Center for Indsatser til Børn og Unge Familie- & Velfærdsafdelingen Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune EVALUERING AF SPÆDBARNSTERAPI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Indsatser til Børn og Unge Familie- & Velfærdsafdelingen Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune EVALUERING AF SPÆDBARNSTERAPI"

Transkript

1 Familie- & Velfærdsafdelingen Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune EVALUERING AF SPÆDBARNSTERAPI

2 Indhold Sammenfatning... 2 Indledning og formål... 3 Baggrunden for spædbarnsterapi... 4 Spædbarnsterapi i... 4 Metode... 6 Hvad viser kortlægningen?... 7 Hvad er effekten af spædbarnsterapi?... 9 Afslutningsbrev på spædbarnsterapiforløb Litteratur

3 Sammenfatning Spædbarnsterapi er en kortvarig indsats, der henvender sig til børn, der har oplevet traumer i den før-sproglige alder. Formålet med indsatsen er, at sætte ord på de traumer barnet har oplevet og give håbet tilbage. Terapien kan på den måde være med til at bringe orden i barnets kaos ved at gøre traumet til en identificeret del af barnets liv. Denne evaluering består dels af en kortlægning af et udsnit af de spædbarnsterapiforløb der har været i perioden i Børn og Familiehuset 0-14 år og dels af en revidering af det nuværende skema, som anvendes ved afslutningen af et forløb. Evalueringen er baseret på 37 forløb, hvoraf 29 blev afsluttet. Evalueringen viser, at børnene i gennemsnit er 7,7 år når forløbet gennemføres og et forløb varer i gennemsnit lidt under 4 måneder. Børnene har i 79,3 procent af de i alt 29 afsluttede forløb oplevet øget følelsesmæssig trivsel, når afslutningsskemaet er blevet udfyldt, typisk et par måneder efter forløbet er afsluttet. Resultaterne skal dog analyseres med forbehold, da vi ikke har haft mulighed for at finde frem til det samlede antal af spædbarnsterapiforløb og vi ved derfor ikke præcist hvor stort et udsnit af den samlede gruppe af forløb evalueringen dækker over. På baggrund af forbeholdende har der været fokus på, at revidere det nuværende afslutningsskema samt organisering af hvordan spædbarnsterapiforløb fremadrettet registreres på tværs af alle tre dagforanstaltningsenheder i, som alle tilbyder spædbarnsterapi (dvs. Børn- og Familiehuset 0-14 år, Familie- og Ungehuset 4-18 år og Alternativ til Anbringelse). Fremadrettede kortlægninger af spædbarnsterapi vil på denne baggrund inddrage alle spædbarnsterapiforløb i alle tre enheder. 2

4 Indledning og formål Der er to overordnede formål med denne evaluering. Dels at kortlægge afsluttede spædbarnsterapiforløb og dels at revidere måden at registrere spædbarnsterapi på tværs af alle tre dagforanstaltningsenheder, der udbyder spædbarnsterapi. Første del fokuserer på at kortlægge indsatsen i Børn- og Familiehuset 0-14 år i perioden marts 2013 til oktober Spædbarnsterapi gennemføres i alle tre dagforanstaltningsenheder i (fremover CIBU), men kortlægningen fokuserer på de forløb der har været i Børn- og Familiehuset 0-14 år, da de fleste behandlere her har udfyldt det samme afslutningsskema efter spædbarnsterapien er afsluttet. Desuden har der ikke eksisteret en samlet liste over spædbarnsterapiforløb på tværs af de tre enheder og det har derfor også været et hensyn til ressourcer der har medført, at kortlægningen baseres på sager i Børn- og Familiehuset 0-14 år. Evalueringen er foretaget i CIBU fra oktober til december 2016 af praktikant, Katrine Bisgaard og konsulent, Maiken Kruse Westergaard, som spørgsmål kan rettes til på Undervejs i forløbet har der været to fælles drøftelser, hvor alle spædbarnsterapeuter i CIBU har haft mulighed for at kommentere og komme med input til evalueringen. Derudover har vi modtaget kommentarer på evalueringen fra Inger Thormann og Inger Poulsen, der begge har videreudviklet spædbarnsterapi i Danmark siden Første del af evalueringen beskriver baggrunden for spædbarnsterapi, efterfulgt af en beskrivelse af, hvordan spædbarnsterapi udføres i CIBU. Herefter beskrives hvordan kortlægningen er foretaget, efterfulgt af selve resultaterne. Kortlægningen fokuserer på børnenes baggrund i forhold til om de er anbragte eller ej og henvisningsårsagen til at de er blevet henvist til netop spædbarnsterapi. Derudover afrapporteres børnenes gennemsnitsalder, den gennemsnitlige varighed af et spædbarnsterapiforløb, antallet af sessioner/terapier i forløbet, motivationen for at deltage samt en samlet vurdering af terapiens virkning ud fra, hvor vidt børnene oplever øget følelsesmæssig trivsel efter terapiforløbet er ophørt. Anden del af evalueringen indeholder en revidering af den nuværende måde at registrere spædbarnsterapiforløb på tværs af alle tre enheder. På den måde sikrer vi, at sagerne bliver registreret på samme måde fremadrettet samt at spædbarnsterapiforløb på tværs af CIBUs tre dagforanstaltningsenheder bliver registreret samme sted. Forskningen viser, at socialt udsatte børn, der har oplevet svære ting i de første år af deres liv, har større risiko for også at være socialt udsatte som unge og voksne (Heckman & Materov 2007). På denne baggrund er der både menneskelige og samfundsøkonomiske fordele i at undersøge, hvilke 3

5 tidlige indsatser i socialt udsatte børns liv, der bedst muligt kompenserer for de svigt børnene har oplevet (Heckman & Materov 2007; Heckman 2015). Baggrunden for spædbarnsterapi Spædbarnsterapien stammer fra Francoise Dolto og Caroline Eliacheff, som udviklede metoden i Frankrig i 1950 erne (Lindberg 2012). Francoise var børnelæge og psykoanalytiker, og hendes elev Caroline Eliacheff var uddannet læge, psykoanalytiker og børnepsykiater (Lund 2015). Doltos teorier tager udgangspunkt i kendte psykoanalytikere som Sigmund Freud, Jacques Lacan og Melanie Klein. Doltos teorier er primært rettet imod børn i alderen 0-1½ år, og udviklet på baggrund af de problemer hun så hos forældre og børn i hendes daglige arbejde som børnelæge (Thormann & Poulsen 2013). Dolto fokuserer på, at det er vigtigt med kommunikation overfor barnet, at sætte ord på barnets følelser, lidelser og historier, da barnet på den måde vil lære at forstå og sætte ord på egne følelser. På den baggrund er Doltos vigtigste læresætning Lad aldrig barnets smerte blive glemt (Thormann & Poulsen 2013). Dolto påpeger også, det er vigtigt at hun er børnenes terapeut og ikke deres omsorgsperson, da hun ikke mener det er muligt at kombinere det at være omsorgsperson med rollen som terapeut (Thormann & Poulsen 2013). Caroline Eliacheff har videreudviklet på Doltos teorier. Hun mener ligesom Dolto, at børn fødes med et sprog, og kan forstå når personer taler til dem. Eliacheff mener at Alt usagt binder energi, hvorfor det er vigtigt at tale til barnet om dets smerte og det der sker omkring det (Thormann & Poulsen 2013). Eliacheff oplevede små børn med fysiske problemer som eks. opkastning, søvnproblemer og uro i sine behandlinger, hvilket hun tolkede som deres måde at udtrykke sorg og forladthed på, i og med de ikke havde et sprog. Ved at fortælle barnet dets historie og sætte ord på sorgen og forladtheden, får barnet mulighed for at bearbejde traumet, hvilket forventes at føre til en øget trivsel hos barnet. Forventningen er, at når barnet har hørt sin historie sætter det en proces i gang, hvor det usagte bliver sagt og den fastlåste energi bliver frigivet. Terapeuter der har arbejdet med spædbarnsterapi har oplevet en sammenhæng mellem det at fortælle barnets dets historie, og en efterfølgende øget trivsel hos barnet (Thor 2012). Om der er tale om en årsagssammenhæng, forstået på den måde, at det er spædbarnsterapien i sig selv der fører til at barnets trivsel øges, vides dog ikke på baggrund af de nuværende studier. Det vides altså ikke med sikkerhed, hvilke faktorer ved spædbarnsterapien der sætter gang i processen mod bedre trivsel. Et spædbarnsterapiforløb kan fx medføre, at barnet kommer mere i fokus, og omsorgspersonerne drager mere omsorg om barnet, da omsorgspersonerne bliver mindet om barnets historie. Spædbarnsterapi i Inger Thorman og Inger Poulsen har videreudviklet spædbarnsterapien i Danmark fra 1997, hvilket de særligt har gjort på Skodborgs Observations- og Behandlingshjem samt i Familiehuset i Horsens. 4

6 Ifølge Thorman og Poulsen retter spædbarnsterapi sig mod personer i alle aldre, der har været ude for traumatiske oplevelser i alderen 0-3 år. Spædbarnsterapi henvender sig altså ikke kun til spædbørn, men til børn eller voksne der har oplevet traumer i den før-sproglige alder. Thormann og Poulsens måde at praktisere spædbarnsterapi på er meget lig Eliacheff, dog kendte børnene på Skodsborg terapeuterne inden terapien går i gang (Thormann & Poulsen 2013). I CIBU bliver spædbarnsterapi også brugt til børn og voksne, der har oplevet traumer i den førsproglige alder. De tager udgangspunkt i spædbarnsterapien, som Thormann og Poulsen har udviklet den, dog kender børnene ikke spædbarnsterapeuterne i CIBU inden forløbet går i gang. Et forløb kan enten starte ved at en rådgiver indstiller til det, eller som en del af et igangværende forløb i familiehuset. Et forløb starter herefter altid med, at spædbarnsterapeuten indsamler information om barnet gennem interviews med barnets forældre, netværk og evt. sags-dokumenter. Fra første samtale indgår terapeuten i et samarbejde med forældrene. Et samarbejde der fokuserer på ikke at fremstille forældrene som forkerte, men inddrager dem i samarbejdet om at hjælpe deres børn. En væsentlig del af forløbet er, at forældrene skal leve sig ind i hvordan det var at være deres barn. Her styrkes forældrenes metalliseringsevne i forhold til børnene og fokusset bliver lagt på deres børn. Spædbarnsterapien er således ikke bare en terapi til barnet, men til hele familien og ikke mindst relationen mellem forældre og børn bliver styrket. Ud fra de indsamlede informationer laver terapeuten et manuskript med barnets historie, delt op i forskellige terapier, som skal godkendes af barnets forældre/primære omsorgspersoner. Det er vigtigt, at det der står i manuskriptet kun er historier man er sikker på er sande (Thormann & Poulsen 2013). Når dette er gjort kan barnet modtage spædbarnsterapien. Når spædbarnsterapeuten fortæller barnet dets historie, og sætter ord på de følelser som det må have haft, er barnets primære omsorgsperson med som støtte og bevidner. Manuskriptet skal slutte med et håb for fremtiden (Thormann & Poulsen 2013). Terapien varer typisk kun 5-15 min, hvorefter primærpersonen de efterfølgende dage taler med barnet om det der er blevet fortalt og eventuelt læser manuskriptet op for barnet igen. Typisk vil et forløb have 4-6 terapier/sessioner, hvor der til sidst sluttes af med et evalueringsmøde 1-3 måneder efter selve terapiforløbet er afsluttet. Evalueringsmødet er bevidst placeret noget tid efter afslutningen af selve terapierne, da forløbet undervejs kan medføre følelsesmæssige reaktioner hos børnene. I nogle tilfælde kan den umiddelbare effekt af terapierne altså opfattes som en negativ udvikling i barnets trivsel, men det vil oftest være en umiddelbar reaktion på de ofte voldsomme historier barnet har med sig, som senere hen vil give barnet ro, afklaring og øget trivsel. I CIBU har børnene efter hver terapi mulighed for at udfolde sig kreativt eller på andre måder slappe af, inden de tager hjem fra terapien. På den måde får de mulighed for kort at bearbejde historien, inden de bliver sendt hjem med deres primære omsorgspersoner. 5

7 Metode Kortlægningen af spædbarnsterapi inddrager et udsnit af spædbarnsterapier i perioden marts 2013 til september Det er uvist hvor mange spædbarnsterapier, der er blevet udført i perioden, da de dels bliver registreret forskelligt i de tre enheder og dels bliver registreret forskelligt alt efter om terapiforløbet er en del af en større familiebehandling eller om forløbet står alene. Derudover har der været forskellige retningslinjer for, hvordan effekten af behandlingen beskrives ved afslutning. I Børn- og Familiehuset har de fleste behandlere anvendt et afslutningsbrev, der er udformet af Thormann og Poulsen. Disse afslutningsbreve giver et godt overblik over sagen med angivelse af blandt andet start- og slutdato, henvisningsårsag, motivation i starten af forløbet og konklusion på forløbet. For at sikre samme informationer på tværs af de forløb der er med i kortlægningen, har vi derfor valgt kun at inddrage forløb i Børn- og Familiehuset i denne omgang. Afslutningsbrevene udfyldes af den terapeut der udfører terapien, men ud fra en samtale med barnet og barnets familie om, hvordan de oplever eventuelle forandringer i barnets trivsel. På den ene side, har terapeuten selvfølgelig en interesse i at den behandling han/hun udfører har den ønskede effekt. Derudfra kan man stille spørgsmålstegn ved terapeutens neutralitet i udfyldelsen af disse afslutningsbreve. Samtidig er terapeuterne vant til at beskrive udvikling og trivsel hos børn i statusbeskrivelser osv., hvor de forventes at beskrive virkeligheden som de ser den. Det antager vi også at de gør i dette tilfælde. Derudover holder terapeuterne sig ofte til forældrenes beskrivelser i konklusionen i afslutningsbrevene, hvor forældrenes udtalelser ofte er direkte citeret. På baggrund af datamaterialets størrelse, er det ikke muligt at analysere på sammenhænge i sagerne på nuværende tidspunkt. Evalueringen danner på den måde grundlag for senere analyser af spædbarnsterapi. Formålet med denne evaluering er derfor at kortlægge et udsnit af spædbarnsterapiforløbene og evaluere på den umiddelbare målopfyldelse: øges børnenes trivsel efter et spædbarnsterapiforløb? I udførslen af anden del af evalueringen, nemlig revideringen af det nuværende afslutningsbrev, har begge evaluatorer deltaget i to fælles møder med alle behandlere der arbejder med spædbarnsterapi på tværs af alle CIBUs tre dagforanstaltningsenheder. Møderne har været udgangspunkt for drøftelser af både indhold i og retningslinjer omkring selve afslutningsbrevet, ligesom muligheder for fælles registrering af terapier på tværs af alle tre enheder blev drøftet og endeligt besluttet. 6

8 Hvad viser kortlægningen? Tabel 1: kortlægning af udvalgte sager* Antallet af sager 37 Gennemsnitalder for børnene ved opstart af spædbarnsterapi 7,7 år (3,7) Gennemsnitvarighed for et spædbarnsterapiforløb 111,19 dage (50,19) Gennemsnitlig antal sessioner i et spædbarnsterapiforløb 4,14 (1,25) *Standardafvigelse i parentes Som det kan ses i tabel 1 ovenfor er der i alt 37 sager, som indgår i denne kortlægning. Dette er alle indsatser som er blevet udført fra marts 2013 til oktober 2016, men altså ikke før denne periode selvom der også blev udført spædbarnsterapi på dette tidspunkt. De 37 sager som indgår i analysen, er ikke det fulde antal spædbarnsterapisager i perioden. Der har været flere, men det har ikke været muligt at finde frem til flere, af flere forskellige årsager. For det første udføres spædbarnsterapi ofte som en del af anden familiebehandling og er i de sager ikke blevet registreret separat. For det andet, er spædbarnsterapiforløb blevet registreret og evalueret på forskellige måder i de tre dagforanstaltningsenheder i CIBU, hvorfor vi som tidligere nævnt, har valgt at fokusere på Børn- og Familiehuset i denne kortlægning. Gennemsnitsalderen for børn der gennemgår et spædbarnsterapiforløb er 7,7 år, men som det kan ses på standardafvigelsen spreder alderen sig noget om det gennemsnit. Der er børn under et år, men også børn der er op til 15 år gamle i udsnittet. Varigheden af et spædbarnsterapiforløb er i gennemsnit 111,19 dage, dvs. lidt under 4 måneder. De korteste forløb er dog kun en dag, da der nogle gange foretages en enkelte terapisession i forbindelse med anbringelse eller adoption og disse trækker naturligvis gennemsnittet ned. Dog er der også længerevarende forløb, hvor det er nødvendigt med mange sessioner, fx hvis barnet har en meget lang historie at få fortalt. Det er vigtigt at vide, hvor lang tid forløbet varer og ikke kun antal sessioner, da en stor del af processen omkring spædbarnsterapi forventes at ske imellem terapierne. Børnene bearbejder deres historier imellem terapierne, hvor de optimalt også får læst manuskriptet op af deres omsorgspersonerne imellem terapierne. Omsorgspersonerne bliver på den måde coterapeuter i forløbet. I gennemsnit er der 4,14 sessioner i et spædbarnsterapiforløb, hvilket er meget tæt på det de fleste får, som det kan ses på standardafvigelsen. Det er også det som typisk anbefales af teoretikerne bag spædbarnsterapien. Selvfølgelig kan der være længere forløb, men det er sjældent mere end seks sessioner hvilket heller ikke er tilfældet i denne kortlægning. 7

9 Som det kan ses af tabel 2 nedenfor, er spædbarnsterapiforløbet blevet gennemført i 29 ud af de 37 tilfælde. Det vil sige, at de 29 har modtaget alle terapierne, og været med til evalueringsmødet efter afslutning af forløbet. I otte tilfælde er spædbarnsterapiforløbet ikke blevet gennemført, hvilket der er forskellige årsager til. Den mest gængse årsag er, at forældrene ikke ville have at deres børn fik historien fortalt, da de læste manuskriptet inden terapierne gik i gang. Hvis forældrene ikke godkender manuskriptet, kan forløbet ikke blive gennemført. I seks af de otte tilfælde bakkede forældrene ud da de læste Tabel 1: Antal gennemførte spædbarnsterapiforløb Antal Procent Ja 29 78,4% Nej 8 21,6% I alt ,0% manuskriptet, selvom de i starten havde været motiveret for forløbet. I de sidste to tilfælde ville barnet ikke mere midt inde i forløbet, hvilket medførte, at forløbet måtte stoppe. Der hvor udfordringerne primært opstår, ud fra denne kortlægning, er når forældrene skal godkende manuskriptet. Det er altså et sted, hvor man kan overveje at sætte ind og erfaringsudveksle på tværs af de tre enheder i forhold til hvad der virker og ikke virker i forhold til at motivere forældre/primære omsorgspersoner til at barnet får fortalt sin historie. Dels er det spild af ressourcer at behandlerne samler informationerne ind om barnets historie, uden at terapierne starter op, og dels kommer barnet ikke til at høre sin historie og få sat ord på de traumatiske oplevelser børnene i målgruppen har haft. Tabel 2: Antal anbragte børn Antal Procent Ja 14 37,8% Nej 23 62,2% I alt ,0% For at kende til børnenes baggrund, er der lavet opgørelser over, hvor mange af de børn der indgår i kortlægningen, som var anbragte under terapi-forløbet, som kan ses i tabel 3. Derudover er henvisnings-årsagen angivet i tabel 4 på den efterfølgende side. I nogle af sagerne, er der flere henvisningsårsager, men tabellen angiver den primære henvisningsårsag. De problemer som børnene har haft, er typiske problemer som teorien bag spædbarnsterapi siger et forløb med spædbarnsterapi kan løse. Tabellen viser, at det problem som typisk forekommer er omsorgssvigtede børn, som i den grad kan have en negativ effekt på børnenes trivsel. Et andet problem som mange i kortlægningen har, er problemer med sociale relationer og tilknytningsproblemer. Spædbarnsterapi kan også bruges forebyggende i forbindelse med anbringelser, da dette altid vil kunne give anledning til traumer og tilknytningsforstyrrelser hos børn fordi de bliver taget fra deres forældre og kan føle sig forladt. Ved at give barnet spædbarnsterapi bliver situationen beskrevet for barnet, og det får sat ord på de følelser som det må have. Det er noget som kan gøres med nyfødte også, og man mener dette gør det nemmere for dem at bearbejde oplevelsen (Thormann 2013; Thormann 2014). 8

10 Spædbarnsterapi kan også anvendes ved mere fysiske problemer som eks. Søvnproblemer og spiseproblemer, hvilket også kan ses er problemstillinger som optræder i denne kortlægning. I det hele taget kan det ses, at det er en gruppe, hvor der er store følelsesmæssige problemer inden de kommer i gang med et forløb med spædbarns-terapi. Det er følelsesmæssige problemer af forskellig karakter og omfang, men det er alle problemer som teorien bag spædbarnsterapi siger et forløb med spædbarnsterapi kan afhjælpe. Hvad er effekten af spædbarnsterapi? Ved at læse afslutningsbrevene på spædbarnsterapiforløbene har det været muligt at se, hvilke effekter der har været af forløbet hos de forskellige børn. I tabel 5 i venstre side, ses effekten af spædbarnsterapiforløbene for dem der har været igennem et terapiforløb, ud fra om børnene har oplevet øget følelsesmæssig trivsel efter forløbet eller ej. Som det kan ses på det samlede antal i tabellen, er det ikke alle der er med, da det ikke er alle der gennemførte forløbet. Hvordan deres trivsel er, kan selvfølgelig ikke vides. Der var enkelte som var nået et stykke ind i forløbet, og der blev nævnt at trivslen var forbedret. Men når forløbet ikke er gennemført, er de valgt fra i denne kortlægning. På den måde er effekten opgjort på samme måde og i samme periode efter forløbets afslutning på tværs af alle de forløb der er med i kortlægningen. Tabel 4: Henvisningsårsag Problem ved opstart Tabel 5: Øget følelsesmæssig trivsel efter spædbarnsterapi? Antal Aggressiv adfærd 2 Angst 2 Forladthedstraume 2 Omsorgssvigtet 6 Problemer med sociale relationer 4 Store følelsesmæssige udsving 2 Søvnproblemer og spisevanskeligheder 2 Terapi i forbindelse med anbringelse 3 Tilknytningsproblemer 4 Traumer over dramatisk fødsel 1 Udadreagerende, opmærksomheds- og grænsesøgende 2 Vanskeligheder ved at følelsesregulere 3 I alt 33 Procent Ja 23 79,3% Nej 2 6,9% Ved ikke 4 13,8% I alt ,0% Antal Tabellen viser, at 79,3 procent (hvilket svarer til 23 ud af 29 forløb), har oplevet øget følelsesmæssig trivsel hos barnet efter terapien er afsluttet. I afslutningsbrevene er det angivet, hvilken form for forandring der er sket, hvor der ofte henvises til, at forældre og/eller skole oplever at barnet har fået mere ro. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at når der tales om øget 9

11 følelsesmæssig trivsel betyder det ikke, at barnet ikke stadig har følelsesmæssige udfordringer eller behov for behandling. Som ovenstående tabeller indikerer, er der tale om en udsat målgruppe med en relativt stor del af anbragte børn, som ikke kan forventes at klare sig uden hjælp efter et forløb på 4 måneder. Yderligere er der også nogen spædbarnsterapeuter der mener at effekten af behandlingen kan komme lang tid efter behandlingen er afsluttet, så børnene kan potentielt stadig få gavn af behandlingen efter den er afsluttet og der ikke måles på effekten mere. I to forløb var det ikke muligt at se en positiv forbedring i den følelsesmæssige trivsel, da spædbarnsterapiforløbet var afsluttet. Der er altså også tilfælde, hvor det ikke er muligt at se en effekt af spædbarnsterapien. I begge tilfælde blev hele forløbet gennemført, men det var ikke muligt for omsorgspersoner eller spædbarnsterapeuterne at se en forbedring. I det ene af forløbene måtte man efterfølgende konstatere, at det var nødvendigt med en mere omfattende indsats for at skabe bedre trivsel hos barnet. I det andet tilfælde skete der mange forandringer i barnets liv i løbet af forløbet, hvilket blev vurderet til at påvirke effekten af spædbarnsterapien. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan ske forbedringer i trivslen senere i livet. I fire af forløbene var der tvivl om hvor vidt der var sket en forbedring af trivslen hos børnene. Her kan det være fordi der kun blev foretaget en terapi i forbindelse med anbringelse eller adoption, hvor der ikke er lavet evaluering af forløbet bagefter. Der var også tilfælde hvor hverken forældre eller spædbarnsterapeuterne kunne se en forbedring i trivslen, da de skulle evaluere forløbet. Igen skal det nævnes at det er muligt forbedringen af forløbet kan tage tid, fordi barnet skal have tid til at bearbejde sin historie. Det kan være forbedringen kommer efter afslutningsbrevet er lavet, men efter dette bliver der ikke fulgt op på sagerne igen. I gennemlæsningen af alle afslutningsbrevene er det tydeligt at det kræver noget af både barnet og omsorgspersonerne at få et spædbarnsterapiforløb, derfor er det også interessant at kigge på om der har været en meget høj grad af motivation i gruppen. Tabel 6: Motivation for forløbet Antal Procent Delvist 1 3,2% Ja 26 83,9% Nej 2 6,5% Ved ikke 2 6,5% I alt ,0% Som det kan ses i tabel 6 er der generelt en meget høj motivation for forløbet, hele 26 af personerne har været motiveret for forløbet. Der har altså også været forløb, hvor der ikke har været en effekt hvor motivationen har været der gennem forløbet. Når der kigges dybere ned i sagerne, kan det også ses at de sager hvor familien ikke var motiveret for forløbet også er dem hvor forløbet ikke blev gennemført. Det tyder altså på, at det nødvendigt at være motiveret for at kunne gennemføre forløbet. Dog ser det også ud til at motivation ikke altid er nok til at forløbet bliver gennemført. Som sagt, er spædbarnsterapi en indsats som kan være meget krævende for både pårørende og barnet, 10

12 fordi man skal være villig til at fortælle og høre barnets historie og man skal være klar til at barnet undervejs i forløbet kan få nogle reaktioner på at have hørt historierne. Opsummerende viser kortlægningen, at langt størstedelen af de børn som har gennemført et spædbarnsterapiforløb har fået en bedre følelsesmæssig trivsel i en eller anden grad. Ud fra denne kortlægning er det dog ikke muligt at sige noget om, hvor vidt det er spædbarnsterapien der har ført til den øgede trivsel. Det tyder dog på, at der er et sammenfald mellem den øgede trivsel og gennemførsel af terapierne. Resultaterne skal dog tolkes med en vis grad af forsigtighed i forhold til at vi ikke kender det præcise antal af spædbarnsterapier i alt og vi ved derfor ikke om udsnittet i denne kortlægning giver et skævt billede af effekten af behandlingen. Fremtidige evalueringer vil inddrage alle spædbarnsterapiforløb fra 2017 og dette vil derfor ikke være en udfordring fremover. Registrering af spædbarnsterapi fremover En del af evalueringsforløbet har handlet om at videreudvikle det afsluttende skema, som de fleste behandlere allerede bruger, når de afslutter et spædbarnsterapiforløb. Udover revideringen af skemaet, har formålet desuden været, at samle informationer om spædbarnsterapi CIBUs tre dagforanstaltningsenheder (Børn- og Familiehuset 0-14 år, Familie- og Ungehuset 4-18 år og Alternativ til Anbringelse). I forhold til sidstnævnte er det aftalt, at teamleder i Børn- og Familiehuset fremadrettet sender en mail med opstartsdato og navn på barnet, når der starter et forløb i Børn- og Familiehuset eller i Familie- og Ungehuset, som han også koordinerer. I Alternativ til Anbringelse er det primært én terapeut der udfører terapierne og det er derfor hende, der er ansvarlig for at sende både informationer om opstart og afslutningsskema til konsulent i CIBU. Afslutningsbrevene vil løbende blive samlet i en SBSYS emnesag, ligesom det vil være muligt at følge op på manglende afslutningsbreve med informationer om de indskrevne børn. I revideringen af afslutningsbrevet er der taget udgangspunkt i det eksisterende afslutningsbrev, som er lavet af Thorman & Poulsen. Ud fra dette er der lavet enkelte tilføjelser og uddybninger. Vi er eksempelvis interesseret i at vide, hvilken indsats børnene får før og efter spædbarnsterapien, hvorfor det er kommet ind som et selvstændigt spørgsmål. Derudover er der tilføjet nogle hjælpespørgsmål til hvad der menes med konklusion, ligesom der er tilføjet en ekstra række med fokus på, hvordan forældrenes relation til barnet er efter afslutning af forløbet. Det reviderede afslutningsskema kan ses på næste side og er desuden lagt ind som en frase under CIBU familiehuse i SBSYS. 11

13 Afslutningsbrev på spædbarnsterapiforløb 1 Barnets navn: Barnets CPR-nummer: Barnets alder: Forældrenes navn: Opstartsdato for spædbarnsterapi: Afslutningsdato for spædbarnsterapi: Er barnet anbragt? (Ja/Nej) Er terapiforløbet en del af en eksisterende indsats? (Ja/Nej, hvis ja, hvilken? Fortsætter indsatsen efter afslutning af spædbarnsterapi?) Henvisningsårsag: Hvilke fysiske og/eller psykiske problemer oplever barnet? Antal terapier: Indhold i terapierne: Motivation/fremmøde: Konklusion barnets trivsel: hvad er status på barnets følelsesmæssige trivsel? Er der sket en forandring i barnets fysiske og/eller psykiske helbred? Konklusion - Relationen mellem forældre og børn: Har forældrene fået en øget forståelse for deres børn? På hvilken måde har relationen mellem forældre og barn ændret sig under terapien? Evt. Kommentar: 1 Afslutningsskemaet er baseret på Thorman & Poulsens afslutningsbrev. 12

14 Litteratur Heckman, James & Masterrov (2007), The Productivity Argument for Investing in Young Children, Heckman, James (2015) Return on Investment: Cost vs. Benefits, Lindberg, Karoline (2012) Giv børnene ord. Link: Lund, Mogens A. (2015) Om spædbørneterapi. Link: Møller, Karen Straarup (2009) Et spædbarn kan også få traumer. Artikel i Jyllands-Posten Link: Thor, Sanne Berglund (2012) Anbragte børn skal løsnes fra traumer. Link: Thorman, Inger & Poulsen, Inger (2013) Spædbarnsterapi. København, Hans Reitzels Forlag Thormann, Inger (2013): Også for tidligt fødte børn, kan have glæde af Psykoterapi, Fagbladet Præmaturitet, Nr. 11, November 2013 Thormann, Inger (2014): Når plejebarnet er et spædbarn omsorg for barnet med inddragelse af spædbarnsterapiens metode, kapitel 18 i bogen Plejefamilie, gaver og opgaver, Marianne Folden, Mette Larsen & Niels Rygaard (red.) 13

Spædbarnsterapeut uddannelse

Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Arrangør: Odense Kommune Alternativ til anbringelse ved /Karin Verdoner

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode

Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode Udbyder Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode som udviklet af Inger Poulsen & Inger Thormann Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Servicestyrelsen. God social praksis. Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto.

Servicestyrelsen. God social praksis. Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto. Servicestyrelsen God social praksis God Social praksis Beskrivelse af terapi med spædbørn inspireret af Francoise Dolto. Som den praktiseres i Familiehuset Smedetorvet 8 i Horsens Formål og baggrund I

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Bilag til Ydelsesmappe

Indholdsfortegnelse Bilag til Ydelsesmappe Indholdsfortegnelse Bilag til Ydelsesmappe Køreplan for indskrivningsmøde til intensivt tilbud 3-5 dage ugentlig... 2 Køreplan for spædbarnsterapi... 3 Køreplan for udarbejdelse af familiens behandlingsplan...

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde

Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde Spædbarnsterapi brugt i det pædagogiske arbejde - At gribe øjeblikket Eksamensopgave til Spædbarnsterapeutisk uddannelse Udarbejdet af: Trine Engelbrecht Kofoed Vejleder: Inger Thormann April 2012 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.

Læs mere

Hvis indtastningen afbrydes før, den er afsluttet, vil de indtastede data gå tabt.

Hvis indtastningen afbrydes før, den er afsluttet, vil de indtastede data gå tabt. Progressionsskema til brug i forældrecoaching Som forældrecoach skal du udfylde dette skema for at dokumentere udviklingen i forælderens læring og handleevne i forhold til den unge, der viser bekymringstegn

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Tidlig traumeterapi kombineret med sandplay

Tidlig traumeterapi kombineret med sandplay Tidlig traumeterapi kombineret med sandplay Familiehuset i Horsens Som det er beskrevet til God Social Praksis Service Styrelsen Koncentrationsbesvær og indre spændinger hos børn kan lindres med de rette

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

REGISTRERING. Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling

REGISTRERING. Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling REGISTRERING Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af FFT i Danmark. Skemaet skal udfyldes, hver gang en ny familie begynder i FFT-behandling.

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

KVLs Børnehus arbejder fagligt funderet med effektstyringens indsatsområder.

KVLs Børnehus arbejder fagligt funderet med effektstyringens indsatsområder. Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution KVLs Børnehus Adresse Rolighedsvej 23D Leder Mette Munk Hansen Status (selvejende/kommunal/privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 36 Normerede pladser

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Specialundervisning for voksne

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Specialundervisning for voksne Årsrapport Kommunalt Tilsyn 2015 Specialundervisning for voksne Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Indledning Tilsynsenheden

Læs mere

Målgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...

Målgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag... 1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Spædbarnsterapiens metode

Spædbarnsterapiens metode Spædbarnsterapiens metode Spædbarnsterapeut uddannelsen hold 5 Roskilde Bouchet Christensen 08-05-2015 2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Spædbarnsterapiens grundidé... 4 Spædbarnsterapien

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Også børn og unge har migræne

Også børn og unge har migræne Projektbeskrivelse fra Migrænikerforbundet Målgruppe Også børn og unge har migræne Projektet har to målgrupper: a) Børn og unge og deres familier b) Lærere og pædagoger og andre som via deres arbejde er

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation Side 2 Lokal Instruks for kommunikation Dokumentoverblik Standard: Kommunikation Dokumenttype: Lokal Instruks INDHOLD GÆLDENDE

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer

Retningslinjer for individuelle planer Retningslinjer for individuelle planer Dokumenttype: Lokal tilføjelse til regionale retningslinier for udarbejdelse af individuelle planer for borgere på Kingstrup Anvendelsesområde: Voksne med en erhvervet

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet PotentialeProfilen Indhold PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet Kasper PotentialeProfilen skaber høj kvalitet og styrker inklusionen...

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Årsrapport for 2015 Døgndiamanten

Årsrapport for 2015 Døgndiamanten Årsrapport for 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning...3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat...3 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene...4

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Nyhedsbrev November 2014

Nyhedsbrev November 2014 Nyhedsbrev November 2014 Kære aflastnings- og plejefamilier Socialtilsynet er i fuld gang med at gennemføre tilsyn og re-godkendelser på plejefamilieområdet, og vi kan nu konstatere at socialtilsynet nu

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere