Veje til 50% VE i Danmark i 2030 VINDENS ROLLE OG DET LANGSIGTEDE PERSPEKTIV MOD 100% VE I 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til 50% VE i Danmark i 2030 VINDENS ROLLE OG DET LANGSIGTEDE PERSPEKTIV MOD 100% VE I 2050"

Transkript

1 Veje til 50% VE i Danmark i 2030 VINDENS ROLLE OG DET LANGSIGTEDE PERSPEKTIV MOD 100% VE I

2 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Vindmølleindustrien: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K Danmark T: info@eaea.dk Web: 2 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

3 Indhold 1 Baggrund og hovedresultater Hovedresultater og konklusioner Baggrund Muligheder og udfordringer Forudsætninger og analysesetup Sektorernes bidrag Elektrificering Forudsætninger for el- og fjernvarmesektoren Resultater Det europæiske elsystem Vedvarende energi i Danmark Samfundsøkonomiske konsekvenser Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

4 1 Baggrund og hovedresultater Den danske regering har besluttet at mindst 50% af det danske energiforbrug skal være dækket af vedvarende energi i I denne rapport optegnes og analyseres fire forskellige veje til at nå denne målsætning. I analysen er der dels set på et såkaldt hængekøje-scenarie, hvor de nødvendige tiltag til opfyldelse af mindst 50% målsætningen udsættes længst muligt. Overfor dette står tre scenarier med forskellige variationer af stabil udbygning med vedvarende energi (VE). De fire scenarier er: 1. Hængekøje VE 2030: Nødvendige tiltag til opfyldelse af 50% målsætningen udsættes længst muligt. 2. Stabil VE 2030: Der sigtes mod en stabil (lineær) VE-udbygning mod 50% i Stabil vind 2030: Svarer til Stabil VE 2030, men i dette scenarie er kravet udover en som minimum stabil total VE-udbygning mod 50 %, en stabil (lineær) vindudbygning mod stort set samme installerede landvindskapacitet i 2030 som i stabil VE 2030-scenariet 4. Stabil VE 2050: I dette scenarie forudsættes en stabil VE-udbygning hele vejen mod Det betyder bl.a., at VE-procenten vil overstige 50% i 2030, hvor den vil ligge på 60%. Formålet er en analyse af hvordan VE-målsætningen opfyldes mest omkostningseffektivt, og hvilke fordele og ulemper forskellige veje kan have. Her spiller el- og fjernvarmesektoren en central rolle, og endvidere har udviklingen af teknologiomkostninger til el- og fjernvarmeproduktion afgørende indflydelse. En anden vigtig parameter er udviklingen af elsystemet i Europa, herunder elprisernes afhængighed af prisen på CO 2-kvoter. Analysen inddrager den nyeste udvikling indenfor omkostninger for især vindkraft og solceller og fokuserer på udviklingen i el- og fjernvarmesektoren. Hastigheden for omstillingen til VE, og herunder hastigheden for udbygning med vindkraft er centrale elementer i sammensætning af scenarier. I el- og fjernvarmesektoren optimeres VE-udbygningen ved anvendelse af Balmorel-modellen. Udenfor el- og fjernvarmesektoren, tager den forudsatte VE-udbygning udgangspunkt i navngivne referencer som præsenteret i afsnit 2.1. Forudsætningerne herfor er ens i de tre 2030-scenarier, mens Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

5 scenariet adskiller sig, idet omstillingen i individuel opvarmning, transport og industri går hurtigere end i 2030 scenarierne. En udfordring ved forståelsen af optimal VE-udbygning er tilskud og afgifter, der forvrider incitamentsstrukturerne og dermed projektøkonomien på tværs af teknologier. I et langsigtet perspektiv, bør en optimeringsanalyse være samfundsøkonomisk, dvs. uden forvridende tilskud og afgifter og med et afkastkrav svarende til den samfundsøkonomiske rente. Men ønsket om at analysen afspejler de reelle økonomiske vilkår for aktørerne betyder, at det er valgt at optimere 2030-scenarierne med gældende afgifter og tilskud. Der er endvidere anvendt en frozen-policy tilgang, hvor eksisterende VE-tilskud ophører i takt med at ordningernes EU-godkendelser udløber. I det omfang elmarkedsprisen ikke er tilstrækkelig høj til at trække nye VEinvesteringer, f.eks. på grund af lave CO 2-priser, optimerer modellen den nødvendige VE-udbygning for at nå minimums-målet i scenariet for el- og fjernvarmesektoren er optimeret helt uden forvridende tilskud og afgifter, og afspejler derfor en samfundsøkonomisk optimal udbygningssti, såfremt jævn udbygning ønskes. Der er i alle scenarier 1 valgt at tage udgangspunkt i en relativ lav kvotepris der langsomt stiger mod ca. 115 kr/ton i 2030, da der endnu ikke er sikre tegn på at det vil lykkes EU at få nedbragt det betydelige kvoteoverskud. Analyserne viser dog den resulterende CO 2-fortrængningsomkostning i de forskellige scanarier. 1.1 Hovedresultater og konklusioner Analyserne i denne rapport viser, at målsætningen om at minimum 50% af Danmarks energiforbrug i 2030 bliver dækket af VE kan opnås ved at øge VEandelen i el- og fjernvarmesektoren fra 52% i 2015 til 87% i 2030 og en forholdsvis moderat udvikling af VE i de øvrige sektorer. Under en fortsættelse af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder bortfald af tilskud til biomasse, vind og sol, samt fastholdelse af afgiftsstrukturen til varmeproduktion, vil vind og sol bidrage mindre til opfyldelsen af målsætningen, end det ville være samfundsøkonomisk fornuftigt. De gennemførte scenarieberegninger viser også, at en stabil udbygning af VEandelen frem mod 2030 frem for en udsættelse af VE-indsatsen til sidst i perioden kun har meget begrænsede samfundsøkonomiske meromkostninger. Dette er bl.a. begrundet i reduktionen i omkostningerne til 1 I 2050-scenariet forudsættes dog en højere kvotepris, stigende til ca. 300 kr/ton i 2030 og ca. 750 kr/ton i Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

6 Energiforsyning (PJ) vind og sol, der er observeret i Højere CO 2- og/eller elpriser end antaget i analysen kan helt fjerne meromkostningen ved en tidligere indsats. Det langsigtede perspektiv Sammensætning af energisystemet Sammensætningen af energiforbruget i 2050 peger på, at vindkraft ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil spille en markant rolle på lang sigt. Vindkraft står i Stabil VE 2050 scenariet for 35% af energiforbruget i 2050 (Figur 2). Det er bl.a. antaget at biomasse bliver en knap ressource, afspejlet ved høje biomassepriser (ca. 90 kr./gj). Fast og flydende biomasse spiller fortsat en vigtig rolle, men andelen svarer nogenlunde til andelen i 2015, og biomasse anvendes primært i industrien og til transport, som står for hhv. 42% og 49% af biomasseanvendelsen i I el- og fjernvarmesektoren reduceres biomasseandelen fra 25% af forsyningen i 2015 til 2% i Samtidig kan VE-gas dog have betydning i el-og fjernvarmesektoren, hvis det bliver konkurrencedygtig med naturgas inkl. CO 2-omkostningen. Dette er forudsat i 2050-scenriet, og VE-gas forsyner ca. 7% af forbruget i el- og fjernvarmesektoren. Energisystemet mod 2030 På kort sigt (inden 2024) bringer eksisterende og besluttede tiltag for biomasseudbygningen og havvindudbygning VE-andelen over en lineær sti for den totale VE andel fra ca. 30% i 2015 til 50% i 2030 (Figur 1). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hængekøje VE 2030 Stabil VE 2030 Stabil vind 2030 Stabil VE 2050 Figur 1: Udvikling af VE-andel i scenarierne.. Den her viste andel er resultatet af beregningerne, og kan derfor ligge over de forudsatte minimumsniveauer. At VE-andelen for Stabil VE 2050 ikke er fuldt lineær mellem 2030 og 2040, skyldes at der her er valgt en lineær udvikling i el- og fjernvarmesektoren. Sammen med de valgte forudsætninger i de øvrige 6 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

7 sektorer resulterer dette i en overordnet VE-andel, der ligger lidt under en lineær sti mellem 2030 og Efter 2024 må der ud fra en frozen policy tilgang forventes en opbremsning af udbygningen med VE. Det nuværende tilskuds- og afgiftssystem vil føre til, at målsætningen om 50% VE i det samlede energisystem i høj grad opfyldes af biomasse, der står for mellem 24-26%-point af målsætningen i Det sker især ved øget anvendelse af biomasse til fjernvarme og kraftvarme. Vind, sol og varmepumper tilsammen leverer mindre end dette. Vind og sol bidrager altså i dette scenarie i mindre grad end det ville være samfundsøkonomisk fornuftigt, eftersom bl.a. elafgifterne forvrider økonomien. Observationen understøttes af resultaterne i 2050-scenariet, hvor vind, sol og varmepumper spiller en større rolle. Figur 2: Resulterende sammensætning af energiforsyningen i 2015, de forskellige scenarier for 2030 og Anden VE dækker over VE-andelen i affald, VE-gasser og overskudsvarme. Samfundsøkonomiske konsekvenser Omkostninger ved forskellige veje mod 2030-målet De samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er alene vurderet for elog fjernvarmesektoren for perioden fra 2018 til I 2050-scenariet foretages også ændringer i andre sektorer, hvis effekt der ikke er taget hensyn til her (se også uddybende forklaring i afsnit 3.3). Tabel 1 viser omkostninger for Stabil-scenarierne sammenlignet med Hængekøje VE Stabil VE 2050-scenariet viser en samfundsøkonomisk besparelse på ca. 1,75 mia. kr. for Danmark. Dette skyldes, at VE-andelen øges uden indflydelse fra 7 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

8 forvridende afgifter og tilskud, og vind og sol er samfundsøkonomisk billigere for at opfylde en VE-målsætning i forhold til biomasse. På trods af den samfundsøkonomiske besparelse i Stabil VE 2050 for Danmark, kan det ikke konkluderes, at en højere VE-målsætning i 2030 eller en hurtigere indfasning af VE generelt, medfører en samfundsøkonomisk besparelse. Modelberegningerne viser derimod, at der i alle scenarier er et tilskudsbehov for VE i 2030, og dermed en (begrænset) meromkostning forbundet ved at nå op på 50% VE. Dermed er der ud fra de valgte forudsætninger om bl.a. CO 2- prisen stadig en samfundsøkonomisk meromkostning ved at indføre VE-krav. I 2050 er dette tilskudsbehov meget tæt på nul. 2 Stabil VE 2030 og Stabil Vind 2030 har en meromkostning på under 1 mia. kr. i forhold til Hængekøje VE 2030, svarende til under 6 øre/kwh. Stabil vind 2030 viser, at en stabil udbygning med landvind reducerer omkostningen regnet pr. kwh VE fra 6 øre/kwh til 3,5 øre/kwh. Det skal noteres, at såfremt der foretages afgiftsændringer efter investeringer i biomasseanlæg er foretaget, kan disse investeringer få lavere benyttelsestid end modellen viser. Dette indgår ikke i analysen, men vil potentielt kunne påvirke økonomien negativt især i Hængekøje VE 2030 scenariet. Udbygningen med vindkraft i scenarierne Stabil VE 2030 og Stabil Vind 2030 er større end i Hængekøje 2030 både hvad angår niveau i 2030 og hvad angår udbygningshastigheden. Dette kunne være med til at reducere omkostningen ved VE-udbygningen sammenlignet med Hængekøje At der alligevel er en meromkostning ved disse scenarier skyldes, at biomasseproduktion ikke samtidig reduceres. En stor del af den øgede andel biomasse skyldes dog omstilling af kraftværker på baggrund af allerede tagne eller nært forestående beslutninger. Det er derfor usikkert, hvor stor en andel af den potentielle gevinst ved et ikke forvridende afgifts- og tilskudssystem, der reelt kan høstes frem til Modelberegningerne viser indikative omkostninger for VE-kravene i 2030 på omkring DKK/MWh for den sidste enhed vedvarende energi. I 2050 falder disse til næsten 0 DKK/MWh. 8 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

9 Stabil VE 2030 Danmark Stabil vind 2030 Stabil VE Ekstra VE (PJ) akkumuleret frem mod Nutidsværdi ekstraomkostninger (mia. DKK) 0,75 0,86-1,74 Tilbagediskonterede ekstraomkostninger (DKK/MWh) Tabel 1: Ekstraomkostninger ved yderligere VE-produktion sammenlignet med hængekøjescenariet. Den tilbagediskonterede ekstraomkostning er beregnet som (Nutidsværdi ekstraomkostninger)/(tilbagediskonteret ekstra VE) CO 2-fortrængningsomkostningerne på mellem 76 og 274 kr./ton set ud fra et internationalt perspektiv viser, at VE-udbygningen kan være samfundsøkonomisk rentabel ved forholdsvis moderate CO 2-priser (Tabel 2). Sagt på en anden måde CO 2-priser på 274 kr./ton i stabil VE 2030 og 76 kr./ton i stabil vind 2030(tilbagediskonteret til 2018), vil medføre, at scenarierne er samfundsøkonomisk tæt på ligeværdige med Hængekøje VE Stabil VE 2030 Stabil vind 2030 Stabil VE Reduceret CO2 over perioden (Mton) 4,68 17, Tilbagediskonterede fortrængningsomkostninger (DKK/ton) Tabel 2: CO 2-fortrængningsomkostninger. Fortrængningsomkostninger er vist som sum af den forudsatte CO 2-pris og ekstraomkostningerne pr fortrængt CO 2. Den tilbagediskonterede fortrængningsomkostning er beregnet som (Nutidsværdi ekstraomkostninger)/ (Tilbagediskonteret CO 2-besparelse). Den tilbagediskonterede CO 2-pris forudsat i beregningerne er 71 kr./ton i 2030-scenarierne og 132 kr./ton i 2050-scenariet. Stabil udbygning af VE, herunder vind, kan have andre planlægningsmæssige og industripolitiske fordele der ikke er selvstændigt værdisat i analysen. Det må dog antages, at en fortsat og stabil vindudbygning vil have en gunstig indflydelse på Danmarks placering som international rollemodel og eksportnation af VE teknologier. Endvidere må det antages, at jævn VEudbygning medvirker til at fastholde viden og kompetencer i VE-branchen, hvilket alt andet lige vil billiggøre planlægnings- og udbygningsopgaven. 3 I Stabil VE 2050 er der indregnet ændringer i andre sektorer og et højere elforbrug som følge af elektrificering. Omkostningsberegningen tager ikke højde for de besparelser eller meromkostninger dette mefører i andre sektorer. Se i øvrigt afsnit Hvis modeloptimeringen var foretaget ud fra en europæisk CO2-pris som driver (frem for VE-målsætning i Danmark), er det sandsynligt, at investeringerne i VE var anderledes fordelt mht. både teknologier og geografi. Derfor kan et 50% VE scenarie i Danmark også have en samfundsøkonomisk meromkostning Danmark ved højere CO2-priser. 5 I Stabil VE 2050 er der indregnet et højere elforbrug som følge af elektrificering. Omkostningsberegningen tager ikke højde for de besparelser eller meromkostninger, elektrificeringen medfører i andre sektorer. 9 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

10 Udbygning med vindkraft Bidrag fra vind og sol til opfyldelsen af 50% VE Med de i energiaftalen af 2012 besluttede havvindmølleparker øges vindenergiens andel af det samlede energiforbrug fra ca. 7% i 2016 til ca. 11% i Herefter stagnerer vindens bidrag i Hængekøje VE 2030 scenariet, mens den øges til ca. 13% i 2030 i Stabil VE 2030 og Stabil vind 2030 og ca. 21% i Stabil VE Det lavere bidrag fra vind i Hængekøje VE 2030 i 2030 hænger især sammen med en antaget maksimal årlig bruttoudbygning på 400 MW landvind og 600 MW storskala solceller, som sætter en grænse for bidrag fra disse teknologier, hvis VE-indsatsen først øges sent i perioden, selvom de rent økonomisk ville være fordelagtige. Den sene indsats i Hængekøje VE 2030 betyder også, at der ikke sker nogen forøgelse af vindkapaciteten fra 2020 til 2030 (se Tabel 5 side 33 ). I alle scenarier udbygges dog betydeligt med vind og sol i perioden (Figur 3). Der etableres således i gennemsnit ca MW/år vindkraft i Danmark i 2030-scenarierne. Heraf udgøres de ca. 100 MW af den i energiaftalen besluttede havvindudbygning fra 2018 til 2021, mens ca. 180 MW/år er erstatning af eksisterende hav- og landvindskapacitet, der forventes nedtaget frem mod Hængekøje VE 2030 og Stabil VE 2030 viser et stop for udbygning med landvind i en periode på henholdsvis 8 og 6 år og samlet set en nogenlunde fastholdt landvindkapacitet fra 2018 til I Stabil vind 2030 er jævn vindudbygning en forudsætning. Stabil VE 2050 udnytter det fulde landvindspotentiale og anvender i tillæg havvind udover de aftalte havmølleparker fra energiaftalen Den gennemsnitlige årlige vindudbygning i Stabil VE 2050 kommer dermed op på 540 MW/år i perioden frem til 2030 og 640 MW/år herefter. Udbygning med solceller Storskala solceller bidrager især sidst i perioden i 2030-scenarierne. Herudover er der antaget en vis udbygning med solceller i mindre skala, der er drevet af incitamenter i form besparelser af elafgifter og tariffer. Denne udbygning svarer til en nettoudbygning på ca. 80 MW pr. år. I stabil VE 2050 udnyttes den maksimal antagne årlige udbygning med 600 MW pr. år. Samfundsøkonomien i udbygningen af solceller afhænger (ligesom for vindkraft) også af samtidigheden med produktion fra solceller i udlandet. Dertil kommer, at der for solceller er en højere udnyttelse i Central- og Sydeuropa, hvilket medvirker til at udbygningen stagnerer i Danmark på længere sigt. 10 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

11 Figur 3: Vind- og soludbygning (brutto) pr. år i Danmark i de forskellige scenarier. Nye kapacitet er vist i det første fulde driftsår. Den viste offshore-kapacitetsudbygning til og med 2022 er en følge af energiaftalen fra Udbygning på under 400 MW landvind i i Stabil VE 2050 skyldes antagne begrænsninger om maksimalt 6,5 GW landvind i 2030 (lineær indfasning) og 8,5 GW i Baggrund Siden oliekriserne tilbage i 1970 erne har den danske energisektor undergået meget betydelige forandringer. En el- og fjernvarmesektor der i 1960erne var næsten 100% olieforsynet blev især af økonomiske hensyn omlagt til primært kul. Fra midten af 1980 erne tog det danske naturgasprojekt fart. Den decentrale kraftvarme blev voldsomt udbygget, og en stor del af de danske husstande skiftede oliefyret ud med naturgas. I 1990 erne accelererede udbygningen med landvindmøller, og efter årtusindskiftet fik også vindmøller på havet for alvor betydning. I 2008 nedsatte den danske regering en klimakommission der skulle udrede hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer. Klimakommissionens rapport fra 2010 konkluderede at det er teknisk og økonomisk muligt at blive uafhængig af fossile brændsler omkring Rapporten pegede på at vindkraft vil spille en helt afgørende rolle, samt at det er nødvendigt med en stigende elektrificering af samfundet, herunder transportsektoren, såfremt forbruget af biomasse skal holdes på et 11 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

12 bæredygtigt niveau. Scenarieanalyser udarbejdet af bl.a. Energistyrelsen, Energinet.dk, Dansk Energi m.v. har underbygget disse budskaber. 6 Målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 har bred opbakning i det danske folketing og i befolkningen. Skiftende regeringer har efterfølgende bekræftet det langsigtede mål og opsat delmål på vej derhen. Virkemidlerne er primært økonomiske incitamenter i form af tilskud og afgifter i kombination med rammer og retningslinjer for den fysiske planlægning. Danmark indgår i et forpligtende samarbejde i EU, og en stor del af de danske virksomheder indgår i EU s CO 2-kvotesystem, ETS. EU-kommissionen fremlagde i sommeren 2016 et udspil for EU s klimapolitik mod Ud fra dette forventes Danmark at få en målsætning om 39% reduktion i ikke-kvote sektoren i 2030 i forhold til I 2015 udgjorde vedvarende energi 30% af Danmarks energiforbrug, målt efter EU s metode. Den nuværende VLAK-regering har fremlagt et mål om at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov skal være dækket af vedvarende energi i som et skridt på vejen mod 2050 målet om Danmark som lavemissions samfund, der er uafhængig af fossile brændsler. I denne rapport optegnes og analyseres fire forskellige veje til at nå målet. I analysen er der dels set på et såkaldt hængekøje-scenarie, hvor de nødvendige tiltag til opfyldelse af mindst 50% målsætningen udsættes længst muligt. Overfor dette står tre scenarier med forskellige variationer af stabil udbygning med VE. 1.3 Muligheder og udfordringer Den danske elsektor har næsten siden sin barndom været tæt forbundet med elsystemerne i vores nabolande og har især nydt godt af samarbejdet med de vandkraftdominerede systemer i Sverige og Norge. Efter liberaliseringen af elmarkedet ved årtusindskiftet, er handel med elektricitet og samarbejde omkring forsyningssikkerhed mellem landene voldsomt accelereret. Det har givet vindkraftejere store fordele, idet værdien af vindkraft dermed kan øges i perioder hvor det blæser meget. De fleste analyser af den grønne omstilling 6 Se bl.a. Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050, Energistyrelsen 2014; Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål, Dansk Energi 2017; Energikoncept 2030, Energinet.dk Regeringen har ikke beskrevet, hvordan 50% VE skal måles. Der er i dette projekt taget udgangspunkt i EU-metoden til at definere andelen af vedvarende energi. Dvs. den producerende mængde vedvarende energi ses i forhold til det udvidede endelige slutforbrug, og der korrigeres ikke for eksport/import af strøm. Valg af metode har betydning for VE-andel og forskelle er beskrevet i kapitel 2 og i baggrundsrapporten til denne analyse. 12 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

13 peger på, at et effektivt internationalt elmarked er en afgørende forudsætning for at opfylde 2050 målet omkostningseffektivt. Efter prisstigninger i elmarkedet op igennem 00erne, skete der et skift efter finanskrisen i Nu (forår 2017) ligger de danske elspotpriser i niveauet øre/kwh, hvilket er væsentligt lavere end forventet før finanskrisen. Strøm fra vindmøller sælges i gennemsnit til endnu lavere priser, da vindkraft efterhånden udgør en betydelig del af elmarkedet både i Danmark og i nabolandene. De lave elpriser skyldes en kombination af flere forhold. Det vigtigste element er, at prisen på el fra de kulfyrede kraftværker i Europa er lav. Det skyldes lave priser på kul i kombination med at CO 2-kvotemarkedet slet ikke sender det prissignal, som var tiltænkt. Hertil kommer, at der i dag er en betydelig overkapacitet 8 af især kulfyrede kraftværker. Overkapaciteten skyldes dels at elforbruget er faldet gennem nogle år, og dels at der er kommet ny VE kapacitet på markedet uden at udfasningen af den kulfyrede kapacitet er sket i samme tempo. Lave CO 2- og elpriser er en udfordring for den grønne omstilling, idet det fortsat i en årrække vil være nødvendigt at give tilskud til vind, sol og andre VE teknologier. Fortsat lave elpriser betyder dog også, at der ikke kan etableres kraftværker på fossile brændsler på kommercielle vilkår, samt at der er et økonomisk incitament til at udfasningen af eksisterende fossile kraftværker fortsætter. Det fortsatte prisfald på en række vedvarende energiteknologier har taget voldsom fart efter finanskrisen. Dette er mest dramatisk for solceller, men også havvind og landvind har vist betydelige prisfald. På trods af forventningerne om fortsatte prisfald tyder meget på, at der fortsat skal gives tilskud til VE, hvis den grønne omstilling skal fortsætte. Imens CO 2-prisen er et fælles prissignal i hele EU, er beslutninger om tilskud til VE fortsat nationale anliggender. Efter færdiggørelsen af analyserne til denne rapport er resultatet af tyske udbud for havvind med opførelse i 2024 offentliggjort. Både DONG og EnBW sikrede sige ret til opførelsen af havmølleparker ved at tilbyde opførelsen uden tilskud. Dette omfatter dog ikke omkostninger til etablering af ilandføringskabler. Derudover vurderes det, at der sandsynligvis er behov for yderligere forbedringer i økonomien for havvind i forhold til de her valgte 8 Med overkapacitet menes kraftværkskapacitet som burde lukkes ud fra kommercielle kriterier på basis af de nuværende elspotpriser. 13 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

14 antagelser for at havvind er rentabel uden tilskud. Dette gælder f.eks. reduktion af teknologiomkostninger eller stigende engrospriser på el. I en række lande baseres en væsentlig del af den grønne omstilling på omlægning af eksisterende kulfyrede kraftværker til biomasse. I et internationalt perspektiv er det ikke ressourcemæssigt muligt at biomassebaseret elproduktion i betydeligt omfang kan afløse kul- og gasfyret elproduktion samtidig med at biomasse også skal spille en rolle i transportsektoren og i industrien. Det er derfor afgørende, at brændselsbaseret elproduktion over en årrække afløses af fx vind og sol. Analyserne i bl.a. denne rapport peger på, at forbruget af biomasse vil stige i de kommende år. Det skyldes dels manglende erfaringer med varmepumper og geotermianlæg, men udviklingen er også i høj grad styret af den gældende afgiftsstruktur. Analyserne peger også på, at denne udvikling ikke er den billigste vej til at nå VE-målene, når der sammenlignes med en kombination af vind, sol og varmepumper. Analyserne i denne rapport peger altså på, at der er muligheder for at forbedre energisystemets økonomi og samtidig på længere sigt at reducere afhængigheden af biomasse. Hertil indgår tre afgørende elementer: 1) Udbygning med vind og sol i elproduktionen, 2) Elektrificering af varmesektoren vha. eldrevne varmepumper, og 3) Elektrificering af transportsektoren vha. eldrevne køretøjer. 9 Der er dog også betydelige udfordringer for en sådan udvikling. Disse udfordringer knytter sig både til elektrificeringen af varme- og transportsektoren og til udbygning med vind og sol. For vindudbygningen, gælder det spørgsmålet om realiserbart potentiale. Udbygningstakten for landvind har hidtil været bestemt af hvor mange projekter kommunerne har kunnet finde plads til, hvilket siden 2012 har ledt til en relativt stabil udbygning med i gennemsnit godt 200 MW årligt (brutto). Primo 2017 er den samlede landvindkapacitet på ca MW. Selvom potentialet er betydeligt større 10, kræver det opnåelse af lokal accept, hvilket 9 Andre analyser, der behandler de omtalte emner: Energikommissionens anbefalinger til fremdtidens energipolitik, Energikommissionen 2017;Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål, Dansk Energi 2017; Energikocept 2030, Energinet.dk 2015; Grøn Roadmap 2030 Scenarier og virkemidler til omstilling af transportsektorens energiforbrug, Ea Energianalyse 2015; 10 Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030, Energinet.dk for%20landvind%20i%20danmark%20i% pdf 14 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

15 ofte kan være en udfordring der begrænser landvindudbygningen. Derfor er det sandsynligvis i højere grad nødvendigt at supplere med de fortsat noget dyrere havvindmøller, hvor den samlede kapacitet med den allerede planlagte udbygning vil nå ca MW i Såfremt der er væsentligt mindre lokale udfordringer for solcelleanlæg end der de senere år er set for landvind, kan solcelleanlæg spille en betydelig rolle, og ifølge analyserne til lavere omkostninger end havvind. Udfordringer ved elektrificering af varme- og transportsektoren knytter sig især til indfasning af elbiler og en tilpasning af incitamentsstrukturen i form af afgifter. For elbiler er spørgsmålet, om omkostningsreduktionen og teknologiudvikling kan sikre en indfasning i passende tempo uden en markant afgiftsreform. For varmesektoren hæmmes indfasningen af varmepumper af forvridende incitamentsstrukturer (elafgifter) og manglende storskala demonstration af varmepumper. 15 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

16 2 Forudsætninger og analysesetup Analysens fokus er udviklingen i produktionen af VE i Danmark frem mod minimum 50% VE i 2030 med en perspektivering mod 100% VE i Til dette formål er der udarbejdet fire scenarier, hvoraf tre beskriver forskellige veje mod opfyldelsen af regeringens målsætning om minimum 50% VE i Danmark i 2030, mens perspektivscenariet viser en stabil 11 udbygning af VE frem mod 100% VE i 2050, hvilket vil kræve 60% VE i 2030 (Figur 4). I denne rapport optegnes og analyseres fire forskellige veje til at nå denne målsætning. I analysen er der dels set på et såkaldt hængekøje-scenarie, hvor de nødvendige tiltag til opfyldelse af mindst 50% målsætningen udsættes længst muligt. Overfor dette står tre scenarier med forskellige variationer af stabil udbygning med vedvarende energi (VE). De fire scenarier er: Hængekøje VE 2030: Nødvendige tiltag til opfyldelse af 50% målsætningen udsættes længst muligt, Senest i 2027 øges indsatsen indenfor el- og fjernvarmesektoren for at nå minimum 50% VE i Stabil VE 2030: Der sikres en indsats indenfor el- og fjernvarmesektoren, der som minimum følger en stabil (lineær) VE-udbygning mod 50% i Stabil vind 2030: Svarer til Stabil VE 2030, men i dette scenarie er kravet udover en som minimum stabil total VE-udbygning mod 50 %, en stabil (lineær) vindudbygning mod stort set samme installerede landvindskapacitet i 2030 som i stabil VE 2030-scenariet. Stabil VE 2050: Minimum stabil udbyning af VE fra 2015 til Indsatsen øges i alle sektorer. Optimering af el- og fjernvarmesektoren efter 2020 sker ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, dvs. uden forvridende afgifter og tilskud. 11 Stabil refererer her til forøgelse af den samlede VE-andel fra 2015 til 2050, der som minimum følger en lineær sti. 16 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

17 Figur 4: Stiliseret illustration af udvikling i VE-andel i det samlede energisystem i Danmark i de forskellige scenarier. Udviklingen af VE skal forstås som minimumskrav. Hvis eksisterende og besluttede tiltag, eller de generelle markedsforhold tilsiger det, kan VE-andelen være højere. Ved udformningen af scenarierne antages en konkret udvikling af VE indenfor transport, industri og individuel opvarmning (se afsnit 2.1). Ud fra denne beregnes det nødvendige bidrag fra el- og fjernvarmesektoren for at nå den samlede målsætning, og sammensætningen af el- og fjernvarmesektoren for at opfylde denne målsætning billigst muligt beregnes med el- og fjernvarmemodellen Balmorel. I 2030-scenarierne tages udgangspunkt i nuværende tilskud og afgifter, mens der forudsættes samfundsøkonomisk optimering i 2050-scenariet. For Hængekøje VE scenariet introduceres der først krav til VE fra 2027, som beregnes ud fra det maksimale antagne bidrag, som havvind, landvind og solceller kan bidrage med i løbet af de resterende år til målsætningen om 50% VE i Det er dog op til modelberegningen hvordan bidrag i de sidste to år endeligt struktureres, og biomasse og varmepumper kan også bidrage. 17 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

18 VE - El og FV sektorer [%] VE - alle sektorer [%] 100% 80% 60% 52% 94% 87% 77% 100% 100% 80% 60% 60% 50% 100% 40% 40% 45% 20% 0% 20% 0% 31% Figur 5: Forudsat udvikling af VE-andele i scenarierne. Andelen i el- og fjernvarmesektoren fremgår af venstre figur den samlede VE-andele i i alle sektorer af højre figur. VE-målsætningen Regeringen har ikke klart meldt ud, hvordan målsætningen om 50% VE skal måles. I denne analyse er der taget udgangspunkt i EU-metoden, hvor andelen beskrives som VE-produktionen i forhold til det udvidede endelige energiforbrug. Dette valg er hovedsageligt begrundet med, at det er den metode, der anses for den mest sandsynlige for anvendelse ved udformning af regeringens målsætning, og fordi der ikke er forskel på, hvordan vind/sol og biomasseanvendelsen i el- og fjernvarmesektoren bidrager til målsætningen. En anden metode er opgørelse af VE i forhold til bruttoenergiforbruget. En nærmere beskrivelse fremgår af baggrundsnotatet til den rapport, men hovedforskellene er: EU-metoden regnes som produktion af VE i forhold til udvidet endeligt energiforbrug. Bruttoenergimetoden regnes som forbrug af VE i forhold til bruttoenergiforbruget. Eksempelvis vil et biomassekraftvarmeværk ifølge bruttoenergimetoden bidrage med dets forbrug af biomasse, mens det i EU-metoden vil bidrage med produktionen af el og varme. Ikke energirelateret energiforbrug og energiforbrug ved transformering af energi (især energiforbrug ved olie og gasproduktion i Nordsøen) er ikke inkluderet i EU-metoden. Bruttometoden omfatter derimod alle sektorer inkl. Nordsøen. Bruttoenergimetoden korrigerer for import/eksport ifølge en metode defineret af Energistyrelsen. I EU-metoden korrigeres ikke for eksport/import, dvs. import af el tæller ikke som VE, og eksport af VEstrøm bliver ikke fratrukket. 18 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

19 2.1 Sektorernes bidrag El- og fjernvarmesektoren forventes at levere det største bidrag til den samlede VE-andel, da omstilling kan foretages omkostningseffektivt, særligt i perioden til 2030, hvor omstilling af transport og industri kan være en større udfordring (Figur 6). Det er dog ikke i dette projekt søgt at optimere de forskellige sektorers bidrag. I stedet anvendes en frozen-policy tilgang for 2030-scenarierne indenfor transport, industri og individuel opvarmning, som i store træk baseres på Energistyrelsens basisfremskrivning (BF15) 12. I Stabil VE 2050-scenariet antages indsatsen at blive øget i alle sektorer. Her er bl.a. Energistyrelsens vindscenarie (ENS vind) en central reference. 13 Antagelserne er opsummeret i Tabel 3. Figur 6: Forudsat bidrag til VE-udvikling fra de forskellige sektorer. Den orange streg angiver den forudsatte minimumsandel af VE i Danmark i scenarierne. 12 Danmark Energi- og Klimafremskrivning 2015, Energistyrelsen Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050, Energistyrelsen Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

20 Sektor 2030-scenarier 2050-scenarie Individuel varme Transport Industri El og fjernvarme Samlet VEandel Baseret på BF2015 -Konvertering til fjernvarme (op til 15% af individuel forsyning) -Naturgas og olie reduceres ca. 43% i 2030 ift Varmepumper forsyner ca. 22% i 2030 Baseret på BF2015 -Begrænset indfasning af biobrændstoffer til 2020, herefter konstant andel -Meget begrænset indfasning af elbiler (ca i 2025, i 2030) -Ingen yderligere udvikling af VEanvendelse efter Størstedelen af VE i BF2015 skyldtes VE til proces støtteordningen, som er blevet afviklet. Min. 87% VE i 2030 Min. 50% i Følger forløbet i 2030-scenarier til Herefter fremskrivning baseret på ENS vind -Naturgas og olie reduceres ca. 50% i 2030 ift Varmepumper forsyner ca. 33% i Fremskrivning baseret på analyser af VE til tung transport 14 -Biobrændstoffer bidrager med ca. 10% af det samlede forbrug i Ca elbiler i Udvikling af VE følger oprindelig fremskrivning fra BF2015 til Herefter tilpasning til ENS vind i Min. 94% VE i % VE i 2050 Min. 60% i % i 2030 Tabel 3: Antagelser om udvikling af VE i de forskellige sektorer. Ud fra antagelserne i de øvrige sektorer beregnes det nødvendige bidrag i el- og fjernvarmesektoren for at opnå den forudsatte sti for udviklingen af den samlede VE-andel (Figur 6). I stabil VE 2050 scenariet øges indsatsen i alle sektorer, hvilket fører til udviklingen vist i Figur 6. På trods af det øgede bidrag i de øvrige sektorer, øges kravet til el- og fjernvarmesektoren i 2030 i både PJ og som andel, da den samlede VE-andel er højere og der forudsættes større elektrificering. 14 Biogas og andre VE brændstoffer til tung transport, Ea Energianalyse og SDU Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

21 2.2 Elektrificering 2030-scenarierne forudsætter kun begrænset elektrificering 15, idet der antages en frozen-policy tilgang. I alt introduceres et elforbrug på ca. 1,9 TWh i 2030 grundet elektrificering (Tabel 4). I 2050 scenariet øges elektrificeringen som instrument for at reducere den samlede CO 2-emission. Dette resulterer i et elforbrug grundet elektrificering på ca. 4,7 TWh i 2030 og godt 21 TWh i Elektrificeringen stammer fra såvel anvendelsen af varmepumper til individuel varmeforsyning, elbiler i transportsektoren, øget elektrificering i industrien samt anvendelse af brint til produktion af biobrændstoffer på lang sigt. Der er ikke foretaget en optimering af niveauet af elektrificering og timingen, og niveauerne er derfor fastlagt ud fra andre referencer, samt det langsigtede mål om 100% VE, hvor sammensætningen af energisektoren er inspireret af Energistyrelsens vindscenarie. Væsentlige faktorer, der kan påvirke den fremtidige elektrificering er bl.a. afgifter og tariffer for elforbrug, priser på elbiler (som i høj grad afhænger af teknologiudvikling indenfor batterier). De valgte antagelser sammenholdes med andre relevante referencer, herunder Energistyrelsens basisfremskrivning (BF15), Energinets Analyseforudsætninger 16, og Dansk Energis analyse af Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Det understreges, at der med elektrificering her refereres til elforbrug, der erstatter anden energianvendelse indenfor Danmark. Således er udvikling af det generelle elforbrug, nyt elfobrugelforbrug til eksempelvis ny industri eller datacentre ikke inkluderet her. 16 Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016, Energinet.dk Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål, Dansk Energi Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

22 Total 2050-scenarier 2030-scenarier Enhed: GWh Industri - - Individuelle varmepumper Vejtransport 3 35 Femern og elektrificering af fjernbanen Elforbrug brint - - Fjernvarme - Hængekøje VE Fjernvarme - Stabil VE Fjernvarme - Stabil vind Industri Individuelle varmepumper Vejtransport Femern og elektrificering af fjernbanen Elforbrug brint Fjernvarme Hængekøje VE Stabil VE Stabil vind Stabil VE Tabel 4: Overblik over antagelser for elektrificering. Angivet som GWh brutto (inkl. Nettab). *Elektrificering indenfor fjernvarmeproduktion er et resultat af beregningerne med Balmorelmodellen Industri Elektrificering indenfor industri vedrører anvendelse af varmepumper og elpatroner til procesvarme. Forudsætningerne er baseret på BF15. Mod 2025 forudsættes der næsten ingen yderligere anvendelse af varmepumper og elpatroner. Dette fastholdes i 2030-scenarierne. I stabil VE 2050 øges elektrificeringen efter 2025 således at ca. 20% af forsyningen er baseret på elpatroner og varmepumper i 2050 svarende til Energistyrelsens vindscenarie, mod ca. 6% i I 2030 bliver andelen knap 10%. Til sammenligning forudsætter Dansk Energi en elektrificering på 23% i 2030 i et højt elektrificeringsscenarie. I lyset af den langsigtede andel på 20% i 2050, virker 23% i 2030 højt, men kan ikke udelukkes under ændrede rammebetingelser. Individuelle varmepumper Udviklingen af individuelle varmepumper følger BF15 til 2025, hvor varmepumper forsyner ca. 19 % af forbruget. Dette øges i 2030-scenarierne til 22% i 2030 på basis af en lineær fremskrivning af udviklingen mellem 2020 og I stabil VE 2050-scenariet øges andelen efter 2025 lineært til at opfylde ca. 92% i Resten er baseret på solvarme, svarende til Energistyrelsens vindscenarie. Til sammenligning forudsætter Dansk Energi, at ca. 30% af den individuelle opvarmning forsynes med varmepumper i 2030 i et højt elektrificeringsscenarie, hvilket ville kræve en tredobling af salgstallet af varmepumper til årligt i hele perioden fra 2016 til 2030 ift. ca Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

23 nye varmepumper i Energinets Analyseforudsætninger 2016 ligger ca. 19% højere i 2030 end de her valgte antagelser. Transport I 2030-scenarierne følger elforbrug til vejtransport BF15. Forudsætningerne for transportsektoren for stabil VE scenariet generelt, herunder eldrevet vejtransport, er baseret på projektet Biogas og andre VEbrændstoffer til tung transport 18, som forudsætter, at andelen af elbiler af nybilssalget indenfor personbiler stiger til ca. en tredjedel af al nybilssalg i 2030, fordelt på ca. 50% rene elbiler og 50% plugin-hybridbiler. Elbiler og plugin-hybridbiler står for ca. 12% af personbilsparken i Det samlede elforbrug til vejtransport er ca. 1,1 TWh i Til sammenligning forudsætter Dansk Energi et forbrug på ca. 2,8 TWh i det høje elektrificeringsscenarie i et meget ambitiøst forløb, hvor det antages, at antallet af personbiler når ca , hvilket ville kræve at halvdelen af alle solgte personbiler er rene elbiler i Dertil antages en tilsvarende elektrificering af varebiler, busser og lastbiler. Energinet.dk antager i deres Analyseforudsætninger 2016 et elforbrug på 0,7 TWh i Togdrift har ikke været genstand for nærmere analyse, men det antages, at ca. 85% dækkes af eldrift i 2025, hvilket er tidligere end BF15, som antager 85% eldrift i Forudsætninger for el- og fjernvarmesektoren Udviklingen i el- og fjernvarmesektoren beregnes med markedsmodellen Balmorel, hvor der implementeres krav om at opfylde VE-målsætningen inden for el- og fjernvarmesektoren (se Figur 5). Udviklingen i den danske el- og fjernvarmesektor afhænger primært af to ting: a) Udviklingen af det internationale elmarked, som er påvirket af de globale tendenser indenfor brændselspriser og teknologiudvikling, samt EU's rammevilkår for udvikling af VE og udledning af CO 2 b) Nationale rammebetingelser for støtte til VE og tilskud og afgifter. Det internationale elmarked Der forudsættes grundlæggende en fortsat omstilling af elsystemet til vedvarende energi, både i lyset af Parisaftalen fra december 2015 og den fortsatte billiggørelse af VE-teknologier. Dette reducerer efterspørgslen på fossile brændsler, og dermed priserne. Især på kort sigt vil nationale tilskudsordninger i EU spille en væsentlig rolle i udbygningen af VE, mens CO 2- kvotesystemet, med antagelse om priser stigende fra 46 DKK/ton i 2020 til 113 DKK/ton i 2030, først forventes at spille en afgørende rolle på længere sigt. 18 Biogas og andre VE brændstoffer til tung transport, Ea Energianalyse og SDU Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

24 Brændelspriser [DKK/GJ] CO2-priser [DKK/ton] Brændselspriser i samtlige scenarier forudsættes at følge forwardmarkederne frem til 2020, hvorefter der forudsættes en tilpasning til World Energy Outlooks 450 scenarie, hvis prisniveau antages fuldt indfaset i 2030 (Figur 7). Valget af World Energy Outlooks 450 scenarier afspejler både antagelse om fortsat klimaindsats og at det Internationale Energiagentur historisk set ofte har undervurderet teknologiudviklingen indenfor VE. CO 2-priserne baseres indtil 2020 ligeledes på forwardpriser på omkring 5,5 /ton. Frem til 2030 antages i 2030-scenarierne en forøgelse til 15 /ton, idet subsidier fortsat forventes at spille en afgørende rolle for udvikling af VE. Til sammenligning vurderer EU s impact assessment 19, at der er behov for 40 /ton i 2030, hvis reduktionsmålene for CO 2 indenfor EU skal nås vha. en CO 2-pris. Såfremt der samtidig indføres effektivisering og energibesparelser reduceres denne pris til 22 /ton, og yderligere til 11 /ton, når der også forudsættes VE-tilskud. Der er i øjeblikket et overskud af CO 2-kvoter på i nærheden af 2 mia. tons, og der vil skulle træffes nye politiske beslutninger i EU for at fjerne overskuddet før Dette peger i retning af fortsat lave CO 2-priser, og på at de 15 /ton kan være et optimistisk estimat. I scenariet antages efter 2020 en stigende CO 2-pris til 100 /ton I 2050 for i højere grad at afspejle den samfundsøkonomiske værdi af CO 2-udledning Kul Råolie Naturgas CO2 høj CO2 lav Figur 7: Forudsat udvikling for CO 2- og brændselspriser. CO2 høj: 2050-scenarie, CO2 lav: scenarier. Teknologiudvikling Antagelser for teknologiudviklingen baseres grundlæggende på Energistyrelsens og Energinet.dks teknologikatalog. Både nationale og 19 COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT - IMPACT ASSESSMENT, SWD(2014) 15 final, European Commision Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

25 LCOE (Kr/MWh) mio. DKK-2016/MW internationale auktioner for vind og sol i løbet af 2016 har dog indikeret, at omkostningerne til især offshore vind og solceller er faldet mere end forventet. Ud fra især buddene for Kriegers Flak, Borssele 1&2, Borssele 3&4 for havvind, samt de danske og tyske udbud for sol (hvoraf en del etableres i Danmark), er der derfor estimeret en opdateret udvikling for omkostninger for havvind og solceller (Figur 8). Forventningerne til landvind er uændret. De viste reduktioner af investeringsomkostningen fører også til lavere forventning for de samfundsøkonomiske elprodktionsomkostninger Havvind Tekkat Kystnære Tekkat Sol Tekkat Landvind Havvind nyt forløb Kystnære nyt forløb Sol nyt forløb Figur 8: Estimat for udvikling af teknologiomkostninger (investeringsomkostninger) i forhold til Energistyrelsens og Energinet.dks teknologikatalog (tekkat). Omkostninger er vist for det år, hvor teknologien opføres Havvind Kystnære Landvind Solcelleanlæg Figur 9: Estimat for samfundsøkonomisk elproduktionsomkostning. Baseret på den tekniske levetid og en samfundsøkonomisk rente på 4%. Beregningerne inkluderer ikke systemintegrationsomkostninger, som er inkluderet i selve modelberegningerne. 25 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

26 Udvikling af VE Udviklingen af VE i Europa baseres på ENTSO-E s Scenario Outlook and Adequacy forecast 20, med undtagelse af Tyskland og UK, hvor der er taget hensyn til mere detaljerede nationale planer. Det faste forløb afspejler antagelsen om at udviklingen fortsat primært baseres på nationale støtteordninger. Såfremt vind eller sol er konkurrencedygtig på markedsvilkår, kan modellen investere udover de fastlagte niveauer. Nationale rammevilkår I 2030-scenarierne tages udgangspunkt i en frozen-policy tilgang til det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem. Eksisterende tilskudsordninger antages derfor at stoppe, når EU-godkendelsen udløber. Derfor antages støtten til landvind og biomasse udfaset i hhv. februar 2018 og april Eksisterende og planlagte biomasseværker forudsættes fortsat at modtage tilskud. Dette omfatter især omstilling af store centrale værker (Studstrupsværket, Avedøreværket, Amagerværket og Skærbækværket). I 2050-scenariet foretages en samfundsøkonomisk optimering efter 2020, og tilskud og afgifter fjernes derfor. Udbygningen af vedvarende energi kan udover markedsforhold også været begrænset af planlægningsmæssige aspekter. For at tage hensyn til dette, er der regnet med en maksimal årlig udbygning af landvind på 400 MW. Historisk har denne bruttoopførelse af landvind blevet overskredet én gang i Danmark, hvilket var i 2000, hvor der brutto blev opført ca. 600 MW landvind. Gennemsnittet har siden 2010 været på 200 MW/år. Samtidig antages også et maksimalt potentiale for landvind på 6,5 GW i 2030 og 8,5 GW i Potentialet indfases lineært med udgangspunkt i den eksisterende kapacitet. For solceller vurderes de planlægningsmæssige barrierer at være mindre, og der antages maksimalt 600 MW (storskala) solcelleanlæg pr. år. For havvind kan der i princippet opføres større mængder pr. år, såfremt dette er planlagt i god tid. 20 Scenario Outlook & Adequacy Forecast, ENTSO-E Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

27 TWh 3 Resultater 3.1 Det europæiske elsystem 21 I forløbet mod 2030 forventes en kraftig omstilling af det europæiske elsystem mod mere vedvarende energi, som ca. fordobles fra at dække godt 30% af elforbruget i 2015 til ca. 60% i 2030 (Figur 10). Samtidig tredobles andelen af fluktuerende elproduktion fra ca. 12% til 38%. I 2050 udgør denne andel mere end 70%. Fordelingen mellem landvind, havvind og sol på langt sigt er usikker og afhænger af den præcise udvikling af teknologiomkostninger, lagringsmuligheder og samtidighed i produktion på tværs af Europa. 4,000 3,500 3,000 2,500 2,000 1,500 1, Naturgas Andre fossile Kul A-kraft Vandkraft Biomasse Havvind Landvind Sol Biogas Affald Figur 10: Elproduktion fordelt på brændsler i de modellerede lande i Europa. *For 2040 og 2050 vises resultater fra Stabil VE 2050-scenariet, som forudsætter højere CO2-priser, og også viser en anden produktionssammensætning i Fremskrivning af elpriser er behæftet med stor usikkerhed, og afhænger af flere usikre faktorer, herunder brændsels- og CO 2-priser, politiske målsætninger for VE og udviklingen af forbruget. I 2030-scenarierne forventes stagnerende forbrugsudvikling ogelpriserne forventes at stige sammenlignet med niveauet i Det skyldes dels, at markedet bringes i balance og overkapacitet afvikles, samtidig med at brændsels- og CO 2-priser stiger og løfter elprisen. Den forudsatte udvikling af 21 I modelleringen indgår 18 lande i Europa inklusiv, Norden, Baltikum, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Benelux, StorbrittanienStorbritannien, Schweiz, Østrig, Italien og Frankrig. 27 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

28 DKK/MWh vedvarende energi begrænser dog stigningen, som stagnerer lidt under 300 DKK/MWh. I 2050-scenariet med højere CO 2-priser og stigende elforbrug på grund af elektrificering ses højere elpriser på både kort og lang sigt. Også her begrænses priserne dog af VE-udbygningen, som lægger en begrænsning på priserne ved omkring 400 DKK/MWh, idet den balancerede elproduktionsomkostning for både havvind, landvind og solceller ligger under 400 DKK/MWh. Så længe produktion fra disse varierende elproduktionskilder kan balanceres uden meget høje integrationsomkostninger, vil der derfor blive investeret i yderligere produktionskapacitet, hvis priserne skulle stige, hvilket igen begrænser elprisstigningen. Elpriserne, som vindkraft afregner til i markedet ligger i 2030 ca. 30% under den gennemsnitlige markedspris (Figur 12). I 2050-scenariet ses et høj prispres for landvind og den absolutte afregningspris kan blive mellem 15 og 30 DKK/MWh lavere end i scenarierne. Dette skyldes udover den øgede vindudbygning i Europa generelt også antagelsen om, at modeloptimeringen her ikke kan nå at tilpasse lagermuligheder i form af transmissionsledninger og batterier, samtidig med at VE-målsætningen for el- og fjernvarme er høj i Danmark. I 2040 kan systemet i højere grad tilpasses vha. investering i transmissionskapacitet, og prispresset reduceres kraftigt Hængekøje VE 2030 Stabil VE 2050 Stabil VE 2030 Stabil vind 2030 Forward DK1 Historisk og aktuel 50 0 Figur 11: Fremskrivning af engros-elpriser i Vestdanmark. Fremskrivningen er sammenlignet med forwardkontrakter (tilgået ) og den aktuelle pris (For 2016 vises gennemsnitlig spotpris, for 2017 vises vægtet gennemsnit mellem spotpris for januar-marts 2017 og forwards for april-december 2017). Alle priser i faste 2016-DKK. Kilder: Nordpoolspot.com og Nasdaqomx.com 28 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

29 Landvind Prispres (%) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stabil VE 2050 Stabil vind 2030 Stabil VE 2030 Hangekøje VE 2030 Figur 12: Prispres for landvind i Vestdanmark. De viste prispres er beregnet på baggrund af en modelkørsel med aggregeret tidsopløsning, hvilket isoleret set tendentielt overvurderer prispresset. Samtidig undervurderer optimeringsmodeller dog ofte det reelle prispres i markedet. 3.2 Vedvarende energi i Danmark 2030-scenarierne viser forskellige veje til at opfylde regeringens målsætning om minimum 50% VE i Danmark i 2030, mens 2050-scenariet når 60% VE i 2030 som led i en stabil VE-udbygning mod 100% i 2050 (Figur 13). De eksisterende politikker om tilskud og afgifter, samt besluttet udbygning af VE indtil 2021 fører i alt til at den lineære udbygningssti mod 50% VE i 2030 overopfyldes indtil Herefter vil VE-udbygningen underopfylde den lineære sti, med mindre der vedtages nye tiltag. En lineær sti mod 100% VE i 2050 ville kræve nye tiltag fra og med 2022 i el- og fjernvarmesektoren, og dertil nye initiativer i de øvrige sektorer, der i de opstillede scenarier allerede får betydning i Den resulterende udvikling i den samlede VE-andel fremgår af Figur Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

30 Energiforsyning (PJ) VE-andel Energiforsyning (PJ) * 2050* Biomasse Affald - VE VE gas Vind Solceller Solvarme Varmepumper Overskudsvarme Fossil Figur 13: Udvikling af anvendelse af VE til forsyning af udvidet endeligt slutforbrug i Danmark. Søjlerne angiver energiforsyningen til 2030 i Hængekøje VE 2030-scenariet. *For 2040 og 2050 vises resultater fra Stabil VE 2050 scenariet % 90% % 70% % 50% % 30% % 10% - 0% Hængekøje VE 2030 Stabil VE 2030 Stabil vind 2030 Stabil VE 2050 Hængekøje VE 2030 Stabil VE 2030 Stabil vind 2030 Stabil VE 2050 Figur 14: Resulterende udvikling for samlet VE-produktion (stiplede linjer, venstre akse) og VEandel (fuldt optrukne linjer, højre akse). At VE-andelen for Stabil VE 2050 ikke er fuldt lineær mellem 2030 og 2040, skyldes at der her er valgt en lineær udvikling i el- og fjernvarmesektoren. Sammen med de valgte forudsætninger i de øvrige sektorer resulterer dette i en overordnet VEandel, der ligger lidt under en lineær sti mellem 2030 og Introduktion af en målsætning om en stabil udvikling af VE eller vind frem til 2030 eller stabil udvikling mod 2050 fører til øgede mængder VE i perioden fra 30 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

31 Energiforsyning (PJ) 2020 til Under nuværende afgifts og tilskudsforhold opfyldes den øgede VE-målsætning i den mellemliggende periode billigst ved øget anvendelse af både landvind og biomasse. Forskellene i forhold til Hængekøje VE 2030-scenariet er illustreret i Figur 15. I både Stabil VE 2030 og Stabil Vind 2030-scenarierne, er der i 2030 et mindre behov for biomasse for at opfylde målet om minimum 50% VE. En stabil udvikling af VE mod 2050 ville i hele perioden ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv føre til større mængder vind (herunder også havvind), solceller og varmepumper, mens anvendelsen af biomasse reduceres på trods af det øgede VE-krav, og på trods af en højere anvendelse af biomasse i andre sektorer end el- og fjernvarmesektoren, hvilket især skyldes at biomasse i Stabil VE 2050-scenariet ikke begunstiges afgiftsmæssigt Stabil VE 2030 Stabil vind 2030 Stabil VE 2050 Fossil Biomasse Affald - VE VE gas Vind Solceller Solvarme Varmepumper Overskudsvarme Figur 15: Forskelle i energiforsyning i de forskellige scenarier i forhold til Hængekøje VE I 2030 udgør vindkraft i de forskellige scenarier mellem 11% og 21% af det udvidede endelige slutforbrug (Figur 16). I 2030 erstatter yderligere vind i Stabil VE og Stabil Vind-scenariet biomasse. I 2050-scenariet leveres den øgede VE andel i 2030 især fra vind, solceller og varmepumper. I mindre grad bidrager biogas og bedre udnyttelse af affald, mens biomassen reduceres med op til 50 PJ mindre, svarende til en reduktion på 28% ift. Hængekøje VE 2030 scenariet. På lang sigt bidrager vind med omkring 35% og er største enkeltbidrag til VE-forsyningen baseret på 100 % VE i Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

32 Figur 16: Bidrag til forsyningen af udvidet endeligt slutforbrug i 2015, de forskellige scenarier for 2030 og i Vindens bidrag til VE-forsyningen kræver en årlig udbygning, som illustreret i Figur 17. I Hængekøje VE 2030 og Stabil VE 2030 stoppes landvindudbygningen i Danmark fra 2019 og henholdsvis 8 og 5 år frem, mens der i Stabil Vind 2030 er antaget en kontinuert udbygning til omtrent samme niveau i I Stabil VE-2050 udnyttes den maksimalt antagne mulige udbygning med 400 MW landvind pr. år og samlet maksimalt 6,5 GW mod Derudover investeres i ny havvind udover de i energiaftale af 2012 besluttede havmølleparker. Ligesom for sammensætningen af det europæiske elsystem, har den præcise udvikling af teknologiomkostninger, lagringsmuligheder og samtidighed i elproduktion på tværs af Europa betydning for det optimale bidrag fra de forskellige VE-ressourcer til opfyldelsen af VE-målet. 32 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

33 GW Potentiale landvind 4,5 6,5 8,5 Hængekøje VE 2030 Stabil VE 2030 Stabil vind 2030 Stabil VE 2050 Landvind 3,8 4,0 3,8 - Havvind 1,3 2,3 2,2 - I alt 5,1 6,2 6,1 - Landvind 3,8 4,0 4,6 - Havvind 1,3 2,3 2,2 - I alt 5,1 6,2 6,8 - Landvind 3,8 4,4 4,8 - Havvind 1,3 2,3 2,2 - I alt 5,1 6,6 7 - Landvind 3,8 4,4 6,5 8 Havvind 1,3 2,3 3,8 5,7 I alt 5,1 6,6 10,4 13,7 Tabel 5: Resulterende installeret vindkapacitet i de forskellige scenarier. Uoverensstemmelser mellem sum og enkelte dele skyldes afrunding. Figur 17: Vind- og soludbygning (brutto) pr. år i Danmark i de forskellige scenarier. Nye kapacitet er vist i det første fulde driftsår. Den viste offshore-kapacitetsudbygning til og med 2022 er en følge af energiaftalen fra Udbygning på under 400 MW landvind i Stabil VE 2050 skyldes antagne begrænsninger om maksimalt 6,5 GW landvind i 2030 (lineær indfasning) og 8,5 GW i I forhold til Energistyrelsens vindscenarie, bemærkes især, at det samlede elforbrug i Danmark er lavere her. Dette skyldes bl.a. mindre anvendelse af el 33 Veje til 50% VE i Danmark i 2030, Vindens rolle og det langsigtede perspektiv mod 100% VE i

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck, FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten

Læs mere

2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene

2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene 2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene Dato: 11. august 2017 Regeringens målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi (VE) i 2030 sikrer ikke i sig selv en fremsynet

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning

Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål

Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Effekter af Energiaftalen

Effekter af Energiaftalen ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for

Læs mere

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3

Varmeplan Hovedstaden 3 Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Biogassens rolle i det integrerede energisystem 9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Analyseforudsætninger til Energinet

Analyseforudsætninger til Energinet Analyseforudsætninger til Energinet - høringsudgave Offentlig præsentation 10. oktober 2018 Side 1 Indhold Status og tidsplan Tilgang Resumé af hovedindhold og følsomheder Side 2 Rammerne for AF fremover

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremskrivning af landvind

Fremskrivning af landvind Fremskrivning af landvind Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 6. august 2019 IMRN/MIS Dette notat beskriver forudsætninger for fremskrivning af landvind nedtagning, udbygning og produktion. Den resulterende

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Effektiv brug af energi

Effektiv brug af energi Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere