Evaluering Pædagogiske læreplaner. Daginstitution Østbirk 1. Børnehaven Børnehuset. 2. Skovhuset.

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Daginstitution Østbirk 1. Børnehaven Børnehuset. 2. Skovhuset.

2 Sammenhæng Læringsmål Tiltag Tegn Dokumentation NATUR OG NATURFÆNOMENER Barnets egne erfaringer og konkrete oplevelser giver den største viden om og oplevelse af naturen. Disse erfaringer er fundamentale for at børn kan føle sig som en del af naturen og tage ansvar for den. Give børnene mulighed for at opleve, undre sig og eksperimentere i naturen. give børnene mulighed for at opdage naturen som et legerum. - færdes ofte i naturens forskellige rum legeplads, skov, marken, i parken - være ude mindst en gang dagligt - tage ture i al slags vejr, alle tider af året. - Lave bål og bålmad - Klatre i træer - Lege med mudder - Trampe i regnvand - Lade børnene smage det, der kan spises eks. Skvalderkål, brændeælde, mælkebøtte etc. - Snakke med børnene om,fx hvorfor har et pindsvin nåle? kan en regnorm høre, når den ikke har ører? gør det ondt træet, hvis jeg slår det med en pind? fryser ænderne om fødderne? Hvor mange myrer bor der i en myretue? - børnene finder lege i uderummet - Børnene er nysgerrige i forhold til, hvad det er de ser - de bruger og eksperimenterer med forskellige materialer i naturen, f.eks mudder. - De fleste børn har lært at omgås ild Ved hjælp af fotos og beskrivelser har vi dokumenteret, hvad der sker når vi er ture ud af huset. blomsten er blevet brugt som dokumentation til at vise at en tur i skoven kommer vi omkring samtlige læreplanstemaer.

3 følges op Sammenhæng Læringsmål Tiltag sspørgsmål: Får børnene øje nye ting i naturen når vi er tur? Ja, de får øje mange nye ting og spørger om alt det nye de ser og oplever. Vi har konstateret at børnene får forskellige oplevelser ture afhængig af om gruppen er stor eller lille. Ved små grupper spørger børnene mere og får større viden om det de ser. De tør flere ting fordi der er mulighed for guidning af en voksen. Ved ture med mange børn er det børnenes indbyrdes samspil der fylder mest. Og der er flere konflikter blandt børnene. Dog er der færre konflikter blandt børnene i uderummet end i inderummet, hvis der ikke er krav om en bestemt struktur. f. eks at gå stien eller holde i hånd og gå række. Derfor bliver vores legeplads brugt flittigt!!! I vores dokumentation kan vi se at børnene bliver mere modige, hvis de har sat sig et mål. Et eksempel er en dreng som ønsker sig en bestemt pind, der ligger et svært tilgængeligt sted, men han udfordrer sig selv via voksenguidning og får fat i pinden. KROP OG BEVÆGELSE Barnet bruger sin krop hele tiden. Uanset hvad barnet er i gang med og hvilken alder barnet har er den fysiske aktivitet vigtig for barnets læring. Vi anerkender at børn har brug for fysisk udfoldelse og har det med i overvejelserne for hvad børn må inden- og udendørs. Det kræver fantasi at indrette institutionen til fysisk aktivitet, når der skal være plads til mange børn. Støtte børnenes muligheder for at udfolde sig fysisk både inde og ude. Lære børnene om kroppen og at den er vores egen Give børnene kendskab til kostens betydning - at det er legalt at bruge stole og borde til at kravle over og under, og til at balancere - bruge madrasser og tæpper til at lave huler med indendørs - give det enkelte barn mulighed for fysisk udfoldelse, så det hele tiden flytter grænsen for tidligere formåen. - Går ture i skoven, hvor der er brug for en anderledes motorisk parathed - Tage cykelture ud af huset - Giver børn der har vanskeligheder motorisk en støttende hånd - Snakke om kroppen, dens dele og funktioner. Fx

4 Tegn Dokumentation følges op Hvor sidder næsen og hvad bruger vi den til. Kan man gå, hvis man ikke har en storetå? - Fortæller børnene de regler der hører med til at tumle, slås, således at børnene bliver opmærksomme når de andre børn siger, nu er det nok, og lærer at respekterer, når det bliver sagt, - Snakke med børnene om, at kroppen er vores egen og at nogle børn godt kan lide at man rører ved dem og andre ikke kan. - Lære børnene at kroppen skal have mad for at kunne bevæge sig og at det er ikke lige meget, hvad vi spiser - børn der bruger vores indendørs faciliteter til fysisk udfoldelse - børn der tør mere i dag end de gjorde i går - børn der udviser glæde ved bevægelse - børn der ved, hvad der er sundt og usundt - at vores legeplads bliver brugt til at klatre, cykle, løbe, balancere etc. - at børnene kender kropsdelene og disses funktioner. Vi har en videosekvens der viser hvordan et barn guides til at turde prøve at balancere balance klodser. Vi har fotos og beskrivelser fra en tur, hvor vi kan se at børnene bliver mere trygge og modige i forhold til fysisk udfoldelse fra gang til gang. Eksempler fra logbog, der viser hvordan garderoben kan bruges til fysisk udfoldelse, bænke der bliver til eks. Rutschebaner. Jo mere vi giver børnene lov at bruge de fysiske rammer uden mange restriktioner, jo større glæde kan vi se de har af fysisk udfoldelse. F.eks at de får lov at bruge vores sofa til kolbøtter, hulebygning, hoppe ned fra etc. Og bænkene i garderoben, der kan bruges til andet end at sidde. Dilemmaet er at få afgrænset hvor der er tumleleg kontra stilleaktivitet uden at begrænse! Vi har også set at jo flere gange børn prøver den samme aktivitet jo mere modige bliver de, jo mere tid vi har til at guide og være til stede, jo større fysisk udfoldelse ser vi. Vi skal arbejde videre med at børn skal lære respekt for hinandens grænser, i forhold til kroppen. At nogle børn kan have hinanden tæt og andre ikke kan. Vi voksne skal formidle vores grænser i forhold til, hvor vi rører ved hinanden og sige fra overfor børn der løfter op i vores bluser. Vi har ikke haft så meget fokus sund mad, da det ikke

5 opleves som et problem i vores børnehave. Børnene ved godt hvad der er sundt og usundt, og kan fortælle om det, når det er relevant, f.eks når vi spiser madpakker. Sammenhæng SPROG Sprog skal tilegnes fordi det er vigtigt for barnet for at skabe meningsfyldte sammenhænge. Sprog udvikles i takt med, at barnet tager verden mere og mere til sig. Det udvikles i den sammenhæng barnet befinder sig i. Det udvikles i meningsfyldte samtaler med nærværende voksne Og i barnets vigtigste aktivitet legen. Læringsmål - Give barnet mulighed for at opleve og deltage i forskellige former for samtaler. Den nærværende samtale med en voksen, samtale i en større sammenhæng, hvor barnet er en blandt mange der deltager i samtalen. - Fange de øjeblikke, hvor børnene bliver opmærksomme, at ord rimer hinanden og bliver opmærksomme sprogrytmen. - Give børnene tid til leg. Tiltag Tegn - snakke om de ting vi oplever når vi går opdagelse i naturen, i byen, legepladsen etc. - læse historier og inddrage børnene, så de herigennem får mulighed for at øve sig at bruge sproget. - Give børnene tid til at fortælle om det de er optaget af lige nu. - Opmuntre dem til at sætte ord følelser - Give mulighed for gennem sang, sanglege, rim, remser og bevægelse at fornemme sprogrytme - Når vi holder samling skal alle børn gives mulighed for at komme til orde og ligeledes lære at lytte. - Have respekt for børnenes frie leg og øve os at afbryde så lidt som muligt - børn der leger med sproget - børn der rimer - børn der spontant fortæller om oplevelser - børn, der kan sætte ord følelser - at børnene kan holde mund og lytte til andre - kan omsætte en besked til handling - børn der selv holder samling - det der er lært i strukturede forløb bruges i fri leg

6 Dokumentation følges op Vi har videodokumenteret et struktureret forløb med rim og remser og højtlæsning. I et forløb med sang og rytmik, har vi flere gange øvet en bestemt sang med rim. Sangen lægger op til at børnene skal finde et ord der rimer det vi synger. De første gange vi synger den, skal børnene have vores hjælp til at finde et ord der rimer. Vi finder nye rim hver gang, og en efter en begynder børnene nu selv at finde de ord der rimer det vi synger. Det er tydeligt at børnene nu har knækket koden og har lært at rime. Samtidig hører vi nu også børnene synge og rime i deres frie leg. Og via fotos og tekst dokumenteret forskellige fri leg forløb, der viser hvordan det lærte bruges. Vi kan se at det børnene bliver præsenteret for i strukturerede forløb bruges i deres leg. De bruger rim og remser til at lege med sproget og udfordrer sig selv og hinanden. Vi kan også se at børnenes kommunikation lykkes bedst i mindre grupper, f.eks omkring bordet ved spisning, i garderoben og når der læses i mindre grupper, her kan børnene både overskue at lytte og komme til orde. Det er svært at lytte i større grupper, f.eks når vi holder fælles samling. De leger med sproget og udfordrer sig selv og hinanden når de synger og bruger rim og remser. Vi kan også se at børnenes kommunikation lykkes bedst i mindre grupper, f.eks. omkring bordet ved spisning, i garderoben og ved samling i mindre grupper. Her kommer børnene bedre til orde og har nemmere ved at lytte. Når vi læser bøger højt, bruger børnene det fortalte til at erfaringsudveksle. De kan alle relatere til noget lignende de har oplevet. Børnene fortæller gerne om oplevelser og er gode til at sætte ord deres følelser. De er gode til at tie stille og lytte, hvis målet er klart for dem. At omsætte en besked til handling lykkes efter alder. De erfaringer vi har gjort os, med at børnenes kommunikation lykkes bedst i mindre grupper, er ingen overraskelse og vi bestræber os at bruge den erfaring i så stor omfang det er muligt. Børnene bliver ofte afbrudt i deres frie leg, pga. de daglige rutiner. Men vi er også gode til at prioritere den frie leg, hvor børnene får hele formiddagen til fri leg uden afbrydelser. Børnene er gode til at fortælle om oplevelser og sætte ord

7 deres følelser, de kan også tie stille og lytte, hvis målet er klart for dem. At omsætte en besked til handling lykkes i forhold til alder. De erfaringer vi har gjort os med at ting lykkes bedre i mindre grupper er ingen overraskelse og vi bestræber os at bruge den erfaring i så stort omfang det er muligt. Det er dog oftest kun en eller to dage om ugen vores voksenressourcer tillader os at være i mindre grupper. Sammenhæng Læringsmål Tiltag Vi vil arbejde videre med at finde ud af, hvordan vi kan minimere afbrydelse af den frie leg. Børnene bliver ofte afbrudt i en leg pga. de daglige rutiner. Sociale kompetancer Vi ser dagligt børns manglende respekt for hinanden og for vores ting. Sammenholdt med den eskalerende brug og smid væk mentalitet der præger vores samfund vil vi arbejde en holdningsændring i børnegruppen. Det er en forudsætning at de voksne er gode rollemodeller. Vi vil give børnene en god start i børnehaven, hvor de i starten får dannet relationer til de andre børn. Lære børnene respekt for hinanden og tingene. Modtagelse: Have de gamle børn med, når nyt barn modtages Gamle børn opfordres til at hjælpe nye børn På tur hjælper gamle børn nye børn Barn guider barn Nye børn opfordres til at kontakte gamle børn Ansvarlighed: Da det er de voksne der er rollemodeller er det vigtigt at vi er gode til at passe børn og voksne og at vi er ansvarlige i forhold til oprydning og at passe tingene. Hjælpe børnene til at aflæse andre børns og egen følelser, ved at se dem og sætte ord det vi ser. Ved at vi er stueopdelt gives børnene, via samling og det at vi spiser og er tur sammen. et bedre kendskab til de børn og voksne de er mest sammen med Give konkrete anvisninger i forhold til at rydde op og holde orden Voksne deltager aktivt i oprydning Sammen med børnene samle ting op der ligger og flyder gulvet. Når ting bliver ødelagt, anskaffes der ikke bare nyt, og dette formidles til børnene.

