BF-Stævne i Slagelse, side 8

Transkript

1 nummer 5 september 2008 BF-Stævne i Slagelse, side 8 sforlig og arbejdsgrupper, side 4 Frivillige er en mangelvare, side 17

2 xxxxx_bf_ann_sikkerhed_a4_ indd 1 04/09/08 11:35:37

3 Analyse af manglende motivation Vi ser det igen og igen: Der mangler i høj grad frivillige i redningsberedskabet. Seneste eksempel er, at der mangler 20 frivillige brandfolk i Skagen, og indslaget i TV2 Nord onsdag den 3. september viste, at det er svært at hverve til frivilligt arbejde i redningsberedskabet. Og en ting er sikkert: Samfundet kan ikke ansætte sig ud af manglen i redningsberedskabet, og vi er derfor nødt til at tage de nødvendige skridt nu. Manglende tilslutning til frivilligt arbejde virker til at være en generel tendens, som vi ser på de fleste frivilligområder i samfundet (idrætsforeninger, politiske og humanitære organisationer etc.). Samstemmende lyder det fra disse områder, at det bliver sværere og sværere at få danskerne til at bruge deres fritid på samfundsgavnligt arbejde. Tidligere var man frivillig, fordi man ville yde noget til gavn for samfundet. Spørgsmålet er, om denne motivation har ændret sig har individet sat sig selv langt mere i centrum end tidligere? Det efterlader os med spørgsmålet om, hvordan vi så griber problematikken an med at sørge for en stadig tilgang af frivillige til redningsberedskabet? Er de frivilliges opgaver i redningsberedskabet tillokkende nok? Vi er derfor lige så meget nødt til at kigge indad som udad i denne proces på at finde en forklaring. I bestræbelserne på at forstå problemet med at hverve frivillige er det nødvendigt, at vi forstår samfundets udvikling og danskernes opfattelse af og lyst til frivilligt arbejde specielt med fokus på redningsberedskabets opgaver. sforbundet ønsker derfor en politisk beslutning om, at der bliver afsat midler til en omfattende analyse af den manglende tilslutning til frivilligt arbejde inden for redningsberedskabet. Formålet er at tilvejebringe redskaber, der kan sikre den rigtige strategi for blandt andet hverve- og informationskampagner, så disse kan blive målrettet de grupper af befolkningen, der kan have interesse i at træde ind som frivillige i redningsberedskabet. Det er klart, at hvor man tidligere kunne ramme befolkningen med et overordnet budskab (At være frivillig til gavn for samfundet), så er det blevet sværere at ramme samme segment nu med et overordnet budskab. Det enkelte individ har dets egen motivation og agenda for at blive frivillig. I stedet for et overordnet budskab skal det nu tilpasses samfundets dagsorden og individets opfattelse af sig selv og i forhold til det omgivende samfund, og det er en tilstand, som kan ændre sig hurtigt. Budskabet skal vinkles, drejes og målrettes til forskellige segmenter af befolkningen for at få samme virkning som tidligere, og det kræver langt flere økonomiske ressourcer end tidligere. Som samfund er vi nødt til at gribe fat på problematikken nu. Vi er nødt til at fokusere på, hvordan vi opretholder en fast tilgang af frivillige til redningsberedskabet. Det kan ikke vente. Den negative kurve skal vendes og det skal den nu. BEREDSKAB Indhold Ændringer i redningsberedskabet forude... 4 BF-stævne Ulykker kræver liv hvert år 11 FKB Årsmøde DM for Redningshunde Sverige bruger årligt 32 millioner kroner på førstehjælp. 17 Frivillige er en mangelvare Fagre nye verden Temadage med værdidebat Opgaverne skal give mening. 22 Åbent hus ved Nordjyllands traditionsrige Østbørnelejr Vind Rescue Tool s forbundets nye Sikkerhedsbutik års tegn til ambassadør for sforbundet Bedre sikkerhed for røgdykkere under indsats Sønderjysk møde i Nordborg Glæde over nye brandfolk DFI Information Regioner og kredse Deadline til næste nummer den 3. november bladet udkommer den 26. november Nummer 5 - September årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2008, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Mads Jakobsen 3

4 sforlig Ændringer i redningsbered Som led i aftalen om redningsberedskabet efter 2006 blev der nedsat to arbejdsgrupper. De har haft til opgave at kigge på frivilligområdet og dimensioneringen af redningsberedskabet. sforbundet har siddet med i begge arbejdsgrupper. Resultater fra AG DIMSUN Af Landschef Bent Mortensen Det første oplæg til forligstekst indeholdt et forslag om at nedlægge støttepunkterne (niveau 2-beredskabet). Dette blev ændret, inden forliget blev indgået, men der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle gennemføre en undersøgelse af det statslige redningsberedskabs organisation, struktur og kapaciteter, dels i forhold til risici og trusler, dels i forhold til det kommunale redningsberedskabs kapaciteter. Endvidere skulle arbejdsgruppen vurdere fordele og ulemper ved at adskille sstyrelsens myndighedsopgaver og operative opgaver. Arbejdsgruppen vedrørende dimensionering af det statslige redningsberedskab, som blev forkortet til AG DIMSUN, blev nedsat i 2007 efter indgåelse af det politiske forlig om redningsberedskabet efter Ud fra arbejdsgruppens kommissorium blev opgaven opdelt i tre underopgaver: 1) De statslige beredskabscentre, 2) Støttepunkterne og 3) sstyrelsens myndigheds- og operatøropgaver. AG DIMSUN påbegyndte arbejdet i september 2007 og inddrog i november konsulentfirmaet Capacent, som gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner, en interviewundersøgelse blandt udvalgte nøglepersoner, samt et seminar for et ekspertpanel bestående af udvalgte nøglepersoner. Capacents konklusioner og anbefalinger: Konsulentfirmaet formulerede en række konklusioner og anbefalinger vedrørende de tre hovedområder. Om dimensioneringen og placeringen af de statslige beredskabscentre (niveau 3) konkluderede Capacent, at der ikke var overflødige kapaciteter i det statslige redningsberedskab. Der blev ikke anbefalet væsentlige ændringer, omend visse grupper af materiel blev foreslået opjusteret. Vedrørende støttepunkterne var Capacents konklusion, at der var brug for støttepunkterne, og at de burde videreføres. Der blev anbefalet nogle justeringer, sådan at Greve blev nedlagt/flyttet til Hedehusene; Fredericia blev nedlagt, og at der blev oprettet et nyt støttepunkt i Hjørring. Vedrørende sstyrelsens operatør- og myndighedsopgaver var konklusionen, at der ikke var entydige argumenter for eller imod yderligere adskillelse. Anbefalingen var derfor, at der blev foretaget en nærmere analyse af, hvilke alternative organiseringer, der var til den eksisterende. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger: Det var herefter op til arbejdsgruppen at vurdere forholdene ud fra en helhedsbetragtning. Et gennemgående træk var, at der ikke fandtes overflødige kapaciteter, men at der kunne peges på forskellige områder, hvor der burde ske en opnormering, som lå uden for de økonomiske rammer, som arbejdsgruppen var bundet af. Nogle steder i rapporten vil derfor kunne læses ønsker til et kommende beredskabsforlig. De statslige beredskabscentre Arbejdsgruppen konkluderede, at der ikke var behov for flytning af beredskabscentre eller andre større ændringer. Der fandtes dog et behov for at udvide beredskabscentrenes kapaciteter med mere moderne afstivningsmateriel, større sforbundets medlemmer af arbejdsgrupperne: Landschef Bent Mortensen og vicelandschef Nina Lindhardt. lænse- og pumpekapacitet, avanceret sporingsmateriel samt større dekontamineringsog rensekapacitet særligt omkring hovedstadsområdet. Arbejdsgruppen anbefalede, at der fremadrettet med 4-5 års intervaller gennemføres 4

5 sforlig skabet forude en risikobaseret dimensioneringsundersøgelse af det statslige redningsberedskab. Undersøgelsen skal dels tage udgangspunkt i det aktuelle trusselsbillede, dels i den aktuelle kommunale dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Støttepunkterne Vedrørende støttepunkterne konkluderede arbejdsgruppen, at støttepunkterne bør videreføres. Arbejdsgruppen diskuterede, i hvilket omfang støttepunkterne kunne eller måtte bruges i egen kommune og fandt, at sstyrelsen bør skærpe sit tilsyn med støttepunkterne, men i øvrigt, at støttepunkternes materiel tilpasses, så det niveau 1-materiel, som kommunerne i forvejen råder over, udgår af støttepunkternes materielbeholdning. For så vidt angår placeringen af støttepunkterne i fremtiden, indgik det oprindelige dimensioneringsgrundlag i vurderingen. Støttepunkterne skulle jo oprindelig dække alle dele af landet inden for 1 time. Ud fra 1-times reglen var dækningen af det nordligste Jylland mangelfuld, mens støttepunkterne i Fredericia og Greve kunne undværes. Arbejdsgruppen anbefalede, at målsætningen om dækning af hele landet inden for ca. 1 time med niveau 2-assistance afløses af en egentlig risikobaseret tilgang til antallet, placeringen og dimensioneringen af niveau 2-beredskabet. Analysen bør foretages om nogle år, når der foreligger et mere sikkert grundlag for vurderingen af det kommunale redningsberedskab efter indførelse af risikobaseret dimensionering. Arbejdsgruppen anbefalede, at forslagene vedrørende nedlæggelse af støttepunktet i Fredericia og etableringen af et støttepunkt i Hjørring stilles i bero, indtil der foreligger et resultat af den foreslåede risikoanalyse vedrørende niveau 2-beredskabet. Støttepunktet i Greve anbefales dog flyttet til det statslige frivilligcenter i Hedehusene hurtigst muligt, bl.a. fordi situationen i hovedstadsområdet er ændret væsentligt efter, at Frivilligcenter Hedehusene blev oprettet. sstyrelsens myndigheds- og operative opgaver Arbejdsgruppen konkluderede, at der er forhold vedrørende den nuværende organisering på beredskabsområdet, der giver anledning til kritik, og at der ikke er fundet konkrete eksempler på inhabilitet i sstyrelsens opgavevaretagelse. Man fandt desuden, at de eksempler på behovet for en adskillelse af myndighedsopgaver og operative opgaver, der fremføres af kritikerne, helt overvejende vedrører situationer, hvor finansiering og styring af opgavevaretagelsen inden for det samlede redningsberedskab er i spil. Det er således samlet set arbejdsgruppens vurdering, at ulemperne ved at gennemføre en organisatorisk adskillelse klart overstiger fordelene. I stedet for øget organisatorisk adskillelse anbefales en samarbejdsmodel gennemført. Der er i arbejdsgruppens rapport opstillet en 10 punkts plan, som systematiserer initiativer vedrørende dialog og åbenhed i forskellige mødefora. Resultater fra AG FRIVUN På grundlag af det politiske forlig om redningsberedskabet efter 2006 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til, hvorledes frivilligområdet samlet set kunne styrkes inden for de fastlagte rammer. Dette blev i kommissoriet defineret til tre opgaver: 1. At foretage en gennemgang af erfaringerne fra de seneste større initiativer til anvendelse af frivillige, der er blevet gennemført i perioden At undersøge effekten af de ressourcer, staten i dag afsætter til frivilligområdet (sstyrelsen, sforbundet og kommunerne i form af enhedstimebetaling). 3. At skitsere modeller for, hvorledes anvendelse af frivillige i redningsberedskabet kan styrkes inden for de fastlagte økonomiske rammer. Arbejdsgruppen blev døbt AG FRIVUN, og har nu afgivet sin endelige rapport med konklusioner og anbefalinger. Rapporten kan ses på sforbundets hjemmeside. Generelle betragtninger AG FRIVUN anbefaler ikke væsentlige ændringer vedrørende sstyrelsens ressourceforbrug til frivillige, kommunernes enhedstimebetaling og sforbundets ressourceforbrug til organisation og information. Arbejdsgruppen anbefaler imidlertid, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp og elementær brandslukning nedlægges. Arbejdsgruppen har konstateret, at der fortsat er kommuner, der bruger frivillige til operative opgaver, men har vurderet, at frivillige især er velegnet til og bruges til ikke-akutte opgaver af såvel operativ karakter som til forskellig form for ikkeakut assistance. Arbejdsgruppen har ikke fundet behov for fortsat at forsøge at påvirke kommuner, der ikke bruger frivil-» 5

6 sforlig» lige i redningsberedskabet, til at begynde at anvende frivillige. I stedet for de operative opgaver har arbejdsgruppen fundet, at de frivillige i højere grad bør anvendes til forebyggende opgaver. En gennemgang af tiltagene i henhold til forrige forlig viste, at der samlet set var blevet færre frivillige i redningsberedskabet, selv om det statslige redningsberedskab har fået DFI en i Herning og Frivilligcentret i Hedehusene, og selv om nogle byer har fået støttepunkter, der anvender frivillige. Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen har afgivet følgende anbefalinger. Den fulde tekst kan ses i arbejdsgruppens rapport på sforbundets hjemmeside. De statslige frivillige skal fortsat koncentrere deres indsats om de operative opgaver, mens de kommunale frivillige i højere grad skal anvendes til forebyggende initiativer. Der udvikles en ny uddannelse for frivillige i beredskabet med fokus på forebyggelse. Til dette formål flyttes 3 mio. kr. fra befolkningsuddannelse til enhedstimebetaling. Befolkningsuddannelse i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse nedlægges pr Det fremgår af rapporten, at anbefalingerne forventes implementeret primo Befolkningsuddannelsen fortsætter altså foreløbig i Der udvikles en ny befolkningsuddannelse med fokus på den enkelte borgers selvhjulpenhed i form af at undgå ulykker i dagligdagen. Den nye befolkningsuddannelse gennemføres ulønnet af frivillige instruktører, og sforbundet administrerer ordningen. Der etableres et Råd for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning, som skal have til formål at angive rammerne for og udvikle statsligt finansierede kampagner og aktiviteter vedrørende hvervning, forebyggelse og information, som udføres af sforbundet og forbundets medlemmer. Der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at sikre, at vilkårene for udbetaling af tilskud via enhedstimebetalingssystemet og optagelse på sstyrelsens kurser afspejler ønsket om en styrket sammenhæng mellem den frivilliges uddannelse, funktion og opgaver i det kommunale redningsberedskab. sstyrelsen fokuserer yderligere på anvendelse af frivillige på samtlige centre, og hvervemulighederne til DFI i Herning udvides til også at omfatte interesserede borgere med relevant civil baggrund (funktionelle specialister). Det anbefales endvidere i forbindelse med et kommende beredskabsforlig at oprette DFI er i tilknytning til flere beredskabscentre. Tilsynet med sforbundet ændres, således at det klart fremgår af forbundets budgetter og regnskaber samt resultatkontrakt, hvilke opgaver og udgifter der afholdes af finanslovsbevillingen. Rammeaftale fra 1999 mellem sforbundet og Forsvarsministeriet revurderes i lyset af de seneste års udvikling, herunder de aktuelle forventninger til sforbundet. sforbundets mindretalsudtalelse sforbundets repræsentanter i arbejdsgruppen var ikke enige i, at befolkningsuddannelsen skulle nedlægges, og afgav en mindretalsindstilling, hvori der bl.a. står: sforbundet finder, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse, er med til at fastholde borgernes fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp, og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage. Desuden bestrides i mindretalsudtalelsen det datagrundlag, som lå til grund for arbejdsgruppens anbefaling, ligesom sforbundet finder, at behovet for og nytteværdien af at overføre midler fra befolkningsuddannelse til enhedstimebetaling er mindre, end behovet og nytteværdien ville være ved at give beløbet til sforbundets opgaver. sforbundet har således fremsat ønske om et beløb på 3,5 mio. kr. til ansættelse af en konsulent i hver af de fem regioner, som vil kunne understøtte frivilligarbejdet, og vil kunne medvirke aktivt til at udbrede frivilligtanken. Ønsket svarer til Capacents anbefaling af at styrke sforbundets regioner. Endelig påpeger mindretalsudtalelsen ønsket om brug af penge til uddannelse af frivillige ledere, uniformering m.v. Mindretalsudtalelsen kan ses på sforbundets hjemmeside. Konsekv Beredsk I det foregående er i uddrag beskrevet arbejdsgruppernes anbefalinger vedr. dimensionering og frivilligområdet. Konsekvenserne af nogle anbefalinger er kendte, men der er også nogle anbefalinger, hvor konsekvenserne ikke er klarlagt. Desuden skal arbejdsgruppens anbefalinger vedtages af de politiske partier bag beredskabsforliget, inden anbefalingerne kan sættes i værk, og det er klart, at berørte parter vil prøve at påvirke politikerne. I det følgende prøver jeg at give et bud på konsekvenserne for såvel de frivillige i redningsberedskabet som for sforbundet. Flytning af støttepunkt Arbejdsgruppen vedr. dimensioneringsundersøgelsen har kun foreslået få ændringer, som vil påvirke de frivillige. En af dem er flytning af støttepunktet i Greve til Frivilligcenter Hedehusene. Ændringen vil muligvis påvirke antallet af frivillige i Greve i negativ retning, mens det ikke kan forventes, at der kommer flere frivillige i Frivilligcenter Hedehusene. Samme antal statslige frivillige For så vidt angår statslige frivillige, forventes ikke flere frivillige i indeværende forligsperiode, og opgavesættet for de statslige frivillige forventes ikke ændret. Såfremt anbefalingen om flere DFI er imødekommes ved næste beredskabsforlig, vil der opstå mulighed for flere statslige frivillige. Færre frivillige til operative opgaver i kommunerne Arbejdsgruppen vedrørende frivilligundersøgelsen har ikke anbefalet at begrænse antal- 6

7 sforlig enser for de frivillige og for absforbundet let af frivillige i kommunerne eller hindre dem i at udføre operative opgaver. Arbejdsgruppen gør klart opmærksom på, at det stadig er i orden at anvende frivillige operativt. Arbejdsgruppen udtrykker imidlertid også den holdning, at det er i orden ikke at anvende frivillige til operative opgaver, og at kommuner, der ikke anvender frivillige, ikke fremover skal motiveres til at anvende frivillige. Jeg kan være bange for, at der er tale om et holdningsskift, som vil betyde et stop for den motivation til at anvende frivillige, som politikere og centrale myndigheder hidtil har forestået, og at det ret hurtigt vil få afsmittende effekt i form af færre frivillige til operative opgaver i de kommunale redningsberedskaber. Arbejdsgruppen anbefaler en ny opgave for frivillige vedrørende forebyggelse. Spørgsmålet er så, om den nye opgave for frivillige vil opveje tabet af frivillige til operative opgaver. Jeg kan håbe det, men det er det kommende arbejde med at konkretisere opgaven og fastsættelse af vilkårene, der vil afgøre spørgsmålet. Jeg vil dog slå fast, at opgaven er spændende og måske kan åbne helt nye veje for frivillige. Instruktøropgaven skifter karakter Den nye befolkningsuddannelse påregnes gennemført af frivillige, ulønnede instruktører. Dette er et stilskifte i forhold til instruktører i førstehjælp, der får honorar for deres instruktørvirke. Også her vil det kommende arbejde med at præcisere opgaven, målgruppen og instruktørernes kompetence, være afgørende for, om initiativet bliver en succes, eller om sforbundet og redningsberedskabet i øvrigt mister nogle frivillige instruktører. Befolkningen bliver dårligere til førstehjælp Bortfald af befolkningsuddannelsen må få en betydning for befolkningens forhold til førstehjælp og for den enkeltes mulighed for at få førstehjælp, når ulykken sker. Indtil nu har befolkningsuddannelsen været den almindelige borgers eneste mulighed for at få et gedigent førstehjælpskursus til kr Bortfald af den mulighed vil efterlade en stor gruppe danskere med dårligere færdigheder i førstehjælp. Det er sagt, at kun en lille del af de danskere, der lærer førstehjælp, lærer det på et befolkningskursus. Eleverne på et befolkningskursus er imidlertid velmotiverede, fordi de deltager frivilligt (og skal betale en del af kursusprisen), og fordi deres uddannelse varer 12 timer. Det vil sige, at de får et grundigere kursus, end hovedparten af de øvrige danskere, der lærer førstehjælp. sforbundets driftsmidler beskæres Anbefalingen af at nedlægge befolkningsuddannelsen i førstehjælp får økonomiske konsekvenser for sforbundet. Hidtil har sforbundet anvendt 4 mio. kr. af finanslovsbevillingen samt deltagerbetaling på kr. 1,6 mio. kr., i alt 5,6 mio. kr., til befolkningsuddannelsen. Selv om beløbet primært er anvendt til afholdelse af kurser, hvor den vigtigste udgift var instruktørhonorarer, så er en del af beløbet hidtil anvendt til at dække en forholdsmæssig del af sforbundets udgifter til husleje, IT (herunder lønsystemer), varme, el m.v. Godt nok afsættes et beløb, som sforbundet skal administrere, til den nye befolkningsuddannelse, men puljen bliver kun omkring en sjettedel af det nuværende beløb, og vil derfor ikke kunne bidrage til sforbundets driftsomkostninger i tilnærmelsesvis samme omfang som hidtil. Man kan sige, at der er en rimelighed i, at pengene fjernes sammen med opgaven, men husleje, varme m.v. koster stadig det samme, så resultatet bliver, at sforbundet skal finde besparelser på andre områder (organisation og information). Man kan også sige, at det er paradoksalt, at forligspartierne ved sidste forlig hævede sforbundets bevilling, hvorefter arbejdsgruppen anbefaler fjernelse af en del af den igen vel at mærke samtidig med, at værdien af sforbundets opgaver anerkendes, og uden at pege på områder af sforbundets arbejde, der er overflødigt. En udfordring, der kræver positiv medvirken Situationen giver store udfordringer for sforbundet som organisationen, der skal tale de frivilliges sag. Faktisk har de frivillige netop nu i høj grad brug for sforbundet, for de bolde, der er i spil, kan virke truende og kræver, at de frivillige står sammen. Der er imidlertid også mange gode elementer i de fremsatte anbefalinger, og sforbundet vil arbejde helhjertet og positivt for at opnå de bedst mulige vilkår for redningsberedskabets frivillige. SIKKERHED Trådløs kommunikation for enhver timers døgnservice Prisbillig løsning eller store moderne komplekse systemer. Afdelinger i Odense, Aabenraa, Esbjerg, Århus og København Tlf

8 bf-stævne Skanderborg vandt 5-kampen Et godt og kammeratligt stævne Slagelse Kommune var arrangør af BF-Stævne Et stævne der forløb lige efter bogen. Af Line Nielsen og Mads Jakobsen Solen skinnede ganske lovende lørdag morgen den 13. september, da knap 300 frivillige fra redningsberedskabet stod klar på sportspladsen i Vemmelev, der ligger mellem Slagelse og Korsør. Der var således lagt op til et par spændende dage, hvor de frivillige skulle dyste mod hinanden i en lang række discipliner. Til åbningen af stævnet var der taget opstilling på pladsen, hvor musikken blev leveret af Slagelse Politiorkester. schef John Olesen bød velkommen: OL er netop overstået, og dermed er stafetten nu givet videre til jer, så legene kan fortsætte i den samme ånd. Stævnet har selvfølgelig ikke helt så lange traditioner som de olympiske lege, men en lang tradition, det har det. Og der er jubilæum i år. For 30 år siden blev stævnet grundlagt og afholdt her i Korsør, sagde John Olesen. Han understregede også, at BF- Stævnet både handler om kammeratligt samvær, men også om at kunne vise den faglige kunnen på en lang række vigtige discipliner inden for redningsberedskabet: I denne weekend ser vi jo, om mange af jeres grundlæggende færdigheder er i den topform, som vi selvfølgelig forventer, når der nu skal dystes i en række forskellige discipliner. Konkurrencer og discipliner, der vidner om, at I frivillige favner bredt. Husk nu også at sætte god tid af til at tale på tværs af kommuner og kredse, at pleje sammenholdet, at høste erfaringer og danne nye kontakter og venskaber, som I kan drage nytte af senere, opfordrede John Olesen mod slutningen af talen, inden han gav ordet videre til landschef Bent Mortensen: Rammerne for stævnet er lagt med god planlægning, godt forarbejde og godt vejr, så nu var det op til Jer at udfylde rammerne. Jeg opfordrer til at få nogle gode minder med hjem og finde det gode humør frem. Jeg erklærer hermed stævnet åbent, sagde Bent Mortensen. I gang med konkurrencerne Den første konkurrence var Indkvartering/ Forplejning, og holdene skulle kreere en pølseret, som desværre ikke kunne serveres for stævne-deltagerne som frokost. På parkeringspladsen ved hallen blev der således fyret op, snittet og tilberedt blandt de fire hold, som havde stillet op: Horsens, Allerød, Herning og Skanderborg. Der var en tidsramme på 4 timer, som holdene frit kunne disponere over og lave en tidsplan indenfor. Herefter ville dommerne blandt andet bedømme, om holdene havde udnyttet tiden optimalt, hygiejnen i og omkring madlavningen og selve madens konsistens og smag. Holdet fra Herning løb med de fleste kokkehuer og vandt konkurrencen. Ude på banerne var der også stor aktivitet, og der blev konkurreret på livet løs. To konkurrencer havde hver kun to tilmeldte hold, så der var tale om finaler, da konkurrencerne blev sat i gang. I Redning Handlebane, hvor fem momenter skulle forceres, stillede Randers og Vejle op» 8

9 bf-stævne schef John Olesens tale ved åbningen Lolland kæmper mod flammerne Vejle bryder gennem muren i Redning Handlebane Frederikssund under Brand-konkurrencen Opstilling ved åbningsceremonien Lolland i gang med Redning Stige Horsens er ved at tilberede dagens ret 9

10 bf-stævne» til start. De fem momenter omhandlede gennembrydning af en murstensmur, en afstivningsopgave, en bjærgningsopgave, redning fra etage samt båretransport. En konkurrence, som havde mange tilskuere. I konkurrencen Kommunikation ABC havde Herning og Lolland tilmeldt sig, og her trak Herning sig sejrrigt ud af konkurrencen. Venskabelige konkurrenter Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top. Der blev grint med hinanden på denne dejlige septemberdag. Desuden var opbakningen fra alle tilskuerne helt i top. I brandkonkurrencen skulle deltagerne foretage en B/C-udlægning, indtrængning i bygning, personredning, slukningsopgave samt flaskeskifte. Konkurrencen var bygget op som en ganske almindelig hverdagssituation. Det var ikke noget problem for deltagerne at holde varmen i indsatsdragterne på denne varme dag. Det samme gjaldt for Redning Stige, hvor der skulle rejses en stige og hæves en båre. Der skulle slås pløkker i jorden som ved rejsning af et cirkustelt for at holde stigen, og det gav sved på panden. Førstehjælp HAT (Håndtering Af Tilskadekomne) var bygget op omkring en trafikulykke, hvor en motorcyklist var stødt frontalt sammen med en bil. Deltagerne skulle således håndtere den tilskadekomne motorcyklist og finde ud af, hvilke skader den livlige figurant havde fået. Som tilskuer blev man helt i tvivl, om man var vidne til en virkelig ulykke. Konkurrencen Kombi havde det største antal tilmeldte hold med 11 stk. Den var opbygget som en handlebane med følgende momenter: Starteftersyn Stands ulykken Hjulskifte Livreddende førstehjælp samt en afsøgningsopgave. 5-kamp i højt tempo Søndagen bød traditionen tro på 5-kamp. Der var fart over feltet, da der var mange ting, som skulle være på plads, inden deltagerne kunne skynde sig videre til næste udfordring. Og deltagerne gik på med krum hals; der blev klatret på pæle, hejst spande, løftet tilskadekomne, kommunikeret over radio og sprøjtet med vand fra tidlig morgen, til middagssolen stod højt på himlen. Skanderborg kørte på rutinerne og fik det næsten til at se nemt ud, da de hev sejren hjem på 5-kampsbanen. Jyderne kom, så og sejrede Dette års stævne var i høj grad jydernes stævne, da samtlige pokalvindere kom fra Det Mørke. Årets Goodwill-pokal gik ligeledes til et hold jyder, nemlig Skan- Pokalvinderne derborg, som bl.a. udviste god sportsmanship og hjælpsomhed, da Varde manglede nogle jakker under 5-kampen. Medlemmer af Skanderborgs store heppekor smed straks deres jakker, så Varde kunne blive klædt ordentligt på til udfordringerne. Regionsleder John Larsen takker for et godt stævne Så er sforbundets Landsstævne 2008 overstået. Tak til Slagelse for et virkelig godt stævne i Vemmelev i weekenden den september. Stævnet var rigtig godt tilrettelagt, så en meget stor tak til Slagelse-kredsen og beredskabet for det enorme arbejde, de har gjort for at få stævnet til at lykkes og det må jeg sige, at det gjorde. Der har kun lydt rosende ord fra alle. Tak til Overdommeren, overdommerassistenten, disciplindommerne og alle banedommerne for, at de ville bruge en hel weekend på at deltage i stævnet. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. En stor tak til alle deltagerne i stævnet for deres fairplay og gode humør. Personligt vil jeg gerne takke Slagelsekredsen og stævnestyregruppen for et godt samarbejde. Jeg glæder mig til at deltage i stævnet i Randers i FAKTA: Indkvartering/Forplejning: Herning 3 Brandtjenesten: Djursland 2 Redningstjenesten Stige: Aalborg 10 Redningstjenesten Handlebane: Randers 2 Førstehjælp HAT: Djursland 3 Kommunikation ABC: Herning 4 Kombi-konkurrencen: Aalborg 4 5-kamp: Skanderborg 2 Goodwill: Skanderborg sforbundets Stævne har til formål at samle frivillige fra hele landet til deltagelse i redningsberedskabsrelevante discipliner under venskabelige former for herved at fremme interessen for og sammenholdet i redningsberedskabet i Danmark. BF-Stævnet afholdes i lige år og forsøges lagt skiftevis øst og vest for Storebælt. Næste stævne afholdes i Randers i Zodiac SRMN er en Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRMN leveres fra 4,20 8,78 meter. Se mere på: Amager Strandvej København S Tlf Fax info@unisafe.dk 10 Patruljefartøj Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

11 Ulykker Ulykker kræver liv hvert år Ulykker er den hyppigste dødsårsag for folk under 34 år. En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed giver bud på, hvordan regeringen kan nå sin målsætning om at hæve danskernes middellevetid med 3 år over de næste 10 år. Af Mads Jakobsen Ulykker er derfor skyld i lige så mange dødsfald som overvægt og fysisk inaktivitet. Ud af de årlige dødsfald, der skyldes ulykker, så sker af ulykkerne med dødeligt udfald bag hjemmets trygge vægge, sker, mens man bevæger sig i trafikken, mens arbejdspladserne tegner sig for ca. 50 fatale ulykker. Størstedelen af de dødsfald i fritiden sker i forbindelse med ældres faldulykker, men også brand er en væsentlig dødsårsag med ca. 80 dødsfald årligt. Når man sammenligner med andre europæiske lande, ligger Danmark omkring gennemsnittet, når det kommer til dødelighed som følge af skader, men ifølge instituttets notat er der potentiale for at spare liv årligt ved bedre forebyggelse. Ulykker koster dyrt Det er vanskeligt at gøre de samlede økonomiske omkostninger i forbindelse med ulykker op, fordi der ud over de direkte udgifter i sygehusvæsenet også medfølger udgifter til genoptræning, produktionstab i forbindelse med sygefravær, overgang til efterløn eller førtidspension mv. Alene de direkte udgifter for sundhedsvæsenet i forbindelse med ulykker er beregnet til 1,5 milliarder kr. årligt. Hertil kommer langt større udgifter til genoptræning, samt produktionstab i forbindelse med sygefravær, overgang til efterløn eller førtidspension mv. For trafikulykkernes vedkommende er der desuden materielle tab på grund af skader på cykler, biler og andre køretøjer. De samfundsøkonomiske udgifter i forbindelse med trafikulykker alene er beregnet til 18 milliarder kr. Forebyggelse er fremtiden Notatet fra Statens Institut for Folkesundhed kommer med en stribe konkrete bud på, hvor der kan sættes ind på seks forskellige områder: Trafiksikkerhed, sikkerhed på arbejdspladserne, børn og unges ulykker, ældres ulykker, produktskader og idrætsskader. For at mindske dødsulykkerne på vejene foreslås det blandt andet, at bilerne får GPS-baseret fartkontrol, og at der skal gøres en langt større indsats for at få folk til at bære cykelhjelm. Men at udstede regler og give råd er ifølge notatet ikke nok, hvis antallet af ulykker skal mindskes. Selv om kampagner om trafiksikkerhed og for større badesikkerhed tidligere har haft en mærkbar positiv effekt på antallet af dødsulykker, så er det andre metoder, der skal tages i brug. Kampagner har ofte en kortsigtet effekt. Det, der hjælper på lang sigt, er lovgivning og ændring af de fysiske omgivelser. Men det er mindst lige så vigtigt, at borgere og lokalsamfund bliver involveret, hvis antallet dødsulykker skal nedbringes markant. Med notatet er der i hvert fald kommet nogle seriøse bud på, hvad Danmark skal gøre i fremtiden for at forebygge ulykker. - Hvert år bliver danskere indlagt på grund af ulykker, mens behandles på skadestuen - Hver femte hospitalsindlæggelse for kvinder og hver sjette for mænd skyldes en ulykke - I Danmark er dødeligheden pga. ulykker større end i f.eks. Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien 11

12 fkb årsmøde FKB Årsmøde 2008 Årsmødet foregik i dagene august i Roskilde. Af Mads Jakobsen sforliget og indførelsen af SINE var igen hovedtemaerne for dette årsmøde. Forsvarsminister Søren Gade og direktør for sstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere, der gjorde status på forligets indvirkninger på det danske redningsberedskab og kom ind på det igangværende arbejde som følge af forliget. Forsvarsministerens tale I sin tale kom forsvarsminister Søren Gade ind på en lang række af de initiativer, som er fulgt i kølvandet på beredskabsforliget. Udover at nævne den nye internetportal den nye indsatslederuddannelse, manglende afholdelse af de lovpligtige brandsyn samt opretholdelse af et evalueringsinstitut kom forsvarsministeren ind på følgende: SINE Sikkerhedsnettet Det samarbejdende beredskab kunne være overskriften på det politiske forlig for redningsberedskabet efter 2006, som jeg redegjorde for på sidste års møde, og som vi nu er godt i gang med at implementere. Vi har alle sammen et ansvar for, at denne proces lykkes, så udviklingen af fremtidens beredskab bliver en succes. Det kræver, at vi ikke værner for meget om etablerede rutiner og systemer, men lægger os i selen for at virkeliggøre de initiativer i aftalen, der udspringer af et højt ambitionsniveau for fremtidens beredskab i Danmark. SINE er et af disse initiativer. Jeg er godt klar over, at projektet ikke er forløbet helt efter tidsplanen, men der arbejdes på en revideret tidsplan, som jeg er sikker på, vil betyde, at projektet kan blive en succes. Det er jo helt afgørende, at myndighederne har et fælles beslutningsgrundlag, når en krise skal håndteres. De enkelte beslutningstagere skal have den rette information, til rette tid og på rette sted. Formålet fra politisk side har været at sikre beredskabet de bedst mulige arbejdsbetingelser, når borgere i nød skal hjælpes. et får en tiltrængt teknologisk opdatering, når det gælder radiokommunikation. Endvidere får beredskabet et system, der er designet specifikt til hele beredskabet, og som vil fungere, hvis el- eller telefonnettet bryder ned. Lad mig minde om, at et teknologisk nedbrud i samfundets kommunikationssystemer er en del af det nuværende risiko- og trusselsbillede. Sådan en situation må ikke mindske beredskabets evne til at håndtere en krise. Forhåbentlig vil indførelsen af SINE også være med til at gøre borgere mere tryg ved beredskabets robusthed i tilfælde af et terrorangreb, naturkatastrofer eller en stor ulykke. Jeg er sikker på, at projektet nok skal blive til gavn for det samlede beredskab. Et mindretal blandt kommunerne bruger fortsat frivillige til operative opgaver, og det skal vi naturligvis fortsat støtte. Arbejdsgrupper Som led i indgåelsen af beredskabsforliget blev der som omtalt tidligere i denne udgave af BEREDSKAB nedsat to arbejdsgrupper, hvis opgaver var at kigge på dimensioneringen af redningsberedskabet og status på frivilligområdet. Til arbejdet i AG DIMSUN kunne forsvarsministeren konkludere: Som bekendt er det overordnede princip bag de nye, kommunale dimensioneringsprincipper, at kommunalbestyrelsen på grundlag af en lokal risikoprofil afgør, hvordan det kommunale redningsberedskab skal organiseres og dimensioneres, og på hvilket niveau skal borgerne serviceres. Men hvad betyder det for det statslige redningsberedskab og støttepunktsberedskaberne? Er de forsat dimensioneret i forhold til rekvirenternes behov, det aktuelle trusselsbillede og det som de kommunale redningsberedskaber kan/skal levere? Det var de spørgsmål, som arbejdsgruppen vedr. dimensionering af det statslige redningsberedskab skulle se nærmere på. Arbejdsgruppens rapport har som sagt været udsendt i referencegruppen. Jeg har særligt hæftet mig ved den store spørgeskemaundersøgelse til samtlige kommuner, som arbejdsgruppen har fået et konsulentfirma til at gennemføre. Den viser klart, at der ude i kommunerne er en bred enighed om, at støttepunktsberedskabet og det statslige redningsberedskab allerede i dag er dimensioneret ganske fornuftigt. Der er hverken centrale kapaciteter, som er helt fraværende, eller nuværende kapaciteter, der ikke er behov for. Det kan jeg som ansvarlig minister kun være glad for. Det bekræfter mig i, at vi grundlæggende har et velfungerende redningsberedskab, og at der er god mening både fagligt og økonomisk i et niveaudelt beredskab, hvor alle ikke skal kunne alt. Dermed ikke være sagt, at der ikke er behov for ændringer og tilpasninger i takt med den generelle samfundsudvikling. Arbejdsgruppen har også fået konsulentfirmaet til at udarbejde en risikoanalyse, der klart viser, at der ikke bliver behov for mindre beredskab i de kommende år. Tværtimod er trusselsniveauet stigende på flere områder. Det gælder først og fremmest i forhold til voldsomt vejr, hvor risikoen for orkaner, kraftig nedbør og oversvømmelser er stigende. Truslen for terrorrelaterede ulykker er desværre heller ikke blevet mindre, ligesom globaliseringen og ønsket om at kunne yde international bistand stiller stigende krav til redningsberedskabet. Det har vi jo senest set i PET s og FE s seneste rapporter, som i givetvis har haft anledning til at læse. På den baggrund forventer jeg, at arbejdsgruppen vil komme med en række anbefalinger til, hvordan vi tilpasser redningsberedskabet i forhold til støttepunktsberedskabet og det statslige redningsberedskab. Disse anbefalinger vil jeg vurdere sammen med partierne bag beredskabsforliget, og så må vi jo se, hvordan tilpasningerne kan gennemføres, og 12

13 fkb årsmøde Forsvarsministeren Søren Gade på talerstolen i Roskilde hvordan vi får sikret den fornødne finansiering efter 2010, når det nugældende forlig udløber. Ligeledes har jeg med glæde noteret mig, at arbejdsgruppens undersøgelser viser, at der er et fint samarbejde mellem det kommunale og det statslige redningsberedskab på det operative niveau. Ligesom der også er et godt og konstruktivt samarbejde på myndighedsområdet. Den tidligere debat og for nogles vedkommende måske usikkerhed omkring sstyrelsens myndigheds og operatørrolle viser, hvor vigtigt det er dels med orientering og åbenhed dels med en klar fordeling af opgaver og finansiering. Den klarhed vil jeg meget gerne være med til at styrke. Der skal ikke herske tvivl om, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at dimensionere og finansiere det kommunale redningsberedskab. Ligesom det er mit og Folketingets ansvar at dimensionere og finansiere det statslige redningsberedskab. For mig er det afgørende, at vi fastholder et stærkt statsligt redningsberedskab, der til hver en tid kan yde assistance både nationalt og internationalt. Lad os derfor fortsætte vores tætte samarbejde, så vi supplerer og støtter hinanden, og så vi ikke opbygger dobbeltkapaciteter. I fællesskab skal vi sikre, at redningsberedskabet også vil være klar til at møde fremtidens beredskabsmæssige udfordringer. Undersøgelse af frivilligområdet Arbejdsgruppen på frivilligområdet har ikke haft en nem opgave. Fra politisk side ønsker vi at nyttiggøre de frivillige til operative opgaver. Men reelt ser virkeligheden anderledes ud. Der bliver stadig færre frivillige. Fra 2002 til 2007 er der i kommunerne sket et fald på 24 procent. Det gør det vanskeligt at opretholde frivilligmiljøer, der er store nok til at stille med mandskab til akutte indsatser. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at frivillige efter de fleste kommuners mening især er velegnet til ikke-akutte opgaver, der kan planlægges i god tid. Et mindretal blandt kommunerne bruger fortsat frivillige til operative opgaver, og det skal vi naturligvis fortsat støtte. Men vi står ved en skillevej. Skal vi fortsat forsøge at overbevise jer ude i kommunerne om, at de frivillige skal anvendes i operative opgaver? Eller skal vi måske overveje, hvordan de frivillige kan bruges i det forebyggende arbejde, hvor det nu en gang er nemmere at planlægge indsatserne? Jeg er efterhånden ikke så meget i tvivl. Tiden er kommet til at fokusere på forebyggelsesområdet, når det gælder brugen af frivillige i kommunerne. Der har de senere år været gjort en stor indsats blandt andet med den såkaldte Frivilligenheds handlingsplan for at informere kommunerne om muligheden for at bruge de frivillige som supplement til de opgaver, der løses af hel- og deltidsansat personel. Men efterspørgslen på den slags information har været yderst begrænset. I har ganske enkelt ikke været interesserede. Sådan er det! I har jeres grunde til ikke at anvende de frivillige i akutte indsatser, og dem skal jeg ikke kloge mig på. Men jeg håber, at I er med på mit hold, når jeg siger, at de frivillige fortsat har en vigtig rolle at spille i fremtidens redningsberedskab, spurgte Søren Gade ud i salen med adressering til beredskabscheferne. Det internationale område Afslutningsvist vil jeg gerne knytte nogle ord til det internationale område og takke de mange eksperter, vi udsender til katastrofer i udlandet. Eksperterne kommer ikke alene fra det statslige redningsberedskab, men også fra kommunerne og blandt de frivillige. Alle fortjener de stor ros og respekt for deres arbejde og professionalisme. Efter min mening ligger der væsentlige udviklingsmuligheder for redningsberedskabet, når det gælder internationale indsatser og deltagelse i det internationale beredskabssamarbejde. Det er sstyrelsen, der er kontaktpunkt for henvendelser fra EU, NATO, FN og andre organisationer, når der skal mobiliseres hjælp til katastroferamte lande, der søger assistance. I den sammenhæng og det gælder naturligvis for al redningsberedskab er nøgleordene hurtighed, effektivitet og relevant hjælp. Inden for EU er man kommet langt med at skabe en struktur for, hvorledes de enkelte medlemslande hurtigere kan sammensætte deres nationale ressourcer til brug for fælles katastrofeindsatser. Faktisk bygger systemet på det danske koncept om et modulbaseret beredskab. Ambitionen på europæisk niveau er, at man sammen definerer moduler på forhånd, som er målrettet specifikke hændelsestyper. Herefter kan de europæiske lande hurtigt og effektivt sammensætte den rette hjælp, når uheldet er ude både inden for og uden for EU. Det er ligeledes afgørende, at materiellet kan håndteres lokalt. Her er den danske indsats i Myanmar i maj og juni gode eksempler. Her oplærte de danske eksperter lokalbefolkningen og lokale hjælpeorganisationer i, hvorledes de skulle bruge det vandrensningsudstyr, som Danmark sendte af sted til Myanmar. Det er også helt afgørende at sikre den rette uddannelse af de eksperter, som skal bistå ved internationale missioner. sstyrelsen har løbende udviklet og gennemført EUkurser, som er med til at sikre, at udsendte danske eksperter har den rette ballast. Som en del af den politiske aftale etablerer sstyrelsen et register over personel, der kan udsendes til redningsindsatser i udlandet. Jeg håber, at I vil opfordre og informere motiverede medarbejdere og frivillige i jeres beredskab til at melde sig til dette register, sagde Søren Gade, der afsluttede talen med at sige tusind tak til alle ansatte og frivillige i redningsberedskabet for den altid engagerede og gode indsats.» 13

14 fkb årsmøde» Direktør i sstyrelsen Frederik Schydt taler på årsmødet Direktør Frederik Schydts tale Vi er allerede godt i gang med at implementere den politiske aftale for redningsberedskabet efter 2006 en aftale, der blev indgået med bredt politisk flertal i Folketinget. Hvis den proces skal blive en succes og det skal den! skal vi bruge de gode traditioner i redningsberedskabet som afsæt for den fortsatte udvikling af det niveaudelte redningsberedskab, indledte direktøren for sstyrelsen sin tale. I den kom han ind på følgerne af beredskabsforliget, og hvilke betydninger det har haft for sstyrelsen og redningsberedskabet. Det drejede sig blandt andet om SINE, brandforebyggende kampagner, brand i skibe til søs, brandsikkerhed, organisationsændring i sstyrelsen samt statistikbank. Udover dette kom Frederik Schydt ind på følgende i sin tale: Risikobaseret dimensionering 2008 er som bekendt første år med risikobaseret dimensionering i kommunerne. I ved om nogen, at denne omstillingsproces har trukket tænder ud. Men nu er vi i mål næsten da! Fire kommuner har endnu ikke orienteret sstyrelsen om de planer, som kommunalbestyrelserne har vedtaget. Dem har vi en fin dialog med, så det skal ikke spolere det samlede indtryk af jeres indsats i kommunerne. Der er grund til ros. I har gjort et stort og kvalificeret stykke arbejde. Samtidig glæder det mig, at planforslagene ikke lægger op til større ændringer i det bestående beredskab. Ganske vist sker der mange steder en reduktion i antallet af indsatsledervagter. Jeg vil alligevel tillade mig at konkludere, at de tidligere regler ikke skød over målet. Vi havde det gode og slagkraftige redningsberedskab i kommunerne, som vi regnede med. Det kommunale redningsberedskab fortsætter nu i en moderniseret form med respekt for lokale forskelle i de nye og større kommuner. Jeg håber dog, at I vil tage vel imod sstyrelsens råd, når I skal implementere jeres nye beredskabsplaner. Vi har et godt grundlag, da vi har gennemgået samtlige planer og kan bidrage med nyttig rådgivning, ikke mindst i kølvandet på sstyrelsens organisationsændring en ændring, som jeg vil redegøre nærmere for sidst i talen, og som har haft det mål at styrke styrelsens kerneydelser, bl.a. og ikke mindst over for kommunerne. Samtidig er der allerede nu grund til at se fremad. Om 16 måneder tiltræder de nye byråd, og så starter den lovmæssige revisionsperiode. I den forbindelse vil sstyrelsen udarbejde en kort vejledning om de elementer, der skal prioriteres ved revisionen. Kommunerne vil blive inddraget i arbejdet med denne vejledning, og jeg ser frem til at præsentere resultatet på jeres næste årsmøde, forklarede Frederik Schydt. Helhedsorienteret splanlægning Dagens samfund er særdeles komplekst som følge af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. En enkelt krise kan hurtigt udvikle sig til flere kriser og i sidste ende medføre kaotiske tilstande flere steder i samfundet. Den slags situationer skal beredskabet være i stand til at håndtere. Og det kræver planlægning. sstyrelsen arbejder derfor med et projekt, som vi kalder for Helhedsorienteret splanlægning. Der er tale om et planlægningskoncept, der skal supplere den risikobaserede dimensionering i kommunerne. Den risikobaserede dimensionering er som bekendt skræddersyet til redningsberedskabet, mens målgruppen for den helhedsorienterede beredskabsplanlægning er alle aktører i samfundets beredskab uanset niveau eller sektor. For kommunerne vil den helhedsorienterede beredskabsplanlægning være relevant for den overordnede planlægning på rådhuset samt planlægningen i og på tværs af de kommunale forvaltninger, institutioner m.fl. For god ordens skyld vil jeg med det samme understrege, at det nye koncept ikke pålægger kommunerne flere opgaver. Hvad er Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v. Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: , mip@falck.dk 14

15 fkb årsmøde så den helhedsorienterede beredskabsplanlægning? Det nye er, at ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evaluering og beredskabsplan bliver anskuet som syv sammenhængende områder. Desuden skal beredskabsplanlægning forankres i ledelsen og inddrage medarbejdere i hele processen. På den måde skulle planlægningen gerne blive mere fokuseret og resultere i beredskabsplaner, som er handlingsorienterede. Der findes allerede nu et foreløbigt udkast til en vejledning. Der kommer også snart en særlig hjemmeside med inspiration, praktiske redskaber og forslag til videre læsning. I behøver ikke vente længe på en anledning til at tage det nye koncept i brug. Som følge af strukturreformen skal mange kommuner tilpasse sine beredskabsplaner til den nye kommunale virkelighed. Dertil kommer, at alle kommuner skal revidere de samlede beredskabsplaner inden udgangen af 2009, hvor den nuværende valgperiode udløber. Jeg håber, at I vil benytte det nye planlægningskoncept, når de nuværende beredskabsplaner skal moderniseres og have et generelt serviceeftersyn, forklarede Schydt fra talerstolen. Brandsyn I foråret trådte den nye brandsynsbekendtgørelse i kraft. Samtidig blev der udstedt nye og forenklede driftsmæssige forskrifter. Overskriften på disse initiativer er mere tillid, lidt mindre kontrol. De nye regler tillader, at brandsynsterminen udskydes for de virksomheder og institutioner, der overholder reglerne og har en god sikkerhedskultur. Samtidig er det nu muligt at koncentrere den forebyggende indsats om de områder, hvor behovet er størst. I forbindelse med brandsyn skal I ude i kommunerne forene myndighedsrollen med rollen som rådgiver. sstyrelsen har allerede udsendt en vejledning om brandsyn. Den skulle gerne være en hjælp til de kommuner, der ønsker at udskyde en brandsynstermin for en bestemt virksomhed eller institution. sstyrelsen vil fortsat tage sin tilsynsforpligtelse alvorligt og nøje følge udviklingen i kommunernes administration af de nye regler. Som ministeren konstaterede, så er udgangspunktet for de mere fleksible rammer for brandsyn ikke de bedste. Ganske vist er der sket en minimal forbedring i forhold til Gennemførelsesprocenten for brandsyn er steget fra 93 % til 96 %. Dertil kommer, at der i 2007 ikke er Som følge af strukturreformen skal mange kommuner tilpasse sine beredskabsplaner til den nye kommunale virkelighed. Danmarkspremiere på RescuePage Danmarks nye Digitale alarmmodtagere! gør det væsentlig lettere og hurtigere at sende detaljeret information ud modtageren fås nu også ATEXcertificeret. er baseret på en software som er SINE-certificeret og fungerer både med og uden SINE-netværk. er fuldt IP-Baseret, dvs. kan styres fra hvor som helst af hvad som helst. Alle priser er ekskl. moms og er ab lager. Priserne er gældende t.o.m. 31. december Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer. nogen kommuner, der helt har undladt at foretage brandsyn. Det var som bekendt tilfældet i Hvor tilfreds er jeg med det resultat på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er OL-guld og 1 er nummer sjok? Ja, jeg behøver i hvert fald ikke mere end den ene hånd for at markere et svar på det spørgsmål. Når en femtedel af kommunerne ikke gennemfører alle deres lovpligtige brandsyn, og når fem af disse kommuner groft har tilsidesat deres brandsynspligt, så kan der aldrig blive tale om en finaleplads. Jeg kan kun tilslutte mig ministerens opfordring: Nu tager de sidste sig sammen, så vi næste år kan fejre, at alle kommunale redningsberedskaber overholder loven, fastslog direktøren for sstyrelsen. ODIN Vi er alle bedst tjent med et solidt datagrundlag over beredskabets samlede aktiviteter. Fremtidens beredskab skal ikke udvikles med udgangspunkt i mavefornemmelser for tingenes tilstand. Den slags fornemmelser varierer jo gerne fra person til person. Derfor har sstyrelsen i det forgangne år arbejdet hårdt på at opdatere ODIN. Kommunesammenlægninger og de nye dimensioneringsregler har gjort det nødvendigt at revidere stamoplysningerne i ODIN. Det har været et omfattende arbejde, som endnu ikke er helt afsluttet. Et velfungerende ODIN er ikke udelukkende sstyrelsens ansvar. Det kræver også en indsats i kommunerne. Det er nu en gang jer, der har flest udrykningsdata at indberette. Generelt bliver indrapporteringerne i ODIN stadig bedre. Det er en positiv udvikling, som jeg gerne vil kvittere for. Der er dog fortsat nogle kommuner, der tager for let på deres pligt til at indberette deres udrykningsdata. De mange kommuner, der indberetter data i ODIN, bliver svigtet af de få, når det samlede datagrundlag efterlades med unødvendige huller. Derfor skal min opfordring i dag gå på, at alle kommuner nu slutter op om ODIN i handling og ikke blot med ord, opfordrede Frederik Schydt, der endnu en gang talte til de kommuner, som ikke opfylder deres forpligtelser. Afslutningsvis takkede han kommunerne og gav udtryk for håb om et godt samarbejde det næste års tid. Begge taler kan læses i deres fulde længder på hhv. Forsvarsministeriets og sstyrelsens webside. LMR Radiosystemer A/S Egevej Aabenraa Telefon Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og København Inklusiv Dansk software Dansk menu Pris fra Kr ,- lidt mere radio! 15

16 redningshunde Prioritering af de 11 konkurrencer Vinderen af Årets Redningshund 2008, Whiskey og Niels Olsen fra Roskilde, i aktion ved en tidligere lejlighed Roskilde var værtsby, da 28 hunde dystede til DM for Redningshunde den september. Årets Redningshund (Eftersøgning, Lydighed og Færdighed) Samlet konkurrence (Alle seks discipliner samlet) Eftersøgning (Paradedisciplin) Udvidet konkurrence (Sporsøg, Feltsøg og Rundering) Årets Redningshundeby Samlet By-konkurrence Lydighed Færdighed Sporsøg Feltsøg Rundering DM for Redningshunde 2008 Af Line Nielsen I år kom deltagerne vidt omkring, idet konkurrencerne var spredt ud over et større område. Flyvestation Værløse dannede rammen om flere af disciplinerne, da man her har et varieret landskab, som kunne udfordre hundene. Sporsøg foregik således i et åbent areal med højt græs, Feltsøg i skov med kraftig vækst i skovbunden, og Rundering foregik i let skov med små træer og vandhul. Eftersøgning var på en gammel firelænget gård på flyvestationens område. Lydighed blev afholdt på brandstationen i Roskilde og Færdighed på brandstationen i Gundsø. Og vinderen er Mesterskabet bestod af 11 konkurrencer inden for både individuelle og holdkonkurrencer. Der blev dystet inden for seks discipliner: Eftersøgning (Ruinsøg), Lydighed, Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og Rundering. Vinderen af Årets Redningshund blev Niels Olsen fra Roskilde med hunden Whiskey. Niels Olsen vandt ligeledes Lydighed. Søren Schou med Dina fra Frederikssund vandt den samlede konkurrence samt Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og Udvidet konkurrence. Kirsten Savnik og Kelloggs fra Roskilde vandt Ruinsøg og Rundering. Årets Redningshundeby blev Roskilde 1, som også vandt den samlede By-konkurrence. De samlede resultater kan ses på: Samarbejde med Politiet? Redningshunden-Danmark har gennem længere tid overvejet muligheden for at samarbejde med Politiet omkring humanitære eftersøgninger af mennesker. Bestyrelsesmedlem i Redningshunden-Danmark Lars Jensen forklarer: Det er noget, vi har talt meget om den senere tid. Det kræver dog, at vores uddannelse skal ændres, så vi opfylder kravene. Herefter kræver det, at sstyrelsen vil være med til at ændre uddannelsen. Tiden vil vise, om de dygtige redningshunde skal på job med Politiet. Vinderen af Årets Redningshund blev Niels Olsen fra Roskilde (tv.). Kirsten Savnik fra Roskilde blev nr. 2, og Søren Schou fra Frederikssund (th.) blev nummer 3. 16

17 nyheder Sverige bruger årligt 32 millioner kroner på førstehjælp Af Mads Jakobsen Hvis du kommer til skade, så håb på, at en svensker er i nærheden. I Sverige bruges der langt flere penge på at uddanne befolkningen i førstehjælp end herhjemme. Hvert år uddannes svenske borgere på førstehjælpskurser målrettet befolkningen. Målet for det svenske Räddningsverket, der står for fordelingen af pengene, er at øge trygheden og sikkerheden i samfundet. De seneste to år har seks organisationer modtaget statslige midler fra Räddningsverket til afholdelse førstehjælpskurser. God grund til at bruge mange penge Foruden at lære at forebygge og at håndtere kriser så lærer kursisterne også skadesbilledet og faregrupperne i samfundet at kende. På kurserne bliver det således formidlet, at de fleste ulykker sker i hjemmet og i fritiden. Det er efter Räddningsverkets vurdering ikke altid, at mediernes fremstilling stemmer overens med virkeligheden, og derfor lader de statistikkerne tale sit tydelige sprog: Ulykkerne sker for det meste for privatpersoner i fritiden. Formålet er at påvirke kursisterne til at være opmærksomme på risici, og at de selv har en mulighed for at forhindre eller formindske ulykkernes omfang. Kurserne er landsdækkende, og det er gratis for den svenske befolkning at deltage på kurserne. Fakta om Danmark Herhjemme bliver der af statsmidler årligt brugt 4 mio. kroner på førstehjælpskurser Det koster kr. 125,- at deltage på et 12-timers førstehjælpskursus Årligt uddannes omkring danskere i førstehjælp på befolkningskurserne Frivillige er en mangelvare Af Mads Jakobsen Skagen er normalt et af Danmarks mest idylliske steder. Men stedet kan hurtigt udvikle sig til en katastrofe. Der mangler nemlig mindst 20 frivillige brandfolk i det frivillige redningsberedskab i Skagen, og det er svært at få folk til at melde sig som frivillige. Det kan få alvorlige konsekvenser for byen, at der mangler brandfolk. Specielt når man også ser på det store antal turister, som hver sommer kommer til Danmarks nordligste punkt. Opretholdes der ikke noget frivilligt beredskab i Skagen, så er hjælpen længere tid om at nå frem. Det handler om at skabe tryghed i lokalsamfundet. Desværre understøtter problemet i Skagen blot sforbundets tidligere udmeldinger om, at der i høj grad mangler frivillige i redningsberedskabet på landsplan. Mindst personer mangler, så behovet er stort: - Vi er nødt til at tage fat om dette problem hurtigst muligt. Der skal afsættes penge til, at der på landsplan kan lanceres hvervekampagner, der skal sikre en tilgang af frivillige til redningsberedskabet. Situationen bliver kun forværret i fremtiden, så manglen på frivillige kan få alvorlige konsekvenser, når vi oplever store ulykker og katastrofer. sforbundet har udviklet et hvervekoncept, som kan bruges på lokalt plan, men det kræver selvfølgelig, at de økonomiske midler er til stede for at køre kampagner. Og det skal vi have sikret, fastslår sforbundets præsident Bjarne Laustsen. Bjarne Laustsen peger samtidig på, at der også bør tages hul på at analysere, hvorfor det er et problem at hverve borgere til det frivillige arbejde i redningsberedskabet. sforbundet har udarbejdet en brochure, der henvender sig til arbejdsgivere. Den forklarer blandt andet, at det ikke koster en arbejdsgiver noget at have frivillige brandfolk ansat, hvis de er nødt til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en stor katastrofe. 17

18 Teknologi Fagre nye verden Kommunikation er et livsvigtigt element i en redningsaktion. Det er med til at skabe overblik og undgå misforståelser. Korrekt anvendelse af både udstyr og kommunikationsregler kan spare mange minutter og dermed være med til at øge responstiderne. Af Mads Jakobsen IT-teknologien er for alvor rykket ind som et centralt redskab i redningsberedskabet. Der er ingen tvivl om, at de teknologiske landvindinger er med til at forbedre redningsberedskabernes overblik og strategi samt er yderst tidsbesparende. Det handler om at få mange oplysninger og at få dem hurtigt. Herefter er det så op til indsatslederen at træffe de rigtige beslutninger på baggrund af sortering og prioritering af informationerne. I en hverdag hvor situationen ændrer sig kontinuerligt, øges også udfordringerne til overblik, kontrol og effektivitet. Hurtig, relevant og korrekt informationsdeling er nøglen til et sikkert redningsberedskab. Locus har i samarbejde med de forskellige aktører i det norske beredskab udviklet systemerne, som anvendes. Det drejer sig blandt andet om kortsystem, værktøj til beslutningsstøtte, meddelelsessystem og flådestyring. De fleste ambulancetjenester i Norge har blandt andet installeret terminaler i bilerne, hvor opgaver og kort bliver præsenteret. Flådestyring er også et vigtigt redskab for redningsberedskabet specielt ambulance og politi i Norge. I et land med 4.7 millioner indbyggere og en befolkningstæthed på 12 personer pr. km 2 (i Danmark er tætheden 127 pr. km 2 ), er det vigtigt at udnytte ressourcerne optimalt. Det giver både en økonomisk gevinst, men vigtigst af alt, så har det kombineret med andre teknologiske løsninger betydet en reducering af responstiden på to minutter. GPS-teknologi I Norge har man de seneste år for alvor taget GPS-teknologien til sig. Den spiller en vigtig rolle i det daglige beredskab, hvor teknologien blandt andet bruges til at styre køretøjernes opgaver, sende oplysninger til og fra ulykkesstedet, korrekt positionering, flådestyring etc. Løsningerne dækker flere forskellige sektioner: Alarmcentralen, ambulance, brandvæsen og politi. Alarmcentralens opgave er via sporing og identifikation af opkaldet at fastslå valget af responsfaktor, søge efter nærmeste ressource samt klargøring og overførsel af melding og aktuelle kortdata til udrykningskøretøjet. Ambulancens opgave er løbende via systemet at give status om køretøjets igangværende arbejdsopgave. Dermed har vagtcentralen et klart overblik over ressourcerne, som er til rådighed, og kan derfor lave hurtige prioriteringer, der kan redde liv. Hurtig information I et samarbejde mellem Locus og redningsberedskabet er der opbygget en teknologi, som er tilpasset redningsberedskabets behov. Gennem erfaringer og øvelser er systemerne hele tiden 18

19 Teknologi blevet tilpasset, så det fungerer mest optimalt. Det nyder blandt andet brandvæsenet i Sandefjord rigtig godt af. IT-løsninger har gjort vores arbejde lettere, idet vi kan få informationer hurtig frem til skadestedet. Hvis vi f.eks. står med en frigørelsesopgave, så kan vi via alarmcentralen få tilsendt billeder af den pågældende bil med markeringer af, hvor der skal klippes. Det er tidsbesparende for os og gør, at vi kan arbejde hurtigt og effektivt. Det samme gør sig gældende ved brande, hvor vi hurtigt på vores terminaler kan få elektroniske kort frem. Her er det muligt at se, hvor bygningsnøgler, brandhaner, el-, gas- og vandledninger er placeret. Desuden får vi også tekniske data frem, hvis der er tale om en fabriksbrand. Det kan for eksempel være bygningskort over fabrikken, placering og angivelse af opbevarede kemikalier og gasflasker. Desuden er det også muligt at få en historik frem over tidligere hændelser på en angiven adresse, hvilket kan være en stor hjælp for både politi, ambulance og brandvæsen. Med den hurtighed, som vi nu kan få informationer frem i forhold til tidligere, så kan vi hurtigere få et overblik over situationen og derved koordinere og prioritere indsatsen mere effektivt, forklarer Jan-Olav Vagle, der er daglig leder af brandstationen i Sandefjord. Han påpeger dog en væsentlig forudsætning ved udelukkende brug af teknologien: Informationerne, som vi har lagret i systemerne og får tilsendt ude på skadestedet, skal naturligvis være opdaterede. Det er altafgørende for, at der ikke opstår misforståelser eller ukontrollable og farlige situationer under indsatsen på grund af fejlinformationer, fastslår Jan-Olav Vagle. Han påpeger, Ring at 7080 der under 7345 Yderligere information alle omstændigheder er stor tilfredshed med det system, eller sesom er blevet en del af dagligdagen hos brandvæsenet og det samlede redningsberedskab i Norge. NYHED HOS KETNER Megaflash lysbro Ny lavprofil lysbro med LED-teknologi Trods en højde på kun 55mm giver denne lysbro et kraftigt og gennemtrængende signal. Af andre fordele kan nævnes minimal vindmodstand, minimalt strøm forbrug og lang levetid. BR _Megaflash_beredskab.indd 1 07/05/08 11:13:38 19

20 Temadage med værdid Værdidebat Prøv at spørge dig selv, hvorfor sforbundet er til, hvorfor du er frivillig, og hvordan sforbundet skal udvikles for at blive bedre for dig. Hvis du er medlem af en kredsledelse, og ikke lige har svaret på rede hånd, så skulle du måske deltage i temadagene til januar Af Landschef Bent Mortensen Der er noget, der driver alle frivillige. Det noget binder dem sammen, og det skulle gerne være sådan, at sforbundet står for det noget, som de frivillige identificerer sig med, når de vælger at blive frivillige. Man kan kalde det kollektiv selvforståelse, eller værdier, vi er fælles om. Vi har bare ikke beskrevet de værdier på tryk ikke endnu! På temadagene sætter vi fokus på værdierne, herunder vores etiske holdninger og vores bevæggrunde for at være frivillige. Det er forventningen, at vi i høj grad er enige om værdierne, men ikke nødvendigvis om, hvordan vi indretter sforbundet, så det har samme værdigrundlag som medlemmerne. Der kan for eksempel rejses spørgsmål om, hvorvidt sforbundets organisation i kredse og regioner er rigtig (lukket lokal gruppe, der er blind for andre måder at gøre ting), om vi delvis skal kunne modtage betaling for frivilligt arbejde (skel mellem deltidsansatte og frivillige), hvilke aktiviteter i kredsene, der skal støttes med økonomisk tilskud (f.eks. julefrokost eller fagforeningsaktiviteter), og hvordan vi skal forholde os til lederuddannelse (skal vi lede kredsene på hver sin måde, eller skal vi lære at gøre det ens). Der kan også rejses spørgsmål om, hvilke forventninger vi har til hinanden. Hvad forventer en kommunal frivillig og 20