LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER MARTS AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX"

Transkript

1 f////7/ / 1\\\W XX SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER MARTS AARGANG LIDT OM SPIRITISMEN. Af Ældste Orson I. Whitney af de Tolvs Raad. Spiritismen er aldeles ikke, hvad mange Mennesker antager den for at være. Trods de Bedragerier, der er forbunden med den og disse er næsten utallige er den en Virkelighed og var som saadan kendt længe før Oliver Lodge og A. Conan Doyle forbandt deres beromte Navne til den. At, der er en Aandeverden, som er nær forbunden med den materielle Verden, og at dens Beboere eller nogle af dem, fra Tid til anden har Forbindelse med dodelige, er jeg tilfulde overbevist om, men jeg tror ikke at alle, eller nogen af denne usete Sphæres Beboere har Frihed til at komme tilbage og aabenbare deres mystiske Opholdssted. Nogle af dem er Aander, der er i Fængsel og som blev besøgt og prædiket til af Frelseren, medens hans Legeme laa i Graven, hvilket henvises til af Apostelen Peter. Det er indlysende, at disse Aander, som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er ikke af denne Slags, med mindre det skulde være i Undtagelsestilfælde, at en speciel Tilladelse er given til at forlade sit Opholdssted i en bestemt Hensigt.

2 82 Guds Rige er et Ordens Rige og Aandeverdenen er en Afdeling af dette Rige. Dersom dette er Tilfældet, er det kun rimeligt at antage, at forinden noget vigtigt kan foregaa, maa Tilladelse gives af Rigets Herre. Paa anden Maade vilde der blive Forvirring, og den guddommelige Hensigt, med hvilken et Slør var hængt imellem de lo Verdener, vilde blive forpurret. Der er to Slags Aander, der er disse, der aldrig har haft et kødeligt Legeme og disse, der har haft et Legeme her paa Jorden, men har forladt det. Det er ligemeget hvilken af disse to Klasser, der tages i Betragtning, Tilladelse maa blive given af Faderen, forinden et af hans Born i Aandeverdenen, enten de har haft Legeme eller ikke, kan tilkendegive sig for dødelige. Ydermere er Spørgsmaalet om Modtagelighed indhyllet i Mørke. Alle Mennesker er ikke lige kvalificeret til at modtage Budskab fra den anden Side, alle er ikke lige begavet. De maa være passende udrustet, maa besidde særegne Gaver for at kunne erholde Meddelelser paa denne Maade, der maa baade være Evne og Ønske til at modtage saadanne. Det er ligesom med den traadløse Telegraf, der maa være en Modtagelses Station med et til at modtage Telegrammet. Apparat, der er passende afstemt Et meget vigtigt Spørgsmaal rejser sig nu. Hvorpaa kan man kende de gode og de daarlige Aander? thi enhver Aand er ikke god, ligesaa lidt som enhver Tilkendegivelse er ægte. Hvorpaa kan de skelnes? Der er mange onde Aander i Verden, Aander, som aldrig har haft Legemer. De er her med den almægtige Guds Tilladelse, mod hvem de gjorde Oprør, da Frelseren blev udvalgt. Satan og hans Legioner, der blev udkastet af Himmelen, er disse ikke de onde Aander, som opholder sig her i Verden for at vildlede Menneskene? De er uden Legemer, men kender det Fortrin disse nyder, der har Legemer, og de forsøger ofte at tage Mænds og Kvinders Legemer i Besiddelse, ja endog Dyrenes. Præstedømmet er derfor givet Magt til at uddrive Djævle.

3 83 Overfor disse faldne Aander maa vi stedse være krigsberedt, for at vore Sjæle ikke skal blive besnæret. Alle dødelige maa naturligvis undergaa Fristelser, men ved at modstaa disse, udvikles Sjælen og bliver kraftigere. Dette er muligvis en Aarsag, hvorfor den skadelige Virksomhed af saadanne Aander er tolereret; men man bør ikke søge efter Fristelser, disse kommer af sig selv, og de vil være tilstrækkelige til at prøve selv de stærkeste. Kun de dumdristige sætter sig selv i en farefuld Stilling for at se, hvor megen Fristelse de kan modstaa. Spiritismen er en Virkelighed, men alt virkeligt er ikke retfærdigt. Fordi der er virkelig Djævel, en virksom Dæmon og hans forførte, er der ingen Aarsag til at løbe efter dem, søge deres Selskab, eller modtage deres djævelske Meddelelser. Hvorledes kan vi kende Forskellen paa Godt og Ondt? Lad os i dette Stykke raadføre os med en aandelig Sagkyndig thi, der er nemlig en saadan. Jeg henfører nu ikke til falske Mediums, der ligger paa Lur for at bedrage eller selv blive misledet af Aanden; men her er et Vidnesbyrd af en Mand, som medens han levede, kom i Forbindelse med aandelige Magter i en ganske mærkværdig Udstrækning, ikke alene modtog han Budskab fra andre Verdener, men faktisk talt med den, som bragte Budet. Joseph Smith siger:»naar en Budbærer kommer og siger, at han har et Budskab fra Gud, byd ham din Haand og forlang af ham at give dig Haanden. Om han er en Engel, vil han gøre saa og du vil føle den. (En Engel er et opstandet Væsen, med et følbart Legeme som et Menneske). Om han er en Aand af en fuldkommen og retfærdig Mand, vil han komme i sin Herlighed; thi denne er den eneste Maade paa hvilken han kan vise sig. Dersom du beder ham give dig Haanden, vil han ikke bevæge den; thi det er imod Himmelens Orden, at en retfærdig Mand vil bedrage, men han vil levere sit Budskab. Om det er Djævelen som en Lysets Engel, og du beder ham give dig Haanden, han vil give dig den, men du vil intet

4 84 fole (han er et Væsen uden Legeme). Du kan opdage ham paa dette.«paa el andel Sled siger Profeten:»Onde Aander have deres Grænser indenfor hvilke de kunne bevæge sig og de er regerede af bestemte Love; det er meget rimelig, at de besidder en Magt, som ingen, uden de, der besidder det hellige Prastedomme har Kontrol over«. Til hans Erklæring,»at en Mand frelses ikke hurtigere end han erhverver sig Kundskab, tilføjer han, dersom Mennesket ikke erholder Kundskab, indbefattet den Kundskab, at kunne kontrollere de onde Aander, saa vil disse have mere Magt end Menneskene og vil derfor dominere over dem. Dette er den nøjagtige Tilstand af Aanderne, som er i Fængsel«. De er behersket af en Magt over hvilken de har intet Herredømme. De er i Helvede, og Satan svinger sil Scepter i hans eget Rige. Sluttelig vil jeg give de, der søger efter aandeligt Lys og Visdom følgende Raad:»Søg efter Lys og Kundskab alene paa den af Gud anviste Maade. Gaa ikke ind paa Satans Grund; men hold eder borte fra alle vildledende Indflydelser. En tror paa Hypnotismen, uden selv at være Hypnotisør eller at overgive sin Vilje til den Persons Vilje, der udover denne Magt, som er en meget farlig Magt, naar den udøves af en samvittighedslos Person. Paa lignende Maade kan et Menneske tro paa Spiritismen, uden selv at være Spiritist, uden at overvære»seancer«, uden at konsultere»mediums«, eller uden at sætte sin Tillid til de falske Eksperimenter eller paa nogen Maade opmuntre til Fremkaldelse af bestemte Aander eller lede dem ind til et forvirret Blændværk og ofte ind i Fortvivlelsens Dyb. Gaa ikke efter dem, og om de kommer til eder, sæt dem paa Prøve.Prov Aanderne«, dersom de ikke taler i Overensstemmelse med den aabenbarede Sandhed, dersom de ikke er i Harmoni med det guddommelige Monster, da er det fordi der er intet Lys i dem«.

5 85 FRELSE GENNEM KUNDSKAB. Af Profeten Joseph Smith. Det er ikke gavnligt at faa al Kundskab given til os paa en Gang, men vi skal have lidt ad Gangen, da kan vi bedre opfatte den. Præsident Smith læste 2. Peter 1: 16 21, og dvælede især ved det 19. Vers. Læg til eders Tro Kundskab osv. Kundskabens Princip er en Betingelse for Frelse. Dette Princip kan forstaas af de trofaste og flittige; og enhver, der ikke søger efter Kundskab nok til at blive frelst, vil blive fordømt. Frelsens Princip er givet til os gennem Kundskaben om Jesus Kristus. Frelse er intet mere eller mindre end at sejre over alle vore Fjender og træde dem under vore Fodder. Og naar vi har Magt til at træde alle vore Fjender under Fod i denne Verden og Kundskab til at triumfere over alle onde Aander i den næste, da er vi frelste, som Tilfældet var med Jesus, der skulde herske, til han havde traadt alle sine Fjender under Fod, og den sidste Fjende var Døden. Dette er maaske Læresætninger, som kun faa Mennesker har tænkt paa. Intet Væsen kan have denne Frelse undtagen gennem et Legeme. I denne Verden er Menneskene af Naturen egenkærlige, ærgerrige og søge at overgaa hverandre; dog er nogle villige at opbygge andre saavel som dem selv. Saaledes er der i til den anden Verden en Mangfoldighed af Aander. Nogle søger at overgaa andre. Og dette var Tilfældet med Lucifer, da han faldt. Han søgte efter det, som var ulovligt. Derfor blev han udstødt, og det siges, at han drog mange med sig; og hans Straf bestaar i, at han ikke skal have noget Legeme. I den Hensigt at omstøde Guds Anordning gaar han op ned paa Jorden, søgende nogen at ødelægge, og enhver, som vil give efter for ham, vil han binde og tage hans Legeme i Besiddelse og regere deri, som var det hans eget. Men om nogen kommer med Præstedømmets Myndighed, bliver han kastet ud og Le-

6 80 geniet gives tilbage til dets rette Ejer. Djævelen stjæler Menneskers Tabernakler, fordi han ikke selv bar noget, men han er altid udsat for blive uddrevet. Der er noget forunderligt forbundet hermed. Uagtet Apostelen formaner dem til i deres Tro at udvise Dyd, Kundska*b, Afholdenhed osv., saa opfordrer han dem dog til at befæste deres Kaldelse og Udvælgelse. Og uagtet de havde hørt en lydelig Rost fra Himmelen bære Vidnesbyrd om, at Jesus var Guds Son, saa siger han dog, at»des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte paa, som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted«. Hvori kunde de have del profetiske Ord mere stadfæstet, end ved at høre Guds Røst sige: Denne er min elskelige Son, hor ham? Uagtet de hørte Guds Rost og vidste, at Jesus var Guds Son, saa vilde dette ikke være Tegn paa, at deres Kaldelse og Udvælgelse var stadfæstet, at de havde Samfund med Kristus og var hans Medarvinger. De maatte have det stadfæstede profetiske Ord for, at de var beseglede i Himmelen og havde modlaget Loftet om evigt Liv i Guds Rige. Naar de har faaet dette Løfte beseglet paa dem, er det et Anker for Sjælen, sikkert og aldrig svigende. Uagtet Tordenen ruller og Lynene gnitre, uagtet Jordskælvene ryste og Krige udbryde rundt omkring, saa vil dette Haab, denne Vished, holde Sjælen oppe igennem alle Trængsler, Modgang og Sorg. Kundskaben gennem vor Herre og Frelser Jesus Kristus er saaledes den store Nøgle, der aabner Himmeriges Riges Herligheder og Undere for os. Sammenlign en Gang dette Princip med vore Dages Kristendom, og hvor er de saa med al deres lovpriste Religion, Gudsfrygt og Hellighed, medens de paa samme Tid raaber op imod Profeter, Apostle, Engle, Aabenbaringer og Syner? De er ved al modnes for den store Doms Time. De vil blive fordømte, thi de forkaster det herligste af Jesu Kristi Evangeliums Principper, og den Nøgle, der aabner Himlene og giver os Meddelagtighed i den celestiale Verdens Herligheder, behandler

7 87 de med Foragt og tramper den under Fod. Ja saadanne, erklærer jeg, vil blive fordomte tilligemed deres foregivne Herlighed. Dernæst vil jeg formane eder til at vedblive at paakalde Herren, indtil eders Kaldelse og Udvælgelse er sikret for eder selv ved at erhverve eder dette mere stadfæstede profetiske Ord, og taalmodigt vente paa den lovede Forjættelse. For at opnaa Frelse maa vi adlyde alt det, Gud har befalet, og ikke blot noget af det. Mennesker kan prædike og praktisere alt muligt undtagen det, som Gud befaler os at gøre, og ende med at gaa fortabt. Vi kan betale Tiende af Dild og Kommen og alle Slags Urter og dog ikke adtyde Guds Bud. Min Hensigt er at adlyde og lære andre at adlyde Gud netop saaledes, som han forlanger det. Det er uden Forskel, om Læren er populær eller ikke; men jeg vil altid holde mig til den sande Lære, selv om jeg skal være alene om det. Kirkens Historie 5. Bind S. 387, 6. Bind S DEN DANSKE MISSION. DØDSFALD. Broder og Søster Christian M. Christiansen af Esbjerg havde den store Sorg at miste deres lille Datter, Dagmar Elna, som døde den 29. Januar Hun var født den 22. Oktober Begravelsen fandt Sted i Esbjerg den 4. Februar under Ledelse af Konference-Præsident Rasmus Michelsen, som ogsaa talte ved Baaren. Ældste Heber J. Christiansen indviede Graven. Søster Ane Katrine Rauff døde den 27. Januar i Esbjerg efter et meget kort Sygeleje. Hun var født den 1. Oktober 1857 i Folding og blev indlemmet i Kirken den 22. Februar Hun døde som et sjeldent trofast og pligtopfyldende Medlem af Kirken. Hendes Mand, Jens Christian Jensen Rauff efterlever hende. Begravelsen fandt Sted i Esbjerg den 3. Februar 1927.

8 8<S DØDSFALD I AALBORG. Broder Jens Christian Michaelsen døde den 26. Februar og blev begravet den 3. Marts paa Aalborg Kirkegaard. Præsident E. M. Larsen talte, og Ældste Holger Jørgensen indviede Graven. Afdode blev født den 8. September 1850 i Vesterhalne. Blev Medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den 9. Marts 1923 og døde som et trofast Medlem af Kirken. HALVFEMS AAR. Hans Petersen, et af vore trofaste Kirkemedlemmer i Københavns Gren, var halvfems Aar forleden Dag. Broder Petersen, der er ualmindelig rask og rørig, er født i Taastrup, Holbæk Amt, den 2. Marts 1837 og blev Medlem af Jesu Kristi Kirke den 15. September 1916, i en Alder af 79 Aar. i til I Dagens Anledning blev han fejret ved en lille Festlighed de Gamles Hjem. Vi ønsker vor alderstegne Broder hjertelig Lykke. VORE FORAARSKONFERENCER. De tilbagevendende halvaarlige Konferencer sætter sit ejendommelige Præg paa Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I enhver af Zions Stave samles Kirkens Medlemmer i stort Antal til kvartaarlige Konferencer. Ward Konferencerne forekommer ogsaa regelmæssig. Kirkens Hovedkonferencer finder Sted hvert Aar i April og Oktober i Salt Lake City og betragtes som en større Begivenhed. I Missionsmarkerne er der ligeledes halvaarlige Konferencer, som afholdes i de forskellige Distrikter. Foraarskonferencerne i den Danske Mission begynder i Aalborg Distrikt den 10. April, fortsætter i Aarhus den 17. April og slutter i København den 24. April. I den Norske Mission begynder Konferencerne i Bergen den 10. og 11. April, i Trondhjem den 17. og 18. April og i Oslo den 24. og 25. April. Kirkens Medlemmer maa ikke faa den Ide eller Tanke, at

9 89 disse specielle og vigtige Samlinger kun er lig en maskinmæssig Gang i Kirkens Virksomhed. Disse Gudstjenester er som en Kilde, hvorfra der udstrømmer Oplysning og Belæring til alle. De, der ved tidligere Konferencer, med hele deres Sjæl har understøttet de, der har haft Ansvaret for et godt Udfald, har været meget tilfreds. Dog, der er altid Mulighed for Forbedringer. Broderskabet hos de Sidste Dages Hellige er altid meget fremtrædende ved Konference-Samlingerne, Orden og Punktlighed i Møderne kunne forbedres. De forsamlede bør indtage deres Sæde i Stilhed, mindst fem Minutter før Aabningssalmen afsynges. Alle Gudstjenester skulde begynde præcis til den fastsatte Tid. Indledning med Musik er en hyggelig Foranstaltning. Enhver Missionær og ethvert bosiddende Kirkemedlem skulde bestræbe sig for at indbyde saa mange af deres Venner, Undersøgere og Fremmede som muligt til at overvare Foraarskonferencerne. KIRKENS KVINDELIGE HJÆLPEFOR- ENINGERS STIFTELSESDAG. Den 17. Marts 1842 organiseredes Kirkens Kvindelige Hjælpeforeninger i Byen Nauvoo, Illinois, hvis Øjemed var at hjælpe de fattige og pleje de syge samt udove ethvert godt og ædelt Princip. Emma Smith, Josephs Hustru valgtes til Præsident, Elisabeth N. Whitney og Sarah M. Cleveland blev hendes Raadgivere, Elisa R. Snow valgtes til Kasserer og Elvira Gall som Sekretær. Den Virksomhed som Foreningen udøvede var meget betydelig og voksede Dag for Dag, eftersom Tilstrømningen af Hellige til Nauvoo fra saa at sige enhver Del af de Forenede Stater og de Brittiske Øer paa den Tid var meget«stor* Nauvoo Kvindelige Hjælpeforening er Moderen til de mange Hundreder Hjælpeforeninger af samme

10 00 Arl, som nu findes overalt i Verden, hvor der er en Organisation af Kirken. Joseph Smith, som var Grundlæggeren af den Kvindelige Hjælpeforening, ydede et Bidrag til dens Fond paa fem Dollars, med den Beimerkning, at hvadsomhelst han i Fremtiden vilde yde som Hjælp, vilde blive givet gennem Hjælpeforeningen. I det første Møde var der flere andre, som ydede et Bidrag. Siden den Tid har de Kvindelige Hjælpeforeninger taget Vare paa den organiserede Hjælp. Kirkens Kvindelige Hjælpeforeninger udfolder en stor Virksomhed i Dag. Der uddeles som Hjælp langt over 100,000 Dollars aarlig, foruden anden Hjælp, der ydes. Henimod 60,000 Dage er frivillig ofret til Hjælp o. s. v. Der findes for Tiden ca. 20,000 kvindelige Distrikts Lærerinder, som Parvis besøger Kirkens Medlemmers Hjem en Gang maanedlig. Søster Clarissa S. Williams er for Tiden Præsident for samtlige Kvindeorganisationer indenfor Kirken. Hendes to Raadgivere er Søster Jennie B. Knight og Søster Louise Y. Robison. Søster May Booth Talmage præsiderer over Kirkens Kvindeforeninger i den Europæiske Mission og Søster Ida S. Petersen præsiderer over Kvindeforeningerne i den Danske Mission. Foreningens Stiftelse fejres i Københavns Grens Kvindelige Hjælpeforening, Fredag den 18. Marts, med et for Anledningen passende Program. DEN NORSKE MISSION. Foraarskonferencerne vil blive afholdt som følger: Bergen den 10. og 11. April. Trondhjem den 17. og 18. April. Oslo den 24. og 25. April. M. Christopherson, Missionspræsident.

11 91 FORNUFTMÆSSIG TEOLOGI. Af Dr. John A. Widtsoe af de Tolvs Raad. (Fortsat fra Side 80.) DENNE JORDS GUDER. Begrebet om et Univers, som ledes af en Gud, der er i Besiddelse af Intelligens, kan ikke være ensbetydende med en mysteriøs eller gaadefuld Gud. I Mysterier er der altid Forvirring. Endskønt Gud ikke er et mystisk Væsen, kan Mennesket dog ikke tilfulde forstaa ham. Vor Opfattelse af Gud, hans Evindelighed og Magt, samt vort Forhold til ham, er i Hovedtrækkene temmelig klar for os; men i alt, hvad der angaar Detaillerne i hans Skabermagt, Kundskab og Væsen* overgaar han vor Fatteevne. Det intelligente Menneske, boende i et Univers, hvor mange højere intelligente Væsener findes, vil ofte trænge til den Hjælp, som kun saadanne Væsener kan give. Jordbundne, som vi er, trænger vi til at lære den Gud at kende, som styrer Menneskenes Livsvilkaar. Jo bedre vi kender Gud, des bedre kan vi i vort daglige Liv gøre Brug af de evige Sandheder, som vi lærer. Gudernes Orden. Gud har ingen Begyndelse haft og er derfor uden Ende. Fra først af har han, ved at udove sin Vilje, erhvervet sig stedse storre Kundskab og derigennem større Magt. Paa Grund af den Visdom, han har erhvervet, og den Kærlighed, som han derved har fattet for den talløse Hærskare af fremadstræbende intelligente Væsener, tilvejebragte Gud en Plan, der er beregnet paa at lede disse Væsener støt og sikkert fremad paa den evige Udviklings Bane. Forsaavidt Mennesket antager Saliggørelsens Plan, erholder det derved en Uddannelse med Gud som Læremester, saa at Mennesket med Tiden kan blive som Gud er; thi Gud og Mennesket tilhorer den samme Race, kun afvigende fra hverandre med Hensyn til de respektive Udviklingstrin, de staar paa. Sandt nok, Gud er ifolge vor indskrænkede Forstandsevne,

12 92 uendelig langl, langl borte Ira vort Udviklingspunkt. Ikke desto mindre hører Mennesket til Gudernes Orden, ellers kunde det ikke kende Gud. Et Flertal af Guder. Eftersom utallige intelligente Væsener stedse skrider fremad, hvad Udviklingen angaar, maa nogle al disse Væsener have naaet omtrent ethvert Udviklingstrin, man kan tænke sig. Dersom intelligente Væsener, hvis Intelligens langt overgaar Menneskets Forstand, kan kaldes Guder, maa der selvfølgelig være mange Guder til. Saadanne Udtryk som Gud, Engel og andre lignende Benævnelser, hentydende til intelligente Væsener paa forskellige Udviklingstrin, udtrykker imidlertid en uomstødelig Sandhed, der kan gøres anvendelig selv i det daglige Liv; thi den giver Mennesket en Forvisning om, at det er muligt for enhver ved Selvanstrengelse Skridt for Skridt at opnaa den højeste Magt, man kan tænke. Fordeling af Arbejde er nødvendig blandt Menneskene her paa Jorden; og det er blot rimeligt at antage, at der i ethvert intelligent Arbejdssystem anvendes et noget lignende Forhold. Forestillingen om et Samfund af himmelske Væsener som en Genpart af det menneskelige Samfund, er næsten selvfølgelig. I det menneskelige Samfund har forskellige Mennesker forskellige Pligter at udføre; saaledes er der maaske ogsaa en fuldkommen og harmonisk Arbejdsinddeling blandt de højere Væsener. i Gud, Faderen. Gud, Faderen, den højeste Gud, meddelagtig vor Fremgang, er den almægtige Gud. Han er vore Aanders Fader. Han er det højeste Fornuftvæsen, med hvem vi har af skaffe. For vore Sanser og Forstand staar han som Fuldkommenhedens Personliggorelse. Det menneskelige Sind kan ikke udgrunde hans Fuldkommenhed; og det er orkesløst for Mennesket at forsøge paa at fatte og forklare sig Universets store, intelligente Væsener. Gud, Faderen, den allerhøjeste Gud, har selv gennemgaaet enhver Fase, henhørende til den store Plan, som vi Mennesker nu forsøger at udarbejde. Han har saaledes selv haft de samme eller tilsvarende værdifulde Erfaringer som dem, vi

13 93 gennemgaar, saa at han, fordedeist sine egne Erfaringer, forstaar de Vanskeligheder, der møder os paa vor Vej. Guds Kærlighed for sine Born er en forstaaende Kærlighed. 1 barnlig Tillid og Fortrøstning kan vi uforbeholdent fremlægge for ham vore jordiske Besværligheder, vidende, at han tilfulde forstaar, hvorledes det menneskelige Hjerte røres ved baade Livets Genvordigheder og dets Glæder. Gud Faderen, den højeste Gud, som vi har nogen Kundskab om, er det mest fuldkomne Fornuftvæsen, der findes i det grænseløse Univers, eftersom han er uendelig i alt, hvad der vedrører os, og i sin Visdom og Magt er ubegribelig for vor Fatteevne. Vi kender ingen højere Gud end den alvidende, almægtige Fader. Gud, Sønnen. Forenet med Faderen er hans enbaarne Søn, Jesus Kristus, der kom til Verden og underkastede sig en smertefuld og forsmædelig Død, for at alle Mennesker kan opstaa fra Graven, iklædt et uforgængeligt og evigt Legeme af Kød og Ben. Paa Grund af denne centrale Stilling, som Jesus indtager med Hensyn til Gennemførelsen af Udviklingens Plan, er han i det store og hele Jordens Gud. Han overgaar ligeledes vor Forstand; han sidder ved Faderens højre Haand og er Et med Faderen i alt, hvad der henhører til Menneskeracens Velfærd. Han er for os fuldkommen, idet han er i Besiddelse af alle Faderens Egenskaber. Enten han er naaet saa langt frem i Udvikling som Faderen eller ej, er et unyttigt Spørgsmaal, eftersom han overgaar vor Forstand. I alle Anliggender, der angaar Jorden, er Sønnen Faderens Forvalter. Faderens Vilje med Hensyn til denne Jord tilkendegives gennem Sønnen. Alle vore Henvendelser til Faderen bliver gjorte i Sønnens Navn. Paa denne Maade alene kan det, der udfores, ba j re den retmæssige Myndigheds Stempel. Denne Fremgangsmaade er simpelthen overensstemmende med den Orden, der gør sig gældende i Himlene, og som ligeledes burde raade overalt paa Jorden. Gud, den Helligaand. Faderen, Sønnen og den Helligaand udgor Guddommen eller den guddommelige Treenighed, der

14 '.II styrer Menneskenes Liv paa Jorden. Gud, den Helligaand er en aandelig Personlighed, der har visse Funktioner at udfore, hvilke dog endnu ikke er bleven tydelig aabenbaret for Menneskene. Vi véd, at dette Medlem af Guddommen meddeler Menneskene Kundskab og inspirerer dem til at hige efter alt, som er stort, ædelt og ønskværdigt, samt at dens Funktioner i Forbindelse med Guddommen er uundværlig for Menneskets Velfærd. Andre intelligente Væsener. Uden Tvivl er der mange andre intelligente Væsener, der langt overgaar os, som ogsaa tager Del i Menneskets Gerning paa Jorden. Der kan ikke næres Tvivl om, at baade Engle og Aander er anbelroet visse Hverv, forbunden med Varetagelsen af Mænds og Kvinders Liv paa Jorden. Mennesket er ikke ene; det er omringet af himmelske Ledsagere, som altid er rede til at yde Bistand, dersom han oprigtigt og inderligt ansøger derom. En Plan, beregnet paa at uddanne intelligente Aander, der vandrer i Halvmørke, gennem højere og mere intelligente Væseners Indflydelse, maa nødvendigvis indbefatte en saadan vedvarende, men dog usynlig Assistance. Familiens evige Tilværelse. Familielivet, som er uundværligt her paa Jorden som en Betingelse for Menneskeslægtens Fornedrelse, er et evigt Princip, der gør sig gældende overalt. Det er uforgængeligt. De to Køn og deres Forhold til hverandre er evigt og maa vedblive at være evigt. Ifølge Evangeliets Filosofi er der Mænd og Kvinder i Himlen. Eftersom vi har en Fader, som er vor Gud, maa vi ogsaa have en Moder, iklædt Guddommens Egenskaber. Dette harmonerer med den Tanke, at de jordiske Forhold kun er en Afspejling af de store fuldkomne aandelige Tilstande af dybere Betydning, end vi kan fatte. MENNESKET I SAMFUND MED GUD. Mennesket er ikke overladt til sig selv paa Jorden. Endskønt Erindringen er bleven ham frataget, er Mennesket dog ikke nødsaget til, upaaagtet og uden Bistand, at kæmpe sig gennem Jordelivets Tilværelse. Mennesket er i det højeste kun

15 95 en Elev, der ofte behøver en Lærers Vejledning. Derfor er det absolut nødvendigt for Mennesket at vide, hvorledes det kan komme i Forbindelse med intelligente Væsener, hvor disse end findes. Viljen til at bede. Det første af de Grundprincipper, hvorved Mennesket kan komme i Samfund med Gud, er at tilkendegive sit Ønske om at modtage guddommelig Bistand ved at bede derom. Mennesket har Ret til at forkaste, hvad der tilbydes ham; midt i Overflødigheden kan han nægte at spise. Derfor, hvad et Menneske erhverver sig af den ham omgivende Visdom, er foranlediget enten ved en Henvendelse direkte til Gud eller gennem et modtageligt Sind, der er ensbetydende med en Bon. Dersom Mennesket ikke beder, er det ikke i Stand til at modtage og vil almindeligvis heller intet modtage. Ved usædvanlige Lejligheder, naar Gud bruger et Menneske som Redskab til givet Udførelsen af sine Hensigter, kan noget blive uden forudgaaende Henvendelse, men saadanne Gaver er som oftest uden Værdi for Mennesket selv. For at faa Hjælp udefra maa Mennesket bede derom. Dette er Loven. Historien Gud, og Engelen stadfæster denne Læresætning. Adam bad til kom og underviste ham om Saliggørelsens Plan. Joseph Smith, ved hvilken Evangeliet i disse sidste Dage blev gengivet til Jorden, bad til Gud i Skoven og modtog Besøg af baade Faderen og Sønnen. Det er ufornuftigt at tro, at Gaver skænkes uden Bøn. At man som Svar paa Bønnen ofte modtager langt mere, end hvad man bad om, er kun et Bevis paa Giverens overvældende Kærlighed; men dette bortskaffer ikke Nødvendigheden for Bønnen som et første Skridt til modtage. Der er Sandsynlighed for, at erholde det, man ønsker at at ingen Begæring, henvendt til et højere Fornuftvæsen, nogensinde afvises. Ikke desmindre kan Svaret maaske komme paa en ganske anden Maade, end Mennesket havde tænkt sig det. Ved personlig Tilsynekomst. Som Svar paa Bøn kan Gud aabenbare sig personligt. Der findes ingen Aarsag, hverken

16 96 fysisk eller aandelig, hvorfor (iud ikke skulde kunne vise sig personligt for sine Børn, naar som helst han ønskede det. Tværtimod, de hellige Skrifter beretter, at Gud viste sig for Adam i Edens Have, for Abraham i det hellige Land, for Moses paa Bjerget, for Joseph i den hellige Lund, saa vel som for mange andre ved forskellige Lejligheder og fra Tid til anden under Menneskeslægtens Historie paa Jorden. Jesus Kristus, Guds Son, levede ligeledes paa Jorden og vandrede og samtalede med Menneskene. At begrænse Guds Magt ved at sige, at han nu hverken kan eller vil vise sig for Menneskenes Born, er at gøre ham til et Væsen, mindre mægtig end Mennesket. Ved Engles Besøg. Guds Vilje kan tilkendegives Menneskene ved, at han i sit Sted sender dem andre synlige Repræsentanter, der er Fornuftvæsener af en lavere Orden. Det har ofte hændet, at Menneskene har modtaget Englebesøg. Disse himmelske Udsendinge har bragt Budskab fra det Hoje baade angaaende Menneskenes egne personlige Anliggender saa vel som store Begivenheder i Verden. Ved den Helligaand. Gud er et Væsen, der er iklædt et personligt Legeme et Legeme af begrænset Omfang. Derfor kan han ikke paa én og samme Tid være allevegne personlig til Stede. Han er omgiven af Tid og Rum, ligesom vi. Det er vanskeligt at tro, at Gud personlig kan besvare de utallige Bonner, der naar hans Trone. Men man véd bestemt, at Gud, (Fortsættes.) Lidt om Spiritismen 81 Frelse gennem Kundskab Den Danske Mission 87 Vore Foraarskonferencer.. 88 INDHOLD: Kirkens kvindelige formedelst sin Magt, sin Vilje og sit Ord, er alle Steds nærværende. Hjælpeforeninger 89 Den Norske Mission 90 Fornuftmæssig Teologi 91 SKANDINAVIENS STJERNE, Jesu Kristi Kirke af SidsteDages Helliges Organ i Danmark og Norge, udkommer den 1. og 15. i hver Maaned og koster 6 Kroner pr. Aar eller 25 Øre pr. Nummer. Til Salg paa alle Missionens Kontorer. Udgivet og forlagt af JOSEPH L. PETERSEN, Korsgade 11, Kbhvn. N. '1'rvkt hos F. E. Bording.

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Kapitel 4 - At kende og ære guddommen

Kapitel 4 - At kende og ære guddommen Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 4 - At kende og ære guddommen Oprettet: 15. december 2005 Gud Faderen, hans Søn Jesus Kristus og Helligånden udgør Guddommen. Præsident Brigham Young lærte

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken 1. søndag efter trinitatis

Prædiken 1. søndag efter trinitatis Prædiken 1. søndag efter trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 13: Måne og sol Salme mellem læsninger: DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Salme før prædikenen: DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG

LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG / / ll\w N SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. Dr. James E. Talmage af de Tolvs Raad. Vi tror,

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

FADEREN OG SØNNEN. kom til mine egne, og mine egne annammede mig ikke; men NUMMER 19 1. OKTOBER 1924 73. AAHGANG

FADEREN OG SØNNEN. kom til mine egne, og mine egne annammede mig ikke; men NUMMER 19 1. OKTOBER 1924 73. AAHGANG JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 19 1. OKTOBER 1924 73. AAHGANG FADEREN OG SØNNEN. Vor Lære om Guddommen fremsat af Kirkens Præsidentskab og de Tolvs Raad. (Fortsat fra Side 277.) At Menneskene,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Puggaardsgade i Ribe. NUMMER 18 15. SEPTEMBER 1939 25 ØRE 88. AARGANG

Puggaardsgade i Ribe. NUMMER 18 15. SEPTEMBER 1939 25 ØRE 88. AARGANG Puggaardsgade i Ribe. 15. SEPTEMBER 1939 88. AARGANG NUMMER 18 25 ØRE : JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE SKANDINAVIENS STJERNE GRUNDLAGT 1851. Nr. 18. 15. September 1939 88 Aarg. INDHOLD: SIDE

Læs mere

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 1930

Prædiken til Skærtorsdag 1930 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

OPSTANDELSEN. NUMMER 8 15. APRIL 1927 76. AARGANG. Nød og yde ham Hjælp. som har Lejlighed til at henlægge deres Legemer der, hvor

OPSTANDELSEN. NUMMER 8 15. APRIL 1927 76. AARGANG. Nød og yde ham Hjælp. som har Lejlighed til at henlægge deres Legemer der, hvor SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 8 15. APRIL 1927 76. AARGANG Uddrag af OPSTANDELSEN. Profeten Joseph Smiths Lærdomme. Næsten alle, som er faldne i disse de sidste Dage i Kirken, er faldne i

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. Af Ældste James E. Talmage, af de Tolvs Raad. Det, som specielt særprægede Israeliterne, var, at de tilbad

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere