4 HOVEDSTABILITET Generelt 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2"

Transkript

1 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET Generelt Vandret lastfordeling Eksempel - Hal efter kassesystemet Lokale vindkræfter Eksempel Hal efter skeletsystemet Eksempel - Tværvægsbyggeri Eksempel - Kombinationsbygning Opstilling af model Eksempel - Regneeksempel

2 4.1 Generelt Enhver bygning skal være stabil overfor alle forekommende kombinationer af lodrette og vandrette belastninger. I Dansk Ingeniørforeningsnorm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, DS 409, er der redegjort for de lastkombinationer der skal undersøges. For hver aktuel lastkombination eftervises bygningens stabilitet ved at eftervise at følgende tre betingelser alle er opfyldte: 1. Hver enkelt bygningsdel er i stabil ligevægt. 2. Hver enkelt bygningsdel kan modstå de påførte kræfter. 3. Samlingerne mellem de enkelte bygningsdele kan over føre de fornødne kræfter fra bygningsdel til bygningsdel. Figur 4-1: Lodret snit For de lodrette belastninger svarer punkt i blot til den sædvanlige lastnedføring gennem bygningen. Dette fører for hver bygningsdel til et antal laster som bygningsdelen skal undersøges for i forskellige kombinationer. Nogle af bygningsdelene vil endvidere være aktive ved optagelse af vandrette belastninger på bygninger, eksempelvis således: a: Facadeelementerne optager vindlasten ved pladevirkning, idet de fører vindlasten videre til etagedækkene. Samtidig optager facadeelementerne lodret last. b: Etagedækkene fører ved skivevirkning vindlasten videre til stabiliserende skivevægge. Samtidig optager etagedækkene lodret last. c: De stabiliserende skivevægge fører ved skivevirkning kombinationen af vindlastresultanterne og samtidigt virkende lodret last ned til fundament. 4.2

3 Redegørelsen for optagelse af vandrette belastninger fører således til et ekstra sæt lastkombinationer som de pågældende bygningsdele skal undersøges for, på linje med lastkombinationerne for lodret last alene. Figur 4-2: Dækplan Figur 4-3: Vægopstalt 4.3

4 Figur 4-4: Principdiagram for statisk beregning Principielt rummer hovedstabiliteten således hele den statiske beregning. En sikker gennemførelse af den statiske beregning vil imidlertid sædvanligvis kræve at den udarbejdes i en overskuelig struktur. Eksempelvis som illustreret i det følgende diagram hvor pilene repræsenterer videregivelse af belastninger. Oplysningerne kan alternativt gå modsat de viste pile i form af oplysning om modstandsevner. I denne sammenhæng er emnet hovedstabilitet herefter begrænset til at omfatte en fastlæggelse af belastningerne på de forskellige bygningsdele. 4.2 Vandret lastfordeling De vandrette belastninger på bygningen er som regel enten vindlast eller masselast og eventuelt jordtryk på kældervægge. Foruden den farligste vindlast virkende direkte på de enkelte bygningsdele, er det også nødvendigt at bestemme vindlastens resultanter på bygningen for at kunne vurdere bygningens overordnede stabilitet. Ved denne beregning ses bort fra indvendige vindtryk, da disse ikke giver nogen resulterende vandret belastning på bygningen. Vindlastens resultanter angives normalt som linjelaster på dækskiverne svarende til forskellige vindretninger, idet vandret last på tagopbygning føres til tagdæk og vandret last på hver etages facader fordeles ligeligt til de omgivende dæk. 4.4

5 Figur 4-5: Linielaster på dækskiver Sikkerhedsnormen kræver, at den overordnede stabilitet skal vurderes for den farligste af de to belastninger, vindlast og vandret masselast. Den vandrette masselast beregnes normalt i Danmark som 1,5 % af de regningsmæssige lodrette belastninger og dækker virkningerne af skævheder i opførelsen samt mindre jordrystelser. Ligesom vindlastens resultanter angives den vandrette masselasts resultanter sædvanligvis som linjelaster på dæk skiverne. Masselasten varierer meget fra byggeri til byggeri, men normalt vil en overslagsmæssig beregning med følgende regningsmæssige værdier af bidraget til den vandrette masselast pr. m 2 etageareal være dækkende: Tagdæk: V d = 0,15 kn/m 2 Etagedæk, boliger V d = 0,20 kn/m 2 Etagedæk, let erhverv V d = 0,25 kn/m 2 Etagedæk, tungt erhverv V d = 0,30 kn/m 2 I de fleste tilfælde vil disse værdier kunne reduceres en del ved en nøjere efterregning af den aktuelle bygning. Den vandrette masselast regnes at kunne virke i enhver retning, idet resultanten på de forskellige dækskiver alle virker i samme retning på samme tid. 4.5

