Ændringerne i den moderniserede planlov vedrører 9 forskellige emner. Ændringerne og deres betydning for Faxe Kommune beskrives i det efterfølgende.

Transkript

1 NOTAT Den nye planlov Folketinget vedtog d. 1. juni 2017 lovforslag om modernisering af planloven, loven træder i kraft d. 15. juni Den nye planlov gælder kun planer, der vedtages som forslag og sendes i offentlig høring efter ikrafttrædelsesdatoen. Moderniseringen af planloven er blandt andet udarbejdet på baggrund af en rundrejse til landets borgmestre, der er kommet med en række ønsker til modernisering og ændring af planloven. Erhvervsministeren skriver efter endelig vedtagelse, at: Jeg er meget glad for, at Folketinget i dag har vedtaget moderniseringen af planloven. moderniseringen fjerner vækstbarrierer i den fysiske planlægning og er et vigtigt skridt til fremme af vækst og udvikling i hele Danmark. De nye udviklingsmuligheder i blandt andet landdistrikterne og detailhandelen er nu en realitet, der kan komme ud og virke i hele landet til gavn for både virksomheder og borgere, samtidig med, at vi beskytter miljøet og en righoldig natur. Kommunerne får med den moderniserede planlov øget råderum og en række nye muligheder i planlægningen, som i højere grad kan understøtte lokale initiativer og udvikling. Det forventes også, at den nye planlov vil øge væksten i samfundet. Med det øgede råderum følger også et øget ansvar i kommunerne. Den øgede mængde af muligheder og ændringen af planlovens formål stiller større krav til kommunernes vurderinger i de konkrete sager. På erhvervsministeriets hjemmeside kan man læse, at Moderniseringen giver bl.a. nye udviklingsmuligheder i kystområderne, nye muligheder i landdistrikterne til fremme af bosætning og erhverv, bedre rammer for produktionsvirksomheder, bedre udviklingsmuligheder for detailhandel og bedre muligheder for brug af danske sommerhuse pensionister kan nu bo i deres sommerhus hele året allerede efter 1 års ejerskab, sommerhuse må generelt benyttes i en større del af året, og der kan udlægges nye sommerhusgrunde. Desuden bliver mere fleksible rammer for byudvikling en realitet. Derudover imødekommes kommunerne og erhvervslivets efterspørgsel efter mere fleksibel og smidig administration. Ændringerne i den moderniserede planlov vedrører 9 forskellige emner. Ændringerne og deres betydning for Faxe Kommune beskrives i det efterfølgende. 1. Ændring af formålsbestemmelsen og ministerens indsigelsesadgang 1.1 Formålsbestemmelsen De overordnede regler med planhierarkiet, rammestyring og virke-for fastholdes. Overordnet ønskes der i højere grad fokus på vækst og erhvervsudvikling, og sikring af lokal bestemmelse og indflydelse. Dette gøres bl.a. ved at ændre planlovens formålsbestemmelse til også at inkludere gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Fremover skal der foretages en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og som både værner om natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Virksomheder og borgere skal have klare rammer for deres planlægning og investeringer. Dette skabes bl.a. gennem lovfæstelse af planlægningen for produktionserhverv og byvækst. Samtidig med lovfæstelsen af visse emner, sker der også en udvidelse af begrebet en planmæssig begrundelse. For Faxe Kommune betyder det, at de nye hensyn, der udspringer af formålsparagraffen kan inddrages i de mange skønsmæssige vurderinger, som der foretages i planlægningen i enkeltsager. For eksempel kan hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling i højere grad indgå i planlægningen og ved administration af loven. Side 1 af 10

2 1.2 Ministerens indsigelsesadgang Staten skal fremover have fokus på nationale interesser i stedet for statslige interesser. Fremadrettet er det ministeren og ikke en myndighed der har pligt til at gøre indsigelse. Indsigelsespligten er begrænset til fire nationale interesseområder og ved strid om 3 (fredet område); Vækst- og erhvervsudvikling, Natur- og miljøbeskyttelse, Kulturarvs- og landskabsbevarelse, Hensyn til nationale og regionale anlæg samt regler eller beslutninger efter Planlovens 3 (Landsplandirektiver mv.). Formålet er at give kommunerne mere frihed i deres planlægning, staten har en vejledende rolle overfor kommunerne, i forhold til de planlovsforhold der ikke er angivet som nationale interesser. For Faxe Kommune betyder det, at der er kommet begrænsninger for, hvad statslige myndigheder kan fremsætte indsigelser imod. For eksempel vil opgørelsen af behov for byvækst blive lovfæstet, men det vil ikke længere være en national interesse at varetage. Detailhandelsreglerne, udover redegørelse vedr. aflastningsområder vil heller ikke være nationale interesser fremover og udgør dermed ikke en del af statens indsigelsesbeføjelser. Ændringen forventes at have mere signalværdi end at være en realitetsændring. Signalet er, at indsigelse fra andre ministerområder kun bør ske til varetagelse af tunge/nationale hensyn. Men det kan bl.a. have indflydelse på stiftsøvrighedens mulighed for indsigelser, da det i den henseende bliver meget lokalt og ikke et nationalt hensyn. 2. Ændring af reglerne for kystnærhedszone og ny forsøgsordning Kystnærhedszonen bevares, men kommunerne får mulighed for at udpege udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen. I kystnærhedszonen gælder stadig et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder, men kommunerne får mulighed for at ansøge om nye sommerhusområder på baggrund af en oprydning i ikke udnyttede arealer udlagt til ferie- og fritidsanlæg. Der ud over bliver der mulighed for en ny forsøgsordning med op til 15 forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme i kystnærhedszonen. 2.1 Oprydning i ikke-udnyttede, kystnære arealreservationer til ferie- og fritidsformål De arealreservationer der ligger uudnyttede hen, lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. Derfor gennemføres der en generel oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsformål. Målet er, at mindst halvdelen af de 100 ikke lokalplanlagte reservationer ophæves. For Faxe Kommune betyder det, at frist for en opgørelse og indberetning af uudnyttede reservationer til feriefritidsformål er d. 15. juli Faxe Kommune har ingen større uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen, men kan stadig ansøge om at få nye sommerhusområder udlagt. 2.2 Nye muligheder i kystnærhedszonen Udviklingsområder og nyt Grønt Danmarkskort Ny mulighed for udlæg af udviklingsområder i kystnærhedszonen. Udviklingsområderne er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer og give tilladelse til anlæg. Udviklingsområderne skal udpeges uden for områder med særlige landsskabs-, natureller miljøinteresser dvs. at ikke alle dele af kystnærhedszonen kan udpeges, som udgangspunkt ikke områder indenfor strandbeskyttelseslinjen mv. Udviklingsområderne udpeges i et samlet landsplandirektiv hver 4. år efter ansøgning fra kommunerne ansøgning indsendes i forbindelse med planstrategien. Kommunerne skal parallelt udpege naturområder i et nyt Grønt Danmarkskort og udviklingsområder i kystnærhedszonen. Afgrænsningen af udviklingsområder og Grønt Danmarkskort skal integreres i kommuneplanen og det skal fremgå, at arealer omfattet af Grønt Danmarkskort ikke kan indgå i kommunens udviklingsområder. Intentionen med Grønt Danmarkskort og de nye udviklingsområder er, at planlægningen herfor skal udgøre en strategisk og dynamisk ramme for kommunernes efterfølgende administration af planloven og Side 2 af 10

3 varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Områder, hvor naturen er beskyttet af anden lovning, f.eks. naturbeskyttelsesloven, vil ikke kunne udtages af udpegningerne til Grønt Danmarkskort. Staten har fremadrettet indsigelsespligt overfor udviklingsområderne ud fra de fire nationale interesser. Muligheder i udviklingsområderne er bl.a. at de skærpede krav til landzonetilladelser i kystnærhedszonen IKKE gælder i udpegede udviklingsområder, da områder udlagt til udviklingsområder får status af almindelig landzone i stedet for kystnærhedszone. For Faxe Kommune betyder det, at der i forbindelse med udarbejdelse af et tematillæg for turisme og grønt danmarkskort måske kan opnås mulighed for at komme med i det første landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvor ansøgningsfristen er 15. oktober 2017 med en forventet udstedelse af landsplandirektivet senest i efteråret Da kyststrækningen langs Faxe Bugt vurderes at være særlig attraktiv i forhold til etablering af nye overnatningstilbud, vurderes denne mulighed særdeles relevant for Faxe Kommune og vigtig både i forhold til væksten i og omkring Faxe Ladeplads og særligt i forhold til de hvide dronninger - men også i forhold til Camp Adventure og kalklandet/geomuseum Faxe og generelt til gavn for servicevirksomheder i kommunen Sommerhuse i kystnærhedszonen Det bliver gennem et landsplandirektiv muligt at udlægge nye sommerhusområder også indenfor kystnærhedszonen. Der kan udlægges op til nye sommerhuse i kystnærhedszonen under forudsætning af, at kommunerne tilbagefører mindst ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Omplaceringen af sommerhuse sker, som udgangspunkt i bytteforholdet 1:1 i de kommuner, hvor dette er muligt. Omplaceringen skal følge en proces, hvor udlæg af nye sommerhuse forudsætter tilbageførsel af andre områder. Ved ansøgning om udlæg af nye sommerhusområder skal kommunerne redegøre for, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Nye sommerhusområder skal placeres således, at de ikke medfører et øget behov for kystbeskyttelse. Nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af tidligere hoteller, hvor hoteldriften ikke er rentabel, det sker som en del af de nye sommerhuse. Der er visse krav til landskabelige forhold i forbindelse med, hvor nye sommerhusområder kan udlægges f.eks. ikke indenfor klitfrednings- eller strandbeskyttelseslinjen og udenfor områder med særlig landskabs- og naturinteresse mv. Ministeren har i forbindelse med udlæg af nye sommerhusområder mulighed for at fastsætte en solnedgangsklausul, så udlagte området bortfalder efter 8 år, hvis der ikke er udarbejdet en lokalplan. For Faxe Kommune betyder det, at ansøgningsfrist om udlæg af nye sommerhusområder er d. 15. oktober 2017, for at kunne komme i betragtning skal der være udarbejdet en planstrategi, der beskriver vækst og udviklingspotentiale for nye sommerhusområder samt mulighederne for tilbageførsel. Faxe Kommune har ingen muligheder for at tilbageføre areal, men kan stadig søge om nye områder Mulighed for at overføre sommerhusområder til byzone Det bliver indenfor visse rammer muligt at søge om at overføre sommerhusområder til byzone, kriterierne er bl.a. at der er et godtgjort behov for byvækst, at det pågældende sommerhusområde ligger i tilknytning til eksisterende byzone, at minimum ¾ af grundejerne ønsker overførsel til byzone og at kommunen redegør for konsekvenserne af en overførsel overfor den enkelte grundejer. Det omfatter bl.a. at kommunen skal oplyse om, hvilke krav til ændring af boliger kommunen vil stille i forbindelse med en overførsel. For Faxe Kommune betyder det, at det er vurderet, at der ikke er behov for at overføre mindre arealer udlagt til sommerhusområde til byzone. 2.3 Ændring af reglerne om sommerhusområder Der sker en udvidelse af sommerperioden fra uger, dvs. at man lovligt kan bo i sit sommerhus i perioden 1. marts 31. oktober. I vinterperioden (1. november- udgangen af februar), kan der foretages kortvarige ophold, dvs. ophold af 3-4 ugers varighed med afbrydelse af mindst 1 uges varighed. Det betyder, at sommerhusområder kan anvendes i optil 43 uger i alt om året. Pensionister har en personlig ret til at bruge eget sommerhus til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab (imod før 8 års ejerskab). Der er tale om en personlig ret, som derfor er af midlertidig karakter. Pensionister har desuden en Side 3 af 10

4 umiddelbar ret til helårsbeboelse af fritidsboliger i landzone, dog med visse undtagelser bl.a. indenfor støjkonsekvensområder reguleret i landsplandirektiv. For Faxe Kommune betyder det, at sommerhusområder potentielt kan udvikle sig til en ny form for parcelhusområder, hvor pensionister kan bo hele året og alle andre i op til 43 uger om året. Det kan komme til at betyde et ændret behov for renovation, forsyning og vintervedligehold af veje mv. og kan efter omstændighederne medføre lokale stigninger i de kommunale udgifter til serviceydelser. Det skal dog ses i forhold til den forøgelse af aktiviteten i lokalområdet med deraf følgende skatteindtægter, som initiativerne forventes at medføre. 2.4 Ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme Med afsæt i ovenstående oprydning foreslås en forsøgsordning, der muliggør op til 15 projekter til fremme af kyst- og naturturisme. Der skal være tale om innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter. Formålet er, at sikre, at der kan gennemføres projekter, som fraviger reglerne om kystnærhedszone. Fokus for ordningen er kommuner med kystnære områder, og der kan søges om forsøgstilladelse indenfor både den kystnære del af byzonen, sommerhusområder, kystnærhedszonen og udviklingsområder. Tilladelsen til forsøgsprojekterne gives gennem et landsplandirektiv, hvorefter almindelig planlægning skal muliggøre realisering af projekterne. Forsøgstilladelsen kan ikke påklages, men den efterfølgende planlægning kan påklages men kun for så vidt angår retlige spørgsmål også i forhold til landzonetilladelser. Tilladelsen til et forsøgsprojekt bortfalder, hvis projekterne ikke er påbegyndt inden 5 år. Der kan sættes vilkår i tilladelsen. Projekter der ikke bliver igangsat under den eksisterende forsøgsordning, kan genudbydes, jf. den politiske aftale. Det er en forudsætning, at kommunen selv ejer arealet eller har indgået en aftale med ejeren. For Faxe Kommune betyder det, at det når forsøgsordningen udmeldes er muligt at overveje en ny ansøgning på projektet de Hvide Dronninger eller andre forsøgsprojekter, som evt. opstår i forbindelse med udarbejdelse af den planlagte temaplanstrategi for turisme og Grønt Danmarkskort. 3. Nye krav til planlægning for byvækst Hensigten er, at erhvervsministeren fremover skal komme med færre indsigelser mod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det bliver kommunerne, der skal sikre, at der ikke udlægges for store arealer til byvækst. For at give kommunerne klarere rammer for at varetage denne opgave, præciseres det i planlovgivningen, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst. Hensigten med lovændringen er, at sikre, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. Der bliver der ud over indført en standardiseret metode til opgørelse af behovet for byvækst. Det vil sige, at det bliver mere reguleret, hvordan man skal gøre det, samtidig får ministeren mindre mulighed for at gøre indsigelse. Kommuneplanen skal allerede i dag indeholde retningslinjer for udlæg af arealer til byzone og sommerhusområder. Fremover kan der kun udlægges områder til byvækst, hvis behovet for byvækst kan dokumenteres. Hvis ikke det er tilfældet, skal der samtidig udtages et areal af tilsvarende størrelse på den måde kan man flytte mindre attraktive arealer med lille efterspørgsel, til mere attraktive områder, dvs. at man kan omfordele allerede kommuneplanlagte arealer mellem kommunens byer. Ministeren kan fastsætte dokumentationskrav. For Faxe Kommune betyder det, at behovet for byvækst skal dokumenteres ved næste kommuneplanrevision. Byudviklingen er for nuværende gennemgået og der er identificeret tilstrækkelige arealer i alle 7 byzonebyer, hvorfor emnet kan vente til næste kommuneplanrevision. 4. Særlige regler for planlægning for produktionserhverv. I forbindelse med planlægning skal der tages hensyn til eksisterende virksomheder og i højere grad undgå potentielle miljøkonflikter. Som noget nyt, skal kommuneplanen fremadrettet indeholde retningslinjer for: Sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke udlægges til forureningsfølsom anvendelse, med mindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning. Nu også f.eks. støv og lugt og ikke kun støj. Afgrænsning af de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og friholdes for kontorbyggeri og anden forureningsfølsom anvendelse. f.eks. ved at zoneinddele erhvervsarealerne. Side 4 af 10

5 Krav til rammer for motorvejsnære erhvervsarealer og sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Der ud over får kommunerne nogle nye krav og redskaber i lokalplanlægningen. Der skal i en lokalplan kunne fastsættes bestemmelser om: foretagelse af afværgeforanstaltninger i forhold til lugt, støv og anden luftforurening ikke kun i forhold til støj, som det er i dag. Hensigten er, at kommunalbestyrelserne i videst muligt omfang tager højde for potentielle miljøkonflikter samtidig med, at borgernes beskyttelsesniveau fastholdes på mindst samme niveau som i dag og virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder sikres bedst muligt. Desuden er hensigten at sikre, at eksisterende produktionsvirksomheder ikke påføres omkostninger til afværgeforanstaltninger, som ligger udover deres miljøgodkendelse, fordi der planlægges for ændret anvendelse på omkringliggende arealer. For Faxe Kommune betyder det, at det i nogle tilfælde vil betyde, at en ønsket planlægning ikke er mulig det pågældende sted, da afværgeforanstaltninger i forhold til støv og lugt typisk er afstand til forureningskilden. 5. Detailhandelsreglerne Formålet med detailhandelsreglerne tilføjes, at planlægningen også skal skabe rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur, som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser. Der fastsættes nye butiksstørrelser, men butiksbegrebet, butikstyperne og centerhierarkiet fastholdes. Der kan fortsat ikke dispenseres fra anvendelsesbestemmelser om butikstyper, når de er fastsat i en lokalplan. Centerhierarkiet Bymidte Afgrænsning af en bymidte skal være fornuftig, men der er ikke krav om brug af den statistiske metode. Hver by kan kun have en bymidte. Hvis bymidtens afgrænsning ændres eller udvides, skal der i kommuneplanens redegørelse begrundes for ændringen. Der fastsættes krav om dette i loven. Bydelscenter Fortsat ikke mulighed for udlæg af bydelscentre i byer med mindre end indbyggere derfor ikke relevant for Faxe Kommune. Aflastningsområde Nye aflastningsområder kan udlægges i alle byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for bl.a. at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Der kommer nye krav til redegørelse for kundegrundlaget i forbindelse med udlæg og udvidelse af aflastningsområder. o Manglende redegørelse for kundegrundlaget vil fortsat være en national interesse og dermed har ministeren mulighed for at nedlægge veto. Nye aflastningsområder kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende til dagligvarebutikker. Eksisterende aflastningsområder må ligeledes ikke udvides alene med det formål at få plads til en dagligvarebutik. Ny hjemmel til i en lokalplan at stille krav om, at der er etableret udvalgsvarebutikker, før eller senest samtidig med, at der etableres en dagligvarebutik i et aflastningsområde. betingelse for ibrugtagning af en dagligvarebutik. Lokalcenter og enkeltstående butikker Enkeltstående butikker kan etableres tættere end 500 m på eksisterende mindre butikker og områder til butiksformål, herunder områder udlagt til pladskrævende varer. Dog SKAL der være tale om en enkeltstående butik og ikke réelt et center. Max. rammen for lokalcentre fastholdes til m². Pladskrævende varer Listen over butikstyper gøres mere fleksibel og er ikke længere udtømmende. o Det er et krav at butikken alene forhandler pladskrævende varer. Side 5 af 10

6 Da der ikke længere skal gælde en max. grænse for udvalgsvarebutikkers størrelse, kan der fremover også udlægges arealer i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder til butikker med pladskrævende varer. o Men det kan fortsat bestemmes, at der skal udlægges arealer, som kun kan anvendes af denne butikstype (f.eks. for varetyper, som af den ene eller anden grund vanskeligt kan indpasses i en bymidte eller bydelscenter). o De særlige regler for byggemarkeder og møbelhuse ophæves. Butiksstørrelser Udvalgsvarebutikker: Ingen max. størrelse (før max m²). (Muligheden for planlægning for 3 nye udvalgsvarebutikker større end m² i hver planperiode i større byer ophæves, da der fremover ikke skal gælde max. størrelse for udvalgsvarebutikker.) Dagligvarebutikker: Bymidter og bydelscentre max m² m² personalefaciliteter (før max m²). Lokalcentre og enkeltstående dagligvarebutikker max m² inkl. 200 m² personalefaciliteter. (før max m²) Aflastningsområder max m² m² personalefaciliteter (før max m²). Pladskrævende varer: Intet max. i loven, hvilket fortsat vil gælde Gælder for butikker der alene forhandler pladskrævende varer. Kommuneplanen og planlægning for butikker Alle oplysninger om detailhandelsstrukturen samles i kommuneplanens retningslinjer. Herved fremgår detailhandelsstrukturen med oplysninger om eksisterende butiksareal, samlet ramme til butiksareal, restrummelighed og maksimale butiksstørrelse kun af retningslinjerne. Butiksstørrelser skal dog fortsat også fremgå af de enkelte rammer for lokalplanlægning. Hensigten er at opnå et samlet overblik over detailhandelsstrukturen og investeringsmuligheder ét sted i kommuneplanen. Krav til redegørelsen i kommuneplanen fremgår af loven bl.a. nye redegørelseskrav til kommunernes udvidelse af bymidter og bydelscentre samt etablering og udvidelse af aflastningsområde. Krav om angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker der kan placeres indenfor de udlagte arealer. For Faxe kommune betyder det, at det ved næste kommuneplanrevision bliver muligt at udvide butiksstørrelser samt at udlægge aflastningsområder, hvis kundegrundlaget kan dokumenteres. Det vurderes, at der for nuværende ikke er behov for at udvide butiksstørrelser i kommunens byer. 6. Landzonereglerne og landzoneadministration Det bliver generelt muligt med en lempeligere praksis og der kommer yderligere muligheder for tilladelser. Formålet med ændringerne i landzonereglerne er, at landzonereglerne skal være mere fleksible, så der er bedre muligheder for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. De nuværende særregler for vanskeligt stillede landdistrikter ophæves på baggrund af nye muligheder for bl.a. omdannelseslandsbyer. Det bliver desuden muligt at kombinere fødevareproduktion med besøgsturisme i landzone, hvilket kan tilgodese lokale fødevarevirksomheder, der har et ønske om at invitere besøgende indenfor. Omdannelseslandsbyer I forbindelse med kommuneplanlægningen, kan der hvert 4. år udpeges og afgrænses 2 landsbyer, hvor landzoneadministrationen får en særlig og mindre restriktiv karakter. Landsbyen kan omdannes ved at ændre afgrænsningen f.eks. for at nedrive bebyggelse på trafikbelastede arealer og opføre nye boliger som erstatning placeret indenfor en ny og bedre afgrænsning. Det vil sige, at man kan flytte landsbyen væk fra en overordnet vej. Hensigten er at give kommunerne friere rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyer i tilbagegang. Der vil være en række kriterier for at udpege omdannelseslandsbyer, bl.a. befolkningstilbagegang, hensyntagen til produktionserhverv, intet overlap med Grønt danmarkskort. Der vil blive nedsat et udvalg som bl.a. skal se på forskellige modeller vedr. opførelse af nye boliger i det åbne land mod nedrivning af eksisterende. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrugsbedriften Side 6 af 10

7 Ny regler der udvider muligheden for at opføre byggeri som er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendoms drift uden landzonetilladelse, til også at omfatte byggeri der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsbedriften. Der indføres en ny anmeldelsespligt for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri kan påbegyndes. For landbrugsbedrifter gælder dog ikke undtagelsen om, at overflødiggjort byggeri kan tages i brug uden landzonetilladelse. Til- og ombygning af helårshuse For at gøre det mere attraktivt at bo på landet, kan der uden landzonetilladelse ske til- og ombygning af helårshuse på op til 500 m² (i dag 250 m²). Reglerne i bygningsreglementet skal fortsat følges. Boliger i landdistrikterne Det bliver muligt at give landzonetilladelse til flere boligenheder i eksisterende bygninger, som er egnede til det, med mindre planlægningsmæssige eller andre væsentlige hensyn taler imod ligesom det i dag er muligt i større overflødiggjorte stuehuse. De nye boligenhed vil ikke være omfattet af retten til at udvide til 500 m² og kan ikke anvendes til fritidsbolig. Erhvervsmæssigt nødvendige beboelsesbygninger kan nu placeres op til 50 m væk og med et omfang på op til 500 m². Anvendelse af overflødiggjorte bygninger Mulighederne for anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger uden landzonetilladelse udvides med andre typer overflødiggjorte bygninger på landet, som f.eks. nedlagte mejerier, foderstofforretninger, maskinstationer og skoler, desuden vil også overflødiggjorte boliger (f.eks. et stuehus på en landbrugsejendom) være omfattet. Formålet er, at skabe en positiv udvikling i landdistrikterne. Foreninger og fritidsformål kan etableres i overflødiggjorte bygninger uden landzonetilladelse. Muligheden gælder dog ikke i kystnærhedszonen udenfor udpegede udviklingsområder og ikke for bygninger der er opført indenfor de sidste 5 år. Der vil kunne ske tilbygning til virksomheden indrettet efter ovenstående med op til 500 m². Erhvervsvirksomheder i landzone Udgangspunktet er som i dag, at erhvervsbygninger ikke skal ligge i det åbne land, men i planlagte erhvervsområder. Det bliver muligt at udvide mindre erhvervsvirksomheder op til 500 m² (butikker dog stadig 250 m²). Muligheden for udvidelse gælder pr. ejendom og ikke pr. virksomhed og det er ikke længere et krav, at virksomheden maksimalt har 5 ansatte. Pensionistregel for helårsbeboelse i landzone En pensionists personlige ret til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 1 år dette gælder også for lokalplanlagte fritidsboliger. Retten er personlig og bortfalder ved fraflytning og ejendommen får ikke status af helårsbolig. Landzonetilladelsers gyldighed Gyldigheden af landzonetilladelser forlænges fra 3 år til 5 år, hvilket giver bedre mulighed for nedrivning af gamle forladte bygninger. En tilladelse bortfalder, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilladelsen, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år. En landzonetilladelse kan udvides til op til 10 år baseret på en konkret vurdering, såfremt der fastsættes betingelse om, hvornår den eksisterende bolig skal være nedrevet. Kravet om nedrivning indenfor en bestemt frist skal tinglyses på ejendommen. Side 7 af 10

8 For Faxe Kommune betyder det, at det bliver nemmere og mere attraktivt at bygge stort på landet (både bolig og driftsbygninger). Generelt vil der være mindre kommunal styring da flere projekter er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Kommunen kan derfor i langt mindre grad end nu sætte vilkår op for nyt byggeri. Det kan dermed blive vanskeligere for kommunen at varetage andre interesser som f.eks. landskabelige interesser. Der kommer flere muligheder for nye boliger og erhverv i gamle overflødiggjorte bygninger, samtidig opstår der en risiko for, at borgerne vil opleve sagsbehandlingen som mere ulige. Eksempelvis vil én virksomhed frit kunne etablere sig i en overflødiggjort bygning og herefter udvide med op til 500 m 2 ekstra, mens en lignende virksomhed på naboejendommen uden overflødiggjorte bygninger ikke kan få lov at nybygge til erhvervsformål. Der kommer bedre mulighed for nedrivning af nedslidte ejendomme og afventning af evt. ny købers planer, uden at byggeretten på en ejendom tabes. Der udarbejdes på landsplan en ny vejledning om planlovens landzoneregler. Det skal vurderes, om der skal udarbejdes et administrationsgrundlag for landzonesager i Faxe Kommune. 7. Ændringer i naturbeskyttelsesloven (træder i kraft 10. juni 2017) Formålet er at der skal ske en administrativ forenkling og foretages en række justeringer af naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse mv. der skal gøre det muligt at placere flere mindre anlæg og installationer og dermed foretage forskellige tilstandsændringer indenfor strandbeskyttelseslinjen. Reglerne om strandbeskyttelseslinjen og i mindre grad klitfredningslinjen skal forenkles på visse områder og lempes på en måde der tilgodeser beboeres, klubbers, foreningers og institutioners muligheder for at opføre visse anlæg indenfor de beskyttede zoner. Strandbeskyttelseslinjen Der skal efter ændringen er trådt i kraft ikke længere søges dispensation til f.eks. placering af mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 meter fra denne. Der ud over udvides dispensationsmulighederne i visse tilfælde. Kommunerne kan ansøge ministeren om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen for havneområder. Klitfredningslinjen De gældende regler for klitfredningslinjen opretholdes stort set, der sker ingen udvidelser af undtagelser. (Faxe kommune har ingen klitfredningslinje). Sø- og å-beskyttelseslinjen De samme ændringer som ved strandbeskyttelseslinjen. Skovbyggelinjen Når der er givet landzonetilladelse indenfor skovbyggelinjen, skal der ikke længere også træffes afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen. I nogle tilfælde vil man kunne opføre bebyggelse uden landzonetilladelse, det er ikke nødvendigvis fritaget for dispensation for skovbyggelinjen. Det fremgår af naturbeskyttelsesloven, i hvilke tilfælde der stadig skal søges dispensation fra skovbyggelinjen. For Faxe Kommune betyder det, at det skal vurderes, om der skal søges om at ophæve strandbeskyttelseslinjen for havneområdet i Faxe Ladeplads ansøgningsfrist er d. 1. juni I forbindelse med byggetilladelser (uden landzonetilladelse) indenfor skovbyggelinjen, skal der stages højde for, om tilladelsen kræver dispensation fra skovebyggelinjen. Side 8 af 10

9 8. Lempelser i reglerne for dispensationer, høringer mv. Midlertidig anvendelse - dispensationsmulighed Det bliver muligt, at give dispensation fra en lokalplan til midlertidig anvendelse. Formålet med det er, at muliggøre etablering af aktiviteter i områder, der er lokalplanlagt til anden anvendelse, som først forventes realiseret på et senere tidspunkt eller et område, hvor en gældende lokalplan ikke længere er aktuel. Der vil ikke kunne dispenseres til anlæg der ikke kan fjernes igen eller som vil være meget omkostningstunge at fjerne, eller hvis det medfører en permanent ændring af området. Dispensationens varighed er maksimalt 3 år, der kan dog gives dispensation til studieboliger i op til maksimalt 10 år. En ny dispensation kræver en ny vurdering. Der skal før dispensationen gives gennemføres en orientering af ejere og brugere af området og til naboer til ejendommen, hvilket også hidtil har været gældende i forhold til andre dispensationer. For Faxe Kommune betyder det, at ændringen ikke umiddelbart vurderes at have konsekvenser. Forkortet høringsperiode Udgangspunktet er fortsat en offentlig høringsperiode på 8 uger. For mindre kommuneplantillæg, kan der fastsættes en høringsfrist på mindst 4 uger. Gælder kun, hvis der er tale om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper eller uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur. (ellers er det fortsat høring i 8 uger) For forslag til lokalplaner kan der fastsættes en høringsfrist på mindst 4 uger. I praksis vil det være relevant at sende evt. kommuneplantillæg og lokalplan ud i en samlet høringsperiode. Længden på høringsperioden vil afhænge af kommuneplantillæggets karakter. For forslag til lokalplaner af mindre betydning kan der fastsættes en høringsfrist på 2 uger. Dvs. at en høringsfrist på 2 uger alene kan komme i anvendelse ved lokalplaner uden kommuneplantillæg og hvor der i lokalplanens redegørelse er argumenteret for, at der et tale om en mindre betydning. det vil kunne påklages, om planen er af mindre betydning. Der vil blive en forenklet procedure for denne type lokalplaner. Den korte frist kan kun benyttes undtagelsesvist Kommunalbestyrelsen skal sikre, at fristen er passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden, offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen. For Faxe kommune betyder det, at planprocessen i nogle tilfælde kan forkortes som følge af en høring på 2 eller 4 uger i stedet for 8 uger, hvilket betyder at planen vil kunne realiseres hurtigere. Den differentierede høringsfrist er ikke nødvendigvis ressourcebesparende i forhold til kommunens arbejde, men det kan betyde en kortere samlet sagsbehandlingstid. Eksempler på planer der kunne have kørt hurtigere er ophævelse af planerne for administrationsbygningerne i Faxe og Rønnede. 9. Ændringer i klagestruktur to nye klagenævn Pr. 1. februar 2017 trådte en ny klagenævnsstruktur i kraft. Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn deles op i to nyoprettede klagenævn. Begge klagenævn har hjemsted og sekretariatbetjenes af Klagenævnenes Hus i Viborg. Planklagenævnet Behandler alle klager efter planloven (lokalplanspørgsmål, landzonetilladelser, servitutsager mv.) samt klager efter sommerhusloven, kolonihaveloven og masteloven. Miljø- og fødevareklagenævnet Varetager alle øvrige sagsområder fra Natur- og Miljøklagenævnet (Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, husdyrgodkendelsesloven, råstoflov, VVM, Screening for Miljøvurdering osv.) Hertil også klagesager fra Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og fiskeri (bl.a. landbrugslov, dyreværnslove, apotekerlov) Side 9 af 10

10 For Faxe Kommune betyder det, at adskillelsen af plansager fra natur- og miljøsager kan give anledning til, at afgørelser relateret til samme sag, skal påklages til forskellige nævn. Eksempelvis skal en afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering af et lokalplanforslag påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og selve lokalplanen skal påklages til Planklagenævnet. Gebyret for at klage er fastsat i loven og er forhøjet fra 500 kr. i dag til 900 kr. for private og kr. for virksomheder og organisationer. På baggrund af den nye planlov er det Center for Plan & Miljøs umiddelbare konklusioner: At den linje byrådet har lagt i planstrategi 2016, hvor det blev besluttet, at genvedtage kommuneplanen og tilpasse os lokale, regionale, tværkommunale og nationale initiativer løbende, også er en holdbar linje i forhold til den nye planlov. Konkret blev det i Planstrategi 2016 besluttet, at der i forbindelse med gennemførelsen af konkrete planer og initiativer vil blive udarbejdet de nødvendige kommuneplantillæg. At gennemgangen af kommunens udlæg af byudviklingsarealer i de 7 byzonebyer har vist, at der er tilstrækkelige arealer i alle byerne til at dække behovet p.t. Hvorfor en samlet kommuneplanrevision, kan afvente udarbejdelse af en ny planstrategi i den første halvdel af den kommende byrådsperiode. At arbejdet med turisme og grønt danmarkskort bør prioriteres højt i første omgang, da der for Faxe Kommune netop ny er særligt attraktive muligheder at forfølge, særligt i kystnærhedszonen. At det formentlig vil være fordelagtigt at få de mange nye landzonebestemmelser i planloven omsat til et landzoneadministrationsgrundlag for Faxe Kommune. At udpegningen af store husdyrbrug med fordel kan koordineres med udpegningen af Grønt Danmarkskort ved næste kommuneplanrevision, da det forudsættes, at de store husdyrbrug også placeres hensigtsmæssigt i forhold til natur. Ved sidste kommuneplanrevision blev det aftalt med Erhvervsstyrelsen, at vente med positiv udpegningen af områder til store husdyrbrug, da man afventede kortlægningen af NFI-områder i kommunen. NFIkortlægningen er nu afsluttet, ligesom der er lavet ny lovgivning på området med større muligheder for at udlægge områder til store husdyrbrug. Faxe Byråd vedtog november 2016, at udpegningen skulle indgå i Erhvervs- og Kulturudvalgets prioriteringer på planområdet. En koordinering af udpegningen af arealer til store husdyrbrug vil mest rationelt kunne ske parallelt med udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort. Side 10 af 10