Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma"

Transkript

1 Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: En udenrigspolitik, vi aldrig har set før Ud af Den Kolde Krigs koma 1. Ud af Den kolde Krigs koma 2. Visioner på andres bekostning 3. USA og Europa har byttet plads 4. Sikkerhedspolitikken slår igen 5. Den indre og den ydre ro 6. En håbløs naivitet i debatten 7. Hvor lang tid skulle man vente? 8. Terrorismen kunne samle Europa 9. Europæerne som skraldemænd 10. At leve med en risiko men ikke i frygt 11. Lederskabet Af Clement Behrendt Kjersgaard, s chefredaktør 1. Den kolde krigs koma Nu har vi af mange årsager haft rig lejlighed til at reflektere over dansk udenrigspolitisk tradition her de sidste par år. Hvis du kaster et blik på Danmarkshistorien, vil du så sige, at vi har noget af være stolte af? JENS HALD MADSEN [JHM]: Jeg ved ikke om vi har noget at være stolte af, fordi der har været en meget lang periode med passiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fuldstændig bundet op på Den Kolde Krig og på den ideologiske magtstruktur, der eksisterede i den periode. Hvor vi kunne sige, at bare vi sørgede for at landingsbanen var ren, så de amerikanske fly kunne lande, så var alt i orden - og så havde vi så dertil stillet Grønland militært til rådighed. Det betød jo, at vi sådan set ikke gik nok ind i substansen på udenrigs- og sikkerhedspolitik - hvordan vi aktivt kunne gøre noget. Jeg tror så til gengæld at efter den Kolde Krig, hvor vi egentlig fik et ansvar og skulle leve op til noget - der begyndte der at komme meget større spekulation over: Hvad gør man som et lille land i Europa? Hvem er de vigtige aktører at samarbejde med? Endvidere opstod der stor aktivitet omkring det at tilknytte sig internationale organisationer - og på den måde få en stemme. Så det, man har lært af Den Kolde Krig, det var at man ikke havde en stemme, at man var magtesløs på mange områder, at man ikke havde indflydelse på sin egen skæbne. Derfor var det historisk, ved Murens fald, at her lå virkelig et ansvar i - som et gammelt demokrati med markedsøkonomi - at styrke de østeuropæiske lande, men 1

2 så sandelig også finde nye alliancer og påtage sig dét ansvar. Det, man kan diskutere, det er om vi fuldt ud har levet op til at påtage os det ansvar, det er at have en selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi er meget gode til at holde taler, men når det kommer til handling, til at kunne agere og overføre økonomiske ressourcer, så der er handlekraft bag ordene, så begynder det at knibe. Ikke blot for Danmark, men for mange europæiske lande. I forbindelse med 29. august tog Statsministeren jo afstand fra samarbejdspolitikken under besættelsen, og den periode som du taler om, Den Kolde Krig, har jo været genstand for debat ihvertfald i dele af den borgerlige presse de sidste år, hvor man har efterlyst et opgør, eller ihvertfald en forholden-sig til de begivenheder. Hvorfor er det udeblevet, for så stor en del af befolkningen? Det synes at være en dagsorden, som der er dele af pressen og af det politiske spektrum, der står relativt alene med. JHM: Ja, hvis jeg må være sådan lidt grov i forhold til den generation jeg tilhører, så må jeg sige, at det er fordi at dem, som var sympatisører - det er dem, der sidder på magten idag. Det er dem, der har utrolig dårlig samvittighed. Der er mange, der har en meget dårlig samvittighed, som helst ikke vil rippe op i hvad de gjorde --- når de talte om sambakommunismen i Cuba; hvor godt det var i de østeuropæiske lande osv. Alle de besøg der blev foretaget - i Nordkorea fx. Der går faktisk mange politikere rundt på Christiansborg idag, som ligesom har glemt, hvilke stempler de har i passene. Det jeg er ked af, det er, at man ikke på samme måde som efter 2. verdenskrig fik et totalt opgør med dem, som rent faktisk hjalp fjenden, enten af naivitet og dumhed, eller i en overbevisning om, at det var den rette ideologi. Så er jeg sådan set ligeglad om det hedder nazisme eller kommunisme. Fordi Den Kolde Krig ikke decideret var en krig, men var en koma-agtig periode - en paralyserende, magtesløs periode - så har det ikke fået nogen konsekvenser: alle de mennesker, som er blevet slået ihjel af de forskellige regimer, i Østeuropa, i Sovjetunionen - det er som om det totalt er glemt. Som om der ikke er nogen talspersoner for dét. Og der mener jeg rent faktisk at specielt de borgerlige partier - de liberale partier - har været alt, alt for svage i deres mission. 2. Visioner på andres bekostning Når du beskriver Den Kolde Krig som koma-agtig, så er der centrum-venstre folk - og måske også borgerlige, der vil sige: Jamen, når vi ser på perioden efter 2. verdenskrig, så har den ikke været kendetegnet af passivitet tværtimod: den har været præget af, at Danmark meget aktivt er gået ind i FN; gradvist ind i EF; siddet i Nordisk Råd; har ført an med ulandsbistand som har arbejdet gennem det multilaterale, dér hvor der kunne nytte noget; hvor vi kunne lægge vores vægt og udbrede vores visioner om en bedre verden. Det helt omvendte af en koma-agtig tilstand JHM: Ja, men problemstillingen er jo, at vi er i den heldige situation, at den placering vi har her på jorden er et sted, hvor der ikke har været så mange krige. Det har været utrolig nemme ting, der er blevet sagt: Om at have menneskerettigheder. Ja - det har vi, så det er ikke noget problem, dét kan vi godt kræve af de andre. At vi har demokrati. Ja - det har vi, det har vi haft i lang tid. At vi har en stabil markedsøkonomi - ja, det har vi. Det er jo meget nemmere at komme med store visioner på andres bekostning og på andres regning: de skal følge med og bygge ting op. Når det kommer til handling, så har vi et problem. 2

