Grundskoler og ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundskoler og ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Grundskoler og ungdomsuddannelser

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvorfor Entreprenørskabsskolen? Hvad er Entreprenørskabsskolens formål? Forankring af Entreprenørskabsskolen Folkeskolelovens formålsparagraf Folkeskolereformen Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande kommune Entreprenørskabsskolens visioner Det entreprenante læringssyn Folkeskolen Den entreprenante læringsforståelse Teltet en læringsrumsforståelse Vidensstrappen Den entreprenante landsby Læringsstregen Ungdomsuddannelserne Hvorfor tale om innovation på ungdomsuddannelserne? Forståelse af innovationsbegrebet Tre Innovationsopfattelser Herningsholm Erhvervsskole Entreprenante samarbejdsmuligheder på tværs af folkeskoler og ungdomsuddannelser Going Global InnovationDay InnovationCamp Side 2 -

3 5.4 Erhvervsfagligt innovationsforløb Kommunale projekter Innovaprisen Organisering Samarbejdsforum Kommunal Koordinator Ledernetværk Tovholdergruppe Side 3 -

4 1. Indledning I Ikast-Brande kommune har vi siden 2006 arbejdet med entreprenørskab som kommunalt projekt på tværs af grundskole og Ungdomsuddannelser. Entreprenørskabsskolen er et varigt og væsentligt kommunalt element ind i vores folkeskoler og ungdomsuddannelser i et tæt samarbejde med erhvervs-, kulturog foreningslivet i kommunen. For at bevare det gode arbejde og engagement, er der brug for kontinuerligt at gøde jorden. Det kræver en stærk kommunal organisering af og et politisk fokus på Entreprenørskabsskolen. Arbejdet med entreprenørskab har fået et skulderklap med skolereformens ikrafttrædelse d. 1.august 2014, hvor der tales om den åbne skole og vigtigheden af at arbejde med innovation og entreprenørskab. I det følgende beskriver vi, hvordan henholdsvis folkeskolerne og ungdomsuddannelserne tænker entreprenørskab ind i læringsdagen. Herunder hvilket læringssyn der ligger bag, hvordan de samarbejder med eksterne samarbejdspartnere og hvilke samarbejdsflader folkeskoler, friskoler og ungdomsuddannelser i kommunen skaber, så vores børn og unge oplever, at den kreative, innovative og entreprenante dimension dyrkes hele vejen op gennem skoletiden. Afslutningsvis skitseres Entreprenørskabsskolens kommunale organisering Hvorfor Entreprenørskabsskolen? Fordi: nutidens børn og unge er fremtidens kompetente medarbejdere, ledere, iværksættere og borgere. Entreprenørskab i Ikast-Brande Kommune er kendetegnet ved, at: Der samarbejdes med det omkringliggende erhvervsliv, foreningsliv, kulturliv og andre relevante samarbejdspartnere Der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces og at disse skaber forandringer Læreren rammesætter læringsforløbet Der er et reelt behov for det, der laves Det skaber en nytteværdi for andre end eleven selv Eleverne opfattes som ressourcer Der er ikke én løsning eller ét facit eller absolutte svar på en opgave/et problem Det er tilladt at dumme sig 1.2. Hvad er Entreprenørskabsskolens formål? Vi ønsker at udvikle en kultur i undervisningen, erhvervslivet, foreningslivet, kulturlivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet - Side 4 -

5 og iværksætterlyst. Samtidig med et stærkt fokus på at de unge tager en ungdomsuddannelse. 2. Forankring af Entreprenørskabsskolen Følgende afsnit dokumentere, hvorledes det entreprenante arbejde i folkeskolen og på ungdomsuddannelser understøttes nationalt og kommunalt Folkeskolelovens formålsparagraf "Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi samt får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle" Folkeskolereformen Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Innovation og entreprenørskab I forbindelse med udarbejdelsen af Fælles Mål for faget håndværk og design præciseres det, at der i dette fag skal arbejdes med innovation og entreprenørskab. Derudover sættes der i forbindelse med arbejdet med præciseringen og forenklingen Fælles Mål fokus på, hvordan innovation og entreprenørskab kan tydeliggøres i folkeskolens øvrige fag Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik Entreprenørskabsskolen blev august 2009 indskrevet som parameter i kommunens erhvervspolitik. Hvis du vil vide mere: - Side 5 -

6 2.4. Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande kommune Uddrag fra politikken: Entreprenørskabsskolen er et af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Innovation, kreativitet og iværksætterlyst er en naturlig del af elevernes dagligdag og læring. Entreprenørskabsskolens styrke er det tætte samarbejde mellem kommunen og lokallivet - herunder erhvervsliv, kulturliv og offentlige organisationer. Ikast-Brande Kommune ønsker med Entreprenørskabsskolen at lægge kimen til en ny iværksættergeneration, hvor mod, handlekraft og samarbejde er bærende værdier. Hvis du vil vide mere: 3. Entreprenørskabsskolens visioner Visioner: Erhvervsliv, kulturliv, fritidsliv, familieliv, grundskole, gymnasiale- og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og byråd oplever projektet som værdiskabende og et fælles anliggende Alle skoler i Ikast-Brande Kommune arbejder med at skabe en entreprenant kultur 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse Entreprenørskabsskolen skaber grundlag for at øge antallet af nye virksomheder og vækst i eksisterende virksomheder Entreprenørskab indgår i elevernes dagligdag, læring og dannelse Arbejdet med entreprenørskab understøtter rekruttering af fremtidens kompetente medarbejdere Entreprenørskabsskolen har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, kulturliv, foreningsliv og familieliv 4. Det entreprenante læringssyn Vi ønsker at skabe sammenhæng og samarbejde mellem vores uddannelsesinstitutioner, så børnene oplever en entreprenant læringskultur, der har fokus på at udvikle de kreative og innovative kompetencer fra de starter i 0. klasse til de går ud af en ungdomsuddannelse. Nedenfor er en beskrivelse af det entreprenante læringssyn i henholdsvis folkeskolen og på ungdomsuddannelsen (HHX,STX og Herningsholm Erhvervsskole) samt eksempler på, hvordan vi ønsker at arbejde entreprenant. - Side 6 -

7 4.1 Folkeskolen Den entreprenante læringsforståelse I Ikast-Brande Kommune arbejder Entreprenørskabsskolen ud fra en fælles læringsforståelse. Læringsforståelsen bygger på de fire elementer: fællesskabelse, faglighed, kreativitet og foretagsomhed, de uddybes nærmere i afsnit De fire elementer danner rammen om læringsmålet for en given sag. Det centrale i denne læringsforståelse er foretagsomheden, som styrende for valg af viden og kompetenceudvikling. Historisk set har undervisning haft sit afsæt i tilegnelse af viden gennem teori og lærebogssystemer, hvorefter færdighederne udvikles til et kompetenceniveau gennem træning. Lejlighedsvist er færdigheder og kompetencer anvendt i praksis gennem tænkte eksempler fra hverdagen. I vores fælles læringsforståelse er det målet at tage afsæt i foretagsomheden - altså det vi ønsker at gøre i/ved en given sag. Handlingsniveauet bliver dermed retningsgivende for tilegnelse af viden og kompetencer. Elevernes viden og kompetence udspringer af relevansen, som er praksisbundet. Hermed bevæger vi os fra den reproduktive skole til den produktive skole, hvor elevernes erkendelse og læring sker gennem deres egne handlinger. For at lykkes med vores læringsforståelse er det nødvendigt at åbne skolen i forhold til dens omverden. Den åbne skole er symboliseret ved den entreprenante landsby (læs mere i afsnit 4.1.4). Den entreprenante landsby skal ikke kun forstås som et geografisk afgrænset område, men mere som det netværk af samarbejdspartnere, den enkelte skole har og er i stand til at skabe. - Side 7 -

