DOKUMENT 5 BYGGEPROGRAM - DEL 2

Transkript

1 KOMMUNAL GENOPTRÆNING MV. DOKUMENT 5 BYGGEPROGRAM - DEL 2 TEKNISKE KRAV OG FORUDSÆTNINGER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE hv 1 Generelle krav til byggeriet Byggeteknisk kvalitetsniveau Arbejdsmiljø 4 2 Bygningsmiljø Baggrund Undersøgelse 5 3 Energi og indeklima Projekteringsforudsætninger Energiramme / Energiforbrug Indeklima Termisk og atmosfærisk indeklima Optisk indeklima Akustisk indeklima 12 4 Brandforhold Byggeriet Flugtvejsforhold Passive brandsikringselementer Aktive brandsikringsanlæg Redningsberedskabets indsatsforhold 18 5 Konstruktioner 19 6 Komplettering Ydervægskomplettering, generelt Indervægskomplettering, generelt Vinduer og udvendige partier Dæk (undergulve) Lofter (nedhængte lofter) Overflader gulve Overflader vægge 23 7 Mekaniske installationer Generelt Spildevand Vand og sanitet Varme 27 Side 2

3 7.5 Ventilation Teknisk isolering Højspændingsforsyning Lavspændingsforsyning Lavspændingsinstallationer Byggetekniske systemer (BMS-system) Information Technology Cabling (ITC) Sikringsanlæg Transportanlæg 34 8 Inventar Fast inventar Skiltning 35 9 Drift og vedligehold Krav til dokumentation og driftsgrundlag Opmærksomhedspunkter for totalentreprenøren Driftsmæssige brandforhold Illustrationer(skal opdateres) 39 Side 3

4 1 GENERELLE KRAV TIL BYGGERIET Dette Dokument 5, Byggeprogram Del 2 indeholder de projektspecifikke tekniske krav for bygge- og renoveringsarbejdet i Ringsted Sundhedshus. Generelt skal byggeriet følge de krav og anvisninger, som fremgår af Byggeprogram Del 1 mht. overordnede funktionskrav og kvalitetsniveau. Renoveringen og ombygningen skal følge kravene i BR BYGGETEKNISK KVALITETSNIVEAU Designet af byggeriet skal vise en fornuftig balance mellem arealeffektivitet, robusthed i forhold til fremtidige forandringer samt fokus på begrænsning af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Det skal ved valg af anlægstyper, materialer og tekniske løsninger prioriteres højt, at der sikres totaløkonomiske optimale løsninger. Der skal således fra starten af projektet lægges vægt på fleksibilitet og robusthed. De årlige driftsomkostninger som helhed (drift, energiforbrug, vedligehold og udskiftning af de enkelte bygningsdele) fordelt over en 30-årig periode, skal minimeres virkemidler hertil skal vurderes totaløkonomisk. 1.2 ARBEJDSMILJØ KS miljørapport. Der er fundet bygningsforurenede stoffer og materialer flere steder i bygningen i form af PCB, klorerede paraffiner (KP), bly. Der er dermed særlige krav til arbejdets udførsel således, at medarbejdere ikke bliver eksponeret for sundhedsskadelige materialer. Der er endvidere krav om at begrænse spredning af bygningsforurenende materialer. Side 4

5 2 BYGNINGSMILJØ 2.1 BAGGRUND Bygherre skal i forbindelse med nedtagning og udskiftning af bygningsmaterialer i henhold til BEK nr af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) 78, undersøge for PCB-holdige materialer i bygninger der er bygget eller renoveret i perioden 1950 til Endvidere er bygherre forpligtet til at undersøge for eventuel asbest, samt bly og andre tungmetaller, der kan være anvendt i maling med mere. Endelig gøres der opmærksom på, at der forefindes skimmelsvampe i kælder og på 1. etage Baggrunden for kravet om kortlægning skal ses ud fra to forhold. Såfremt der er skadelige stoffer, der frigøres i forbindelse med arbejdet, skal håndværkerne kunne beskytte sig mod uønskede påvirkninger. Miljøskadeliges stoffer og materialer skal så vidt muligt udskilles fra byggeaffald så, så stor en mængde at byggeaffaldet kan genanvendes. Kan det ikke udskilles skal alt forurenet byggeaffald til deponi eller destruktion. PCB og KP'er med videre skal ikke fjernes, såfremt håndværkerne ikke skal bearbejde materialerne (må gerne overmales), og såfremt stofferne ikke har indflydelse på Sundhedshusets videre drift (eksempelvis for stor afdampning af PCB til indeluften og drys fra skadelige materialer). Det påhviler totalentreprenøren at ovennævnte krav og forpligtelser håndteres og indeholdes i tilbudssummen. 2.2 UNDERSØGELSE Malede overflader er undersøgt af Dansk Miljøanalyse, og beskrevet i rapport af xxx. Se bilag 10.H, 10.I, 10.J bilag til miljøundersøgelse. Det er i de i analysen beskrevne prøver, kun i overordnet niveau specificeret hvilke bygningsmaterialer, der er forurenet. Totalentreprenøren skal derfor i sit tilbud medregne følgende miljøsanering: Generelt, eksisterende tunge vægge, dragere og søjler: Bliver som udgangspunkt ikke ombygget i projektet. Enkelte nye murhuller. Vægge kan overmales. Generelt, eksisterende gulvbelægninger og opretning: Er som udgangspunkt uændret. Iht. bygningsmiljøanalysen KS. Side 5

6 Generelt, eksisterende lette indervægge: Er som udgangspunkt uændret. Enkelte nye vægge. Enkelte vægge nedbrydes. Alle malede overflader skal betragtes som KS. Generelt, eksisterende indvendigt træværk; paneler, døre m.v.: Er som udgangspunkt uændret. KS Alt malet træværk skal betragtes som. Generelt metal; malede radiatorer, rør og nedhængte stålloftsplader: Radiatorer og rør er som udgangspunkt uændrede. KS som fjernes skal betragtes som KS. Generelt, eksisterende toiletter og baderum/garderobe: Skal som udgangspunkt ikke ombygges. Enkelte arbejder i eksisterende toiletrum. Generelt, eksisterende trapperum: Skal ikke ombygges. Side 6

7 3 ENERGI OG INDEKLIMA Energiforbrug og indeklima i driftsfasen er meget afhængige af hinanden, og kravene hertil kan ofte være modstridende og kræve løsninger, som tager højde for begge forhold. Nedenfor er beskrevet bygherres krav til energiforbrug og indeklima i driftsfasen samt projekteringsforudsætninger for og krav til beregninger og simuleringer. Det skal understreges, at beslutninger, som træffes af hensyn til den ene parameter, også skal vurderes i forhold til den anden. 3.1 PROJEKTERINGSFORUDSÆTNINGER Nedenstående brugstider og interne varmebelastninger skal lægges til grund for dimensionering af varme og ventilation samt det termiske indeklima. Rumtype Tidsrum Samtidighedsfaktor Kontorer, faste arbejdspladser Kontorer, terapeuter Skranke lægepraksis Alle områder med faste arbejdsplads Mødelokaler og samtalerum (kan reserveres) Klinikrum Møde- og Undervisningsrum og sale til til til Øvrig brugstid og til ,8 0,3 1,0 0,3 1,0 0,5 1,0 1,0 Illustration 1 Tabel over samtidighedsfaktorer i forskellige rumtyper Det termiske indeklima i kontor-, samtale og mødeområder samt trænings- og klinikrum projekteres efter nedenstående varmebelastninger. Samtalerum og klinikrumrum regnes som kontorarbejdspladser. Aktuel personbelastning i henhold til rumprogram skal medregnes. Varmeafgivelseskilde Effekt Videokonference udstyr i møde- og samtalerum, afhængigt af rumstørrelse. Person i mødelokale, inkl. udstyr Min. 100 W 100W + 30 W Elektrisk udstyr på standardarbejdsplads: Skærm Lab-top IP telefon Bordlampe Mobiloplader Person 90 W 30 W 10 W 0 W 5 W 100 W Person i klinik- og samtalerum, inkl. udstyr 100W + 30 W/rum Illustration 2 Tabel over varmebelastninger i kontor- og mødeområder samt klinikrum. Side 7

8 3.2 ENERGIRAMME / ENERGIFORBRUG Det forventes ikke, at der vil blive stillet krav om efterisolering og opfyldelse af energiramme i den eksisterende bygningsmasse, idet der er tale om en mindre omfattende ombygning, der ikke medfører en anvendelsesændring af bygningen. Der forudsættes udelukkende ændringer i den eksisterende bygnings klimaskærm i forbindelse med sammenbygning med den nye del af Sundhedshuset. Ombygninger og nye installationer skal overholde BR15. Dette gælder også krav til brandsikring og -redning samt tilgængelighed. For ny bygning skal BR15 overholdes. 3.3 INDEKLIMA Målsætningen er, at indeklimaet i Sundhedshuset bidrager til sundhed og trivsel hos husets brugere samt understøtter de daglige arbejdssituationer, besøg og udadvendte aktiviteter i sundhedshuset. Dette stiller krav til den traditionelle palet af indeklimaparametre termisk, atmosfærisk, optisk og akustisk indeklima kombineret med mere kvalitative og oplevelsesmæssige parametre som æstetik, funktionalitet, fleksibilitet og brugervenlighed. Byggearbejdet skal samlet set sikre et tilstrækkeligt godt indeklima i henhold til nedenstående. Funktionskravene til indeklimaet tager udgangspunkt i et forventet niveau for nybyggeri og renoveringer baseret på gældende regler og standarder. Ud over bygningsreglementet er det følgende: ing : 1 DS/EN 15251:2007 vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik samt energimæssig ydeevne 2 DS/EN 1752 og DS 474 supplerer ovenstående 3 DS/EN vedrørende belysning/optisk indeklima 4 AT-vejledning A.1.16 Akustik i arbejdsrum Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" 6 Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4 fra 2007, Støj fra veje 7 SBI Anvisning 218 Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger, 2008 Side 8

9 Der er defineret en række rumtyper, som er typiske for dette byggeri. Generelt er der følgende minimumskrav for de forskellige funktioner: ing: Funktion Indeklimaklasse iht. DS/EN Kontorarbejdspladser Klasse II Møde- og samtalerum Klasse II Reception/modtagelse/venteområde Klasse II Gangarealer, kopirum mv. Klasse III Køkken, værksteder og lagerfaciliteter AT krav, aftales specifikt Toiletter BR15 Illustration 3 Tabel over minimumskrav for indeklima i rumtyper 3.4 TERMISK OG ATMOSFÆRISK INDEKLIMA KS : Det termiske indeklima omfatter de oplevede temperaturpåvirkninger i bygningen. Bygningen skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. Som supplement til kravene i DS tilføjes, at på varme sommerdage kan accepteres en vis overskridelse af den maksimale rumtemperatur, jf. DS474, som ligeledes stiller krav til termisk indeklima. Dvs. at den operative temperatur maksimalt i 100 timer/året overskrider 26 C og maksimalt i 25 timer/året overskrider 27 C. Dette gælder for samtlige områder, som opfylder indeklimaklasse II i DS Lufthastigheden må maksimalt være 0,15 m/sek. i opholdszonen overalt i bygningen. Opholdszonen er defineret fra 0,1 m til 1,8 m over gulv og 0,6 m fra vægge. Indretningen skal sikre, at træk ikke forekommer. Af hensyn til arbejdsmiljøet i opholdsrummene projekteres det termiske klima med en temperaturforskel <2 C fra 0,1 m til 1,1 m over gulvet. Det skal sikres at gulvtemperaturen ikke kommer under 19 C. Krav til luftkvalitet i BR15 skal overholdes. Side 9

10 Byggematerialer og øvrige overflader i indeklimaet skal være dokumenteret for emissioner til indeklimaet i henhold til Dansk Indeklima Mærkning eller tilsvarende. Afgasning i henhold til tidsværdi skal være afsluttet ved aflevering af byggeriet. Supplerende til ovenstående er konkrete temperaturkrav og krav til luftskifte sammenfattet i nedenstående tabel: Funktion Termisk indeklima Atmosfærisk indeklima Kontorarbejdspladser og øvrige faste arbejdspladser Reception/modtagelse og venteområde Mødelokaler, op til 20 pers. Klasse II Vinter: 22,0 ± 2,0 C Sommer: 24,5 ± 1,5 C Klasse II 7 l/s/pers + 0,7 l/s / m² Møderum for mere end 40 personer(skal vi stille krav om opdatering af salen Cafe Ingeborg??) Gangarealer mv. Køkken, værksteder og lagerfaciliteter Klasse III Vinter: 22,0 ± 3,0 C Sommer: 24,5 ± 2,5 C AT krav Klasse III 4 l/s/pers + 0,4 l/s / m² Luftskifte: Min. 0,5 h -1 AT krav Toiletter Depot mv. (ej ophold) Vinter: Min. 21 C. Sommer: Max. 26 C Vinter: Min. 18 C. Sommer: Max. 26 C Udsugning: BR15 CO 2 indhold: Max PPM Luftskifte: Min. 0,5 h -1 Kopirum Vinter: Min. 21 C. Sommer: Max. 26 C Luftskifte: Min. 6,0 h -1 Teknikrum (ej ophold) Vinter: Min. 18 C. Sommer: Max. 26 C Luftskifte: Min. 1,0 h -1 Omklædningsrum i kælder Min. 22 C Luftskifte: Min. 5,0 h- 1 Baderum i kælder Min. 22 C Udsugning: BR15 Illustration 4 Konkrete krav til termisk- og atmofærisk indeklima i rumtyper DOKUMENTATION AF TERMISK INDEKLIMA Der skal foreligge dokumentation i form af min. 2 BSim-beregninger for, at temperaturkravene overholdes. Områder, der lægges til grund for beregningerne, skal forelægges og godkendes af bygherre inden udførelse. Side 10

11 3.5 OPTISK INDEKLIMA Det optiske indeklima, også kaldet det visuelle indeklima, dækker begrebsmæssigt over det oplevede lys i bygningen. Det visuelle indeklima dækker både det naturlige dagslys, den kunstige belysning samt udsyn fra bygningen. De generelle krav omfatter bl.a. krav til belysningsstyrke, kontrast, lysniveauer, farvegenkendelighed og dagslysforhold. KS : Krav til dagslys og udsyn skal overholde BR15. Krav til belysning skal derudover overholde DS/EN KRAV TIL DAGSLYS Krav til dagslys og udsyn skal overholde gældende bygningsreglement. Alle rum med faste arbejdspladser skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er velbelyste. Dagslystilgangen skal sikre, at der ikke opnås gener fra blænding, utilsigtede kontrastforhold og overophedning. Samtidig skal glasarealer udformes og placeres, så dagslyset balanceres og udsyn blokeres mindst muligt af en variabel solafskærmning, f.eks. ved varierende størrelse og placering af vinduesåbninger afhængigt af orientering i forhold til verdenshjørnerne. I klinikrum skal der desuden sikres fleksibel afskærmning, hvis der er risiko for indbliksgener. På faste arbejdspladser skal dagslysprocenten være minimum 2 % med realistisk møblering, dvs. skriveborde med størrelse 80 x 160 cm placeret i realistisk afstand til facade og hinanden. AT krav for fri passage bag arbejdsborde skal opfyldes. For kontorarbejdspladser, Type C er str. på de individuelle skriveborde 80 x 80 cm. Med respekt for kravene til fortrolighed, som beskrevet i rumprogrammet, ønskes der så vidt muligt dagslys så langt ind i bygningen som muligt, så f.eks. gangarealer også har indirekte dagslys og kontraster og blænding derved minimeres KRAV TIL BELYSNING Belysningsarmaturer inkl. lyskilder skal overholde standard IESNA LM samt TM KS: Armaturer skal være tilpasset lofttyper med skjulte installationer. Komponenter på belysningsarmaturer skal kunne skiftes separat. Desuden stilles der flg. minimumskrav til belysningen: KS : Dagslysstyring i primære rum (faste arbejdspladser, møde- og klinik-rum og øvrige områder med ophold). Pir-styring i sekundære rum (teknikrum, kopi og lager, toiletter mv.). Lyskilder primære rum: LED, K, RA85 og min. L80B20@ timer. Lyskilder sekundære rum: LED K og RA80 Side 11

12 Armaturer: Lumen/Watt: min. 95 for generel belysning, dog T5, kompaktlysstofrør eller lignende m/ PIR-føler i sekundære rum med begrænset brug Afskærmning: Micro prismatisk Mac Adam: 3 Af hensyn til energi- og dagslysoptimering stilles krav til materialers reflektants på indvendige overflader: Lofter 70 %, Vægge 55 %, Gulv 25 % 3.6 AKUSTISK INDEKLIMA Det grundlæggende krav til det akustiske klima er at undgå uvedkommende og generende støj i og uden for de enkelte områder og rum. Samtidig skal det akustiske design udføres, så der ydes optimal støtte til de aktiviteter, der vil foregå. Det akustiske indeklima omfatter rumakustik (lydforhold i et rum eller rum i åben forbindelse med hinanden), bygningsakustik (udbredelsen af både luftbåren og strukturtransmitteret støj mellem rum eller igennem bygningens facader) samt støj og vibrationer fra tekniske installationer og andet udstyr i bygningen samt udefra kommende støj. Krav til lydmæssig adskillelse skal også opfyldes for etageadskillelsen, hvor Privat Lægepraksis på 1. sal skal adskilles lydmæssigt fra det øvrige Sundhedshus på stueplan. Følgende præciseres: Kravene til efterklangstider gælder for møblerede rum Hverken intern eller ekstern støj fra installationer må indeholde hørbare toner eller impulslyde Efterklangstiden er vejledende KRAV TIL LUFTLYDISOLATION Der stilles følgende krav til luftlydisolation for rumkategorier, som er angivet i rumprogrammet (Byggeprogram Del 1, afsnit 6): Rum, vægtype og døre Mødelokaler (Nybyggede) Samtalerum indeholdt i kontorer samt nybyggede samtalerum: særlige fortrolighedskrav Luftlydisolationskrav, R' w Mellem mødelokaler: Min. 48 db Glasvægge: Min. 40 db Døre: 35 db Alle vægge: Min. 48 db Døre: Min. 35 db (Samtalerum placeret i nicher i Borger- og venteområde: Ingen fortrolighedskrav) Undersøgelses- og klinikrum (Nybyggede) Alle vægge: Min. 44 db Døre: Min. 35 db Side 12

13 Undervisningsrum (Nye mødelokaler skal kunne benyttes til undervisning) Lederkontorer (Nybyggede) (Type A) Øvrige kontorer (Nybyggede) (Type B og C) Omkring toiletkerner (Nybyggede) Træningssale (Eksisterende sale, der forudsættes anvendt uændret) Jf. SBI Anvisning 218 Mellem kontorer: Min. 48 db Evt. glasvægge: Min. 40 db Døre: Min. 35 db Mellem kontorer: Min. 40 db Evt. glasvægge: Min. 35 db Døre: Min. 30 db Alle vægge: Min. 48 db, adskilte konstruktioner Døre: 35 db Uændret Illustration 5 Krav til luftlydsisolation KRAV TIL TRINLYDNIVEAUER Trinlydniveau i kontorer og rum med borgerrettede funktioner og møderum fra gange max. 58 db. Trinlydniveau i kontorer fra øvrige rum max. 63 db. Det forudsættes, at træningssale benyttes uændret KRAV TIL AKUSTIKREGULERING efterklangstid og ækvivalent absorptionsareal Efterklangstiden i et område har stor betydning for den samlede opfattelse af komfort og arbejdsmiljø. Efterklangstiden ved arbejdspladser (enkeltpersonskontorer, diverse samtale, møde- og klinikrumrum og skranke) skal være højst 0,6 s. I flerpersonskontorer skal det ækvivalente absorptionsareal være A 1,1 x gulvarealet. Bygherre lægger særligt vægt på, at det akustiske miljø i kontorområderne er godt. Derfor ønskes følgende parametre tilgodeset: God afstandsdæmpning i kontorområder, som reducerer lydens udbredelse på store afstande, så støj fra kollegaer, der sidder på større afstande af hinanden, reduceres. God taleforståelighed inden for en gruppe, så det er let at forstå dem, man sidder tæt på og har brug for at videndele med. Derimod ønskes en ringe taleforståelighed mellem grupper, der ikke har behov for videndeling, idet støj fra tale, der ikke forstås, virker mindre generende. Side 13

14 For at opfylde det angivne ambitionsniveau for afstandsdæmpning vil det være nødvendigt at indføre elementer, der virker hindrende på lydens udbredelse mellem kontorarbejdspladserne. I storrumsområder ønskes supportfunktioner som møderum, stillerum, kopirum og lignende placeret, så der opnås en opdeling i mindre arbejdsgrupper. Dette vil understøtte bedre afstandsdæmpning, skærmning med mere, samtidig med at trafik og dermed generende støj til og fra supportrum mindskes. Væggene på supportfunktionsrummene giver herved også mulighed for en god fordeling af lydabsorberende materiale på lodrette flader. Krav til efterklangstider og absorptionsarealer gælder for alle heloktavbånd og ikke for en gennemsnitsværdi for et større frekvensområde. Der accepteres afvigelser på op til 20 % ved 125 Hz. Efterklangstiden i store mødelokaler skal være 0,8-1,0 sekund afhængig af volumen. Det skal sikres, at der er en god taleforståelighed på alle pladser. I receptionsområdet inkl. borger- og venteområde skal det ækvivalente absorptionsareal være minimum 1,1 x gulvarealet lokalt ved receptionen i henhold til Arbejdstilsynets Anvisning A I nye trapperum skal efterklangstiden være max 1,3 sekund ved 500, 1000 og 2000 Hz. Der ønskes etableret akustiklofter i toiletrum, omklædning, bad, kopi- og pakkerum KRAV TIL STØJ FRA TEKNISKE INSTALLATIONER De vejledende projekteringsværdier for støj fra tekniske installationer, der er specificeret i anvisning om bygningsreglementet KRAV TIL STØJ FRA VEJTRAFIK Indendørs skal krav til støj fra trafik opfylde de anbefalede projekteringsværdier i BR15 og anvisning til bygningsreglementet. I evt. områder med naturlig ventilation skal støjkravet kunne overholdes med åbne vinduer/spjæld. Støjniveauet fra vejtrafikstøj på udendørs opholdsarealer ved kontorer må ikke overstige L den = 63 db LYD OG INDEKLIMABEREGNINGER OG MÅLINGER Der skal i forbindelse med projekteringen udføres beregninger af det akustiske indeklima, herunder beregninger af lydabsorptionsmængder og efterklangstider samt en kommenteret vurdering af lydregulering i følgende rum: Side 14

15 kontorområder, type B og C kontor, type A nyt møderum 2 et nyt samtalerum et klinikrum, type A et klinikrum, type B. Side 15

16 4 BRANDFORHOLD KS Renovering og ombygning af Ringsted Sundhedshus skal i brandmæssig henseende designes og udføres i overensstemmelse med BR15. Desuden skal eventuelle forhold omfattet af anden lovgivning, herunder Beredskabsloven, iagttages. Dette gælder for eksempel de driftsmæssige forskrifter. Anvendes andre løsninger for brandsikkerheden end præaccepterede eksempler, skal disse løsninger beskrives, og det skal dokumenteres, at byggeriets sikkerhedsniveau til stadighed mindst er på niveau med sikkerhedsniveauet givet i bygningsreglementet og anden relevant lovgivning. Det er totalentreprenørens brandrådgivers ansvar og opgave at udarbejde en brandstrategi med tilhørende tegningsmateriale for Sundhedshuset. Den samlede brandtekniske dokumentation skal godkendes af myndighederne. Brandrådgiver skal føre en løbende dialog med bygge- og brandmyndighederne i det omfang, det er nødvendigt. For at sikre koordinering mellem brandstrategien og byggeriets udformning skal brandrådgiver inddrages i projekteringen så tidligt som muligt og skal gennem hele forløbet være tilstrækkeligt orienteret om udviklingen i byggeriets disponering og valget af løsninger. Brandrådgiver skal så tidligt som muligt inddrages i brugerprocessen, alternativt løbende orienteres om brugerprocessen, således at brugernes ønsker og krav kan indarbejdes i den brandtekniske løsning af byggeriet, hvor der skal tages særlige forholdsregler i forbindelse med sammenbygningen mellem de eksisterende områder i KLC og de nybyggede dele af Ringsted sundehdshus. 4.1 BYGGERIET Der er forskellige funktioner i bygningen herunder blandt andet genoptræning, klinikrum og kontorfaciliteter. Alle områder, anvendelser og funktioner i byggeriet skal fastlægges og tilgodeses i forbindelse med udarbejdelse af brandstrategien. Borgere, der skal til behandling, vil selv ankomme til Sundhedshuset, og der vil ikke være sengeliggende til behandling. Indledningsvist er det oplyst af bygherre, at der vil være tilknyttet medarbejdere til Sundhedshuset iht dokument 10.A_3, og der vil være op til 50 borgere på samme tid. Der er i forbindelse med arrangementer i Café Ingeborg desuden op til 150 personer i bygningen samtidigt. Disse forhold skal indarbejdes brandstrategien. Ud fra bygherres oplysninger vil den maksimale personbelastning i bygningen således være 150 personer. Områder, hvor borgere har adgang i Sundhedshuset, skal indrettes som anvendelseskategori 2 eller 3 alt efter den endelige personbelastning i de forskellige områder i bygningen. Dette er aftalt med Ringsted Kommune på møde (afklaring endeligt antal på projektmøde med bygherre XXX) 20xx. Områder, der alene indeholder kontorfaciliteter, kan eventuelt indrettes som anvendelseskategori 1. Side 16

17 Den endelige personbelastning samt fordeling af personer i bygningen skal fastlægges i brandstrategien af totalentreprenøren. 4.2 FLUGTVEJSFORHOLD Flugtvejsarealer, herunder gange, trapper, flugtvejsdøre og friholdte arealer i rum, skal dimensioneres i henhold til den givne personbelastning, og i øvrigt under hensyntagen til de forskellige funktioner og forskellige personer i bygningen. De eksisterende flugtvejstrapper i bygningen forventes bevaret. Trapperne betjener alle etager fra kælder til 1. sal og har udgang i stueplan. Ved udarbejdelse af den endelige indretning skal det sikres, at alle områder har adgang til flugtveje samt eventuelt redningsåbninger i det omfang, det er krævet i bygningsreglementet. Ved etablering af adgangskontrol skal det sikres, at flugtvejsforhold for personer i byggeriet ikke forringes. Der skal desuden sikres tilstrækkelig depotkapacitet, således at opmagasinering i flugtvejsarealer undgås. 4.3 PASSIVE BRANDSIKRINGSELEMENTER Omfanget af passiv brandsikring skal fastlægges i henhold til gældende bestemmelser eller således, at der som minimum opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau. Etableres der glasadskillelser, skal brandstrategien tilgodese, at disse så vidt muligt placeres, så der kan anvendes brandmæssigt uklassificerede glaspartier. For møderum og lignende med behov for diskretion skal der vælges løsninger, som både tilgodeser diskretionsbehovet og behovet for tilstrækkeligt udsyn fra rummet, såfremt udsyn er nødvendigt af brandmæssige hensyn. Installationsgennemføringer og andre gennembrydninger i brandmæssige adskillelser skal tætnes forsvarligt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. Dette gælder både nye og eksisterende gennemføringer og gennembrydninger. Lukninger og tætninger skal udføres med produkter, der er godkendt til den aktuelle anvendelse. Alle brandtætninger skal mærkes af den virksomhed, der udfører tætningerne, og det anvendte tætningssystem skal kunne identificeres. Der skal tages hensyn til mulighed for udskiftning af installationer. 4.4 AKTIVE BRANDSIKRINGSANLÆG Der skal etableres automatisk brandalarmanlæg (ABA) i bygningen. Øvrige aktive brandsikringsanlæg skal etableres i henhold til gældende lovgivning under iagttagelse af bygningens anvendelse, personbelastning og brandmæssige indretning. Side 17

18 Etableres uklassificerede glasadskillelser mod for eksempel møderum, kan der opstå krav om automatisk varslingsanlæg i bygningen. Dette skal fastlægges i brandstrategien. For sammenkoblede brandsikringsanlæg skal det sikres, at alle anlæg og indbyrdes sammenkoblinger fungerer efter hensigten. Bygningens ABA-anlæg skal være det styrende og overvågende anlæg. Sammenkobling og overvågning af brandsikringsanlæg skal udføres i henhold til gældende standarder, og inden ibrugtagning skal der udføres en udvidet inspektion/funktionstest og deraf afledt godkendelse i henhold til DBI Retningslinje 006. Der bør så vidt muligt etableres de nødvendige tiltag for at undgå svigt i de aktive brandsikringsanlæg. 4.5 REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSFORHOLD Det skal sikres, at redningsberedskabet har forsvarlige muligheder for deres rednings- og slukningsarbejde i bygningen. Redningsberedskabets overordnede indsatsforhold for hele byggeriet skal beskrives i forbindelse med fastlæggelse af brandstrategien. Der bør i forbindelse med brandstrategien udarbejdes en oversigtstegning, der viser for eksempel tilkørselsveje og brandveje omkring bygningen, redningsberedskabets indtrængningsveje, placering af brandcentral med videre. Der skal være mulighed for naturlig eller mekanisk røgudluftning af alle områder i bygningen. Side 18

19 5 KONSTRUKTIONER Som udgangspunkt forventes eksisterende bærende og stabiliserende konstruktioner bevaret. Nyindretningen bør indrette sig dette vilkår, hvor der indarbejdes enkelte nye dørhuller og nedbrydninger. Hvis totalentreprenørens projekt indebærer konstruktive ændringer i forbindelse med sammenbygninger eller i forbindelse med ombygninger, skal totalentreprenøren projektere og udarbejde fuldt dækkende projektdokumentation for ændringerne og eventuelle forstærkninger. Projektdokumentationen skal desuden omfatte ændringernes/forstærkningernes betydning for de uændrede konstruktioner og for fundamenter og jord. Projektdokumentationen skal endvidere omfatte interimskonstruktioner. Projektdokumentationen skal dokumentere, at den ændrede bygning opfylder gældende normer og standarder for konstruktioner, fundering og sikkerhedsniveau, inkl. dokumenteation for fundering i forbindelse med sammenbygning i kælder hhv stueplan. Eventuelle forstærkninger må ikke være synlige i det færdige byggeri. Totalentreprenøren skal gøre sig bekendt med det projektmateriale, der foreligger for de eksisterende konstruktioner 1. Det er uvist, om dette projektmateriale er fuldt dækkende for de eksisterende konstruktioner, og om det kan danne fuldt dækkende grundlag for eventuelle konstruktive ændringer i bygningen. Hvis totalentreprenøren finder, at den foreliggende dokumentation for de eksisterende konstruktioner ikke er tilstrækkeligt grundlag for eventuelle påtænkte ændringer, skal totalentreprenøren udføre nødvendige undersøgelser og nødvendig supplerende dokumentation. Bygherren udarbejder ikke dokumentation udover det allerede foreliggende projektmateriale. Projektdokumentationen skal opfylde kravene i SBI anvisning 223 og Eurocodes. Projektdokumentationen skal blandt andet omfatte metodebeskrivelse, statisk dokumentation, eventuel geoteknisk projekteringsrapport, arbejdsbeskrivelser, arbejdstegninger, myndighedsdokumentation og besvarelse af og implementering af eventuelle myndighedskrav. Projektdokumentationen skal være gransket og kvalitetssikret inden udførelse. Granskningen og kvalitetssikringen skal dokumenteres. Projektdokumentationen og dokumentationen for granskning og kvalitetssikring skal på bygherrens foranledning fremsendes til bygherren. 1 Ringsted Komunens tegninger og beregninger vedr. eksisterende bygninger fremgår af udbudsdokumenter iht. dokumentliste; Udbudsbilag 10.F. Side 19

20 6 KOMPLETTERING Generelt Overalt indenfor matriklen skal indtænkes handikapvenlige løsninger. Her gælder tilgængeliged for kørestolsbrugere, svagt gående, svagt seende og/eller konfuse borgere. Ledelinjer i hovedadgangsveje skal anvendes i gulvbelægninger såvel som i terrænbelægninger. Bevidst anvendelse af farvevalg/skift som wayfinding for den svagtseende/konfuse borger. Der skal være tydelig forskel på gulv- og vægflader, ligesom døre skal fremstå tydelige ift. vægflader, evt. ved brug af kontrastfarver e.l. Dette er særligt væsentligt for at synssvage borgere har bedre mulighed for at orientere sig. Der skal tydeligt defineres overgange mellem gulve, vægge og døre for at underbygge en oplevelse af tryghed for alle borgere. Generelt ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning og kvalitet, som det ses i den eksisterende bygning, KLC. I forhold til tilgængelighed i bygningen projekteres generelt iht. BR15. Dog er der foretaget nogle opgraderinger for at øge tilgangeligheden for ældre- og handicappede borgere. Dette gælder bl.a. gulve/dørtrin, dørbredder, handicaptoiletter, gangbredder og vendearealer. 6.1 YDERVÆGSKOMPLETTERING, GENERELT Som nævnt i Byggeprogram del 1, skal kun få dele af de eksistrende ydervægskompletteringerne renoveres/udskiftes. Ydervægskomplettering skal generelt udføres med tilsvarende materialeholdning, som i den eksisterende bygning. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Montage af kompletterende dele i ydervægge skal udføres til opfyldelse af samtlige funktionsmæssige krav stillet for den enkelte bygningsdel. 6.2 INDERVÆGSKOMPLETTERING, GENERELT Indervægskomplettering skal generelt udføres af standardiserede produkter af anerkendte fabrikater i henhold til gældende EN/DS/ISO-standarder og omfattet af en branchekontrolordning. Indvendige lette vægge udføres generelt i gips/stålsystem med teleskopløsning i top og med en sådan stivhed, at planheden ikke ændres som følge af skiftende rumtryk. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Side 20

21 6.2.1 DØRE OG INDVENDIGE PARTIER Døre & karme Døre og karme skal generelt være velegnede til byggeriets funktioner henholdsvis administration, fællesfunktioner, og opfylde gældende myndighedskrav herfor. Generelt vil låse og øvrige beslåning blive aftalt i forbindelse med projekteringen, og der skal påregnes anvendelse af adgangskontrol i forbindelse med visse døre, hvor også Privat lægepraksis på 1. sal skal have særskilt adgangskontrol. Dørblade udføres robuste med glat overflade og hårde kanter. Beslåning skal være dimensioneret i forhold til døres vægt og funktion. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Der skal medregnes etablering af automatiske døre, som skydedøre eller hængslede døre på 1/3 af dørene i byggeriet. Dørkarme udføres som træ. Der skal etableres handikapvenlige løsninger både ift. dørbredder og placering af døre og der skal indbygges automatiske døre i hovedadgangsveje. TE skal være opmærksom på krav om øget dørbredde til ny klinikrum. Døråbninger skal have tilstrækkelig bredde til at sikre nødvendig transport af gods til og fra forskelle funktioner i administrationen, klinikrum og eksisterende træningslokaler, m.m. Øvrige dimensioner og venderadier er tilsvarende vigtige, herunder dimensioner på ny personelevatorer. Døre skal udføres uden dørtrin. Entredøre og døre i hovedadgangsveje og planlagte indendørsruter skal projekteres ud fra kvalitetsniveau A iht. SBI-anvisning 222, Tilgængelige boliger. Dette gælder også ovennævnte adgangsveje til administration samt klinikrum og træningslokaler. Øvrige døre projekteres iht. kvalitetsniveau B i SBI-anvisning 222, Tilgængelige boliger. Indvendige partier Indvendige glaspartier skal udføres i stål- eller alukonstruktion. Der skal udføres sikkerhedsglas, hvor dette er påkrævet. Indvendige partier skal generelt opfylde myndighedskravene. 50% af glasarealet i indvendige glaspartier skal forsynes med egnet folie for passende diskretion ift. indblik/udsyn. Gangarealer Gangarealer skal alle steder med borgeradgang anvises en minimumsbredde for gange på 1,5 M og for vendearealer på min. 1,5x1,5 M iht. kvalitetsniveau B i SBIanvisning 222, Tilgængelige boliger. Side 21

22 Handicaptoiletter Handicaptoiletter projekteres iht. kvalitetsniveau A i SBI-anvisning 222, Tilgængelige boliger.1 stk. handikaptoilet skal indrettes pr. etage for personale hhv borgere iht. rumprogram. 6.3 VINDUER OG UDVENDIGE PARTIER Nye facadeelementer udføres i materialer og konstruktion, som er velegnede til formålet og som opfylder myndighedskravene. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Designet skal være i harmoni med det eksisterende byggeris samlede udtryk og opfylde alle krav til funktion, betjening af oplukkelige vinduesfelter, afskærmning for sol, indblik, hygiejne, service og vinduespolering, energirigtige løsninger etc. Udvendige adgange nyt vindfangs parti ved ny sekkundær indgang samt udskiftning af transportporte skal være arkitektonisk tilpasset og udføres hensigtsmæssigt og i forhold til funktionen. Ved primære indgange regnes med anvendelse af indgangssystemer, der hindrer trækgener. Vinduespartier, som udsættes for direkte sollys inden for tidsrummet 05 18, skal forsynes med nødvendig solafskærmning. Udvendig solafskærmning kan blive nødvendig af hensyn til termisk indeklima og energibalance. Ved valg af solafskærmning skal følgende kriterier opfyldes: Enkel brug og regulering, god holdbarhed og nem rengøring af både afskærmning og vinduer. Lyset må ikke forvrænges (tones) af reflekterende belægninger, og udsyn ikke hindres i væsentlig grad. Solafskærmning skal kunne styres manuelt af hensyn til blænding og indkig. 6.4 DÆK (UNDERGULVE) Undergulve udføres således, at disse er bestemt for den anviste type gulvbelægning, og at der kan opnås den nødvendige trykstyrke. Undergulve skal kunne modstå generelt slid og trafik. Der må generelt ikke være højdeforskelle imellem to rum. Undergulve i vådrum udføres i henhold til bestemmelserne. Særlig opmærksomhed på trinstøj, skal iagttages. 6.5 LOFTER (NEDHÆNGTE LOFTER) Lofter udføres således, at både de akustiske, funktionelle, rengøringsmæssige og æstetiske krav tilgodeses. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Kravene til indeklima og hygiejne gør, at lofter skal være lavemitterende og ikke må kunne afgive eller ophobe støv dokumenteret ved indeklimamærkning eller tilsvarende dokumentation. Der ønskes en rimelig fleksibilitet i forbindelse med Side 22

23 hyppig nedtagning- og genopsætning af lofter samt muligheden for at gennemføre ændringer ved installationsbestykningen i lofterne. Det er ikke et krav, at samme loftssystem skal anvendes overalt, men der skal være sammenhæng mellem loftssystemets design og materiale og funktionen i det pågældende område. 6.6 OVERFLADER GULVE Gulvbelægninger vælges ud fra hensynet til den aktuelle anvendelse, herunder hensyn til slidstyrke, skridsikkerhed, hygiejnekrav, indeklimahensyn, statisk elektricitet, rengøringsvenlighed etc. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Gulve skal være plane og kørevenlige for mobilt materiel og udstyr. Døre udføres uden dørtrin. Endvidere udføres valget ud fra ønske om god komfort i relation til arbejdsmiljøet, handikapvenlighed, sammenhæng med øvrige flader samt den samlede arkitektoniske opfattelse af rum og områder. I bad og toiletrum skal gulvflader flisebeklædes. Gulve projekteres iht. kvalitetsniveau A i SBI-anvisning 222, Tilgængelige boliger. 6.7 OVERFLADER VÆGGE Der vælges overfladebehandling og materiale tilpasset de aktuelle funktions- og udfaldskrav for det pågældende rum. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Alle vægoverflader skal være vaskbare med dækket og lukket overflade, så der ikke ophobes støv. Væggene skal kunne tåle afvaskning med almindelige rengøringsmidler. Overgang mellem vægflader og andre bygningsdele skal udføres, så den forløber jævnt og afsluttes med overside i plan med tilstødende bygningsdele. Bag håndvaske, rengøringsvaske, køkkenvaske ønskes særlig overflade eller materiale, som kan tilgodese hygiejnekrav og slid. I bad og toiletter skal vægoverflader flisebeklædes. Side 23

24 7 MEKANISKE INSTALLATIONER 7.1 GENERELT Projektet skal indeholde alle nødvendige beregninger vedrørende fremtidige forsyningsbehov, forventet energiforbrug og en eksakt beskrivelse af de projekterede anlæg. Det renoverede byggeri skal opfylde Energimærke C, svarende til Energirenoveringsklasse 2 (RK2) i BR15. Opfyldelse af kravet skal dokumenteres af en energirammeberegning iht. BR15 samt en opdateret energimærkning. Overholdelse af krav til maksimale temperaturer om sommeren skal dokumenteres med en simulering (for mest belastede rum), for eksempel med BSIM. Der indregnes simulering for 2 rum i projektet. Se i øvrigt afsnit 3.4. Der etableres energimåling af forbrug af vand, varmt brugsvand og varme. Målingen skal ske elektronisk og forbruget skal registreres via CTS-anlæg. Målinger skal overføres til XX Kommunes server. Alle tekniske anlæg skal styres, reguleres og overvåges af CTS-anlæg med tilslutning til kommunens driftsafdeling. Anlægget skal være kompatibelt med kommunens eksisterende CTS anlæg. Der henvises endvidere til kapitel vedr. bygningsautomatik. Vejledning i normer skal betragtes som krav og må kun afviges efter aftale med XX Kommune. Alle nye installationer skal være tilgængelige og servicevenlige og kunne udskiftes uden bygningsmæssige indgreb. Alle nye skakte skal forsynes med lemme af tilstrækkelig størrelse for inspektion og reparation. Arbejdet skal omfatte alle beskrevne og nødvendige leverancer og ydelser til fuld færdiggørelse af anlæggene, klar til ibrugtagning. Der henvises i øvrigt til bilag x T, Grænseflade til bygherreleverancer. Dette inkluderer også alle nødvendige tilladelser, godkendelser, afprøvninger, indreguleringer, målerapporter, vejledninger, drifts-, service- og vedligeholdelsesinstruktioner. Alle installationer skal overholde krav til sikring mod brand- og røgspredning, specielt henledes opmærksomheden på tætning af rør og ventilationskanaler, der passerer brandsektionerende vægge og etageadskillelser. 7.2 SPILDEVAND Kloaktilslutninger ændres som udgangspunkt ikke. Ringsted Kommune har iværksat en tv-inspektion af kloakledninger i terræn og under bygning. Hvis dele af afløbssystemet er defekt vil kommunen renovere strækningerne for egen regning. Side 24

25 Som led i kvalitetssikringen skal der ved byggeriets færdiggørelse afleveres dokumentation i form af en tv-inspektion for samtlige nye ledninger og evt. renoverede ledningstræk. Afløbssystemet skal i forbindelse med ændringer sikres mod rotter. Der skal sikres mod evt. støjproblemer fra afløbsledninger fra spildevand og regnvand. Udluftning som føres over tag skal placeres og udformes således, at der ikke opstår lugtgener i bygningen via krydskontamination med friskluftsindtag. Sikkerhedsventiler skal føres til gulvafløb i teknikrum. Der skal etableres gulvafløb i teknikrum, toiletrum og brusebaderum. Ved valg af rørmateriale og udformning af anlæg tages der hensyn til nødvendige foranstaltninger for at sikre mod lydtransmittans, brand og rotter. Alle ledninger skal være PVC-frie. 7.3 VAND OG SANITET Eksisterende hovedforsyning forudsættes genanvendt uden ændringer. Dog leveres og monteres målertilbehør for overførsel af forbrugsdata via CTS. Anlæggene skal opbygges, så bakterievækst undgås. Der skal monteres kuglehane eller anden afspærring, så sanitet og armaturer kan udskiftes, og afspærringsventiler på begge sider af reguleringsventiler, der indgår i regulering af anlægsparametre, pumper og målere. Sanitet skal være i en almindelig standard og generelt være nemt at rengøre. I det omfang varmtvandsforsyning udføres med cirkulation, skal cirkulationen uden for brugstiden kunne stoppes i de enkelte forsyningsområder via CTS-anlæg. Varmtvandscirkulation skal være indreguleret ved manuelt indregulerede ventiler eller ved termostatiske cirkulationsventiler. Indreguleringsindstillinger skal udleveres ved afleveringen af byggeriet. Koldvandsystemet skal tilrettelægges så vandkvaliteten optimeres ved at sikre koldt friskt vand på forbrugsstederne, hvor opholdstiden i rørsystemet er så kort som muligt. Armaturer bestykkes med mængdebegrænser. Dette skal sikres vha. vandbesparende armaturer. Ved vask for rengøring undlades mængdebegrænsning. Der skal være berøringsfrie armaturer på alle ofte benyttede håndvaske. Type og fabrikat på berøringsfrit armatur skal aftales inden udførelse. Side 25

26 Klosetter skal leveres med lille og stort skyl. Klosetter skal generelt være med ekstra højde. 1 stk. spuletoilet leveres og monteres efter nærmere aftale. Synlige rør for brugsvand koldt, varmt og cirkulation, udføres af rustfri stålrør med pressfittings. Skjulte rør udføres med PEX rør uden samlinger, ført i tomrør. Fald på afløbsrør i bygning skal være minimum 20. Gulvafløb skal være med rustfri karm og rist og med smørmembran i vådzoner. Ved indbygning af komponenter skal det sikres, at disse er velegnede til den stedlige vandkvalitet og ikke medfører korrosion i installationerne. Placering og isolering skal tage hensyn til at koldtvandsrør ikke opvarmes unødigt og varmtvandsrør ikke køles. Anbringes rør i rørkasser skal disse drænes så man hurtigt opdager eventuelle lækager og deres placering. Låget på rørkasser skal let kunne af- og påmonteres. I teknikrum etableres spulehane for varmt og koldt vand, der placeres nær ved gulvafløb. Der skal udføres 1 stk. udvendigt, frostsikret tapsted til gårdmandens brug. Dette skal sikres mod misbrug. Varmtvandsbeholder tilsluttes fjernvarmens primærside og dimensioneres for fjernvarmeforsyningens sommerforhold, som er 60/40 ºC (40 ºC er maksimal returtemperatur). Brugsvandet skal under normale driftsforhold levere en temperatur på 55 ºC. I forbindelse med fjernelse af bakterier skal vandets temperatur under natdrift en gang ugentligt, natten mellem fredag og lørdag, kunne hæves til 70 ºC. Anlægget skal forsynes med regulering for styring af anlæggets effekt af en impulsvandmåler for vandtilstrømningen til varmtvandsbeholderen, så vandet ikke "overbehandles". For at sikre eliminering af bakterievækst etableres automatisk legionellaprogram for varmvandsbeholderen styret af CTS-anlægget. Temperaturen på koldt brugsvand skal være under 12 C. Rørsystemet skal derfor isoleres så langt frem som muligt mod tapstederne og rør skal tilstræbes ført uden om varmezoner. Håndvaske skal placeres, så de er let tilgængelige. De skal hænge i en passende højde og have en passende størrelse. Ringsted Kommune leverer papirdispensere, sæbedispensere mv., der skal opsættes i bygningen (jf. bilag x, Grænseflade til bygherreleverancer). Totalentreprenøren monterer. De skal kunne ophænges i en passende afstand fra håndvask, sæbebeholderens studs bør placeres minimum 20 cm fra håndvask. Side 26

27 Der udføres et spejl ca. 56 x 80 cm med fasede kanter og spejlholdere. Ved hvert wc skal opsættes toiletrulleholder og reserverulleholder samt knager til tøj og holdere til "Madame-poser". Ved handikap WC monteres to nedklappelige armstøtter. I tekøkken etableres tilslutning til opvaskemaskine. 7.4 VARME Der føres varme til radiatorer, gulvvarmeanlæg, konvektorer, varmeventilatorer, ventilationsvarmeflader og varmt brugsvand. Bygningen forsynes p.t. med xx. I nyt varmeteknikrum leveres og monteres nyt veksleranlæg så der fremover bliver et indirekte anlæg. Eksisterende måler for afregning kan bevares. Anlægget tilsluttes CTS via M-bus kommunikation, se også til afsnit vedr. bygningsautomatik. Det skal påregnes, at rumtemperaturen i mange områder har været lavere ved den tidligere benyttelse, end den vil blive fremover. Derfor vil der være behov for at foretage en fuldstændig ny varmetabsberegning og fastlægge nye varmegivere derudfra. Det skønnes, at det tidligere temperatursæt, der har været brugt i varmeforbrugsanlægget, er 70/50 ºC. Ved fremtidig vekslerdrift skal dette temperatursæt nedsættes for at undgå adfærdsregulerende afgifter. Det er vurderet, at en del af fordelingsanlægget kan genbruges, men at en væsentlig del af radiatorer og konvektorer inkl. ovnstik skal skiftes. Begrænsning af effekter skal tilstræbes, da den faste afgift er afhængig af den maksimale effekt. Dimensioneringsgrundlaget (temperaturer) er følgende: Fjernvarmeside (primærside) Sommer T-frem: 60 ºC T-retur: maks. 40 ºC Vinter T-frem: 70 ºC T-retur: maks. 40 ºC Varmeværkets tekniske bestemmelser skal til ethvert tidspunkt overholdes. Side 27

28 Hovedpumpe og sekundærpumper skal alle være omdrejningsregulerbare energipumper. Pumper og motoriserede reguleringsventiler skal udskiftes på blandekredse i teknikrum. Alle defekte ventiler i øvrigt skal udskiftes. Ventilationsvarmeflader skal forsynes med separate blandesløjfeanlæg monteret tæt på varmefladerne og skal forsynes med en motoriseret tovejsventil. Der monteres de nødvendige strengreguleringsventiler. Termostatventiler skal skiftes under alle omstændigheder på radiatorer/ konvektorer uanset om de bevares eller er nye. Anlæggene skal i det fornødne omfang forsynes med snavssamlere samt med mulighed for udluftning og aftapning. Der må ikke leveres og installeres varmeanlæg med præfabrikeret automatik. 7.5 VENTILATION Der henvises endvidere til Notat fra Ringsted Kommune "Kravspecifikation til Ventilationsanlæg i kommunale ejendomme". Ventilationsanlægget skal være styret efter behov (VAV) ud fra CO 2 og temperatur. Aggregatet udformes med effektiv varmegenvinding, varmeflade samt posefiltre. Om sommeren skal anlæg fungere uden varmegenvinding og med natkøling. Der må ikke leveres og installeres varme- og ventilationsanlæg med præfabrikeret automatik. Indtag placeres hensigtsmæssigt i forhold til trafikale forhold og andre forurenende forhold på området. Afkast skal placeres, så der ikke sker krydskontamination med indtag. Indtags- og afkastkanaler skal kondensisoleres. Opbygningen af ventilationsanlæggene skal tage hensyn til det betjente områdes funktion, intern og ekstern belastning samt energiforbrug. Der skal ved aflevering af ventilationsentreprise forelægges beregninger og målinger af SEL-værdi og varmegenvinding, der viser, at gældende krav i bygningsreglementet er overholdt. Ved en opdeling af ventilation på anlæg skal der tages hensyn til de betjente rums interne varmeudvikling og rummenes orientering med hensyn til solindfald samt rummets brugstid. Det skal dokumenteres, at der bag glaspartier, overalt i bygningen, kan opretholdes et behageligt indeklima. Dette skal blandt andet opnås ved at placere ventilationsarmaturer hensigtsmæssigt. Se i øvrigt afsnit 3.4 vedr. krav til termisk indeklima. Elforbrug til lufttransport må ikke overstige: Side 28

29 VAV: 2100 J/m 3 Udsugning: 1000 J/m 3 Ventilatorerne skal udføres med bagudvendte skovle og have en virkningsgrad for: 100 % luftmængde virkningsgrad = 60 %, 60 % luftmængde, virkningsgrad = 80 % Dette sikres ved bl.a. at benytte gode armaturer og filtre samt effektiv ventilator og motorer. Ved temperatursættet T ude = -12 ºC/90 % RF og T inde = 22 ºC/40 % RF stilles der følgende krav til genvindingen: Varmevekslere skal have en temperaturvirkningsgrad på min. 80 %. Udsugningsanlæg Der skal etableres kontroludsugning for grundventilationen af toiletter, bade- og omklædningsrum, tekøkkener, depoter, teknikrum og rengøringsrum. Der etableres direkte udsugning fra kopimaskiner o. lign. Se afsnit 3.4 vedr. krav til luftskifte. 7.6 TEKNISK ISOLERING Installationer isoleres efter gældende normer. Rørgennemføringer i dæk og vægge skal udføres i henhold til DBI vejledning 31. Synlige rør afsluttes med en rengøringsvenlig isoleringsafslutning. Rør og CTSforbundne komponenter mærkes. Alle rør mærkes ved afspærringsventiler, på begge sider af væg- og dækgennemføringer og ellers pr. løbende 10 m elinstallationer. 7.7 HØJSPÆNDINGSFORSYNING Der forudsættes ikke at skulle ske ændringer på højspændingsforsyningen. 7.8 LAVSPÆNDINGSFORSYNING KRAV OG FORUDSÆTNINGER Der etableres xx stk. ny hovedtavle for bygningen, der via fordelingstavler forsyner undertavler, gruppefordelingstavler og tekniktavler via hovedkabler. Side 29