3 Tag bare Nordisk Råd - med alle de her visioner. Når det kommer til stykket, så kan du ikke finde noget sted i hele verden, der har så forskellig landbrugs-, fiskeri- og industripolitik som Norge, Sverige og Danmark. Som absolut ikke kunne blive enige om noget som helst - og som stadigvæk ikke kan. Det kan godt være, vi kan forstå hinanden sprogligt, men vores infrastruktur er vidt forskellig. Det samme gælder andre internationale organisationer. Det er jo spørgsmålet om, hvor meget troværdighed er der tilbage - hvor meget troværdighed har der egentlig været - i FN? Fordi Sikkerhedsrådet er jo en total afspejling af 2. verdenskrig; det har ikke udviklet sig. Man kommer med masser af statements, men jeg har jo selv deltaget i de her møder: og det er jo lidt besynderligt at sidde i en flok, hvor over 50% af de nationer, der er repræsenterede, er diktaturer, der fortæller om at de gerne vil have menneskerettigheder og demokrati, at de gerne vil arbejde for alt muligt, og så tager de så deres privatfly hjem igen - banker løs, torturerer folk og forhindrer enhver opposition. Det jeg bare siger er: Hvis man holder de taler, kan man så ikke tillade sig at stille nogle krav? Så det er rigtigt hvad du siger - der har været stor aktivitet, vi har haft visioner, vi havde noget at byde på - og dét er en meget positiv ting. At Norden har stået for nogle værdier. Det, som vi i øjeblikket er i gang med - både med Irak og andre ting - det er jo også en værdidebat. Det er et spørgsmål om de værdier, vi står for, menneskerettigheder osv. i forhold til folkeretten: Hvor langt skal vi gå? Hvor meget skal vi finde os i? Det vil sige, det ikke er et brud med vores linie de sidste 50 år? Det er i virkeligheden de samme værdier, vi kæmper for i Irak i øjeblikket? JHM: Vi skal jo se positivt på livet - og det har været en positiv udvikling, der egentlig er sket. Fra en magtesløshed og passivitet, der er blevet udviklet til aktivitet via internationale fora, over til at agere og handle ud fra det, man rent faktisk siger. Der har aldrig været en opbakning til det danske forsvar, som der er nu, i forhold til at sende Jens'er afsted til de her forskellige missioner. Den opbakning har der ikke været tidligere. Der er også sket et skred, politisk set: bare tag det Radikale Venstres udvikling, i retning af at bruge soldater, anvende militæret i et fredskoncept. Det næste skridt, jeg kan se, det er at man begynder at lave civil opfølgning: først så agerer man ud fra nogle værdier. Når man så har ageret og fx er gået ind i et land - har brudt den nationale suverænitet, kan du sige - så er man gået lidt i stå efter forsvarets indgriben. Den fase, man er i nu, det er at spørge: Hvordan kan vi blive dygtige til - bagefter - at bygge infrastrukturer op? Hvordan kan vi blive gode til at opbygge demokrati, retssystem osv? Det har vi været meget dårlige til, fordi vi ikke vil give ressourcer til det. Tag Balkan: lige så snart det ikke længere var populært at være i Bosnien, og man skulle til Kosovo - så flyttede man sine soldater derhen. For det var dér, mediefokus var. Så stod Danmark tilbage og skulle sende politifolk ned til at kontrollere området. Der var sørme ikke ret mange, der ville give ressourcer til det. For at sige det rent ud: det var altså ikke så sexet som at sende militærfolk derned. Man bliver nødt til at arbejde i et større totalkoncept - men det er også fælden. For fælden ligger i, at hvis det er USA som supermagt, der bestemmer, hvordan vi skal agere - og hvorhenne vi skal agere - hvor vi andre så skal være skraldemænd til at rydde op bagefter, opbygge de civile strukturer osv., så er vores skæbne jo ligesom fastlagt. Lad os lige prøve at gå tilbage til det historiske perspektiv. Du sagde nærmest før, at der var en manglende bevidsthed om de internationale strukturer. Var der også en manglende bevidsthed om Den Kolde Krigs 3

4 ideologiske dimension? At det var en konfrontation mellem samfundssystemer? Trods det, at Bornholm var lige ved at ryge bag jerntæppet, trods de russiske ubåde i Østersøen var der vel aldrig en fornemmelse af i Danmark, at vi var rigtigt truet? JHM: Det mærkelige var egentlig, at der var jo masser af bevægelser som så truslen fra USA's side. Folketingsvalget i 1988, der handlede om hvorvidt vores allierede skulle fortælle om de havde atomvåben ombord på deres fartøjer viser hvor tåbelige vi var. Det er ren tåbelighed: at dem, der var vores beskyttere, skulle have nogle bank - for vores fjender vidste vi for lidt om, det var lukkede samfund. Det illustrerer meget godt hvad forskellen er på diktaturer og så på demokratier, hvor man kan diskutere: da man ikke kunne diskutere med kommunismen som sådan, eller diskutere hvad der egentlig foregik derovre, så blev det jo mere en diskussion om Ronald Reagan han var skør eller ej --- at en falleret skuespiller skulle trykke på denne her knap, og så var det hele forbi. Jeg husker da med skræk alle de her P1-udsendelser i Danmarks Radio, hvor unge mennesker fortalte om hvilken håbløs fremtid vi havde - og hvordan de ikke ville tage nogen uddannelse, fordi "de trykker jo bare på knappen og så er det slut". Der var meget dommedagsprofeti i dét. 3. USA og Europa har byttet plads Men udviklingen som du nævnte - i det Radikale Venstre; i Socialdemokratiet måske endda nu med SF's ændrede syn på EU's udenrigspolitik, hvor afgørende er den? Du var inde på, at de Radikale havde ført en anden politik i 90erne, men hvor grundlæggende har man bevæget sig? JHM: Man har bevæget sig ved at sige, "Skal vi have en aktiv udenrigspolitik, så betyder det, at så skal vi også have aktiveret vores sikkerhedspolitik - og dermed: aktiveret vores forsvar". Derfor så man vel et nyt potentiale i det danske forsvar: nemlig at forsvaret kunne komme ind og være en sikkerhedsbuffer, der kunne tjene til at stabilisere. Dvs.: man gik væk fra opfattelsen af, at forsvar var ikke forsvar, men angreb. Det var jo hele den diskussion, der var under Den Kolde Krig: postulatet fra Sovjetunionens side var, at grunden til at de skulle have alle de våben var, at de skulle forsvare sig mod et angreb fra Vesten, mens NATO selvfølgelig havde det modsatte synspunkt. Dér er sket en udvikling: man vidste nu, at skulle Europa bære sit eget ansvar, regionalt, i forhold fx til Balkan, så betød det altså også, at man måtte sætte sikkerhedspolitikken igang - sætte forsvaret igang på en helt anden måde. Det indebærer jo et ansvar. Ligger der i det du siger, at centrum-venstre har flyttet sig i forhold til hvilke midler man vil anvende på de NYE udenrigspolitiske problemer, men at der ikke har været noget selvopgør eller -ransagelse? JHM: Det kan du sige. Jeg mener simpelthen, at de havde et troværdighedsproblem. "Havde", men ikke "har"? JHM: De har stadigvæk et troværdighedsproblem. Der, hvor skismaet efterhånden ligger, det er i og med, at dem, som er så dybt kritiske overfor USA som supermagt og overfor Bush-administrationen - det er jo de selvsamme mennesker, som ikke vil give ressourcer til europæisk forsvar! Altså: Hvis man ønsker at være et alternativ til USA som supermagt, så kræver det, at man kan handle selv. Det kræver, at man har løfteevne til at flytte sine soldater. At man har satellitkommunikation. At man har en 4

5 stærk efterretningstjeneste. En stærk logistik. Det vil koste en formue. Vi har jo ikke haft nogen mulighed for at nyde fredsdividenden, som man kalder det, fordi under Den Kolde Krig investerede vi ikke så meget i vores forsvar men ventede sådan set bare på, at amerikanerne skulle komme at hjælpe os. Problemstillingen her er, at hvis ikke vi styrker europæisk forsvar til at kunne løse fx fredsmissioner, så har vi ikke nogen selvstændig udenrigspolitik, der har handlekraft. Og dermed så er vi ikke et alternativ til USA. Så derfor hænger argumentationen og troværdigheden ikke sammen: når man kritiserer USA og Bush-administrationen for at tage det ansvar som FN skulle tage; som Europa skulle tage - fordi de kan, fordi de vil investere, fordi deres befolkning accepterer at man foretager så store investeringer. Jeg siger ikke, at vi skal foretage lige så store investeringer som amerikanerne gør - men jeg synes bare det er tankevækkende, at befolkningen i USA jo har en helt anden opfattelse af, hvad global udenrigs- og sikkerhedspolitik er. At man som supermagt bliver nødt til at investere i at fastholde sin position. Hvorimod hvis du går ud og spørger den europæiske befolkning, "Ønsker du, at vi skal have en selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik?" "Ja!" vil alle sige - mere eller mindre. "Ønsker du at give flere penge til dansk - eller europæisk - forsvar?" "Nej". Det er jo fordi, at man ikke som europæiske politikere har forklaret sandheden. De mest fantastiske at høre på, og det er de jo generelt, det er Frankrig: Frankrig, som går ud, meget meget markant, og via EU siger: "Vi skal have vores helt selvstændige udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det skal nærmest være sådan, at amerikanerne skal spørge, om de må have lov at være med". Når sandheden er, at hverken Frankrig eller andre europæiske lande overhovedet er i stand til at mobilisere og flytte rundt på sine tropper. Når sandheden er, at vi har nogle stive, nationale forsvar, som er bygget til at beskytte nationale grænser og suverænitet - som er totalt forældet, i forhold til den opfattelse som amerikanerne har. For dem er det naturligt, fordi de altid har arbejdet udenfor deres grænser. Det er meget interessant at USA og Europa har byttet situation. Europa var vant til at beskytte sine egne nationale grænser og suverænitet - og var vant til terrrorisme, men ikke vant til at skulle operere udenfor sin egen region for at stabilisere den. Hvorimod USA hele tiden agerer udenfor sine grænser for at stabilisere sin magt. Her har du så nu en situation, hvor Europa på den ene side skal begynde at tage et ansvar for andre regioner, for sine omgivelser, skal holde sammen og ikke bare beskytte sine nationale suverænitet - for den går lidt i opløsning, forstået på den måde at vi har et stærkere europæisk samarbejde eller håber på at få det. Og USA er kommet i en mærkelig rolle fordi de er blevet ramt midt inde i hjertet, inde i deres egen nationale suverænitet: "in the backyard". Hvilket betyder, at de lige pludselig skal kigge indad. Hvilket USA gør: de kigger - på mange områder - indad. Det er vel også det, der forklarer en del af den transatlantiske distance de sidste par år - og NATO's problem. At under Den Kolde Krig var det os, der var udsat --- JHM: Det var os, der var slagmarken mellem øst og vest. Og det var USA, der bar byrderne. Nu er sårbarheden - eller ihvertfald: fornemmelsen af den - skiftet. Så bliver situationen overdetermineret [der er mere end en udslagsgivende faktor, red.], fordi Europa nu har 2 grunde til at lade være med at beskæftige sig med problemet: [1] Vi er ikke vant til at tage os af det, [2] Det er ikke os, der er truet. JHM: Præcis. Men vel også fordi at vi - politisk, ledermæssigt jo ikke er vant til, at vi egentlig skal overbevise befolkningen om, at vi skal risikere liv. Der er også en luksusbetragtning i spil: det, der også er 5

6 problemet med troværdigheden i forhold fx til Det Radikale Venstre, det er, at det lyder meget som om, at man gerne vil operere, man vil gerne sende soldater afsted, men "de skal helst ikke dø, vel?" Selvfølgelig er jeg ikke ude på, at de skal dø - men det er som om, at man helst ikke vil løbe nogen risiko. Det er jo også sådan den vestlige verden i 90erne faktisk har forsøgt at operere: med en high-tech-krig, hvor der er så få soldater som muligt involveret. Det er fint nok, men man skal bare være klar over, at man skal alligevel forklare befolkningen: "Det her har konsekvenser. Det har en økonomisk konsekvens at handle udenfor sine grænser med en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og det kan også have en konsekvens i forhold til menneskeliv." 4. Sikkerhedspolitikken slår igen Men centrum-venstre vil jo lægge vægt på, at den politik også har konsekvenser i forhold til hvilke reaktioner man udløser i verden: hos sine fjender og potentielle samarbejdspartnere risikerer man en større grad af antipati, hvis man går ud militært end hvis man går ud civilt. Det er en yderligere risiko: Hvad man sætter igang. JHM: Og det er her, hvor det bliver meget interessant. Historisk set har det været sådan, at hvis ikke du har en stærk sikkerhedspolitik og et stærkt militær til at stabilisere, så var du ikke i stand til at føre en aktiv udenrigspolitik med diplomati. Man har haft en periode med Den Kolde Krig, med NATO, Warszawapagten osv., hvor situationen var stabiliseret ihvertfald på den måde, at der var fronter, men ikke nogen, der ville bruge de militære midler, fordi det var endegyldigt. Det betød, at så fik udenrigspolitikken og diplomatiet en helt ny mulighed for at kunne agere. Så der var i virkeligheden et element af ironi: det militære element neutraliserede sig selv? JHM: Det neutraliserede sig selv via selve skrækken for at det skulle blive bragt i anvendelse. De værktøjer, man havde tilbage i værktøjskassen var: at agere ud fra diplomatiet og det politiske. Derfor sker der en overtagelse, som er meget interessant: man har en opfattelse af, at det er udenrigspolitikken, der er "number one" - udgangspunktet i det diplomatiske arbejde. Men det er det jo ikke: fordi selvom USA er en stærk udenrigspolitisk aktør, så kunne de jo ikke forhindre terrorismen. Sårbarheden ligger i, om man er i stand til at stabilisere sig sikkerhedsmæssigt. Det vil sige: efter 11. september må du lige pludselig flytte ressourcer. Det er det, som man er i gang med med Homeland Security osv.: "Vi må acceptere, at på trods af, at vi er en supermagt; på trods af vi nok har det stærkeste diplomati; på trods af, at vi har den mest markante rolle i forhold til den globale udenrigspolitik, så kan vi ikke stabilisere vores eget land før vi har stabiliseret vores sikkerhedsposition." Angående spørgsmålet om, hvorvidt kritikken af Bush er anti-amerikansk. Hvor meget af den mener du er et gennemslag af det billede man havde af USA fx i 80erne under Reagan? JHM: Jeg tror der er mange af dem, der - som jeg siger: har lidt smådårlig samvittighed også i forhold til Den Kolde Krig - har siddet og savnet og savnet og savnet det antiamerikanske. Og nu har man endelig fundet en grund, som bliver udnyttet fuldt ud. Det er meget trist at se, fordi det handler vel egentlig om, at hvis vi vender Bush-administrationen ryggen, så vil det gavne den magtfløj i Bush-administrationen som siger, 'Drop europæerne - de vil bare have politisk snak, og de vil have stor politisk indflydelse, men de vil ikke investere; de vil ikke tilbyde soldater - og de vil ikke handle. Hvad skal vi bruge Europa til?' 6

7 Det er faktisk det, der er vores største udfordring: at vi er ved at drukne i vores egen succes: Den mest stabile region for øjeblikket, mere eller mindre, det er Europa. Hvad betyder det, når der kun er een supermagt? At fokus bliver flyttet - til de asiatiske lande, Syd- og Mellemamerika, Mellemøsten, Afrika. Hvad betyder det? Som jeg siger: ude af øje, ude af sind. At fra amerikanernes synspunkt er der grænser for, hvad man gider at høre på. Men når du tegner den distinktion mellem de to fløje i USA, og rejser spørgsmålet om, hvem vi vil støtte, så ligger der i det en kritik, der lidt ligner den, som er kommet fra midterpartierne og venstrefløjen - hvor man det sidste år har gjort så stort et nummer ud af at sige: "Vi er ikke anti-usa, vi er anti-bush". JHM: Jo, men mit argument er: dem, der er kritiske overfor Bush, de burde ikke vende Bush-administrationen ryggen, men tværtimod gå aktivt ind - som Colin Powell, der hele tiden har forsøgt at styrke diplomatiet, styrke den transatlantiske forbindelse, og dermed påvirke det i den europæiske retning, man nu engang ønsker. Problemet er, at Rumsfeld får mere og mere ret i mange af sine udtalelser omkring, at der er et gammelt og et nyt Europa. Sagen er, at Danmark som land - som lille land - har meget større interesse i, at det, vi kalder 'de europæiske storebrødre' har éen stor storebror, som lillebror kan gå til. Forstå mig ret: hvis der er en rigtig storebror, der kan sige, "Det er sådan, vi gør" - så er det en stor styrkelse af den danske position. Dermed siger jeg ikke, at vi skal ligge på halen for USA, men: der ligger nogle fælles interesser. Du vil se et nyt mønster, tror jeg: med udvidelsen vil du se, at de nye EU-lande vil have en meget større interesse i tilknytningen til den transatlantiske forbindelse, ligesom Danmark har. Du kan jo bare se på de udtalelser, som Frankrig har fremsat til de nye EU-lande om, hvordan 'man skal opføre sig ordentligt'. De udtalelser har jo ikke ligefrem været en succes set i forhold til, at de nye lande skulle have ret til at føre en udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er lidt komisk, at på den ene side har franskmændene det sådan, at vi skal have en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik - men den på den anden side skal være på franske præmisser. Hvis de andre begynder at udtale sig om hvad de egentlig mener, så skal de lære at opføre sig ordentligt. Den slags karaktergivning er ikke noget, der begunstiger det gamle Europa - og slet ikke efter det, som Tyskland har foretaget sig i forbindelse med Irakkrigen: Der er jeg fortvivlet over, at sandheden ikke at kommet frem. Jeg håber, at Irakhøringen vil forklare: hvem var det egentlig, som --- jeg vil ikke sige løj, men: totalt ødelagde troværdigheden for Europa og for FN? Efter min mening: dét at Schröder for at vinde sit valg gik ud og brugte Irak-situationen som et valgkampsargument var en katastrofe. Hvor franskmændene fulgte op - for her var endelig en kile i Tysklands stærke forbindelse til USA. Det var et udtryk for, at hvis man begynder at tænke i nationale, egoistiske interesser, så kan Europa aldrig nogensinde få en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og så får vi ikke nogen troværdighed om noget som helst. 5. Den indre og den ydre ro Men har der ikke været en meget tydelig forskel på Schröder og den danske venstrefløj? Der var en periode i foråret, hvor det gik hedt til, men så gik oppositionen ind og bakkede op bag Irakkrigen, da regeringen lagde pres på - man gik med. Man har været kritiske efterfølgende, men har det ikke været en dansk opposition, som har prøvet at agere meget statsmandsagtigt i det forløb? 7

8 JHM: For mig at se har oppositionen ageret - hvis jeg må sige det groft - meget populistisk. Da der var kritik i befolkningen omkring det at gå ind i Irakkrigen, så var man kritisk. Du kunne næsten følge forandringerne hos oppositionen dag for dag som de så CNN. Da koalitionen rykkede op sydfra var irakerne ikke så begejstrede - og oppositionen var de stadigvæk skeptiske. Da der så kom nogle billeder fra Bagdad, hvor de fejrede det og nu var amerikanerne og hele den internationale koalition helte - hvor det var gået lynende stærkt, uden at der blev slået så mange mennesker ihjel - så skiftede deres holdning lige pludselig, til at det var godt. Nu, hvor der begynder at være uro dernede, og man ikke kan få stabiliseret lige så hurtigt - så kommer tvivlen igen. Hvis du går ind og ser på forløbet, så var der en mellemperiode, hvor det var meget stille. Nu har man senest her ifbm. Irakhøringen talt om en "udenrigsministrenes klub" [bestående af Per Stig Møller, Mogens Lykketoft og Niels Helveg Petersen - red.]. Hvor meget er der en tendens til, at udenrigspolitikken stadigvæk er omgærdet af holdningen om, at når det kommer til stykket så bliver der konsensus? Regeringen opgav jo at sætte landtropper ind - og det var vel under indtryk af, at det var vigtigt at bevare enigheden? JHM: Jo. Det har du fuldstændig ret i. Det har det været både i forhold til Afghanistan og til Irak. Der ligger en tradition i at få så bred opbakning som overhovedet muligt, og det er også vigtigt når man sender sine soldater afsted. Der ligger jo selvfølgelig også en hel dansk politisk tradition i, at når du har mindretalsregeringer, som kan være skiftende, så er det utroligt vigtigt, at du stabiliserer din udenrigs- og sikkerhedspolitik. Du siger, at politikerne skal forklare befolkningen, at det er vigtigt, at vi ser magtrealiteterne i øjnene; det er vigtigt, at vi har en forsvarspolitik og vi ser hvilke ofre det indebærer. Og hvor det er en kritik, der retter sig bagud, også mod de borgerlige politikere: at man ikke har været gode nok til at lægge den sag frem. Burde regeringen så ikke have sagt i foråret: "Det er en krig for frihed og demokrati - vi sender danske soldater ind på Dansk Folkepartis stemmer, om vi så har det smallest tænkelige flertal, så gør vi det. Og det er også et signal i forhold til befolkningen". I det øjeblik man indgår kompromisset med venstrefløjen skader man vel klarheden i sin egen argumentation? JHM: Jo, men een ting er, at du kan have gjort det mere utydeligt indenrigspolitisk. Det helt afgørende er, at der er tydelighed udadtil: at hvis Danmark skal agere og sende danske soldater ud, så skal de andre koalitionspartnere ikke være i tvivl om, at situationen ville ikke ændre sig selvom der skulle ske et regeringsskifte. Og det er også et hensyn i forhold til soldaterne? JHM: Ja, det mener jeg helt bestemt. Det er helt afgørende, at soldaterne og forsvaret føler, og ved, at de har et sikkert mandat og grundlag for at blive placeret et eller andet sted. Men hvor bredt skal det være? Lad os nu sige man havde et borgerligt flertal udenom Dansk Folkeparti, der lignede en slags firkløver-flertal, med midterpartierne. Ville det være et tilstrækkeligt bredt mandat? Eller ligger der i det du siger, at Socialdemokratiet skal deltage? JHM: Min argumentation er, at et mandat skal helst holde selvom der er et regeringsskifte. Dermed siger jeg indirekte, at sådan som landet ligger nu er det et skift mellem de to største partier i Folketinget - nemlig 8

9 Socialdemokratiet og Venstre. Derfor er det da afgørende, at Socialdemokratiet er med. Det er også afgørende i forhold til det skrækscenarie, der ligger i fodnotepolitikken: at man roder indenrigspolitik ind i udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er uhyre farligt. Uhyre farligt. Det VED det Radikale Venstre; det VED Socialdemokratiet også. Men jeg må sige, at Socialdemokratiet i højere og højere grad bruger udenrigs- og sikkerhedspolitikken i en meget indenrigspolitisk vinkel, meget oppositionsagtigt. Fx? JHM: Det kører meget på det antiamerikanske - det kører meget mod Bush-administrationen. Man kan jo godt være kritisk overfor Bush-administrationen, det er der sådan set ikke noget galt i, men det er en meget skinger tone. Og det mener jeg faktisk er utroligt farligt. 6. En håbløs naivitet i debatten I både USA og Europa er man nu begyndt at drage sammenligninger til Vietnam. Hvis vi nu har en situation i Irak om 1½-2 år, som er lige så svær at kalde en ubetinget succes som den nuværende, når det gælder om at skabe og ro og stabilitet: Tror du så, at man i afslutningsdebatten, om aftenen inden valgdagen, vil høre Irak nævnt? Vil oppositionen fra valget bliver udskrevet sidde og tælle på fingrene, om det vil være til deres fordel at bringe det ind? JHM: Jeg håber, at Irak-emnet kommer op til næste valg som et udtryk for lederskab; et udtryk for succes - i at komme med en vurdering, hvor man ikke havde opbakning fra sin befolkning. Det besynderlige er, at det her er et stykke historie: tænk på, hvor hurtigt man gennemførte denne krig. Så kan man svare; 'Jamen, man mødte jo ikke nogen modstand'. Jeg siger bare: tænk på, hvor hurtigt man gjorde det. Tænk på, hvor lidt tid der er gået. Nu var jeg for 14 dage siden i Syrien, og havde mulighed for at tale med Ole Wøhler, som har stort kendskab til, hvad der foregået. Som han siger, gang på gang: Det kan godt være, der er de her hændelser, som er ganske forfærdelige - men det er måske 5% af de aktiviteter, der foregår. Der sker nogle enorme fremskridt. Men medierne vil desværre hellere fortælle om konflikter, og disse forfærdelige ustabile ting, der sker. Der, hvor jeg vil hen det er: Hvor meget erfaring har verden med - på få måneder - at forandre et land, der er på størrelse med Frankrig; som ikke har en demokratisk historie--- Som Frankrig. JHM: Som ikke har en tradition for markedsøkonomi--- Ligesom Frankrig. JHM: Og som jo er blevet fuldstændigt smadret, på trods af, at de har så mange ressourcer? Hvordan kan man forlange, at man som international koalition kan stabilisere dét på så kort tid? Jeg mener rent faktisk, at det handler om at stå fast og sige: Vi vil have, at Irak skal være en succes, fordi det skal være et symbol. Så alle de regimer, som er rundt omkring landet, og deres befolkninger kan se et alternativ - at de kan se, at der kan være et demokrati. At de kan se, at der kan være en markedsøkonomi, som kan være til gavn for befolkningen. 9