8 Teltet en læringsrumsforståelse Teltet er en metafor for læringsrummet, hvor sagen/temaet er teltets midtpunkt. Teltet består af de fire elementer: fællesskabelse, faglighed, kreativitet og foretagsomhed. Der skal være fokus på alle elementer, dog kan teltet hælde på forskellig vis alt ud fra hvilket fokus, der er i sagen/temaet. Teltet en metafor for læringsrummets flytbarhed og fleksibilitet. Fig. 1: Teltet Fællesskabelse (ud)dannelsens epicenter Mennesket er grundlæggende et socialt, handlende og kommunikerende væsen, der på en og samme tid er fællesskabt og fællesskabende. Derfor betegnelsen; fælles-skabelse. Fællesskaber er noget, der hele tiden gøres, skabes og opretholdes gennem fælles handling og fælles kommunikation. Fællesskabelse er selve grundlaget for det at arbejde med menneskers læring og udvikling og understreger vigtigheden af, at man på skoler skal tilrettelægge læringsmiljøer, der er organiseret som samarbejdende fællesskaber. Faglighed Et solidt fagligt fundament er grundstenen for, at der kan opstå kreativitet og foretagsomhed. Vi ønsker at anskueliggøre fagligheden ud fra hvilke metoder og færdigheder, der ligger i fagene. Gennem den undersøgende og eksperimenterende tilgang skal fagenes færdigheder tilegnes. Det skal ske gennem en tydeliggørelse af fagenes anvendelsesmuligheder i relation til konkrete situationer. Det er i mellem sag og fag, at faget/læring bliver meningsgivende, fordi: - Side 8 -

9 vi har fag for at få noget viden om verden ikke for at få noget af vide om kemi eller historie. Fag er ikke interessante i sig selv, men fordi de siger noget om den verden, vi lever i. (Hans Fink. In: IN: Asterisk; nr. 66, 2013) Kreativitet fornyelse af det eksisterende Kreativitet er lig med fornyelse, der gør en praksis bedre, mere effektiv og mere bæredygtig. Kreativitet er fornyelse af det eksisterende og kan både være individuelt og kollektivt. Kreativitet kan forstås som At mestre fornyelsens kunst (Tanggaard, 2010) eller Kreativitet er at tænke på kanten af boksen (Tangaard og Stadil, 2012). Kreativiteten er en forudsætning for at praktisere entreprenørskab, derfor er det vigtigt, at den kreative muskel trænes og udfordres. Kreativitet kan være en disciplin i sig selv og kan stå alene, hvis formålet er, at tænke på kanten af boksen og fornyelse. Foretagsomhed Når arbejdet har fået retning, er meningsskabende og de fremkomne løsninger af arbejdet skaber værdi for andre har vi nået foretagsomheden. Det er i dette felt fællesskabelse, kreativitet og faglighed samles og bliver handlingsgjort/operationaliseret Vidensstrappen Videnstrappen illustrerer tre forskellige vidensniveauer, der kan forekomme i en læringssituation og hvilke kompetencer, eleven tilegner sig. Der er ikke en bestemt retning at gå på trappen, og eleven kan i løbet af et undervisningsforløb have brug for at være på de forskellige trappetrin på skift jf. afsnittet om teltet, hvor komponenterne faglighed, fællesskabelse, kreativitet og foretagsomhed er afhængige af hinanden. - Side 9 -

10 Fig. 2: Videnstrappen Et eksempel: En 8.klasse skal lære om reklamer i dansk. De får at vide, at forløbet skal munde ud i at lave en reklame for en virksomhed i byen. Sagen er: Lav en reklame for produkt XX for virksomhed YY. Eleverne brainstormer på, hvad der er kendetegnende ved en god reklame farver, foto, symboler, tekniske detaljer, opstilling, tekst etc. Eleverne bliver bevidste om, at de har en viden om sagen og bevidste om deres ikke-viden. Eleverne kontakter virksomhed YY: Hvilken virksomhed er de? Hvilke forventninger har de til reklamen? Hvem er målgruppen til reklamen? Hvor skal reklamen vises? Etc. Eleverne laver de første prototyper/skitser til en reklame og får feedback af lærere, virksomhed YY og andre elever. Eleverne vil løbende opleve et behov for at tilegne sig ny viden om specifikke faglige elementer. Eleverne fremlægger den færdige reklame for virksomhed YY og sikrer, at de indbyrdes forventninger er afstemt. Eleverne evaluerer forløbet på klassen med fokus på den specifikke læring i forløbet set ud fra det faglige, det sociale og entreprenante aspekt. Her anvendes Læringsstregen (se afsnit 4.1.5). - Side 10 -

11 Den entreprenante landsby Fig. 3: Den entreprenante landsby I den entreprenante læringsforståelse ser eleven sin læring i et større perspektiv, hvor faglige kompetencer afprøves i konkrete handlinger gennem samarbejde og netværk med andre om reelle problemstillinger. Dette er et godt fundament for, at elevens læring bliver menings- og værdifuld. En sådan tilgang skal læres og trænes fra skolestart, hvilket den entreprenante landsby illustrerer. Samarbejde og netværk kan ske på forskellige niveauer: mellem eleven selv og sidekammeraten, mellem to klasser, mellem en klasse og en virksomhed i kommunen etc. Klassens netværk til det omgivende samfund udbygges med tid. En e-ambassadør fx en forælder eller en skolebestyrelse kan være linket i at hjælpe med at skabe kontakter til klassens/ skolens omverden. De enkelte skoler opbygger ligeledes skolens entreprenante landsby, hvor skolens tovvholder for entreprenørskab har ansvaret. - Side 11 -

12 Læringsstregen Læringsstregen anvendes som en evalueringsmodel for at synliggøre sammenhængen mellem elementerne før, under og efter en læringsproces. Modellen er tænkt anvendt som et dialogredskab med elev(er) om deres læring og som et refleksionsredskab for skolens medarbejdere i deres forberedelse af et undervisningsforløb. Fig. 4: Læringsstregen I det blå felt i midten er sagsfeltet, det er her en problemstilling, en opgave eller en udfordring, formuleres til det enkelte læringsforløb. Der opstilles endvidere mål og succeskriterier som rettesnor for, at man er på rette vej igennem læringsforløbet. Omkransende sagsfeltet er tre rum, som alle er inddelt i tre lag og tydeliggør elevens læringsproces samt den anvendte og opnåede viden i læringsforløbet. Symbolbeskrivelse De tre rum: Bogen: det faglige rum færdigheder og kompetencer fra fagene. Lyspæren: det kreative rum udvikling af kreative og innovative kompetencer. Menneske: det relationelle rum hvilke relationer er vigtige for at løse sagen? - Side 12 -

13 De tre lag i de enkelte rum: Hammeren: værktøjslaget hvilke værktøjer/kompetencer har eleven allerede? Blomsten: vækstlaget Hvilke redskaber blev brugt og hvordan blev de brugt, kom der nye redskaber til? Rygsækken: Erfaringslaget - Hvilke kompetencer og resultater har eleven opnået gennem læringsprocessen? Vil du have en uddybende beskrivelse af modellen og dens anvendelse, kan du se mere på: Ungdomsuddannelserne Hvorfor tale om innovation på ungdomsuddannelserne? I en verden, der bliver mindre og mindre, er det ikke længere nok at være omstillingsparat for fremtiden er konstant under forandring. Hvad der var brugbare kompetencer/viden i går kan hurtigt blive forældet. Udfordringen ligger derfor i at være i en konstant fortløbende bevægelse. Med de ændrede behov i samfundet må uddannelsessystemet også følge med. Som følge heraf er ungdomsuddannelserne også under forandring, og innovationstænkningen fik for alvor en plads i år 2005, hvor der i den fælleslydende formålsparagraf står: Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. (UVM, 2007 maj: kap1 2, stk. 4). Denne tænkning giver nogle nye udfordringer, og som uddannelsesinstitution bliver det derfor relevant at tage stilling til, hvordan innovationsbegrebet skal forstås, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, hvad hensigten er med innovationsundervisningen osv Forståelse af innovationsbegrebet På ungdomsuddannelserne i Ikast-Brande Kommune forstås innovationsbegrebet på følgende måde: Innovation betegner det at nytænke og forbedre (altså ikke blot forandre) en eksisterende praksis i verden på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører berørt af og agerende i denne praksis på baggrund af relevant viden. (Paulsen, 2012 s. 57) Innovation indeholder følgende implikationer: Innovation forudsætter hele tiden utilfredshed med eksisterende verden + imagination af ny og bedre verden Vurdering af potentiel forbedring forudsætter en værdimålestok Vurdering af nyhedsværdi forudsætter viden om den gamle verden og dens tænkemåder - Side 13 -

14 For at vurdere, om noget er innovativt, kræves: (oplæg ved Michael Paulsen) 1. At man kan vurdere om dette noget er nytænkende - hvilket kræver viden om den gamle verden og dens tænkemåder. 2. At man kan vurdere om dette noget er en forbedring - hvilket kræver værdimålestokke + måleevner. 3. Dertil bør man - for at begrunde relevans - kunne argumentere for, at den pågældende del af verden trænger til nytænkende forbedringer - hvilket kræver indblik i verdens aktuelle problemer og tænkning Tre Innovationsopfattelser Innovationsundervisningen på ungdomsuddannelserne tager udgangspunkt i Michael Paulsens tre innovationsopfattelser - teknokapitalistisk innovationsforståelse, frigørende innovationsforståelse og faglig innovationsforståelse, som alle har fokus på at udvikle eleverne innovative evner. De tre forskellige tilgange vil dog have hver sin vægtning, alt efter om det er tale om STX, HF, HHX eller HG. Teknokapitalistisk innovationsforståelse Markedsinnovation At lære at finde noget nyt, der kan sælges og udbredes eller øge nogens position på et marked, som er bedre, end hvad andre kan finde på Frigørende innovationsforståelse Emancipatorisk innovation At lære at tænke anderledes og ukonventionelt i relation til almene domæner som miljø, demokrati, fredsbevaring, integration, social ulighed og fattigdom Faglig innovationsforståelse Hvad skal innovation i skolen gå ud på? Forskningsinnovation At lære at tænke nyt og kreativt i forhold til faglige problemstillinger, for at kunne stille og besvare spørgsmål, der overskrider den eksisterende verden Hvorfor arbejde med innovation? Erhvervsforberedelse Der er brug for mennesker, der kan konkurrere på et globalt marked, der fordrer konstant nytænkning Almen dannelse Der er brug for mennesker, der i fællesskab kan skabe en anderledes og bedre verden ud fra almene hensyn Studieforberedende Der er brug for mennesker, der tilegner sig dynamiske fagforståelser og dermed kan tænke fagligt nyt og anderledes Faglig orienteret Eleverne skal arbejde med faglige temaer, hvor der ikke gives absolutte svar og metoder, men fordres faglig nytænkning Målorienteret Eleverne skal på baggrund af opdrag hitte på nye ideer, produkter og midler til at opfylde eksterne mål og værdier Hvordan skal man arbejde med innovation? Problemorienteret Eleverne skal i dialog med berørte parter arbejde med domæneforbedringer ifht. epokale nøgleproblemer, der kalder på - Side 14 -

15 nytænkning Tabel 1: Innovationsforståelser (Paulsen, 2012) Den teknokapitalistiske innovationsforståelse På de gymnasiale uddannelser bliver den teknokapitalistiske innovationsforståelse anvendt i forbindelse med Young Enterprise - Company Programme. Forløbet Company Programme har fokus på at undervise eleverne i og om entreprenørskab og innovation. Dvs. at eleverne gennem forløbet stifter bekendtskab med innovationsteori, innovationshistorie samt elementer indenfor udvikling af en forretningsplan. Eleverne arbejder igennem forløbet med at opstarte deres egen virksomhed, hvor de kommer gennem alle elementer fra idégenerering til produktudvikling samt afsætningsmuligheder. Eleverne bliver dermed trænet i at omsætte inventioner til kommercielle produkter, processer eller servicer, som kan nå det kommercielle marked. Den frigørende innovationsforståelse Hvor eleverne i den teknokapitalistiske innovationsforståelse bliver trænet i og gennem innovation, har den frigørende innovationsforståelse til formål at udvikle elevernes enterprising behaviour via undervisning i og gennem innovation og entreprenørskab. Denne tilgang tager udgangspunkt i, at eleverne igennem de forskellige fag skal arbejde med tidens epokale nøgleproblemer fx miljøproblemer, befolkningseksplosion, krig og fred og samfundsproduceret ulighed. På den baggrund skal eleverne udvikle kompetencer, så de i fremtiden kan være problemløsende og udvikle offentlige og civile forbedringer på lokalt, nationalt og globalt plan. Projektet Bølger i Hverdagen (et kommunalt projekt) arbejdede med den frigørende innovationsforståelse, hvor eleverne gennem eksterne samarbejdspartnere blev stillet overfor fremtidige udfordringer. Den faglige innovationsforståelse Hvor den frigørende innovationsforståelse har et alment globalt sigte, fokuserer den faglige innovationsforståelse på at være studieforberedende i fagene. Dvs. at innovationsarbejdet foregår i de forskellige fag fx matematik, dansk, samfundsfag osv., hvor der er fokus på, at eleverne skal trænes i at tænke nyt og kreativt i forhold til at løse fagfaglige problemstillinger. I denne innovationsforståelse ses viden ikke som en fast størrelse, men som en størrelse, der er under forandring. Denne innovationsforståelse sigter på at udvikle faglige stærke elever, som kan indgå i faglige diskussioner på de videregående uddannelser. Med udgangspunktet i de tre ovenstående tilgange sigter de gymnasiale ungdomsuddannelser i Ikast-Brande Kommune på at udvikle eleverne i forhold til tre typer af innovatorer (Paulsen, 2012: 60) - Side 15 -

16 1. Den alment refleksive innovator 2. Den specifikt refleksive innovator 3. Den instrumentelle innovator Herningsholm Erhvervsskole På erhvervsuddannelserne på Herningsholm Erhvervsskole er fagligheden omdrejningspunktet. De tekniske og merkantile erhvervsuddannelser danner rammer for læring, som har værdi for den enkelte elev såvel som for erhvervslivet og det omgivende samfund. Det er centralt, at eleverne blandt mange kompetencer tilegner sig innovative, entreprenørielle og interkulturelle kompetencer, som gør dem i stand til at bidrage til produkt- og serviceudvikling og gør dem i stand til at etablere egen virksomhed. I de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser på Herningsholm Erhvervsskole er der et tæt samspil mellem teori og praksis, og eleverne rustes gennem uddannelsesforløbet til at bringe deres teoretiske viden og praktiske erfaring i spil i forhold til at løse faglige problemstillinger og udfordre traditionelle løsninger. Dette sker på forskellig vis gennem undervisningsforløb i de enkelte uddannelser, på tværs af uddannelser og i samarbejde med eksterne parter, hvor undervisning i innovation, iværksætteri og internationalisering er integreret. 5. Entreprenante samarbejdsmuligheder på tværs af folkeskoler og ungdomsuddannelser 5.1 Going Global Going Global er en innovations camp på Ikast Brande Gymnasium for kommunens 8. klasse elever. Dagen er opbygget omkring forskellige workshops, hvor eleverne skal løse globale problemstillinger med udgangspunkt i lande som Kina, Jordan, Kenya, USA og Tyskland. I samarbejde med elever fra Stx og pre-ib skal eleverne finde innovative løsninger på de globale problemstillinger. Dagen har fokus på innovation og samarbejde. 5.2 InnovationDay InnovationDay foregår på Herningsholm HHX Ikast, hvor en virksomhed udefra præsenterer en konkret case, som skal løses i løbet af dagen. De deltagende folkeskoleelever vil være inddelt i mindre grupper og sammen med deres procesguides, HHX elever med faget innovation, konkurrere med hinanden om at komme med den bedste og mest innovative løsning på den stillede case. Dagen forløber som en proces, hvor der generes et utal af idéer, de kreative muskler - Side 16 -

17 trænes gennem energizers, og hvor eleverne til sidst præsenterer deres udviklede koncept på en stand foran dommerne. 5.3 InnovationCamp InnovationCamp foregår på de deltagende skolers faciliteter og består af en case, som repræsentanten fra folkeskolen har udvalgt. Dette kan være en problemstilling, eleverne møder i deres skoletid, samfundsproblemer eller fra en virksomhed, man har kontaktet. Den deltagende klasse deles ind i mindre grupper og gennemgår en typisk innovationsproces fra problem idé koncept, guidet af uddannede procesguides fra HHX. Eleverne bliver taget igennem forskellige øvelser, der træner deres kreative muskel og lærer dem at opbygge og udvælge et koncept, som de afslutningsvis præsenterer for dommerne. 5.4 Erhvervsfagligt innovationsforløb Snedkeruddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole arbejder sammen med en folkeskole om et erhvervsfagligt innovationsforløb under projektet Industrien som karrierevej. Forløbet involverer elever i 8. klasse og erhvervsskoleelever på snedkeruddannelsen samt elever på TEKO. Forløbet er udviklet i tæt samarbejde mellem lærere på den pågældende folkeskole og undervisere på Herningsholm Erhvervsskole, og det består af fem dages aktiviteter fordelt over fire uger. Eleverne skal samarbejde i en innovationsproces, dels på folkeskolen, dels på erhvervsskolen. Elever fra TEKO skal indledningsvist facilitere innovationsprocessen. Forløbet skal munde ud i en række specielt fremstillede møbler til et fællesrum på den pågældende folkeskole. I forløbet skal eleverne fra folkeskolen indtage rollen som kunder, mens eleverne fra erhvervsskolen skal indtage rollen som producenter, hvor de blandt andet skal arbejde med produktudvikling. Afslutningsvist skal møblerne fremvises for forældre og skolens øvrige elever. Lignende erhvervsfaglige innovationsforløb vil kunne gennemføres i samarbejde med andre erhvervsuddannelser på Herningsholm Erhvervsskole. 5.5 Kommunale projekter Der arrangeres jævnligt kommunale entreprenante projekter med et fælles tema, hvor alle folkeskoler og ungdomsuddannelser kan deltage her kan bl.a. nævnes Bølger i hverdagen, Forskningens døgn og Stafetten. 5.6 Innovaprisen Hvert år uddeles Innovaprisen for det bedste entreprenante projekt i følgende kategorier: - Indskoling - Mellemtrin - Udskoling - Ungdomsuddannelse - Side 17 -

18 Præmien er 5000 kr., hvoraf halvdelen af beløbet skal doneres til et godtgørende formål. 6. Organisering Entreprenørskabsskolen er forankret i Ikast-Brande Kommune med et samarbejdsforum, en ledergruppe og en tovholdergruppe. Dette har som formål at understøtte et fokus og en forankring af arbejdet fra det politiske niveau helt ud i læringsrummet Samarbejdsforum Samarbejdsforum består af: Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget Formand for arbejdsmarkedsudvalget En repræsentant fra Erhvervs- og Kontaktudvalget En repræsentant fra Kultur- og Fritidsudvalget Skolechefen Repræsentanter fra erhvervslivet Leder af Uhre Friskole Uddannelsesleder fra HHX Rektor fra Ikast-Brande Gymnasium En repræsentant fra erhvervsskolerne En skoleleder En pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget er formand for Samarbejdsforum. Der kan indkaldes gæster ad hoc til møder i Samarbejdsforum. Samarbejdsforum mødes som udgangspunkt to gange årligt. Samarbejdsforum kan mødes ekstraordinært, hvis det findes nødvendigt. Samarbejdsforummets formål er, at være ambassadører for Entreprenørskabsskolen være døråbnere til samarbejdspartnere i forbindelse med konkrete entreprenante forløb have konkrete opgaver i forbindelse med kommunale entreprenante projekter fungere som et videndelingsorgan sikre at der sker et tværgående samarbejde mellem interessenterne inden for Entreprenørskabsskolen 6.2. Kommunal Koordinator - Side 18 -

19 Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen er Kommunal Koordinator. Koordinatorens ansvar er, at Bistå i udarbejdelsen af dagsordner til styregruppemøder Udarbejde dagsordner til ledernetværksmøder Være ansvarlig for møder i tovholdergruppen Sikre kommunikationslinjer mellem interessenter Sikre pædagogisk udvikling Synliggøre Entreprenørskabssskolen i Ikast-Brande Kommune Være redaktør på Innovabladet 6.3. Ledernetværk Ledernetværket består af en ledelsesrepræsentant og en tovholder fra hver af folkeskolerne. Den kommunale koordinator leder netværket. - Side 19 -

20 Formålet med ledernetværket er, at Ledere drøfter ledelse af Entreprenørskabsskolen Der udvikles konkrete entreprenante tiltag for skolerne i samarbejde med tovholderen Ledere udvikler ledelseskompetencer, der understøtter læring og ledelse af entreprenante lærere og pædagoger Ledere skaber sig fælles billeder og forståelse af begreberne innovation, kreativitet og iværksætteri Ledere drøfter hvilke organisationsforandringer, der kan støtte implementeringen af entreprenørskab på skolerne herunder en kobling til erhvervs-, kultur- og foreningslivet samt ungdomsuddannelserne Ledernetværket mødes tre gange i skoleåret Tovholdergruppe Tovholdergruppen består af en to medarbejdere pr. skole. Tovholderne er forankret i PdULS-teamet (Pædagogisk didaktisk Udvikling i LæringsSamarbejde) på de enkelte skoler. Tovholdergruppens ansvar er, at Sikre projektets progression og pædagogiske fremdrift i samarbejde med den kommunale koordinator Sikre at der udvikles konkrete entreprenante tiltag for skolerne herunder et kommunalt årshjul Samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere vedligeholdes Sikre en fremdrift i projektet kommunalt herunder projektets vision/mission og mål, således det hænger sammen med FællesSkolen Skabe synergi i projektet gennem erfaringsudveksling Udvikling og implementering af entreprenørskab på de enkelte skoler Deltage i ledernetværk 3 møder årligt Formidle den gode historie om entreprenørskab til bl.a. Innovabladet Udvikle, planlægge og gennemføre InnovaPrisen - Side 20 -

Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser

Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 4 1.2. Hvad er Entreprenørskabsskolens formål?... 5 2. Forankring af

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser

Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 4 1.2. Hvad er Entreprenørskabsskolens formål?... 5 2. Forankring af

Læs mere

- innovativ læring og dannelse

- innovativ læring og dannelse - innovativ læring og dannelse Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 3 2. Projektets formål...

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Projektbeskrivelse

Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Projektbeskrivelse Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst Projektbeskrivelse Ikast-Brande Kommune 2012-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?...3

Læs mere

Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet

Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Innovation i det almene gymnasium Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvad betyder innovation? II. III. Hvorfor er innovation

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Strategi Horsens Statsskole

Strategi Horsens Statsskole Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation Forløb i innovation Didaktiske principper Viden, kundskaber og kompetencer i innovation forudsætter faglig indsigt. Endvidere er elevernes egne ressourcer og innovative kompetencer er i fokus. Det induktive

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale. Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Indledning. Mål. Målgruppe

Indledning. Mål. Målgruppe 1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017 Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Lærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING

Lærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING Lærervejledning Læringsuge skoleåret 2017-2018 UDSKOLING Verdensmålene for bæredygtig udvikling Side 1 af 11 INDHOLD Introduktion... 2 UNESCO Learning City Sønderborg... 2 Valg af Verdensmål kaldet SDG

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere