Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet
|
|
- Gudrun Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser
3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af Virkemiddelkatalog (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.
4 2. Vandløb Redegørelse for datagrundlaget og anvendte retningslinjer i Hovedvandopland 2.5, Smålandsfarvandet 1.0 Indledning Datagrundlaget Opdeling af vandløbsstrækninger Stationsnettet Kvalitetselementer Problemårsager Retningslinjer for indsatsprogrammer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af mål Virkemiddelkatalog og indsats Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Undtagelsesbestemmelser Datamodellen Miljøministeriets Web-Gis Referencer Vandløb, side 1
5 1.0 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse. 2.0 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter: o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger. 2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment. Figur 1: Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment. 2.2 Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 2.5, Smålandsfarvandet, er der anvendt data fra 1088 stationer til beskrivelse af tilstanden på 2866 km vandløb. 2. Vandløb, side 2
6 2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske Biologiske kvalitetselementer o o o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) Fisk Vandplanter Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser omregnet fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Omregningen fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998 /5/. Omregningen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I II 6 God II 5 God II III 4 Moderat III 3 Ringe III IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Omregning mellem forureningsgrad (saprobiebedømmelse), faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden og i nogle tilfælde Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan Hydromorfologiske kvalitetselementer o o o Vandføring Kontinuitet Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) 2. Vandløb, side 3
7 Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt støtteparameter. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt. 1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase. 2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne 2. Vandløb, side 4
8 metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o o o o o o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10dk højdemodel). Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-gistema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse. Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter. Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland. Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel). Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i ( Bornholm, Sjælland og Møn-Lolland- Falster ). Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/ Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Der er analyseret for en række miljøfarlige forurenende stoffer i Haraldsted Å (Haraldsted Kirke), Hulebæk (Hulebækshus), Suså (S 2. Vandløb, side 5
9 for Holløse Bro) og Højvads Rende (Lille Rosning) samt Åmoserenden (N for Hulebæk Huse). Der er fundet overskridelser af kravværdierne til kviksølv i Suså i 2007 og til isoproturon i Åmoserenden i Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode Vandindvinding påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats. 3.0 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes her. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer. 3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbunds- 2. Vandløb, side 6
10 vandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet. 3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale. 3.3 Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. Tyngden af data bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle). 2. Vandløb, side 7
11 3.4 Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål 4.0 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside her. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. 2. Vandløb, side 8
12 Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces. Miljømål Behov for indsats { Miljøtilstand i 2015 (baseline) Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 2 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor 3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse 3.2 Fjernelse af spærringer 3.3 Vandløbsrestaurering 3.4 Genåbning af rørlagte vandløb 3.5 Vandstandshævning Tabel 2. Anvendte virkemidler i vandløbene. Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v. Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet Miljøministeriets WebGIS. 2. Vandløb, side 9 Ringe fysiske forhold og okker Manglende kontinuitet Ringe fysiske forhold Manglende kontinuitet Okker
13 4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/. 5.0 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: udskydelse af målopfyldelse til Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 3 herunder er angivet de anvendte undtagelser: Problemstilling I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene Undtagelse Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Tekniske årsager Der mangler tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsen i første planperiode. Konsekvens af undtagelse Virkemiddel 3.1 udskydes Virkemiddel 3.3 udskydes 2. Vandløb, side 10
14 For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Visse rørlagte vandløb i højt prioriterede vandløbssystemer, primært rørlagte vandløb i spidser af vandløbssystemer. Naturlig saltvandpåvirkning af nedre strækninger af vandløb med udløb i havet. Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov. Spærringer hvor der ikke skabes kontinuitet og hvor den opstrøms stuvningspåvirkede strækning ligeledes undtages Tabel 3. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf. Virkemiddel 3.4 udskydes Målopfyldelse kan ikke afgøres ved DVFIsystemet Indsats eller dele af indsats udskydes Virkemiddel 3.2 udskydes 6.0 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side her. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændret vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer. 2. Vandløb, side 11
15 7.0 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du her Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer at få vist indsatser, som f.eks. indsatskrav Restaurering i vandløb. 8.0 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4): Vandløb, side 12
16 3. Søer Indhold 1 Beregningsforudsætninger og -metoder 1.1 Datagrundlag 1.2 Fastsættelse af miljømål 1.3 Vurdering af tilstand 1.4 Beregning af belastning 1.5 Beregning af indsatsbehov 2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne 3 Beregnet belastning og indsatsbehov 4 De enkelte søer 5 Referencer Bilag: Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet 1. Beregningsforudsætninger og -metoder 1.1 Datagrundlag Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af de tidligere Storstrøms og Vestsjællands amter og fra 2007 af Miljøcenter Nykøbing Falster. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er ikke gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. Dermed er søernes kemiske tilstand ukendt. 1.2 Fastsættelse af miljømål Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Vurdering af tilstand Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel 3.2.4, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra 3. Søer, side 1
17 den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH er, PCB er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Der er imidlertid ikke målt for disse stoffer i søerne i Hovedvandopland Smålandsfarvandet. 1.4 Beregning af belastning Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Den atmosfæriske belastning på søoverfladen indgår i beregningen af belastningen for alle søer. Der er regnet med et årligt fosforbidrag på 0,1 kg P pr. ha og et kvælstofbidrag på 15 kg N pr. ha. 1.5 Beregning af indsatsbehov Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestan- 3. Søer, side 2
18 den. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse. 3. Søer, side 3
19 2. Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel 2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i Hovedvandopland Smålandsfarvandet tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Sønavn Søtype Klorofyl-a, µg/l, sommermiddel middel max min periode antal måleår økologisk tilstandsklasse Bavelse 10 56, , Dårlig Birket Grusgrav 9 (6,6) 8,6 4,6 (2002, 2005) 2 Høj Blødemade God Bolmosen Ringe Bonderup Mose God Borremosen 13 (4,3) 4,8 2,2 ( ) 4 Høj Borresminde Grusgrav 10 (6,3) 8 4,5 (2002, 2005) 2 Høj Bromme Lillesø 9 27, Moderat Bromme Maglesø 9 15, God Bøtø Nørresø Denderup Sø Høj Engsø Fladet Flasken , Ringe Flintinge Mose 9 (61) ( ) 5 Ringe Gisselfeldt Gårdsø God Glumsø Sø Gyrstinge Sø Ringe Gødstrup Engsø 13 (9) - - (2004-6) 3 Høj Gørlev Sø , Moderat Haraldsted Langesø , Ringe Haraldsted Lillesø , Ringe Hejrede Sø 9 19, , God Holmegårds Mose 13 (26) Moderat Hulemosen Ringe Hulsø 9 (16) - - (2002-3, 2006) 3 God Hvid Sø God Iglekærgård Sø 10 (4,9) 11 4,4 (2002-3, 2005) 3 Høj Jystrup Sø Dårlig (2002-3, Karls Mose 9 (43,5) ) 4 Moderat Klarsø Kongskilde Møllesø , Moderat Korsgård Sø 9 (2,8) 6,4 2,7 (2002-3, 2005) 3 Høj 3. Søer, side 4
20 Langedam 9 (25) God Lejsø Ringe Linde Sø, NØ bassin 13 (23) - - (2002-3) 2 God Lyngmosen Falkerslev (2002-3, (75) ) 4 Ringe Magleby Lung Maribo Søndersø Moderat Mortenstrup Sø , Dårlig Mølle Sø , Moderat Nakskov Indrefjord , Ringe Nielstrup Sø , Ringe Nysø Nørremose Nørresø , Dårlig Omø Sø P.Hansens Grusgrav 10 (8,9) 11 4,3 (2002-3, 2005) 4 God Pedersborg Sø Moderat Pederstrup Sø 9 (230) (2004-6) 3 Dårlig Ravnstrup Sø 9 (30,5) (2002, 2005) 2 Moderat (2002-3, Remkolde Sø 9 (78) ,6 6) 4 Ringe Rosengård Sø , Moderat Røgbølle Sø 9 9, , Høj Sivdam 9 (135) Dårlig Skage Sø Skerne Sø Dårlig Skjoldnæsholm Gårdsø Ringe Skudeløbet , Moderat Sorø Sø 10 (21) Moderat Strandby Sø 11 (170) (2002-3, 2005) 4 Dårlig Studentersø , Moderat Svanesø Moderat Svenstrup Lergrav Sø N. for Nakskov Sø v. Bromme Sø v. Døjringe Sø v. Kallø Grå Sø v. Korsør Nor Søgård Sø Dårlig Sømose Sø Vest 9 (190) (2002-3, ) 4 Dårlig Sømose Sø øst 13 (30) (2002-3, ) 4 Moderat Sørup Mose 13 (19) 35 6 (2002-3, 2005) 3 God Sørup Sø Moderat Søtorup Sø Ringe Tonedam 9 (4) Tranemosen God Tuel Sø Ringe Tystrup Sø , Dårlig Ulvsmose Valsølille Sø Søer, side 5
21 Vedde Sø Vedsø Vesterborg Sø ,5 26, Moderat Virket Sø , Moderat Tabel 2.1 Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. For søer hvor der kun er 1 måling pr. år er medianen anvendt. Søer, hvor der ikke foreligger relevante data er markeret med -. Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand Der foreligger ingen målinger af miljøfarlige forurenende stoffer for søerne i hovedvandoplandet Smålandsfarvandet. 3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.1. Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende. Sønavn Belastning 2005 Baseline belastning 2015 Beregnet maksimal belastning ved målopfyldelse Indsatsbehov Indløbskoncentration 2005 Maksimal indløbskoncentration ved målopfyldelse Kg P Kg P Kg P Kg P mg P/l mg P/l Bavelse ,128 0,034 Birket Grusgrav * * 1,4 0 * 0,050 Blødemade 18,4 18,4 18,4 0 0,060 0,060 Bolmosen 42,8 9,6 9,6 0 0,108 0,024 Bonderup Mose 9,9 3,9 3,9 0 0,074 0,029 Borremosen 5,0 5,0 * 0 0,044 * Borresminde Grugrav * * 0,9 0 * 0,035 Bromme Lillesø 34,0 13,7 13,7 0 0,147 0,060 Bromme Maglesø 128,1 93,3 93,3 0 0,071 0,051 Bøtø Nørresø * * * * * * Denderup Sø 27,8 25,8 8,8 0 0,095 0, Søer, side 6
22 Engsø 101,5 60,9 60,9 0 0,108 0,065 Fladet 293,1 157,8 61,2 0 0,378 0,079 Flasken * * 39 0 * 0,078 Flintinge Mose 473,4 276,5 276,5 0 0,127 0,074 Gisselfeldt Gårdsø 63,9 19,9 19,9 0 0,303 0,094 Glumsø Sø 416,2 371,7 245,8 0 0,148 0,088 Gyrstinge Sø 2145,8 1420,6 645, ,157 0,057 Gødstrup Engsø 249,5 156,6 156,6 0 0,123 0,077 Gørlev Sø 1297,0 799,3 799,3 0 0,087 0,054 Haraldsted Langesø 4796,5 3547,6 1069, ,218 0,049 Haraldsted Lillesø 4258,8 2923,5 2920,4 3 0,111 0,076 Hejrede Sø 597,3 414,7 213,0 0 0,205 0,073 Holmegårds Mose 311,4 266,9 240,4 27 0,123 0,095 Hulemosen 113,4 105,4 38,1 67 0,300 0,101 Hulsø 2,4 0,4 0,4 0 0,078 0,014 Hvid Sø 4,1 4,1 2,6 0 0,124 0,079 Iglekærgård Sø 2,0 2,0 1,1 0 0,033 0,019 Jystrup Sø 40,3 33,5 11,4 22 0,456 0,128 Karls Mose 18,5 14,5 14,5 0 0,095 0,074 Klarsø 8,1 8,1 8,1 0 0,067 0,067 Kongskilde Møllesø 243,3 165,3 165,3 0 0,099 0,067 Korsgård Sø 1,0 1,0 0,5 0 0,060 0,026 Langedam 11,3 9,3 9,3 0 0,054 0,045 Lejsø 28,2 28, ,131 0,093 Linde Sø, NØ bassin 58,9 27,2 27,2 0 0,084 0,039 Lyngmosen Falkerslev 84,2 53,3 39,7 28 0,176 0,083 Magleby Lung * * 12,4 0 * 0,148 Maribo Søndersø 2453,2 2175,0 1296, ,289 0,153 Mortenstrup Sø 92,7 62,0 51,3 11 0,156 0,086 Mølle Sø 2,4 0,4 0,4 0 0,020 0,003 Nakskov Indrefjord 3932,3 3215,5 1849, ,158 0,074 Nielstrup Sø 33,9 11,7 11,7 0 0,260 0,090 Nysø 43,3 43,3 43,3 0 0,054 0,054 Nørremose 135,1 126,8 126,8 0 0,094 0,089 Nørresø 1445,9 1309,0 737, ,160 0,081 Omø Sø 33,4 33,4 20,7 0 0,139 0,087 P.Hansens Grusgrav * * * 0 * * Pedersborg Sø 347,4 312,5 312,5 0 0,072 0,065 Pederstrup Sø 196,6 175,0 95,5 0 0,149 0,072 Ravnstrup Sø 142,7 102,2 61,3 41 0,172 0,074 Remkolde Sø 1,3 * 8,8 0 0,014 0,095 Rosengård Sø 276,0 171,5 75,2 96 0,358 0,097 Røgbølle Sø 409,5 290,9 57,8 0 0,432 0,061 Sivdam 6,2 6,2 6,2 0 0,054 0,054 Skage Sø 10,3 * 8,3 0 0,120 0,096 Skerne Sø 247,8 136,3 55,9 80 0,326 0,073 Skjoldnæsholm Gårdsø 103,8 50,6 50,6 0 0,144 0,070 Skudeløbet 17,8 15,0 11,2 0 0,161 0,101 Sorø Sø 818,6 731,6 342, ,174 0,073 Strandby Sø * * 9 0 * 0,178 Studentersø 8,1 8,1 8,1 0 0,073 0, Søer, side 7
23 Svanesø 23,2 23,2 12,5 0 0,188 0,102 Svenstrup Lergrav 12,5 11,8 11,8 0 0,128 0,121 Sø N. for Nakskov 27,5 27,5 14,2 0 0,211 0,109 Sø v. Bromme 11,1 10,1 9,9 0 0,073 0,066 Sø v. Døjringe 104,0 83,8 83,8 0 0,096 0,077 Sø v. Kallø Grå 303,0 263,3 47,7 0 0,547 0,086 Sø v. Korsør Nor * * 3,3 0 * 0,186 Søgård Sø 104,6 80,5 76,1 4 0,118 0,086 Sømose Sø Vest 768,1 609,5 147,5 0 0,366 0,070 Sømose Sø øst * * 2,5 0 * 0,124 Sørup Mose 48,5 44,8 32,1 0 0,102 0,068 Sørup Sø 7,5 7,5 7,5 0 0,041 0,041 Søtorup Sø 45,9 29,9 29,9 0 0,116 0,075 Tonedam 7,9 7,9 6,0 1,9 0,132 0,100 Tranemosen 38,1 28,1 28,1 0 0,121 0,089 Tuel Sø 1948,2 1784,7 509, ,270 0,071 Tystrup Sø 20448, , ,135 0,048 Ulvsmose 18,9 18,9 18,9 0 0,056 0,056 Valsølille Sø 394,7 250,2 250,2 0 0,149 0,095 Vedde Sø 57,2 51,2 41,0 0 0,127 0,091 Vedsø 35,3 35,3 35,3 0 0,049 0,049 Vesterborg Sø 550,2 506,1 391, ,116 0,082 Virket Sø 8,9 7,9 7,9 0 0,056 0,051 Tabel 3.1 Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Smålandsfarvandet. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Bemærkninger: * Usikker opgørelse af belastning eller indsatsbehov. Intern belastning / sørestaurering I mange søer er der en intern belastning med fosfor som følge af, at tidligere fosfortilførsler er akkumuleret i søbunden, hvorfra de stadig kan frigives til vandet og danne grundlag for øget algevækst. I Hovedvandopland Smålandsfarvandet vurderes det teknisk set ikke hensigtsmæssigt at gennemføre sørestaureringer i denne planperiode. 3. Søer, side 8
24 4 De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, international beskyttelse, tilstand, belastning og indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3 s vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, Vandområde med ukendt tilstand/belastning. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres. I bilag 3.1.og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer. Beskrivelse af de enkelte søer 4.1 Bavelse Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l). International beskyttelse Bavelse Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 163 (Suså, Holmegårds Mose, Porsmose, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmose) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F93 (Tystrup-Bavelse Sø) og Habitatområdet H194 (Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen). Tilstand Bavelse Sø ligger nedstrøms Tystrup Sø. Den er adskilt fra Tystrup Søs nedre bassin af den til tider delvist oversvømmede Rejnstrup Holme. Den permanente forbindelse mellem bassinerne udgøres af et ca. 200 m langt åløb. Ud over det helt dominerende hovedtilløb fra Tystrup Søs nedre bassin er der kun tilløb fra Torpe Kanal, der udmunder i søen tæt ved afløbet. Bavelse Sø må karakteriseres som stærkt eutrofieret. For at bedre tilstanden i søen er det nødvendigt at nedbringe fosforbelastningen. Der er udført vandkemiske målinger i Bavelse Sø med jævne mellemrum siden 1998, og der er ingen udvikling at spore hverken i næringsstofkoncentrationer eller algemængde og sigtdybde. Fosforkoncentrationen ligger på mellem 100 og 125 µg/l (sommergennemsnit) og kvælstofkoncentrationerne er høje. Der er ikke en særlig udbredt undervandsvegetation i søen. I 2007 var dækningsgraden 0,54 %. der blev fundet 4 forskellige under- 3. Søer, side 9
25 vandsarter udover trådalger og gul- og hvid Åkande. Ved fiskeundersøgelse i 2007 udgjorde rovfiskene 27 % (vægtmæssigt) af den samlede fangst. Der blev fanget 11 forskellige arter. Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Søen modtager en del spildevand fra renseanlæg, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb. Oplandet er forholdsvis stort og en stor del af det er landbrugsareal. Indsatsbehov Søen opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som kan være til hinder for målopfyldelse efter der er foretaget indsats. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.2 Birket Grusgrav Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (6,6 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Birket Grusgrav er en privatejet, nedlagt grusgrav. Grusindvindingen ophørte i slutningen af 80'erne. Søens nærmeste omgivelser består fortrinsvis af dyrkede arealer og lidt skov. Der er ikke overfladiske afløb eller tilløb til søen. Vandskiftet sker via grundvandsstrømning. Rørskoven er begrænset og består af tagrør og dunhammer. Undervandsvegetationen består hovedsaglig af tornfrøet hornblad. I 2000 konstateredes kruset og børstebladet vandaks. Derudover er der en mindre bevoksning af vandpileurt. Fiskebestanden er ukendt, men ejeren har fanget skaller og småaborrer. Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Søen belastes med næringsstoffer fra de omliggende dyrkede arealer, spredt bebyggelse og fra et mindre andehold i søen. Indsatsbehov Der er ikke noget indsatsbehov i søen, da den opfylder målsætningen, men tilstanden må ikke forringes. Det skal derfor sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.3 Blødemade Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (23 µg/l) 3. Søer, side 10
26 som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Blødemade sø er en lavvandet skovsø dannet i 1935 ved en opdæmning. Søen har tidligere været anvendt som karpedam. Søens opland består hovedsagelig af arealer bevokset med skov. Der er 2 mindre tilløb og 2 afløb fra søen, hvoraf det største danner starten på Fladsåen. Søen er meget næringsrig og tilførslen af næringsstoffer stammer fra oplandet og fra mange års udsætning og fodring af flere hundrede gråænder. Fiskeundersøgelse har vist, at der kun fandtes søkarudser i søen. I 2001 blev søen tørlagt og den vegetation der efterfølgende groede op på søbunden blev høstet og kørt bort. Herved blev en del af bundens næringsstoffer fjernet. I 2003 blev søen atter genskabt. Selv om klorofylniveauet er lavt, er søen endnu ikke i balance. Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der ligger enkelte ejendomme i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.4 Bolmosen Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Bolmosen er en lille middeldyb tørvegrav. Søen ligger øverst i Fladsåens opland i Næstved Kommune. Oplandet er forholdsvis stort og består af overvejende agerland. Søen gennemløbes af Åside vandløb, der er åbent tilløb i den nordøstlige ende, mens afløbet til Fladsåen er rørlagt og ligger i nordvestenden. Der er ingen undervandsvegetation og rørskov ses kun i søens vestende. Fiskebestanden er undersøgt i 2002, og der blev fundet aborre gedder,skaller og karuds. Ifølge ejer er der også ål. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Bolmosens uklare tilstand skyldes spildevand fra spredt bebyggelse i oplandet, samt udsætning og fodring af flere hundrede gråænder. Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Den allerede vedtagne indsats gør, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - 3. Søer, side 11
27 kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.5 Bonderup Mose Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (15 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Bonderup Mose er beliggende 3 km øst for Næstved, vest for landsbyen Bonderup. Søen, som udgør en del af mosen, er på vestsiden afgrænset af fredskov. Søen, som tidligere har modtaget vand fra 2 dræntilløb, har afløb til et tilløb til Jydebæk. Bonderup Mose er meget klarvandet og har en udbredt undervandsvegetation, bl.a. bestående af krans-tusindblad, som er optaget på listen over truede og sårbare arter (gulliste-arter). I rørsumpen vokser hvas avneknippe, der er en rødlisteart. Der foregår opdræt af krebs i søen. Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der ligger spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.6 Borremosen (Listrup Lyng) Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (4,3 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. International beskyttelse Borremosen Listrup Lyng indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 175 (Horreby Lyng og Listrup Lyng) med naturtypen 3140: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger. Den er desuden omfattet af habitatområdet H252 (Listrup Lyng). Tilstand Borremosen ligger i Hannenov Skov på Midtfalster. Den består af flere mere eller mindre sammenhængende tørvegrave i Listrup Lyng. Alle bassinerne er lavvandede tørvegrave og mere eller mindre under tilgroning. Bassinerne er omgivet af skov og afvander til Tingsted Å. Mosen gennemskæres af mange kanaler/vandløb i hele mosen, der afvander til Tingsted Å. Det betyder, at det er meget lidt vand der når ned til de åbne vandflader i mosen. Oplandet består af skov og enge. I 1996 er der udarbejdet en rapport med en handleplan for Listrup Lyng. Som foreslået i handleplanen er der over en 3-årsperiode udsat geddeyngel i søen for at reducere mængden af fredfisk. 3. Søer, side 12
28 Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Borremosen bliver kun belastet fra de dyrkede arealer i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.7 Borresminde Grusgrav Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (6,3 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Grusgravningen stoppede i 1996 og søen benyttes nu til lystfiskeri. Søen er lille og klarvandet med en forholdsvis stor gennemsnitsdybde. Oplandet består af dyrkede arealer. Rørskoven er smal og består af tagrør og dunhammer. Undervandsvegetationen er vidt udbredt og artsrig. Hyppige er vandpest, kruset-, svømmende- og børstebladet vandaks samt kransnålalger. Fiskebestanden er ikke undersøgt, men der udsættes jævnligt regnbueørreder til glæde for lystfiskerne. Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Det er ikke muligt at opgøre en belastning af Borresminde Grusgrav. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.8 Bromme Lillesø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Bromme Lillesø nord for Sorø i Sorø Kommune er en lavvandet sø på ca. 14 ha. Maksimal dybde er 2,7 meter. Søen har et lavt indhold af fosfor de seneste 2 måleår lå koncentrationen omkring 50 µg/l (sommermiddel). Det ser dog ud til at fosforkoncentrationen har været stigende siden starten af 1990 erne om end der ligger færre målinger til grund for bedømmelsen i starten af måleperioden. Tendensen gør dog, at der bør holdes ekstra øje med udviklingen i søen for at undgå en forværring af tilstanden. Det samme gør sig gældende for sigtdybden, som har været faldende gennem perioden. Klorofyl-indholdet er kun målt siden 1998 med års mellemrum, her 3. Søer, side 13
Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.6 Djursland
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.6 Djursland Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.5 Randers Fjord
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.5 Randers Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.6 Østersøen
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.6 Østersøen Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden (Del 1 tekst)
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden (Del 1 tekst) Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder sopgørelse Høring, oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Vandløb...3
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.12 Lillebælt. Bilag 3
Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.12 Lillebælt Bilag 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser 1. Indledning Dette tekniske
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mere1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider
(Udkast til)høringssvar Vandplan 2013. 1 Indledning Høringssvaret fra Ringsted Kommune er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 18. november 2013. Efter at Natur- og Miljøklagenævnet fandt de statslige
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereHøringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan
Byrådet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 16-6-2015 Sagsnr. 09.00.06-K04-1-15 Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan
Læs mereUdkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forhøring, januar 2010
Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 25.august 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som stærkt
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereGreve Kommunes bemærkninger til vandrådsudveksling fra organisationerne vedr. opgave 1
Greve Kommunes bemærkninger til vandrådsudveksling fra organisationerne vedr. opgave 1 Vandrådsudveksling vedr. vandområde i beliggende i Greve Kommune: MST vurdering: Greve Kommunes bemærkninger: Greve
Læs mereVandplan 2010-2015. Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet Hovedvandopland 2.5 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereNæstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode
Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereDer er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD
Læs mereVandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,
Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mere1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping:
1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping: Kravet står i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ( 5 og bilag 1, se
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereSvendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereTilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg
Kristian Dohn Balgårdsvej 37 Gassum 8981 Spentrup 4 ugers Høring frem til den 20-06-2017??- 06-2017/ 06.02.03-K08-3-16 Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereHøringssvar fra Mariagerfjord Kommune til vandplan 1.2 Limfjorden offentlig høring
Vandplan 1.2 Limfjorden Høringssvar offentlig høring UDKAST Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.00.06-P17-3-10
Læs mereNOTAT. Vildmoseløbet ligger på kommunegrænsen til Greve Kommune og behandles af Greve Kommune
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ NOTAT Emne: Vandrådets kommentarer til Opgave 1 Til: Vandrådsmøde den 10. august 2017 Dato: 10. august 2017 Sagsbeh.: tg/rådgiver Sagsnr.: 06.02.00-G01-5-17 Opgave 1 Hvilke
Læs mereUdkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune
Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.14 Storebælt. Bilag 3
Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.14 Storebælt Bilag 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser 1. Indledning Dette tekniske
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereHøringssvar til forslag til vandplan
Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mere