Når kontakten bliver TREKANTET
|
|
- Lise Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når kontakten bliver TREKANTET Om overgreb og relationer Af LONE og JETTE LYAGER Et af de områder, som misbrugte voksne kæmper særligt med, udspiller sig i kontakten og i relationen til andre betydningsfulde personer. Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, har på den mest smertefulde måde fået deres grænser overskredet, såvel fysisk som psykisk. I voksenlivet kan dette give problemer i forhold til dels at kunne mærke grænserne inde i sig selv og dels at sætte dem over for andre. Det er som om, at grænsen mellem mig og dig er flydt sammen. Det kan føles som en klump udkogt spagetti, hvor jeg ikke kan mærke, hvor jeg selv begynder, og du holder op. Det misbrugte barn efterlades med en smertefuld oplevelse af at være blevet svigtet og efterladt i en verden, der ikke længere er sikker. Det forræderi mod barnets tillid, der er indeholdt i ethvert overgreb, (Gartner s.13) bryder ubrydelige bånd og ændrer noget fundamentalt i barnet og det bliver den referenceramme, som barnet og senere den voksne har i forhold til den verden af relationer, han/hun indgår i: Der er ikke noget, jeg længes så meget efter som nærhed, og der er ikke noget, jeg frygter så meget som nærhed, synes at være formlen for de relationer, den misbrugte voksne senere indgår i blandt venner, arbejdskolleger, familie, ægtefælle/kærester. Grundet denne særlige sårbarhed i relationen til andre havner den misbrugte voksne ofte i det, der kaldes offer-krænker-frelser trekanten. I denne artikel vil vi beskrive de roller og mønstre, den misbrugte voksne gennemspiller i trekantens dynamik, samt årsagen til, at han eller hun har så svært ved at holde sig ude af trekanten. Vi vil tillige nærmere beskrive begrebet differentiering, som omhandler evnen til at kunne holde fast i mig, når jeg er i kontakt med dig, som er forskellig fra mig, uden at jeg føler, at du er forkert, eller jeg er forkert. Offer-krænker-frelser trekanten Dynamikken i offer-krænker-frelser trekanten kan give en forståelse af, hvad der sker, når det går galt i relationen til andre mennesker. Samtidig er den et brugbart redskab til at hjælpe sig selv ud af trekanten igen, når man er havnet i den. (Lyager og Lyager s ) Alle mennesker har i forskellige situationer oplevet at pendle rundt i trekanten i kontakten til en anden eller til andre. Der, hvor vi pludselig føler, at der intet er mellem sort og hvidt, hvor dialog bliver til en kamp om at vinde, og hvor kæresten, som ellers var den sødeste i verden, pludselig er den største idiot. Der, hvor man har en følelse af at være tilbage i barneværelset: 26 Psykoterapeuten nr. 2, maj 2013
2 Hvorfor er du så dum, når jeg nu er så sød?! Men lige så vigtigt er det at pointere, at nogle mennesker og her børn, der smerteligt har været ofre for andre menneskers skadevoldende adfærd bærer på en sårbarhed, der medfører, at de langt oftere vil havne i trekanten. Det misbrugte barns følelser af forladthed, hjælpeløshed, afmagt, vrede, utilstrækkelighed, skam, skyld, angst og forpinthed vil under forskellige omstændigheder og situationer til stadighed kunne reaktiveres hos den voksne i dennes møde med andre. At være misbrugt som barn i en betydningsfuld relation medfører således en ekstrem sårbarhed i de betydningsfulde relationer, man indgår i som voksen. Barnet dengang erfarede smerteligt, at nærhed var lig med overgreb og følelsen af total afmagt og hjælpeløshed. Når disse erindrede følelser reaktiveres, vil dengang føles som nu. Følelserne er overvældende og ubærlige og den misbrugte voksne gør alt for at skille sig af med dem. Dette sker ved, at han eller hun inde i trekanten ubevidst projicerer sine følelser over i den anden. Fx kan den voksne misbrugte have stærke følelsesmæssige reaktioner på enhver, som de oplever har en magtposition. Dette, fordi tidligere følelser af total afmagt og hjælpeløshed tager over og gør, at den misbrugte kan føle et presserende behov for at føle styring og kontrol over andre. Mindet om hjælpeløsheden fra dengang kan således gennemsyre alle efterfølgende forhold. (Herman s.169) Når den misbrugte overvældes af denne følelsestilstand, som er ofrets, melder behovet for en frelser, en almægtig befrier sig. Dette behov kan fx udspille sig i forholdet til bedsteveninden eller kæresten eller måske behandleren. Ingen kan imidlertid opfylde dette behov. Den misbrugte vil derfor føle sig forrådt og svigtet og reagere herpå med et voldsomt raseri (krænkerens), som bliver rettet mod Psykoterapeuten nr. 2, maj 2013 den anden. En vrede, der har sin rod i barnets forbudte vrede mod krænkeren og andre betydningsfulde voksne, der svigtede barnet. På denne måde kan den misbrugte voksne udspille sit indre livsdrama i kontakten til betydningsfulde personer i nu-livet, hvor han eller hun skiftevis genopfører underkastelsens (ofrets), frelserens og dominansens (krænkerens) dynamik. (Herman s.171) Og denne dans foregår i trekanten. Det er vigtigt tillige at pointere, at der altid skal to til en tango, forstået på den måde, at man ikke kan danse dansen inden for trekanten, hvis ikke den anden part lader sig byde op til dans. Trekanten er her et brugbart redskab til at se på det menneske, der udgør den anden del relationen. Hvis man selv indtager en rolle, vil man ubevidst forsøge at få den anden til at reagere i en af de andre roller, hvilket ofte sker, hvis den anden også bærer på lignende gentagelsesmønstre fra barndommen. Så når den ene part indtager offerrollen, vil den anden part enten udspille frelsereller krænkerollen. Således kan man bevæge sig sammen i en dans i trekanten, hvor man skiftevis indtager de forskellige FRELSER roller. OFFER Trekantens funktion Rollerne i trekanten befrier aktørerne for følelser af tomhed, magtesløshed, forladthed og indre fortvivlelse, idet disse følelser via trekanten projiceres eller transporteres over i den anden 27 KRÆNKER
3 forsøger at slippe af med egne ubærlige følelser. At kunne træde ud af trekanten kræver, at hver især begynder at rumme de ubærlige følelser, som pendlingen i trekantens roller beskytter dem mod at mærke. Det er krævende at træde ud af trekanten. Man skal kunne udholde at bære sin smerte alene. Ivan Alexander Mikkelsen: Skovbillede, efterår. part. Det er klart, at graden af indre fortvivlelse er bestemmende for, hvor tit man havner i trekanten. Jo oftere ens grundlæggende indre fortvivlelse bliver tricket, jo oftere vil man blive nødt til at skærme sig for disse følelser ved at gå ind i trekanten, indtil man bliver bedre i stand til selv at eje og bære disse svære følelsestilstande. Aktørerne bevæger sig rundt som mus i en labyrint, hvor de som sagt skiftevis er offer, krænker eller frelser. Aktørerne oplever det, der sker, som et drama. De føler, at vigtige ting bliver taget op og behandlet, men sandheden er, at der ingenting sker ingen problemløsning, ingen udvikling, det er alt sammen gentagelse. Trekantens funktion er som sagt at distrahere aktørerne fra det, som gør virkeligt ondt. Det bliver en måde, hvorpå de Her er det er vigtigt at huske på, at en gang var det mønster nødvendigt, fordi man reelt var et hjælpeløst lille barn, der blev gjort fortræd i en nær relation til en betydningsfuld voksen, og at et barn altid er helt uden ansvar. Men nu er man voksen og ansvarlig for sig selv og for, om man vil blive ved med at gentage barndommens overlevelsesmønstre eller i stedet forsøge at tilegne sig mere livsduelige måder at være i relation med andre på. Måden, hvorpå man kan hjælpe sig selv til at træde ud af trekanten, er ved at se på sin egen rolle i relationen. At se på, hvad der sker i mig, og tage ansvar for sin del. Gevinsten ved at træde ud af trekanten er, at det åbner muligheden for, at aktørerne kan møde hinanden differentieret i et ligeværdigt, symmetrisk møde. Asymmetri og symmetri En af forudsætningerne for, at man som voksen evner at gå i en symmetrisk, altså lige, relation/kontakt til andre, er, at man har oplevet en sund asymmetri i sit allerførste kærlighedsforhold, nemlig kærlighedsforholdet til sine forældre. Hvis der fx har eksisteret alvorlige brud i grænsen mellem generationerne i ens opvækstfamilie, som fx i incestfamilien, har den sunde asymmetri været fraværende. Det er i de familier, barnet meget hurtigt har lært, at dets vigtigste opgave her i livet er at opfylde mors eller fars behov, længsler eller ønsker og ikke omvendt. Jo mere barnet forsøger at opfylde forældrenes behov, jo mere fjerner barnet sig fra evnen til at kunne mærke sine egne unikke dybere behov. For ethvert barns dybe behov er jo, at de betydningsfulde voksne evner at adskille egne behov fra barnets behov, og at barnets behov altid går forud for deres egne Psykoterapeuten nr. 2, maj 2013
4 Et sundt forældreskab er med andre ord udøvende i asymmetri. Barnets betydningsfulde voksne skal møde barnet i asymmetri, hvilket indebærer at: "Jeg/vi drager omsorg for dig, barn. Vi passer på dig." Asymmetrien er meget vigtig for barnet, fordi det er her, at barnet lærer noget om grænsesætning. Hvis et barn ikke er i asymmetrien i forholdet til forældrene, så holder barnet op med at udforske asymmetrien, altså grænserne, og så får barnet, og senere den voksne, grænseproblemer. Barnet vil derfor som voksent få vanskeligheder med at håndtere den symmetri, der er alfa og omega i en sund relation til andre. Og det er netop her, offer-krænker-frelser dynamikken skabes. Differentiering Barnet, som voksent, vil i relationen til betydningsfulde andre ubevidst forsøge at reparere på de sår, som barndommen har efterladt i ham eller hende. Denne form for tilknytning skaber en særlig afhængighed, der gør det svært at differentiere sig i forhold til et andet menneske. Den amerikanske psykolog David Schnarch skriver i sin bog Det passionerede ægteskab, at Differentiering handler om at afbalancere to af livets grundlæggende drivkræfter: trangen til individualitet og trangen til samhørighed. Individualitet får os til at følge vores egne tilskyndelser, være os selv, til at skabe en unik identitet. Samhørighed får os til at følge andres tilskyndelser, til at være en del af gruppen. Når disse to kræfter i livet, individualitet og samhørighed, kommer til udtryk på balancerede og sunde måder, er resultatet et meningsfuldt forhold, som ikke forfalder til følelsesmæssig fusion. At opgive din individualitet for at være sammen er i det lange løb lige så nedslående som at opgive forholdet for at bevare din individualitet. I begge tilfælde ender du med mindre personlighed og mindre forhold. (Schnarch s.61) Schnarch definerer begrebet differentiering således: Differentiering er din evne til at bevare følelsen af dig selv, når du er følelsesmæssigt og/eller fysisk tæt på andre specielt efterhånden som de får større og større betydning for dig. (Schnarch 2004 s.61). Schnarch anfører, at differentiering giver dig mulighed for at holde din egen kurs, når kæreste, venner og familien presser dig til at være enig og tilpasse dig. Veldifferentierede mennesker kan være enige uden at føle, at de mister sig selv, og kan være uenige uden at føle sig fremmedgjorte og forbitrede. De kan bevare kontakten med mennesker, som er uenige med dem, og stadig vide hvem de er. De er ikke nødt til at gå ud af situationen for at fastholde deres følelse af sig selv. (Schnarch s.61) Grundlæggende skildrer differentiering dit selvs solide kerne, det udviklingsniveau, du kan opretholde uafhængig af skiftende omstændigheder i dit parforhold. (Schnarch s.73) Vores trang til samhørighed tvinger os til at være forbundet med andre. En sund gensidig forbundenhed kræver samtidig følelsesmæssigt og tydeligt adskilte mennesker og opstår, når man et øjeblik kan mærke, at jeg er mig, og du er dig. Hvor du ikke laver mig om til noget andet, end jeg er, og jeg ikke laver dig om til noget andet, end du er. Dårligt differentierede mennesker har brug for hele tiden at blive spejlet og bekræftet gennem andre. Derfor har de svært ved at opretholde en klar følelse af, hvem de er i kontakten med andre. Som konsekvens heraf vil mennesket ofte blive nødt til enten at trække sig fra den anden fysisk eller psykisk eller smelte sammen med den anden. Godt differentierede mennesker behøver ikke at handle sådan. Når man har en solid kerne af mig, kan man fx lytte til sin partner uden frygt for at blive suget ind i hans eller hendes definition af virkeligheden. Man kan lytte, forhandle og ændre sig selv på baggrund af nye informationer og omstændigheder. Man behøver ikke krampagtigt at holde fast i sit og behovet for at få ret. For i et gensidigt og symmetrisk forhold får ingen af parterne helt, hvad de vil have. Hvis man er differentieret, kan man forhandle sig frem til En sund gensidig forbundenhed kræver samtidig følelsesmæssigt og tydeligt adskilte mennesker og opstår, når man et øjeblik kan mærke, at jeg er mig, og du er dig. (...) Dårligt differentierede mennesker har brug for hele tiden at blive spejlet og bekræftet gennem andre. Derfor har de svært ved at opretholde en klar følelse af, hvem de er i kontakten med andre. Psykoterapeuten nr. 2, maj
5 alting uden som sagt at føle, at man mister sig selv i denne forhandling. Det paradoksale er, at ingen af os nogensinde ønsker at differentiere os, fordi vi har en urlængsel efter symbiosen, sammensmeltningen. (Schnarch s.82) Når vi alligevel stræber efter differentiering, er det, fordi differentiering er mindre smertefuld end andre alternativer. Mens differentieringen giver os mulighed for at skille os ud i forhold til andre og afgør, hvor langt fra hinanden vi sidder, åbner den også mulighed for sand samhørighed. Det handler om at komme nærmere og blive mere forskellige ikke om at blive mere fjerne. (Schnarch s.83) Schnarch anfører videre, at vi kommer ud af vores familiebaggrund med et differentieringsniveau, der nogenlunde svarer til den højeste grad af differentiering, vores forældre opnåede. (s.76) Måske lidt tankevækkende konstaterer han også her, at vi altid vælger en partner, der er på samme differentieringsniveau som os selv. De tre A er Hvis man er læderet i sin evne til at differentiere sig, vil man meget ofte invitere den anden part ind til en dans i trekanten eller selv lade sig invitere derind af den anden part. En dans, hvor følelsen af mig forsvinder, og alt er roller og projektioner. Når man danser dansen inde i offer-krænker-frelser trekanten, handler det mere om at have roller end om at kunne mærke grænsen inde i mig. Så at være i trekanten præsenterer et grænseproblem. Evnen til at kunne gå i en differentieret, symmetrisk relation uden for trekanten fordrer at man mestrer De tre A'er : 1. Alenehedsevnen: Handler om evnen til at turde være sig selv på godt og ondt: Jeg kan godt lide dig, men jeg kan også godt være uden dig og have det rigtig godt i mit eget selskab. Min psykiske overlevelse afhænger ikke totalt af, at du er til stede i mit liv. 2. Adskillelsesevnen: Handler om differentiering: Jeg er mig, og du er dig. At det styrker parforholdet, når parterne fx har egne venner, egne aktiviteter mv. 3. Abstraktionsevnen: Handler om at kunne tænke om sine følelser og kunne udholde, at der aldrig kun er én sandhed. At jeg ikke føler mig forladt eller ikke set, fordi du fx havde andre følelser og tanker om den film, vi så sammen i går. En film, som jeg virkelig kunne spejle mig i, og som du bare syntes var kedelig og intetsigende. (Pia Laursen s.21-23) Når man er i trekanten, flytter man sig som anført alene i projektionen, altså i rollerne, og ikke ud fra en grænse, man mærker inde i sig selv: Jeg gør kun det her, fordi han/ hun ellers bliver sur på mig trekantens offerposition. Uden for trekanten ville det lyde sådan: Det, du foreslår, har jeg ikke lyst til, så vi må snakke om, hvad vi så gør. At være i grænsen er at lave en forskel uden at lave en projektion, hvor enten du er forkert, eller jeg er forkert. De to virkelighedsbobler Vi vil afslutningsvis introducere redskabet De to virkelighedsbobler. (Lyager og Lyager s ) Et terapeutisk redskab, som vi, ud over offer/krænker/frelser-trekanten, anvender i vores terapeutiske arbejde med det formål at fremme klientens evne til at kunne differentiere sig. Som tegningen viser, vil kun en lille del af kontakten mellem to mennesker tage udgangspunkt i en fælles oplevelse af virkeligheden. I forholdet til et andet menneske får vi som sagt aldrig helt og alt det, vi vil have, fordi der ikke På en kold vinterdag trængte et pindsvineselskab sig godt tæt sammen for at beskytte hinanden mod kulden. Men snart stak de sig på hinandens pigge, og det fjernede dem lidt fra hinanden. Når nu behovet for at varme sig igen bragte dem nærmere, gentog det andet onde sig, sådan at de blev kastet frem og tilbage mellem to onder, indtil de havde fundet frem til den afstand, hvor de bedst kunne holde det ud. Arthur Schopenhauer Psykoterapeuten nr. 2, maj 2013
6 Din virkelighed Differentiering Min virkelighed Litteratur Gartner, Richard B: Betrayed as Boys. The Guilford Press, New York Herman, Judith: I voldens kølvand. Hans Reitzels Forlag Laursen, Pia og Ole Dissing: Ledelse i en ny logik. Samfundslitteratur Lyager, Jette og Lone: At bestige bjerge. Gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd. VFC Socialt Udsatte Schnarch, David: Det passionerede ægteskab. Borgen Her mødes vores virkelighed Lone Lyager - Psykoterapeut MPF - Klinik for Incestterapi - kun er mig og mine behov, men også dig og dine behov. I et sundt forhold til andre er man derfor i evig forhandling. Det handler om, at hver præsenterer sin virkelighedsboble for den anden. At hver taler fra sin boble, inde fra sig selv og om sig selv, og samtidig er åben, nysgerrig og respektfuld i forhold til den andens boble. Hvis man indoptager den andens billede af ens egen virkelighedsboble, og dermed lader den anden definere sin virkelighed, mister man følelsen af at være mig. Virkelighedsboblerne hjælper en til at mærke, undersøge og legitimere sine behov over for den anden og give udtryk for det, man gerne vil. At bede om det, man har brug for, og sørge over det, man ikke får. Det er her afgørende, at man erfarer, at der ikke er noget forkert i ens behov, også selv om behovene ikke bliver mødt. Og samtidig at den, der ikke møder ens behov, ikke er forkert, men blot har anderledes behov. Og at det heller ikke er forkert at følge den andens behov, selv om man måske hellere ville noget andet, bare det sker ud fra en indrestyret differentieret forhandling og beslutning. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2013 Lone og Jette Lyager er begge uddannede som socialrådgivere, psykoterapeuter MPF og certificerede SE-Practioner. De er psykoterapeutisk uddannet hos Eva Hildebrand (MSW, MPF) med fokus på analyse og behandling af seksuelle overgreb og andre alvorlige omsorgssvigt. I en årrække har de haft deres virke i Støttecenter mod Incest. Arbejder nu i egen praksis, Klinik for incestterapi, med individuel terapi, undervisning og supervision. I 2005 udgav de bogen At bestige bjerge Gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd. 31
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereMESTRING SENFØLGER. Barnets. Den voksnes TEMA: SEKSUELLE OVERGREB. Af LONE og JETTE LYAGER
Barnets MESTRING Den voksnes SENFØLGER Af LONE og JETTE LYAGER For at begribe den voksne seksuelt misbrugtes 'nu' er det nødvendigt at forstå, hvordan det misbrugte barn 'dengang' overlevede at vokse op
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereHealing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.
Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereKærlighed og selvbeskyttelse
At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereDet perfekte parforhold
Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereholistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser
holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereNærvær, tilknytning og relationer
Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?
Læs mereOPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011
OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereFørstehjælp til det skrantende parforhold
Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereAnja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab
Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereGuide: Utroskab - sådan kommer du videre
Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereGrooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver
Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereperspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?
Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereFind nye veje i følelsernes labyrint
Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap
Læs mereKriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af
Læs mereAfslut dine relationer. ordentligt
Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereDET EROBREDE KØN. Mænd som ofre for seksuelt misbrug
DET EROBREDE KØN Mænd som ofre for seksuelt misbrug Af LONE og JETTE LYAGER Den seksuelt misbrugte mand har indtil for nylig været usynliggjort af samfundets myter og stereotype kønsrolleopfattelser. Hvis
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mere(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden
(18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereFysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid.
Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid. Således slutter din fortid og livet fred med dig Hvorfor du skal tilgive?
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs merew i n n i e h a a r l ø v Førstehjælp knuste til hjerter
w i n n i e h a a r l ø v Førstehjælp til knuste hjerter En brugsbog om hjertesorg hvad forfatteren ved om kærestesorg FØRSTEHJÆLP TIL KNUSTE HJERTER En brugsbog om hjertesorg Af Winnie Haarløv Copyright
Læs mereSex er ofte et barometer på parforholdet
Sex er ofte et barometer på parforholdet PARFORHOLD OG ÆNDRING AF ADFÆRD AF PIA RØNNE OG DAVID BEERMANN Sex handler om at forstå hinanden med hjertet. Hvordan løser vi parforholdets dilemmaer mellem sex,
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereSelvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet
Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født
Læs mere3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.
3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereGrønlandske Hus d. 27. nov. 2014
Køb bøgerne i dag Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014 V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGrooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen
Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereMed barnet i centrum. Når samarbejdet er svært
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereSNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad.
SNAKKEN OM børnene Bonusbørn Sammenbragte Forskelligheder Udfordringer Kvaliteter Rummelighed Forståelse Fokus Sådan taler I om udfordringerne omkring børnene Når man har valgt at leve sammen med et menneske,
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mere