6 I bygninger med kælder forekommer der vandrette laster udover vindlast og masselast. De udvendige kældervægge påvirkes af jordtryk og eventuelt også af vandtryk. For den overordnede stabilitet har dette specielt betydning hvis der er forskel i terrænniveauet mellem husets facader. I så tilfælde vil dækket over kælderen blive påvirket af en resulterende vandret last, svarende til forskellen i jordtryk på de to sider af bygningen. Figur 4-6: Tværsnit I kælder med ensidigt jordtryk Der eksisterer flere modeller til bestemmelse af reaktionernes fordeling, modeller der sikrer at reaktionerne holder dækskiven i ligevægt, og som samtidig fordeler reaktionerne i forhold til de stabiliserende vægges forskellige stivheder. For byggerier indtil 5-6 etagers højde med stabiliserende vægskiver er bestemmelse af vægskivernes stivhed meget usikker, fordi bevægelse i fundament og glidning i samlinger bidrager væsentligt til de samlede flytninger. Bestemmelse af reaktionsfordelingen baseres derfor ofte på en skønsmæssig vurdering af de enkelte vægskivers stivhed. Disse forhold betyder at visse dele af konstruktionen vil blive belastet til kapacitetsgrænsen før andre, når lasten vokser op. Hvis konstruktionen disse steder var af sprød karakter ville videre belastning her føre til brud, før de sidste stabiliserende bygningsdele nåede den forudsatte udnyttelse. Derfor er det altid nødvendigt med gennemgående sammenhængsarmering i dækskiverne, ligesom samlingerne i det stabiliserende system bør udformes på en måde så sprødbrud undgås. Dette er da også en klar forudsætning for de følgende eksemplers enkle metoder til bestemmelse af reaktionsfordelingen. For analyse af byggerier der ikke dækkes af de gennem gående eksempler kan henvises til: Skivebygningersstatik, 1985, forelæsningsnotat nr. 68 fra Instituttet for Husbygning, DTH. 4.6

7 Når dækskivernes farligste vandrette lastresultanter er bestemt i de forskellige retninger, er næste opgave at bestemme de tilhørende vandrette reaktioner på dækskiven ved de stabiliserende vægge eller søjler. Ved analyse af den overordnede stabilitet gennemføres normalt kun én gennemregning af reaktionsfordelingen for hver lastretning, idet fordelingen bestemmes for den regningsmæssige resultant af vindlast og vandret masselast der er størst. Det vil sige for en linjelast på hver dækskive af størrelsen hvor γ f er partialkoefficienten på vindlast W k v d er den karakteristiske værdi af vindlastens resultant på dækskiven er den vandrette masselast på dækskiven målt udjævnet pr. arealenhed af dækskiven er bygningernes dybde målt i den pågældende lastretning Eksempel - Hal efter kassesystemet Figur 4-7: Isometri Bygningen forudsættes beliggende i et område med nogen bebyggelse, så hastighedstrykket findes af figur i DS 410 svarende til terrænklasse z o = 0,05 og med z = 7,5 m: Facader og gavle er over for vindlast simpelt understøttet ved terræn og tagdæk. 4.7

8 Formfaktor for tangentiel vindlast på taget på langs ad bygning: idet a 2 < 7 h b. Karakteristisk værdi af vindlastresultanten på dækskiven på langs ad bygning: Figur 4-9: Tværsnit i hal Figur 4-8: Længdesnit i tag med ovenlys For vind på tværs af bygning er formfaktoren for tangentiel vindlast på taget c t = 0,006, så den karakteristiske værdi af vindlastresultanten på tværs af bygningen bliver For den vandrette masselast på tagdækskiven kan regnes med en regningsmæssig værdi af størrelsen 4.8

9 Regningsmæssig vandret lastresultant på tagdækskiven: 1. På langs ad bygning: 2. På tværs af bygning: Figur 4-10: Dækskive For vind på langs ad bygningen regnes tagdækskiven simpelt understøttet af de langsgående facader. Reaktionen på hver facade bliver som fordeles videre til facadeelementerne. Tilsvarende fås for vind på tværs: 4.9

10 Figur 4-11: Opstalt af gavlelement som i dette tilfælde kan fordeles jævnt over gavlelementerne i hver gavl. For det enkelte gavlelement fås Herefter skal styrken af væg- og tagskive samt samlingerne mellem skiverne og stabilitet som væg eftervises. Bemærk at der ved den overordnede stabilitetsberegning er set bort fra eventuelt sug/tryk på inderside af facadernes opkanter over tag Lokale vindkræfter Det indvendige sug eller overtryk har betydning for vindbelastningen på de enkelte dele af facaderne og taget. Den karakteristiske fladelast på de enkelte bygningsdele bestemmes ved hvor c i og c y er formfaktoren for vindlast på henholdsvis inder- og yderside af bygningsdelen. Største opadrettede vindlast på taget svarer til indvendigt overtryk, c i = 0,2 sammen med udvendigt sug, c y = 2,0: 4.10

11 Største udadrettede vindlast på facader svarer til indvendigt overtryk sammen med lokalt udvendigt sug, c y = 1,1: Største indadrettede vindlast på facader svarer til indvendigt undertryk, c i = 0,3 sammen med lokalt udvendigt tryk, c y = 0,9: Disse fladelaster indgår i de forskellige lastkombinationer der skal undersøges for hver enkelt bygningsdel Eksempel Hal efter skeletsystemet Bygningen forudsættes beliggende nær en fjord, så hastighedstrykket findes af figur i DS 410 svarende til terrænklasse z o = 0,01 med z = 8,0 m: Facader og gavlpartier er overfor vindlast understøttet ved fundament og tag. Alle søjler regnes indspændt i fundament og i toppen forbundet til et uendeligt stift tagdæk. Ses bort fra tangentiel vindlast på facaden og regnes med c t = 0,006 for tangentiel vindlast på taget, bliver den karakteristiske vindlastresultant på dækskiven for vind på langs ad bygningen: og for vind på tværs: 4.11

12 For den vandrette masselast på tagdækskiven kan anvendes en regningsmæssig værdi af størrelsen Regningsmæssig vandret lastresultant på tagdækskiven: 1. På langs ad bygning: 2. På tværs af bygning: Figur 4-12: Tværsnit i hal Figur 4-13: Isometri af bærende system 4.12

13 Den vandrette lastresultant fordeles af dækskiven til søjle toppene i forhold til søjlernes stivhed. I eksemplet regnes søjlerne i de to facadelinjer at være ens med stivhederne (EI/l 2 ) L og (EI/l 2 ) B for udbøjning henholdsvis på langs og på tværs af bygningen. Søjlerne i midterlinjen regnes at have de tilsvarende stivheder α L (EI/l 2 ) B og α B (EI/l 2 ) B. For den aktuelle bygning forudsættes Med n = 5 søjler i hver linje på langs af bygningen fås følgende reaktion på dækskiven ved hver søjletop for vandret last på langs ad bygningen: Facadesøjle: Midtersøjle: Tilsvarende fås for vandret last på tværs af bygningen: Facadesøjle: Midtersøjle: 4.13

14 Ud over de anførte vandrette laster fra vind og masselast skal søjlerne beregnes for vandrette bremsekræfter fra eventuelle kraner. Figur 4-15: Skivelastens overføring til søjlerække Figur 4-14: Opstalt af søjler Eksempel - Tværvægsbyggeri Figur 4-17: Isometri Figur 4-16: Tværsnit i nederste etage 4.14

15 Bygningen forudsættes beliggende i bymæssig bebyggelse, så hastighedstrykket findes af figur i DS 410 svarende til terrænklasse z o = 0,3 og med z = 16,0 m: Der regnes med tangentiel vindlast svarende til c t, = 0,01 på facader og gavle. Den karakteristiske værdi af den totale vindlastresultant på dækskive mellem etagerne bliver der ved for vind på langs ad bygning: For vind på tværs af bygning føres den tangentielle vindlast på gavlene direkte til fundament af gavlskiverne. Den karakteristiske vindlastresultant på en dækskive mellem etagerne er dermed for vind på tværs af bygning: For den vandrette masselast på hver af dækskiverne mellem etagerne regnes svarende til bolig med en regningsmæssig værdi af størrelsen For hver dækskive mellem etagerne fås dermed følgende regningsmæssige vandrette laster: 1. På langs ad bygning: 2. På tværs af bygning: 4.15

16 Figur 4-18: Tagets kontur En tilsvarende bestemmelse af lastresultaterne på dækskiven under taget afhænger af tagets udformning. 1. På langs ad bygningen er masselasten i det viste eksempel afgørende, så der kan regnes med 2. På tværs af bygningen er vindlasten afgørende: idet tagets højde er 0,5 B tanα For last på langs ad bygningen fordeler dækskiven lastresultanten ligeligt til de n = 3 stabiliserende længdevægge ved trapperummene. Fordelingen kan anvendes selv om længdevæggen ikke står i lastresultantens angrebslinje, idet excentricitetsmomentet på dækskiven blot optages via reaktioner ved tværvæggene. Reaktionen på hver dækskive mellem etagerne bliver ved hver af de stabiliserende længdevægge 4.16

17 De vandrette kræfter på en stabiliserende længdevæg kan dermed optegnes som vist på vægopstalten, hvor faktoren k x betegner forholdet mellem den vandrette last på tagdæk skiven og den vandrette last på de øvrige dækskiver. Aktuelt er regnet med k x = 1,0 jævnfør det for W xd angivne. Figur 4-19: Plan For vandret last på tværs af bygningen kan dækskiven regnes at føre lasten ind til tværvæggene svarende til en simpel fordeling efter afstandene mellem tværvæggene. For en indvendig tværvæg nr i, der ligger med afstandene l i-1 = 7,2 m og l i = 2,4 m til de to nabotværvægge bliver De vandrette kræfter på den enkelte tværvæg bliver som vist på opstalten, idet Herefter skal de enkelte vægskivers styrke og stabilitet eftervises, jfr. afsnit

18 Figur 4-20: Vægopstalt, længdevæg Figur 4-21: Vægopstalt, tværvæg Eksempel - Kombinationsbygning Figur 4-22: Isometri 4.18

19 Kombinationsbyggerier er gerne kendetegnet ved forholdsvis få stabiliserende vægge der koncentrerer sig omkring trappetårne og andre skakte, Dette kræver almindeligvis en nøjere gennemregning, før lastfordelingen på de stabiliserende vægge er bestemt. I dette eksempel præsenteres en af de enklere metoder til bestemmelse af denne lastfordeling. Bygningen forudsættes beliggende i et kvarter med spredt erhvervsmæssig bebyggelse, så hastighedstrykket findes af figur i DS 410 svarende til terrænklasse z o, = 0,05 og med z = 14,6 m: Figur 4-23: Tværsnit I bygning Der regnes med tangentiel vindlast svarende til c t = 0,01 på facader og gavle. Den karakteristiske værdi af den totale vindlastresultant på en dækskive mellem etagerne bliver dermed for vind på langs ad bygningen: 4.19

20 Tilsvarende for vind på tværs: Det skal bemærkes at bidraget fra tangentiel vindlast er relativ beskedent. For den vandrette masselast på hver af dækskiverne mellem etagerne regnes svarende til let erhverv med en regningsmæssig værdi af størrelsen Den regningsmæssige totale vandrette lastresultant på hver dækskive mellem etagerne bliver da: 1. På langs ad bygning: 2. På tværs af bygning: En tilsvarende bestemmelse af lastresultanterne på dækskiven under taget afhænger af tagets udformning. 1. På langs ad bygning er masselasten i det viste eksempel afgørende, og idet tagetagen regnes udnyttet svarende til taglast med v d = 0,15 kn/m 2 fås 2. På tværs af bygningen er vindlasten afgørende, så her fås 4.20

21 De her anførte lastresultanter vil for den skitserede bygning angribe i bygningens midterakser. Ved mere uregelmæssige bygninger eller ved store bygninger der kræves undersøgt for vridning, vil de vandrette lastresultanter kunne angribe langs andre linjer Opstilling af model Dækskiven betragtes nu med systemet af stabiliserende vægge indtegnet: Figur 4-24: Plan af dækskive Dækskiven forudsættes at være uendelig stiv. Dækskivens bevægelse vil være sammensat af en vandret translation, δ, og en drejning, θ, om systemets vridningscentrum. De stabiliserende vægges deformation forudsættes at vokse proportionalt med den vandrette last. Figur 4-25: Opstalt, stabiliserende væg 4.21

22 Figur 4-26: Beskrivelse I (x,y) koordinatsystem Dækskiven med systemet af stabiliserende vægge beskrives i et sædvanligt (x,y) koordinatsystem. Dækskivens reaktion ved vægge parallelt med x-aksen betegnes R xi, og den enkelte af disse vægges stivhed betegnes α i D, hvor D er en fælles referenceværdi. Værdien α i bliver således den enkelte vægs relative stivhed. Tilsvarende for vægge parallelt med y-aksen betegnes dækskivens reaktion R yj og de tilsvarende stivheder betegnes α i D De relative stivheder, α i og α j, kan i mange tilfælde fastlægges ved et rent skøn, blot dette skøn afspejler størrelsesordenen af den enkelte vægs stivhed. Det afgørende er at nå frem til en reaktionsfordeling der er i ligevægt med de ydre kræfter. For den vandrette resultant W x, af kræfterne på dækskiven i x-aksens retning angribende i systemets vridningscentrum, bliver dækskivens bevægelse en ren translation, δ, i x-aksens retning. De tilhørende reaktioner bliver 4.22

23 Den samlede reaktion er hvilket indsat i udtrykket for R xi (W x ) giver Betingelsen for at resultanten W x angribende i afstanden y o fra x-aksen netop angriber i systemets vridningscentrum er, at det resulterende moment af kræfterne R xi om et punkt med y-koordinaten y o er nul. Denne betingelse kan skrives: Tilsvarende fås for kræfter i y-aksens retning:

24 En vilkårlig vandret resultant på dækskiven kan ækvivaleres med en resultant gennem systemets vridningscentrum plus et moment, M w, om dette vridningscentrum. For et rent moment, M w, på systemet bliver dækskivens bevægelse en ren drejning, θ, om systemets vridningscentrum. Reaktionen ved de enkelte vægge bliver da: Disse reaktioners resulterende moment om vridningscentret kan skrives således: Indføres systemets relative vridningsstivhed ved kan det resulterende vridningsmoment skrives Indføres dette i udtrykkene for reaktionerne ved de enkelte vægge bliver: 4.24

25 Endelig summeres bidragene fra translation og vridning, så reaktionerne på de enkelte vægge i alt bliver: Vridningsmomentet, M w, bestemmes for en vilkårlig vandret lastresultant W som hvor z er den vandrette lastresultants momentarm om vridningscentret (x o,y o ). Figur 4-27: Vandrette lastresultanter på dækskive For bygninger indtil 5-6 etagers højde vil væggenes reelle stivhed kunne antages at være proportionale med deres respektive modstandsevner. For sådanne bygninger kan den relative stivhed for en stabiliserende væg anslås som den mindste af værdierne α 1, α 2 og α 3 i henhold til det viste skema. For α 1 og α 2 betragtes det mest kritiske element i væggen, idet h o regnes op til tagdæk fra underside af det pågældende element. 4.25

26 Figur 4-28: Skønnede værdier for relative stivheder Eksempel - Regneeksempel Med eksemplets regulære form på bygningen er det naturligt at indlægge (x,y)-systemet med akse i facade- og gavllinje. Som vist på planen regnes væggene parallelt med x-aksen at være bærende, medens væggene parallelt med y-aksen ikke er bærende. Figur 4-29: Plan af dækskive 4.26

27 Først findes hver vægs relative stivhed og placering i (x,y)-systemet. idet de stabiliserende vægges højde er 13,6 m og de alle regnes massive. For vandret last på langs ad bygningen forudsættes For vandret last på tværs af bygningen forudsættes Reaktionen på de stabiliserende vægge fra hvert etagedæk findes nu af formlerne og Da både W xd og W yd kan skifte fortegn, findes farligste reaktion af skemaet som den numerisk største reaktion for hver væg. For reaktionerne fra tagdækket reduceres med faktoren 0,60 for W xd og med faktoren 0,84 for W yd, jævnfør den første del af eksemplet. 4.27

28 Herefter består opgaven i stabilitets- og styrkeeftervisning for hver vægskive for belastninger som anført nedenfor. Hvis det nu viser sig at væg 3 y ikke kan modstå de beregnede reaktioner kan det forsøges at omregne den vandrette last. fordeling med en mindre værdi af α j for denne væg. Dette har dog kun mening hvis den første gennemregning fører til at de øvrige vægge ikke udnyttes fuldt ud. I det aktuelle eksempel specielt væg 2 y. Figur 4-30: Vægopstalter 4.28

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Indhold. 1. Alment BETONELEMENT-FORENINGEN. Dokumentationsark og vejledning Version Skivebygningers hovedstabilitet

Indhold. 1. Alment BETONELEMENT-FORENINGEN. Dokumentationsark og vejledning Version Skivebygningers hovedstabilitet Indhold 1. Alment...1 2. Resultatudskrifter...2 2.1 Systemdata...2 2.2 Vægskiver...2 2.3 Vægplan...3 3. Vejledning...4 3.1 Indtastning af systemdata...5 3.2 Indtastning af etagekonturer...6 3.3 Indtastning

Læs mere

Indhold. 1. Alment BETONELEMENT-FORENINGEN. Dokumentationsark og vejledning Version Skivebygningers hovedstabilitet

Indhold. 1. Alment BETONELEMENT-FORENINGEN. Dokumentationsark og vejledning Version Skivebygningers hovedstabilitet Indhold 1. Alment... 1 2. Resultatudskrifter... 2 2.1 Systemdata... 2 2.2 Vægskiver... 2 2.3 Vægplan... 3 3. Vejledning... 4 3.1 Indtastning af systemdata... 5 3.2 Indtastning af etagekonturer... 6 3.3

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5 Skivestatik 5 SKIVESTATIK 1 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5.2 Vægskiver 21 5.2.1 Vægopstalter 22 5.2.2 Enkeltelementers

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stabilitet - Programdokumentation

Stabilitet - Programdokumentation Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge

Læs mere

Programdokumentation - Skivemodel

Programdokumentation - Skivemodel Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation A. Konstruktionsdokumentation A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Juni 018 : 01.06.016 A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Rev. : 0.06.018 Side /13 SBi

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Implementering af det digitale byggeri

Implementering af det digitale byggeri Implementering af det digitale byggeri Proces THT Revit Plug-in KS KS Pro Stabilitet Rumgitter Robot Komponenter KS Sigma Prisberegning Solibri MS Project Tidsplan ArchiCad Database Rapport MagiCad BMF

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til:

Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Binder Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Differensbevægelse (0,21 mm/m målt fra estimeret tyngdepunkt ved sokkel til fjerneste binder) Forhåndskrumning (Sættes

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Scalabygningen Vurdering af bærende konstruktioner COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sagsnr

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Design of a concrete element construction - Trianglen

Design of a concrete element construction - Trianglen Design of a concrete element construction - Trianglen A2. Statiske Beregninger Sandy S. Bato Bygge- og Anlægskonstruktioner Aalborg Universitet Esbjerg Bachelorprojekt A2 Statiske beregninger Side: 3

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System 2012, Grontmij BrS2001112 ISOVER Plus System Indholdsfortegnelse Side 1 Ansvarsforhold... 2 2 Forudsætninger... 2 3 Vandrette laster... 3 3.1 Fastlæggelse af vindlast... 3 3.2 Vindtryk på overflader...

Læs mere

Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej Aalborg

Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej Aalborg Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Praktikprojekt for Kaare Hedegaard 9. semester 2009 Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0. alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt

Læs mere

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner

3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner Tektonik Program lektion 5 8.15-9.00 Stabilitet ved anvendelse af skiver 9.15 9.30Pause 9.30 12.00 Opgaveregning. Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet March 13, 2003 P.H.

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren

Læs mere

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur). Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning

Læs mere

Rossi Danmark ApS s nye lager- og kontorbygning 7. semester afgangsprojekt

Rossi Danmark ApS s nye lager- og kontorbygning 7. semester afgangsprojekt ApS s nye lager- og kontorbygning afgangsprojekt 06-01-2014 Allan Vind Dato: 06/01-2014 1 Allan Vind Aalborg Universitet Esbjerg Byggeri & Anlægskonstruktion Projekttitel: s ApS s nye lager- og kontorbygning

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN

LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN Tekst og illustrationer: Tekst og illustrationer: Lars Zenke Hansen, Civilingeniør Ph.d., ALECTIA A/S 3 LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN I årets to første udgaver af Tegl beskrives luftkalkmørtlers mange gode udførelses-

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

DGF - Dimensioneringshåndbog

DGF - Dimensioneringshåndbog DGF - Dimensioneringshåndbog Jordtryk Spunsvægge og støttemure Torben Thorsen, GEO trt@geo.dk DGF - Dimensioneringshåndbog Dimensioneringshåndbog bliver en håndbog for dimensionering af geotekniske konstruktioner

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt. Statik og bygningskonstruktion Program lektion 6 8.30-9.15 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15. 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Dokumentationsrapport 2008-12-08 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com U D V I

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere