Sikkerheden ved kortvarig NSAID-behandling til børn under 5 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerheden ved kortvarig NSAID-behandling til børn under 5 år"

Transkript

1 Forskningstræningsopgave April 2017 Sikkerheden ved kortvarig NSAID-behandling til børn under 5 år Trine Ammitzbøll Tine Heisz Ørndrup Højbjerg Inger Wæhrens Winther Holdnr.: 33 Vejleder: Hanne Nørgaard Heje

2 Indholdsfortegnelse Indledning.... side 2 Metode side 3 Resultater... side 4 Diskussion..... side 8 Konklusion..... side 10 Perspektivering... side 11 Appendix... side 12 Referencer... side 16 1

3 Indledning Mange henvendelser vedrørende børn i almen praksis omhandler feber og heraf følgende ubehag. I Danmark kan antipyretisk/smertestillende i form af paracetamol (mixtur, suppositorie, smelttablet) købes i håndkøb. NSAID (non steroidal anti inflammatory drugs) er receptpligtig til børn og findes i Danmark i flydende form udelukkende som Bonyl (naproxen). Der fås tablet ipren (ibuprofen) 200mg i håndkøb. Bonyl (naproxen) er ikke godkendt til børn under 5 år jf. pro.medicin.dk og der er ikke angivet doseringsforslag til andre tilstande end juvenil reumatoid artrit. Derimod kan ibuprofen gives fra 6 måneder til børn med reumatiske sygdomme jf. samme hjemmeside. 1 Paracetamol er oftest førstevalget til børn både som smertestillende og antipyretisk behandling, hvilket måske hænger sammen med tradition og tilgængelighed, og indtrykket er, at mange praktiserende læger ofte er lidt mere tilbageholdende med NSAID. Acetylsalisylsyre kan i sjældne tilfælde udløse Reyes syndrom, men der foreligger ikke dokumentation for, at NSAID kan udløse syndromet. 2 Acetalicylsyre og NSAID har farmakologiske ligheder, og bekymringen har historisk set været, at andre midler fra NSAID-gruppen også kan udløse Reyes syndrom. 3 Hos voksne har NSAID været associeret med anafylaksi, akut nyresvigt og gastrointestinal (GI) blødning. 4 I flere andre sammenlignelige lande anbefales og bruges NSAID i lige så høj grad som paracetamol til børn. 5 Der foreligger en del studier, hvor den antipyretiske eller analgetiske effekt af paracetamol og ibuprofen undersøges. Vores fokus har udelukkende været på sikkerheden i forhold til bivirkninger ved brug af NSAID i forhold til paracetamol. Der har været studier hvor paracetamol er blevet associeret med udvikling af astma og astmatisk bronkitis. 6 For ibuprofen er der en teoretisk risiko for nefrotoksicitet hos helt små børn eller ved svær dehydrering 7 og man kunne også være bekymret for gastrointestinale bivirkninger, da undersøgelser af voksne har vist dette. 4 Under vores ophold på børneafdelinger både i Region Nordjylland og Region Midtjylland har indtrykket ofte været, at man på børneafdelingen supplerer paracetamol med naproxen eller ibuprofen, hvis førstnævnte ikke har tilstrækkelig effekt. Det kan både være ved otitis media, coxitis simplex m.fl. Vores undren har ledt os hen til nedenstående forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmål Er der helbredsmæssige risici ved kortvarigt at anvende NSAID som supplerende smertebehandling til børn under 5 år, der i forvejen får maksimal dosis af paracetamol og i bekræftende fald hvilke? 2

4 Metode Forskningsspørgsmålet besvares gennem et litteraturstudie. Søgestrategi Der er søgt litteratur via PubMed, hvor der er foretaget 3 forskellige søgninger. Efter søgning med relevante ord og filtre er abstracts og i nogle tilfælde artikler læst igennem og artikler udvalgt efter relevans i forhold til vores forskningsspørgsmål. Vi har inkluderet artikler, hvor primære eller sekundære outcomes har været bivirkninger til NSAID (evt. sammenlignet med bivirkninger til paracetamol). Vi har kun set på randomiserede kliniske studier og sprogkriteriet har været dansk, norsk og engelsk. MeSH-søgning Vi har den 28. Januar 2017 søgt på følgende MeSH-termer i PubMed: child AND preschool AND analgesic, non-nicotic. Vi har sat filtre på for clinical trials. Bloksøgning Der er søgt efter nedenstående skabelon, som er udarbejdet og lavet sammen med bibliotikar ved det Sundhedsvidenskabelige bibliotek, Aarhus Universitet den 25. januar Der er søgt i PubMed med både fritekst- og MeSH-termer. Søgetermerne inden for hver blok er kombineret med OR og blokkene er endeligt kombineret med AND jf. nedenstående skema. Der blev derefter sat følgende filtre på: clinical trials og language (english, danish, norwegian). Blok 1 Blok 2 Blok 3 Filtre Fritekst MeSH Fritekst MeSH Fritekst MeSH preschool Child, preschool ibuprofen ibuprofen safety Safety Clinical trials infant infant naproxen naproxen side effect drug-related side effects and adverse reactions Language (english, danish, norwegian) Nsaid antiinflammatory agents, nonsteroidal 3

5 Fritekstsøgning Fritekstsøgningen, som er foretaget den 28. Januar 2017, er taget med for at finde de nyeste artikler, hvor MeSH-ord endnu ikke er koblet på, da MeSH-termer først kobles på efter et stykke tid. Der er søgt i PubMed. Der er søgt på følgende: pain AND child AND NSAID. Derefter er der sat filter for clinical trials. Resultater Ved den i metodeafsnittet beskrevne søgestrategi fandt vi ved MeSH-søgningen 432 artikler hvoraf 5 umiddelbart opfyldte de tidligere nævnte kriterier ved gennemgang af abstracts. Efter gennemlæsning af de 5 artikler viste det sig, at to ikke kunne bruges. Således er 3 artikler fra denne søgning brugt til opgaven. Ved bloksøgningen fremkom 750 artikler (de tre blokke kombineret). Efter filter for clinical trials var der 187 artikler og dette ændrede sig ikke efter filter for sprog. Efter gennemgang af abstracts opfyldte 4 artikler vores kriterier. Efter gennemlæsning af de 4 artikler måtte 1 udgå, da den næsten udelukkende havde fokus på den antipyretiske effekt og ikke forholdt sig til bivirkninger. Således var 3 egnede til opgaven. Ved fritekstsøgningen fremkom i alt 318 artikler, hvor en enkelt artikel var egnet efter gennemlæsning af overskrifter og abstracts. Bloksøgningen lavede vi som den første. Ved fritekstsøgningen og MeSH var der artikler som vi allerede havde inkluderet ved førstnævnte søgning. Disse er ikke medtaget igen. På denne måde er vi nået frem til 7 artikler, som danner udgangspunktet for vores opgave. 4

6 STUDIE DESIGN SETTING UNDERSØGELSE RESULTAT McIntyre and Hull, Randomiseret, kontrolleret dobbeltblindet studie. 150 børn med feber, axillær tp>37,5 C Alder: 2 mdr-12 år Sammenligne den febernedsættende effekt af ibuprofen og paracetamol samt sammenligne hvordan børnene tolerere behandlingen. Outcome er bl.a. ændringer i irritabilitet og klinisk tilstand (herunder bivirkninger) Der er ikke signifikant forskel på børnene i de to grupper. Sarrell et al., Randomiseret, kontrolleret dobbeltblindet studie, parallelgruppe 480 børn Alder: 6-36 mdr. Tre grupper, som får følgende: 1) Paracetamol 12,5mg/dosis hver 6. time 2) Ibuprofen 5 mg/dosis hver 8. time 3) Paracetamol 12,5 mg/dosis skiftende med ibuprofen 5 mg/dosis hver 4. time Desuden modtager halvdelen af grupperne i 1) og 2) en loadingdosis med paracetamol 25mg/kg og den anden halvdel ibuprofen 10 mg/kg Dette gives i op til 3 dage Leverfunktion: Blodprøve på dag 0, 3, 5 og herefter hver 2. uge i 12 uger Nyrefunktion: Blodprøve på dag 0, 3, 5 og herefter hver 2. uge i 12 uger Gastrointestinal blødning: Afførringsprøve for okkult blod i afførringen på dag 1, 3, 5 og herefter hver 2. uge i 12 uger Forekomst af Reyes Syndrom Ingen alvorlige bivirkninger, således ingen tilfælde med Reyes Syndrom. Leverfunktion: 1,7 % af børnene fik mild forhøjelse af leverenzymer i de første dage. Dag 14 var tallene igen normale. Ingen signifikant forskel mellem grupperne. Nyrefunktion: 3,0 % af børnene fik let forhøjelse af nyretal i de første dage. Dag 14 var tallene igen normale. Ingen signifikant forskel mellem grupperne Sheehan et al., Randomiseret, dobbeltblindet, kontrolleret studie, parallelgruppe 300 børn med mild persisterende astma Alder: mdr. Inddelt i følgende grupper: 1) paracetamol 15mg/kg Primært outcome: antal af astmaexacerbationer Sekundært outcome: 1) astma-kontrol-dage (dage uden behov for astmamedicin pn, dage Ingen forskel mellem de to grupper hverken på primært eller sekundært outcome 5

7 max hver 6. time pn. 2) ibuprofen 9,4mg/kg max hver 6. time pn. uden astmasymptomer og kontakt til sundhedsvæsenet) 2) brug af albuterol (beta2-agnoist) pn. 3) ikke-planlagt vurdering af astma i sundhedsvæsenet Lesko and Mitchell Randomiseret, kontrolleret dobbeltblindet studie. Del af Boston University Fever Study med børn. Alder: 6 mdr år 3 grupper som får følgende: 1) Paracetamol 12 2) Ibuprofen 5 3) Ibuprofen 10 Primært outcome: Indlæggelse for GI-blødning, nyresvigt, anafylaksi eller Reyes syndrom Ingen tilfælde af nyresvigt, anafafylaksi eller Reyes syndrom. Der er fire tilmelde af GI-blødning (ingen alvorlig). Alle fire tilfælde er i ibuprofengruppen (to fik 5 mg/kg ibuprofen og to fik 10 mg/kg ibuprofen). Der findes ikke signifikant forskel på grupperne. Max. 5 doser/døgn. Max 3 døgn. Lesko and Mitchell Randomiseret, kontrolleret dobbeltblindet studie. Del af Boston University Fever Study med børn. Alder: 6 mdr år 3 grupper som får følgende: 1) Paracetamol 12 2) Ibuprofen 5 3) Ibuprofen 10 Creatininniveau og carbamidniveau ved blodprøve indenfor det første indlæggelsesdøgn Ingen signifikant forskel mellem grupperne i gennemsnitlig creatinin- og carbamidniveau. Heller ingen signifikant forskel, når man måler på antal børn med creatinin over 62 µmol/l eller carbamid over 6,4 mmol/l. Ved børn indlagt med dehydratio er der heller ingen signifikant forskel på grupperne Af de mange børn indlægges 795 og heraf 6

8 har 288 fået taget blodprøve indenfor det 1. indlæggelsesdøgn Lesko and Mitchell Randomiseret, kontrolleret dobbeltblindet studie. Del af Boston University Fever Study børn. Alder: 6 mdr. - 2 år 3 grupper som får følgende: 1) Paracetamol 12 2) Ibuprofen 5 3) Ibuprofen 10 Primært outcome: Indlæggelse for gastrointestinal blødning, akut nyresvigt, anafylaksi, Reyes syndrom, astma, bronchitis og gastroenteritis. Ingen tilfælde af nyresvigt, anafafylaksi eller Reyes syndrom. Der er tre tilfælde af GI-blødning (ingen alvorlig). Alle tre tilfælde er i ibuprofengruppen. Der findes ikke signifikant forskel på grupperne. Lesko et al. Randomiseret, kontrolleret, dobbeltblindet studie. Del af Boston University Fever Study. Inddelt i grupper som ovenfor børn der fik astmamedicin dagen før studiets start er medtaget. 1) Antal af hospitalsbesøg grundet astma i perioden for follow-up 2) Ambulante besøg grundet astma i perioden for follow-up. 1) Der var ikke signifikant forskel i hospitalsbesøg i de forskellige grupper 2) Der var signifikant lavere ambulante besøg i ibuprofengruppen i forhold til paracetamolgruppen. 7

9 Diskussion Vi er i denne opgave gået i dybden med i alt 7 artikler. De fire artikler stammer fra det samme studie (Lesko et al. 10,11,12,13 ). Vi har dog valgt at tage alle artiklerne med velvidende, at de repræsenterer en stor procentdel af vores litteratur. Vores overvejelser har været, at der er tale om et meget stort studie, som har inkluderet mange børn, og derfor har et stort grundlag at basere data og konklusioner på. Samtidig er der ud fra dette studie skrevet flere artikler med forskellige forskningsspørgsmål. Studiets styrke er det store materiale og det meget lille frafald. Den største svaghed findes i studiet med børn under 2 år, da det viste sig, der også var registreret børn under 6 måneder på trods af, at studiet oprindeligt inkluderede børn fra 6 måneder til 12 år. Man konkluderede, at der var tale om fejlregistreringer, og inkluderede de børn, hvor vægten stemte overens med alderen ud fra 95-percentilen. Således er der en risiko for fejl forbundet med dette, da data ikke nødvendigvis stemmer overens. Man kan diskutere, om de børn, hvor alder ikke var registreret skulle eksluderes af studiet. Uanset alder og vægt var der ikke tale om alvorlige reaktioner med akut nyresvigt. Vi er klar over, at vi tillægger The Boston Fever Study stor styrke i vores opgave, men da de øvrige studier inkluderer meget færre børn, har vi valgt dette. De studier, vi kunne finde, omhandlede alle brugen af ibuprofen som mixtur. En sådan form findes ikke i Danmark, hvor Bonyl benyttes, hvis flydende NSAID skal gives. Man kan overføre data omhandlende ibuprofen til dansk praksis, men problemet er imidlertid, at vi ikke længere har adgang til ibuprofen som mixtur i Danmark. Ud over dette, er der i flere af studierne givet relativt høje doser ibuprofen sammenlignet med dansk standard. I studierne har man givet ibuprofen 5-10 og i The Boston Fever Study måtte man give op til 5 doser pr. døgn. Således har man kunnet komme op på en døgndosis på 25-50mg/kg, mens man f.eks. ved børneafdelingen på Aalborg universitetshospital har en maksimal dosis ibuprofen på 30 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. 14 Da man ikke har set alvorlige bivirkninger til de anvendte doser i studierne, kan man næppe forvente flere bivirkninger i Danmark, hvor man anvender lavere doser. Lesko et al. følger børnene over en periode på 4 uger, hvor den gennemsnitlige brug af medicindoser er 6-10 (mere præcist er det ikke angivet i artiklen) mens man i studiet af Sheehan et al. 9 følger børnene over 48 uger og gennemsnitlig brug af medicindoser er 5,5 (1,0-15,0). I alle studier er der dog tale om kortvarig behandling, hvilket også er relevant for brug i akutte situationer hos den praktiserende læge, hos vagtlægen eller i en børnemodtagelse. De studier, vi har gennemgået har haft primære outcomes som astmaexcacerbationer, akut nyrepåvirkning, anafylaksi, gastrointestinal blødning og Reyes syndrom. Flere af vores studier har kun undersøgt bivirkninger som sekundært outcomes, hvilket gør, at de ikke går helt så meget i dybden med disse tal, og flere steder har det blot været et skema 8

10 som bilag, og der ikke har været den helt store fokus på, om der reelt er tale om bivirkninger til medicinen eller symptomer som led i akut opstået sygdom. Ved studiet af Sarrell et al. 8 angives, at de vil undersøge for gastrointestinal blødning med afførringsprøver. De skriver, at ingen børn fik alvorlige bivirkninger, men skriver ikke direkte, at der ikke var nogen, som fik gastrointestinal blødning. Det kunne have været ønskeligt, at de eksakte tal for antal afføringsprøver positive for blod også var ført ind i et skema, så man ikke selv skulle tolke på forståelsen af alvorlige bivirkninger. Ligeledes angiver de at signifikant flere i ibuprofengruppen har gastrointestinale irritationsgener. De eksakte tal fremgår ikke af artiklen. Sarrells studie adskiller sig fra de andre ved at benytte en loadingdosis med enten paracetamol eller ibuprofen. Således har halvdelen af børnene i paracetamolgruppen fået en loadingdosis med ibuprofen og omvendt har halvdelen af børnene i ibuprofengruppen fået en loadingdosis med paracetamol. Hvorfor man har valgt denne praksis, er vi ikke klar over, men vi mener, at det kan være med til at gøre en eventuel forskel mellem grupperne mindre. Hos de børn, der har fået to forskellige præparater, vil det være svært at afgøre hvilket stof, der har givet eventuelle bivirkninger. Ved Lesko et al. 10 er et af de primære outcomes alvorlig gastrointestinal blødning, og her findes ikke forskel på grupperne. I artiklen, hvor der udelukkende inkluderes børn under to år, undersøges, om der er forskel på antallet af indlæggelser pga. gastrointestinale gener (kvalme, opkastning, diaré) som man mener kan dække over en mindre gastrointestinale blødning. Her finder man heller ingen forskel. 12 McIntyre og Hull 3 har som et af de primære outcomes undersøgt, hvordan børn mellem 2 måneder til 12 år tåler en kortvarig behandling med ibuprofen sammenlignet med paracetamol. Der findes ingen alvorlige komplikationer i nogle af grupperne og der er ingen signifikant forskel mellem grupperne. Børnenes kliniske tilstand registreres imidlertid sidste gang, når de modtager den sidste dosis medicin, og der er således ingen follow-up efterfølgende. Dette kan betyde, at bivirkninger, der først indtræffer senere ikke registreres i resultaterne. Alle studier fraset Sarrell et al. 8 har undersøgt brugen af paracetamol og ibuprofen hver for sig. Ud fra disse kan man derfor ikke nødvendigvis konkludere, at ibuprofen er sikkert som supplement ved i forvejen maksimal behandling med paracetamol, som egentlig var en del af vores forskningsspørgsmål. I Danmark foretrækkes paracetamol som førstevalg og kan suppleres med NSAID, hvis effekten af førstnævnte ikke er tilstrækkelig. Rent teoretisk kan man være bekymret for, at paracetamol kan akkumulere i nyrerne og forårsage tubulær nekrose ved brug af begge præparater. Paracetamol metaboliseres i leveren og udskilles via nyrerne, mens ibuprofen blokerer produktionen af prostaglandin i nyrerne og hæmmer produktionen af glutathion. Glutathion nedbryder den toksiske metabolit fra paracetamol. Således kan denne metabolit teoretisk set ophobes i nyrerne. 8 Akut svær nyrepåvirkning er ikke set ved kortvarigt brug i Sarrells studie, hvor alternerende doser af ibuprofen og paracetamol er givet. Om nyrepåvirkning kan forekomme ved 9

11 langtidsbehandling eller særligt ved dehydrerede børn, kan studierne ikke sige noget om. Lesko et al. 11 finder, at creatinin og carbamid i alle grupper ligger lidt højere blandt de, som udskrives med diagnosen dehydratio. Der er ingen signifikant forskel på grupperne. Børnene får ikke taget kontrolblodprøver senere, så man derved kunne se, om dette bare var en forbigående effekt, eller om det giver anledning til nedsat nyrefunktion på længere sigt. I studiet af Lesko et al. er det heller ikke alle børn, der har fået målt nyrefunktion ved blodprøver, da blodprøver ikke er et målepunkt i studiet, men kun taget på indikation af den behandlende læge. Man må imidlertid formode, at det er de sygeste børn, der indlægges, og at de derfor også har den største risiko for at få nyrepåvirkning. Eftersom inklusionskriteriet i studiet har været indlæggelse, er dette et væsentligt inklusionsbias. Lægerne, der inkluderede børnene i studiet, kunne imidlertid vælge, ikke at lade de sygeste børn deltage i studiet, hvilket er et væsentlig selektionsbias. På den måde kan det diskuteres, hvorvidt resultatet kan overføres til de børn, der ses i almen praksis i Danmark, da disse sjældent fejler noget alvorligt. I så fald vil de blive henvist til en børneafdeling. Ud over nyrepåvirkning og gastrointestinal blødning har der været bekymring for risiko for forværring af astma ved brug af ibuprofen. Ved studiet af Sheehan et al. 9 fandt man ingen signifikant øgning i antallet af astmaexcerbationer ved børn kendt med mild persisterende astma. Ej heller fandt man en forværring af symptomer på astma. Dog er det værd at bemærke, at der i ibuprofengruppen var 12 alvorlige hændelser, hvoraf 6 var indlæggelse med astmaexacerbation hvorimod der i paracetamolgruppen var 6 indlæggelser hvoraf 3 var med forværring af astma. Dog var forskellen ikke signifikant. I studiet af Lesko et al. 13 har man i gruppen, der fik ibuprofen, set signifikant nedsat antal ambulante henvendelser pga. astma. Om dette skyldes en positiv effekt af ibuprofen eller en negativ virkning af paracetamol, har man ikke kunnet konkludere. I begge studier har lægen ekskluderet børn, hvor denne vurderer, at forældre/værger ville have lav compliance i forhold til studiet. Dette er et inklusionsbias, men da vurderingen foregår før randomiseringen, påvirker det ikke gruppernes sammensætning. I begge studier er grupperne vurderet at være sammenlignelige uden signifikante forskelle. Idet man har ekskluderet deltagere, hvor der er mistanke om lav compliance, må man antage, at data er mere pålidelige. Dette kan også være medvirkende til det lave frafald. Ingen af studierne har registreret tilfælde af Reyes Syndrom. Konklusion Med baggrund i denne forskningstræningsopgave er vi trygge ved at bruge ibuprofen kortvarigt til børn ned til 6 måneder ved febrilia/smerter, da der i studierne ikke er fundet alvorlige bivirkninger ved brugen. Vi ser det som et problem, at vi ikke kan få ibuprofen som mixtur i Danmark, samt at vi ikke har kunnet finde studier med brug af Bonyl (naproxen). Vi kan ikke konkludere, at det er sikkert at bruge ibuprofen som supplement til 10

12 maksimal behandling med paracetamol, da vi kun har fundet et enkelt studie der omhandler alternerende behandling, hvor der samtidig er fokus på bivirkninger. Da der er tale om studier med fokus på kortvarigt brug, kan ingen af studierne sige noget om langtidskonsekvenserne og bivirkningsprofilen for fast behandling med NSAID ved kroniske sygdomme. Perspektivering På baggrund af vores opgave, mener vi at kunne anbefale kortvarig brug af ibuprofen til børn fra 6 måneder til 5 år, men vi kan ikke konkludere at det er sikkert i kombination med paracetamol. Problemet er imidlertid stadig, at man ikke længere har adgang til ibuprofen mixtur i Danmark men kun naproxen mixtur. Man kunne derfor ønske et fremtidligt studie omhandlende sikkerheden af kortvarigt brug af naproxen kombineret med paracetamol til børn i almen praksis som antipyretisk og smertestillende behandling. Vi vil gerne have et studie, som har en længere follow up periode for at kunne registrere alle bivirkninger. 11

13 Appendix Artikler J. McIntyre, D.Hull, Comparing efficacy and tolerability of ibuprofen and paracetamol in fever, 1996 Beskrivelse: I studiet testede man hypotesen, at ibuprofen og paracetamol var ligeværdige i forhold til den febernedsættende effekt, og derudover ville man sammenligne hvordan børnene tolererede behandlingen. 300 børn blev inkluderet fra en enkelt pædiatrisk afdeling. Inklusionskriteriet var axillær temperatur >37,5 C. Behandlingen (se skema) var maksimalt i 3 døgn, og i den periode fik børnene målt temperatur flere gange og blev regelmæssigt scoret på forskellige skemaer (ændringer i temperatur, irritabilitet og klinisk tilstand, smagen af medicinen samt samlede effekt af behandlingen (vurderet som hvordan barnet havde det ved sidste dosis medicin)). Resultat: I forhold til hvorledes børnene tolererede behandlingen, var der ingen signifikant forskel mellem grupperne. Der var ingen alvorlige komplikationer i nogen af grupperne. Sarrell EM, Wielunsky E, Cohen HA, Antipyretic treatment in young children with fever: acetaminophen, ibuprofen, or both alternating in a randomized, double-blind study Beskrivelse: Studiet inkluderede 464 børn mellem 6 og 36 mdr i 3 børneambulatorier i primærsektoren i Israel med rektaltemperatur over 38,4 C. Studiets formål var at sammenligne effekten af paracetamol alene, ibuprofen alene og paracetamol og ibuprofen givet skiftevis. Der var flere punkter, som de evaluerede på, hvor vi i vores opgave primært koncentrerer os om nyre- og leverfunktion, gastrointestinal blødning samt Reyes syndrom. I studiet randomiseredes børnene i de 3 grupper (se skema). Efter beregninger vurderede man de tre grupper sammenlignelige. De blev fulgt over 13 uger (se skema). De fik medicin i maksimalt 3 dage og blev kontrolleret med blodprøver og afførringsprøver på dag 0, 3 og 5 og herefter hver 2. uge. Resultater: Ingen børn fik alvorlige bivirkninger eller alvorlig sygdom. Let forhøjelse af leverenzymer fandtes hos gennemsnitligt 1,7 % af børnene og let forhøjelse af nyretal fandtes hos 3,0 % af børnene. Der var ingen statistisk signifikant forskel på grupperne. På dag 14 var alle tal igen normale. Det angives at flere børn i ibuprofengruppen havde signifikant flere gastrointestinale irritationsgener end i de andre grupper. De eksakte tal fremgår dog ikke af artiklen. Sheehan WJ, Mauger DT, Paul IM, Moy JN, Boehmer SJ et al, Acetamoniphen versus Ibuprofen in Young Children with Mild Persistent Asthma, 2016 Beskrivelse: 300 børn fra 18 forskellige centre i USA deltog i studiet, der strakte sig over 48 uger i perioden marts 2013 til april Der var tale om børn med mild persisterende astma. Definitionen på dette var børn med symptomer på astma mere end 2 dage pr. uge men ikke dagligt, og som var i den rekommanderede behandling med montelukast eller 12

14 cromolyn samt inhalation med lavdosis glukokortikoid. Ekslusionskriterier var tidligere reaktion på medicinen i forsøget eller mistanke om lav compliance til studiets procedurer eller forsøgsregimet (medicin). Forældre/værge skulle føre dagbog og udfylde spørgeskemaer og der var opfølgning hver 4. uge enten via telefon eller ved besøg i klinikken. Dette efter helt fastsat skema. Resultat: 226 deltagere gennemførte hele perioden og heraf brugte 200 deltagere forsøgsmedicinen. Man fandt ikke signifikant forskel i brugen af forsøgsmedicin mellem de to grupper. Gennemsnittet var 5,5 doser forsøgsmedicin over hele perioden (1,0 til 15). Der var ikke signifikant forskel på antallet af astmaexcacerbationer (defineret som behov for glukokortikoid p.o., i.v. eller i.m.). Man fandt ingen signifikant forskel mellem de to grupper ved sekundært outcome. I gruppen der fik paracetamol var der 6 deltagere med alvorlige hændelser hvoraf 5 blev indlagt. Heraf var der 2 tilfælde med astmaexacerbation og et tilfælde med status astmaticus. I gruppen med ibuprofen var der 12 alvorlige hændelser der alle førte til indlæggelse. Heraf 6 med astmaexacerbation. Man fandt ikke statistisk signifikant forskel på de to grupper. Lesko SM, Mitchell AA, An assessment of the safety of pediatric ibuprofen. A practitioner-based randomized clinical trial, 1995 Beskrivelse: Dette studie er en del af The Boston Fever Study. I perioden blev der via 1735 praktiserende læger og pædiatere inkluderet børn mellem 6 mdr og 12 år. For at blive inkluderet skulle lægen vurdere, at der var behov for febernedsættende medicin, at barnet kunne indtage medicinen pr. os, at barnet vejede mellem 7-50 kg, og at der var en voksen til at administrere medicinen. Forsøget er et randomiseret, dobbeltbindet kontrolleret studie, hvor deltagerne blev randomiseret til en af følgende grupper: 1) Paracetamol 12 2) Ibuprofen 5 3) Ibuprofen 10 Der måtte maksimalt gives 5 doser i døgnet og max 3 døgns behandling. Fire uger efter indskrivningen til forsøget sendte man et spørgeskema, hvor der blev bedt om oplysninger om brug af medicin, behov for supplerende behandling, sygeforløb (inkl. feber), kontakt til læge, indlæggelser og nuværende status. Hvis deltagerne ikke returnerede spørgeskemaet, ringede man til forsøgspersonen minimum fire gange, man sendte derefter endnu et spørgeskema og hvis der fortsat ikke var svar, indhentede man oplysninger hos den inkluderende læge. Follow-up mislykkedes hos 277 børn (0,3 %). 795 (1%) børn havde været hospitaliseret og heraf indhentedes 94 % af journalerne. I studiet var primære outcomes: indlæggelse for akut GI-blødning, nyresvigt, Reyes syndrom og anafylaksi. Hvert outcome var klart defineret. Sekundære outcomes: at identificere tidligere ukendte alvorlige reaktioner på ibuprofen. Resultat: børn indgik i analysen. Ingen børn blev indlagt med anafylaksi, Reyes syndrom eller nyresvigt. Der var 4 tilfælde af GI-blødning, alle tilfælde var i 13

15 ibuprofengruppen (2 fik 5 og 2 fik 10 ), der var ingen alvorlige tilfælde. Der var ikke signifikant forskel mellem grupperne. For at finde tidligere ukendte reaktioner på ibuprofen (sekundære outcomes) sammenlignedes indlæggelsesårsagerne i de tre grupper, og der blev ikke fundet signifikant forskel mellem grupperne. Af dem der fik taget blodprøve havde 8 børn leukopeni, alle børnene var randomiseret til at tage ibuprofen, der var ingen leukopeni hos børnene i paracetamolgruppen. Dette var en signifikant forskel, men da tre af børnene ikke havde benyttet sig af medicinen, medregnedes disse ikke, og forskellen var ikke længere signifikant. Lesko SM, Mitchell AA, Renal function after short-term ibuprofen use in infants and children, 1997 Beskrivelse: Studiet er en del af The Boston Fever Study (Lesko et al.) med børn (se beskrivelse af dette studie ovenfor). I denne del af studiet ville de undersøge, hvorvidt ibuprofen øger risikoen for nedsat nyrefunktion hos børn. Man gennemgik journaler på de 795 børn, der blev indlagt i løbet af den 4 uger lange opfølgningsperiode. Heraf fik 288 taget blodprøve og målt kreatinin og carbamid i løbet af det første indlæggelsesdøgn. Resultater: De 288 børn var ligeligt fordelt i de 3 randomiserede grupper med 97 i paracetamolgruppen, 103 i ibuprofen 5 og 88 i ibuprofen 10. Der var ingen signifikant forskel deskriptivt mellem grupperne. Børnene havde gennemsnitligt fået 7 doser medicin fordelt på ca 2 dage. Her var der heller ikke signifikant forskel grupperne imellem. Gennemsnitligt kreatininniveau var 42µmol/L og for carbamid 4 mmol/l, og der var ingen signifikant forskel på grupperne. Prævalensen af kreatinin over 62 µmol/l var 9,5% af børnene, og for carbamid over 6,4 mmol/l var prævalencen 8,1% af børnene. Heller ikke her var der signifikant forskel på grupperne. Ud af de 288 børn blev 108 børn udskrevet med diagnosen dehydratio. Her har de også set på deres gennemsnitlige kreatininniveau, som var 44µmol/l og gennemsnitlig carbamid på 4,3 mmol/l. Gennemsnitligt 14,3 % af børnene havde kreatinin over 62µmol/L. 14 % havde carbamid højere end 6,4 mmol/l. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne. Der var ingen med akut nyresvigt. I dette studie fandt man således ikke, at ibuprofen giver hyppigere nedsat nyrefunktion sammenlignet med paracetamol. Lesko SM, Mitchell AA,The Safety of Acetaminophen and Ibuprofen Among Children Younger Then Two Years Old, 1999 Beskrivelse: Studiet er en del af The Boston Fever Study (Lesko et al.) (se beskrivelse af dette studie ovenfor). I dette studie ville forfatterne sammenligne forekomsten af alvorlige bivirkninger hos børn under 2 år, der inkluderedes børn. Primære outcomes var akut GI-blødning, akut nyresvigt, anafylaksi, Reyes syndrom, astma, bronchitis og opkastninger/gastrit. Studiet var designet som det primære studie bortset fra at børn over 2 år ikke var inkluderet, samt de primære outcomes var udvidet. 14

16 Resultat: På trods af de oprindelige inklusionskriterier var børn mellem 6 mdr og 12 år, blev der inkluderet 463 børn under 6 mdr. Børn med en vægt mellem 5- og 95-percentilen blev inkluderet. Der blev således inkluderet 319 børn under 6 mdr. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne af børn mht til primære outcomes. Der er ingen tilfælde af Reyes syndrom, anafylaksi eller akut nyresvigt. Der var 3 tilfælde af gastrointestinal blødning, ingen af dem var alvorlige. Alle tre tilfælde var fra Ibuprofengruppen, alle tre børn var mellem 6-24 mdr. Der var ikke signifikant forskel. På mistanke om, at opkastning/gastrit symptomer kunne dække over mild GI-blødning medregnedes disse, men forskellen var stadig ikke signifikant. Der fandtes hverken signifikant forskel mellem primære eller sekundære outcomes. Lesko SM, Louik C, Vezina RM, Mitchell AA, Asthma morbidity after the short-term use of ibuprofen in children, 2002 Beskrivelse: Studiet er data taget fra The Boston Fever study (Lesko et al., se ovenfor). Man ville teste hypotesen at korttidsbrug af ibuprofen øger morbiditeten mht astma hos børn børn med astma blev inkluderet. Inklusionskriteriet var børn, der fik astmamedicin dagen før studiets start. Man undersøgte antallet af hospitalsbesøg grundet astma for grupperne samt outpatients visits -tolket som ambulante besøg. Ved sidstnævnte var der tale om data rapporteret af forældrene. Resultat: Man fandt ikke signifikant forskel på grupperne mhp. hospitalsbesøg grundet astma, men man fandt signifikant nedsat antal ambulante henvendelser i gruppen med ibuprofen, hvor der var en relativ risiko på 0,56 (95% CI: 0,34-0,95) efter justering for alder, køn og race. Ligeledes var den relative risiko i ibuprofengruppen 0,43 (95% CI: 0,24-0,79) hvis årsagen til feber var luftvejsinfektion mens anden årsag til feber gav en relativ risiko 0,93 (0,44-2,0). 15

17 Referencer 1 Bonyl: Ibumetin: 2 Lægehåndbogen: 3 McIntyre J, Hull D, Comparing efficacy and tolerability of ibuprofen and paracetamol in fever, Arch Dis Child Feb;74(2): J.P. Kampmann m.fl., Basal og klinisk farmakologi (2.udgave), FADLs forlag 1999, side A. Hay et al., Paracetamol plus ibuprofen for the treatment of fever in children (PITCH): randomised controlled trial, BMJ IRF: boern.htm 7 Lundstrøm KE., Ibuprofen er mere effektivt end paracetamol til at sænke temperature hos febrile børn med alment ubehag, Ugeskr Laeger Apr 30;174(18): Sarrell EM, Wielunsky E, Cohen HA, Antipyretic treatment in young children with fever: acetaminophen, ibuprofen, or both alternating in a randomized, double-blind study. Arch Pediatr Adolesc Med Feb;160(2): Sheehan WJ, Mauger DT, Paul IM, Moy JN, Boehmer SJ et al, Acetamoniphen versus Ibuprofen in Young Children with Mild Persistent Asthma, N Engl J Med, 2016 Aug 18;375(7): Lesko SM, Mitchell AA, An assessment of the safety of pediatric ibuprofen. A practitioner-based randomized clinical trial, JAMA Mar 22-29;273(12): Lesko SM, Mitchell AA, Renal function after short-term ibuprofen use in infants and children, Pediatrics Dec;100(6): Lesko SM, Mitchell AA, The safety of acetaminophen and ibuprofen among children younger than two years old, Pediatrics Oct;104(4):e39 13 Lesko SM, Louik C, Vezina RM, Mitchell AA, Asthma morbidity after the short-term use of ibuprofen in children, Pediatrics, 2002 Feb;109(2):e20 14 Smertebehandling af børn fra 28 dage til 15år 16

Akut smertebehandling af småbørn Er ibuprofen sikkert?

Akut smertebehandling af småbørn Er ibuprofen sikkert? Akut smertebehandling af småbørn Er ibuprofen sikkert? Post-ibuprofen behandling Forskningstræningsopgave. Hoveduddannelsen i Almen Medicin, Aarhus Universitet. Udarbejdet af: Liv Christensen, Charlotte

Læs mere

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Smerter hos børn i almen praksis. - Hvad er anbefalingen af smertestillende medicin til børn?

Smerter hos børn i almen praksis. - Hvad er anbefalingen af smertestillende medicin til børn? Smerter hos børn i almen praksis - Hvad er anbefalingen af smertestillende medicin til børn? Forskningsopgave Efterår 2018 Hold 38 Udarbejdet af: Þóra Hrund Bjarnadóttir Lynggaard, Stine Strandfelt, Christine

Læs mere

NSAID. Klyngepakke. Introduktion

NSAID. Klyngepakke. Introduktion Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Behandling af smerter hos børn i almen praksis

Behandling af smerter hos børn i almen praksis Behandling af smerter hos børn i almen praksis Forskningstræningsopgave, Hoveduddannelsen i Almen Medicin, Aarhus Universitet Udarbejdet af Mette Brassøe, Jens Worm Krogsgaard og Mette Bolvig Poulsen Hold

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM Emil Fosbøl Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 0. D.SP.NR 22642 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Pracetam Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

Paracetamol til børn: Dosis og bivirkninger.

Paracetamol til børn: Dosis og bivirkninger. Paracetamol til børn: Dosis og bivirkninger. Forskningsopgave ÅN 22, sommer 2014 Jeppe Bohl Larsen Jacob Breining Carsten Pedersen Vejleder: Bo A. Christensen 1 Baggrund og formål... 3 Metode... 4 Studier

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil, filmovertrukne tabletter 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 3115 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 500 mg eller 1000 mg paracetamol.

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Brus, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Brus, brusetabletter 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil Brus, brusetabletter 0. D.SP.NR. 3115 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil Brus 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver brusetablet indeholder 500 mg paracetamol.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol INDLÆGSSEDDEL 1 Indlægsseddel: Information til brugeren Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette læge middel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015.

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015. Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE Vi afslutter

Læs mere

Patientsikkerhed i Danmark

Patientsikkerhed i Danmark Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Romefen Vet., tabletter 0. D.SP.NR 8710 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Romefen Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketoprofen 10 mg og 20 mg. 3. LÆGEMIDDELFORM

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Inhalationssteroid til KOL-patienter

Inhalationssteroid til KOL-patienter BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer.

PRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer. 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Canidryl, tabletter 0. D.SP.NR 23484 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canidryl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Carprofen 20.0 mg/tablet 50.0 mg/tablet

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Patientinformation Fase III randomiseret undersøgelse af lav-dosis helkropsbestråling og

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 31] Tonsillektomi Version 14, 15. december 2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 31] Tonsillektomi Version 14, 15. december 2015 Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 31] Tonsillektomi Version 14, 15. december 2015 Indhold PICO 1 2 Bør man tilbyde tonsillektomi/tonsillotomi eller ingen kirurgi til børn med søvnforstyrrende vejrtrækning samt

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Junior 125 og 250 mg suppositorier paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Junior 125 og 250 mg suppositorier paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Junior 125 og 250 mg suppositorier paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

EFFEKTEN AF SMØRING AF DEN FLEKSIBLE LARYNGSMASKE (FLMA) MED BETAMETHASON GEL ELLER NSAID GEL PÅ POSTOPERATIVE ONDT I HALSEN (POST)

EFFEKTEN AF SMØRING AF DEN FLEKSIBLE LARYNGSMASKE (FLMA) MED BETAMETHASON GEL ELLER NSAID GEL PÅ POSTOPERATIVE ONDT I HALSEN (POST) EFFEKTEN AF SMØRING AF DEN FLEKSIBLE LARYNGSMASKE (FLMA) MED BETAMETHASON GEL ELLER NSAID GEL PÅ POSTOPERATIVE ONDT I HALSEN (POST) Præsentation af data Mark Puch Ørnskov Anæstesisygeplejerske Klinisk

Læs mere

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler 25 January 2018 EMA/PRAC/35611/2018 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler Vedtaget på PRAC's møde 8.-11. januar

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

INDHOLD. Hvad er nyresten? s. 4. Behandling s. 8. Forebyggelse s. 11

INDHOLD. Hvad er nyresten? s. 4. Behandling s. 8. Forebyggelse s. 11 Nyresten Forord Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom, som rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde. I 2011 var der ca. 7.000 indlæggelser og ca. 14.000 ambulante besøg på grund af sten i

Læs mere

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Rocilin filmovertrukne tabletter IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE

Rocilin filmovertrukne tabletter IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE Rocilin filmovertrukne tabletter 500.000 IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE Læs denne information godt igennem, før De begynder at tage medicinen Gem denne information, De får måske brug for

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika

Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika Farmakologi Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika Af Lene Ørskov Reuther og Jens Peter Kampmann Biografi Lene Ørskov Reuther er overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter.

Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter. Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter. Hvis du har en håndkøbspakning med maks. 20 tabletter, skal du læse indlægssedlen på side 2.

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden EMA/CVMP/259397/2006 EMEA/V/C/000033 EPAR - sammendrag for offentligheden meloxicam Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet er at forklare, hvordan

Læs mere

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013 Rapport Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 213 Indhold: Indledning Vurdering og resumé af før/efter rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne 426 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

Bilag III. Ændringer i de relevante punkter i produktresumeet

Bilag III. Ændringer i de relevante punkter i produktresumeet Bilag III Ændringer i de relevante punkter i produktresumeet Bemærk! Disse præparatoplysninger er resultatet af den referralprocedure, som Kommissionens beslutning relaterer til. Præparatoplysningerne

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Medicingennemgang i praksis

Medicingennemgang i praksis Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1

ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg og 1 g suppositorier paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling Bilag II Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling 32 Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den

Læs mere