8 Tegn Dokumentation Modtagelse: Nye børn føler sig hurtigt gamle. Laura er efter 1 mdr. klar til at modtage nye børn, føler hun kan guide et nyt barn. Vi har indført en fast gåmakker tur, det giver tryghed for de nye og gamle at vide hvem de skal følges med. Udsagn med glæde i øjne og stemme: Jeg ved godt hvem jeg vil følges med! Nye børn ved hurtigt hvem de andre børn er: via navneleg og madpakke uddeling. Vi ser flere børn søge hjælp hos børn, det er de relativt nystartede, der søger hjælp hos ældre børn. Vi har via fotos og beskrivelser dokumenteret 2 modtageforløb. Via beskrivelser i logbog og iagttagelser har vi dokumenteret processen vedr. oprydning og de voksne som rollemodeller i denne sammenhæng. følges op Vores evalueringsspørgsmål var: Bliver børnene bedre til at passe hinanden og vores ting v.h.a de metoder vi har valgt at fokusere? Vi ser at børnene bliver mere opmærksomme hinanden, når vi fokuserer, hvad de skal være opmærksomme. De udviser omsorg for de nye børn, når de kan se formålet. Vi ser også at vi når vi har for travlt glemmer vi at vi skal have børnene med i f.eks konfliktløsning, og løser konflikten uden børnenes deltagelse, det lærer ingen noget af! Børnene har profiteret af at vi har fokus direkte kommunikation, de er blevet bedre til at kontakte hinanden direkte frem for gennem en voksen, det har betydet at flere små konflikter bliver løst uden den voksnes indblanding. At kende mål og midler har også givet færre sammenstød, f.eks at indføre en fast gåmakker. I forhold til at passe bedre tingene, har vi lært at jo bedre vi er til direkte anvisninger i forhold til f.eks oprydning, jo nemmere er det for børnene at se målet. Vi siger til det enkelte barn, hvad han/hun skal rydde op, vi aftaler, hvem der gør hvad, det gør processen mere overskuelig. De voksne som rollemodeller: Når vi rydder op, skal de voksne deltage lige fod med børnene, og gøre det synligt, hvad det er vi gør. F.eks nu rydder jeg bilerne op, så tager du klodserne.

9 Vi vil fremover fokusere : De voksne som rollemodeller og fortsætte vores tiltag i forhold til måden at modtage nye børn, og vi vil bestræbe os direkte anvisninger til børnene og at inddrage børnene direkte i konflikter frem for at give løsningen. Sammenhæng Læringsmål Tiltag Tegn Dokumentation proces mod målet Generelt for de tiltag vi har valgt at fokusere, kan vi se det virker, når vi er i stand til at gennemføre det. Vi har også konstateret at det ofte ikke lykkes fordi vi ikke har den fornødne tid til det. Sårbare børns læring Sårbare børn har ofte svært ved at deltage i det fælles liv i institutionen. De kender ikke altid de sociale spilleregler og har svært ved at knytte venskaber. Vi vil lære børnene de sociale spilleregler for leg og samvær Vi vil inkludere alle børn i fællesskabet - hjælpe barnet i gang med en leg og invitere andre børn ind i legen - øve sociale regler i mindre grupper, ex i en leg, ved at spille et spil. - De voksne bestemmer, hvem der sidder ved siden af hvem til frokost. - Sørge for at alle er med i fælleslege og sanglege - at børnene må være med i lege - at de får en ven at der bliver færre konflikter Vi har dokumenteret vha fotos og nedskrevne iagttagelser. følges op Har vores tiltag gjort at alle har en ven. Vi kan se det er svært for nogle af børnene med specielle behov at knytte tætte kontakter. Men alle har i dag en relation til et andet barn. Adspurgt siger børnene ja til at de har en ven i børnehaven, og vi kan også vores fotodok. Se, at de ofte leger med nogen.

10 Men for at opnå dette kræver det meget voksenguidning, da legene ellers går i stå pga manglende input eller der opstår konflikter, når den voksne trækker sig fra legen. Overordnede mål: Sammenhæng: eller praksis Læringsmål: Tiltag: Metodeovervejelser Beskrivelse af planlagt pædagogisk praksis Vi vil fortsætte med at være guidende og hjælpe børnene til at finde lege og få øje mulighederne for at skabe legerelationer. Vi giver ikke altid børnene et valg i forhold til om de vil lege sammen eller ej. Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Vi bor i en lille by med få indbyggere af anden etnisk oprindelse og få kulturelle tilbud, så kendskab fås derfor primært vis bøger, fortællinger, besøg bibliotek og enkelte besøg af teatertrup. Finde ud af, hvad der optager børnene, hvordan oplever de omverdenen? Vi vil støtte at traditioner i forbindelse med højtider fastholdes. Vi vil give børnene mulighed for at dramatisere små historier og eventyr. - At de ældste børn får lov at bruge digital kamera, som de kan tage selvvalgte fotos med. Hurtig fremkaldelse så oplevelsen ikke glemmes. - at bøger læses og står til rådighed - at materialer, papir, farver, lim, sakse frit kan benyttes - at der synges sange og leges sanglege - at børnene får mulighed for at klæde sig ud og lave teater for hinanden - at der fortælles historier og eventyr - at børnene får lov at fortælle deres historie - at vi har traditioner omkring jul og ske

11 Tiltag Dokumentation følges op - at børnene fortæller om, hvilke oplevelser de har valgt at fotografere og hvorfor - at børnene bliver mere opmærksomme detaljer - at vi ser børn der bruger de materialer der er til rådighed - at børnene laver teater - at børnene ved hvilke aktiviteter der hører til de forskellige årstider, ex julepynt og pebernødder til jul - at børnene bruger de bøger der er til rådighed - Vi har ikke arbejdet med billeder - Vi har arbejdet med lokalhistorie og indianer leg med diverse aktiviteter/musik - Der er brugt lokalhistoriske steder, bøger plancher, musik, gamle lege. - Vi bestræber os at have et bredt udsnit af forskelligt litteratur fra biblioteket. - Eks. Forskellige giftige dyr, byer/steder/folk i andre lande/og fra andre tider. - Forskellige erhverv forskellige årstider. - Rim/Remser, eventyr bøger. - Formidler fælles ansvar for oprydning i vores nærområde. - Fælles arr. Med Skovhuset og dagplejen. - Fastholdelse af bedsteforældre klip til jul. - Dramatiserer historier/eventyr med husets teater kasser. - Megen sang-oplæsning til samling. - Se film efter at have læst en historie. Barnets alsidige personlige udvikling praksisfortælling Dokumentation: En dreng og en pige sidder gulvet stuen. Drengen kigger i en bog og pigen leger med dukker. Drengen begynder at synge rigtig højt. Pigen bliver bange og siger han skal stoppe. Drengen hører det ikke og fortsætter. Pigen begynder at græde og siger igen at

12 han skal stoppe. Et tredje barn kommer hen til dem og siger meget højt til drengen: Du skal stoppe nu. Kan du ikke se hun græder. Hun bliver jo bange, når du synger så højt. Drengen stopper med det samme og siger undskyld til pigen. Når alle børnene er i garderoben for at tage overtøj, kommer de fleste til den voksne for at få hjælp. Vi har brugt et par uger at minde børnene om at de skal stille sig i kø ved den voksne, hvis de skal have hjælp. Nu oplever vi at børnene allerede står i kø ved voksenstolen, når den voksne kommer i garderoben. Vi hører dem minde hinanden om at holde køen, og ofte ser vi at nogle af de større børn hjælper de små med tøjet. : Vores evalueringsspørgsmål var: Opnår vi at børnene bliver bedre til at udtrykke egne følelser og behov og være opmærksomme andres? Der er mange måder at udtrykke følelser og behov. At sætte ord egne følelser og behov lykkes efter alder. Vi hjælper hver dag børnene med at sætte ord forskellige følelser. Vi er gode til at give barnet et ord for den følelse vi kan se barnet har. Vi ser at børnene bliver bedre og bedre til at sætte ord følelser og behov, med den hjælp vi giver dem. Vi oplever at børnene er meget opmærksomme hinanden. De kan hurtigt nævne hvem der mangler i gruppen. De er gode til at hjælpe hinanden, give plads og viser omsorg for hinanden. De trøster hinanden eller hjælper med at finde en voksen, hvis der er behov for det. Vi lærer børnene at tage hensyn og give plads til hinanden bl.a. ved at vente tur og lade dem hjælpe hinanden. At tie stille og lytte når en anden har ordet, øver vi stadig hver dag. Sociale kompetencer Praksis fortælling. Dokumentation: Praksisfortælling: Iskiosk En voksen forsøger at aflede et barn ved at spørge, om de skal lege isbutik. Barnet vil gerne være med, så den voksne finder pap, farver og sakse frem til fremstilling af is. Flere børn kommer til og bliver inspireret. Legen udvikler sig, og de voksne beslutter, at det skal være en fælles aktivitet/leg for hele stuen. Alle børnene er med til at lave penge til at betale med. Iskiosken laves ud af en stor papkasse, hvorfra børnene skiftevis får lov til at sælge og købe is. I denne leg havde børnene stor medbestemmelse de voksen byggede videre børnenes idéer. Børnene skulle følge sociale spilleregler som fx at stå i kø, vente tur,

13 skiftens, hjælpe hinanden, tænke hinanden (fx når de skulle levere isen tilbage, så et andet barn kunne købe den) mm. : Vi kan konstatere følgende: - Børnene hjælper hinanden fx med - og afklædning. - Børnene kalder en voksen, når andre børn har brug for hjælp. - Børnene yder omsorg for hinanden. - Nogle børn kan eller prøver at trøste andre børn. - Barn guider barn. - Ældre børn hjælper nyopstartede børn. - Børnene får et tilhørsforhold til stuen. - Børnene ved hvem deres gåmakker er, og de gør ikke modstand i forhold til dette. - De ældste børn stuen får og tager ansvar. - Vi (voksne) forsøger, at følge børnenes spor/idéer. - Gennem stor fokus oprydning og sortering af legetøj er børnene blevet bedre til at rydde op, sortere og kende legetøjets plads. Børnene er gode til at minde hinanden om dette. Vi kan konkludere at ved at igangsætte og implementere tiltagene i vores hverdag, så ser vi rigtig mange af de tegn hos børnene, som vi havde ønsket og forventet. Fremover skal vi fortsætte de gode tiltag og yderligere arbejde videre med følgende: - Vi skal arbejde med at børnene til tider får et reelt valg fx i forhold til valg af aktiviteter. - Vi skal være mere opmærksomme, hvor og hvornår vi inddrager børnene i forskellige beslutningsprocesser. - Vi skal fortsat øve os i at opfange og følge børnenes spor og idéer. - Vi skal fortsætte med at hjælpe børnene til at forstå egne og andre børns følelser og sætte ord disse. - Vi skal fortsat have opmærksomhed, hvis/når et barn afvises, så vi kan hjælpe barnet videre. Krop og bevægelse Dokumentation: Eksempler aktiviteter og lege med fokus krop og bevægelse, der også er dokumenteret i vores dagbog: - Motorikbane i fællesrummet, hvor børnene skal hoppe, kravle over/under, rulle, slå kolbøtter, balancere og meget mere. - Selvkonstruerede lege med stole, borde, tæppe mm. - Massage, hvor børnene laver forskellige bevægelser med hænderne et andet barns ryg.

14 - Aktiviteter legepladsen: Fodbold, gynger, to-, tre- og firehjulet cykler, trampolin, klatre, balancere, ruche, forskellige sanseoplevelser med forskellige materialer, løbe mm. - Leg i puderummet. - Finmotoriske aktiviteter som eksempelvis perler, modellervoks, farve, male, klippe og kreativitet. - Sanglege og fagtesange. - Dialog om hvad der er rart/ikke rart, hvad der gør ondt, og hvad man skal gøre, hvis man vil have den anden til at lade være. Vi taler med børnene om, at de skal sige stop! samtidig med, at de vender håndfladen mod det andet barn. - Dialog angående sunde kontra usunde fødevarer. : De fysiske rammer, vi har i børnehaven, afspejler de fysiske lege, som børnene ofte selv igangsætter. Det er ofte, at vi bliver nød til at bryde ind i børnenes leg, når de løber rundt i børnehaven. Disse lege medfører en masse støj, så derfor bliver vi nød til at henvise børnene til hopperen eller legepladsen. Dilemmaet er at få afgrænset, hvor der er tumleleg kontra stilleaktiviteter uden at begrænse børnene for meget. Børnene er i forhold til fysisk udfoldelse gode til at se mulighederne i de mange ting/gentsande vi omgiver os med både inde og ude. Det betyder, at møblerne i det ene øjeblik bliver brugt til at spise madpakker ved og i det næste, så er det med i en spændende leg om løver. Børnene er fantasifulde, og vi kan se, at børnene bruger kroppen i deres lege, når vi som voksen ikke begrænser deres leg. Vi skal dog hele tiden have for øje, hvad der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Børn skal motiveres til at deltage i voksenstyrede aktiviteter, og børnenes glæde og lyst til at deltage afspejler, hvor godt personalet i den specifikke aktivitet formår at motivere og tilpasse aktiviteten til aldersgruppen. Tit og ofte afspejler børnene også, hvor godt engageret personalet er. Jo flere gange børnene deltager i en tilbagevendende aktivitet, des mere modig bliver børnene, og det resultere i større fysisk udfoldelse. Det er derfor en rigtig god idé med tilbagevendende aktiviteter. Vi skal fortsat arbejde med at formidle til børnene, at de skal respektere hinandens forskellige grænser også i forhold til kroppen. Nogle børn kan have hinanden tæt, og andre kan ikke. Vi voksne skal også formidle vores grænser. Børnene har generelt en god forståelse for hvilken mad, der er sundt/usundt, og dette taler vi sommetider om, når vi spiser madpakker. Alle skal vaske hænder, inden vi skal spise, og vi taler om hygiejne, og hvordan man skal vaske sine hænder.

15 Bålaktivitet sat ind i smttemodellen: UDELIV Sammenhæng: Vi har en stor bålplads legepladsen og de nye børn har ikke umiddelbart respekt for ild. Da vi bruger vores bålplads meget og der ikke altid er mange voksne tilstede når vi laver bål er det vigtigt for os at børnene kender reglerne omkring det at have åben ild. Mål: At lære børnene, hvordan man omgås ild. Vi vil give børnene kendskab til: - hvordan vi laver bål - hvilke materialer skal vi bruge - hvordan finder vi materialerne - hvordan bygger vi bålet - hvordan får vi ild i bålet - hvilke forudsætninger der skal være tilstede, for at kunne lave bål, f.eks hvilken betydning vejret har. - Hvad kan vi bruge bålet til? - Hvordan laver vi mad over bål? - Hvad skal man passe, når der er bål? - Hvordan slukker man bålet? Tiltag: - vi hjælper med at finde egnede materialer, tørt træ contra vådt træ, størrelse træstykker etc. - Vi viser, hvordan et bål bygges op og tændes - Bruger sav, dolke, økse i forberedelsen - Fortæller børnene at ilden er varm, går så tæt at vi kan mærke varmen - Snakker om røgen og mærker røgen - Laver forskellige ting bålet, pandekager, wok-mad, snobrød, popcorn etc. - Vi slukker bålet med væske eller sand / jord. - Snakker om hvilke ting der kan / må brændes og hvilke der er giftige eller ikke brandbare Tegn: - børnene fortæller hinanden at røgen svier i øjnene - pinden / asken er varm, rør den ikke - I dag kan vi ikke lave bål (Regnvejr) - finder pinde der er lange nok til at man kan rode i gløderne uden man brænder sig - spørger om det her kan brænde

16 - tager selv initiativ til et bål og starter med at finde små kviste - sølvpapir må du ikke putte bålet - da bålet er næsten brændt ud: må jeg tisse bålet nu : Vi synes vi har nået målet med de største af børnene. De yngste skal guides meget. Børnene har selv gjort sig nogle erfaringer hen af vejen. Bl.a at aske også er varm, det syder stadig, når man hælder vand, altså er det varmt. Og det er kun drenge der kan slukke bål ved at tisse det. Personalet har erfaret at der skal være flere voksne om en bålaktivitet. Og man skal sørge for der er en til at tage over, når man går hjem. SKOVHUSET I Skovhuset er der ikke brugt praksis fortællinger til den endelige evaluering. Sammenhæng Læringsmål Natur og naturfænomener Børnene kan få en forståelse for deres omverden ved at få varierede naturoplevelser, interesse,for og viden om naturen. Ved at barnet har en jævnlig og tæt kontakt med naturen, skabes der et grundlag for interesse og respekt, der kan virke barnets lyst til at tage vare naturen. Vi bruger de muligheder der er i lokalområdet. Vi har regelmæssigt naturprojekter, hvor vi går i dybden med forskellige naturtemaer. Eksempelvis indsamler vi naturmaterialer og insekter. Børnene får mulighed for at undersøge disse. Derved stimuleres deres nysgerrighed og lyst til viden. Vi bruger naturen hele året rundt og børnene bliver derved bekendt med årstidernes skiften.. At legepladsen bliver så funktionel at den bliver et inspirerende læringsmiljø og udvikler børns nysgerrighed og respekt for naturen og dyrene.

17 Tiltag Tegn Dokumentation Skovhuset har gennemført forskellige aktiviteter for at gøre børnene interesserede og nysgerrige omkring naturen. o Natur projekt bl.a. samle affald. o Tage ud i naturen. o Gå opdagelse i alle kanter af legepladsen. o Lade barnet undersøge insekter og kigge i bøger med de voksne. o Være med til at vande nye træer. Grøn: har haft bedsteforældredag hvor temaet Plant et træ Vi har fået børn som er nysgerrige omkring hvad der kribler og krabler,. Affaldsprojektet gav børnene forståelse for hvad der ikke nedbrydes naturligt, og det at komme ud og selv samle skrald op det lidt ulækre gav mange spørgsmål til denne aktivitet. De projekter, aktiviteter der har været er dokumenteret med foto, avis artikler. Og aktiviteter med bedsteforældre i huset til plant et træ dag følges op Sammenhæng Læringsmål Efter nu 1 år i den nye børnehave kan vi se at den store nye legeplads ikke bliver brugt i alle kroge, og vi skal bruge de tanker der var bag de forskellige natur ting som der er legepladsen. Barnets alsidige udvikling Vi mener det let kan blive forvirrende at flytte ind i ny inst. Vi ønsker at skabe og tryghed så alle falder til og ved hvor man hører til. I starten skal de føle sig trygge i deres baser med deres primær voksne. Vores mål er at de føler sig trygge i hele huset, men ved hvor de har deres base. Finde tryghed i hinanden og sig selv.

18 Tiltag Tegn Eksempel: Fredag er baseret åbne stuer, hvor de forskellige teams byder ind med aktiviteter. Det tager udgangspunkt i børnenes ideer, vejret, årstider og hvad den voksne brænder for osv. Børnene kan deltage som de har lyst, og der bliver leget kryds og tværs. Vi oplever og ser mange tegn glade og harmoniske børn, som bruger hele institutionen. Formiddagen afslutter med fællessamling, hvor vi oplever et stort engagement og varietet fra både børn og personalets side. Det er hyggeligt og berigende, at opleve gejst og deltagelse fra såvel de helt små vuggestue børn til dem med rokketænder. Vi synger, fortæller historier mange forskellige måder, og tit er børnene med råd, for det skal jo helst være noget der fænger. Vi ser mange tegn glade børn, specielt når de voksne give lov og plads til, at der bliver bygget videre deres ideer og tiltag. Legen kan blomstre og være nyskabende, samt nye legerelationer opstår. At få ro til fordybelse Institutionens fysiske rammer gør det lidt svært med ro til fordybelse. Der er mange åbne arealer og man kan ikke altid lukke af eller afskærme. Dette kan forstyrre en leg eller aktivitet der er i gang. Børnene søger gerne hygge kroge eller frirum uden en voksen, der kan holde øje hele tiden.. Vores legeplads er meget stor og som lille ny kan den godt være lidt overvældende. Her er ligeledes mange andre børn og voksne, som man skal forholde sig til. Personalet prøver så vidt muligt, at gøre det så trygt for barnet som muligt, ved at der er en voksen fra teamet man kan være lidt sammen med eller ved at præsenterer andre voksne for barnet og en tryg hånd at holde i. Alle lærer derved hurtigt alle nye børn og deres navne at kende, og børnene føler sig trygge og anerkendte og kan begive sig ud den store spændende legeplads. Det har givet en stor tryghed for børnene, at de har haft en fast base som de hører til. Vi oplever at børn, der lige er starter, har ekstra brug for de trygge rammer og at de ved, hvilke team og voksne de høre til. Med tiden vil børnene selv gerne opleve resten af institutionen og besøg ved de andre stuer.

19 Dokumentation Billeder og at der dokumenteres via børneintra. Der er blevet optaget film klip som bliver afspillet storskærm om eftermiddagen til stor glæde for forældre og børn. følges op Sammenhæng Det er en udfordring for personalet at få skabt de bedste fysiske rammer for børnene med plads til fordybelse, da stuerne og gang arealer er meget åbne. Der bliver i nærmeste fremtid taget hånd om dette og vi venter spændt resultatet af de indkøbte ting, som skal skabe ekstra hygge kroge for spændende aktiviteter og hyggelige lærerige miljøer. Sociale kompetancer At være social kompetent er, at kunne handle relevant og hensynsfuldt(empatisk) i en given social situation. Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og i relationer til andre. Børnene har brug for at lære mange sociale kompetencer som f. eks at kunne skiftes til, deles om, komme med i en leg, vise omsorg m.m. I Skovhuset er vi opmærksomme at børnene skal opleve sig som og være en vigtig del af gruppen/fællesskabet. Vi sørger for at børnene bl.a. til samlinger oplever/lærer det at lytte til andre, vente tur, selv være og at være med til at bestemme. Vi nyder at synge sammen, optræde sammen m.m. Vi forsøger at skabe rum til at børnene kan udvikle venskaber. Vi forsøger at beskytte gode lege. Vi er opmærksomme at støtte børn, der er udenfor. Snakker med børnene om, hvordan man en god måde kan komme med i en leg, støtter dem i selv at sætte ord og handle. Læringsmål Tiltag Vi vil skabe mulighed for, at børnene lærer at respektere og drage omsorg for hinanden, og at de herigennem opbygger gode legerelationer. Ved og i leg er børnene vej til selv at optage nye kammerater i legen, men vi voksne er altid behjælpelig til at guide og hjælpe de børn der har det svært. Vi er gode til at bruge alle rummene i børnehaven. Det er legepladsen børnene knytter bånd (relationer) til børn fra de andre teams.

20 Tegn Vi oplever at børnene er mere opmærksomme hinanden, de hjælper hinanden eller henter en voksen. Endnu er det ofte vi voksne der sætter børnene i gang med at hjælpe hinanden og bedst under voksenopsyn. Vi har stadig børn med et grimt sprog, men vi arbejder meget med hvordan vi taler til hinanden. Vi har brugt væksthuset til et rum hvor børnene kan råbe og sige grimme ord et rum hvor de er legalt at udtale og overgå hinanden i brugen af grimme ord. Vi voksne er meget vedholdende. Vi er gode til at tage højde for hvilket barn vi har med at gøre, tage individuelle hensyn. Vi har en gruppe med meget trygge og tillidsfulde børn. Dokumentation følges op Sammenhæng Vi som institution er ved at udvikle en metode til hvordan vi kan dokumentere over for forældrene at vi eks, lige med denne aktivitet understøtter personlig udvikling. Dagligt bliver der skrevet tavlerne i garderobe områderne, men ikke direkte med kommunikation at her er det et enkelt tema som er brugt, eller har er der flere teamer der er brugt ift. Og et enkelt team har haft relationer dagsordnenen til et forældre møde Vi arbejder kontinuerligt med forskellige leg og berøring (massage) ud fra devisen at den du rører, slår du ikke. Vi vil igen alders dele børnene, for at styrke børnenes relationer til hinanden i forhold til deres fremtidige flytning til grøn gruppe Kulturelle udtryksformer og værdier Det er vigtigt, at børnene får kendskab til, og mulighed for at afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer, da de derved får en bredere selvforståelse og et mere nuanceret syn deres omverden. Gennem værkstedsaktiviteter giver vi børnene mulighed for at udtrykke sig selv, ved at tilbyde brug af mange forskellige materialer. I takt med at børnene bliver ældre får de større udfordringer, men vil også blive mødt med krav.

21 Gennem drama og dramalege lader vi børnene opleve og afprøve sig selv i forskellige roller. Samtidig får børnene gennem deres egne rollelege mulighed for at eksperimentere med de indtryk og den inspiration de får via de strukturerede aktiviteter. Gennem eventyrfortælling og historielæsning får børnene en viden om kultur og traditioner, og de får mulighed for at samtale om forskellige emner i samvær med voksne og andre børn. Når vi holder samlinger er vi bevidste om at børnene skal introduceres for både nye og gamle sange og sanglege I børnehaven opretholder vi de gamle traditioner såsom jul, ske og fastelavn, og formidler derved også viden om egne kulturtraditioner. Læringsmål Tiltag Tegn Moderne medier og brugen af IT spiller en væsentlig rolle for vore dages kulturformidling. It spiller i dag væsentlig rolle i kulturformidling, vi bruger en storskærm til dagligt vise billeder, film fra de enkelte teams aktiviteter. Med alt dette vil vi gerne give dem noget i rygsækken. Give dem viden om at vi bor i en stor verden indsigt i forskellige traditioner. Give dem genkendelighed(skeharen) Vi har arbejdet med årets gang og de traditioner som er en del af Skovhusets traditions kalender Der bliver arbejdet i projekter omkring eventyr /Cirkus/ samlinger bruges til at tage kulturelle emner op. En del teams har haft projekter med forskellige temaer. Prinsesser-supehelte som et eksempel. Vi har kunne se en udvikling i at børnene nu mere og mere spontant laver teater for hinanden, og lader fantasi fortællinger være starten lege.cirkus emnet bliver satdigt brugt som inspiration til at lege. De temadage de har haft gør at børnene leger i de roller som de eks har haft den gældende dag. Og igennem at have roller er der flere der kan være med i legen, det giver større flade af legerelationer.

22 Dokumentation I perioder er der brugt at hænge billeder op med enkelte ord som siger hvad der læringsmæssigt sker billederne, og de gange der er optaget video i forbindelse med forskellige aktiviteter bliver de afspillet storskærmen, dette giver dialog om dagens oplevelser. følges op Sammenhæng Læringsmål Tiltag Vi tilstræber at have projekter som vil underbygge den leg som vi ser udvikler sig når børnene får ny viden og/eller bliver præsenteret for nye oplevelser. Krop og bevægelse I den nye børnehave får vi for første gang et motorikrum, med plads til rigtig god udfoldelse. Ideen kunne være at nogle timer om ugen skulle være struktureret med faste voksne som stod for planlægningen. Lege pladsen er udformet med mange naturlige motoriske udfordringer At børnene får en bedre motorik, som kan hjælpe dem. i deres videre verden(eks skole) Motorik rummet: Motorikrummet er et fantastisk rum til kropslig udfoldelse. Rummet bliver bl.a. brugt som fri base, hvor barnet udforsker de faciliteter der er, og herigennem udvikler nye motoriske færdigheder. Her plads og rum til alle aldersgrupper, da redskaberne kan ombygges efter udfordring og behov. Motorikrummet bliver ligeledes brugt med bestemt fokus fra personalets side. Det kan være gennem styret leg, hvor målet er: Nye sociale relationer, øget kropsbevidsthed og styrke, samt personlig udvikling ved det, at turde deltage og overskride egne grænser. Legepladsen: Løbecykler: Børnene starter forsigtigt ud, efter et lille stykke tid er balancen blevet bedre og der kommer fuld fart over feltet, specielt ned ad den lille bakke, hvor fødderne bliver trukket op og balancen styre. Denne øvelse er med til, at de hurtigt finder balancen deres almindelige cykler og støtteben kan tages af. Legepladsen har ligeledes mange forskellige højder, at springe ud fra. Det er en stor og spændende udfordring, børnene starter gerne med en voksen i hånden og et lille

23 afsæt, senere øger de selv sværhedsgraden og resultatet er vildere end det, selv den voksne tør. Tegn Dokumentation Rummet er desuden et fantastisk rum til aflastning for vild leg, der ikke er plads til andre steder, men tilladt her. Derved bliver kontakten fra den voksne positiv i stedet for lad nu være med at løbe gangen, husk at gå osv. Osv. Motorikrummet bliver ligeledes brugt med bestemt fokus fra personalets side. Det kan være gennem styret leg, hvor målet er: Nye sociale relationer, øget kropsbevidsthed og styrke, samt personlig udvikling ved det, at turde deltage og overskride egne grænser. Rummet åbner ligeledes op for sociale relationer tværs af grupperne. Det er dog mest om eftermiddage der er åbnet for alle. Her må den voksne, desværre tit afgrænse antallet af børn som gerne vil deltage, da det ellers bliver for voldsomt. Legeplads: Vores klatre borg giver ligeledes enorme kropslige udfordringer. Den ligger desværre længst væk legepladsen og kan kun benyttes, når der rigeligt med personale. De dage hvor der er mulighed og personalet prioriterer området er der en fantastisk aktivitet. Pludselig kan børnene noget som de ikke kunne sidste gang, f.eks. selv rutsche ned af rutschebanen, trille ned af bakken, gå line, samt klatre og kravle osv. osv. Der er løbende sat billeder op af aktiviteter i motorikrummet Og i enkelte teams arbejdet med emnet krop i efteråret 2011 I den periode er der løbende også offentlig gjort billeder børneintra. følges op Resultater øget kropsbevidsthed og det at være selvhjulpen, ser vi også mange beviser udenfor vores legeplads. Børnene deltager i starten forsigtigt og gerne med en voksen i hånden og senere med øget sværhedsgrad samt mod og styrke og ikke mindst Se hvad jeg kan og Jeg kan godt selv Legepladsen: Vi vil ligeledes forsætte med, at øve børnene i at blive mere selvhjulpne, når det gælder garderoberne. Vi har fået lavet støvleknægte som hurtigt er til enormt hjælp, når nu støvlen er beskidt og sidder godt fast. Desuden skal børnene bliver bedre til at holde jakken for hinanden i stedet for at det er en voksen de alle råber.

24 Nye mål /tiltag kunne være: - Hvordan får vi bedst udnyttet den fantastiske motoriske legeplads. - Skal gymnastiksalen være tværs af grupperne, med fokus nye sociale relationer. Vi vil fortsætte med at udvikle brugen af Motorik rummet og legepladsen Sammenhæng Sprog At være social kompetent er, at kunne handle relevant og hensynsfuldt(empatisk) i en given social situation. Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og i relationer til andre. Børnene har brug for at lære mange sociale kompetencer som f. eks at kunne skiftes til, deles om, komme med i en leg, vise omsorg m.m. I Skovhuset er vi opmærksomme at børnene skal opleve sig som og være en vigtig del af gruppen/fællesskabet. Vi sørger for at børnene bl.a. til samlinger oplever/lærer det at lytte til andre, vente tur, selv være og at være med til at bestemme. Vi nyder at synge sammen, optræde sammen m.m. Vi forsøger at skabe rum til at børnene kan udvikle venskaber. Vi forsøger at beskytte gode lege. Vi er opmærksomme at støtte børn, der er udenfor. Snakker med børnene om, hvordan man en god måde kan komme med i en leg, støtter dem i selv at sætte ord og handle. Vi bruger sproget til at udtrykke vores følelser og tanker. Sprog skaber kontakt. Det er vigtigt at træne dialogen, så børnene kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i fællesskabet. I løbet af børnehavealderen udvikles børnenes sprog fra at være meget konkret til også at kunne være abstrakt og med korrekt sætningsopbygning. Læringsmål Tiltag At udvide børns sproglige bevidsthed og længere sigt forbedre deres læsefærdigheder Vi støtter børnenes sproglige udvikling i det daglige samvær gennem samtaler og ved at sætte ord det vi ser og oplever. Vi har ofte samlinger, hvor vi bruger sproget forskellige måder. Vi synger, rimer, fortæller, øver os i at skiftes til at have ordet m.m. Vi læser højt for børnene, og taler sammen om det læste.

25 De får udvidet deres ordforråd. Hører sproget blive brugt mange måder. Øver sig selv. At udvide børns sproglige bevidsthed og længere sigt forbedre deres læsefærdigheder. Tegn Vi oplever børnene er blevet meget mere bevidste om bogstaver og lyde, børnene bruger sproget mange måder både med rim og remser, sange, navne og vrøvleord. Børnene er godt vej, nogle af børnene er begyndt at bruge talen i konflikter og vi øver os hver dag. Vi har rim og remser og bogstaver væggene, hvilket har bevirket en større bevågenhed over for bogstavernes verden. Børnene er meget interesserede i hvilket bogstav starter mit navn med og meget ofte sidder vi og sætter forbogstave hele barnets families navne. Rim og remser bliver ofte læst sammen med børnene i slutningen af middagsmåltidet. Vi voksne er gode til at sætte ord alt og til at følge børnenes initiativ i skriftsproget. Vi vil udvide vores tiltag med at lave ordkort, som til en begyndelse bliver gruppens kort og sigt får børnene deres egne. Vi vil fortsætte med at gøre mere af det der har virket og som vi har set har udviklet børnenes sproglige udvikling. Vi vil revidere og tilpasse tiltag, der ikke har haft den tilsigtede virkning, til børnegruppen. Dokumentation At der vrøvles og tales og leges med sproget har ikke været nemt at dokumentere men de aktiviteter som har understøttet den sproglige udvikling er blevet dokumenteret med foto og film sekvenser som børnene så kan kommentere følges op Sammenhæng: udfordring, med Vi vil fortsætte med at gøre mere af det der har virket og som vi har set har udviklet børnenes sproglige udvikling. Vi vil revidere og tilpasse tiltag, der ikke har haft den tilsigtede virkning, til børnegruppen. Udsatte børn Vi er i Skovhuset bevidste om, at vi kan møde udsatte børn med problemer, der kan medføre at de ikke er åbne overfor eller kan rumme den samme læring som andre børn. Børn kan være udsatte pga. medfødte handicaps(fysiske

26 eller praksis Læringsmål Tiltag eller mentale), sociale, sproglige eller motoriske problemer m.m. Vi har et særligt ansvar, for at disse børn får den nødvendige støtte til at udvikle sig optimalt. Vi har en faglig viden om de signaler udsatte børn sender, som kan hjælpe os til at se disse børn og forsøge at tage hånd om deres specielle behov og give dem den nødvendige omsorg. Ved læringsmål for udsatte børn tager vi udgangspunkt i det enkelte barns problematik. I foråret 2011 havde vi lege forløb med en lege pilot hvor der hele tiden igennem leg blev sat fokus de bagdøre dvs. at alle er en del af fællseskabet i leg men vi har forskellige måder at opfatte vores position i gruppen. Foløbet gav mulighed for relfelktion om at legen er skabende for fællesskabet og kan invitere alle børn ind også dem vi daværende tidspunkt så som Ikke en del af fællesskabet. Vi italesætter de oplevelser vi har med de børn som I dagligdagen signalere at de har brug for ekstra voksen kontakt, vi snakker inklusion, og de udfordringer, opgaver det giver som institution, og det er stadig under udvikling. Tegn At vi kan mærke at det enkelte barn trives bedre og der eks er mindre konflikter, at vi kunne se at der blev skabt relationer iblandt børnene som i starten af forløbet ikke var en del af fællesskabet Dokumentation følges op Der har været brugt barnets bog til dokumentation for nogle børn med tanken om forbindelse til hjemmet. Og alm forto dokumentation - Børneintra Vi kunne se at det at udvikle pædagogisk praksis i leg og fællesskaber blev et godt fundament for at de børn som var i en perifer situation nu fik muligheden for at komme med i legen(legepilot-projektet)

27 Sammenhæng Læringsmål Tiltag Tegn Vuggestuen/Skovhuset Barnets personlige kompetencer Dokumentation sskema Vi lever i en travl hverdag, hvor vi oplever at manges grænser bliver overskredet. Derfor er det vigtigt at kunne sige fra og kende sine egne grænser. At børnene får lært at sige fra. At børnene får lært at respektere andres grænser Vi vil sætte ord børnenes følelser og reaktioner f.eks i konflikter. Lade dem vide at det er i orden at sige nej. Vi vil også hjælpe børnene med at sige fra overfor hinanden og respektere de andre børns nej. Vi forventer at se børn der tør og kan sige nej når de mener nej. Vi forventer at se børnene være tilfredse med sig selv når de siger nej. Vi forventer at se konflikter der stopper med et nej i stedet for at udvikle sig fysisk Skrive tavlen. Løbende samtaler med forældrene følges op Vi oplever stadig en del konflikter mellem børnene, men det sker ikke så ofte at det udvikler sig fysisk. Vi guider dem til at sætte ord deres følelser, men uden de voksnes hjælp, har de svært ved at komme ud af konflikter. De er godt bekendt med egne grænser, men har svært ved at forstå og sætte sig ind i de andre børns grænser. Det vil vi fortsat arbejde videre med. Overordnet mål. At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltager i og medskabere af et socialt og kulturelt fælleskab

28 Sociale kompetencer Sammenhæng sskema Vi er en ny opstartet institution hvor alle børn skal lære at være en del af fællesskabet. Da børnene er forskellige af alder og udvikling oplever vi at børnene har svært ved at respektere hinandens grænser. Læringsmål Respekt for hinanden. Indgå i fællesskabet Tiltag Vi er meget opmærksomme at guide barnet i sociale spilleregler ved eksempelvis: når et barn tager noget legetøj fra et andet barn siger vi : nej, jeg vil ikke have at du tager hans legetøj. Det legede han med. Jeg vil have du giver ham det igen. Derefter hjælper vi barnet med at give legetøjet tilbage igen. Vi vægter højt at barnet møder voksne der viser de sociale spilleregler ved eksempelvis: Når et barn slår siger vi: Jeg vil ikke have at du slår, se Han/hun græder Du kan spørge om du må låne legetøjet. Tegn Dokumentation følges op Vi forventer at børnene bliver bedre til at omgås hinanden en respektfuld måde. At børnene siger fra. (afhængig af alder og udvikling) Vi skriver de gode historier tavlen. Fortæller til forældre og personale. Nu er institutionen halvandet år og vi har en harmonisk gruppe af børn. De er gode til at give plads til hinanden og de kender de sociale spilleregler. De større børn er bevidste om hvad der er dit og mit. De mindre børn bliver hurtigt en del af fællesskabet, da de store er gode til at tage sig af dem. Vi fortsætter det gode arbejde med at guide børnene i et socialt fællesskab. Overordnet mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ

29 Sproglige kompetencer Sammenhæng Læringsmål Tiltag Tegn Dokumentation sskema Da børnene er forskellig af alder og udvikling oplever vi at børnene har svært ved at udtrykke deres handlinger og følelser verbalt. At børnene lærer at sætte ord følelser og hverdagen Vi vægter højt at barnet møder voksne der sætter ord op hverdagen, oplevelser og følelser ved eksempelvis: Når et barn er ked af det siger vi til barnet: jeg kan se dig at du er ked af det - blev du ked af at mor gik? Vi er meget opmærksomme at barnet møder voksne der bruger sproget i en bevidsthed om, at barnet forstår mere, end det umiddelbart giver udtryk for ved eksempelvis: Når det mindre barn spiser siger vi: nu spiser du rugbrød med leverpostej og nu spiser du et grønt æble. Mindre konflikter børnene imellem. Børnene kan sætte ord deres behov (afhængig af alder og udvikling) Skrive de sjove historier tavlen og børneintra foto følges op Vi har fået en del nye små børn. Vi ser at de større børn takler konflikter en god måde. De er blevet bedre til at sige fra overfor hinanden og bruge sproget. De små børn det nonverbale sprog meget. Bl.a. ved at bruge fagter ved fagtesange osv. Ift. dokumentationen, har vi ikke været så gode til at få skrevet historierne ned. Det er mest sket via. mundtligt overlevering. Vi vil fortsat arbejde med at skrive ned. Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsprog lige verden, herunder bogstaver og tal Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler