitale fortællinger og indsamling af bl.a. brødvaner, opskrifter og fotografier er brugerne med til at gøre Brødbanken rig og levende ved at give en bid af deres hverdag Blinde vinkler, overvejelser og udfordringer i studiet af såkaldte almindelige mennesker Lene Andersen, arkivar ved Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek Med udgangspunkt i en undersøgelse af vore dages mundtlige fortællere vil Lene Andersen fremdrage nogle metodiske overvejelser, faldgrupper og spørgsmål til studiet af de såkaldte almindelige mennesker Fra bondekultur til bonderøvskultur Peter Henningsen, Overinspektør, Nationalmuseet Paneldiskussion Engang arbejdede etnologer og antropologer med bondekultur. Det gør næsten ingen længere. Man kan endda spørge sig selv, om der overhovedet eksisterer bønder længere? Men én ting er sikkert: Det kan godt være, at der ikke længere findes en bondekultur, men der findes stensikkert en bonderøvskultur. Det er ganske vist noget lidt andet, men den er mindst lige så væsentlig at studere som bondekulturen, hvis man vil have en forståelse af danskerne. For lige som der engang eksisterede bønder overalt, så eksisterer der i dag bonderøve overalt (engang var jeg selv en af dem). Spørgsmålet er imidlertid, om museerne gør nok ud af studere og formidle den danske bonderøvskultur? Evaluering og valg af nye koordinatorer Middag Søren la Cour, Christian Hede og Ulla Schaltz stopper. Mie Ellekilde og Iben Bækkelund Jagd fortsætter. Der er to ledige pladser til dette spændende arbejde. 18 nov Morgenmad og herefter hjemrejse

16 16/29 Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2011 Nyere tids Kulturhistorie Søren la Cour Jensen, Industrimuseet Frederiks Værk, Jernbanegade 4, 3300 Frederiksværk. Tlf.: Fax: Mail: slc@indmus.dk Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf Mobil: Mail: uls@museumlollandfalster.dk Mie Ellekilde, Museum Sdr. Jylland, Oldemorstoft Sønderjysk Landbrug, Bovvej 2, 6330 Padborg. Tlf.: Mobil: Mail: miel@museumsonderjylland.dk Christian Hede, Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. Tlf.: Mobil: Mail: christian.hede@natmus.dk Iben Bækkelund Jagd, Roskilde Museum, Munkebro 2, 4000 Roskilde. Tlf.: Mobil: Mail: ibenjagd@roskilde.dk

17 17/29 Program for den konserveringsfaglige gruppe faglig orientering 2011 Årets tema: Forskning 16 nov Jørgen Wadum, Statens Museum for Kunst: CATS inter-disciplinært og inter-institutionelt samarbejde for ny viden og bevaring Center for Kunstteknologiske Studier og Bevaring, CATS (Centre for Art Technological Studies and Conservation) opererer på tværs af de gængse discipliner og forener på sjælden vis naturvidenskab og humanistiske studier. Et partnerskab mellem Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Kunstakademiets Konservatorskole og samarbejde med andre institutioner og eksperter danner grobund for, at centeret kan blive en internationalt førende kapacitet, der gennem nye og avancerede naturvidenskabelige metoder og kunst- og kulturhistorisk forskning kan optimere behandlingen og bevaringen af billedkunsten. CATS vil derudover yde analytisk konsulentbistand til andre institutioner, ligesom centeret vil engagere sig i en række EU-projekter på tværs af landegrænser. Den tekniske kunsthistorie vil være en hjørnesten i centerets arbejde med at understøtte konservatorer og kunst- og kulturhistorikere i forskningen og formidlingen af kunstværkers tilblivelse, maleteknikker og materialebrug samt i tvivlsspørgsmål om værkers autenticitet Jens Fleischer, Københavns Universitet, Afdeling for Kunsthistorie, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab: Kan konservatorfaget og kunsthistorien udvikle fælles genstandsfelter på nye måder? Foredraget tager udgangspunkt i en tid, hvor konservatorfaget har fokus på den tekniske kunsthistorie, mens kunsthistorien i stigende grad dyrker det teoretiske og redefinerer det empiriske ud fra senmodernitetens kunstscene. De kunsthistoriske kandidatspecialer signalerer tydeligt det store spænd med temaer som Tradition og fornyelse i persisk maler, over Kunst, kritik og krig til Copenhagen Alternative Art Organization og Digitale medier og web 2.0 i brug på kunstmuseerne. Foredragsholderen har haft mulighed for at sammenligne disse tendenser med en række specialer på Kunstakademiets Konservatorskole, som censor. Et andet eksempel på en brudflade mellem de to fag er arkiverne. Denne instans har (atter) tiltrukket kunsthistorisk interesse, men mere ud fra en arkivfilosofisk optik eller arkivet set som en artefact eller noget performativt. Kulturarven går samtidig ind i dette komplekse felt mellem fagene ved at pege på en nytænkning af fælles berøringsflader Peder Bøllingtoft, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen: Forskningsarkivet Abtract kommer. Indlægget handler om en dokumentationsbase med nyere tids muraludsmykninger, der nu står for fald ved ombygninger og nedrivninger; og ingen vil bekoste deres fysiske bevaring Jan Stubbe Østergaard og Maria Louise Sargent, Ny Carlsberg Glyptotek: Farven i antik skulptur: et tværfagligt forskningsprojekt Samarbejdet mellem museumsbaseret klassisk arkæologi og konserveringsvidenskab er omdrejningspunktet for forskningsprojektet På sporet af farven polykromien i græsk og romersk skulptur i Ny Carlsberg Glyptotek. Indlægget præsenterer projektet og dets tværfaglige metodologi. Årets vådeste emne: Da vandet kom

18 18/29 Skybruddet 2.juli 2011 over København lod ikke et øje tørt, eller noget andet for den del. Vi belyser dette fra mange praktisk vinkler og sammenfatter diskussionen til sidst omkring vort faglige liv som vandbærere og de heraf afledte fremtidsperspektiver Mikkel Scharff, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen: Præventiv konservering, risiko analyse og realiteterne Et nyere tiltag inden for præventiv konservering er risiko analyse, hvor en række mulige nedbrydningsfaktorer bruges til at styre prioritering af indsatsområder på museer, arkiver og samlinger. I dette indlæg diskuteres forholdet mellem risiko-analyse, præventiv konservering og relationerne til virkelighedens forhold, som de udfoldede sig i Københavnsområdet ved oversvømmelserne 2. juli Marieluise Nordahl, Diplom Restaurator: When the Historical Archive fell into the abyss and drowned! I Marts 2009 styrtede Kölns Historische Archiv ned i udgravningen af den nye undergrundsbane. 30 kilometer hylder med historisk materiale blev spredt under murbrokkerne. Store dele af arkivmaterialet led også store vandskader, da grundvand og spildevand begyndte at fosse ind over det. Efter en storstilet bjærgningsaktion blev de våde materialer frosset ned. Foredraget giver en erfaringsberetning om bjærgningen og sikringsarbejdet af Kølns arkivalier. Opbygningen af et eksternt konserveringsværksted præsenteres, hvori selve frysetørringen spiller en central rolle. Foredrag på engelsk Middag Christina Krüger Henningsen, Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling: Vand, vand og atter vand Med udgangspunkt i en case story fra et af Københavns Universitetsbiblioteks magasiner, fortæller Det Kongelige Biblioteks bevaringsafdeling om erfaringerne fra skybruddet over København den 2. juli Bevaringsafdelingens beredskabsgruppe har arbejdet med udvikling af laminerede ark med enkle vejledninger til brug ved store vandskader. Temaerne er sortering, pakning og mærkning. Yderligere arbejdes der på en vejledning til mindre vandskader, hvor der fokuseres på lufttørring af forskellige biblioteksmaterialer. Dette arbejde har med sommerens mange regnskyl og vandskader fået fornyet aktualitet, og de seneste erfaringer har givet nye input til Bevaringsafdelingens fremadrettede beredskabsarbejde, hvor bl.a. emner som personsikkerhed og prioritering af resurseforbrug træder frem Nicole Rehné, Københavns Museum: Husk lige gummistøvlerne!- gå aldrig ned på udstyr Under skybruddet d. 2 juli løb der vand ind i vores københavnske kældermagasiner. Rigeligt med vand. Vand var vi forberedt på, men ikke i mængder, hvor der står åbent vand i hele magasinet i flere døgn. Opgaven var simpel, vandet skulle ud hurtigst muligt, men praksis er sjældent lige så simpel som tanken, og vi stødte på mange udfordringer, både organisatoriske, strukturelle og lavpraktiske. Oplægget har elementer af tragisk komedie, men fokus vil være på arbejdet med en beredsskabsplan, før næste bølge, der kan forventes, næppe afværges. Nogle aspekter har vi indflydelse på, andre er på flere niveauer ude af vores hænder, og hvad gør vi bedst, og hvordan bruges ressourcerne mest effektivt? Der blev ikke fundet synlige lækager, og uden en dato for rømning af magasinerne, er mottoet stadig aktuelt. Gå aldrig ned på udstyr. Husk lige gummistøvlerne Ane Treppendahl og Camilla Bastholm, Bevaringscenter Øst: Vandskade-sager

19 19/29 I samarbejde med ISS skadesservice har vi modtaget nogle meget store genstandsmængder, der har været voldsomt angrebet af bakterier og skimmelsvamp efter den store oversvømmelse i juli. Vi har udviklet en metode til bekæmpelse at disse mikroorganismer, og genstandene er jævnligt blevet testet af ISS for svampesporer. Det er ikke været en enkel proces og vi måtte tage meget af vores skolelærdom op til revision da de traditionelle metoder ikke har virket Ion Meyer, Medicinsk Museion, Københavns Universitet: Virkeligheden efter vandet og før næste skylle Der er løbet meget vand i museernes samlinger over sommeren og fremtiden ser ikke mere tør ud. Resultaterne er skadede og ødelagte samlinger og et stort ressourceforbrug. Det rejser en lang række spørgsmål. Hvordan kan vi sikre en hurtig og målrettet indsats, hvem er ansvarlig og hvem har den faglige ekspertise, hvad skal bevares og hvem betaler? Skal vi oprette et fagligt ekspertise-netværk? Indlægget vil diskutere disse spørgsmål med baggrund i erfaringer fra den omfattende vandskade 2. juli på Medicinsk Museion. 17 nov Morgenmad Eva Therkildsen, Bevaringscenter Øst: Københavner Kjoler - Dokumentation og bevaring af en moderne modekollektion Speciale udført på Konservatorskolen i samarbejde med Kunstindustrimuseet. Emnet var KøbenhavnerKjoler en moderne dragtkollection designet af Pernille Holm og Antonie Lauritzen. Ni af de oprindelige dragter er nu en del af Kunstindustrimuseets samling. Formålet med specialet var at undersøge, hvorvidt de anvendte fremstillingsmetoder nedbryder materialerne i dragterne og fremskynder deres nedbrydning, samt om de unikke materialer kræver særlige forholdsregler vedrørende opbevaring og udstilling af dragterne. Cloqué teknikken blev udvalgt til en nærmere undersøgelse. Forsøgsmaterialer blev udvalgt og fremstillet efter de oprindelige metoder i samarbejde med tekstil designer, Pernille Holm. Effekten af ældning med lys med og uden UV blev undersøgt. De anvendte testmetoder var tensile strength, peel strength, Attenuated Total Reflectance Fourier Transform InfraRed spectroscopy og ph i vandigt ekstrakt Louis Lange Wollesen og Lise Ræder Knudsen, Konserveringscentret i Vejle: Udgravning af Hammerumpigen, en grav fra tidlig romersk jernalder med fuldt bevaret kjole og frisure. Fokus på vending af præparatet og brug af 3D scanning I 1993 udgravede Herning Museum flere grave ved Hammerum. Gravene er dateret til tidlig romersk jernalder. Med økonomisk hjælp fra Kulturarvsstyrelsens ENB pulje blev det muligt at udgrave og dokumentere de to bedst bevarede grave. Opgaven blev overført til Konserveringscentret i Vejle, fordi man her har ekspertise indenfor arkæologisk tekstil. Den ene af gravene viste sig helt sensationelt at indeholde en fuldt bevaret kjole, rød med hvide striber og en kompliceret frisure. Alt andet end keratin var forsvundet fra graven. Derfor lå kjolen sammensunket i graven, som om kvinden var fordampet. Efter omhyggelig udgravning af forsiden blev det besluttet, at tekstiler og frisure skulle bevares, som det var fundet. Desuden var det tydeligt, at bagsiden indeholdt information, som det var nødvendigt at fremdrage. Præparatet vejede omkring 300 kilo, og tekstiler og frisure var yderst skrøbelige. Indlægget omhandler overvejelser om, hvilke metoder, der kunne anvendes og viser den valgte metode: 3D scanning af overfladen, fræsning af en negativ model af overfladen, vending af graven samt det færdige resultat Anna K.E. Tjelldén, Moesgård Museums Afdeling for Konservering og Naturvidenskab:

20 20/ Formiddagskaffe Mosen som Magasin in situ bevaring af våbenofferfundet i Illerup Ådal Ét af Nordeuropas rigeste offerfund fra jernalderen er fundet i Illerup Ådal. Da udgravninger blev indstillet i 1985 var over genstande fundet. 60 % af mosen ligger endnu uberørt. Der er stadig store mængder våben tilbage i den nordlige del af offermosen, men siden 1985 har der ikke været undersøgelser af bevaringsforholdene såsom vandstand, kemi og flora. I forbindelse med et speciale på Konservatorskolen påbegyndtes i november 2008 metodeudviklingen af et omkostningseffektivt moniteringsprogram til overvågning af in situ bevaringsforholdene i den nordlige, fundrige del af offermosen, med en bred vifte af analysemetoder. Projektet er et pilotprojekt for en ErhvervsPh.D med fokus på bevaringsforholdene i offermosen Ulla Bøgvad Kejser, Det Kongelige Bibliotek: Modellering af omkostninger og nytteværdi ved bevaring af digitaliserede arkiv- og biblioteksmaterialer (billedfiler) Arkiver og biblioteker har tradition for at kopiere deres samlinger. Det sker for at understøtte brugen af samlingerne og/eller for at bevare værdifuld information, der er truet af nedbrydning, slitage, tyveri, brand eller andre risici. Hvor institutionerne tidligere har anvendt mikrofilmning til bevaringsdrevet kopiering af bøger, arkivalier, kort og billeder, anvender de i dag hovedsagligt digitalisering. De digitale kopier (billedfiler) kan bevares i et digitalt arkivsystem, eller de kan printes ud på mikrofilm og bevares i et filmarkiv. Institutionernes valg af bevaringsstrategi afhænger af pris, kvalitet og den nytteværdi, som de to strategier hver især skaber for institutionens brugere. I mit ph.d.-projekt har jeg først og fremmest undersøgt de samlede omkostninger ved de to bevaringsstrategier og de mange faktorer, der påvirker omkostningerne. Konkret har projektet også bidraget til udviklingen af en aktivitetsbaseret omkostningsmodel for bevaring af digitale samlinger. Desuden har jeg undersøgt, hvordan man kan relatere omkostningerne til kvaliteten af de to bevaringsmetoder. Endelig har jeg skitseret, hvordan institutionerne kan godtgøre behovet for finansiering af bevaringsomkostningerne ved at sætte dem i forhold til den nytteværdi, som bevaring af kulturarv repræsenterer Marie Vest, Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling: Digitalisering bevaring og formidling I Det Kongelige Bibliotek har formidlingen af samlingerne tidligere været bundet til de fysiske samlinger, som læses på bibliotekets læsesale. I dag ønsker især de yngre lånere digital adgang til samlingerne, og samtidig åbner de digitale kopier op for en langt bedre formidling af de kæmpemæssige samlinger. Særligt for fotosamlingerne giver den digitale formidling et stor kvalitetsforbedring, idet negativerne med et bliver nemt tilgængelige. En række digitaliseringsprojekter, deres workflows og forretningsmodeller præsenteres og der redegøres for hvordan Bevaringsafdelingen indgår i disse projekter. F.eks. Bevaringsdigitalisering af stærkt nedbrudt sprødt papir, Digitalisering af ældre danske bøger , Digitalisering af 1. verdenskrigs foto, bøger og småtryk, Digitalisering af Fyns-negativer til nye tjenester med kobling af foto og geodata, Bevaringsdigitalisering af stærkt nedbrudte acetat- og nitratnegativer, Bevaringsdigitalisering af stærkt nedbrudt sprødt papir Frokost Yvonne Shashua, Nationalmuseet: POPART og PRIMI-forskning i plastik på Nationalmuseet Bevaringsafdelingen er en af 11 partnere i 7th Framework EU projektet POPART (Preservation of Plastics Artefacts in museums) der fokuserer på behandlende konserverings metoder. Projektet løber over 42 måneder og slutter i Vi har fokuseret på at forske i real time nedbrydning af plast samt rengøring af plast genstande. Slutresultater og erfaring fra

21 21/29 projektet vil blive præsenteret under foredraget. Resultater fra rengøring af plast antyder, at mekanisk rensning er mere skadelig end forventet og at brug af mikrofiber klud og udpegede detergenter vil giver en mere sikker behandling til plastgenstande end f.eks. bomuldsklud alene. CO2 i sne og flydende form dannede skader i nogle plasttyper og derfor kan ikke anbefales som alternativer til rensning med mekaniske værktøj eller solventer Rikke Bjarnhof, Nationalmuseet: Projekt eller ej: arbejdet skal vel udføres? Nationalmuseet har løbende store sager og projekter, som involverer mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere, hvor fælles faktor for dem alle er, at planlægning og kommunikation er afgørende for en god proces og et godt resultat. Nationalmuseets hensigt om at være en projektorganisation medfører derfor i disse år en stigning i projektuddannede medarbejdere. Der vil blive fremdraget eksempler på store projekter på Bevaringsafdelingen, ex.: Røros Kirke, Eremitagen, m.fl Stuart Whatley, Københavns Museum: Aspects of conservation on the Metrocityringen excavations in København From October 2009 Københavns Museum has been undertaking the vast Metrocityringen excavations. This project is scheduled to last until 2014 and will focus on investigating the ground beneath the new 17 Metrocitringen stations around København. This paper will exam the conservation issues linked to the excavation, focussing on the on-site conservation of finds and structures to conservation in the post-excavation phase. It will also look at the planning, methodology, and changes that have occurred throughout the project and also highlight the interesting new discoveries and particulary new evidence from the medieval period. The project team of approximately 65 people have an unique chance to explore and reassess the fortification remains beneath modern day Rådhuspladsen, and Kongens Nytorv, the former beach area at Gammel Strand with its app. 5 meter of cultural layer and an area of Assistens Kirkegård. Foredrag på engelsk René Larsen, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen: Konservatorskolen Fusionerer Torsdag den 26. maj 2011 vedtog Folketinget loven om fusion af Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole. Fusionen trådte formelt i kraft den 2. juni 2011, og den nye institutions navn er Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Indlægget omhandler forhistorien til fusionen, den nye institutions faglige, ledelses- og administrative struktur samt de nye muligheder og udfordringer for konserverings-uddannelsen i Danmark. Herunder Konservatorskolens samarbejdsaktiviteter nationalt og internationalt Eftermiddagskaffe Tips og Tricks fra værkstederne Katja Sonne-Hansen, Projektansættelse hos Louisiana: Beslutningstagning og genopmaling af stenskulpturer af Henry Heerup Louisianas egen samling indeholder 35 udendørs opstillede stenskulpturer af Henry Heerup udført i årene Af disse har min. 8 oprindeligt været bemalet, siden genopmalet af kunstneren selv og efter hans død, af malere tilknyttet museet. Da der efter en del år kun var ganske lidt bemaling på figurerne, besluttede museet i 2010 at få undersøgt, hvordan man kunne konservere/restaurere dem - og dette er emnet for mit pågående speciale ved Konservatorskolen. Jeg forsøgte at

22 22/29 afklare, hvilken bemaling var at finde på stenene vha. IR-spektroskopi samt at opnå viden om Heerup, hans arbejdsmetoder og tilgang til bevaring ved at indhente oplysninger på Heerup Museum og Museum Jorn. I sidste ende blev det en æstetisk afvejning af, hvor væsentligt det er for opfattelsen af skulpturerne, at de er farvelagt, der fik museet til at beslutte af få dem malet op. Det praktiske arbejde, der også dækker over afrensning af misfarvede malingslag og konsolidering, udføres sommeren Julie Fabricius Friis, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum: Gammel, grim og gådefuld Jagt- og Skovbrugsmuseet har en kronhjort, som er langstrakt og tynd, næsten hårløs og med et skævt gevir. Det er blevet fortalt, at hjorten har båret en forgyldt kæde og den har et mærke om halsen, hvor kæden kan have siddet. Hjorten blev sat i Kunstkammeret i 1691 og giver anledning til mange spørgsmål: Hvorfor blev den udstoppet og sat i Kunstkammeret? Var det på grund af halskæden? Var det fordi den var plettet, eller var det fordi den netop var en kronhjort? Hvordan kan det være at hjorten ser så underlig ud og hvordan er den udstoppet? Hvorfor blev der fortalt helt forskellige historier om den i århundredernes løb og hvorfor blev Kongehuset ved at beholde den? I mit specialearbejde på Konservatorskolen er hjortens historie blevet undersøgt og relateret til samtiden. Den er blevet undersøgt med naturvidenskabelige undersøgelser, som Røntgen, kulstof-14 datering, røntgendiffraktion, DNA analyse m.v. Undersøgelserne giver ikke ét entydigt resultat, men antyder at hjortens overlevelse har været betinget af skiftende tiders interesser. Specialet bidrager endvidere til dokumentation af konserveringsfagets historie Evaluering og valg af koordinatorer Middag 18 nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november konserveringsfaglig orientering: Winnie Odder, Lundtofteparken 4, 2.tv, 2800 Kgs Lyngby. Mobil: Mail: Winnie.odder@gmail.com. Mette Midtgård, Odins Tværgade 2, 2.th, 2200 København N. Mobil: Mail: mettemm@gmail.com Jesper Frederiksen, Moesgård Museum, Moesgård allé 20, 8270 Højbjerg. Tlf.: Mail: moesjf@hum.au.dk Ove Madsen, Museernes Bevaringscenter i Skive, Strandvejen 15, 7800 Skive. Tlf.: Fax: Mail: ove@bevaringscenter.dk (teknisk hjælp)