Det anonyme brev. Sadie Saskia hørte I det? hviskede den mørkhårede dreng til de to fuldstændig ens tvillingepiger, der stod på hver sin side af ham.

Transkript

1 Kapitel et Det anonyme brev d e r va r i k k e h yg g e l i g t under hvælvingerne i Spaniolerhusets bibliotek. Tre skikkelser stod ubevægelige i døren. Deres skygger strakte sig hen over gulvet som truende kæmper. Sadie Saskia hørte I det? hviskede den mørkhårede dreng til de to fuldstændig ens tvillingepiger, der stod på hver sin side af ham.

2 Det føltes, som om alle portrætterne i den store hall bag ved dem stirrede dem lige ind i nakken. Gennem den åbne dør kunne de se Madame Elliott, der sad ved sit mahogniskrive bord og knugede krampagtigt om telefonrøret. Hendes ansigt var lige så hvidt Hun bliver tru et. som det blanke stykke papir, der sad skævt i skrivemaskinen foran hende. Hun stirrede stift frem for sig uden at lægge mærke til de tre par øjne, der betragtede hende.

3 Er du sikker på, at du hørte rigtigt, Erik? spurgte Saskia. Det lød næsten som et svar på spørgsmålet, da Madame Elliott talte i telefonen og hævede stemmen for hvert ord: Jeg fik Deres besked, og jeg kan ikke gå ind på Deres betingelser. Et brev af den slags kan kun opfattes som en trussel en trussel om mord, hvis ikke jeg gør, som De siger. Hvem snakker hun med? mumlede Sadie lavmælt. Pludselig forstummede den ensidige samtale inde fra biblioteket. Hun hørte os! gispede Saskia. Hurtigt! Hun hev sine venner væk fra døren. Godt hvis De insisterer Hotel Carlton i Cannes om tre dage, sagde Madame Elliott. De tre skyggeagtige skikkelser listede hen i den anden ende af hall en. Der lød et tydeligt klik, da Madame Elliott lagde telefonrøret på. Lydløst åbnede Saskia den store hoveddør og lod den falde i igen med et brag. Så er vi her! råbte hun og trampede tværs gennem hall en mens hun vinkede efter de andre, at de skulle følge efter. Jeg er herinde, lød det træt fra Madame Elliott. Saskia åbnede døren til biblioteket og kiggede ind. Madame Elliott sad stadig ved sit enorme skrivebord. På bordet stod en lampe med en glasskærm og en tyk ledning, der snoede sig nedad mod gulvet som halen på et firben. Skodderne var lukket for vinduerne, og de tykke, mørke gardiner var trukket for, så der ikke kom det mindste lys ind. Gardinerne hang i nogle hvide stænger, der lignede stødtænderne fra en elefant. Rummet blev oplyst af noget, der lignede en gylden kugle med et klæde over. Den var fæstnet til en vældig skive, der hang og dinglede fra loftet som en glorie i alle regnbuens farver lige over forfatterens hoved. Madame Elliott flyttede rundt på nogle papirer på bordet, og Saskia så, hvordan hun diskret lagde en konvolut ind i dagens avis. 4 5

4 Vel er jeg ej nysgerrig! Erik skal snart hjem til lord Gervez hus, erklærede Saskia. Dorcas Potts kommer og henter ham. Dorcas Potts? mumlede Madame Elliott. Hvornår? Jeg tror, hun sagde klokken otte, sagde Erik. Er du glad for at bo hos lord Gervez? spurgte Madame Elliott, som om hun prøvede at fylde den tomme luft med en ny samtale. Meget, svarede Erik. Sadie lo: Han er i lære som detektiv hos Dorcas Potts. Hun har startet sit eget bureau. Sadie, Saskia og Erik havde hjulpet den amerikanske journalist og detektiv Dorcas Potts med at løse mysteriet om Indigo Steen og fange de forbrydere, der havde tømt hendes onkel lord Gervez kælder for værdigenstande. Bagefter var Erik flyttet væk fra Isambard Dunstans Skole for Uvorne Børn og boede nu hos lord Gervez. Han arbejdede som en slags assistent for Dorcas Potts. Godt, godt sagde Madame Elliott og lød, som om hun ikke hørte efter. Han er ret nysgerrig, og det hjælper jo alt sammen. Hun rejste sig op. Jeg vil gerne snakke med Dorcas Potts, når hun kommer. Måske går vi en tur. Kald på mig, når hun kommer. N rh hva s med dengang p skolen, hvor du fulgte efter os, da vi skulle til at lave ballade --? Det gjorde du mange gange! Og s var der dengang med fr ken Rimmer, og dengang med Potemkin og da du fulgte efter Dorcas Potts -- Okay, okay! Jeg har fattet det. M ske er jeg en lille smule nysgerrig. N, jeg kan h re hendes bil. Har I set den?

5 Den er fantastisk! Wow! Sikken bil! H r, I ser da mist nkelige ud. Hvad har I gang i? Af banen! Ikke noget -- h, for resten. Madame Elliott vil gerne snakke med dig. Jeg henter hende lige. -- Det var godt, De kom, Dorcas -- Jeg har noget vigtigt, som jeg gerne vil tale med Dem om. Bliv her, b rn. Vi er straks tilbage. M - h! Det beh ver du ikke, Saskia. Jeg er her allerede Jeg tror, hele Hampstead har h rt Dorcas komme!

6 Jeg holder udkig. Ved du, at der var et brev, Saskia? Jeg mener -- m ske l ste hun bare noget i avisen? Det er snyd! Jeg kan ikke h re dem. Hvordan skal vi s f at vide, hvad der foreg r? Det m v re den besked, hun snakkede om i telefonen. Vi kunne snige os ind og l se brevet! Hun lagde det ind i avisen. S skal det v re hurtigt -- mens de snakker. Kom! Nej, det var helt klart et brev. Jeg s hende stikke det ind i avisen. Det er ikke p side to, eller fire -- Et mord? Virkelig? Det der tager jo evig heder! Bare ryst den lidt og se, hvad der kommer ud -- Et brev! Hvad sagde jeg! Ingen m f det at vide. Ingen!

7 Erik smuttede væk fra døren og hen til skrivebordet, hvor Saskia stod med brevet. Hun rystede lidt på hænderne. Konvolutten var pæn, glat og forseglet med voks fra et vokslys, men seglet var brudt. Stemplet på frimærket var tværet halvvejs ud, men man kunne stadig se, at der stod Paris, Frankrig. Saskia tog et sammenfoldet stykke papir op af konvolutten og lod øjnene løbe ned over det. Pengeafpresning! sagde hun og rakte brevet til Sadie. Det må være det, hun talte om i telefonen. Erik snuppede brevet ud af hånden på Sadie og holdt det hen i lyset fra lampen. Det var skrevet med en fjerpen på fint pergament. Der var ingen underskrift. Hvornår skulle Madame Elliott have været på gerningsstedet for et mord? Hun går næsten aldrig uden for en dør! udbrød Saskia harmdirrende og kiggede på brevet med afsky.

8 Den, der har skrevet det her, mener i hvert fald, at hun har været der, sagde Erik og lagde brevet tilbage i avisen på skrivebordet. En tyk, sort bog lå på skrivebordet ved siden af skrivemaskinen. Erik tog den op. U l v e n e f r a Tankerville, læste han. Det er den, Dorcas Potts altid snakker om. Gad vide, hvorfor hun er så glad for den bog Han åbnede bogen og bladrede lidt rundt. Det er en af de mest berømte bøger, Madame Elliott har skrevet, sagde Saskia. Jeg syntes faktisk også, den var spændende. Erik så overrasket på hende. Har du læst den? Hun blev træt af at udforske huset, forklarede Sadie og lød, som om hun kedede sig. Og Charlotte Grimdal er her ikke, så vi kan hælde grød i hovedet på hende. Den første tid, efter at tvillingerne var flyttet ind hos Madame Elliott og væk fra Isambard Dunstans Skole for Uvorne Børn og deres gamle fjende Charlotte Grimdal havde de brugt meget tid på at gå på opdagelse i Spaniolerhusets mange rum. Sadie havde håbet, at fru Rafael ville vise sig for hende, men Saskia havde forklaret, at engle er tilbøjelige til at komme, når man har brug for dem, eller når man mindst venter dem. En dag, da tvillingerne udforskede biblioteket i håb om at finde flere skjulte skatte, havde Saskia fundet Madame Elliotts berømte værk. Den bog havde Dorcas Potts talt meget om, så Saskia havde besluttet sig for at kaste sig over den. Siden havde hun siddet meget oppe på et kvistværelse og læst. Det minder mig om, at jeg skal i gang med en ny bog, sagde Saskia og gik hen til en af de mange høje reoler, der dækkede væggene i biblioteket. Madame Elliott havde indtil videre skrevet 13 krimier, to kærlighedsromaner og en gyser. På hylderne over for skrivebordet stod der indtil flere eksemplarer af hver bog. Saskia tog en tyk bog fra hylden. Hmmm Mord i toget Låsen i den tunge fordør klikkede. Hurtigt de kommer! Erik, Sadie og Saskia løb ud i hall en, netop som fordøren blev åbnet. Madame Elliott kiggede med sammenknebne øjne på de tre børn og derfra hen til den åbne dør til biblioteket. Saskia viste hende den tykke bog. Jeg har været inde og hente en ny bog, forklarede hun uskyldigt. Madame Elliott smilede og slappede af. Jeg er glad for at vide, at jeg ikke er den eneste her i huset, der holder af god litteratur, sagde hun

9 Sadie fnyste og skiftede emne. Tror du ikke, Dorcas Potts vil give os en tur i sin Bugatti? spurgte hun, da journalisten dukkede op bag ved Madame Elliott. Det ville jeg gerne, men ikke lige nu. Jeg skal køre Erik tilbage til lord Gervez hus, svarede Dorcas Potts, mens hun strammede hageremmen på sin flyverhjelm og slog kraven på sin lange frakke op. Jeg har ellers hørt, at det er den hurtigste bil i London, blev Sadie ved. Hurtigere end Madame Elliotts Jaguar, pralede Erik. Det kommer an på, hvem der kører den, brummede Madame Elliott venligt. Jeg tror stadig, jeg kunne køre om kap med hende hen til flyvepladsen og vinde. Den udfordring bliver jeg nødt til at tage op, Madame Elliott, svarede Dorcas Potts. Kom, Erik. Vi kan øve os på vejen hjem. Dorcas Potts løftede et øjenbryn, og et selvtilfreds smil gled hen over hendes knaldrøde læber. Hun vendte sig mod Madame Elliott. Det var dejligt, han kunne komme her i eftermiddag. Jeg ved, han savner pigerne. Det er rart at have lidt selskab så længe det ikke forstyrrer mig i mit skrivearbejde. Hvem skulle have troet det: Pludselig har jeg to piger, der bor her, og Erik kommer tit på besøg. Men jeg har en svaghed for tvillinger. Madame Elliott så alvorligt frem for sig.

10 Dorcas -- Saskia og Sadie så på hinanden. De to piger kunne på en eller anden måde læse hinandens tanker. Tænkte Madame Elliott lige nu på sin egen tvillingsøster Cecilie Varmlupht? Havde hun tilgivet sin søster, der for næsten et år siden havde prøvet at slå hende ihjel og stjæle familieformuen? Hvis ikke det havde været for Saskia, Sadie og Erik, var det sikkert lykkedes for søsteren. Bare rolig. Jeg siger ikke noget Madame Elliott var stille et øjeblik, så sagde hun: Erik, kan du ikke vise pigerne bilen? Jeg har noget, jeg skal tale med frøken Potts om. Erik vinkede til pigerne, og de fulgte efter ham gennem døren og ud i den kølige aftenluft. Bugattien skinnede i tusmørket. De sølvklare fælge glinsede af dug. Erik smuttede hurtigt ind på førersædet. Tak, fr ken Potts Det kunne koste mig livet. Her kommer Erik Morrissey Ganger p vej ind mod sin sidste runde! 100 km i timen, pralede Erik. Sikke en skam, du ikke kan køre, drillede Saskia. Dorcas Potts har lovet at lære mig det. Og for resten så kan jeg godt køre. Bare spørg Sadie. Kan du ikke huske, da vi stak af fra Dunstans, og jeg kørte politibilen for at redde dig? Ih jo. Du fræsede ind over heden og endte i en sø, sagde Sadie og satte sig ind til ham. Ha-ha. Skriiitsj! Flyt dig, Erik Morrissey Ganger. S mmet i bund! 18

11 Opf r jer ordentligt, piger. Det g r vi altid, Dorcas Potts. På vej tilbage til huset blev pigerne standset af Madame Elliott ved døren. Hun havde dybe, bekymrede rynker i panden, men hun prøvede at skjule sin uro med et smil. Jeg tror, vi trænger til en ferie, sagde hun pludselig. Jeg kender et dejligt hotel i Sydfrankrig. Hotel Carlton i Cannes. Det tror jeg, I vil synes godt om. Farvel, Erik! Frankrig? mumlede Sadie. Vi tager nattoget og en færge til Frankrig. Fra Paris tager vi luksustoget til Cannes. Jeg skal nok arrangere det hele, sagde Madame Elliott og gik ind i biblioteket. Inden hun lukkede døren efter sig, vendte hun sig om og sagde: Gad vide, hvorfor han aldrig siger farvel? Det bliver s ikkert største ev e ntyr, det nogen af os kommer til at opleve. Pak jeres kufferter. Vi tager af sted om to timer. Vi skal nå midnatstoget til Frankrig. Døren til biblioteket faldt i, og tvillingerne hørte læderstolen knirke og lampen blive tændt. De vidste, Madame Elliott sad ved sit skrivebord og ikke ville forstyrres. 21

12 Vi skal til FRANKRIG! hviskede Saskia. De begyndte at gå op ad den lange, snoede trappe til deres værelse i tårnet allerøverst i det store hus. Hørte du det? Det er det hotel, hun snakkede om i telefonen. Hotel Carlton. Ja, mumlede Sadie, da de nåede op. Vi skal på tur med en, der er mistænkt for mord. Inden der var gået en time, holdt Jaguaren foran Spaniolerhusets brede hoveddør. Ligesom de sidste par dage regnede det. Saskia stod og ventede. Hun havde en stor paraply i den ene hånd og bogen, som hun havde hentet i biblioteket, i den anden. Kapitel to Midnatstoget 22