Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Sjælland Att: Rektor Ulla Koch Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud i Vordingborg af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post jsch@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Sjælland i Vordingborg Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Sjælland i Vor-dingborg 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Sjællands udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Vordingborg. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Sjællands eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Vordingborg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

7 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Susanne Rahbek, cand.pæd.psyk., læreruddannet, autoriseret psykolog, specialistgodkendt i børnepsykologi og i psykoterapi, Master of Public Management. Psykologfaglig konsulent i Viborg kommune. Tidligere lektor ved Silkeborg Lærerseminarium og tidligere ekstern lektor ved Danmarks Lærerhøjskole med undervisnings- og vejledererfaring i psykologi, pædagogisk speciale og almen didaktik. Tidligere desuden ledende psykolog. Censor ved de pædagogiske diplomuddannelser, ved diplomuddannelserne i ledelse og ved lærer- og pædagoguddannelserne. Jeppe Skott, ph.d. i matematikdidaktik, cand.pæd. i matematik, læreruddannet. Professor i matematikdidaktik ved Linnéuniversitetet i Sverige og lektor på samme felt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU). Tidligere læreruddanner ved Københavns Dag- og Aftensseminarium og Vordingborg Statsseminarium og tidligere underviser på ungdomsuddannelse. Har deltaget i uddannelsesprojekter i Europa, Asien og Afrika, heraf flere til udvikling af lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Medforfatter af lærebogsserie til læreruddannelsen i matematik. Medlem af redaktionskomiteerne for flere internationale tidsskrifter og bogserier om matematikdidaktik og reviewer for en række andre videnskabelige tidsskrifter. Mads Bärenholdt, lærerstuderende ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Odense. Medlem af forretningsudvalget i Lærerstuderendes Landskreds. Tidligere medlem af uddannelsesudvalget og aktiv i De Studerendes Råd ved Professionshøjskolen University College Lillebælt. Tidligere desuden medlem af De Studerendes Råd og Fællesrådet ved Skårup Seminarium. Kirsten Meisner, læreruddannet, pædagogisk diplomuddannelse. Pædagogisk administrativ konsulent i Billund Kommune med ansvar for pædagogiske udviklingsprojekter og fælles pædagogisk-faglige aktiviteter. Har over ti års erfaring med skoleledelse fra henholdsvis Hældagerskolen og Hedensted Skole. Deltager i Børne- og Kulturchefforeningens skolenetværk. Tidligere praktikkoordinator for lærerstuderende og har deltaget i udarbejdelsen af studieordninger for praktiklæreruddannelsen og faget praktik på diplomniveau. 6

8 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

9 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Vordingborg Kuskevej 1B 4760 Vordingborg 9

11 Studiets struktur Uddannelsens organisering fremgår af nedenstående skema: Uddannelsens organisering Element Fag/årgang 1. år 2. år 3. år 4. år Fælles fag Obligatorisk linjefag Psykologi KLM 5 ugers praktik Dansk fællesdel Matematik fællesdel Naturfag (natur/teknik) Engelsk Pædagogik 6 ugers praktik Dansk specialisering kl. el kl. Matematik specialisering kl. el kl. Fysik/kemi el. Geografi el. Biologi Almen didaktik 6 ugers praktik 7 ugers praktik Valgfrie linjefag Professions- bachelorprojekt Engelsk fortsat Valgfrit linjefag* eller Et af de linjefag der er anført under 1. år (på 4. år vælges specialisering) eller Ny specialisering fra det første linjefag Valgfrit linjefag eller 2. linjefag forsat/specialisering eller Ny specialisering fra det første linjefag Professionsopgave 1 Professionsopgave 2 Professionsopgave 3 Professionsopgave 4 Bachelorprojekt Kurser Praktisk-musikalsk kursus Tværprofessionelt element International uge Videnskabsteori og metode Frivillige undervisningstilbud Frivillige undervisningstilbud Frivillige undervisningstilbud Frivillige undervisningstilbud * Der kan på 3. og 4. år vælges ml. billedkunst, biologi, dansk som andet sprog,, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab, idræt, kristendomskundskab/religion, materielt design, musik, natur/teknik, samfundsfag, specialpædagogik, tysk. De centrale fagområder Praktik: Praktik finder sted på alle fire år af uddannelsen og er centralt for en professionsbacheloruddannelse som læreruddannelsen. Det pædagogiske fagområde: Fagene psykologi, pædagogik og almen didaktik hører til de pædagogiske fag, der, som det ses af ovenstående skema, er placeret på uddannelsens 1., 2. og 3. år. Det pædagogiske fagområde indgår tillige i det afsluttende professionsbachelorprojekt på uddannelsens 4. år. Fagene samarbejder med linjefagene og med praktik. Det naturvidenskabelige fagområde: Flere af linjefagene hører til det naturvidenskabelige fagområde, herunder det obligatoriske linjefag matematik, derudover fagene natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi samt til dels linjefaget hjemkundskab. 10

12 Det humanistiske fagområde: Fællesfaget KLM (kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab) kan overvejende placeres her, dog er der også elementer af KLM faget (M delen), der tilhører det samfundsvidenskabelige fagområde. Derudover tilhører det obligatoriske linjefag dansk dette fagområde, det samme gør sprogfagene engelsk og tysk samt dansk som andetsprog og linjefaget kristendom/religion. Det samfundsvidenskabelige fagområde: Til dette fagområde hører fagene historie og samfundsfag samt M delen af fællesfaget KLM. Det praktisk-musiske fagområde: Linjefagene idræt, musik, materiel design samt billedkunst. I alle linjefag, obligatoriske såvel som valgfrie, indgår fagdidaktik og et tæt samarbejde med praktik og de pædagogiske fag. Det særlige ved læreruddannelsens faglighed er således en syntese af en faglig, fagdidaktisk, praktisk og pædagogisk faglighed. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 423 pr. 1. oktober Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 30 Antal årsværk 25,35 De centrale praktiksteder De studerende kommer typisk i praktik på folkeskoler, privatskoler, specialskoler og efterskoler. Øvrige oplysninger/særlige forhold etc. Læreruddannelsen Vordingborg uddanner lærere til den sydlige del af Region Sjælland. Det har vi gjort siden Læreruddannelsen Vordingborg, UCSJ deltager i de standardforsøg, som er udmeldt i rammen fra Undervisningsministeriet, herunder engelsk som muligt obligatorisk linjefag, linjefaget natur/teknik i stedet for fællesforløb i naturfag, ligestillingen af fysik/kemi, geografi og biologi som specialiseringer i det obligatoriske linjefag naturfag samt som selvstændige linjefag på 36 ECTSpoint. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 2 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der er kontakt med et felt af aftagere som er dækkende for uddannelsen på udbudsstedet. Uddannelsen er rettet mod aftagere fra folkeskoler, efterskoler, privatskoler og specialskoler. Lokalt har udbudsstedet i 2010 etableret et aftagerpanel for læreruddannelsen Vordingborg. Aftagerpanelet består af skolechefer, sektorchefer, praktikansvarlige, mentorer og lærere. Der er også repræsentanter for privat-, ungdoms- og specialskoler i aftagerpanelet. Aftagerpanelet deltager årligt i et trepartsmøde med studerende, undervisere og ledelse hvor uddannelsen drøftes. Fx drøftes uddannelsens tilrettelæggelse, frafald og praktikevalueringer. På baggrund af mødet udarbejder ledelsen en rapport med opfølgningspunkter. Derudover afholder ledelsen et årligt møde med praktikansvarlige fra alle de praktikskoler som institutionen samarbejder med i Region Sjælland, og et årligt møde med alle mentorer og praktikvejledere. På mødet med de praktikansvarlige orienterer udbudsstedet fx om indholdskravene til alle fire års praktik og praktiklæreruddannelsen. Ledelsen holder desuden møder med de kommuner og praktikskoler som udbudsstedet samarbejder med om den skolebaserede læreruddannelse. Disse møder finder sted fire gange om året. Centralt har professionshøjskolen derudover et uddannelsesudvalg som dækker læreruddannelsen. Uddannelsesudvalget dækker alle professionshøjskolens udbudssteder (Vordingborg, Holbæk, Roskilde). Ledelse, undervisere og studerende fra læreruddannelsen i Vordingborg er repræsenteret i udvalget. Ekspertpanelet vurderer at der gennem aktiviteterne med aftagerne indhentes viden som ledelsen bruger aktivt til at sikre den fortsatte relevans af læreruddannelsen på udbudsstedet. Særligt de lokale aktiviteter bidrager positivt til indhentning af viden fra aftagere. Eksempelvis efterspurgte aftagerne bedre it-kompetencer hos de nyuddannede, og efterfølgende har ledelsen indkøbt smartboards, sat fokus på inddragelsen af it i undervisningen, uddannet to underviserne til itsuperbrugere og udbudt en række frivillige undervisningstilbud om brug af medier til de studerende på alle årgange. Ekspertpanelet vurderer desuden at udbudsstedets kontakt med dimittender er tilfredsstillende. Udbudsstedet inviterer hvert år dimittender fra de sidste tre årgange til et evalueringsmøde med ledelsen og underviserne. De sidste to år har henholdsvis 14 og 18 dimittender deltaget i mødet. 13

15 På mødet evaluerer dimittenderne de kompetencer de har erhvervet gennem uddannelsen, i relation til de opgaver de møder i professionen, og de fremlægger anbefalinger til uddannelsen. På trods af at kun en mindre gruppe dimittender deltager i møderne, vurderer ekspertpanelet at møderne bidrager med relevant viden. Udbudsstedet har desuden etableret et netværk for nyuddannede og en hotline som dimittender kan kontakte med spørgsmål om arbejdet som lærer. Formålet med begge aktiviteter er primært at støtte dimittenderne i arbejdet som nye lærere, men det vurderes positivt at aktiviteterne ligeledes kan bidrage til at sikre viden om uddannelsens relevans i forhold til professionen. Afslutningsvis skal det nævnes at professionshøjskolen har gennemført en kvantitativ og kvalitativ dimittendundersøgelse blandt studerende der dimitterede fra læreruddannelsen i 2009 og I undersøgelsen blev dimittenderne bl.a. spurgt om de oplevede at de havde tilstrækkelig faglig viden til at planlægge, begrunde og gennemføre undervisning. Selvom svarprocenten var lav, vurderer ekspertpanelet at undersøgelsen giver relevant viden til udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer at ledelsen bruger den indhentede viden fra dimittenderne til at sikre uddannelsens relevans. Eksempelvis fremgik det af både evalueringsmødet med dimittenderne, oplysninger fra netværket for nyuddannede og professionshøjskolens dimittendundersøgelse at dimittenderne manglede viden om valg af undervisningsmaterialer og konflikthåndtering. Ledelsen har efterfølgende bl.a. iværksat et obligatorisk introduktionskursus til Center for Undervisningsmidlers materiale- og informationssamling og udviklet et frivilligt undervisningstilbud om konflikthåndtering for alle studerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.1: Beskrivelse af Aftagerpanel incl. oversigt over aftagerrepræsentanter Bilag 2.2: Evalueringsrapport aftagerpanel 2010 Bilag 2.3: Dagsorden for møde med aftagerpanel forår 2011 Bilag 2.4: CFU Brugerråd Bilag 2.5: Uddannelsesudvalg UCSJ Bilag 2.6: Koldingfjord Program Læreruddannelsens Leder Netværk Bilag 2.7: Netværk dansk som andetsprog: Tosprogsnetværk Bilag 2.8: UCSJ dimittendundersøgelse samlet rapport: Ny lærer i arbejde Bilag 2.9: Samarbejdsaftale CFU og Læreruddannelsen Vordingborg Bilag 2.10: Invitation til Evalueringsmøde for de sidste 3 års dimittender Bilag 2.11: Kommissorium Læreruddannelsesudvalg Læreruddannelsen Vordingborg (LUU) Bilag 2.12: Dagsorden fra LUU-møde: Behandling dimittend-anbefalinger Bilag 2.13: Beskrivelse af projekt Netværk for nyuddannelse og hot-line (statusbeskrivelse) Bilag 2.14: Program for lærerarbejdsdag d. 13.januar 2011 med drøftelse af anbefalinger på baggrund af dimittendundersøgelse og netværk Bilag 2.15: Skema for aftageranbefalinger og iværksatte handlinger på baggrund af anbefalingerne Bilag 2.16: Program for frivillige undervisningstilbud undervisningsåret Bilag 2.17: Studentertilfredshedsundersøgelse med benchmarking anonymiseret Bilag 2.18: Studentertilfredshedsundersøgelse tillæg benchmarking anonymiseret Bilag 2.19: Studentertilfredshedsundersøgelse Vordingborg 2010 Bilag 2.20: Skærmprint af Uddannelsesleders Outlook-kalender uge 21. maj

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet gennemfører en lang række aktiviteter der på tilfredsstillende vis sikrer at underviserne løbende tilegner sig relevant viden om udbuddets beskæftigelsesområde. Hvert år afholdes der i forbindelse med de studerendes praktik et professionsmøde (også kaldet trepartsmøde eller praktikbesøg) som den enkelte studerende, praktiklæreren fra praktikskolen og underviseren fra udbudsstedet deltager i. Institutionen redegør for at der afsættes timer til møderne, og at udbudsstedet tilstræber at alle undervisere har denne kontakt med praktikskolerne. Dette blev bekræftet i interviewet med underviserne under besøget. Udbudsstedet deltager desuden i et udviklingsprojekt om den skolebaserede læreruddannelse som er udviklet i samarbejde mellem undervisere fra udbudsstedet og interessenter fra bl.a. kommuner og skoler. Den skolebaserede læreruddannelse havde sit første optag af studerende i Professionshøjskolen har nedsat en følgegruppe af undervisere fra udbudsstederne i Roskilde og Vordingborg som gennem møder med aftagerfeltet skal videreudvikle uddannelsen. I forbindelse med den skolebaserede læreruddannelse er de involverede undervisere fra udbudsstedet på besøg på skolerne ca gange om året. Ekspertpanelet vurderer at dette udviklingsprojekt i høj grad vil sikre at underviserne får viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Samtlige adjunkter på udbudsstedet er involveret i et kompetenceudviklingsprojekt hvor der gennemføres observationer på skoler med fokus på lærings- og undervisningsformer. Udviklingsprojektet skal give adjunkterne indsigt i aktuelle tendenser i professionen og give inspiration til deres egen undervisning på læreruddannelsen. På nuværende tidspunkt er én lærer ansat på halv tid i en folkeskole og på halv tid på læreruddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at ledelsen støtter sådanne ordninger for underviserne på udbudsstedet. Ud over de allerede nævnte aktiviteter får udbudsstedet ny viden fra professionen ved at underviserne varetager efter- og videreuddannelsesopgaver, ved at der inddrages gæstelærere fra professionen og ved at der afholdes fire årlige foredrag (kaldet stjernestunder) hvor en del af op- 15

17 lægsholderne er fra professionen. Afslutningsvis ligger læreruddannelsen Vordingborg i samme bygning som Center for Undervisningsmidler hvor folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner kan låne undervisningsmaterialer, og tre af læreruddannelsens undervisere varetager konsulentopgaver for centeret. På den måde har underviserne mulighed for at møde brugerne af centeret. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2.7: Netværk dansk som andetsprog: Tosprogsnetværk Bilag 2.9: Samarbejdsaftale CFU og Læreruddannelsen Vordingborg Bilag 3.1: Professionsmødet Bilag 3.2: Dagsorden til professionsmødet Bilag 3.3: Kompetenceudviklingsprojekt i og med folkeskolen Bilag 3.4: Uddannelsesleders formelle samarbejde med CFU Bilag 3.5: Model Nysted kombinationsansættelse i folkeskole og læreruddannelse Bilag 3.6: Oversigt over gæstelærere i undervisningsåret Bilag 3.7: Oversigt over Stjernestunder i perioden Bilag 3.8: Program for Lærerarbejdsdag d vidensgrundlag Bilag 3.9: Referat lærerrådsmøde Bilag 3.10: Læseplan KLM Bilag 3.11: Rosagers tilhørere Bilag 3.12: Geografi 2010 spørgeskema Bilag 3.13: Skærmdump fra geografirummet på fronter Bilag 3.14: Geografien er lige udenfor døren Bilag Lars Bo Kinnerup kursusaktiviteter CFU Bilag 3.16: Feltarbejde i geografi Bilag 3.17: Oplæg til professionsopgaven i praktik i geografi Bilag 3.18: Skabelon til udarbejdelse af indholdsbeskrivelse geografi Bilag 3.19: Møde i Tosprogsnetværk Bilag 3.20: Samarbejde med skoleelever om scenografi til teaterforestilling Bilag 3.21: Linjefagsdækning i Region Sjælland Bilag 9.16: At skrive om praksiserfaringer matematik. 16

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne løbende tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for professionen. Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedet sikrer at alle undervisere bliver involveret i forsøgs- og udviklingsarbejde. Dette fremgik både af interviewet med underviserne under institutionsbesøget og af to oversigter over undervisernes timemæssige deltagelse i udviklingsarbejde i undervisningsåret 2010/11. Derudover har udbudsstedet vedlagt en oversigt over samtlige udviklingsprojekter siden Udbudsstedets undervisere deltager fx i udviklingsprojektet om den skolebaserede læreruddannelse (se beskrivelsen under kriterium 3), i et projekt om udeskolen som udvidet læringsrum i samarbejde med en skole i Næstved og Roskilde Universitet og i et landsdækkende udviklingsprojekt med navnet Learning Museum i samarbejde med bl.a. Museet for Samtidskunst i Roskilde, en række andre læreruddannelser og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU). Underviserne deltager desuden i fagnetværk nedsat under professionshøjskolens forsknings- og udviklingsafdeling. I fagnetværkene mødes underviserne fra udbudsstedet med andre undervisere inden for samme fagområde fra de andre udbudssteder. Underviserne fra udbudsstedet er bl.a. med i fagnetværk om sprog og kultur, pædagogik og didaktik, naturfag og sundhed, krop og bevægelse. Udbudsstedet får derudover ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde fra professionshøjskolens to udviklingscentre CUPP (videncenter for udvikling af praktik og professioner) og Educationlab (videncenter for udvikling af uddannelse og undervisning). Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2.16: Program for frivillige undervisningstilbud undervisningsåret Bilag 2.18: Studentertilfredshedsundersøgelse tillæg benchmarking anonymiseret Bilag 3.7: Oversigt over Stjernestunder i perioden Bilag 3.8: Program for Lærerarbejdsdag d vidensgrundlag 17

19 Bilag 4.1: Kropslighedskonference - program Bilag 4.2: Oversigt over udviklingsarbejde i procent pr. underviser Bilag 4.3: Udviklingsarbejde af relevans for lærerprofessionen Bilag 4.4: Indlånsoversigt og Udviklingsarbejde Bilag 4.5: Det udvidede læringsrum Bilag 4.6: Udeskolemøde den 1. februar 2011 Bilag 4.7: Udeskolemøde den gruppedrøftelser Bilag 4.8: Ansøgning KOMPIS spin-off Bilag 4.9: Samarbejdsaftale KOMPIS Bilag 4.10: Evalueringsansøgning til FU Bilag 4.11: RUC s evaluering af skolebaseret læreruddannelse - følgeforskning Bilag 4.12: Møde 2-2 for 1. årgangs praktiklærere Bilag 4.13: Dagsorden for dialogmøde på den skolebaserede læreruddannelse Bilag 4.14: Projektbeskrivelse Learning Museum Bilag 4.15: UCSJs videncentre marts Bilag 4.16: Projektbeskrivelse af Kropslighedsprojektet Bilag 4.17: Videnskabsteori og forskningsmetoder i relation til konkrete udviklingsprojekter program Bilag 4.18: Plan for udeskoleaktiviteter forslag 6. april 2011 Bilag 4.19: Dansklærersituationer Bilag 4.20: KOMPIS faglighed der virker i virkeligheden Bilag 4.21: KOMPIS evalueringsværktøj Bilag 4.22: Semesterplan psykologi, forår 2011 Bilag 4.23: Det narrative vejledningsprojekt Bilag 4.24: Afrapportering på anvendelse af trepartsmidler Bilag 4.25: 8-punkts-program Bilag 4.26: Udviklingskontrakt Bilag 4.27: Afrapportering udviklingskontrakt Bilag 4.28: Frikøb af undervisere CUPP og fagnetværk. 18

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet på tilfredsstillende vis sikrer at underviserne løbende tilegner sig relevant viden fra forskningsfelter der er relevante for fagområderne. Udbudsstedet har et omfattende samarbejde med en række danske universiteter, herunder Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU) og Roskilde Universitet (RUC). Professionshøjskolens samarbejde med RUC omfatter bl.a. opkvalificering af underviserne gennem deltagelse i RUC s forskningsværksted. Desuden har flere af udbudsstedets undervisere haft løbende kontakt med forskere fra RUC i forbindelse med RUC s evaluering af den skolebaserede læreruddannelse (se under kriterium 3 og 4). Samarbejdet med DPU omfatter et udviklingsprojekt kaldet KOMPIS som står for KOmpetenceMål i PraksIS. Formålet med udviklingsprojektet er at udvikle kompetenceorienterede undervisningsformer i matematik, dansk og naturfag. Derudover har en underviser fra udbudsstedet fået lov til at udarbejde en ph.d.-afhandling på DPU, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt, da det kan være med til at styrke institutionens kontakt med forskningsmiljøet. Det vurderes også positivt af ekspertpanelet at udbudsstedet har fokus på at der tilgår viden til de mindre fag. I faget materiel design får underviserne fx viden ved at arbejde som censorer på DPU, og i faget hjemkundskab deltager underviseren i et nationalt netværk. Derudover samarbejder udbudsstedet med en lang række udenlandske uddannelsesinstitutioner. Fx samarbejder det med Stenden University of Applied Sciences i Holland om udvikling af en europæisk læreruddannelse, European Teacher Education for Primary Schools (ETEPS). Det lærerrådsnedsatte udvalg GNOSIS bidrager til at undervisergruppen er ajourført med viden om forskning inden for fagdidaktik, pædagogik og psykologi. GNOSIS afholder bl.a. debatter på lærerrådsmøder og formidler artikler gennem udbudsstedets læringsplatform Fronter. Udbudsstedets bibliotek er også en central kilde til ny viden om relevante forskningsfelter. Gennem biblioteket har undervisergruppen bl.a. adgang til en lang række lærerfaglige tidsskrifter, herunder Sprogforum, English Teaching Professional, MONA, KvaN, Unge Pædagoger og Viden om Læsning. Under besøget udtrykte både undervisere og studerende stor tilfredshed med biblioteket. Underviserne fortalte fx at biblioteket udleverer lister over de nyeste bøger inden for deres fag til dem. 19

21 Professionshøjskolens forsknings- og udviklingsafdeling arrangerer i samarbejde med undervisere fra udbudsstedet en årlig majkonference på læreruddannelsen Vordingborg med oplæg fra forskere. Temaerne har de seneste år været krop og læring, naturfag og naturfagsdidaktik. I år blev der holdt et internationalt netværksmøde med deltagere fra læreruddannelser i andre lande. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3.8: Program for Lærerarbejdsdag d vidensgrundlag Bilag 4.11: RUC s evaluering af skolebaseret læreruddannelse - følgeforskning Bilag 5.1: Oversigt over Universiteter Bilag 5.2: Forskningsværksted på RUC 1 Bilag 5.3: Forskningsværksted på RUC 2 Bilag 5.4: Program for forskningsværksted RUC Bilag 5.5: Kommissorium for det lærerrådsnedsatte udvalg Gnosis Bilag 5.6: Dagsorden Lærerråd Bilag 5.7: Brev til studerende om deltagelse i forskningsprojekt samt mail med forklaring Bilag 5.8: Notat fra censorer CF_LU_notat forskningsbasering Bilag 5.9: Faggruppemøde dansk torsdag d Bilag 5.10: Semesterplan Religion Bilag 5.11: Semesterplan Dansk begynder og mellemtrin Bilag 5.12: Redegørelse fra underviser i specialpædagogik Bilag 5.13: Semesterplan engelsk hold Bilag 11.3: Biblioteksfaciliteterne ved lærer- og pædagoguddannelserne i Vordingborg. 20

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbacheloruddannelsen i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt i bilag 10 til bekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet beskrevet i pkt. e) bilag 10 til bekendtgørelsen: en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til 21

23 i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 6.1: Høringsudkast til bilag til læreruddannelsens bekendtgørelse Bilag 6.2: Orientering fra Uddannelsesstyrelsen om forsinkelse Bilag 6.3: Studieordning for Læreruddannelsen UCSJ s

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: natur/teknik, dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin, specialpædagogik og almen didaktik. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Udbudsstedet anvender en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer, eksempelvis klasseundervisning, gruppearbejde, ekskursioner og forelæsninger. I dansk anvendes der, ud over de førnævnte metoder, arbejdsmetoden cooperative learning, filmproduktion og opponentvirksomhed. I natur/teknik anvendes der observation og eksperimenter. Under besøget udtrykte de studerende tilfredshed med undervisningsformerne. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så de studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om de studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med 23

25 stigende progression, fx skal de studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3.6: Oversigt over gæstelærere i undervisningsåret Bilag 4.19: Dansklærersituationer Bilag 7.1: Skolebaseret læreruddannelse intern rapport på baggrund af udviklingsarbejde 2009 Bilag 7.2: Semesterplan for natur/teknik Bilag 7.3: 0,2-samarbejde mellem natur/teknik, psykologi og praktik Bilag 7.4: Semesterplan dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Bilag 7.5: Dansk et forløb uddybet i forhold til fagets mål Bilag 7.6: Semesterplan specialpædagogik efterår 10 Bilag 7.7: Semesterplan specialpædagogik forår 11 Bilag 7.8: Langebækskolerne udviklingsarbejde - kontrakt Bilag 7.9: Semesterplan Almen Didaktik Bilag 7.10: Videnskabsteori og metode Bilag 7.11: Progression igennem uddannelsen i forhold til videnskabsteori og metode Bilag 9.9: Mig og mine praktikteoretikere. 24

26 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen opfylder de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for uddannelsen, og at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder der indgår i uddannelsen. Dermed er tilstrækkelige i forhold til målene for læringsudbytte. Undervisergruppen består af 30 undervisere. Alle underviserne på nær to er uddannet på mastereller kandidatniveau, eksempelvis som cand.pæd. eller cand.mag. Halvdelen af underviserne har en læreruddannelse. En af underviserne har desuden orlov for at udarbejde en ph.d.-afhandling på DPU. Underviserne har gode didaktiske og pædagogiske kompetencer, da langt størstedelen enten er lektorbedømt, har en videregående pædagogisk uddannelse eller har mange års undervisningserfaring. Over 20 af underviserne har desuden arbejdet i professionen, og ekspertpanelet vurderer at allokeringen af undervisere med professionskompetence til de centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser på erhvervs- eller professionsområdet og om relevant forskning. Underviserne deltager i mange aktiviteter der sikrer at de holder sig ajourført (se under kriterium 3 og 5). Derudover gennemføres der en række fælles kompetenceudviklingsaktiviteter på udbudsstedet. Den enkelte underviser har 40 timer om året til kompetenceudvikling, og dertil har underviserne i gennemsnit 130 timer til mødeaktiviteter, herunder deltagelse i faggrupper og møder om udvikling af læreruddannelsen. På nuværende tidspunkt er én lærer desuden ansat på halv tid i en folkeskole og på halv tid på læreruddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og følgende bilag: Bilag 4.17: Videnskabsteori og forskningsmetoder i relation til konkrete udviklingsprojekter program Bilag 8.1: APV fra Læreruddannelsen Vordingborg 2011 Bilag 8.2: Program for adjunkt kompetenceudvikling UCSJ. 25