Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.
|
|
- Kjeld Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.
2 VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken planter eller dyr, kan eksistere uden vand. Jordkloden er dækket af 70 % vand. Vand kan optræde som flydende vand, som vanddamp og som is. Det er fortrinsvis strømmende vand og is, der har formet de store linjer i vores landskab. Ca. 75% af din krop består af vand. I Danmark er det gennemsnitlige vandforbrug 114 l pr. person pr. dag. Vand befinder sig ofte et andet sted end der, hvor vi har brug for det. Derfor er det godt at kunne løfte og flytte vand. Der er masser af kraft i vand, der bevæger sig. Det har mennesker benyttet sig af i mere end tusind år. Det er især disse to forhold, der skal arbejdes med her ved vandeksperimentariet.
3 VANDMØLLER OG VANDKRAFT I Danmark blev de første vandmøller bygget for omkring 1000 år siden. Det var det første supplement til muskelkraften, når arbejde skulle udføres. Vand- og vindkraft var de eneste energikilder indtil omkring 1850, hvor dampmaskinen begyndte at vinde indpas. Kong Valdemar Atterdag opfordrede i 1350 til at bygge flere vandmøller, thi han ville ikke tillade, at vandene løb ud i havet, uden de forinden havde tjent samfundet til nytte. Langt de fleste møller var kornmøller, hvor møllehjulet trak en kværn, der malede korn til mel. Skvatmøllen er den ældste mølletype. Den havde et vandret hjul, der blev trukket af strømmende vand næsten uden fald. Der var træk direkte på mølleaksen. Underfaldshjulet kunne også bygges, hvor der kun var et mindre fald på åen. Kraften blev overført til maskiner i en bygning ved siden af åen. Overfaldshjulet krævede den største faldhøjde på vandet, men det havde også langt den største trækkraft. Turbine og generator. I starten af 1900 tallet, blev mange møllehjul skiftet ud med turbiner, der trak en generator, som producerede strøm.
4 Overfaldshjul Overfaldshjulet er det mest effektive vandhjul med den største trækkraft. Der kræver et ret stort fald på vandet for at overfaldshjulet kan bygges. Langt de fleste vandmøller har været bygget for at trække en korn kværn. Vandhjulet her har også en kværn koblet til. Åben for vandet og få møllehjul og kværn til at køre. Hæld lidt korn i kværnen og lad den male kornet til mel. Undersøg, hvordan du får kværnen til at køre hurtigere eller langsommere. Husk at luk for vandet medens du skifter gear. Det kan du arbejde med der hjemme eller på skolen: Undersøg mere om kraftoverføring og gearing.
5 Underfaldshjul Underfaldshjulet er beregnet til at fungere der, hvor der kun er et mindre fald på åens vand. Underfaldshjulet her kan trække en generator, der laver strøm. Princippet i en generator er en magnet og en spole, der bevæger sig i forhold til hinanden. Undersøg hvordan kraften fra vandhjulet bliver overført til generatoren. Hvorfor kører generatoren hurtigere rundt end vandhjulet. Du kan regulere vandhjulets hastighed ved at regulere vandmængden. Hvad sker der med el produktionen, når vandmængden øges? Det kan du arbejde videre med hjemme eller på skolen: Undersøg mere om vandkraft og el produktion. Undersøg mere om, hvordan en generator virker og hvad strøm egentlig er.
6 KAN VAND LØBE OPAD? Arkimedes Skrue Arkimedes ( 287 f. Kr. 212 f. Kr. ) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør. Han arbejdede ikke kun teoretisk med sine ideer, men udførte også mange praktiske forsøg. En af Arkimedes` opfindelser var Arkimedes Skruen, der skulle bruges til at løfte vand med. Det er en opfindelse, der stadig bruges til mange formål, f. eks. til afvandingspumper, spildevandspumper og kornsnegle. Arkimedes skrue har været fremstillet i mange slags materialer. Her en Arkimedes Skrue fra Ærø. Den er fremstillet i træ og har været anvendt som afvandingspumpe trukket af en vindmølle Hvor meget vand kan du hejse op med Arkimedes Skrue på 5 min.? Se godt efter, hvordan skruen virker og tal med din kammerat om hvorfor, vandet løber opad. Det kan du arbejde videre med hjemme eller på skolen: Læs mere om Arkimedes og hans opfindelser.
7 kædepumpe Kædepumpen er en meget simpel pumpe. Den har været brugt som lænse pumpe i træskibe op til omkring år En lænse pumpe er en pumpe, der pumper indtrængende vand op fra skibets bund. Kædepumpen bruges stadig i nogle landsbybrønde i Frankrig. Pump vand op med pumpen og læg godt mærke til, hvordan den fungerer. Kan du forestille dig, at pumpen kunne trækkes af vandkraft?
8 Gårdpumpen Gårdpumpen var meget almindelig ind til for 50 år siden. Gårde og huse på landet havde deres egen brønd med en gårdpumpe. Her pumpede man det vand man skulle bruge op i en spand og bar det ind. Gårdpumpen afløste vippebrønden fra middelalderen. Hver dansker bruger i gennemsnit 114 l. vand pr. dag. Prøv med gårdpumpen at pump så meget vand op som du bruger på en dag. Læg godt mærke til, hvad der sker når der pumpes. Tal med din kammerat om, hvad det er, der får vandet til at hæve sig. Det kan du arbejde videre med der hjemme eller på skolen: Læs mere om stempler. Hvad er det, der sker, når vand suges op?
9 Byg din egen vandmølle. Ud fra materialerne i kassen, skal du prøve at bygge din egen vandmølle. Du kan afprøve den under hanen ved det store kar. Prøv om du kan få vandmøllen til at virke som en kran. Kan modellervoks flyde? Tag en klump modellervoks og undersøg om den kan flyde. Prøv om du kan ændre på klumpens form, så den kan komme til at flyde. Det kan du arbejde videre med hjemme eller på skolen: Undersøg noget om massefylde. Undersøg noget om tyngdekraft og opdrift.
På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning ring dannelseoglæ Velkommen til Turbines missioner Dette undervisningsmateriale er bygget op om Turbine og
Læs mereLouise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG
Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Problemfelt... s. 4 Problemformulering... s. 4 Problemtræ... s. 4 Forskellige former
Læs mereOpgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse
Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen
Læs mereLav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen
Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så
Læs mereNæst efter en korrekt bildning er kværnens hastighed afgørende for optimal ydelse.
Opgave: Hvor hurtigt skal vingerne eller vandhjulet dreje rundt for at kværnene fungerer optimalt? Næst efter en korrekt bildning er kværnens hastighed afgørende for optimal ydelse. For at kunne finde
Læs merePå mission med Turbine NAVN:
dlaboratoriumforsammenhængendeu ELEVBOG På mission med Turbine NAVN: ring dannelseoglæ Turbines missioner Turbines missioner på Harteværket Her er Turbine. Hun er på tur med klassen til Harteværket. Hun
Læs merePå mission med Turbine NAVN:
dlaboratoriumforsammenhængendeu ELEVBOG På mission med Turbine NAVN: ring dannelseoglæ Turbines missioner Turbines missioner på Harteværket Her er Turbine. Hun er på tur med klassen til Harteværket. Hun
Læs mereUndervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Læs mereENERGY. Leg og lær med vedvarende energi
ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag
Læs mereAQUA Naturfagscenter Lærervejledning: Vandeksperimentariet. Persisk vandhjul. interessemodsætninger
Persisk vandhjul Fælles Mål Efter 4.klasse, Natur/teknologi vidensmål Modellering Naturen lokalt og globalt Eleven kan på enkle kort udpege plantebælter og klimazoner, herunder på digitale kort sammenhæng
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereMOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Læs mereByg selv en vindmølle
1 Byg selv en vindmølle Byggevejledning til mølle med 4 vinger samt 3 vinger Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve,
Læs mereAQUA Naturfagscenter Elevmateriale: Vandeksperimentariet. Persisk vandhjul
Persisk vandhjul At forstå hvordan et vandingshjul fungerer At lære om, hvordan vandingshjulet for 2.000 år siden har været brugt til at løfte vand for at kunne vande At vandingshjulet som teknologi har
Læs mereVandmøllernes udvikling. Du kommer videre til næste billede ved at trykke på en vilkårlig tast
Vandmøllernes udvikling Du kommer videre til næste billede ved at trykke på en vilkårlig tast Skvatmøllen De første møller her i landet var vandmøller, de kom hertil omkring år 800. Det har antageligt
Læs mereIndhold. Indledning 2. Lærervejledning 3. Løft vandet 4.-6. klasse 5. Løft vandet 7.-8. klasse 10. Løft vandet 9.-10. klasse 15
2006 Indhold side Indledning 2 Lærervejledning 3 Løft vandet 4.-6. klasse 5 Løft vandet 7.-8. klasse 10 Løft vandet 9.-10. klasse 15 Supplerende litteraturliste 20 idékatalog for 4.-10. klasse Løft Vandet
Læs mereVandets kraft. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereNr Persillekræmmeren
Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,
Læs mereDiger og porte - hvordan manipulation med vand kan give energi
Diger og porte - hvordan manipulation med vand kan give energi 7.-9. klasse Geografi, fysik Varighed ca. 6 lektioner. Emneord: Energi, interessemodsætninger, udnyttelse af naturgrundlaget, naturgrundlagets
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereHæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.
PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.
Læs mereIntroduktion til udstillingen
Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.
Læs mereSkattekortet. en mediefortælling. Kranen får sin helt egen rolle, da børnene derefter går i gang med at filme i skolens modellandskab.
Skattekortet 8 en mediefortælling Det har de det sjovt med. Der er brug for både fingerfærdighed, samarbejde og koncentration, men et spørgsmål står tilbage: Hvad skal kranen bruges til? En gruppe elever
Læs mereHORNS REV 1 HAVMØLLEPARK
HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft
Læs merePyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.
Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så
Læs mereDanmarks Tekniske Museum
Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Dampens kraft Kraften i hjertets muskler driver blodstrømmen, men dampstrømmens kraft driver stemplet i cylinderen Sådan beskriver forfatteren Johannes
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereVandets kraft. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereBagenbjerg Mølle ved Tranekær på Langeland. Møllen er åben for rundvisninger kl på Dansk Mølledag Foto: Per Gliese.
Pressefotos Dansk Mølledag 2017 - side 1 Bagenbjerg Mølle ved Tranekær på Langeland. Møllen er åben for rundvisninger kl. 11-16 på Dansk Mølledag 2017. Kappel Stubmølle i Kappel syd for Nakskov er åben
Læs mereHistorien om Harteværket
Historien om Harteværket Vandkraftcentralen i Harte, kaldet Harteværket, blev bygget i årene 1918-1920, og var det første større anlæg af sin art i Danmark. Opføringen af Harteværket blev påbegyndt for
Læs mereVand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 42 Offentligt Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Et 1Km højt reservoir kan oplagre hele Danmarks
Læs mereSKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine
SKRUEGENERATOR Sneglepumper som energi turbine Projektforløb opdæmmet flod Etablering af financiering og ejerskab Forundersøgelse Flow data fra myndigheder eller kunde nej Projekt gennemførsel Etableringsmulighed
Læs mereDanmarks Tekniske Museum
Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt
Læs mereMaskiner og robotter til hjælp i hverdagen
Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,
Læs mereFremtiden tilhører de kreative
LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education
Læs mereOPGAVEARK. Cyklen NATUR/ TEKNIK STORM P. MUSEET
1 Cyklen 1. Lav en optagelse, hvor I viser og forklarer, hvordan cyklens kædetræk virker. Brug illustrationer, billeder fra internettet, cykeldele eller jeres egne cykler. Måske kan I også forklare, hvordan
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Middelalderen. Forløb 12 HISTORIE BILLEDKUNST 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Middelalderen Forløb 12 HISTORIE BILLEDKUNST 4-6 klasse Middelalderen er en spændende tid med byggeri af kirker og borge - og en svær tid med krige, sult og pestepidemier. Konge, kirke
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereEn opdagelsesrejse på Harteværket. Elev-bog
dlaboratoriumforsammenhængendeu En opdagelsesrejse på Harteværket Elev-bog ring dannelseoglæ Indhold Historien om Harteværket 3 Station A (biologi: fysiologi/ energi/ energitransformation) 6 Station B
Læs mereLYNGBY NORDRE VANDMØLLE LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LYNGBY NORDRE VANDMØLLE LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 06.03.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/173-0001 Kommune: Lyngby-Taarbæk
Læs mereBesøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet
Læs mereENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole
ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereMaskiner og robotter til sjov og ballade
Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige
Læs mereSkibet skal sejle. Hej med dig!
Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en
Læs mereCopyright 2011 Gregers N.S. Larsen
Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi
Læs mereDIGER OG PORTE. Stranden FØR BESØGET. 1. Hvad er en simpel måde at udnytte energien i vand på? 2. Hvad er formlen for potentiel energi?
Stranden DIGER OG PORTE SPØRGESKEMA 7.- 9. KLASSE GEOGRAFI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2faymgr) for at se videoen
Læs mereSiemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power
Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereGangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller.
Nyregistrering af danske vand- og vindmøller Vejledning til registreringsskema Afsnit på blå baggrund er kun relevante for vandmøller, afsnit på gul baggrund kun for vindmøller. FORSIDE GENERELLE OPLYSNINGER:
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved
KOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved Forløb 05 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse Teknikkens historie er spændende og den har sat sig spor lige uden for skoledøren. I dette forløb kortlægger
Læs mereHvordan findes den rigtige lokation?
Hvordan findes den rigtige lokation? At finde et sted med masser af vindressourcer, til din vindmøllepark, kaldes siting. Efter indledende forberedelse foretages siting som en del af tilbudsfasen for Vindmøllepark-projektet.
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mereEksperimenter om balance og rotation
EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på
Læs mereLEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK
Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mere1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n
dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod
Læs mereMaler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST
DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig
Læs mere1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del 1 blev brugt til at udvikle koncepter til løsninger af problemstillinger
1 Løsningsfase I dette kapitel vil der blive udarbejdet forskellige løsnings forslag der vil leve op til problem beskrivelsen samt de opstillede kravspecifikationer 1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del
Læs merePå krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008
På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008 På Bornholm er der kun bevaret meget få bygninger fra 1600-tallet bortset fra kirker og forsvarsanlæg. De ældst
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot
Læs mereVVD side 11 vandmølle af Vitruvius Pollio 398 Ældste lov om vandmøller fra Romerriget VU side 17. 890 ca. Fund af tømmer udformet som
Årstal Begivenhed Henvisning. 300 f.kr. ca. Beskrivelse af vandkraft af græsk digter DMF 25 f.kr. Beskrivelse/tegning af romersk VVD side 11 vandmølle af Vitruvius Pollio 398 Ældste lov om vandmøller fra
Læs mere4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA
Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:
Læs mereJeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere
TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,
Læs mereOpgavesæt om vindmøller
Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Læs mereINSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:
INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen
Læs merePROTOTYPE. Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød
Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød 1 Indhold Microbooster unitten... 3 Brugsvandscirkulation... 4 Opstart af unit... 5 Udluftning... 6 Justering af brugsvandstemperatur... 7 Åbne/lukke varmekreds
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereEnergi med Ryst Posen Udarbejdet af Experimentarium og Sophia Bardenfleth, Kokkedal Skole/Teach First
RYST POSEN ENERGI LÆRERVEJLEDNING 5.-6. klasse Natur / teknologi Varighed ca. 12 lektioner i 6 moduler Emneord Energi, energiformer, induktion, Ørsted, elektromagnetisme, kraftværk, elektricitet, kemisk
Læs mereDampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.
Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab
Læs mereKOM UD OG LÆR! Størrelser på bygninger, rumfang af kornlæs og kornsiloer, markernes arealer, planteavlerens udbytter o.m.m.
KOM UD OG LÆR! - om landsbymatematik MATEMATIK HISTORIE 4-6 klasse Her tager vi fat på matematikken med et historisk twist. Meget af det vi omgiver os med kan der regnes på og vi vender os mod noget af
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereSkolernes EnergiForum
Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er
Læs mere1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.
M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod
Læs mereMOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende
Læs merePinnacle Studio Titler
Pinnacle Studio Titler En enkel titel Du kan starte med at oprette en titel, så skal du blot klikke på "T"-ikonet i venstre side af medie vinduet og dine indsatte medieklip vil blive erstattet af et udvalg
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereVikar-Guide. SCNWTN Isaac Newton LBRTNSTN Albert Einstein. 2. Efter fælles gennemgang: Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Matematik 9. - 10. klasse Matematik med Newton 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal bruge lommeregnere til denne opgave. Har de ikke lommeregnere, må de bruge deres mobiltelefoner.
Læs mereDampmaskinen og James Watt
1 Dampmaskinen og James Watt grundlaget for den industrielle revolution Af Louis Nielsen, Lektor ved Herlufsholm louis44nielsen@gmail.com Dampmaskinens tidsalder. Varmekraft-maskiner. Hvad er varme? Ideen,
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 30 1 Sammenfatning Langeland
Læs mereklasse Geografi/Fysik Varighed ca. 6 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget)
Stranden DIGER OG PORTE LÆRERVEJLEDNING 7. - 9. klasse Geografi/Fysik Varighed ca. 6 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget) Emneord Energi, interessemodsætninger, udnyttelse af naturgrundlaget, naturgrundlagets
Læs mereIndhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3
P r o f i O e c o E n e r g y DK Energi fra vedvarende energikilder S. 2 Olie, kul, Kernekraft S. 2 Indhold Vand, vind, sol S. 2 Energi S. 3 Omdannelse af vandenergi S. 3 Hammermølle S. 3 Omdannelse af
Læs mereVindlaboratoriet. Vindenergi
Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mereKlima og Innovation LÆRERVEJLEDNING
LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereMaskiner og robotter til fart og bevægelse
Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer
Læs mereByg selv et solcelleskib
Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereTryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov
Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.
Læs mere