10 Men når I og amerikanerne giver udtryk for, at 'vi ser magtens realiteter i øjnene', så er det jo at kritikerne både i USA og Europa siger, at I gør det modsatte - er forfærdeligt naive, fordi man ikke kan demokratisere Mellemøsten på den måde. JHM: Man kan jo ihvertfald spørge sig selv om en meget vigtig ting, som er tendensen: Da vi var i Syrien havde man fra FN's side forberedt sig på, at man skulle modtage ihvertfald næsten en million irakere. Der kom ikke nogen videre: kun nogle få - og de tog hjem igen. Hvorfor? Fordi deres alternativ i Irak kunne de se var meget, meget bedre end at være placeret i Syrien eller i Libanon eller i Jordan. Det har noget at gøre med, at de havde mere frihed, men der er så sandelig også et stort økonomisk potentiale plus, at man uddannelsesmæssigt osv. er på et højere niveau. Jeg tror på, at Irak godt kan blive en succes. Det handler også om, at befolkningen på et tidspunkt bliver trætte af, at der kommer nogle ind over grænsen - plus gamle fraktioner fra Saddam Hussein, der har mistet magten. I det hele taget er der en håbløs naivitet i den debat vi har. Der er en retorik jeg vil sammenligne med Ludvig Holbergs Erasmus Montanus: "Vi kan, efter 5 måneder, ikke finde masseødelæggelsesvåben i et område på størrelse med Frankrig, ergo er der ikke nogen masseødelæggelsesvåben". "Mor Karen galer som en hane - ergo er Mor Karen en Hane!" "Vi kan ikke finde Saddam Hussein, ergo så findes Saddam Hussein ikke". Det er der, hvor det bliver en meget naiv og meget tåbelig retorik, fordi jeg tror på, at befolkningen efterhånden vil finde ud af, at der er en god mening i det her. 7. Hvor lang tid skulle man vente? Men gør det ikke indtryk på dig når Hans Engell - tidligere leder af De Konservative, Forsvarsminister, Justitsminister - går ud og retter så skarp en kritik af regeringen som han har gjort? En kritik af, hvad han ser som et gennemslag af den britiske-amerikanske linie, hvor pointen er: Spørgsmålet om masseødelæggelsesvåbnene er virkeligt alvorligt: man risikerer en stor del af sin troværdighed, fordi man ikke har fundet dem. JHM: Jeg har meget stor respekt for Hans Engell, ligesom jeg tror, at Hans Engell har meget stor respekt for den løn han får fra Ekstra Bladet. Og dermed siger jeg blot, at han gør det godt, ikke? Fordi kendte jeg Hans Engell ret i forhold til tidligere dage, så ville han måske spørge mindre og så sende flere soldater afsted. Men han ville måske svare: NÅR vi sender soldater afsted, så SKAL grundlaget den onde lyneme være i orden. Det er indbegrebet af god, gedigen, borgerlig politik. Ikke, at skylden særligt er Danmarks men: Ved at agere på efterretningsindberetninger, som ikke har været troværdige nok, har Koalitionen givet befolkningen indtryk af, at der var et grundlag for denne her krig som ikke har eksisteret. JHM: Det er her, du har et kommunikationsproblem i forhold til din befolkning. For egentlig burde det være sådan, at man siger: "Hvis FN skal være troværdigt, så bygger det på, at man laver nogle resolutioner - og de resolutioner, de har en konsekvens." Man lavede resolutioner gang på gang på gang i forhold til Saddam 10

11 Hussein - der skete ikke en pind, SELVOM man har sagt, at det kunne få en militær konsekvens. Anders Fogh sagde jo helt klart: Vi har en diktator, der ignorerer alting. Resolutionerne er i orden - der står i resolution 1441: Nu har vi mulighed for at gribe ind, hvis ikke han beviser at han samarbejder. Hvis ikke han beviser han destruerer våbnene - så skal vi nok gøre det for ham. Underforstået: også resten af det internationale samfund og de europæiske lande stod bag den linje? JHM: Ja, det der sker, er, at en Blair og en Bush skal bruge enorme kræfter og ressourcer på det. Som ikke bare kan sige: "Nu skal I høre her, venner: vi følger altså konsekvent FN-resolution 1441". Der er jo ikke en kæft der ved, hvad resolution 1441 går ud på. Statsministeren har jo afvist at 1441 var en del af grundlaget? JHM: Statsministeren har påpeget, at resolution 1441 ikke var begrundelsen. Begrundelserne fremgår derimod klart af forslaget til folketingsbeslutning, som et flertal støttede. Vi har angivet 13 begrundelser for beslutningen - bl.a. at FNs Sikkerhedsråd med resolution 1441 af 8. november 2002 besluttede at give Irak en sidste chance for at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og undgå alvorlige konsekvenser - samt at Irak ifølge FNs våbeninspektører ikke har overholdt kravene i resolution 1441 om omgående, betingelsesløst og aktivt samarbejde. I vores øjne var der i marts 2003 to veje - mere tid til våbeninspektørerne eller at sige "nu er det nok" og sætte stolen for Saddam Husseins dør. Vi valgte det sidste. Statsministeren har fuldstændig ret i, at den folkeretlige hjemmel lå i de tidligere FN-resolutioner, bl.a. 678 og 687. Det var også den konklusion SR-regeringen nåede frem til i Hvis du går tilbage i efterretningsrapporterne siden , så er der et mønster. Jeg spørger bare: Hvordan er det, politiet arbejder? Når politiet skal opklare et mord, så skaber de et billede af morderen ved hjælp af indicier. Du står overfor en diktator, som er helt unik. Helt unik: Manden han har penge. Manden han har vilje. Han har ovenikøbet gjort det før: slået folk ihjel. Manden søger materiel, som kan bruges til at lave masseødelæggelsesvåben. Og han kører en meget offensiv udenrigspolitik - i og med, at han gerne vil være den arabiske leder for regionen. Dermed viser han, at han er en trussel - ikke bare for sit folk, men også for andre. Så spørger man: "Hvorfor tager man ikke Nordkorea først?" Svaret er lige præcis: Nordkorea HAR masseødelæggelsesvåben, og derfor ER vi magtesløse. Derfor går vi rundt om den varme grød - giver dem lidt ris osv., fordi der skal også være fred i forhold til Sydkorea. Men der kunne ligge et paradoks i det du siger, ikke? Fordi du tegner på den ene side et billede af Hussein som en meget viljestærk og potentielt farlig person. Samtidig kan man godt få et indtryk, når man læser om regimet - hvor meget løgn, der har været - at han måske selv har troet han havde våben han ikke havde! At han har pustet sig op i en sådan grad, at bluffet har virket: man har troet i Washington og London [og i Bagdad!], 'Det her - det må der være noget om'. Og så har vi gået ind for at udradere en trussel, der viser sig at både Hussein, Bush og Blair har troet på - men ikke så forfærdelig mange andre. JHM: Det, der vel er pointen her det er: at man kan tage fakturaer frem. Desværre fra vores egne venner: USA, Tyskland osv., hvor man kan se at Saddam Hussein har modtaget materiel. At der er blevet gemt hemmelige 11

12 papirer hos forskere, i deres hjem osv., som helt klart indikerer, at de gerne vil sætte sådan et program igang. Det kan godt være de ikke har startet det - men viljen var til stede. Der spørger jeg bare: Hvor lang tid skulle vi vente? Skulle vi vente til vi var helt sikre på, at de havde lavet bomben - i de der hangarer udenfor Bagdad? Hvor lang tid skulle man vente? Det synes jeg er et meget vigtigt spørgsmål. Det forekommer mig, at der er et mønster i debatten, hvor kritikerne siger: Vi er nødt til at se Irakkrigen i sammenligning med en række andre steder - Nordkorea, Israel osv. - "Hvorfor kan FN vedtage 99 resolutioner, vi ikke gennemfører - og så reagerer vi her?" Det er meget af kødet i dén argumentation. Hvor det, der lå i amerikanernes linie efter 11. september - det er måske mindre tydeligt i øjeblikket - var at sige: "Spillereglerne er ændret. Vi skal ikke se på fortidens FN-resolutioner, men se fremover" - jf. Bush's tale forleden omkring demokratiet i Mellemøsten. Hvor pointen er: Det er en ny verden vi lever i. JHM: Men du kan også vende det om og sige noget andet: Det her det handler om ganske almindelig vilje. Effektuering af FN-resolutioner er i bund og grund bygget på vilje fra det internationale samfund - for at sige det groft. Det handler også om, at hvis vi havde haft 11. september i Paris, eller et andet sted i Europa, ville amerikanerne så sige: "Spillereglerne er lavet om!"? Måske - måske ikke. Det, det egentlig handler om er, at USA siger: "Spillereglerne er lavet om - fordi nu har vi altså vilje. Vi føler vi er i krig, og derfor har vi vilje til at følge op på de intentioner, der står i de her FN-resolutioner". 8. Terrorismen kunne samle Europa Hvad var der sket hvis 11. september havde fundet sted i Europa? JHM: Ja, så ville vi jo vel egentlig være kommet tilbage til den klassiske situation, Europa tidligere har været i: Europæerne vil søge hjælp hos USA. Og USA som supermagt ville komme og hjælpe os. USA ville få bekræftet, at USA er verdens mest stabile region - og ikke Europa - og at der ikke er den samme regionale samling i Europa, fordi der her er så mange konflikter, så mange forskellige kulturer. Jeg tror, at så ville det slet ikke have fået den prioritet. Det tror jeg ikke på: Du ville ikke se den form for Homeland Security som du ser nu. Du ville ikke se den form for hysteri. På den anden side ville der ske noget interessant i forhold til Europa: jeg tror, at det ville have været vejen til at slå Europa sammen: Du kan spørge, hvad er det egentlige EU/Europa har haft succes med? Det har fx været når du har haft konflikterne på Balkan: så begynder man ud fra en arbejdsopgave at samle Europa. Murens fald er også et udtryk for, at der skete noget historisk, som gjorde, at der kunne komme politiske kræfter igang - med at genforene Tyskland; kæmpe for nye demokratier og markedsøkonomier. Men kunne terrorismen ikke splitte Europa? Hvis det skete i England imorgen, så ville man i Tyskland og Frankrig sige: 'Det er fordi I er gået ind i Irak' ! Hvis det skete i Frankrig, så ville englænderne sige: 'Det er fordi I IKKE er gået ind i Irak'. 12

13 JHM: Men den holdning kan de slet ikke tillade sig at indtage, fordi de ved, at på det område, der HAR vi de samme kendetegn. Der er vi en del af den vestlige verden; der er der en væsentlig værdidebat. Som Statsministeren har sagt meget fint: Det her handler om, at nu kan det være nok - i forhold til de værdier, jeg står for. At det kan være nok i forhold til menneskerettigheder; demokratiopfattelse osv. Men tag fangerne på Guantanamo-basen, tag debatten om borgerrettighederne i USA, debatten om borgerrettighederne i Europa som vi har haft en smule af, og måske får mere af, jo højere op på den politiske dagsorden terrorismen rykker. Er man ifærd med at ændre det, vi ellers betragter som vores kerneværdier, og som Statsministeren siger vi kæmper for - nemlig frihed og demokrati? I forsøget på at beskytte dem? JHM: Det er jo det, der er så infamt ved terrorismen: at de værdier, de kæmper imod, de bliver et våben mod os selv. Frihed, fri bevægelighed, muligheden for at rejse, at kunne handle ud fra sin overbevisning. Fordi det er jo sådan, at man truer dem, der handler ud fra deres overbevisning: som du ser med Italien nu, i Irak. Altså: "Hvis du sender soldater ned til Irak, så skal du bare vide, at du har handlet ud fra din overbevisning, men at det har en konsekvens. Fordi så vil vi bombe dig". Det betyder, at idet vi bliver lidt paranoide i vores angst og vores frygt, så begynder vi at indsnævre vores bevægelsesfrihed: der bliver mere indgående sikkerhedschecks, osv. Der vil måske ligefrem være politikere, der ---- det håber jeg ikke! jeg håber politikerne har modet til at lade være! --- men der vil være situationer, hvor man tænker meget over, hvor stærkt man går frem. Det tror jeg, der er nogle, der gør. Og så er terroristernes mission lykkedes - det må man sige. Hvor umiddelbar og nærværende er terrortruslen idag i forhold til Danmark? Og vil du mene, at vi har gjort os mere sårbare, mere udsatte - er vi et mere indbydende mål for Al Qaida nu, fordi vi er med i Irak, end vi ville have været, hvis vi ikke var det? JHM: Jeg mener, det står klart, at idet vi tog den beslutning som vi tog, så ligger vi selvfølgelig i en risiko, lige så vel som Italien, der har været ude for det i Irak. Det kan udvikle sig, konsekvensmæssigt, til at man går til vores eget hjemland. Men sådan ser jeg egentlig ikke på det: terroren ligger jo i uvisheden om hvor man slår til henne - dét er jo frygten. Man må jo altså leve med den risiko: hvis man ytrer sig og handler ud fra sin overbevisning, så må man løbe den risiko. 9. Europæerne som skraldemænd Angående argumentet om, at vi har de samme værdier som amerikanerne: der er jo noget, der tyder på, at terroristerne godt kan se forskel på USA og Danmark. At man betragter USA som mere end bare et tilfældigt eksempel på Vesten: USA er noget særligt, og så kunne den danske vælger jo sige, hvis vi ovenikøbet alligevel er delvist uenige i den politik som USA fører, hvorfor i himlens navn skal vi så placere os i en udsat position in harm's way" - for at være sammen med amerikanerne? Bør vi så ikke gøre en dyd ud af, at vi i Europa er lidt anderledes og "ligger 20-30% til venstre" for USA? Så vi undgår at slutte op om en sag, der gør os mere udsatte? 13

14 JHM: Du kan sige, at det er jo præcis det, som Saddam Hussein gjorde: at han hele tiden forsøgte at stikke en kile ind mellem Europa og USA. Man kører på USA fordi de er den stærkeste partner: det er et udtryk for, at Europa er svag fordi vi ikke kan samle os. Hvis vi var lige så markante i vores holdninger - uanset om man kan lide de amerikanske holdninger eller ej - men hvis vi var markante, hvis vi var en militær magt... Og det er her, det bliver interessant, ikke? USA har en stærkere udenrigspolitik end Europa fordi de har deres sikkerhedspolitik og forsvar i orden. Vi er tilbage til gamle dage: lige pludselig har det betydning, at du simpelthen operationelt har mulighed for militært at gribe ind i et land. Det var jo der, hvor Iraks nabolande begyndte at blive en lille smule nervøse: i Syrien er de lidt nervøse, for de synes da ikke det er særligt sjovt, at der står så mange soldater - amerikanske soldater - så tæt på. De står magtesløse hen, og derfor lytter de mere efter udenrigspolitikken. Du spørger: skal vi påtage os en risiko på amerikanernes vegne, når vi alligevel adskiller og differentierer os? Men det er jo det, det handler om: at Europa, hvis europæerne ønsker at være et alternativ OG en troværdig allieret og samarbejdspartner for verdens eneste supermagt, så må realiseringen ligge i, at vi investerer ressourcer - men også: loyalt holder sammen. Du kan kun påvirke udviklingen i din retning og med dine holdninger ved at gå sammen med supermagten og sige: Har I kigget på de her aspekter? Hvis vi kigger udover også de andre europæiske lande: EU's Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik [FUSP'en] har, i den udstrækning den har eksisteret[!], været kendetegnet ved at være 'civil': vi har været gode til demokratiopbygning, bistand etc. Er der en risiko for, at den transatlantiske uenighed vi har set accelererer - fordi Europa vil have en 'socialdemokratisk', multilateral udenrigspolitik, mens USA og måske England følger en udenrigspolitik som er mere militær og 'borgerlig'? JHM: Det håber jeg ikke. Men du kan sige, at EU's FUSP, områderne indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik, er jo et udtryk for svaghed. Svagheden i, at når det kommer til at handle; når det gælder om at sætte tropper ind - at køre en meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, så kan EU ikke klare det, fordi det kan europæerne ikke blive enige om - og det kan de heller ikke finde penge og ressourcer til. Det eneste man kan gøre, det er at give bistand osv. - altså opfølgende. Det er en enorm svaghed, fordi det betyder, at man risikerer, at Europa bliver skraldemænd for dem, der sætter dagsordenen - og i det her tilfælde USA. Nogle vil sige, FUSPen osv. består i at udsprede den europæiske 'regionalisme' og multilateralisme. At de bløde værdier og samarbejdsværktøjer ikke er et udtryk for svaghed, men for styrke, at de er nødvendige og mere holdbare end de militære løsninger. JHM: Jeg tror også du vil finde amerikanere, der vil sige: "Det er meget, meget fint. Vi lægger verdensdagsordenen, udenrigs- og sikkerhedspolitisk. Vi går ind i forhold til vores spilleregler - vores vilje. Og så kan I bagefter gå ind og så investere i at stabilisere infrastruktur osv.' Det ville være en fantastisk fordeling - ville jeg synes, hvis jeg var amerikaner, men ikke som europæer. Når du før tegner forskellene internt i Bush-administrationen; siger 'hvis vi overhovedet skal blive lyttet til må vi have en fælles-europæisk militær dimension', ligger der i det, at I er uenige i den amerikanske udenrigspolitik, nu? At vi bakker op fordi det er "det mindste onde", "den bedste mulighed" og det kun er dem, der handler? 14

15 JHM: Absolut ikke - tværtimod. Det ville være rart, at vi fortsætter den aktive udenrigspolitik, som vi har talt om, nemlig gennem internationale organisationer: den aktive indsats, der gik ud på at få en stemme i de rette fora. At vi fortsætter den linje, forstået på den måde, at vi kommer ind og kan påvirke verdens udenrigs- og sikkerhedspolitik - og dermed: påvirke amerikanerne. Og det skal ske gennem den militære dimension? JHM: Det sker via vilje, troværdighed og lederevner. Der skal stå noget bag ordene: viljen til dels at tage en beslutning, som befolkningen måske ikke bakker op omkring her og nu; dels til at tage en beslutning, som har en økonomisk konsekvens, men som også kan have konsekvenser i forhold til menneskeliv. At have den handlekraft, der ligger i at gå ind - og gå sammen - og sige: "Nu står vi inde for dét". Så er du en handlekraftig partner i forhold til USA - og en god samarbejdspartner, fordi du har et troværdigt grundlag. Den troværdighed, den handlekraft, den vilje - den har vi ikke optimalt i Europa idag, og derfor bliver USA altid fjende nr.1 i forhold til fx terroristerne. 10._At leve med en risiko men ikke i frygt Er forudsætningen for at få den vilje og den handlekraft ikke, at man får overbevist den europæiske befolkning om, at terrorismen også truer dem og er et umiddelbart problem? JHM: Jo - men: dels overbevise omkring terrorismen, men også fortælle, hvad det er for nogle værktøjer, der skal til. Men hvor stort et problem ER terrorismen? Een ting er i forhold til udenrigspolitikken: det er klart, at det er lettere at sige, at terrorismen er et større problem end Sovjetunionen[!] - måske endda: det største problem vi HAR. Men hvad når det kommer til offerviljen? Anders Fogh gav i en tale på Forsvarsakademiet for et par uger siden udtryk for, at de ting, som Forsvaret skulle løse skal klares indenfor en økonomisk ramme, der ligner den vi har idag. Hvor stor en opgave er udenrigspolitikken - terrorismen indbefattet - i forhold til den indenrigspolitske dagsorden? Fordi pengene skal jo komme et sted fra, med mindre I vil ophæve skattestoppet - hvad du næppe vil gøre dig til talsmand for? JHM: Nej, det vil jeg absolut ikke. Det har du da ret i, men problemet er vel, at det er en balance mellem ikke at skræmme befolkningen på den ene side, men på den anden side set også--- Men er I ikke NØDT til at skræmme befolkningen? Hvis I kan se, at offerviljen ikke er der, så må det jo være fordi der er fakta, der ikke er blevet lagt frem? JHM: Jo, men her mener jeg, der er en forskel på USA og Europa. USA har en opfattelse af, at de lever i krig - og vi lever på et andet niveau. Der er den væsentlige forskel, at en befolkning må ikke leve i frygt, men en befolkning må leve med risiko. Det er to vidt forskellige ting: det er to forskellige anskuelser. For hvis en befolkning lever i frygt, så gør det hele det civile samfund handlingslammet - paralyseret. Men hvis et civilsamfund erkender, at man lever med en risiko - så tager man nogle forholdsregler. Og det vi skal udtrykke, det er de forholdsregler vi skal tage, som gør at vi bliver nødt til at investere i nogle værktøjer - både indenfor det forsvarsmæssige, efterretningsmæssige og udenrigspolitiske område. 15

16 11. Lederskabet Men den kritik, der vil komme fra centrum-venstrefløjen bygger på den traditionelle 'sikkerhedsspiral'. Altså: jo mere vi bruger militære magtmidler og jo mere vi begrænser borgerrettigheder, jo værre gør vi verden: jo mere snæversynede og nationalistiske bliver vi, jo sværere får vi ved at bygge goodwill både i forhold til den arabiske verden og andre verdensdele. JHM: Men det er efter min mening fuldstændigt grundlæggende forkert. Det, det handler om er, at vi har fået endnu tættere bånd og tilknytninger til de forskellige regioner og lande. Aldrig har du set en så hastig udvikling af nye demokratier - nye markedsøkonomier, nye former for samarbejde. Og dét gør, at der bliver en endnu større afhængighed af stabilitet landene imellem. Og det afhængighedsforhold styrker freden, sådan set. Det er klart, at når man har et tættere samarbejde og tilknytninger, så kommer der større konfrontationer mellem fx religioner. Og derfor handler det vel egentlig om, at få åbnet landene op - at den kamp, som vi kører handler også om værdier. Værdien i at have åbne samfund, hvor det værdisæt, der ligger i lukkede systemer jo er fjenden. Det er ikke religionen, der er fjenden, det er fanatismen; det er diktaturet; det er undertrykkelsen. Derfor er det så utroligt afgørende vigtigt, at Irak bliver en succes. Fordi udviklingen så vil være en enorm trussel overfor de lukkede samfund, overfor alle de regimer, der ligger rundt omkring. Derfor er der også en stor interesse, fra den anden side, i at ødelægge dette projekt på alle mulige måder. Der synes jeg egentlig, at man burde - som verdensborger og som borger, der står for disse værdier: for menneskerettighederne - der burde man vælge side, og i stedet for at pege fingre, og i medierne forklare, at det er en skandale, det, der foregår nede i Irak', så burde man sige: "Vi står for, og kæmper for, disse værdier. Og derfor ønsker vi, at det skal blive en succes". Og sige: Det her er udtryk for, at vi har ret. At vi faktisk møder modstand fra nogle lande og diktatorer, som absolut ikke har interesse i, at der sker en demokratisering af Mellemøsten. En ting er, som du siger, at der skal være politisk enighed - at vi skal have en udenrigspolitik som Socialdemokratiet også står bag osv. Men er der ikke en risiko for at I for bløde og for forsigtige? Som du var inde på har Irakforløbet været hurtigt: jf. udviklingen fra dette tidspunkt sidste år til nu. Har I været gode nok til, fra VKs side og fra regeringens side, over det sidste 1½ år at forklare befolkningen, hvor vigtigt dette var? Eller risikerer I, at I ikke har fået den dagsorden sat: at det, man vil huske Irakkrigen for er masseødelæggelsesvåbnene, der ikke blev fundet, og hele den uro og den debat, der blev skabt? JHM: For det første er det vigtigt at sige, at krigen er jo ikke færdig endnu. Eller: een ting er at vinde krigen, en anden ting er at vinde freden - og det tager tid. Men hvis jeg endelig skal erkende noget som helst, så må jeg erkende, at det har været utroligt vanskeligt mediemæssigt at komme ud og fortælle, hvad det i virkeligheden handler om. Grunden til, at jeg sagde helt klart nej til Holger K. Nielsen omkring Irakhøringen, det var, at han sagde, at temaet det skal være: 'Løgnen bag krigen'. Hvor jeg sagde: det propagandashow vil jeg ikke være med til. Men det, som vi har fundet frem nu, det er en mere afbalanceret høring, hvor vi forhåbentlig får dette frem. Fordi jeg synes, at Statsministeren - også udenrigsministeren, men Statsministeren specielt - har en retorik, der er rimelig tydelig: Han har sagt: "Dette bygger klart på resolution Dette beslutningsforslag har 13 punkter: Gå ind og kig på listen. Det handler om en grusom diktator, der har ressourcer, vilje, handlekraft - og 16

17 som har vist det før. Som er en trussel - og inden han bliver en trussel ligesom Nordkorea, der har masseødelæggelsesvåben, hvor vi er magtesløse, så skal vi stoppe ham her og nu. Mht. medierne: Nogle har sagt det omvendte - at det kun er Ekstra Bladet, P1 og Information, der har været kritiske; mens Jyllands-Posten og Berlingske Tidende har været loyale overfor regeringen osv. Hvordan kan det være rigtigt, når du siger, at det har været svært at trænge igennem med den dagsorden? JHM: Jo, men det er fordi fokus er på det ustabile. Der, hvor der er en konflikt der, hvor der sker civile tab osv. Hvor er succesoplevelserne i, at nu får skolebørnene nogle bøger, som rent faktisk ikke er propaganda? Hvor er historierne om, at de hospitaler som Saddam Hussein fuldstændig ødelagde og sled ned er ved at blive bygget op? Hvor er de historier, der fortæller om, at man forsøger at lave en olieproduktion, der skal bidrage til en fond, som kan bygge landet op? Hvor er historierne om, hvordan man forsøger at få politibetjente til at bygge på menneskerettigheder og respekt - så de ikke længere bruger tortur? Hvor er historierne om, hvordan man bygger tillid mellem staten, styret, og så befolkningen, som har levet i frygt i så mange år? Nogle ville sige, at medierne er venstreorienterede og derfor ikke tager de historier? JHM: Nej, det mener jeg faktisk ikke, fordi jeg tror, at hvis Irak forhåbentlig snart bliver en succes og man ser positive resultater, så man vil se medierne dreje rundt og sige: "Det må vi sige! De har haft modstand fra befolkningen - de har sgu' også haft modstand fra os, men de kørte videre." Derfor håber jeg på, at næste gang vi har valg, at Irak så bliver et tema, fordi det være - forhåbentlig - en succeshistorie om et dansk lederskab. Og en udenrigs- og sikkerhedspolitik som vi aldrig har set før. Så Irak skal hjælpe Jer med at vinde det næste valg? JHM: Det håber jeg på. Det viser troværdighed omkring en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik - og godt lederskab. Jens Hald Madsen (f. 1968) er borgmester, markeds- og civiløkonom. Siden 1994 Folketingsmedlem for Venstre. Uddannet markedsøkonom Næstved Handelsskole, og civiløkonom med speciale i udenrigshandel, Niels Brock, Fra projektmedarbejder ved miljøprojekt i det tidligere Østtyskland, ; instruktør i Schilling Data , finansiel medarbejder i Nykredit. Fra medlem af Roskilde Kommunalbestyrelse; af Fritids- og Kulturudvalget og af Erhvervsudviklingsrådet Formand for LOF i Roskilde Fra 2002 medlem af Lejre kommunalbestyrelse og borgmester - og af Roskildeegnens Erhvervsudviklingsråd fra Medlem af Folketingets Boligudvalg og boligpolitisk ordfører Fra 1998 udenrigspolitisk ordfører, medlem af Dansk Udenrigspolitiske Instituts repræsentantskab og næstformand i Folketingets gruppe i Interparlamentarisk union fra Fra 1998 medlem af Forsvarsudvalget og Udenrigsudvalget fra 1998; medlem af Udenrigspolitisk Nævn fra 1998, formand fra EU-observatør i bl.a. Makedonien, Mozambique og Uganda. 17

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmålet behandler våbeninspektørernes rapport og berettigelsen af en krig mod Irak. Folketinget Folketingets hjemmeside 20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004

Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004 Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004 Udenrigspolitisk Nævns høring om Irak, Resumé [Fra: Folketingets hjemmeside] Onsdag den 24. marts [2004] i Landstingssalen, Folketinget, Christiansborg. 2.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?

Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Debat i Folketinget marts 2004

Debat i Folketinget marts 2004 Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen

Læs mere

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig:

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: At leve for at rejse Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk men også over for

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en

Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

2019 LÆS I DENNE UDGAVE: V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Efteropgaver Mission Kold Krig

Efteropgaver Mission Kold Krig Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere